Views
5 months ago

Solidaritet #13, februar 2018

Cyberkapitalisme

Cyberkapitalisme »Don’t be evil« 36 | Solidaritet

Cyberkapitalisme De store cybervirksomheder har formået at overtage det sociales sprog og skabt et sprogligt slør, der forsøger at dække over kapitalismens tvang og kontrol. Af Niclas Dam Internettet har siden sin fødsel været hyldet som et sted, hvor decentralisering, lighed og frihed hersker. Den forestilling har været gennemgående på venstrefløjen - særligt 90’ernes antiglobaliseringsbevægelse, og for nyligt også accelerationismebevægelsen, har haft en enorm tro på internettets frigørende potentialer. Det er imidlertid højrefløjen, der har råbt højest om internettet som et sted for frihed og frigørende praksisser. Dog er højrefløjens frimarkedsprædikanters forestillinger om decentralisering, lighed og frihed væsentligt anderledes end venstrefløjens. Silicon Valleys cybervirksomheder har bygget et sprogligt slør op omkring begreberne: De bruger de progressive begreber til at dække for deres egentlige interesser, formål og virkemåder. For cybervirksomhederne betyder frihed først og fremmest frihed til at købe, hvad man vil, mens decentralisering betyder et samfund, der har konkurrencen (og ikke staten) som styrende princip. Lighed betyder, at alle er lige over for markedets dynamikker, at det er alle lige for at tage del i kapitalismen. Når cybervirksomhederne benytter sig af de tre begreber henviser de imidlertid til global retfærdighed, økonomisk lighed og demokratisk decentralisering igennem frigørende praksisser og kampe med det formål, dels at sælge deres produkter, og dels at legitimere deres egne praksisser. Cybervirksomhedernes sprog skaber en fortælling om en kapitalisme, som fungerer gnidningsfrit, og som har lagt den industrielle kapitalismes fysiske undertrykkelse og udbytning bag sig. Bag det sproglige slørs salgsstrategi finder vi imidlertid den egentlige hensigt: vækst og profit baseret på udbytning og kapitalismens tvang. Samfundsomvæltende produkt Tankerne om et netværk, der kan bryde med staten og indsætte coolkapitalismen som styrende princip, får et meget præcist udtryk, da en af modkulturbevægelsens mest ikoniske personer, Steve Jobs, lancerer Macintosh i 1984. Det sker med en reklame i det måske dyreste TVspot overhovedet: Super Bowl. Reklamen var et spil på George Orwells 1984. En ung, blond, storbarmet og farverig kvinde løber igennem en fængselslignende hal, hvor grå mænd sidder række op og række ned og bliver indoktrineret af en person, hvis dystopiske prædiken vises på skærmen af en orwellsk supercomputer: »We are one people, with one will.« Den unge kvinde smadrer computeren med en overproportioneret forhammer og en voice-over slutter reklamen med at sige: »On January 24th, Apple Computer will introduce Macintosh. And you’ll see why 1984 won’t be like 1984.« Det gode produkt er det samfundsomvæltende produkt, der bryder med autoritære systemer og grå strukturer for at åbne op for en ny og revolutionerende verden. Logikken er med andre ord, at hvis du vil lave revolution, hvis du vil ændre undertrykkende strukturer, så køb det rigtige produkt. Det var også Apples budskab i deres reklame fra midt-90’erne: ‘Think Different.’ I en kæk montage præsenteres et væld af personligheder, »Silicon Valleys cybervirksomheder bruger de progressive begreber til at dække for deres egentlige interesser, formål og virkemåder« der ifølge narrativet har revolutioneret hvert deres felt: Forretningsmanden Ted Turner bliver sat sammen med Martin Luther King, og Buckminster Fuller sammen med Ghandi. Alle bliver de sat sammen med Apple. Målet er at skabe en forbindelse mellem rebellerne og Apple ved at man naturligt skal begynde at associere dem med hinanden - en diskursiv forbindelse. Budskabet er ikke til at tage fejl af: »While some see them as the crazy ones, we see genius. Because the people who are crazy enough to think they can change the world, are the ones who do.« Hvis du vil være med på vognen, hvis du vil være med til at ændre verden, nedbryde totalitære strukturer og skabe et nyt samfund, så køb Apple. Reklamen indvarslede på mange måder en ny form for marketing, der gør socialt iværksætteri til et væsentligt tema og del af det slør, virksomhederne benytter, når de fremstiller sig selv som gode virksomheder med reelle hensigter. De bruger med andre ord det sociale som marketingsstrategi. »Don’t be evil,« lyder Googles officielle motto, der siden 2015 har været suppleret af »Do the right thing.« Bagsiden af det sproglige slør Internettets gnidningsfrie kapitalisme, hvor alt er »smart« og »cool«, har sin bagside: Arbejdere i den tredje verden bliver udbyttet og groft udnyttet for at producere iPhones, Thinkpads eller helt tredje gadgets. De »rare earth«-mineraler, der bliver brugt i alt it, fra computere og tablets og YouTubes servere, er Solidaritet | 37

SI nr. 238 - Socialistisk Information
Temanr. om socialøkologi - LøS
Misforstået solidaritet Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup - LSE
Aktivister mod apartheid Dansk solidaritet med Sydafrika
Retfærdighed og solidaritet – Globalt medborgerskab - Emu
HVILKEN SOCIALISME ? - ansatte - Roskilde Universitet
EU-Orientering - LO
Fuld beskæftigelse i EU: Fra tomme ord til handling - LO
Danskernes Særpræg
DA DA En grøn økonomisk vision for Europa
Læs hele specialet her - Pernille Boelskov
Klik for at downloade 60 siders uddrag i pdf-format - LøS