Views
3 months ago

Solidaritet #12, august 2017

Feminisme behandlet

Feminisme behandlet emnet temmelig stedmoderligt. Sammenlignet med vores nordiske naboer hører såvel kvindekamp som feminisme i langt højere grad hjemme i skåltaler, egen selvforståelse og i mindre nicheprægede fora end det gør i det daglige arbejde. Ser vi efter i sømmene er venstrefløjen måske heller ikke imponerende gode til at efterleve ambitionerne om at sikre lighed. Der er en stor overvægt af mænd, når man ser på antallet af de politisk aktive og på folkene på diverse tillidsposter. Det er i langt højere grad mænd, der tager ordet og talerstolen. Og der er også en større tendens til at det er kvinder, der forsvinder ud af den politiske beslutningsarena, når de bliver forældre. Alligevel ender lige præcis denne form for ulighed sjældent på toppen af prioriteringslisten, når dagsorden skal tilrettelægges, arbejdsplanen skal skrives og fokus skal findes. Så selvom at Kvindekamp fylder talerne den ottende marts, er det svært at samle den samme gejst på årets øvrige 364 dage. Så på mange måder er det stadig relevant at tale om den problematik, der er beskrevet i nedstående kampsang (melodi: Når jeg ser et rødt flag smælde). Hun har set en storvask smælde på en blank og vårfrisk dag, mens hun tænkte på den frikadelle hendes mand snart kom hjem og sku’ ha’. Mens han spiste den ville han snakke om et møde – i begges parti, HAN ku’ nå hvis hun lige tog hans jakke og var sød og fik knappen syet i Hun har set sin fader ranke ryggen op i flagets brus, hendes moder havde tæpper at banke og gardiner at sy til hans hus. Hun har elsket hans ordvalg fra lille når han deltog i dagens debat, medens moder bad hans unger være stille når hans ord på papiret blev sat. Hun har anet slægters striden I 1970'erne blev der demonstreret og aktioneret for ligeløn i rigt mål. Det tog mere end 20 års kamp, før kønsopdelte lønsatser blev fjernet fra overenskomsterne. Foto (højre): Morten Langkilde imod fremtids fjerne mål, hun har set kvindetoget i tiden blive klemt mellem porrer og kål. Det var hende der skaffed’ kalorien tilsat jævning og næringsprodukt, så’n at manden ku’ skrive på historien li’så såre, som maden var slugt. Borgerskabets grundide’r ku’ socialisten ikke ta’. Kun de huslige hjemmenes fe’r sku’ selv en god socialist altså ha’. HUN var bagerst i fredelig færden HUN var bagerst i klassernes strid. Det’ på tide HUN træder ud i verden og ta’r del i den kommende strid Så som så med solidariteten »Ved konflikten i 1960, der lærte vi rigtigt, hvad det vil sige at tage en kvindekamp. For mændene gik ud på bryggerierne og hævede deres dagløn. Men de ville ikke aflevere én krone til deres medsøstre. Og det gav os den erfaring, at vi alene måtte tage den kamp.« Ordene tilhører de kvindelige bryggeriarbejderes formand Margit Fogh Jensen, der gør status over 22 | Solidaritet

Feminisme en strejke for at opnå lige vilkår. Der skulle gå mere end et årti, med hårdt arbejde og endnu hårdere skænderier, før ligelønnen blev en realitet blandt bryggeriarbejderne. På trods af at bryggeriarbejderne tilhørte den rødere del af fagbevægelsen, var det ikke en nem opgave for kvinderne at samle opbakning til deres kamp. Margit Fogh Jensens oplevelse af faglig træghed var ikke ligefrem enestående, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD) har en rig historisk erfaring at trække på, når det kommer til eksempler på at skulle stå alene med kampen om de lige vilkår. Der var meget modvilje mod at prioritere denne kamp i det øvrige LO. Det tog mere end 20 års intense interne debatter, forhandlinger, aktioner, demonstrationer samt talestolserobringer fra LO-formanden på første maj, før de kønsopdelte lønsatser blev sløjfet »I dag tjener mænd i gennemsnit mellem 17 og 21 % mere end kvinder, og den forskel har stort set ikke ændret sig siden årtusindeskiftet« ved overenskomstforhandlingerne i 1973. Der skulle gå tre år mere, før Folketinget en smule modstræbende indførte loven om ligeløn. Det betød, at samtlige danske lønmodtagere, uanset om de arbejder under overenskomst eller om de ikke gør det, har krav på ligeløn. Og krav på at kunne lægge en sag an om løndiskrimination mod deres arbejdsgiver, uden at frygte at blive smidt på porten. Et fint princip, som det sidenhen har vist sig at være mere end svært at efterleve i praksis. I dag tjener mænd i gennemsnit mellem 17 og 21 % mere end kvinder, og den forskel har stort set ikke ændret sig siden årtusindeskiftet. Jo jo, bevares, vi bokser med et ret så kønsopdelt arbejdsmarked, og der er forskel på arbejdstid og brancher. Men det kan ikke forklare interne lønforskelle i samme brancher, at traditionelle kvindejobs prissættes meget lavt og en træls tendens til at kønsopdelingen med Beskæftigelsesministeriets ord »sker tidligt og ofte også glidende og umærkeligt på den enkelte arbejdsplads«. Kønnet social slagside Det ser ud til at være en vis tendens til, at kvindekamp og feminisme kan få store dele af venstrefløjen til mentalt at tjekke ud af debatten – historisk såvel som i dag. Venstrefløjen kan samtidig – mere eller mindre uforvarende – medvirke til at opretholde ulighedsskabende strukturer. Derfor er det vigtigt, at vi ikke fejer kampen ned i nicher, syltekrukker og underudvalg. I hvert fald ikke, hvis vi har en målsætning om at ændre noget. Det er ikke et tilfælde, at det mest er mænd, der vinder på en topskattelettelse og kvinder, der taber på regeringens fattigdomsreformer. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er omkring tre fjerdedele af de, der bliver rigere ved topskattelettelser, mænd, mens Beskæftigelsesministeriet kan fortælle os, at tre fjerdedele af de, der rammes af regeringens kontanthjælpsloft, er kvinder. Kvinder rammes tilmed hårdere. I gennemsnit mister en kvindelig reformramt 1.650 kroner om måneden og en mandlig 950 kr. Det er ikke et tilfælde, at sociale Ngo’er fortæller, at et stigende antal af disse kvinder prostituerer sig, at krisecentrene advarer om, at flere voldsramte kvinder af økonomiske årsager vender tilbage til den voldelige partner, og at knap halvdelen af de børn, der ender i fattigdom på grund af at selvsamme reformer, har forældre eller bedsteforældre med anden etnisk baggrund end dansk. Det er ikke et tilfælde, at de individuelle lønforhandlinger, der for alvor kom på mode med Ny løn i 2008, har fået løngabet mellem mænd og kvinder til at vokse. Eller at traditionelle kvindejobs lønnes ringere end traditionelle mandejobs, at kvinder langt sjældnere får arbejdsrelaterede skader anerkendt og at kvindelige pensionister er betydeligt fattigere end de mandlige. Det er i øvrigt heller ikke et tilfælde, at Au Pairs får lommepenge, ikke løn, og har underskud på både rettigheder og mulighed for at kræve dem. At de snydes for løn og udsættes for overgreb. Det er ikke et tilfælde, at etnicitet og social status har en betydning for, hvor alvorligt myndighederne tager anmeldelser om vold og overgreb. Mange forsøg på anmeldelser ender i mistro, opgivelse og selvbebrejdelse. Det er heller ikke et tilfælde, at vi stadig i ramme alvor taler om, at offeret (der oftest er af hunkøn) måske selv har »lagt op til« voldtægt og partnervold. Når der er så mange eksempler, det ikke længere bare tale om en række af tilfælde. Så er det en tendens. En undertrykkende, træls og strukturel én af slagsen. Så hvis vi mener noget med klassekamp, ulighedsbekæmpelse og rettighedsfokus, må vi altså som venstrefløj tage os sammen og anlægge et feministisk perspektiv på vores klasseanalyse. Alt andet er for fesent. ■ Solidaritet | 23

SI nr. 240 - Socialistisk Information
SI nr. 238 - Socialistisk Information
Magasinet PLUS - August 2017 - Valdemars familie har skudt papegøjen
Download (PDF, 986KB) - DKP
Kun sammen kan vi stoppe regeringens angreb - Internationale ...
NY SIDE 12 Radikal Politik 7-2006.indd - Radikale Venstre
Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag
Medier og Politik - IPmonopolet
samfundsfagsnyt - FALS
IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik
Jubilæumsskrift - De Økonomiske Råd
Hvidbog fra konference i Lillestrøm, 19.-20. januar 2012
Grænser for solidaritet - Anis
november 2007 - Energinet.dk
Tidsskrift for litteraturvidenskab Traptrip Totusinde ... - Trappe Tusind
SI nr. 239 - Socialistisk Information
Folkets repræsentanter - Aarhus Universitetsforlag
Download (PDF, 2.23MB) - DKP
Politik og forskning - analyseinstitut for forskning