Views
9 months ago

Solidaritet #12, august 2017

Litteratur 1917 –

Litteratur 1917 – revolution og kontrarevolution I anledning af 100-året for den russiske revolution udgiver Solidaritet antologien 1917 – revolution og kontrarevolution i Rusland. Bogen blev lanceret med en bogreception midt i maj, hvor der var oplæg fra én af forfatterne, amerikaneren Paul LeBlanc. Af Stig Hegn LeBlanc lagde ud med forskellige øjenvidner til den russiske revolution og afsluttede sin første del med et citat fra Rosa Luxemburg. Hun havde et par løftede pegefingre, men sagde som noget afgørende, at Lenin og hans venner havde turdet at gå i spidsen for det internationale proletariat, og på den måde var fremtiden deres. I sin anden afdeling kom han ind på, hvilken betydning den russiske revolution har for dagens kamp. Hvordan den sammensatte karakter havde været: Folk kæmpede ud fra forskellige kulturelle forestillinger, for kvinders rettigheder, lige rettigheder for de forskellige nationaliteter, om magten inden for etniske og religiøse grupperinger og over og inden for politiske partier. Når man skal anvende erfaringerne fra 1917 kan der være mange problemer at tage hensyn til, LeBlanc nævnte arbejderne i medicinalindustrien der havde dannet fagforening i 1905. De stod overfor spørgsmålet: LeBlanc m.fl.: »1917 – revolution og kontrarevolution i Rusland« Solidaritet 2017 256 sider, 100 kr. skulle de som apoteksassistenter tilslutte sig andre arbejdere, sammen med arbejderne i socialdemokratiet, eller skulle de vælge de faglige, intelligentsiaen og være sammen med den borgerlige fagforening? Og kvindespørgsmålet kunne belyses ud fra forskellige identiteter: er der tale om land eller by? Er der tale om aristokrat, fabriksarbejder, bonde? Er der etniske forbindelser? Alle disse forbindelser vil også have betydning i dag, når vi beslutter os til udgangspunkter for vores klassekamp. Eftermiddagen blev afsluttet med en diskussion af, hvad vi kan bruge i dag? Hvordan skal en partiopbygning se ud? Hvordan kan alliancer se ud? Som forudsætning, præciserede LeBlanc, har vi samtalen, det at overbevise andre om nødvendigheden, revolutionen som en social proces. Paul LeBlancs oplæg The October revolution kan man i sin helhed læse i oversættelse på Solidaritet: www.solidaritet.dk/le-blanc ■ 36 | Solidaritet

Lyrik Fra Pariserkommune til Pariserkommune Den fransk-russiske revolutionære Victor Serge var også en stor forfatter og digter. Vi bringer et kort portræt. Af Thorvald Berthelsen Victor Lvovich Kibalchich, bedre kendt som Victor Serge, lever hele sit voksne liv som professionel revolutionær. Først deltager han som anarkist og senere syndikalist i aktioner og opstande i Belgien, Frankrig og Spanien. Fra 1919 til 1947 deltager han som bolsjevik og senere venstreoppositionel (trotskist) i den russiske revolution, borgerkrigen, Kominterns internationale arbejde og kampen mod Stalins magtovertagelse; han ekskluderes af kommunistpartiet, fængsles og forvises til Orenburg; han slipper ud af Sovjetunionen få uger før den første af de retssager, der udsletter den gamle revolutionære garde i 1936. Tilbage i Belgien og Frankrig arbejder han under Den Spanske Borgerkrig for POUM; efter den tyske besættelse af Frankrig flygter han til Mexico, hvor han dør i 1947. Om dette kan man læse i En revolutionærs erindringer (Politisk Revy, 1976-77). Han skrev gennem årene masser af politiske analyser, journalistik og teoretiske indlæg, men hans egentlige fødsel som skønlitterær forfatter finder først sted på baggrund af to nærdødsoplevelser i 1928. Litteratur og revolution Serges tosprogethed og baggrund i både den russiske og vesteuropæiske kultur samt i de revolutionære brændpunkter efter Første Verdenskrig er baggrunden for, at han kan videreudvikle den episodiske kollektive roman i sine 9 romaner om verdensrevolutionens storhed, sejr og nederlag. Serge mener, at proletariatet er nødt til at afskaffe klassesamfundet (og klassebestemt kultur) og udvikle en ny humanistisk kultur, så snart det får magten. Men i modsætning til Trotskij mener han, at overgangsperioden, hvor proletariatet kæmper for endegyldigt at afskaffe borgerskabets magt og klassesamfundet, sandsynligvis bliver langvarig. I den periode har det som antikkens hære brug for deres egne intellektuelle: filosoffer, sangere, musikere, skjalde og historiefortællere. Det er præcis den rolle, Serge vil udfylde med sine vidnesbyrdsromaner og sin lyrik. I sin positive anmeldelse af Boris Pilnyaks roman, Nøgent år, afslører Serge, hvor han gerne selv vil hen: »Der er ingen lineær fortælling… Men masser i bevægelse – hver enkelt er en verden og et mål i sig selv – begivenheder, der smelter sammen, vikler sig ind i hinanden, kolliderer og overtrumfer hinanden, mangfoldige livsforløb som dukker op og forsvinder, alle sjældne, enestående, centrale, fordi de er mennesker, alle ubetydelige i ‘Rusland, Tordenstormen, Revolutionen’.« Han afslører også, hvordan han selv vil videreudvikle Pilnyaks fortællekunst i kritikken af dens svagheder: »Hvad ønsker denne Revolution? Den læser, der er uvant med revolutionær tankegang, må være helt besat af det spørgsmål… han kan ikke ignorere de ideer, som han udmærket ved har indflydelse på adfærden. En social klasses ideologi i kampen for magten, i sejrssituationen og som magthaver, bliver mellem linjerne en magtfuld faktor i omformningen af adfærden. Denne nye forfatter har ikke alle midlerne til at bidrage til dette.« (Boris Pilnyak, Clarté, no. 36, 20. maj 1923.) Serge som lyriker Også i sine digte skriver Serge ud fra en dobbelt europæisk/‘asiatisk’ tradition. Fra ungdommen bliver han inspireret af belgiske Verhaeren og Maeterlinck og de franske digtere Valéry, Verlaine, Mallarmé, Jules Romains og Apollinaire. Under flugten fra nazismen til Mexico knytter han venskab med surrealisterne Breton, Péret og Octavio Paz. For den unge Serge og hans anarkistiske kammerater er der ingen modsætning mellem kærligheden til symbolistisk poesi, der eksistentielt erstatter kristendommen, og den mere og mere voldelige anarkistiske kamp for individuel og social frihed. »For os var poesien en erstatning for bønnen, fordi den i så høj grad gjorde Victor Serge. Professionel revolutionær, journalist, skønlitterær forfatter og lyriker. »Serge mener, at proletariatet er nødt til at afskaffe klassesamfundet og udvikle en ny humanistisk kultur« Solidaritet | 37

Grænser for solidaritet - Anis
SI nr. 239 - Socialistisk Information
Folkets repræsentanter - Aarhus Universitetsforlag
Læs som PDF - Internationale Socialisters Ungdom
Politik og forskning - analyseinstitut for forskning
Download (PDF, 2.23MB) - DKP
Download Free e-book (PDF) - Aarhus University Press - Aarhus ...
PDF, 2.18MB - DKP
mit brogede politiske liv - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...
samfundsfagsnyt - FALS
Sådan taler medier og borgere om politik - Aarhus Universitetsforlag
SI nr. 240 - Socialistisk Information
Voksenlærling og prismodtager - CO-industri
Magasinet PLUS - August 2017 - Valdemars familie har skudt papegøjen
Kun sammen kan vi stoppe regeringens angreb - Internationale ...
NY SIDE 12 Radikal Politik 7-2006.indd - Radikale Venstre
Medier og Politik - IPmonopolet
Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag
Hvidbog fra konference i Lillestrøm, 19.-20. januar 2012
IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik