Views
10 months ago

Solidaritet #13, februar 2018

Cyberkapitalisme Den

Cyberkapitalisme Den immaterielle produktion er ikke uskyldig; internettets opkomst og cybervirksomhedernes handlen har blot medført nye former for udbytning og udnyttelse. Den kreative klasses arbejde er ikke længere ensbetydende med en privilegeret plads i samfundet, hvorfor man i dag med rette taler om den kreative klasse som værende en del af et nyt proletariat: Prekariatet. Den tyske filosof Isabell Lorey definerer det prekære som »usikkerhed og sårbarhed, øget destabilisering og udsættelse for fare.« For prekariatet kommer kapitalismens følgesygdomme ikke af manuelt overarbejde, som er kendetegnende for den fordistiske produktionsmåde, »Der bliver manipuleret med den virkelighed, vi får præsenteret« men af kognitivt overarbejde: Stress, depressioner, burn-out og kognitiv dræning er blevet folkesygdomme, hvis konsekvenser har resulteret i, at uhørt mange bliver langtidssygemeldt grundet eksempelvis stress. Sygdommen kommer som følge af en kontrol, hvor internettet har muliggjort arbejdsdagens forlængelse i tid og rum: Det er i dag muligt 24/7 at tjekke email, opdatere en hjemmeside, skabe netværk på Facebook eller LinkedIn, holde Skype-møder eller bare svare på et telefonopkald. Arbejdet fylder mere og mere, og informationsstrømmen bevæger sig hurtigere og hurtigere. Algoritmisk kontrol For at forstå cybervirksomhedernes succes og dominans, samt kapitalismens restrukturerede udbytningsformer, må man undersøge, hvordan de benytter en særlig form for kontrol, der baserer sig på information og kybernetik. En kontrol, der tager form af en manipulation af vores handlen på stadigt mere fundamentale niveauer, når vi bevæger os på internettet: Man kan tale om en algoritmisk kontrol, som gennem nøje udregnede formler henholdsvis åbner og lukker for den virkelighed, vi får præsenteret. Den algoritmiske kontrol viser med andre ord, hvordan »kontrollens numeriske sprog udgøres af cifre, der giver adgang eller formener adgang til information.« For at få viden og information om det enkelte subjekt kræves det, at subjektet bevæger sig på internettet og jo mere det bevæger sig, jo mere kan eksempelvis Facebook sige om det enkelte subjekt. Jo mere data desto bedre. Algoritmerne sikrer en gnidningsfri strøm af ny data. Kort kan det siges, at der bliver manipuleret med den virkelighed, vi får præsenteret. En manipulation, De sociale medier præsenterer dig for en manipuleret virkelighed. Foto: Street Art af Mister Thoms der har til formål at skabe datacirkulation og dermed pengecirkulation. Konsekvenserne er en form for hierarkisk system, der favoriserer det populære, da det populære akkumulerer mere information. Dermed er der tale om en kommunikativ kontrol, da algoritmerne styrer, hvad der bliver sagt, og hvad der faktisk kan siges. Det, der kan siges, er det, der allerede er konsensus om, og som er med til at øge internettets informationssfære. Algoritmerne styrker det, den franske filosof, Michel Foucault, kaldte for den »permanente konsensus,« hvilket vil sige: »befolkningens overordnede tilslutning til det system, den er underkastet.« 40 | Solidaritet

Cyberkapitalisme Bagved algoritmernes konformistiske kontrol virker konkurrencens logikker, der konstant radikaliserer processen, det handler om at skabe cirkulation. Den algoritmiske kontrol må forstås ud fra koordinaterne af den restrukturerede kapitalisme. Det sproglige har, i forlængelse af overtagelsen af det sociale som forklaret ovenfor, mistet sin egenart og er blevet underlagt konkurrencens dynamikker. Det sproglige felt er for algoritmerne ikke andet end vilkårlig data, der kan tjenes penge på ‒ tomme bytes, der kan veksles til valuta. Cybervirksomhedernes brug af algoritmer til at styre vores handlen accelererer informationen. Igennem en kommunikativ kontrol skaber algoritmerne subjekter, der identificerer sig med den virkelighed, algoritmerne producerer. Der er tale om en form for ond cirkel, hvor det sproglige mister sin signifikans, hvormed subjektet har sværere ved at identificere sig med det symbolske og i en famlende jagt på identitet blot skaber mere information. Man kan sammenligne denne dynamik med et system med positiv feedback: A producerer B, der producerer mere A. For at følge med infosfærens krav om symbolsk identifikation, må man producere endnu mere information, der blot øger infosfæren. Vi skaber værdi, idet vi bevæger os på internettet, og samtidig skaber vi mulighederne for, at vi kan skabe mere værdi, eftersom internettets aktører er blevet stadig bedre til at manipulere med sine brugere. Det handler om at skabe så meget information som overhovedet muligt. En uendelig kommunikativ vækst. Det uhyggelige ved Apples reklamer er, at de ikke kun er eksempler på, hvordan det sociale begyndte at blive brugt som en salgsstrategi, men at de også meget præcist beskriver den situation, vi befinder os i i dag: Billedet af de mange grå mænd, der sidder række op og række ned og kigger på én computer, er et skræmmende præcist billede på den virkelighed, cybervirksomhedernes kontrol har medført. På samme måde har Apples motto fra 90’erne, i form af imperativet »think different,« en fuldstændig modsat virkning: Den permanente konsensus. At bryde det sproglige I den sproglige virkelighed internettet præsenterer, handler det ikke om informationens kvalitet, men dens kvantitet og mulighed for at akkumuleres. Som den italienske aktivist og filosof, Franco »Bifo« Berardi har formuleret det: »I sprogets sfære bliver ord ombyttet og værdisat i forhold til deres performativitet, dvs. deres pragmatiske effektivitet. Det er ikke sandhed, men effektivitet, som bliver målestokken for værdi i den kommunikative sfære.« Hvis man ønsker at ændre sløret, handler det måske om at nå til en erkendelse af, at vi ikke befinder os i en sfærisk videns- eller informationsøkonomi, men at cybervirksomhedernes sprogbrug lægger et slør over den kendsgerning, at vi stadig befinder os under kapitalismens allestedsnærværende tvang og kontrol. Bag sløret finder vi kapitalismen, der blot er blevet restruktureret fra først og fremmest at hive profitter ud af realproduktionen til nu, hvor profit først og fremmest »Apples motto fra 90’erne, 'think different,' har en fuldstændig modsat virkning: Den permanente konsensus« skabes i cirkulationen af varer, finanser og information, under ét: data. Samtidigt har dette medført nye former for kontrol, der baserer sig på algoritmer. Vi må også finde nye former for modstand. En restruktureret modstand, som ikke er baseret på realproduktionen, men på cirkulationen. Jeg vil lade det franske autonome kollektiv Den usynlige komité få det sidste ord: »Blokér alt – det er fra nu af den første refleks hos alle der gør modstand mod den nuværende samfundsorden. I en decentraliseret økonomi, hvor virksomhederne drives med just-in-time-produktion, hvor værdi udspringer af muligheden for at være tilkoblet netværket, hvor motorvejene er led i den dematerialiserede produktionskæde der løber fra underleverandør til underleverandør og derfra videre til fabrikken, hvor det hele samles, så er det at blokere cirkulationen også at blokere produktionen. ■ Solidaritet | 41

SI nr. 238 - Socialistisk Information
Temanr. om socialøkologi - LøS
Misforstået solidaritet Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup - LSE
Aktivister mod apartheid Dansk solidaritet med Sydafrika
Retfærdighed og solidaritet – Globalt medborgerskab - Emu
HVILKEN SOCIALISME ? - ansatte - Roskilde Universitet
EU-Orientering - LO
Danskernes Særpræg
DA DA En grøn økonomisk vision for Europa
Fuld beskæftigelse i EU: Fra tomme ord til handling - LO
Læs hele specialet her - Pernille Boelskov
Klik for at downloade 60 siders uddrag i pdf-format - LøS