Views
4 months ago

Cph garden 2019

Dyrk din haveglæde

Dyrk din haveglæde 20.000 gæster kommer ikke af sig selv Allerede i 2018 begynder Haveselskabet at fortælle om Cph Garden. I første omgang til vores store skare af frivillige lokale bestyrelsesmedlemmer, hvor alle 750 er passionerede havefolk med gode netværk. I 2019 vil I se massiv markedsføring i landsdækkende aviser, i livsstilsmagasiner og på TV. Derudover prioriteres et stort pressearbejde, så vi kan få fortalt historien om, at Cph Garden er en rigtig havemesse/gardenshow. Cph Garden markedsføres til Haveselskabets over 30.000 medlemmer via magasinet Haven – og inddrages på Haveselskabets mange andre platforme. Haveselskabet vil gøre alt for at indfri gæsternes forventninger og vil derfor sørge for, at alle tiltag har en faglig forankring, at salgsstandene er nøje udvalgt blandt danske og udenlandske aktører inden for branchen, og at den tekniske afvikling fungerer. HAVESELSKABETS NAVN FORPLIGTER, OG VI LOVER AT LEVERE Vi tillader os derfor at sætte en billetpris på 200 kr., og Haveselskabets medlemmer giver 125 kr. På første åbningsdag vil der være en goodiebag til alle. 14 HAVESELSKABETS CPH GARDEN

Dyrk din haveglæde Arrangørerne Cph Garden bliver præsenteret af Haveselskabet, som er en landsdækkende nonprofitforening for haveejere, organisationer og virksomheder med haveinteresse. Haveselskabet har eksisteret siden 1830 og har siden 1900 udgivet medlemsmagasinet Haven, der ikke kan købes i løssalg. Haveselskabets magasin Haven er kendt for et højt fagligt indhold og for at give god inspiration til alle typer af haveejere. Cph Garden vil blive afviklet i samarbejde med et team af eksperter inden for hver deres felt. Vi ved noget om planter og haver – og de ved for eksempel noget om at bygge en festival op fra bunden, at sørge for ordentlige bespisningsområder, toiletvogne, sælge stande, lave presse og meget andet. Læs mere på haveselskabet.dk/cphgarden. HOVEDPARTNER Haveselskabets Cph Garden præsenteres sammen med en hovedpartner, der fremgår i al markedsføring og som en aktiv del af markedsføringen af Cph Garden. Et evt. samarbejde om hovedpartnerskab aftales direkte med Haveselskabet.