Views
7 months ago

Solidaritet #13, februar 2018

Teori: Imperialisme Fra

Teori: Imperialisme Fra Lenin til i dag Den globale verdensorden har forandret sig meget de seneste 100 år, men ressourcerne er stadig absurd ulige fordelt på jordkloden. Giver det stadig mening at tale om imperialisme i dag? Af Åge Skovrind Begrebet imperialisme bliver normalt brugt om den vestlige (og japanske) politiske og økonomiske dominans i Asien og Afrika i slutningen af det 19. og første halvdel af det 20. århundrede. Marxistiske økonomer vil dog som oftest betegne det kapitalistiske verdenssystem helt frem til i dag som imperialisme. Det vigtigste udgangspunkt i denne marxistiske forståelse er den bog, som den russiske revolutionsleder Vladimir Iljitsch Lenin skrev under titlen »Imperialismen som kapitalismens højeste stadium«. Lenin mente, at ved slutningen af 19. århundrede var kapitalismen i de mest industrialiserede lande gået ind i en ny fase med »monopolkapitalisme«. Magten over det økonomiske liv havde i de forskellige lande nået et punkt, hvor en snæver flok af de største industri- og finanskapitalister regerede. Mulighederne for profit gennem investeringer i eget land var udtømte, så nu investerede 42 | Solidaritet man i stigende grad i andre lande, hvor kapitalismen ikke var så udviklet. Her kunne man finde billige råvarer, billig arbejdskraft og et marked for sine varer. Udkom under krigen Lenins pjece udkom i 1916, midt under Første Verdenskrig, som han kaldte en imperialistisk røverkrig. Hans analyse var, at kapitalisterne med støtte fra statsmagten i hvert sit land stræbte efter mere økonomisk territorium, og at dette ville føre til krige mellem de imperialistiske stater. Arbejderne stod derfor overfor et valg: kæmpe sammen med sit eget borgerskab og slå arbejderbrødre fra andre lande ihjel – eller vende våbnene mod kapitalisterne i eget land, vælte det eksisterende samfund og indlede en kamp for opbygning af socialismen. Som altid var Lenins pjece også et politisk kampskrift, først og fremmest vendt mod Karl Kautskys »reaktionære og utopiske« ideer om, at kapitalisterne fra forskellige lande kunne blive enige om at stoppe krigen. Imperialismen ser meget anderledes ud i dag end på Lenins tid, selv om de grundlæggende kendetegn ved kapitalens funktionsmåde stadig er i kraft – i nye former. De monopolistiske kapitalistiske sammenslutninger på Lenins tid er forvandlet til gigantiske multinationale selskaber med politiske agenturer - IMF, Verdensbanken og WTO. Datidens kolonier er nu selvstændige lande, men stadig underlagt mekanismer, som fremmer global ulighed med fattigdom, afhængighed, politisk indblanding og overførsel af værdier til kapitalister i USA og Europa. At redegøre for imperialismens udvikling til i dag og 100 års teorier, analyser og diskussioner kan ikke lade sig gøre på denne plads. Denne artikel fokuserer på nogle hovedtendenser og nogle spørgsmål, som i dag er til diskussion blandt marxistiske økonomer. Lenins teori kan give en forståelse for kapitalismens udvikling i første halvdel af det 20. århundrede,

Teori: Imperialisme hvor verden blev kastet ud i to barbariske verdenskrige. Efter Anden Verdenskrig startede en ny periode med høje vækstrater i den kapitalistiske økonomi. De fleste vil sætte afslutningen af denne periode til 1975-80, hvorefter vi, indtil i dag, ser en neoliberal periode med økonomiens globalisering og afskaffelse af nationale begrænsninger på handel, investeringer og kapitalbevægelser. »Kapitalismen er afhængig af, at en lang række varer kun kan produceres i tropiske og subtropiske områder« Globaliseringens epoke Omkring 1980´erne begynder en neoliberal offensiv under ledelse af verdens førende imperialistiske magt, USA, sammen med Thatchers Storbritannien. Som svar på den faldende profitrate går kapitalen til angreb på arbejderklassen og på de restriktioner, som har lagt bånd på international handel og investering. Et årti senere kommer sammenbruddet i Sovjetunionen. Det åbner mulighed for ny kapitalistisk ekspansion og markerer afslutningen på den militære magtbalance mellem de to supermagter, som også havde sat en bremse på imperialismens udbytning af den tredje verden. Ruslands og Kinas integration i den kapitalistiske verdensorden, og hvordan man kan definere de to lande i forhold til imperialismen, er en særlig diskussion, som her er udeladt. Mere generelt er spørgsmålet, hvordan man kan definere lande som henholdsvis udbyttere (imperialistiske) og udbyttede. I lande som Brasilien, Sydkorea og Sydafrika opererer store kapita- Solidaritet | 43

Solidaritet temanummer, februar 2018
Solidaritet #6, februar 2016
Solidaritet #12, august 2017
SI nr. 238 - Socialistisk Information
Solidaritet #11, april 2017
Hele publikationen i PDF
Temanr. om socialøkologi - LøS
Misforstået solidaritet Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup - LSE
Aktivister mod apartheid Dansk solidaritet med Sydafrika
Retfærdighed og solidaritet – Globalt medborgerskab - Emu
Februar 13 - detpostmodernelederliv
HVILKEN SOCIALISME ? - ansatte - Roskilde Universitet
Bind 13 - Oktober
EU-Orientering - LO
Christianshavneren nr. 2 / Marts 2011 13
Danskernes Særpræg
Fuld beskæftigelse i EU: Fra tomme ord til handling - LO
DA DA En grøn økonomisk vision for Europa
Læs hele specialet her - Pernille Boelskov
Klik for at downloade 60 siders uddrag i pdf-format - LøS