Views
10 months ago

Solidaritet #12, august 2017

Kooperativer

Kooperativer Mondragon-modellen i perspektiv Er alternative virksomhedsformer en vej til demokrati og socialisering af erhvervslivet – eller en blindgyde dømt til at mislykkes? Eksemplerne fra Spanien giver en pegepind. Af Bjarke Friborg Efter årtier med nyliberal ensretning, er der igen modstrømme, der her og nu satser på andre virksomhedsformer end den rådende som del af en dagsorden for demokratisering af økonomien. Men hvor meget er egentlig muligt inden for rammerne af kapitalismen? Mondragon-føderationen udfordrer både traditionel fagbevægelse og venstrefløjen, dels i kraft af dens størrelse og dels på grund af strategien om at overleve på markedsvilkår. Mainstream vs. integreret Internt i Baskerlandet og Spanien er landets fagbevægelse ikke udelt begejstret for Mondragon-føderationen. For dem er det i princippet blot en virksomhed som enhver anden, som bare kun i et vist omfang benytter lønarbejdere. Med andre ord er det helt adskilte bevægelser uden indbyrdes samarbejde eller berøringspunkter – herunder f.eks. at Mondragon-lønninger traditionelt lægger sig op ad normallønnen på overenskomstdækkede områder, og at koncernens kooperativer af egen drift systematisk har indført samarbejdsudvalg, hvor de medarbejdere, der ikke er i den daglige ledelse f.eks. kan adressere problemer med arbejdsmiljø, sikkerhed osv. Blandt fagligt aktive på venstrefløjen som f.eks. de syndikalistiske fagforeninger CGT og CNT er der til sammenligning en helt anden velvilje over for det »integrerede kooperativ« (CIC) i naboregionen Catalonien, hvis formål udtrykkeligt er et selvforvaltet samfund uafhængigt af både stat og kapitalisme – konkret baseret på basisdemokrati, økologisk produktion og lokaliseret gensidig støtte i en netværksøkonomi. Alene i Catalonien deltager i alt flere tusinde mennesker i godt 40 forskellige forsøg med lokale valutaer, hvor CIC er den største med en kerne på knap 900 personer. Derudover er der også integrerede kooperativer i Baskerlandet, og kooperativer a lá Mondragon i Catalonien med i alt flere tusinde beskæftigede. Ikke desto mindre er både CGTs og CNTs strategi primært faglig og fokuseret omkring organisering og i princippet overtagelse af eksisterende virksomheder – som del af en socialistisk omvæltning – frem for opbygning af helt nye virksomheder, kollektiver eller selvstyrende samfund under kapitalismen. Et forbillede er her den omfattende kollektiviseringsbevægelse, der fandt sted som led i kampen mod fascisme og for et nyt samfund under borgerkrigen 1936-1939, og hvor op imod 8 millioner mennesker deltog i overtagelsen af de frisørsaloner, 6 | Solidaritet

Kooperativer »Uafhængighed og socialisme« - krav om uafhængighed ses ofte sammen med venstreorienterede budskaber på vægmalerier i byen Arrasate/Mondragon. Foto: Bjarke Friborg Det diskuteres, hvor meget kooperative virksomheder kan demokratisere økonomien inden for kapitalismen. I Catalonien søger kooperativer selvforvaltning med basisdemokrati, økologisk produktion og lokal netværksøkonomi. Foto: Bjarke Friborg værksteder, godser eller fabrikker, de arbejdede i – på trods af modstand fra både statsmagt, arbejdsgivere og landets kommunistparti. Nye alliancer Selv om Mondragon-føderationen traditionelt ikke har været en direkte samarbejdspartner med fagbevægelsen, er dette måske i færd med at ændre sig – om ikke i Spanien, så i udlandet. I hvert fald indgik de fra 2009 et officielt samarbejde med den amerikanske fagforening United Steel Workers (USW) om at udvikle og udbrede et nyt koncept for »union co-ops«, der skal sikre et bedre samspil. Konkret ved at udarbejde værktøjer til gensidig involvering mellem »Hvor meget er egentlig muligt inden for rammerne af kapitalismen?« fagforening og virksomhed, så de arbejdende i et kooperativ systematisk kan bruge denne virksomhedsform til jobskabelse, arbejdsmiljø, videreuddannelse osv. I forhold til Mondragon-modellen er idéen, at hvor førstnævnte opererer med et samarbejdsudvalg eller »Social Council«, skal dette i stedet erstattes af et »Union Council«, hvor medarbejderne direkte involverer deres fagforeninger. Samtidig er flere andre fagforeninger og andre aktører kommet på banen, så der i dag er en voksende underskov af netop arbejderkooperativer i USA inden for alt fra it til fødevareproduktion og omsorgssektoren. Blandt flagskibene er f.eks. Evergreen-kooperativerne i Ohio, der driver renserier og drivhuse eller møbelfabrikken New Era Windows i Chicago, men der er hele tiden nye, der dukker op. I følge den amerikanske sammenslutning af arbejderkooperativer (Federation of Worker Cooperatives) er der i dag over 300 af den slags virksomheder, med over 3500 beskæftigede medarbejder-ejere. Ganske vist kun en dråbe i havet i forhold til f.eks. Spanien, men alligevel noget nyt, der er i gære. Drømmen om en ny økonomi Det er langt fra nogen naturlov, hvordan erhvervsliv og fagforeninger er skruet sammen. Alt fra ejendomsret og ledelsesforhold til aktionsformer og virkefelt er alle forhold, der kan diskuteres og ændres ved. På mange måder har Spanien her været et drivhus for eksperimenter, der udfordrer enhver konservativ tankegang. Under den spanske borgerkrig i 1930’erne var målet for kollektiviseringsbevægelsen f.eks. intet mindre end en fuld og gennemgående socialisering. Dvs. ikke blot en spredning eller demokratisering af ejendomsretten, så virksomheder blev ejet i fællesskab af de arbejdende, men en fuld omlægning til produktion efter behov – uafhængig af markedsmagt og uden at sætte arbejdere i forskellige virksomheder op imod hinanden. Sammenlignet med dette er Mondragon-modellen langt mindre vidtgående, men har til gengæld været mulig at opbygge langsigtet og under fortsat kapitalisme. I både Spanien og USA, men også Latinamerika, Europa og Asien er der på samme måde i dag en ny og fremvoksende sektor, hvor kooperativer indgår som del af en større socialøkonomisk eller solidaritetsøkonomisk bølge – dvs. alt fra virksomheder til selvfinansierende sociale initiativer bygget på gensidig støtte og mobilisering af lokalsamfund m.v. Ikke desto mindre er den kooperative virksomhedsform stadig omstridt, bl.a. fordi den historisk både byder på sejre og på nederlag. Den er langt fra en garanti for hverken politiske eller økonomiske succeser. Men med sin udholdenhed og fleksibilitet til at blive genbrugt i nye sammenhænge, formår den igen og igen at holde drømmen om et alternativ ved lige. ■ Solidaritet | 7

Grænser for solidaritet - Anis
SI nr. 239 - Socialistisk Information
SI nr. 240 - Socialistisk Information
Folkets repræsentanter - Aarhus Universitetsforlag
Læs som PDF - Internationale Socialisters Ungdom
Politik og forskning - analyseinstitut for forskning
Download (PDF, 2.23MB) - DKP
Download Free e-book (PDF) - Aarhus University Press - Aarhus ...
SI nr. 238 - Socialistisk Information
mit brogede politiske liv - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...
PDF, 2.18MB - DKP
Download (PDF, 986KB) - DKP
Magasinet PLUS - August 2017 - Valdemars familie har skudt papegøjen
Kun sammen kan vi stoppe regeringens angreb - Internationale ...
samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
NY SIDE 12 Radikal Politik 7-2006.indd - Radikale Venstre
Sådan taler medier og borgere om politik - Aarhus Universitetsforlag