Views
5 months ago

Solidaritet #13, februar 2018

Tema:

Tema: Klimaarbejdspladser statter mennesker med maskiner og teknologi«. »Vi har brug for at skabe en økologisk økonomi, der er nænsom overfor naturen, og som accepterer de grænser, den sætter for os. Det betyder, at vi må satse på vedvarende, lokale og bæredygtige energiressourcer og samtidig udvikle en genbrugsøkonomi, der er baseret på fornybare ressourcer, hvor trækket på stof og materialer nedbringes til et minimum. Vi må med andre ord gøre op med den brug og smid væk-kultur, som vi har vænnet os til over de sidste godt 50 år, ja, vi må udvikle en produktion og et forbrug baseret på holdbarhed og kvalitet frem for bras og kvantitet. En sådan økonomi kræver flere hænder – ikke færre.« På fødevareområdet foreslog man f.eks. »en lokal, naturskånsom og kvalitetsorienteret produktion«, som »vil kræve mange flere hænder end den gennemrationaliserede fødevareproduktion vi kender i dag«. Enhedslisten fremsatte, også i 2011, en klima-jobplan. Planen ville skabe 67.000 klimajob gennem energirenovering af boliger og offentlige bygninger, skærpelse af bygningsreglementet, udbygning af vedvarende energi (vind, solceller, varmepumper, geotermianlæg), omstilling til økologisk landbrug, lokal produktion, udbygning af jernbanenettet, elektrificering af hovednettet, indførelse af letbaner samt bedre vilkår for cyklister og busser. Klimajobplanen tog udgangspunkt i Enhedslistens klimaplan fra 2009 og jobberegninger fra 3F og det Økologiske Råd. 3F har flere gange fremlagt forslag om grønne jobplaner, bl.a. i rapporten Grønne job (2009) i samarbejde med Det Økologiske Råd. 3F var også blandt de mest aktive fagforeninger, der skabte opbakning til regeringsskiftet i 2011. »Vi må med andre ord gøre op med den brug-og-smid-væk-kultur, som vi har vænnet os til over de sidste godt 50 år« Alternativ til liberalistisk politik »Med dette oplæg håber vi at have skabt grunden til en styrkelse af dialogen mellem miljøbevægelsen og fagbevægelsen, hvilket efter vores opfattelse er en forudsætning for, at vi kan gøre os håb om at ændre udviklingens retning. Det er tillige vort håb, at vi hermed har skabt en platform, som en ny regering kan bruge som afsæt for en ny politik, der sætter sig for at forandre det bestående.« Med de ord afsluttede GNBO sit oplæg om 100.000 danske klimajob i oktober 2011. Men på samme tidspunkt lagde den nydannede S-R-SF-regering sig fast på en liberalistisk økonomisk politik, som i store træk skulle videreføre VK-regeringens. Da regeringen i maj 2012 kom med sin 2020-plan, var det uden nogen konkrete nye tiltag til sikring af grøn omstilling. De danske tilløb til en offensiv for klimajob kom op mod en socialdemokratisk regering, hvis grønne og sociale hensigtserklæringer blev modsagt af dens nyliberalistiske politik. Efterfølgende har V- og VLAK-regeringerne indledt et nedrivningsarbejde over for alt, hvad der trods alt var sat i gang af jobskabende klima- og miljøtiltag. Men erfaringerne fra Storbritannien viser, at en højrefløjsregering ikke behøver at være en hindring for udvikling af kampagner for klimajob. Det mener i hvert fald Tabitha Spence fra Campaign against Climate Change: »Vi befinder vi os i en særlig periode, hvor de konservative er ved magten med en klima- og energidagsorden, der går ud på at stoppe støtten til vindmøller og intensivere skifergasudvindingen. Men de konservatives sejr har stimuleret den opsplittede britiske venstrefløj til at finde måder at konsolidere og styrke sig på for at danne en handlekraftig opposition til nyliberalistiske udbytningspolitik. Der er ved at ske en omgruppering på venstrefløjen, og den har åbnet et rum for at udvikle og fremme en alternativ plan.« ■ Tyskland: Fagforeningsfolk for Klimabeskyttelse Tyske klima- og naturforkæmpere har de seneste år demonstreret og aktioneret mod kulminer og kulkraftværker under overskriften »Ende Gelände«. Fagforbundet IG BCE, som organiserer ansatte inden for minedrift, kemi og energi, har stillet sig på den modsatte side med en aggressiv kampagne for at »bevare arbejdspladserne« i kulindustrien. Men langt fra alle fagligt aktive har samme indstilling. Som reaktion på IG BCE's kampagne opstod i sommeren 2016 initiativet »Fagforeningsfolk for Klimabeskyttelse«. »Med dette initiativ vil vi henlede opmærksomheden på, at det er uansvarligt at forsvare ødelæggende arbejdspladser,« skriver Beatrix Sassermann, som er aktiv i initiativet og tidligere tillidsrepræsentant. »For os som fagforeningsmedlemmer er det en selvfølge, at der skal skaffes fremtidsholdbare alternativer for de ansatte og lokalområderne. Og dermed mener vi ikke den velkendte tilgang til sociale hensyn, hvor man prøver at forsøde fyringerne med fratrædelsesgodtgørelser, førtidspension eller beskæftigelsesprojekter. Det er for lidt.« »Omlægningen af energiforsyningen er en kæmpemæssig samfundsopgave. I den forbindelse må vi også forholde os kritisk til koncernernes magt, deres lobbyisters indflydelse på politikken og væksttvangen i det kapitalistiske samfund. Scenarier for kulfri energi i 2040 eller senere svarer ikke på udfordringerne. Klimabevægelsen og fagforeningerne bør sammen gå i offensiven for klima- og social retfærdighed.« 12 | Solidaritet

Tema: Klimaarbejdspladser Allerede i 1970'erne blev venstrefløjen konfronteret med opgaven: at beskytte miljø og beskæftigelse på samme tid. Foto: Wikimedia Commons Da kravet om grønne job blev født Koblingen mellem miljø og beskæftigelse er ikke noget nyt hverken i fagbevægelsen eller i miljøbevægelsen. Lige siden miljødebatten for alvor kom på dagsordenen, har grøn beskæftigelse været en rød tråd i debatten. Af Asger Hougaard Erkendelsen af, at miljøødelæggelser påvirker arbejdsmarkedet og produktionen, og at industrisamfundet skaber miljøødelæggelser er ikke ny. I Socialdemokratiets arbejdsprogram »Fremtidens Danmark« fra 1945 kan man læse, at »Fiskevandene maa gennem Lovgivning sikres mod Forurening«. Allerede inden efterkrigstidens vækstboom kan man se, at miljøødelæggelsernes indvirken på be- skæftigelsen var et tema for arbejderpartierne. Efter anden verdenskrig blev det mere og mere tydeligt, at industrisamfundet havde negative konsekvenser for både mennesker og miljø. I 1969 så miljøbevægelsen NOAH dagens lys. NOAH var afgørende for, at den økologiske krise, der fulgte med industrisamfundet, i højere grad end før blev italesat, og at miljødebatten blev populariseret i medierne. Miljøkrisen var afgørende for, at partierne og fagbevægelsen udviklede miljøpolitik. Solidaritet | 13

SI nr. 238 - Socialistisk Information
Temanr. om socialøkologi - LøS
Misforstået solidaritet Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup - LSE
Aktivister mod apartheid Dansk solidaritet med Sydafrika
Retfærdighed og solidaritet – Globalt medborgerskab - Emu
HVILKEN SOCIALISME ? - ansatte - Roskilde Universitet
EU-Orientering - LO
Fuld beskæftigelse i EU: Fra tomme ord til handling - LO
Danskernes Særpræg
DA DA En grøn økonomisk vision for Europa
Læs hele specialet her - Pernille Boelskov
Klik for at downloade 60 siders uddrag i pdf-format - LøS