Views
8 months ago

Solidaritet #13, februar 2018

Røde flertal En

Røde flertal En folkelig bevægelse og valgalliance Det kontrafaktiske spørgsmål er: Hvad nu hvis venstrefløjen i den situation havde været i stand til at skabe en folkelig, vælgermæssig bevægelse, der rakte ud over Enhedslisten - med deltagelse af fx ledende venstrefløjssocialdemokrater, progressive fagforeningsledere m.m. Med et seriøst program for en progressiv regering, med en politisk linje og kommunikation frigjort for gammel dogmatik og symbolik, og en retorik rettet mod hele det gamle politiske parnas – inkl. Dansk Folkeparti, som jo deltog i en række af de upopulære reformer. Havde vi så kunnet opleve et politisk opbrud ligesom det, vi har set andre steder i Europa? En ’pasokificering’ af det danske socialdemokrati? Jeg tror ikke, det er urealistisk. Men vi var slet ikke hverken opmærksomme på eller klar til den situation på det tidspunkt. Enhedslisten var netop vokset fra et lille marginalt parti, og tanken om at udfordre socialdemokraterne på regeringsmagten var slet ikke inde på lystavlen. Ej heller viljen til at skabe en folkelig bevægelse og valgalliance, der rakte ud over Enhedslisten. Derfor er det min opfattelse, at det er en afgørende opgave at gøre os klar til den dag, hvor et sådant ’moment of opportunity’ opstår. Ha’ udviklet og tænkt i, hvordan sådan en mulighed kan gribes – organisatorisk, politisk og kommunikativt. Ikke mindst have udviklet et slags regeringsgrundlag, som vil have potentialet til at skabe bred opbakning. »Derfor er det min opfattelse, at det er en afgørende opgave at gøre os klar til den dag, hvor et sådant ’moment of opportunity’ opstår« acceptere et regeringsgrundlag, der som sidste gang eksplicit skriver, at den nye regering vil fortsætte højrefløjens økonomiske politik. Endelig mener jeg, at vi skal opstille nogle klare røde linjer – bundgrænser for, hvad en socialdemokratisk regering kan gennemføre, mens den har Enhedslistens som politisk grundlag. En skattereform som den i 2012 er et eksempel på et forlig, der efter min mening kunne udløse et mistillidsvotum og et folketingsvalg. Og netop her finder vi sammenhængen mellem de to spørgsmål fra Søren. Det er afgørende, at vores strategi på kort sigt i forhold til en socialdemokratisk regering ikke står i vejen for vores strategi på længere sigt - om at erstatte dem som den dominerende kraft til venstre. Derfor må vi for alt i verden ikke blive opfattet som delagtige i en ny omgang ’corydonisme’. Og derfor skal vi være parate til at handle modigt og hurtigt, men selvfølgelig også gennemtænkt, hvis en ny regerings handlinger åbner for et muligt ’moment of opportunity’. Hvad så indtil da? Nu til andet spørgsmål: Men hvad gør vi i mellemtiden – i den måske korte, måske lange periode hvor det stadig er socialdemokraterne, som udgør den dominerende kraft i oppositionen til højrefløjen - eller i hvert fald opfattes sådan i befolkningen? Her mener jeg den diskussion om den parlamentariske situation, som vi har sat i gang, er helt afgørende. Jeg håber og arbejder for, at diskussionen munder ud i tre beslutninger. For det første, at vi gør det klart, at vores mål ikke er for evigt at støtte en socialdemokratisk regering - men selv at blive i stand til at danne regering, når vi er stærke nok. Det vil også gøre det klart, at vi kun peger på socialdemokraterne, fordi de er det mindst ringe alternativ - og ikke fordi vi opfatter os som en del af et politisk fællesskab med dem. - Den socialdemokratiske top er en del af problemet. Ikke en del af løsningen. Og det skal være klart i vores kommunikation – før, under og efter et valg. For det andet skal vi gøre det klart, at vi ikke peger ubetinget på Mette Frederiksen som forhandlingsleder. At der før dannelsen af en regering må være en forhandling, som inddrager alle de partier, der skal udgøre det parlamentariske grundlag. Jeg mener fx ikke, at vi skal Hvis Enhedslisten peger på Mette Frederiksen som statsminister efter næste valg, skal det være helt tydeligt, at man gør det, fordi hun er det mindst ringe alternativ., mener Pelle Dragsted. Foto: Wikimedia Commons 34 | Solidaritet

Røde flertal Hvordan sikrer venstrefløjen en opadgående reformkurve? Kampen for lighed og frigørelse for de mest undertrykte må forankres i en bred bevægelse. Af Søren Kolstrup Vi skal gøre det klart, at vi går efter regeringsmagten, når vi er stærke nok, dvs. når Enhedslisten udgør en dominerende kraft med forankring i en bred vælgermæssig bevægelse, lyder Pelles slutreplik. Uanset strategisk opfattelse har Pelle ret i, at et ambitiøst venstrefløjsparti i fremdrift skal evne at gribe et ”moment of opportunitý”. Forankringen i kommunikation, symboler og den politiske linje skal nytænkes, ikke mindst under hensyn til sydeuropæiske erfaringer, lyder det fra Pelle. »Forankringen i kommunikation, symboler og den politiske linje skal nytænkes« Her åbnes for en omfattende debat, som ægger til ny stillingtagen. Men her blot to spørgsmål, som den danske venstrefløj kredsede omkring i årene 1979 -1987: Hvordan sikrer venstrefløjen en opadgående reformkurve, hvor den enkelte reform giver appetit på nye reformer i kampen for lighed og undertryktes frigørelse med forankring i en bred bevægelse…? Pointen i spørgsmålet var ikke nødvendigvis en fiks og færdig plan - men udvikling af nye magtbastioner, der kunne vitalisere en progressiv bevægelses fremdrift. Nogle advarede på det kraftigste mod regeringsdeltagelse, andre var for, men alle kredsede om - hvordan en progressiv fremdrift kunne sikres med eller uden regeringsdeltagelse. Svaret herpå forudsætter med datidens alen, at man favner ikke blot demokratisering af velfærd, men også af produktion og arbejdsliv - og hvis det står til Pelle kultur, symboler og kommunikation. Og endelig det sidste spørgsmål: Hvordan sikrer man en dynamisk vekselvirkning mellem det parlamentariske ben og det udenomsparlamentariske ben? En krævende opgave! ■ Solidaritet | 35

SI nr. 238 - Socialistisk Information
Temanr. om socialøkologi - LøS
Misforstået solidaritet Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup - LSE
Aktivister mod apartheid Dansk solidaritet med Sydafrika
Retfærdighed og solidaritet – Globalt medborgerskab - Emu
HVILKEN SOCIALISME ? - ansatte - Roskilde Universitet
EU-Orientering - LO
Danskernes Særpræg
Fuld beskæftigelse i EU: Fra tomme ord til handling - LO
DA DA En grøn økonomisk vision for Europa
Læs hele specialet her - Pernille Boelskov
Klik for at downloade 60 siders uddrag i pdf-format - LøS