Views
9 months ago

Solidaritet #13, februar 2018

Tema:

Tema: Klimaarbejdspladser fra starten: offentligt ansatte, postarbejdere, et jernbaneforbund samt universitetslærerne. Flere har senere sluttet sig til, heriblandt UNITE, som er landets største forbund. En overordnet klimajobplan blev udarbejdet. Planen tager udgangspunkt i, at det er nødvendigt med en drastisk omstilling for at afværge katastrofale klimaforandringer. Landets udledninger af drivhusgasser skal reduceres med 80 procent på to årtier. For at sikre, at det sker og sker fra nu af, skal det offentlige direkte oprette 1 million nye klimajob gennem en »National Climate Service«. Navnet hentyder til det britiske sundhedsvæsen, National Health Service. Med klimajob menes job, der direkte fører til nedskæringer i udledningerne af drivhusgasser. Det handler om massiv udbygning af vedvarende energi (havvindmøller, solenergi og havenergi), renovering og energieffektivisering af bygninger, kollektiv transport og nye transportteknologier foruden uddannelse, jordbrug, skov og affaldsbehandling m.m. I planen anslås det, at der inklusive afledte job kan skabes i alt 1,75 millioner arbejdspladser gennem en intensiv offentlig satsning til en total nettoomkostning af 19 milliarder pund. Planen er blevet udbredt ved hjælp af pjecen One Million Climate Jobs og oplæg ved hundreder af møder rundt om i landet. »Vi startede med fagforeninger. Vi fortsætter med at vinde bredere støtte fra fagforeninger og fagforeningsmedlemmer, men i dag arbejder vi også for at få opbakning fra miljøgrupper, NGO'er og aktionsgrupper. Vi har fået støtte fra Green Party og opbygger støtte i Labour, det største oppositionsparti,« skriver Tabitha Spence. Un million d'emplois pour le climat I december 2016 udgav den franske klimajobplatform rapporten Un million d'emplois pour le climat, altså »1 million klimajob«. Platformen består af fagforeninger, landboforeninger og sociale bevægelser, ATTAC og miljøorganisationer. Ligesom i Storbritannien fremsættes kravet om en storstilet klimajobsatsning på baggrund af klimakrise og høj arbejdsløshed. Men det franske initiativ går mere i dybden med de brancher og aktiviteter, som der skal omstilles væk fra. »Nogle sektorer vil skulle forsvinde såsom raffinaderier og kulkraftværker, andre vil nødvendigvis se deres produktion mindskes såsom en god del af den fremstillingsindustri, der holder vores overforbrug kørende, mens atter andre sektorer vil skulle omstille sig såsom bilindustrien og det industrielle landbrug.« Under den tidligere præsident, François Hollande, trak den socialdemokratisk ledede regering flere gange 10 | Solidaritet »Hvis projektet for økologisk omstilling skal blive attraktivt, skal der tilbydes en fremtid til alle lønarbejdere i de berørte sektorer« i land på miljøtiltag, f.eks. en lastbilafgift, som mødte modstand fra landbruget og vognmændene, og en øget beskatning af kulkraftværker, hvor de ansatte protesterede. »Disse miljøpolitiske udmeldinger var ikke ledsaget af passende tiltag for omskoling og nye job,« konstaterer klimajobrapporten. »Hvis projektet for økologisk omstilling skal blive attraktivt, skal der tilbydes en fremtid til alle lønarbejdere i de berørte sektorer,« skriver forfatterne og peger på vejtransport, luftfart, gas- og kulkraftværker samt industrilandbrug. »En ansat på et kulkraftværk, der taber sit job i Nordfrankrig, kan ikke dagen efter tage et arbejde som solcelleinstallatør i Marseille. De ansatte skal ikke stilles over for fuldbyrdede kendsgerninger – det ville stride mod vores principper for en retfærdig omstilling.« Den franske klimajobplan går ud på at skabe 1 million klimajob netto i 2020. Da man forventer, at den økologiske omstilling vil føre til nedlæggelse af 446.000 job, er det i realiteten 1.446.000 klimajob, der skal oprettes. Man har valgt ikke at medregne afledte job, da det er uvist, i hvilket omfang de afledte job vil være til gavn for omstillingen. Til forskel fra den britiske plan foreslås kun en mindre del af jobbene oprettet direkte i det offentlige. Resten oprettes i den private sektor gennem finansiering af forskellige typer afhængig af branche, herunder statsstøtte, skattebegunstigelser og billige lån, eller som offentligt støttede job, f.eks. inden for lokal reparationsvirksomhed og andre områder, hvor rent økonomisk rentabilitet ikke er sikret på kort sigt. Kampagnen retter sig ikke kun mod politikerne, men sigter mod en mobilisering af lønarbejdere, borgere, foreninger og lokalsamfund, for »det er især på lokalt plan, at den økologiske omstilling bliver mest konkret, når initiativer folder sig ud og spredes i tusindtal«. »Det er også på dette lokale og regionale plan, vi må tage diskussionerne om job og grøn omstilling, om behovene for alternative job og omskolingstilbud for at bygge bro mellem de job, der skabes, og dem, der nedlægges.« 100.000 klimajobber I Norge er mange arbejdspladser bundet op på landets »olieeventyr«. Derfor er det vigtigt for norske klimaforkæmpere at få skabt klimajob som alternativ til arbejdspladserne i olieindustrien. Kampagnen »Broen til framtiden« startede i 2014 og indsamlede året efter 10.000 underskrifter for kravet »Brems norsk oljeutvinning – 100 000 klimajobber nå!«, og de 100.000 klimajob blev et af de officielle krav ved 1. maj-optogene i Oslo, Trondheim og Bergen. Kampagnen

Tema: Klimaarbejdspladser Den britiske klimajobkampagne har fået støtte fra adskillige fagforbund og henvender sig også til miljøgrupper, NGO'er og aktionsgrupper. Foto: Alisdare Hickson/CC har skabt en alliance mellem fagbevægelsen med Fagforbundet, Norsk Tjenestemannslag og El & IT-Forbundet i spidsen, miljøbevægelsen og kirken samt en række andre organisationer. »Det fælles krav om 100.000 klimajob deles nu af over 60 forskellige norske organisationer, som er samlet i Klimavalgalliancen. Vi mener, at kampen for klimajob og grønne arbejdspladser er broen til en bedre fremtid. Det er en bro mellem de umiddelbare behov for gode og trygge job – og det behov, som alt levende har for at få nedbragt udledningerne af klimagasser.« Det skriver ledere af Fagforbundet, Greenpeace Norge og Kirkerådet i et fælles efterskrift til rapporten 100.000 klimajobber, der udkom i maj 2017. Den norske klimajobkampagne har lagt vægt på at få skabt titusinder af arbejdspladser inden for anlæg af havvindmølleparker. »Kun en sådan storstilet investering i vedvarende energi kan skabe den konkrete bro til fremtiden for de nuværende olie- og gasarbejdere,« skriver Asbjørn Wahl og Andreas Ytterstad. Et norsk studie har påvist, at de ansatte i olieindustrien har kompetencer, som vil kunne udnyttes på en lang række andre områder såsom havvindmøller, bygningsmaterialer, undersøiske strømkabler, sikker skibsfart, solcelleproduktion, procesindustri, smart-grid, grøn kemi og økodesign, biogas, pyrolytisk materialegenvinding og bioplast. Wahl og Ytterstad erkender, at der skal gøres mere for at overbevise olie- og gasarbejdernes vigtigste fagforeninger: »Der er ingen tvivl om, at for at vinde deres støtte, vil kampagnen skulle suppleres af en stærk garanti for deres økonomiske og sociale interesser. Selv om vi har indledt en dialog med nogle fagforeningsfolk inden for olie og gas, er vi der ikke endnu.« Danske tilløb I Danmark er der fra både fagforeninger, miljøbevægelser og partier rejst krav om klimajob og grønne job, men uden at det hidtil har ført til større samlende kampagner. Med afsæt i klimatopmødet i København i 2009 opstod et Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling (GNBO), der bestod af 40 foreninger, herunder bl.a. miljøorganisationer, bonde- og fiskeriorganisationer samt fagforeninger. I et oplæg fra 2011, 100.000 jobs med bæredygtig omstilling, skitserede GNBO, hvordan der i Danmark kan skabes 100.000 fortrinsvis manuelle arbejdspladser inden for fødevarer, energi, transport og byggeri. Perspektivet i oplægget var »en fundamental ændring« af »et profitorienteret økonomisk system, der for det første driver rovdrift på naturen og for det andet er- Solidaritet | 11

SI nr. 238 - Socialistisk Information
Temanr. om socialøkologi - LøS
Misforstået solidaritet Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup - LSE
Aktivister mod apartheid Dansk solidaritet med Sydafrika
Retfærdighed og solidaritet – Globalt medborgerskab - Emu
HVILKEN SOCIALISME ? - ansatte - Roskilde Universitet
EU-Orientering - LO
Fuld beskæftigelse i EU: Fra tomme ord til handling - LO
Danskernes Særpræg
DA DA En grøn økonomisk vision for Europa
Læs hele specialet her - Pernille Boelskov
Klik for at downloade 60 siders uddrag i pdf-format - LøS