26.07.2018 Views

MUSEUMSBERG: AUS NEU MACHT ALT - 2018

Museumsberg får gamle ting ud af nye ting og viser, hvorfor retro-bølgen har det så godt. Kig dig godt for, når du går på opdagelse på Flensborg-museets udstilling i sommeren 2018. Ellers kan du blive snydt.

Museumsberg får gamle ting ud af nye ting og viser, hvorfor retro-bølgen har det så godt. Kig dig godt for, når du går på opdagelse på Flensborg-museets udstilling i sommeren 2018. Ellers kan du blive snydt.

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

lørdag 30. juni 2018

Kunst eller kitsch...

det afhænger af hvornår du lever

Kultur

19

Museumsberg får gamle ting ud af nye ting og viser, hvorfor retro-bølgen har det så godt. Kig dig godt for, når du går på opdagelse

på Flensborg-museets ny udstilling. Ellers kan du blive snydt.

UDSTILLING

Hans Christian Davidsen

hcd@fla.de

Flensborg. Man skal være vågen for

at se, hvad der er kitsch og hvad der

er kunst, for at kunne skelne mellem

gammelt og nyt og se forskel på

det ægte og det falske.

Museumsberg i Flensborg viser en

udstilling med kunst, kunsthåndværk

og meget andet, som tilrettelæggeren

Madeleine Städtler har

måttet finde en ny -isme til for at

kunne sætte den i bås: »HistoRetro-

Shabbyismus« kalder kunsthistorikeren

det sammensurium, der sommeren

over udstilles på museet. Hvor

man normalt laver noget nyt ud af

noget gammel, så laver hun på Museumsberg

noget gammelt ud af noget

nyt.

Det hele begynder med selveste

grundlæggeren af museet i Flensborg.

Han hed Heinrich Sauermann

(1842-1904) og var uddannet møbelsnedker

- en self-made-man, der dyrkede

historicismen - en stilretning,

der var fremtrædende i sidste halvdel

af 1800-tallet og som imiterede

epoker, der var gået forud for tiden.

Udstillingen sætter et udvalg af

Heinrich Sauermanns møbelhåndværk

op ved siden af moderne produkter,

der målrettet dyrker retrostilen.

Giver man sig tid til at stoppe

op og reflektere over de kontraster,

der udstilles af gammelt og nyt, ser

man dog, at genstandene har vidt

forskellige betydninger - alt efter

den periode, de stammer fra. I et af

rummene i museets ene bygning,

Hans-Christiansen-Haus, er indrettet

en dagligstue fra klunketiden.

Tysk og maskulint -

fransk og feminint

Dagligstuen har referencer til nyrenæssancen,

som i slutningen af

1800-tallet blev dyrket i Tyskland

som en meget tysk og nærmest maskulin

stil - overfor den franske rokoko,

der - især i Tyskland - blev

betragtet som feminin. Sauermann

plejede primært nyrenæssancen, og

ville man tage et af hans møbler og

sætte det ind i en nutidig dagligstuen,

ville konteksten næppe være den

samme som dengang.

I dag ville man allerhøjst betragte

klunketidens meget tyske og »maskuline«

møbler som blot smukke og

måske ligefrem hyggelige.

På Heinrich Sauermanns tid var

blomstret tapet kun for de velhavende.

I dag er det allemandseje - (for)

billigt og masseproduceret. For 150

år siden betragtet som god stil. I dag

det rene kitsch.

Dansk kunstner

Den danske kunstner Kirsten Schauser

deltog for halvandet år siden i

Sydslesvigs Danske Kunstforening i

en fællesudstilling, hvor hun sammen

med tre andre kunstnere gik i

dialog med Wilhelm Hammershøis

guldaldermalerier. Hun har fået en

invitation af Museumsberg til at give

sit bidrag til udstillingen.

Kirsten Schauser har sat spejle op

rundt omkring på museet, fotograferet

spejlbillederne og omsat dem

til stoflige malerier - og opnår derfor

både et maleri, der ikke repræsenterer

virkeligheden, og også er forsinket

i tidsmæssig forstand.

Et udstillingsrum beskæftiger sig

Fritz Feddersen: Bildnis der Anna Sophia Lütgens, 1836. Foto: Sönke Ehlert

Dagligstuen har referencer

til nyrenæssancen,

som i slutningen af

1800-tallet blev dyrket i

Tyskland som en meget

tysk og nærmest maskulin

stil - over for den franske

rokoko, der - især i

Tyskland - blev betragtet

som feminin.

udelukkende med fænomenet retro,

der ligesom så meget andet mode

slet ikke er nogen lune, men en bevidst

forretningsstrategi. Igen er der

en bemærkelsesværdig forskydning

i tid og den måde, menneskene i

de enkelte perioder opfatter en bestemt

form for design eller et stykke

kunsthåndværk på.

De ældre generationer forbinder

de reproducerede retro-genstande -

som for eksempel en gammel Vespascooter

som udstilles i Flensborg -

med en tid, som fandtes. Produkterne

forbindes med en svunden ungdom.

De yngre generationer synes

blot, at genstandene er cool, men

forbinder dem i øvrigt med nul og

niks. For producenterne er der dog

en stor kundegruppe at finde i begge

generationer.

Anakronistisk teknologi

Her er ikke blot møbelhåndværk,

malerier, design og installationer på

FAKTA

Historicisme

Historicisme, inden for arkitektur

en overordnet betegnelse

for brugen af fortidige stilarter

og elementer. Begrebet kan

også beskrive arkitekturen

mellem 1820 og cirka 1900, da

der blev gjort brug af historiske

stilarter for eksempel nygotik,

nyrenæssance og nationalromantik.

1800-tallets nye herskende

klasse, borgerskabet, ønskede

at manifestere sin magt også i

arkitekturen, men uden tradition

for egne symboler søgte

man dem andetsteds.

Tidens øgede kendskab til historien,

nationalfølelse, mere

inderlig religiøsitet og romantikkens

sværmen for fortiden

bidrog dog til, at man begyndte

at anvende andre end de

antikke stilarter.

Gotikken var en af de stilarter,

man som den første genoptog,

og især i England opnåede den

stor popularitet.

udstillingen, men også skæve indslag

- genstande der er udgået fra

den meget lidt kendte subkultur,

der kalder sig for »steampunk« - en

bevægelse, som griber tilbage til de

Hendrik Kerstens: Tinny, 2011. Copyright: Hendrik Kerstens, courtesy Flatland

Gallery, Amsterdam

Et udstillingsrum beskæftiger

sig udelukkende

med fænomenet retro,

der ligesom så meget anden

mode slet ikke er nogen

lune, men en bevidst

forretningsstrategi

tekniske fremskridt, man oplevede

i den victorianske periode. Det vil

sige perioden mellem 1837 og 1901,

da Dronning Victoria regerede i

Storbritannien.

Steampunk er en undergenre af

spekulativ fiktion eller science fiction,

der lægger vægt på anakronistisk

teknologi. Gæsterne kan for

eksempel på en gammel maskine

få målt tidstrykket og få deres personlighed

vurderet på en ejendel, de

lægger på en plade til nærmere undersøgelse

på en maskine. Det er ren

Jules Verne.

Nostalgien dukker op hele tiden

- den nostalgi, der engang blev betragtet

som noget lidt negativt, men

som vel i dag har en langt mere positiv

klang end før.

Udstillingen vises både i Hans-

Christiansen-Haus og Museumsbergs

gamle hovedbygning opkaldt efter

Heinrich Sauermann.

Museumsberg Flensburg: aus neu

macht alt. HistoRetroShabbyismus.

1. juli - 22. oktober 2018.

RESÜMEE

Der Museumsberg Flensburg

präsentiert im Sommer 2018 die

Ausstellung »aus neu mach alt.

HistoRetroShabbyIsmus«. Gezeigt

werden Möbel, Gemälde,

Skulpturen und Objekte, denen

ihr Alter nicht anzusehen ist –

oder doch?

Vom Flensburger Museumsgründer

und Möbeltischler

Heinrich Sauermann (1842-1904)

zu heutigem Shabby Chic- und

Retro-Trends führt eine direkte

Linie: Der Hang zum Rückwärtsgewandten,

künstlich Patinierten,

das zwar alt aussieht,

aber trotzdem neu ist. Dieses

Spannungsfeld zwischen Alt

und Neu, zwischen Echt und

Falsch, zwischen Kitsch und

Kunst lotet die Ausstellung »aus

neu mach alt. HistoRetroShabbyIsmus«

aus.

Auch die zeitgenössische

Kunst in der Ausstellung spielt

mit dem Thema »Zurück

in die Zukunft«: Die Kopenhagener

Malerin Kirsten Schauser

beschäftigte sich im Vorfeld mit

Ort und Thema der Ausstellung.

Ihre Bilderserie »Gleichzeitigkeit

der Ungleichzeitigkeit«

zeigt historische Spiegel im Museumsberg,

bei der man

sich fragt, wie viele Besuchergenerationen

und Ausstellungen

sie schon als Spiegelbilder eingefangen

haben.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!