Views
10 months ago

Solidaritet #12, august 2017

Sundhed patienten. Men

Sundhed patienten. Men tager man kun økonomibrillerne på vil svaret næsten altid være: operation. Det udløser en højere DRG-takst. Kan vi altid være sikker på at det er de faglige og patientens behov, der vejer tungest? Regionernes økonomiske spændetrøje Produktivitetskravene blev over de sene forår et af de store konfliktpunkter mellem regionerne og regeringen. Men det er kun et af mange problemer, som hænger sammen med den måde regeringen med hård hånd styrer regionernes økonomi. Budgetloven, som et flertal af folketingets partier står bag, medfører en meget stram styring. Hvis regionerne ikke overholder de aftalte budgetter til punkt og prikke, vil de blive straffet økonomisk. Regeringen kan trække i de bloktilskud, som udgør størstedelen af budgetterne på sundhedsområdet. Det er en af de vigtigste årsager til regionerne ofte »overopfylder« kravene i økonomiaftalerne, f.eks. når de øger produktiviteten med mere end de krævede 2 procent. Regionerne er også underlagt nogle sparekrav, f.eks. et »omprioriteringsbidrag«. Det betyder at de hvert år skal skære 1 procent af udgifterne til administration. I praksis betyder det ikke billigere administration, men besparelser på alt muligt andet. Regionerne har allerede – ligesom kommunerne – »plukket de lavthængende frugter« i forhold til at spare på administration. I mange tilfælde bliver opgaverne bare flyttet over på sundhedspersonalet. Samtidig med dette er regionerne underlagt et anlægsloft. Der bliver derfor ikke i tilstrækkelige grad investeret i nyt udstyr og bygninger. Det siger sig selv at det ikke er holdbart i en situation, hvor der forventes at sygehusene både øger effektiviteten og tager de nyeste behandlinger i brug. Regionerne prøver på kreativ vis at løse problemerne med de manglende kroner til anlæg. Svarene hedder Offentlig-Private-Partnerskaber og Financiel Leasing. Ved at hente private midler ind, kan man omgå anlægsstoffet. Men det betyder samtidig at der flyttes penge fra driften til anlæg. Ikke noget godt scenarie i en tid hvor de ansatte presses mere og mere samtidig med behovene for behandling stiger. 26 | Solidaritet »Regionerne prøver på kreativ vis at løse problemerne med de manglende kroner til anlæg« Massivt pres De faglige organisationer har længe råbt vagt i gevær på vegne af deres pressede medlemmer. Alle fra sundhedsfaglige grupper til rengøringen på hospitalerne har enstemmigt sagt, at grænsen er nået for, hvor hurtigt man kan løbe – og stadig levere en høj faglig kvalitet. I år var tonen også anderledes på arbejdsgiversiden – Danske Regioner. På generalforsamlingen for Danske Regioner i april i år blev det vedtaget, at arbejde for en afskaffelse af 2 procentskravet i de efterfølgende forhandlinger med regeringen. Endvidere at der skulle arbejdes for, at regionerne har flerårige budgetter og dermed bedre muligheder for at planlægge langsigtet og undgå sanktioner. Generalforsamlingen pålagde også bestyrelsen i Danske Regioner, at arbejde for, at omprioriteringsbidraget i administrationen fjernes og at anlægsloftet lempes eller skrottes helt. Formanden for Regionerne, Socialdemokraten Bent Hansen, lagde heller ikke fingre imellem i sin tale til generalforsamlingen: »Der er brug for et opgør med det styringsregime, vi kender i dag. Og jeg tror, at mange er enige med mig i, at det haster! Regionernes finansieringsmodel bør ændres fra 2018, så produktivitetskravet og aktivitetspuljen bortfalder. Med ren bloktilskudsfinansiering får regionerne ansvar for at levere sundhed til befolkningen inden for en fast budgetramme.« En meget klar melding fra generalforsamlingen, som skabte håb blandt de som længe har kritiseret økonomistyringen i regionerne – personale som politikere. Optimisme og kampgejst Enhedslistens Susanne Langer, der regionsrådsmedlem i Hovedstaden og Enhedslistens repræsentant i bestyrelsen for Danske Regioner, var positiv efter generalforsamlingen og udtalte til Solidaritet: »Fantastisk at det nu er blevet mainstream at kritisere. Vi i Enhedslisten har jo sagt det i årevis. Lige som sundhedspersonalet, der stod og demonstrerede foran DSB’s gamle centralværksted i Århus«. Det var her generalforsamlingen fandt sted. Men Susanne var heller ikke udelt begejstret: »Men fordi generalforsamlingen og formanden Bent Hansen har meldt klart ud, behøver det jo ikke at ske. Statsministerens tale på mødet var klar: Han har ikke til sinds at bøje sig. Selvom der er andre meldinger fra flere af folketingets partier, så er det jo regeringen, regionerne skal forhandle med. Og hvad f.eks. Dansk Folkeparti finder på er jo lidt uberegnelig.« Der var grund til optimisme. Regionernes generalforsamling havde meldt klart ud. Politikere på Christiansborg fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti havde offentligt kritiseret effektiviseringskravene. De faglige organisationer og personalet gjorde alt hvad de kunne for at fastholde presset på regeringen frem mod bugetforhandlingerne før sommerferien. En kold spand vand Susanne Langer skulle vise sig, at få ret i sin skepsis. Ikke alene i forhold til Dansk Folkeparti men i høj grad i forhold til Socialdemokraternes holdning til spørgsmålet. Op til økonomiforhandlingerne før sommerferien havde regionale S-politikere stået stejlt på, at blandt andet effektiviseringskravet skulle fjernes fra aftalen for 2018. Lokale fagforeninger var i tæt dialog med deres regionale repræsentanter i regionsrådene og presset var tydeligt. Der blev afholdt debatmøder lokalt, sygehuspersonale kontaktede deres politikere, faggrupper lavede virale kampagner – alt sammen for at råbe politikerne op. Sundhedsordfører for Socialdemokratiet på Christiansborg, Flemming Møller Mortensen var før for-

Skal patienter gennem dyre operationer, hvor mindre indgribende behandling ville være lige så godt eller bedre. En vigtig kritik af systemet med DRG-takster. Foto: CC handlingerne ud med en entydig opbakning til personalet om at fjerne 2 procentkravet. Men som forhandlingerne mellem regeringen og regionerne skred frem, begyndte der er ske noget internt hos socialdemokraterne, som tidligere havde været så klare i mæglet. Pludselig blev det bekymrende, at der ikke var et nyt styresystem, som kunne erstatte de tidligere instrumenter. Danske regioner holdt dog fast i, at regionernes økonomi ikke var det vilde vesten – og at der fandtes rigeligt med nationale målsætninger, og parametre for kvalitet- og effektivitet – selvom produktivitetskravet blev fjernet. Enhedslisten på Christiansborg forsøgte ved flere lejligheder, at få flertal for at fjerne effektiviseringskravet ved at stille beslutningsforslag i folketingssalen. Dansk Folkeparti støttede, men Socialdemokraterne sprang fra – men henvisning til frygten for det uregulerede sundhedsvæsen. Regeringen indgik budgetaftale med Danske Regioner, hvor produktivitetskravet (og alle de andre kritiserede besparelser) indgik for 2018. Nederlaget var virkelighed. Hvor står kampen nu? Dansk Folkeparti luftede i foråret, at fjernelse af produktivitetskravet kunne blive et spørgsmål i finanslovforhandlingerne for 2018. Men spørgsmålet er, om presset er stort nok til, at folketingspolitikerne husker på deres løfter. Kommunal- og regionsvalget i november 2017 bliver helt sikkert en kampplads. Det skuffede sundhedspersonale og de faglige organisationer kommer uden tvivl til at rejse spørgsmålet i forbindelse med valgkampen. Regionale socialdemokrater kan få et forklaringsproblem overfor eller trofaste vælgere, men det er ikke nok at flytte et par mandater i de enkelte regioner. Det er nødvendigt at fastholde fokus på den systematisk underfinansiering af sundhedsudgifterne der reelt sker. Presset på sundhedssystemet vokser af flere grunde. Den teknologiske udvikling gør det muligt at gennemføre behandlinger, som var utænkelige for få år siden. Det er ofte meget dyre behandlinger, men samtidig er der store økonomiske interesser på spil. Medicinalindustrien er en magtfaktor, der nok skal forstå at få sin del af kagen. Derfor må kravene være dels større kontrol med den private medicinal- og sundhedsindustri, dels et stop for underbudgettering og i stedet en udvidelse af de økonomiske rammer, f.eks. større statslige bloktilskud. Men det bliver spændende at se, om personale, faglige organisationer og borgerne fortsætter kampen trods nederlaget i dette års regionale budgetforhandlinger. Vi kommer ikke uden om, at have set en voldsomt øget faglig aktivitet blandt personalet på landets hospitaler – en aktivitet man kun kan håbe på ikke bliver glemt i efterårets politiske spil om de kommunale og regionale magtsæder. Der er meget at kæmpe for, hvis vi ønsker at det danske sundhedsvæsen skal levere kvalitet – uden at personalet slides ned. Grænsen for, hvad der kan lade sig gøre er nemlig nået. ■ Solidaritet | 27

Grænser for solidaritet - Anis
SI nr. 240 - Socialistisk Information
SI nr. 239 - Socialistisk Information
Folkets repræsentanter - Aarhus Universitetsforlag
SI nr. 238 - Socialistisk Information
Læs som PDF - Internationale Socialisters Ungdom
Download (PDF, 986KB) - DKP
Download Free e-book (PDF) - Aarhus University Press - Aarhus ...
Magasinet PLUS - August 2017 - Valdemars familie har skudt papegøjen
mit brogede politiske liv - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...
PDF, 2.18MB - DKP
Kun sammen kan vi stoppe regeringens angreb - Internationale ...
samfundsfagsnyt - FALS
Politik og forskning - analyseinstitut for forskning
Download (PDF, 2.23MB) - DKP
samfundsfagsnyt - FALS
Sådan taler medier og borgere om politik - Aarhus Universitetsforlag
NY SIDE 12 Radikal Politik 7-2006.indd - Radikale Venstre