Solidaritet #12, august 2017
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kooperativer<br />
Mondragón (»dragebjerget«) er<br />
det spanske navn for byen, som<br />
på baskisk hedder Arrasate. hvor<br />
Mondragon-føderationen har sit<br />
hovedsæde. Udsigt over byen og<br />
bjerget fra MCC's hovedkontor.<br />
Foto: Bjarke Friborg<br />
til udkantsområder. Navnlig ikke<br />
i Baskerlandet med dets traditioner<br />
for oprør imod centralmagten.<br />
At starte lokalt ejede virksomheder<br />
var en konkret måde at tage skeen i<br />
egen hånd.<br />
Bæredygtig – og baskisk<br />
Den nye virksomhed gav snart et<br />
overskud til videre ekspansion. Fra<br />
produktion af paraffinovne blev det<br />
næste køleskabe og siden andre hvidevarer<br />
og forbrugerelektronik. Allerede<br />
i 1959 blev banken Caja Laboral<br />
stiftet som et »kooperativ af anden<br />
grad«, dvs. ejet af andre kooperativer,<br />
så egen formueforvaltning blev<br />
muligt. Det er denne grundstruktur<br />
med samvirkende bank, skole<br />
og virksomheder, der har været rådende<br />
frem til i dag, og som ifølge<br />
mange er nøglen til en stor del af<br />
Mondragon-føderationens succes.<br />
En anden del af forklaringen er<br />
dog også, at virksomhederne netop<br />
var baskiske og ikke spanske.<br />
Spanien har altid haft<br />
stærke lokale bevægelser<br />
for autonomi eller<br />
løsrivelse, og i løbet af<br />
1960’erne blev den baskiske<br />
nationalbevægelse<br />
stadigt mere offensiv. At<br />
købe baskisk og lokalt<br />
blev én af flere måder at<br />
arbejde for større selvstyre<br />
på – og langt mindre farligt<br />
end at gå ind i den venstreorienterede<br />
ETA-milits eller at organisere<br />
sig fagligt under Franco-regimet, der<br />
varede helt til 1975.<br />
Globalisering og transformation<br />
Med Spaniens optagelse i det Europæiske<br />
Fællesmarked fra 1986 blev<br />
»At købe baskisk og<br />
lokalt blev én af flere<br />
måder at arbejde for<br />
større selvstyre på«<br />
også Baskerlandets økonomi åbnet<br />
for en voksende international konkurrence.<br />
Udenlandske koncerner<br />
gik ind for at udkonkurrere eller opkøbe<br />
spanske virksomheder – ofte<br />
for efterfølgende at lukke eller opsplitte<br />
dem. For de baskiske kooperativer,<br />
der var under lokal kontrol,<br />
var opkøb helt uaktuelt. Desuden<br />
klarede de sig godt, bl.a. fordi de<br />
lagde vægt på både arbejdsmiljø og<br />
kvalitet samt løbende efteruddannelse,<br />
rotationsordninger m.v. Hvis<br />
et enkelt kooperativ måtte skære<br />
ned, kunne medarbejder-ejere blive<br />
overført til andre steder i føderationen.<br />
Og hvis det hjalp på økonomien<br />
at holde lønnen i bero, var det<br />
helt op til den demokratiske generalforsamling<br />
– og ikke til en gruppe<br />
eksterne aktionærer.<br />
Resultatet blev, at mens mange<br />
andre virksomheder blev lukket eller<br />
udkonkurreret, kunne Mondragon-kooperativerne<br />
fortsætte med<br />
at trives frem til i dag,<br />
hvor MCC er blevet den<br />
største private arbejdsgiver<br />
i Baskerlandet og den<br />
10. største virksomhedsgruppe<br />
i Spanien. Desuden<br />
er det nu MCC selv,<br />
der opererer i udlandet,<br />
primært gennem opkøb af<br />
specialistvirksomheder eller<br />
produktionsanlæg tæt<br />
på udvalgte markeder. Officielt har<br />
MCC-koncernen en politik for, at den<br />
slags virksomheder skal omdannes<br />
til kooperativer – hvad der i praksis<br />
imidlertid har været svært at implementere.<br />
Følgelig er det i dag kun<br />
40% af samtlige MCC-medarbejdere,<br />
der er andelshavere og som dermed<br />
har adgang til virksomhedsdemokratiet.<br />
De andre står udenfor og er<br />
lønarbejdere, som andelshaverne<br />
tjener penge på.<br />
MCC i dag<br />
Mondragon-føderationen er i <strong>2017</strong><br />
en hybrid virksomhed, hvor kun<br />
under halvdelen af de arbejdende<br />
også er ejere, der er lokalt bosat i<br />
Baskerlandet og forankret i virksomhedsdemokratiet<br />
med samarbejdsudvalg,<br />
generalforsamlinger og den<br />
øverste kongres. Det stigende antal<br />
lønarbejdere – koncentreret i udlandet<br />
– og som ikke nødvendigvis selv<br />
vil være medarbejder-ejere eller er<br />
afventende pga. lokal lovgivning<br />
etc., har skabt en ny og modsætningsfyldt<br />
situation, som ikke er så<br />
let at komme ud af.<br />
Sammenlignet med andre koncerner<br />
er MCC stadig klart egalitær.<br />
F.eks. er der stadigvæk en maksimumsløn,<br />
hvor den højestlønnede<br />
i et kooperativ ikke må have en indtægt<br />
større end ni gange den lavest<br />
lønnede – mens forskellen i andre<br />
virksomhedsgrupper af tilsvarende<br />
størrelse ofte er langt over 100. Desuden<br />
er grundstenen i MCC stadig<br />
de enkelte kooperativer, der kun må<br />
have en vis størrelse, så demokratiet<br />
forbliver realistisk.<br />
Alligevel betyder det nye islæt af<br />
internt lønarbejde, at føderationen<br />
er udfordret på en ny og potentielt<br />
skelsættende måde. Den har altid<br />
opereret på det omgivende samfunds<br />
præmisser – men det er nyt,<br />
at internt lønarbejde er blevet tålt<br />
så længe og i så stort omfang som<br />
i dag. Det kalder på en revision af<br />
principperne – eller en løsning, der<br />
skaber større overensstemmelse<br />
med idégrundlaget. ■<br />
<strong>Solidaritet</strong> | 5