Views
9 months ago

Solidaritet #13, februar 2018

Annonce ET FEMINISTISK

Annonce ET FEMINISTISK BLIK PÅ ØKONOMI - et bidrag til kritikken af nationaløkonomien og til udviklingen af en demokratisk, rødgrøn omstillingspolitik. Skrevet af Per Bregengaard og udkommer på Solidaritet d. 8. marts. Et feministisk blik på økonomi dokumenterer, at den borgerlige videnskab: nationaløkonomi diskriminerer kvinder og deres traditionelle aktiviteter. Det modvirker kønnenes ligeværd. Et feministisk blik på økonomi analyserer nationaløkonomiens grundlæggende antagelser om menneske og samfund og deres retfærdiggørelse af de herskende økonomiske forhold. Et feministisk blik på økonomi skitserer en videnskabelig understøttet menneske-, samfunds-, natur- og historieopfattelse, der kan fungere som modstykke til den liberalistiske fortælling om menneske og samfund. Et feministisk blik på økonomi diskuterer nogle eksempler på mindre og mere vidtgående politisk-økonomiske reformer, en omstillingspolitik med et feministisk præget samfundsforandrende perspektiv. Hensigten med en magtkritisk feministisk økonomiforståelse er at bidrage til alle køns frigørelse. Feminismen løsriver sig dermed fra ét bestemt køn og forvandler sig til at være klassekamp mod den magt kapitalen og de kapitalistiske produktionsforhold udøver. Målet er et feministisk præget økosocialistisk demokrati. $ 8. marts i Litteraturhaus Kl. 18:00-21.30 i Literaturhaus, Møllegade 7, 2200 København N INDSLAG FRA: Maria Gerding, MF (Enhedslistens ligestillings- og familieordfører). Katarina Juselius (professor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet - var i perioden 1990-2000 den ottende mest citerede økonom i verden Karen Helveg Petersen (marxistisk orienteret økonom, konsulent, forfatter til: »Rentekapitalismen - økonomisk teori og global virkelighed«) Musikeren »fru Thomsen«: synger om at være sosu akkompagneret af Thomas Negrijn (modtagere af Scharnberg- prisen for cd'en: »Vi mødes kun i glimt ») Hyggeligt samvær omkring en sandwich - og bogsalg. Drikkevarer kan købes i baren. Bogudgivelse: Per Bregengaard: »Et feministisk blik på økonomi - et bidrag til kritikken af nationaløkonomien og til udviklingen af en demokratisk, rød-grøn omstillingspolitik«, Solidaritet. Alle køn og aldre er velkomne. Arrangører: Enhedslistens Nørrebro-afdelinger, Kvindeudvalg og Politisk Økonomisk Udvalg samt Solidaritet. 26 | Solidaritet

Røde flertal Venstrefløjen og magten Skal Enhedslisten satse på et»arbejderflertal« i kampen for progressive reformer? Hvilke andre veje og hvilke alliancer kan der skabes i kampen for et bedre samfund? Vi har spurgt to garvede debattører og aktive medlemmer, Søren Kolstrup og Pelle Dragsted. 1985: Strejker banede vejen Påskestrejkerne i 1985 og kravet om 35 timer satte gang i debatten om arbejderflertallet. Af Søren Kolstrup I årene 1985 -1987 drøftede fagbevægelsen og arbejderpartierne - SF og Socialdemokratiet, men også DKP og til sidst også VS - en platform for et kommende arbejderflertal. Arbejderpolitikken var et svar på den høje ledighed og polarisering af det sociale liv - med et A- hold, hvis rettigheder blev undermineret, et B-hold på kanten af arbejdsmarkedet, og et voksende C-hold låst fast uden for arbejdsmarkedet. Det var de omfattende påskestrejker i 1985, der satte skub i debatten. Socialdemokratiets krav om indkomstpolitik og Økonomisk Demokrati (ØD) skabte uenighed. Men til gengæld udviklede der sig en betydelig og i eftertiden upåagtet fællesnævner omkring at gennemføre en Robin Hood-politik: Løft for alle overførselsindkomster finansieret gennem skærpet beskatning af kapitalindkomster; En omfattende, offentlig investeringsstrategi til gavn for miljø, vedvarende energi, kollektiv I firserne satte en aktiv fagbevægelse gang i dialogen mellem arbejderpartierne og skabte enighed om omfordelingskrav, skriver Søren Kolstrup. Foto: Wikimedia Commons trafik og bredbånd; Ret til overenskomstdækket arbejde og ret til uddannelse. Alt sammen suppleret med to nye og omfattende lønmodtagerrettigheder: Lovfæstet betalt frihed til uddannelse og realisering af 35 timers-kravet. Der tegnede sig et billede af en alternativ økonomisk politik, når det gjaldt omfordeling, finansiering af den offentlige sektor og investering i områder, som kunne fortrænge importen. Men vandene skiltes, når det gjaldt Socialdemokratiets indkomstpolitik og venstrefløjens krav om systemgennembrydende krav: Demokratisering af bank- og finansvæsen, nationalisering af Nordsøolien, og en lovfæstet bestemmelsesret for de ansatte på gulvet – et SF-krav fra 1972 til 1987. Dagsaktuelle krav vekslede med nye fremadrettede rettigheder for lønmodtagerne, stimuleret af en aktiv fagbevægelse i årene 1985 -86. Det springende punkt er imidlertid, om vi i dag er hinsides en tilsvarende fællesnævner, både når det gælder dagsaktuelle krav, økonomisk politik, lønmodtagerrettigheder og systemgennembrydende krav. Solidaritet | 27

Temanr. om socialøkologi - LøS
SI nr. 238 - Socialistisk Information
Misforstået solidaritet Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup - LSE
Aktivister mod apartheid Dansk solidaritet med Sydafrika
Retfærdighed og solidaritet – Globalt medborgerskab - Emu
HVILKEN SOCIALISME ? - ansatte - Roskilde Universitet
EU-Orientering - LO
Danskernes Særpræg
Fuld beskæftigelse i EU: Fra tomme ord til handling - LO
DA DA En grøn økonomisk vision for Europa
Læs hele specialet her - Pernille Boelskov
Klik for at downloade 60 siders uddrag i pdf-format - LøS