Solidaritet #13, februar 2018

More documents

Recommendations

Info

Tema: Klimaarbejdspladser Oliekriser og økonomisk krise var afgørende for, at partierne og fagbevægelsen udviklede deres energipolitik. Miljødebatten kom i løbet af få år til at gå »viralt« og fik et stærkt element af vækstdebat. En overordnet målsætning for fagbevægelsen gennem 1970’erne og 1980’erne var at sikre beskæftigelse til medlemmerne. I både Socialdemokratiet, DKP, SF og VS, miljøbevægelsen og fagbevægelsen kan man i denne periode finde eksempler på forslag til beskæftigelse, der sammenkædes med grønne investeringer i form af naturgenopretning, genanvendelse eller grøn(nere) industri. Uenigheder i fagbevægelsen Miljødebatten i 1970’erne og 1980’erne handlede i høj grad om modsætningsforhold mellem økonomi og økologi. Grøn beskæftigelse inden for især energi, genbrug og produktion blev et afgørende element i venstrefløjspartiernes bestræbelser på at sikre sociale og miljømæssige behov. På den ene side var dele af fagbevægelsens medlemmer afhængige af beskæftigelse i energitung og forurenende industri, og på den anden side var der muligheder inden for genbrug og alternativ energi. Her er der især et skel mellem Dansk Metalarbejderforbund og Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD, en af forgængerne til 3F). »Vi har som fagforbund for medlemmer, som er beskæftiget i en stærkt energiforbrugende industri, det overordnede hensyn at tage: At der til stadighed er energi nok til, at denne industri kan arbejde,« lød det i 1979 fra formanden for Dansk Metalarbejderforbund, Georg Poulsen. I SiD var man mere villige til at sætte spørgsmålstegn ved den måde, industrisamfundet og arbejdsmarkedet var indrettet på, end i Dansk Metalarbejderforbund. Det fremgår eksempelvis af bogen »Ud af krisen!« fra 1983 med bidrag af SiD-formand Hardy Hansen. Bogen inkluderede grønne investeringer som en måde at komme ud af den økonomiske krise på, stillede spørgsmålstegn ved den klassiske industriarbejdsuge og var positivt stemt i forhold til borgerløn. En forklaring på, hvorfor Dansk Metalarbejderforbund og SiD havde forskellige prioriteringer i forhold til den grønne omstilling, kan findes i medlemmernes beskæftigelsesmuligheder. Atomkraft og olieindustri ville medføre tungere industrijobs til medlemmerne af Dansk Metalarbejderforbund, og en udbygning af vedvarende energi ville medføre en større andel af SiD-jobs. Den forklaring holder dog kun noget af vejen, da investeringer i eksempelvis vedvarende energi ville kunne skabe beskæftigelse inden for både industrien og bygge- og anlægssektoren. Illustration: Peter Møller Skaber genbrug job? Fagbevægelsens syn på grønne jobs var i høj grad afhængigt af øjnene, der så. Det ses også inden for debatten om genanvendelse. I SiD så man eksempelvis i starten af 1980’erne en stor mulighed for beskæftigelse i forbindelse med genbrug. Her var linjen, at genbrug ikke ville føre til mindre beskæftigelse. Beskæftigelsen ville derimod blive flyttet fra produktion af varer af dårlig kvalitet til genbrugssektoren. Genbrug var ikke kun knyttet til bygge- og anlægsarbejdspladser. I 1976 havde socialdemokraten Jens Kampmann gjort opmærksom på, at genbrug i et lavvækstsamfund især ville skabe beskæftigelse inden for industrien: papirfabrikkerne, glasværkerne, den metallurgiske industri, stålvalseværker og lignende. Fagbevægelsens dilemma i forhold til genbrug blev i et af miljøbevægelsens blade i 1979 opsummeret med følgende ord fra et medlem af NOAH: »Når en emballagearbejder hører ordet 'genbrug', så ser han Arbejdsformidlingens blå skilt dingle for vinden. Denne problemstilling er selvfølgelig reel nok for emballagearbejderen. Men fra et idealistisk synspunkt gælder lignende betragtninger som for våbenindustriens ansatte, hvis det sætter ind med en omfattende nedrustning.« Op gennem 1970’erne og 1980’erne blev venstrefløjen konfronteret med opgaven: At løse miljøproblemerne og sikre beskæftigelse på samme tid. Det førte til en række forskellige forsøg på at ophæve modsætningen mellem økonomi og økologi. I 1987 udkom Brundtland-rapporten. Rapporten markerer et afgørende skift i miljødebatten, og med begrebet »bæredygtig udvikling« skabte den en miljømæssig konsensus på venstrefløjen. I hvert fald på papiret. For i stedet for at skabe grobund for en bred grøn alliance med deltagelse af miljøbevægelsen, fagbevægelsen og arbejderpartierne blev debatten om bæredygtig udvikling et spørgsmål om definitioner og en mulighed for ikke for alvor at udfordre den måde, vores produktion og forbrug er indrettet på. ■ Artiklen er delvist baseret på specialeundersøgelsen »Vækst på venstrefløjen – den danske venstrefløjs forhold til økonomisk vækst fra 1969-1989«. 14 | <strong>Solidaritet</strong>
»Vi venter ikke på politikerne« Tålmodigheden er brugt op, både hos Jesper Lund Larsen fra 3F og Nanna Clifforth fra NOAH. Trods forskellige perspektiver håber de begge på, at der kommer gang i alliancer for bæredygtige jobs. Af Asger Hougaard Kloden bliver varmere. Flere og flere arter dør. Kampen for en grøn omstilling er en kamp for livet. Som det ser ud nu, er det svært at forestille sig en grøn omstilling uden fagbevægelsens deltagelse. Men hvor er fagbevægelsen? Og gider den overhovedet deltage i den grønne omstilling? Noget, fagbevægelsen i hvert fald interesserer sig for, er arbejdspladser. Derfor satte vi 3F og miljøbevægelsen NOAH i stævne til en samtale om grønne jobs en morgen på Nørrebro. Spørgsmålet om de grønne jobs er ikke lige til. Det er en problemstilling, der trækker tråde til mange dele af samfundet, men grundlæggende handler det om planlægning. Vi mødes hos NOAH på Nørrebrogade. Uret tikker, flere af de planetariske grænser er overskredet. I år var »Earth Overshoot«-dag den 2. august. Den markerede, at mængden af ressourcer, der kan forbruges uden at overstige klodens bæreevne, blev passeret allerede i starten af august. »Vi er bagud. Det er det, der hele tiden er vores problem. Ligegyldigt hvad vi gør, så er vi hele tiden bagud. Jeg tror ikke, vi får lavet de store forandringer, men vi kan måske få stoppet noget af belastningen,« siger Jesper Lund Larsen, der er miljø- og arbejdsmiljøpolitisk Grøn omstilling skal ikke ske på bekostning af sociale og faglige rettigheder, siger både Nanna og Jesper. Foto: Jesper Legarth Qvist <strong>Solidaritet</strong> | 15
Page 1 and 2: Uafhængigt socialistisk magasin Nr
Page 3 and 4: Leder Grønne job på dagsordenen F
Page 5 and 6: Kommunalpolitik gro nedefra slutnin
Page 7 and 8: Kommunalpolitik Enhedslisten havde
Page 9 and 10: Tema: Klimaarbejdspladser Solidarit
Page 11 and 12: Tema: Klimaarbejdspladser Den briti
Page 13: Tema: Klimaarbejdspladser Allerede
Page 17 and 18: For mig er det centrale, at der er
Page 19 and 20: Tema: Klimaarbejdspladser grøn oms
Page 21 and 22: Politisk økonomi Medialisering bet
Page 23 and 24: Politisk økonomi form for asocial
Page 25 and 26: Feminisme ud og skaffe sig produkte
Page 27 and 28: Røde flertal Venstrefløjen og mag
Page 29 and 30: Røde flertal kommune op mod 40%. J
Page 31 and 32: Røde flertal I 1990erne stod frans
Page 33 and 34: Røde flertal politiske kerne har v
Page 35 and 36: Røde flertal Hvordan sikrer venstr
Page 37 and 38: Cyberkapitalisme De store cybervirk
Page 39 and 40: Cyberkapitalisme skabes gennem prod
Page 41 and 42: Cyberkapitalisme Bagved algoritmern
Page 43 and 44: Teori: Imperialisme hvor verden ble
Page 45 and 46: Teori: Imperialisme perialistiske h
Page 47 and 48: Lyrik Disjecta membra De sidste hve

Solidaritet #13, februar 2018

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?