Læs seneste nummer af optikeren online - Danmarks Optikerforening

optikerforeningen.dk

Læs seneste nummer af optikeren online - Danmarks Optikerforening

Danmarks Optikerforening

Juni 2012

Nr. 4

Danish Design Collection Autumn 2012

Skønne efterårsnyheder til Kvinder, Mænd, Børn & Teens.

Se mere på inface.com



Solcreme

UV-blokerende kontaktlinser

Glade kunder


Vi er blevet mere opmærksomme på problemer med

UV-stråling i takt med, at ozonlaget bliver tyndere, og

behovet for UV-beskyttelse stiger. Præcis som på huden

akkumuleres UV-skaderne i øjet og kan forårsage flere

forskellige uønskede tilstande såsom pingueculae,

pterygium og kortikal katarakt. 1

Flere og flere kunder ønsker at beskytte deres øjne 2 , og

det er her, du kan hjælpe til – ved at anbefale ACUVUE ® -

linser. Det er det eneste store linsemærke, som blokerer

over 98% af UVB-strålerne og 85% af UVA-strålerne som

standard for hele serien 3 . På den måde kan du tilbyde

dine kunder optimal UV-beskyttelse, hvor som helst og

når som helst.


Også til

bygnings-

fejl

Dine kunder beskytter deres hud, og du kan hjælpe dem med at beskytte deres øjne.

UV-absorberende linser erstatter ikke UV-blokerende solbriller eller lignende, da de ikke dækker hele øjet og området omkring øjet.

1. A Special Issue: Ultraviolet Radiation and Its Effects on the Eye. Eye & Contact Lens (2011); 37(4): 167 – 272. 2. UV Consumer Insights Survey, November 2011, online questionnaire with 18-45 year-old soft CL wearers (UK, n=400; Poland, n=300) and CL considerers (Poland, n=302). 3. JJVC data on file 2011.

ACUVUE ® , SEE WHAT COULD BE ® , 1-DAY ACUVUE ® TruEye ® , 1-DAY ACUVUE ® MOIST ® , ACUVUE ® OASYS ® , ACUVUE ® ADVANCE ® , HYDRACLEAR ® og LACREON ® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2012.


Hvem skal tage

ansvaret for uddannelse

af nye optometrister?

I krisetider er det nødvendigt at se på

omkostningerne, og der kan være gode

grunde til at justere personalesammensætningen,

så den tilpasses det aktuelle

kundeunderlag. Det er også sket indenfor

optikbranchen, hvor faget for første

gang i mange år oplever en større arbejdsløshed,

og med de kortsynede briller

på kunne det forekomme helt naturligt,

at virksomhederne heller ikke ansætter

optometriststuderende i praktik – eller er

det?

En af forklaringerne på, at virksomhederne

ikke ønsker at ansætte studerende

i praktik kunne være, at studerende

i oplæring bruger længere tid til den enkelte

opgave og kræver større opmærksomhed

fra virksomheden, hvad der ikke

er ressourcer til i nedgangs tider, hvor der

skal være fokus på at øge omsætningen.

Der kommer imidlertid en dag efter

krisen, hvor forbruget vil stige, og der

igen kommer gang i forretningernes salg.

Dette vil alt andet lige skabe et behov

for flere optikere og optometrister i butikkerne,

I den forbindelse er det værd

at bemærke, at branchen indenfor de

nærmeste år også står over for et generationsskifte,

som betyder, at en større

gruppe optikere forlader arbejdsmarkedet.

Erstattes disse ikke med nye kan faget

meget hurtigt komme i den situation,

at der bliver mangel på uddannede, og

efterspørgslen vil blive langt større end,

hvad faget oplevede under højkonjunkturerne.

Spørgsmålet er derfor, hvem der skal

tage ansvaret for at uddanne nye optometrister.

De store virksomheder med mange

uddannede optikere er meget afhængige

af, at der uddannes nye optikere,

og jo større burde incitamentet være til

selv at medvirke til at uddanne nye optikere.

Men de små og mellemstore virksomheder

er også afhængige af fremover

at kunne ansætte uddannede optikere.

Den manglende lyst til at ansætte optometriststuderende

i praktik er derfor hele

branchens problem, og dermed alle virksomheders

problem.

Jeg skal derfor opfordre alle virksomheder

til at tage ansvar for, at der også

i fremtiden vil være tilstrækkeligt med

optometrister, til at kunne løse de sundhedsfaglige

opgaver, som virksomhederne

vil blive stillet overfor, og derfor tage

imod de studerende, så de kan fuldføre

deres uddannelse.

Med venlig hilsen

Per Michael Larsen

Formand for Danmarks Optikerforening

LeDeren

3


En ting er at være en dygtig optiker.

Noget andet er konstant at være på

forkant med markedets udvikling,

ny teknologi, markedsføring,

forbrugertrends og alt hvad der ellers

hører med til at drive en succesfuld

forretning. Det har f.eks. betydet, at

fl ere af vores butikker har investeret i

Som opTikeR ved du

GodT, aT deR eR foRSkel

på aT Se SkaRpT oG

aT væRe SkaRp

ZEISS i.Profi ler - og de butikker ligger

nu gennemsnitligt i index 116!

Hos Nyt Syn tager vi hensyn til den

enkelte og har for længst sagt farvel

til tvangsfordeling af stel og meget

andet. Til gengæld holder vi os ikke

tilbage med at give kompetent

sparring på forretningsudvikling.

Det samme gælder markedsføring,

økonomi, drift og et hav af andre

ting. Alt sammen for et månedligt

kædebidrag på 3.000,- og altid med

frivilligheden i fokus - bevares.

I dag er det nødvendigt at være skarp

på alle parametre. Og er man det, så

er der også kontante fordele at hente.

MINIMUM 100.000 MERE PÅ DIN BUNDLINIE – ELLER ET ÅRS GRATIS MEDLEMSKAB!

Ring helt uforpligtende til adm. dir. Tom Skovbon på 20 21 99 00 eller læs mere på nytsyn.dk/100000

Dit syn betyder alt for os


3

6

8

14

20

22

24

28

30

34

36

42

46

48

50

54

24

En brille, der kan

genkendes på gaden

Leder

Svagsynsklinikken på Optikerhøjskolen – ide og erfaringer

Jubilæumsfest med luft under vingerne

Muligheder for sundt kontaktlinsebrug med endagslinser

Optimus 2011 sætter nye standarter

50 år med fokus på udseende

En brille, der kan genkendes på gaden

Optometriens dag på Optikerhøjskolen

Fremtidens Iphone

Optiksalgsassistent ved et tilfælde

Ulandsfrivillig i Nicaragua

Progressive brilleglas

Silmo effekten

Nyt om produkter

Nyt fra branchen

Kurser/kalender

Forsiden

Inface design Collection Autumn 2012,

damebrille if 8340 i Stainless steel og italiensk acetat.

www.inface.com

46

Silmo effekten

niCArAguA

inDHoLD

36

Ulandsfrivillig i Nicaragua

08

Jubilæumsfest med luft under vingerne

Put some SILMO in your life !

silmoparis.com

5


6

frA optikerHøjSkoLen

Af optometrIst,

Anette BrAndstrup,

lærer på optIkerHøjskolen

Svagsynsklinikken på optikerhøjskolen

– idé og erfaringer

I denne artikel vil jeg præsentere den svagsynsklinik,

Optikerhøjskolen har oprettet i samarbejde med Synssamarbejde Midt

Hvordan er dette samarbejde

kommet i stand?

Efter kommune sammenlægningen

den 1. januar 2007 har det været

den enkelte kommunes ansvar at

tage vare på kommunens svag ­

synede borgere. Dette gælder bå­

de børn, unge under uddannelse,

voksne i den erhvervsaktive al­

der og ældre.

En del af disse borgere er blevet

godt hjulpet af lokale optikere og en

del er blevet undersøgt af CSH Århus

(Center for Syn og Hjælpemidler),

hvor Randers kommune købte

forskellige ydelser. Særligt børn og

unge er blevet undersøgt her. Desuden

er der borgere, der er blevet

visiteret til undersøgelser på Øjenklinikken

på Kennedy Centeret.

Randers kommune har haft succes

med at hjemtage andre ydelser

indenfor lovgivningen. På den

baggrund blev det besluttet også

at hjemtage undersøgelser af svagsynede

borgere. For at sikre et kvalificeret

tilbud er det nødvendigt at

have en tilstrækkelig stor gruppe

af borgere. Derfor blev Synssamarbejde

Midt en realitet. Med i dette

samarbejde er udover Randers

kommune også Favrskov, Norddjurs

og Syddjurs kommuner. På voksenområdet

blev ydelserne hjemtaget

den 1. januar 2011. Børne­ og ungeområdet

er så fulgt efter den 1.

januar 2012.

Idé og formål

Da hjemtagningen blev besluttet,

havde man den klare præmis, at

servicen til den enkelte borger skulle

forblive på samme niveau eller blive

bedre. Samtidig blev det understreget,

at formålet ikke var at spare på

området. Det er også væsentligt at

sikre en lokal forankring af tilbuddene.

Det betyder, at de borgere,

der hidtil er godt hjulpet af lokale

optikere stadig skal undersøges og

have deres eventuelle hjælpemidler

leveret gennem optikeren. De borgere,

der hidtil er undersøgt af CSH,

skal fremover undersøges af lokale

optikere eller i klinikken på Optikerhøjskolen.

Udover undersøgelser af de

borgere, der bliver henvist til undersøgelse

på Optikerhøjskolen, er

der yderligere nogle opgaver, der

skal løses af skolen via dette samarbejde.

Vi skal indsamle viden via

arbejdet med patienterne. Denne

viden skal formidles på forskellige

måder, der alle har til formål at forbedre

service for fremtidige patienter/borgere.

På nuværende tidspunkt er der

3 primære modtagere af vores akkumulerede

viden. For det første skal

den formidles tilbage til Synssamarbejde

Midt. Den skal også formidles

til optikere, både til de lokale og

bredere som i denne artikel. Viden

kan også udveksles i form af aftenmøder

eller seminarer. Sidst men

ikke mindst giver samarbejdet uvurderlige

muligheder for artiklens forfatter

for at formidle egne erfaringer

videre i undervisningen af studerende

og kursister på Optikerhøjskolen.

Egne cases og erfaringer er med til

at gøre undervisningen i et fag langt

mere vedkommende. Forhåbentlig

er det med til at gøre flere af de studerende

interesserede i at arbejde


indenfor dette spændende område

af vores fag. Det sidste er jo vigtigt

med den demografiske udvikling,

der er i vente de kommende år, med

en større gruppe af ældre, der lever

længere. Disse ældre har øget risiko

for at få forskellige patologiske lidelser

med nedsat syn til følge. Derfor

får vi også brug for flere dygtige og

interesserede fagpersoner.

Den sidste del af samarbejde

omfatter gennemførelsen af mindre

projekter indenfor svagsynsområdet.

Det første planlagte projekt omhandler

eccentric viewing. Formålet

med projektet er dels at indsamle og

beskrive eksisterende viden via litteraturen

både om undersøgelses­

og træningsmetoder. Den anden

del af projektet er at lave en mindre

undersøgelser blandt borgere inden

for Synssamarbejde Midts område,

om hvorvidt patienter med AMD har

modtaget forklaring om og/eller undervisning

i eccentric viewing.

Hvordan er det

første år så gået?

I det forløbne år er et mindre antal

patienter blevet undersøgt på klinikken.

Som forventet har hovedparten

af disse været 60 år eller ældre.

Der har været lige mange mænd og

kvinder. De diagnoser patienterne

har haft var primært; AMD, glaukom,

diabetes. Efter undersøgelse

var konklusionerne meget forskellige

(se boks).

forskellige konklusioner

efter undersøgelse

For de, der havde behov for nyt

hjælpemiddel, var der nogle gennemgående

træk. Hovedparten af

patienterne havde korrekt korrektion

til afstand, udmålt og leveret af

egen optometrist. Deres klager gik

på problemer med at læse med habituel

brille. Udmåling af brillerne

viste additioner mellem 2,50 D og

3,00 D. Da alle patienterne har signifikant

nedsat syn, er additioner i

denne størrelsesorden stort set ikke

tilstrækkelige. Langt hovedparten

fik derfor anbefalet læsebriller med

additioner mellem 4,00 D og 8,00

D, som så skal benyttes mellem 25

cm og 12,5 cm. Der var selvfølgelig

også andre, hvor problemet ikke

kunne løses på denne enkle måde.

Da jeg på denne forholdsvis

korte tid har set adskillige patienter,

hvor løsningen af patientens klager

er relativ enkel, vil jeg på et senere

tidspunkt lave en artikel med nogle

enkle teknikker til at løse dette problem.

Metoden kan også bruges til

de patienter, der ikke har nået grænsen

for svagsyn, men ikke desto

mindre har problemer med at klare

den daglige læsning.

Flere af patienterne havde desuden

problemer med kontrastsynet. Dette

giver yderligere problemer med

læsning af dagligdagens litteratur,

aviser, blade og reklamer for at give

nogle eksempler. Intet af dette læse­

materiale er sort tryk på hvidt papir.

Henrik Holton har tidligere skrevet

en udmærket artikel om denne problemstilling

i Optikeren.

fremtiden

Håbet for fremtiden i klinikken er

selvfølgelig først og fremmest, at vi

kan afhjælpe borgerens/patientens

behov på den ønskede måde. Af og

til er dette jo desværre ikke muligt.

Som I alle ved, gælder det i de tilfælde

om at få forklaret de begrænsninger,

synsnedsættelsen giver i forhold

til dagligdagens udfordringer,

og så vidt muligt hjælpe ham eller

hende med at anvise alternative

løsningsforslag.

Det sekundære ønske er, at

Optikerhøjskolens øgede fokus på

denne type patienter vil øge interessen

for området – det bliver der behov

for i fremtiden hvis det øgede

antal ældre skal hjælpes på en kvalificeret

måde.

Samarbejdet omkring børn og

unge er først lige startet, og det bliver

spændende at se, hvordan det

udvikler sig. Desværre er der på

dette område kommet den yderligere

problematik, at det er besluttet

at flytte Øjenklinikken på Kennedy

Centeret fra statsligt til regionalt

regi. Vi har haft stor glæde af vores

samarbejdet med Øjenklinikken,

og håber meget, at dette kan fortsætte.

konklusionerne efter

undersøgelse var

• Ikke berettiget til hjælp

• Har de nødvendige hjælpemidler

• Behov for gentaget instruktion i brug

af hjælpemidlet

• Behov for yderligere undersøgelse hos

øjenlæge og evt. ændret behandling

• Nyt hjælpemiddel er nødvendigt

• Flere undersøgelser og afprøvninger

er nødvendige

Spørgsmål og/eller kommentarer til

artiklen kan sendes til heb@dcovs.dk

>> 7


8

reportAge

JubilæumSfeSt

med luft uNder

viNgerNe

Cut Couture hedder den kollektion,

der er kommet ud af et ukonventionelt

samarbejde mellem FLEYE og den danske

modedesigner David Andersen.

Af mAlene østerBy

S

Det er bælgmørkt. Udover

billygterne fra de biler, der

langsomt triller ind på pladsen foran

den store bygning, der gennem tiden

har huset adskillige flyvemaskiner,

er den eneste lyskilde en

projektør, der kaster en roterende

propel op på muren. De festklædte

folk fra bilerne forsvinder ind gennem

en lille åbning for enden af bygningen.

”Velkommen. Mens De venter,

kan De nyde en forfriskning hos

vores søde værtinder. Tak fordi De

flyver FLEYE,“ lyder en stemme på

den anden side. En orange løber

er rullet ud, og de netop ankomne

gæster poserer foran fotografen.

Rundt om står folk i små klynger

og pludrer, mens de fisker dekorative

hors d’oeuvres op af orange,

sorte og hvide bokse. Pandekager

med tun og tærter med tun og ost

er blandt lækkerierne, og gæsterne

skåler i champagne, mens de venter

på, hvad der mon skal ske.

Vi befinder os på den nu nedlagte

Flyvestation Værløse, hvor

ånden, i det der tidligere var en stor

hangar, atter er blevet vækket til live.

Under temaet ”Come FLEYE with

Us“ har brillefirmaet FLEYE inviteret

alle dets danske såvel som udenlandske

kunder med på den succesfulde

rejse, der nu har varet i ti år. Og

der ikke sparret på hverken kreativiteten

eller smagsoplevelserne.

Fra en Hansen Is­bil langes der

sprøde vaffelis over disken, som kan

nydes i noget, der minder om dansk

kolonihave­idyl. I en tysk bierstube

kan man slukke tørsten med en kold

fadøl, mens man under de japanske

kirsebærtræer kan få et strejf af

Østen. Disse forskellige destinationer

symboliserer de mange lande,

der har taget FLEYEs design til sig,


Aftenens fly/lufthavns-tema var gennemført.

Fra duty free vogne blev der

bl.a. uddelt parfumer til kvinderne og

cognac i miniflasker til mændene

Samarbejdet

mellem modedesigner

David Andersen

og brillefirmaet FLEYE

er opstået gennem

deres fælles PR-bureau,

Holm & Bertung.

siden de første brillemodeller så dagens

lys i 2002.

Den samme venlige stemme,

som for et øjeblik siden bød os velkommen,

forbereder os nu på ”take

off“ og informerer os om, at gaten

er åben. Og det varer ikke længe,

før lyden af et fly indikerer, at vi er i

luften og bliver budt velkommen om

bord på fly FL10­ÅR mod ”Destination

Party.“

en særlig jubilæumshyldest

Et sort forhæng, der indtil nu har

skjult den ene af to store bokse

i midten af rummet, glider fra og

minder os om, hvorfor vi egentlig

er her i aften – nemlig for at fejre

en stor brillesucces, der har taget

hele verden med storm, siden de

tre ildsjæle Annette Saust Estø,

Hanne Rosenvold Anderson og

Lars Halstrøm besluttede sig for

at slå pjalterne sammen og starte

FLEYE.

I aften gør de det igen med en

særlig jubilæumskollektion, der på

én gang markerer ti års brændende

engagement og kreativitet med

nostalgiske retromodeller samt

ser frem i tiden med nytænkende

design – bl.a. en brille med en ind­

Vi synes, vi ville

gøre noget for

vores kunder. det

er jo dem, der er

årsagen til, at det

kan lade sig gøre.

>>

9


10

reportAge

FLEYE præsenterede

en særlig jubilæumskollektion

i

anledning af de 10 år.

Blandt modellerne var

denne brille med en

særlig indfarvet ramme,

der kan skiftes

efter humør.

Aftenen var en

oplevelse for både

smagsløgene og synet.

I disse små bokse

gemte der sig bl.a.

pandekager med tun

og små tærter med

tun og ost.

farvet ramme, som man kan skifte

efter humør.

Fra dansegulvet, hvor tonerne

fra Robbie Willams’ ”Let Me Entertain

You“ netop har lydt, myldrer folk

over for at få et glimt af den nye kollektion,

der præsenteres i en særlig

FLEYE jubilæumslounge. Og der er

stor begejstring for de nye modeller

hos brillefolket, der vender, drejer,

mærker og prøver brillerne.

Kollektionen er en hyldest til

ti meget forskellige byer, der alle

har det til fælles, at de har troet på

FLEYEs koncept fra dag et. Søborg,

Toronto og Thorshavn er tre af de

byer, der kan bryste sig af lægge

navn til en af de helt unikke jubilæumsmodeller.

Men aftenen er i

det hele taget en stor tak til alle de

kunder, der hver dag flyver med

FLEYE.

”Vi synes, vi ville gøre noget for

vores kunder. Det er jo dem, der

er årsagen til, at det kan lade sig

gøre. Og så har vi selvfølgelige et

super crew af medarbejdere, der

har været med på hele turen,“ lyder

det fra den ene af besætningens

tre kaptajner, Annette Saust

Estø, der er glad og overvældet

over den store opbakning.

”Det er fantastisk. Det er dejligt,

at folk gider tage turen helt hertil fra

Tyskland, Færøerne og Norge.“

det bedste fra to verdener

En slange af kaffetørstige mennesker

snor sig mod en lille mobil kaffevogn,

hvor der brygges på livet

løs. Og fra duty free vogne skænker

de søde ”FLEYE Attendants“ cognac

til mændene og deler parfumer

og alskens gaver ud til kvinderne.

Aftenen har allerede budt på oplevelser

for både smagsløgene og

synet, men én overraskelse mangler

kollektionen

er en

hyldest til ti meget

forskellige byer,

der alle har det til

fælles, at de har

troet på fleyes

koncept fra dag et.

>>

endnu. En af tidens måske største

modedesignere herhjemme, David

Andersen, der har designet tøj

til blandt andre Medina, P. Diddy

og Kronprinsesse Mary, har nemlig

fået frie hænder til at lave sin egen

personlige fortolkning af FLEYEbrandet.

Og resultatet af den noget

ukonventionelle fusion glæder han

sig til at dele med aftenens passagerer.

”Jeg glæder mig til at præsentere

vores nye kollektion ’Cut Couture’.

Det er vores første kollektion

sammen, og jeg håber det kan blive

til mere fremover,” lyder det fra den

stilige designer, der er klædt i sort

fra top til tå og med de lyse lokker

redt casual tilbage.

Og det er han uden tvivl ikke den

eneste, der gør. Folk stimler sammen

om den fashionable brille­ og

solbrillekollektionen, der rummer

det bedste fra to meget forskellige

verdener: Brillebranchen og tøjbranchen.

Konceptet er, som navnet

antyder, et særligt ’cut’. For lige

som et raffineret snit kan gøre hele

forskellen, når man snakker haute

couture, kan det også gøre en verden

til forskel på en brille. Denne


ØJENSUNDHED, DER KAN SES

Iltforbrug* (100%) svarende

til det naturlige øje. 1

BESKYTTENDE ØJENSUNDHED

1-dagslinsen med den højeste grad af

UV-beskyttelse – klasse 1. †1

Kontaktlinse

til

1 -DAY ACUVUE ® TruEye ®

ØJENSUNDHED I FIRE DIMENSIONER

sundt brug og

en aktiv livsstil

ØJENSUNDHED HVER DAG

Hygiejnisk og bekvemt – med nye,

friske linser hver dag.

ØJENSUNDHED, DER KAN FØLES

HYDRACLEAR ® 1-teknologien giver

ekstra bløde og fugtige kontaktlinser. 1

*Iltforbruget ved hornhinden er beregnet ved hjælp af Brennan-metoden. Den nye metode giver et indeks for iltforbruget ved hornhinden og dermed den cellulære energiproduktion.

Brennan NA. Beyond flux: Total corneal oxygen consumption as an index of corneal oxygenation during contact lens wear. Optometry and Vision Science 2005. † UV-absorberende kontaktlinser kan ikke erstatte solbriller med

UV-beskyttelse, da de ikke dækker øjet og det omkringliggende område fuldstændig. Højeste grad af UV-beskyttelse sammenlignet med andre 1-dagslinser. 1. JJVC-arkivdata, 2009.

1-DAY ACUVUE ® TruEye ® , HYDRACLEAR ® og SEE WHAT COULD BE ® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2009, 2012.


12 reportAge

Tre glade ejere,

Annette Saust Estø,

Hanne Rosenvold Anderson

og Lars Halstrøm,

skåler med deres

danske såvel som

udenlandske kunder,

da klokken runder

midnat, og FLEYE officielt

fylder ti år.

Farver, kulør, glæde

og en overstået krise

var nogle af de ord,

optiker Michael Bruun

satte på aftenen. Her

er han iført en af brillerne

fra FLEYEs jubilæumskollektion.

tankegang har den eksperimenterende

designer forsøgt at overføre

til FLEYEs design for eksempel ved at

skære i fronten og på den måde lade

et nyt farvelag komme til syne eller

ved simpelthen helt at fjerne toppen af

framen.

Og til glæde for særligt det kvindelige

publikum, er den ekstravagante

Cut Couture­lounge udsmykket

med voluminøse og meget feminine

haute Couture kjoler i mørke og lyse

farver, som den selv samme designer

står bag.

Klokken nærmer sig med hastige

skridt midnat, hvor FLEYE of­

”Let Me Entertain You“ lød det fra orkesteret ”Superband.“

Champagne skulle der til for at fejre ti succesfulde år.

ficielt fylder år. Et langt bord er linet

op med boblende champagneglas,

der bare venter på at blive slået mod

hinanden. I takt med et stort ur tælles

der ned i kor – 10, 9, 8, 7, 6, og på

scenen har de tre FLEYE­ejere ladt

serpentinkanonerne, klar til at skyde

festen i gang sammen med det otte

mand store orkester, der tidligere

aftenen satte skub i chasséerne.

Med den rejse vi har været på i aften

gennem et helt unikt FLEYE­univers,

kan man ikke lade være at spekulere

på, hvor turen mon går hen efter de

næste ti år.

om fleye

FLEYE, som står for Fine Looking

Eye, blev grundlagt af Annette

Saust Estø, Hanne Rosenvold

Anderson og Lars Halstrøm i

2002. Virksomheden producerer

briller i acetat og beta-titanium

og sælger i en lang række lande

i og uden for Europa.


GLIDEFAKTORPROCENT

FØR BRUG

100%

50%

0,0%

* Få yderligere information hos din salgsrepræsentant.

Glideeffekten minimerer friktionen

mod det sarte øjenvæv.

FØR BRUG

1 CIBA VISION ® -data registreret 2011.

2 Baseret på kritisk friktionskoefficient målt ved hjælp af den såkaldte ‘inclined plane’-metode; signifikans

påvist ved 0,05-niveau, CIBA VISION ® -data registreret 2010.

3 Beregnet ud fra linsens iltgennemtrængelighedskvotient. CIBA VISION ® -data registreret 2010.

Se produktanvisningerne for detaljeret information om brug, pleje og sikkerhed.

BEVARET GLIDEEFFEKT

Glideeffekten bevares

hele dagen.

EFTER BRUG

(gennemsnitligt 14 t)

Gennemsnitsværdi

± SD

DAILIES TOTAL1 ® -SiHy-kontaktlinser med gradueret vandindhold bevarer

100 % af deres oprindelige glideeffekt, selv efter en hel dags brug. 1

Sammenlignet med andre endagslinser har DAILIES TOTAL1 ® -kontaktlinser:

• Enestående glideeffekt 2

• Den højeste iltgennemtrængelighed 3 (Dk/t 156 ved -3,00 D)

DAILIES TOTAL1 ® -kontaktlinser giver exceptionel komfort hele dagen,

fra morgen til aften. Resultaterne taler for sig selv. Men tag ikke bare

vores ord for gode varer. Prøv dem på dine kunder.

Vi tilbyder vores Komfortgaranti* – pengene tilbage,

hvis man ikke er tilfreds.

COMFORT ENGINEERED TO LAST

CV/DD/DTO1/PA/111208/DK


14 fAgLigt

Muligheder for

sundt kontaktlinsebrug

med endagslinser

Et panel bestående af kontaktlinsespecialister fra seks europæiske lande

mødtes på VISION CARE INSTITUTE® for at diskutere de egenskaber ved

en linse, der er nødvendige for et sundt kontaktlinsebrug på lang sigt.

Alison Ewbank tog med for at høre, hvad de havde at sige

Af AlIson ewBAnk

F

rygten for den europæiske økonomi

finder stadig vej til overskrifterne,

men én sektor i vores branche

lever i bedste velgående. Branchedata for

de europæiske markeder har vist, at salget

af kontaktlinser voksede i 2010, mens

andre optiske sektorer som brillestel og

solbriller oplevede ringe eller slet ingen

vækst.

De seneste tal viser, at det i 2011 var

endagslinserne, der klarede sig bedre

end alle andre segmenter og stod for

en dobbelt så stor vækst som kontaktlinsesektoren

som helhed (5,2% kontra

2,9%), mens salget af flerdagslinser var

uforandret. Især de toriske endagslinser

klarede sig godt og præsterede en vækst

på 18,1%.

Internationale data for 2011 viser, at

de nordeuropæiske lande har den højeste

ordinering af endagslinser i hele verden.

Af de 29 lande, der blev undersøgt

af tidsskriftet Contact Lens Spectrum, var

det Norge og Danmark, der lå i top, idet

over halvdelen af de bløde linser ordineres

i denne modalitet (hhv. 56% og 55%),

mens Storbritannien ligger lige efter med

43%.

Men ordinationen af endagslinser va­

Rachael Smith: Nem håndtering har betydning

for valg af linse.

rierer kraftigt fra land til land, selv i Nordeuropa.

Sverige har en lavere andel på

28%, og Holland skyder tendensen i

sænk med blot 8% af de ordinerede bløde

linser.

Hvis man ser på endagslinsernes materiale,

voksede det europæiske salg af

SiH­linser (silikonehydrogel) med over

50% i årets løb. Selvom udgangspunktet

var lavt, er det en bemærkelsesværdig

præstation for et premium­produkt set

i lyset af den udfordrende økonomiske

situation.

Men langt størstedelen af de solgte

SiH­linser er stadig toriske flerdagslinser,

og kun 11,2% er sfæriske endagslinser.

Når optikere tænker på SiH­linser, går

deres tanker generelt i retning af flerdagslinser,

og den tendens gælder for hele

Europa.

Hvilke egenskaber ved endagslinser

gør dem til et populært alternativ? Hvilke

egenskaber kigger de praktiserende primært

efter i dette segment? Og hvordan

kan de nyeste endagslinser bedst give

patienterne optimal sundhed, komfort og

tilfredshed?

For at få svar på disse spørgsmål drog

en gruppe erfarne kontaktlinseeksperter

fra seks lande i Nordeuropa til Vision Care

Institute på Pinewood Campus i Storbritannien.

Målet var at diskutere de primære

egenskaber og fordele ved endagslinser

og identificere dem, der er vigtigst for

sund kontaktlinsebrug.

patientens velvære

Komfort har længe været anerkendt som

en af de vigtigste egenskaber ved kontaktlinsebrug

set ud fra patientens synspunkt,

og man ved, at ubehag er en af de

primære årsager til, at folk dropper kontaktlinserne.

Formand David Ruston lagde

ud med at stille et interessant spørgs­


Peter Karvik: Få komfort og syn på plads først

mål: ”Kan man opnå god sundhed med

kontaktlinserne, hvis linserne ikke er behagelige?

Peter Karvik, som har to klinikker i

Sverige, og er fakultetsmedlem på Vision

Care Institute i Prag, bemærkede,

at World Health Organisation beskriver

sundhed som ”en tilstand af fuldstændig

fysisk, mental og social velvære“.

”Ubehag er ikke godt for patientens

mentale velvære, og faktisk har samtlige

aspekter ved tilpasning af kontaktlinser

at gøre med sundhed, herunder også synet,“

sagde han. ”Man kommer nemt til

kun at tænke på de fysiske aspekter, når

vi taler om sundhed, men der er også

psykologiske faktorer.“

Ud over komfort var tilstrækkelig ilttilførsel

til cornea og en god linseudformning

de egenskaber, der først blev fremhævet

som værende nødvendige for at

sikre en sund brug af kontaktlinser med

endagslinser. Linsekvalitet og reproducerbarhed

stod også øverst på panelets

ønskeliste.

Andre panelmedlemmer fremhævede,

at overfladeegenskaber, især smøreevne

eller friktionskoefficient, samt materialeegenskaber

som lav elasticitet også er afgørende

for patientens sundhed og komfort.

Emballageløsningen, herunder pH,

tonicitet og befugtningsmidler, er også

særligt relevant i forbindelse med endagslinser,

fordi linserne sættes i direkte

fra emballagen, hver gang de anvendes.

overfladen er vigtig

I forhold til materialeegenskaberne var

konsensus, at en hydrofil overflade var

altafgørende. Rachael Smith, som arbejder

på to Rawlings Group­praksisser i

Hampshire, påpegede, at aflejringsresistens

adskiller sig fra hydrofili, og at det

også var en vigtig egenskab. ”Selv med

endagslinser kan visse SiH­brugere få

aflejringer på deres linser i løbet af nogle

få timer,“ sagde hun.

For Karvik er den biofilm, som kroppen

skaber på en linse som respons på

dens tilstedeværelse, også en betydende

faktor, eftersom dannelsen af en bakteriel

biofilm på linser kan være en af risikofaktorerne

for linseassocieret infektion. ”Når

vi taler om aflejringer, tænker vi som regel

på proteiner og lipider, men vi har opdaget,

at det i høj grad også handler om biofilmens

øvrige aspekter, især når vi taler

om sund brug af kontaktlinser. Bakterier

i biofilmen påvirker linseoverfladen, og vi

er nødt til at finde ud af, hvad det er, der

foregår dér,“ sagde han.

Bakteriel adhæsion var et overfladeproblem,

som ikke kunne ignoreres,

selvom linserne blev kasseret dagligt. Der

kunne stadig opstå tilfælde af mikrobiel

keratitis, selvom de var meget sjældne

og mindre alvorlige end med flerdagslinser.

Hvis man sover med eller genbruger

endagslinser, udgør det en potentiel risiko,

sagde Ruston, som bemærkede, at

praktiserende havde en tendens til at give

endagslinser i stedet for flerdagslinser til

patienter, der blev betragtet som risikotagere.

Andre paneldeltagere var enige i, at

patientfaktorer som complians og håndtering

– især evnen til at tage linserne ud

– påvirkede deres valg. Smith sagde, at

et simpelt fremskrift, som ville gøre patienterne

glade, ville være en fuldstændig

reversibel linse. ”De stresser virkelig over,

om linsen sidder på vrangen eller ej!“

Marco van Beusekom, som har mere

end 20 års erfaring med kontaktlinser

i praksis, sagde, at selvom endagslinsebrugere

var dem, der var mest kompetente

i forhold til at skifte linser, stod

patientvejledning stadig højt på prioriteringslisten.

”Det er meget vigtigt at fortælle

endagslinsebrugere, at de skal skifte

deres linser hver dag,“ sagde han.

siH eller hydrogel?

”Skal endagslinsen være en SiH­linse for

at være en sund linse?“ spurgte David

Ruston. ”Det afhænger af, hvem man tilpasser

linsen på,“ sagde Shelly Bansal,

hvis praksis i det nordvestlige London får

40% af sin omsætning fra kontaktlinser.

”Hvis jeg tilpasser linser på en ung patient,

har ilt en stor betydning, fordi jeg er

i gang med at planlægge et helt livs kon­

taktlinsebrug. Jeg har været i branchen

længe nok til at vide, at hydrogellinser

kan give problemer. Hvis patienterne går

med linserne 14 eller 16 timer om dagen

5­7 dage om ugen, vil der på et eller andet

tidspunkt opstå et problem.

”Jeg ved, at det vil ske, om det så er

om tre, fem eller ti år. Hvis jeg fortsætter i

den retning, vil jeg få problemer. Så især

for unge mennesker er SiH­linser meget

vigtige.“

Til ældre patienter vil Bansal tage

højde for andre parametre og ikke kun ilt.

”Jeg ville tænke på friktionskoefficient,

elasticitet og ordination, fordi øjenlågene

er anderledes.“ Rachael Smith var enig:

”Jeg ville måske tilpasse en deltidsbruger

med tørre øjne anderledes end en fuldtidsbruger,“

tilføjede hun.

”Tilstrækkeligt med ilt er en god måde

at udtrykke det på,“ fortsatte Bansal. ”Vi

har ikke brug for linser med et ekstremt

højt Dk – det er ikke relevant på markedet

længere. Vi har brug for at sikre os, at de

er sikre at bruge i løbet af et helt liv.“

For Bo Lauenborg, hvis klinik i Danmark

får helt op til 80% af deres omsætning

fra kontaktlinser, er der tre faktorer

– komfort, komfort og komfort – der er

afgørende for, om valget falder på en hydrogel­

eller en SiH­linse. Patienten ønskede

at kunne gå med linsen fra morgen

til aften uden at mærke den, sagde han.

panelet

formand: David ruston,

Director of Professional Affairs for Western

Europe, Johnson & Johnson Vision Care

Shelly Bansal (Storbritannien)

Kees Broos (Holland)

David Gould (Storbritannien)

Peter Karvik (Sverige)

Bo Lauenborg (Danmark)

Berit Fröseth Nielsen (Norge)

Rachael Smith (Storbritannien)

Sophie Tournoij (Belgien)

0Marco van Beusekom (Johnson & Johnson

Vision Care, Benelux)

Kristina Stenhammar (Johnson & Johnson Vision

Care, Nordics)

>> 15


16

fAgLigt

Karvik fremførte, at komfort og syn er altafgørende

set fra patientens synspunkt.

”Det er lige meget, om patienten får masser

af ilt – hvis de ikke oplever god komfort

og et godt syn, vil de ikke være sunde

eller tilfredse. Man er nødt til at få det på

plads først.“

Patienterne gik også op i, hvor nemme

de er at håndtere (se panel). ”Hvis

de ikke kan få linsen ud, vil der opstå et

sundhedsproblem,“ sagde Karvik.

David Goulds erfaring fra hans to klinikker

i nærheden af Manchester var, at

”håndteringsevne“ ikke var et afgørende

krav, men at det var en vigtig faktor. ”Især

for en person, der lige har fået kontaktlinser

eller har haft problemer før – hvis de

ikke kan finde ud af det, mister de motivationen,“

bemærkede han.

Vedvarende syn

Bansal understregede, at et godt og vedholdende

syn var målet, men ikke altid

indlysende. ”Synet kan variere meget i

løbet af dagen og afhænger af materialeegenskaberne.

Man vil give patienten et

godt syn, der varer ved hele dagen igennem.

Man kan have en linse, der er fantastisk,

når man sætter den i, men hvor

synet ikke bliver ved med at være godt –

der er linser på markedet, der opfører sig

sådan.“

Han fremførte også, at en forudsætning

for sund brug af kontaktlinser er en

sund vurdering. ”Man er nødt til først at

forstå patientens øjentilstand, og ikke kun

refraktionen. Alt for ofte udfører folk ikke

en tilstrækkelig god undersøgelse inden

tilpasningen.“ Et eksempel på god praksis

var at anvende lissamin­grøn til baselinekontrol

af øjenlåg og tårer.

For Gould var valget mellem hydrogel

og SiH nogle gange et spørgsmål om

patienthåndtering. ”Hvis patienten vil

gå med linserne 16 timer om dagen, syv

dage om ugen, men den bedste linse til

vedkommendes syn er en torisk hydrogellinse,

må de gå på kompromis med

brugstiden,“ fremførte han.

Der var én ordinationsbeslutning, som

alle paneldeltagere var enige om: Alt andet

lige er endagslinser en sundere løsning

til gennemsnitspatienten end flerdagslinser

og var deres foretrukne linse.

Der var også visse patienter, fx rygere, for

hvem endagslinser altid var foretrukket.

langsigtet sundhed

Ruston gav udtryk for hele panelets hold­

Bo Lauenborg: Komfort, komfort og komfort

ning, da han sagde, at det var fristende

for praktiserende, i deres egenskab af

fagfolk i sundhedsvæsenet, at tænke,

at interferens med den okulære fysiologi

aldrig er en sund brug af kontaktlinser,

men det handler også om komfort og

syn. ”Det er ikke muligt at opnå en sund

kontaktlinseoplevelse uden en behagelig

oplevelse,“ sagde han.

Peter Karvik anlagde et bredere syn

på øjensundhed og tog spørgsmålet om

UV­beskyttelse op. ”Det, der fik mig til at

tænke på UV, var, at vi kommer til at leve

meget længere, og samtidig giver folk

kontaktlinser meget tidligere. UV­beskyttelse

er blevet vigtigere som et værktøj til

at opretholde sundheden på lang sigt.

”Hvis jeg har to forskellige linser med

stort set identiske egenskaber, men den

ene har UV­blokering, vil jeg helt afgjort

vælge den med UV­blokering.“

Andre paneldeltagere var enige i denne

vurdering. ”Alt andet lige, så vil man

vælge den med UV­blokering – hvorfor

skulle man ikke det!?“ sagde Rachael

Smith. ”UV­beskyttelse er virkelig vigtigt,“

tilføjede David Gould. ”Ozonlaget bliver

tyndere, og jo mere ekstra beskyttelse vi

kan få, desto bedre er det.

Patienter har sjældent tænkt på at

beskytte deres øjne, og det kan føre til

en anden slags samtale i konsultationsværelset.

Men indstillingen til at tage

UV­beskyttelse op med patienterne varierede.

Sophie Tournoij talte aldrig om

det i sin Ostend­praksis, mens Rachael

Smith diskuterede UV­blokering som en

ekstra fordel.

Kees Broos’ erfaring fra hans praksis i

Eindhoven var, at nogle patienter kun ville

acceptere en premium­linse til lejlighedsbrug,

fx endagslinser til brug på en ferie,

som de ellers ikke ville vælge til hverdagsbrug

på grund af prisen.

Hvorvidt panelet ville overveje at flytte en

endagslinsebruger fra en hydrogellinse

med UV­blokering til en SiH­linse uden

UV­beskyttelse førte til yderligere diskussion.

Berit Fröseth Nielsen, hvis praksis i

Oslo tilpasser kontaktlinser til cirka 25%

af sine patienter, sagde, at hendes beslutning

ville afhænge af patienten og være

påvirket af en kombination af faktorer:

”Hvis man har en patient med et iltproblem

eller sågar et håndteringsproblem,

er en SiH­linse som regel langt bedre.“

Andre var varsomme med at flytte

brugere fra en linse med UV­blokering

til en linse uden: ”Patienterne bliver mere

og mere opmærksomme på, hvor vigtigt

UV­beskyttelse er for øjet. Jeg er ikke

sikker på, hvad de ville synes om, at man

fjernede den,“ sagde Smith.

Shelly Bansal var enig: ”Der skulle

være store fordele at hente for patienten

ved at fjerne UV­beskyttelsen. Hvis

vi planlægger livslang kontaktlinsebrug,

skal vi være proaktive og ikke reaktive.

UV­beskyttelse er nærmest en pligt til

vores yngre patienter.“

For mange af paneldeltagerne handlede

valget af linse om at prioritere og

anbefale det produkt, der opfylder den

enkelte patients behov bedst. Men Peter

Karvik pointerede, at disse prioriteringer

vil forandre sig i takt med, at vi lever længere,

og den nye generation oplever flere

aldersrelaterede okulære forandringer.

”Der kan ske et skred i forhold til, at UVblokering

opfattes som en ekstra fordel

til, at det bliver en af de største fordele

ved at gå med kontaktlinser,“ konstaterede

han.

Vigtige egenskaber

ved kontaktlinser, som giver en

sund brug af endagslinser

– den praktiserendes perspektiv

• Tilstrækkelig iltilførsel til daglig brug

• Fremragende komfort

• Optimal balance mellem materialeegenskaber

(fx friktionskoefficient, elasticitet,

hydrofili, aflejringsresistens)

• God linseudformning

• Reproducerbarhed og linsekvalitet

• UV-beskyttelse


DuraVision ® Platinum

Den hårdeste behandling fra ZEISS

nogensinde.

Meget holdbar. Smudsafvisende. Nem at rengøre.

DuraVision ® Platinum består af talrige lag, som pakkes tæt ved hjælp af ionbombardement,

hvilket gør ZEISS glassene ekstremt robuste.

Med deres smudsafvisende og antistatiske egenskaber bliver glassene lette at holde rene for

vand og fedt. Takket være de optimale refleksfrie egenskaber i DuraVision ® Platinum mindskes

forstyrrende lys, og dine kunder får et krystalklart syn dag og nat.

Se bedre. Oplev mere.

ZEISS kvalitetsbrilleglas.

www.vision.zeiss.dk

YEARS

PRECISION LENSES

MADE BY CARL ZEISS


18 fAgLigt

David Gould: UV-beskyttelse er virkelig vigtigt.

minimal påvirkning

Man debatterede også en af de ønskede

egenskaber ved kontaktlinser, og om den

i sig selv var en egenskab, nemlig at kontaktlinser

”ikke må gøre skade“. Nogle

mente, at minimal påvirkning af den okulære

fysiologi var indlysende fra patientens

synspunkt. ”Som praktiserende går

vi alle sammen meget op i sundhed, men

jeg tror, at det er noget, som patienten

forventer,“ sagde Smith.

”Jeg tror ikke, at patienten kan forestille

sig, at en læge vil gøre noget, der

ikke er sundt for dem,“ konstaterede

Bansal. Andre var dog uenige. ”Jeg tilpasser

linser til mange børn, og når et

barn på 10­11 år kommer for at prøve

kontaktlinser, så er forældrenes primære

fokus deres barns sundhed,“ sagde David

Gould, så sikkerhed var stadig en

faktor.

Konsensus var, at når patienten – voksen

eller barn – har truffet et valg om at gå

med kontaktlinser, så forventer de, at den

praktiserende vil give dem den sundest

mulige linse.

Panelets sidste opgave var at udpege

de vigtigste af de egenskaber, som de var

blevet enige om havde betydning for en

sund brug af kontaktlinser (se panel). Det

var ikke nogen overraskelse, at især tre

egenskaber – ilttilførsel, komfort og andre

materialeegenskaber – slap igennem

nåleøjet i selskab med linseudformning,

reproducerbarhed og kvalitet samt UVbeskyttelse.

Det er nok ikke nogen tilfældighed, at

branchen allerede kan levere alle disse

ønskede egenskaber ved endagslinser,

som vil sikre kontaktlinsekategorien endnu

større succes.

Patientens prioritering

– er den anderledes?

Ø

jensundhed er måske nok den

primære faktor, som praktiserende

overvejer, når de skal vælge den

bedste kontaktlinse til deres patient,

men hvordan prioriterer patienterne

selv?

Konsensus blandt paneldeltagerne

var, at når patienterne havde truffet en

beslutning om at gå med kontaktlinser,

så forventede de at få den sundest mu­

Nemme at sætte i/tage ud

(angivet af 45%)

Bedre komfort (31%)

Bedre syn i forhold til briller (30%).

Dem, der i forvejen brugte kontaktlinser

(n=3.525), angav følgende motivationsfaktorer

i forhold til valg af kontaktlinsemærke:

Anbefalet som mest velegnet til

deres øjne (35%)

Nemme at sætte i/tage ud (19%)

Meget for pengene (18%).

Patienternes primære årsager til at bruge

deres nuværende linser (n=714 endagslinsebrugere)

siger også en del:

lige linse. Opfattelsen var, at patienter

sandsynligvis vil være mere optaget af

komfort, syn og andre faktorer som pris,

bekvemmelighed og håndtering.

Panelets synspunkter understøttes

af en undersøgelse med over 3.500 forbrugere

i hele Europa. De personer, der

overvejede at få kontaktlinser (n=829),

angav følgende egenskaber som de

primære udløsende faktorer for kontaktlinsebrug:

Anbefalet som mest velegnet

til deres øjne (37%)

At have nye linser hver dag (27%)

Nemme at sætte i/tage ud (24%)

Interessant nok er det kun 9% af kontaktlinsebrugerne,

der angiver ”de

er sundest for mine øjne“ som årsag

til deres valg, på trods af at det er de

praktiserendes førsteprioritet.

Bemærk: Undersøgelsen ”Usage and Attitudes

Survey“ blev bestilt af Johnson &

Johnson Vision Care og udført af Albemarle

Marketing Research mellem januar

og august 2011. Undersøgelsen af ni markeder

i Europa blev udført via et onlinebaseret

spørgeskema med kontaktlinsebrugere

mellem 16 og 54 år.

Denne artikel blev oprindeligt publiceret

i Optician. Ewbank A. Daily disposable

options for healthy contact lens wear.

Optician 2011; 243:6341, 30-32.


Vi opbyggede en moderne og

enestående undervisningsinstitution

Og den byggede vi så videre på.

Hos Johnson & Johnson Vision Care skabte vi THE VISION CARE INSTITUTE ® , hvor

professionelle i branchen har mulighed for at dele viden, ideer og gode råd med hinanden.

THE VISION CARE INSTITUTE ® er ikke et sted, hvor vi snakker løs om vores produkter.

Her finder du et bredt udvalg af kurser, topmoderne udstyr, interaktive konsultationsværelser

og meget mere. Mere end 33.000 professionelle fra hele Europa har allerede besøgt os 1 .

Og mere end 80 % af deltagerne fortæller, at de føler sig godt rustet til tilpasning af

kontaktlinser efter at have gennemført et af vores kurser. 2

Besøg www.thevisioncareinstitute.cz, eller spørg din ACUVUE ® Account Manager om vores

støtteprogram i dag. 2

1. JJVC Data on file 2012. 33,403 attendees to date in Europe and the Middle East by end of 2011. 2. JJVC Data on file 2012. 82% of respondents rated themselves extremely/

very confident in contact lens fitting post-course. N=9,274 respondents attending courses in Europe and Middle East in 2011. Not all attendees completed questionnaire.

THE VISION CARE INSTITUTE ® er et registreret varemærke tilhørende JANSSEN PHARMACEUTICA N. V. ACUVUE ® er et registreret varemærke tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2012.


20 reportAge

Af BjArne HAnsen

foto: kIm Agersten

optiMuS 2011

sætter nye standarder

årets prisvinder sætter spørgsmål ved indgroede rutiner

og stiller sig ikke tilfreds med, at ”sådan er det bare“

D

Årets OPTIMUS Priser blev

uddelt på Cafe Ultimo i Tivoli

i København den 11. maj 2011,

og som en ekstra gevinst for alle deltagerne

skinnede solen lige netop i

de timer, overrækkelsen fandt sted.

Stemningen blandt deltagerne var

fin, og det var en glad Jacob Rønnenfelt,

Essilor, der i sin velkomst

konstaterede, at det i år er 25. gang,

at OPTIMUS Prisen uddeles, og den

faglige standart sætter ny rekord.

”Essilor er verdens største producent

af optiske brilleglas, og det

forpligter. 5% af overskuddet anvendes

til forskning indenfor syn og

synsrelaterede produkter. Den danske

OPTIMIS Pris bidrager med at

inspirere de studerende på optikerskolerne

til at højne den faglige standard

i Danmark, og det ser ud til at

lykkes. Faktisk har den faglige standard

i år været så høj, at jeg måske

ikke længere kan rose dommerkomiteen

for at være den højeste ekspertise

i landet,“ sagde Jacob med et

smil rettet til netop dommerne.

Jacob Rønnenfelt fortalte, at det

var hans lod at modtage specialerne,

og i år troede han faktisk, at en

af pakkerne var gået forkert. Ordet

”hamburgerryg“ var det første han

så, da han åbnede pakken, men heldigvis

læste han videre, og så det

var en besvarelse til OPTIMUS Prisen

– og hvilken én skulle det senere

vise sig. Men det overlod Jacob til

dommer Anette Ristorp Ohlsen at

fortælle om.

Traditionen tro var det én fra

dommerkomiteen, der motiverede

de enkelte priser. I år var valget faldet

på Anette Ristorp Ohlsen, lærer

på Optometriafdelingen på Københavns

Erhvervsakademi, der skulle

motivere de enkelte priser.

Der var i år kommet 10 projekter,

der ifølge dommerne hver i sær har

haft essentielle emner at byde på, og

niveauet har været utroligt højt, hvilket

havde gjort udvælgelsen særdeles

vanskelig.

Anette klarede i flot stil at rose

specialerne og begrunde deres indbyrdes

placering. Hun lod sig ikke

gå på af, at alle vinderne var fra

Vinderne flankeret af dommerkomiteen bestående af Anette Ristorp Ohlsen, Martin Poulsen, Ivan Nisted og Torben Helstrup. I baggrunden Jacob

Rønnenfelt og Torben Søndergaard fra Essilor og Per Michael Larsen, Danmarks Optikerforening.


Optikerhøjskolen i Randers.

Direkte henvendt til prisvinderne

sagde Anette: ”Med afsæt i dette

OL­år var der alligevel ikke den helt

store tvivl, da udvælgelsen skulle

foretages, og komiteen skulle placere

guld, sølv og bronze i forhold til

de indsendte projekter.

Ens for de tre præmierede projekter,

er jeres undren i forhold til et

emne i den optometriske verden og

bruge den undren til at undersøge

det valgte emne yderligere. Helt ned

til mindste detalje er I med til at gøre

vores hverdag endnu mere interessant.“

Anette fremhævede alle prisvindernes

evne til at være nysgerrige

og forholde sig kritisk til rutiner og

ikke stille sig tilfreds med ”det plejer

vi at gøre“, ”eller sådan er det bare“.

3. prisen

3. Prisen gik til den gruppe, der havde

sat fokus på Nattemyopi.

Optimus komiteen roste gruppen

for at have foretaget en flot og

omfattende undersøgelse, hvor de

har undersøgt begrebet nattemyopi

– både definition af begrebet samt

undersøgelse med korrektion (­0.50

D) samt (placebo) med gult filter.

”I stiller jer kritisk overfor jeres

undersøgelse, og det viser et flot

overblik i de resultater, I kommer

frem til ud fra undersøgelsen. Selvom

man gerne vil ”have ret”, viser

det et endnu større overblik, at man

tør være i tvivl i forhold til signifikans

og behovet for at undersøge yderligere.

I har leveret en flot opgave med

god refleksion, en flot perspektivering

samt viser indsigt i konsekvenser

for praksis,“ sagde Annette direkte

henvendt til 3. Pris vinderne.

2. prisen

2. Prisen gik til holdet, der havde

beskæftiget sig med opgaven: Cover­

og facilitetstest som prædiktor

for vergens­ og akkommodations

anomali.

Optimus komiteen var enige om,

at de studerende havde foretaget en

flot og meget omfattende undersøgelse,

hvor de har undersøgt mere

end 240 egnede patienter.

Anette henvendte sig direkte til

gruppen og sagde: ”I præsenterer

jeres undersøgelsesresultater på en

grundig og overskuelig måde, der

giver læseren et flot overblik i forhold

til det undersøgte emne. I viser

indsigt i, hvordan man kan foretage

en problembaseret synsundersøgelse,

som kan give en præcis diagnose

og derved den korrekte behandling.

Komiteen er dog enig om, at

I kunne have haft mere fokus på,

hvorfor jeres undren er relevant for

jeres praksis. Men alt i alt er det en

flot og gennemarbejdet opgave. Jeres

projekt kan være med til at forbedre

synsundersøgelsen i en travl

hverdag i den optometriske verden

til gavn for både optometrister og

patienter.“

1. prisen

Den eftertragtede 1. Pris gik til Lili

Østvand og Martin Lindegaard for

opgaven med den noget utraditionelle

overskrift: ”Evidens eller hamburgerryg“.

Bag overskriften gemmer

sig et speciale med fokus på

synsprøve med bogstaver.

I sin tale om vinderopgaven

valgte Anette at læse et citat fra indledningen

i vinderprojektet op:

”En ung pige ser sin mor lave

hamburgerryg. Hun ser, at moderen

skærer et lille stykke af hver ende,

inden hun koger den og spørger

hvorfor? Moderen svarer, at sådan

har hun nu engang lært det af sin

mor. Pigen er ikke helt tilfreds med

det svar, og spørger så sin mormor:

Hvorfor skærer man enderne af en

hamburgerryg inden den koges – og

mormoren svarer, at det gjorde hun

dengang pigens mor var lille, for

dengang havde hun ikke en gryde,

der var stor nok til en hel hamburgerryg.“

Anette roste vinderne for at have

overført skepsis til rutiner til optometristernes

hverdag ved at undersøge,

hvorfor optikeren lader

patienterne se på bogstaver som

optotyper, når de får foretaget en

synsundersøgelse.

”Hele opgaven er udarbejdet i

utrolig højt niveau, som vi ikke før

har set i Optimus komiteen – og det

skal I have stor ros for. Det, at I tager

lige dette emne op, der er så indgroet

i vores praksis, viser en super flot

indsigt i egen praksis, og vi håber,

1

2

3

1. Prisen Martin Lindegaard og Lili Østvand.

2. Prisen Fra venstre Line Østergaard, Claus Hansen

og Kamilla Kold.

3. Prisen Fra venstre Tanja Arpe og Susan Larsen.

Mette Bager Jensen og Lars Kissmeyer var

forhindret i at deltage i prisoverrækkelsen.

at jeres refleksion vil komme frem i

lyset og få flere til at undre sig over

”sådan plejer vi at gøre, men jeg

ved ikke helt hvorfor“ og får lyst til at

reflektere over sit arbejde. Så jeres

første plads og guldmedaljen er helt

fortjent,“ sluttede Anette Ristorp

Ohlsen sin meget indholdsrige og

engagerede tale.

Efter prisoverrækkelsen og uddeling

af gavechecks fra Essilor til

de dygtige prisvindere var der hyggeligt

samvær.

Læs prisvindernes artikler i næste

nummer af OPTIKEREN.

>>

21


22 portræt

50 år med Af BjArne HAnsen

fokuS på udSeeNde

Den unge Jørgen Vesterby, der gik til kamp mod brilleaben.

ørgen Vesterby husker

stadig cykelturen

på vej til sin første arbejdsdag

hos optiker

Qvist i Aarhus den 1.

august 1962. Det var

en meget usikker Jørgen,

der tænkte: ”Hvad

er det, jeg har gang i

her?“ – Men, den første dag blev klaret,

og kun få optikere har tilført branchen og

brillemoden så meget som Jørgen Vesterby.

Fritiden har altid haft en stor plads i

Jørgens liv. Eller måske mere korrekt. For

det hele menneske Jørgen har netop evnen

til at koble af, klare sine tanker og beskæftige

sig med andet end briller, givet

et stort personligt overskud til at se optikbranchen

fra mere utraditionelle vinkler.

Jørgen var som dreng og ung mand

meget optaget af at dyrke fodbold og

judo. Det nåede at blive til både et jysk og

dansk mesterskab i judo i let sværvægt,

inden karrieren sluttede brat med en skulderskade.

Judo er en sport for gentle­

men, hvor fordybelse og evnen til at rense

sit hoved for tanker og koncentrere sig er

altafgørende for succes. Den evne har siden

hjulpet Jørgen mange gange.

Fodboldkarrieren startede som 10årig

i boldklubben Brabrand, og det er

stadig fodboldklubben for Jørgen Vesterby.

I dag er Jørgen manager i klubben,

og han har de sidste 12 år også været

formand for erhvervsklubben i Brabrand.

Her er det egenskaben som holdspilleren,

der er dominerende.

Evnen til begå sig både blandt individualister

og holdspillere kombineret med

en kreativ hjerne og tro på egne evner

har bragt Jørgen langt, men måske er det

Jørgens søster, der har fået designeren

frem i optikeren.

”Jeg så, hvad det betød for en ung

pige i de glade 60’ere at skele og gå med

”hinkesten”. Der var ingen, der bød hende

op til dans, og hun blev ikke samme

udadvendte type som mig,“ fortæller Jørgen.

Det betød, at Jørgen opdagede, at det

at se godt ud er mere vigtigt end et godt

syn. Jørgen satte sig det klare mål at slå

Model P203 fra den første kollektion i 1973.

brilleaben ihjel.

Efter mange streger med en kulstift

og lidt omveje blev det til en af historiens

største brillesucceser, Pro Design. I begyndelsen

var Pro Design synonym med

stel, hvor kunden selv kunne skifte glas,

og derfor fik råd til at have flere briller. Og

1970’erne var briller blevet så accepterede

i modekredse, at designer Jørgen

Vesterby kunne proklamere: ”Brilleaben

er død.“

Dengang var det vanskeligt at få brillerne

ud i verden, og der måtte oprettes

firmaer i mange lande. Det var både et

stort arbejde og medførte mange omkostninger,

husker Jørgen.

Undervejs har der også været overskud

til at tage initiativ til at få etableret en

Rudolf Steiner børnehave og skole i lokalområdet,

så børnene kunne få en kreativ

start på livet. Det at udvikle kreativitet og

undgå rutiner er en del af Jørgens livsfilosofi.

I Pro Design betød det anderledes ledelse

og spændende teambuildingkurser

for alle medarbejdere og en opfordring til

at variere sin dagligdag. Selv Pro Design


jeg så, hvad

det betød for en ung

pige i de glade 60’ere

at skele og gå med

”hinkesten“. der

var ingen, der bød

hende op til dans

blev rutine, og problemer med en medinvestor

medførte, at firmaet blev solgt på

25 års dagen for etableringen af det.

Jørgen Vesterby har arbejdet sammen

med mange spændende personer på sin

vej. En af dem er Piet Hein, og han lavede

et personligt gruk til Jørgen:

”In praxis, if not by the book,

the merits of glasses must be

Not; How much better you see

But; How much better you look”

“Det er et problem med vores uddannelse,

at der ikke er fokus på brillens udseende

som et centralt element i det at være optometrist.

Udseende og udstråling giver

brillebæreren selvværd, det ville jeg gerne

undervise de studerende i,“ siger Jørgen.

Jørgen Vesterby er tilfreds med mange

af sine briller, men han jagter stadig den

perfekte brille. ”Når det lykkes, holder jeg

op,“ siger han og fortsætter.

”Det er meget lettere at lave de perfekte

glas end den perfekte brille. Brillen

er den vigtigste beklædningsgenstand, og

den er med til at give dét første håndsindtryk,

der kan få varig betydning, når du

møder et nyt menneske.“

Efter Pro Design tiden har Jørgen haft

flere samarbejdspartnere. I dag designer

han briller i eget navn; Vesterby Denmark,

og han elsker nutiden med fokus på det

ægte og holdbare. Under navnet: ”Slow

Collection“, arbejder han med at skabe

harmoniske briller til mennesker, der ved,

hvad de vil udstråle.

Slow tanken er inspireret fra Italien,

hvor man har indført et begreb ”Citta

Slow“, der står for det oprindelige, det

bæredygtige og det gode liv. Oprindelig

startede det som en madkultur, der skulle

danne modpol til fast food.

”Jeg elsker mit arbejde, og min Slow

Collection passer fint til tiden. Det med at

tage sig tid til detaljen og det gode håndværk,

det er en nydelse. Og det at være

med til at give mennesker selvværd og lov

til at hjælpe dem med at sende de rigtige

signaler ud, så de møder omgivelserne på

en god måde.

Det er de første 20 sekunder, de første

20 skridt og de første 20 cm. af personen,

nemlig hovedet, der danner førstehåndsindtrykket,

når du møder en ny

person. Her er brillen med til at gøre forskellen.

Det er spændende at få lov at arbejde

med en person i det felt,“ siger Jør­

gen, og det kan ses, at han trives med

det.

50 årsdagen er bare i milepæl i Jørgen

Vesterbys liv. Jagten på den perfekte

brille fortsætter. Et passivt liv ligger

ikke til Jørgen, så brillebranchen vil forsat

nyde glæde af hans personlighed. –

Og det samme vil fodboldklubben Brabrand.

Her har han lige fået en opgave

mere, nemlig som PR mand.

Jørgen Vesterby

>> 23


24 portræt

eN brille, der

kaN geNkeNdeS

på gadeN Af mAlene østerBy

D

er er nu gået 15 år siden de tre

autotidakte entreprenører bag

Ørgreen Optics, Henrik Ørgreen, Tobias

Wandrup og Gregers Fastrup, tilbage i

1997 begyndte at designe deres første

solbrille for designets skyld ­ stærkt inspireret

af klassiske amerikanske biler

i en tid, hvor ord som aerodynamik og

økonomi ikke eksisterede. I dag har det

trendsættende brillefirma manifesteret

sig som en af de bærende kræfter inden

for brilleindustrien med et DNA, der ikke

er til at tage fejl af.

Skjorte og slips ligger måske ikke til

kreativ direktør, Henrik Ørgreens stil, men

gennem årene har en veludviklet forretningssans

alligevel halet sig ind på idealet

om at designe briller for designets skyld.

De store visuelle detaljer på stængerne

og stærke farver er erstattet af mere underspillede

detaljer og rene linjer, lige som

fremgangsmåden med at forfølge en vild

idé og håbe på, at brillen efterfølgende

sidder rigtigt på brugerens kindben eller

passer til brugerens øjenbryn har ændret

sig. Det hænger dels sammen med at de

tre ophavsmænd er vokset med opgaven,

og dels at firmaets kunder i dag stiller

større krav til gangbare designs, forklarer

manden, der har lagt navn til firmaet.

”Vi har udviklet os til at blive en professionel

spiller på markedet. I gamle

dage gik vi ikke så meget op i, hvordan

brillen sad på dit ansigt, den skulle bare

se rigtig ud og være unik. I dag er vi meget

påpasselige med, at når vi designer

briller til den her pris, så skal det virkelig

også være funktionelle briller, der kan justeres,“

siger Henrik Ørgreen.

Derfor bliver hver eneste Ørgreenbrille

testet på mange forskellige ansigter

– store, små, kantede og runde – før den

sendes på gade. Og af samme grund er

der skruet en smule ned for vildskaben i

designet og op for de mere tekniske detaljer.

Eksempelvis skal overgangen, når

man lader en finger glide hen over svejsningen

mellem stangen til fronten på en

Ørgreen­brille, være helt glat, lige som alt

fra næsebroen og næsestenene til poleringen

af hjørnerne og kanterne skal være

intakt. Men selv om helheden i designet

i dag vægtes højt hos firmaet, så er, og

bliver, en Ørgreen­brille stadigvæk en

brille, man kan høste opmærksomhed på

samtidig med at den skal nå så mange

som muligt, der værdsætter høj kvalitet

og godt design.

”Vi har det jo altid sådan, at vi synes

briller skal ses. Det er vigtigt, at vores briller

aldrig bliver kedelige. Vi prøver at lave

briller, der er unikke og har kant, både designmæssigt

og farvemæssigt. Men samtidig

skal de også balancere i ansigtet og

være klædelige.

Det der med bare at lave sjove briller i

en underlig farve, det har hverken vi eller

vores kunder råd til,“ forklarer brillemageren.

et genkendeligt dnA

Ørgreen har ladet sig inspirere af mange

ting gennem årene her i blandt dyreverdenen

og elektronikindustrien, men særligt

én inspirationskilde har fulgt brillefirmaet

hele vejen.

”Vi har altid været meget stærkt inspireret

af klassiske biler fra 50’erne, hvor

man fik lov til at lege med formerne, og

hvor der ikke var så mange begrænsninger.

Inspirationen kan du se, i måden vi

vægter linjerne på, helt fra den første brille

vi har lavet til nogle af de sidste model­

ler den dag i dag,“ siger han.

Og denne særlige signatur på stængerne

sammen med de originale farvekombinationer,

er det, der gør, at man i

dag 15 år senere aldrig er i tvivl, når man

ser en Ørgreen­brille. Firmaet har formået

af forny sig selv og udvikle nye banebrydende

designs, men på en måde der er

tro over for den originale filosofi.

I dag er brillevirksomheden da også

meget opmærksom på, at der ligger en

stor brandingværdi i det karakteristiske

Ørgreen­DNA.

”Da vi startede ud, var det ikke bevidst,

at du skulle kunne genkende vores

briller. Vi kunne bare godt lide de der bildetaljer

på stængerne og kraftige farver,“

fortæller Henrik Ørgreen og fortsætter:

”Men i dag, når vi udvikler nye koncepter,

så tænker vi meget over, at vi gerne

vil lave et koncept, hvor du kan genkende

brillen. Lige som når du fx ser en

Persol­brille eller en Tom Ford­brille, hvor

du har nogle kraftige acetater med store

stykker stål, som er slebet ned i acetaten.

Her er du aldrig i tvivl om mærket, og den

genkendelseseffekt er jo noget af det, vi

gerne vil efterleve og opnå ved fremtidige

kollektioner.“

en eksklusiv legeplads

For dem, hvor der ikke er en klokke, der

ringer ved navnet Ørgreen, så gør der det

måske ved Arne Jacobsen. Det er nemlig

ikke kun på brillefronten, at det trendsættende

brillefirma markerer sig. Under

konceptet, som firmaet kalder ӯrgreen

Playground“, har Ørgreen bl.a. indgået

et samarbejde med det eksklusive møbelbrand

Fritz Hansen, der i dag står for

produktionen af Arne Jacobsens stole.

Sammen har de produceret en særud


gave af designklassikeren, Svanen, hvor

den samme københavnske skyline, som

figurerer som en laserskåret detalje i brillestængerne

i en limited edition brillekollektion

fra Ørgreen, er broderet i stoffet på

stolens forside.

”Vi er jo en international virksomhed,

der lever af at eksportere vores vare, det

er vigtigt for os at brande os rigtigt. Derfor

var det meget naturligt at forsøge at etablere

et samarbejde med Fritz Hansen. På

den måde får du lige som et kvalitetsstempel

i forhold til dem, der ikke kender

dig. Står du et eller andet sted i verden,

hvor nogen er i tvivl om, hvem du er, så

er der en større chance for, at de kender

Arne Jacobsen eller svanestolen, end at

de kender Ørgreen Optics,“ lyder det fra

Henrik Ørgreen.

Tanken bag Ørgreen Playground er

netop at skabe kreative projekter i samarbejde

med andre partnere med det formål

at udbrede den kategori af designbriller,

som firmaet repræsenterer.

fra produkt til univers

Med et ønske om at give sine kunder en

totaloplevelse kombineret med en lyst

til at konceptudvikle en hel butik ned til

mindste detalje åbnede Ørgreen i foråret

2011 dets helt egen flagskibsbutik i det

hippe indre København, side om side

med mærker som Acne, Malene Birger,

Bruns Bazar og A­Pair. Her kan danskerne

opleve den komplette brillekollektion

i omgivelser, som Henrik Ørgreen og Tobias

Wandrup har tegnet og designet.

Butikken har, som så mange andre flagskibsbutikker,

som mål at positionere varemærket

Ørgreen, men Henrik Ørgreen

oplever også, at den har haft en positiv

indflydelse på omsætningen hos de omkringliggende

optikere, der forhandler

Ørgreens produkter.

”Mange af de optikere, der ligger i

Trekløveret bag Ørgreen Optics, (fra venstre) Tobias Wandrup, Henrik Ørgreen og Gregers Fastrup.

København og omegn, kan godt finde på

at sende en kunde ind til os, fordi vi har

hele udvalget. Så går kunden tilbage til

den samme lokale optiker med en seddel

i hånden, og så ringer de til os og bestiller

brillerne. De har fundet ud af, at butikken

ikke er en trussel, men tværtimod noget

der kan hjælpe dem til at genere et ekstra

salg. Og det er vigtigt, for vi skal jo også

tænke på ikke at skræmme vores kunder

væk.“

I USA, Canada og Japan er optikerne

så vilde med konceptet, der var nomineret

til ”Årets danske Retail Space“ ved

Dansk Fashion Awards 2012, at flere butikker

allerede er i færd med at blive bygget

op efter Ørgreens koncept med hvide

vægge, mørke træmøbler og en helt særlig

væg betrukket med kernelæder. Og

det er da heller ikke nogen hemmelighed,

at den danske brilleekvilibrist gerne på

sigt vil brede sit univers og åbne konceptbutikker

i de store metropoler rundt om i

verden, hvis muligheden byder sig.

Lige nu er tegnebrættet dog spækket

med jubilæumsforberedelser. De sidste

15 års succes, og det faktum, at Ørgreen i

dag forhandles i mere end 40 lande, krydret

med at store stjerner som Kate Hudson,

Mads Mikkelsen og Lady Gaga alle

spankulerer rundt med Ørgreen­briller,

om ørgreen

• Ørgreen fejrer i år sit 15 års jubilæum. Firmaet

blev dannet i 1997 og består af Henrik Ørgreen

og Tobias Wandrup, der udvikler og designer

brillerne, samt salgsdirektør Gregers Fastrup.

• Firmaet er bl.a. kendt for at kombinerer mange

forskellige farver og for at lancere de første briller i

verden med åbne stænger og fire hængsler.

• Ørgreens fanskare tæller bl.a. sangerinder som

Lady Gaga og Kylie Minoque, skuespillerinden

Kate Hudson og danske Mads Mikkelsen.

skal fejres. Ørgreen­fans kan bl.a. glæde

sig til en særlig 15­års jubilæumsbrille

samt en retrospektivudstilling, der viser

et udvalg af de banebrydende, skæve og

mest solgte Ørgreen­designs gennem

årene. Og til Ørgreens eksterne forhandlere

lyder opfordringen:

”Vi har store planer om at holde en

kæmpe fest omkring Silmo, så vi kan

samle folk både fra Danmark, Nordamerika,

Asien og Sydamerika. Derfor håber

vi selvfølgelig på, at vi kan få så mange

af vores danske kunder som muligt til at

tage til Paris,” lyder det fra Henrik Ørgreen.

Og hermed er invitationen givet videre.

>>

25


26 portræt

C53 – Ørgreens ikoniske signatur på

stængerne er inspireret af Corvetten fra 1956

Guess A Della – Ørgreens første

tofarvede acetatbrille, der senere

blev Ørgreens mærkevare

Pearl – Ørgreen bliver Royal.

Kronprinsesse Mary bærer denne brille

Wood – En kombination

af træ og titanium

– en klassiker inden for

dansk design

1997 / 1998 2001 2002

2002 2003

2005

T56 – De første briller i

verden med fire hængsler

og åbne stænger

Pussycat (col. 1/36) –

Ørgreens bedst

sælgende model


ikoNiSke

ØrgreeN

modeller

geNNem

15 år

2007 2009 2009 2010

2011

Naked – Båret af Andrew

Fletcher fra Depeche Mode

på forsiden af magasinet,

Rolling Stone

Parker – Ørgreens

første kombination af

acetat og titanium

Bianca – Båret

af Lady Gaga og

Kate Hudson – en

solbrille-bestseller

Viper – Udstillet på

Dansk Design Center i

København

CPH – Københavns skyline

er laserskåret som en fin

detalje i stængerne

27


28

fAgLigt

Marianne Ledet Maagaard og Ivan Nisted.

optometriens dag på optikerhøjskolen

Af BjArne HAnsen foto: jAcoB munk

M

Torsdag den 26. april afholdt

Optikerhøjskolen i Randers optometriens

dag. Dagen er, som navnet

antyder, en særlig dag på skolen, hvor

der er fokus på et relevant emne, og hvor

alle sejl sættes for at give alle studerende

og lærere på skolen et fagligt indspark.

Emnet i år var ”Synsrelaterede indlæringsproblemer?”

Bag overskriften ligger

netop, at det fortsat er et åbent spørgsmål,

om der er en sammenhæng mellem

Teamet bag Optometriens dag.

syn og indlæring. Der er i alt fald faggrupper,

der ikke anerkender, at sammenhængen

eksisterer, selvom det for de fleste

optikere er logisk, at et velfungerende syn

må have en positiv effekt på læsning eller

modsat. Det må gøre det sværere at

Bruce Evans.


læse, hvis øjnene ikke fungerer godt sammen

er korrektionen ikke er optimal.

Skolen tager sin rolle som uddannelsesinstitution

for professionelle sundhedspersoner

alvorligt og har i samarbejde

med Hobrovejens Skole i Randers et

forskningsprojekt i gang om at undersøge

om synsfejl og samsynsproblemer har

konsekvenser for indlæringen hos skolebørn.

Projektet ledes af MPH, optometrist,

Ivan Nisted og cand.scient., Marianne

Ledet Maagaard i samarbejde med professor,

overlæge, dr.med. Toke Bek og

skoleinspektør Grethe Mortensen samt

skolens læsekonsulenter.

Ivan og Marianne brugte formiddagen

på at fortælle om baggrund og mål

for projektet samt om arbejdsmetoder.

Da det er et projekt, der skal ende med

en faglig artikel i et anerkendt videnskabeligt

magasin, kan de ikke offentliggøre

foreløbige resultater. Interesserede må

derfor væbne sig med tålmodighed nogle

år endnu, men det bliver forhåbentlig et

projekt, der kan bidrage med ny viden om

sammenhæng mellem syn og forskellige

former for læsevanskeligheder.

Baggrunden for projektet er dels, at

skolesundhedstjenesten i dag har et meget

begrænset fokus på børns syn, og

dels at meget af den samsynstræning,

der tilbydes i dag ikke har dokumenteret

effekt. Og den manglende evidens er netop

årsag til dårligt eller ikke eksisterende

samarbejde mellem optikerfaget og de

forskellige fagpersoner, der beskæftiger

sig med børn, der har forskellige former

for læsebesvær.

Det er åbenlyst, at langsynethed og

samsynsproblemer ikke afdækkes i Skolesundhedstjenesten

i dag. Alligevel har

optikerfaget indtil nu ikke evnet at overbevise

forskellige læseeksperter om, at

det kan være relevant at få undersøgt

øjnene, når der afdækkes en eller anden

form for læsebesvær.

Med projektet i Randers er det målet

at afdække forekomsten af langsynethed

og samsynsproblemer blandt skolebørn

i Danmark og hvor mange af disse børn,

der er ukorrigerede eller ubehandlede.

Det bliver samtidig undersøgt om langsynede

børn har en forøget risiko for

samsynsproblemer, og på hvilket klassetrin

en sikker samsynsdiagnose kan

stilles.

Både skoleledelse og læsekonsulenter

på Hobrovejens Skole er meget engagerede

og interesserede i projektet, og

der er store forventninger til undersøgel­

det er åbenlyst,

at langsynet-

hed og samsynsproblemer

ikke afdækkes

i skolesundhedstjenesten

i dag.

sen, der er det første af sin art i Danmark.

Projektet skulle gerne kunne gøre det

muligt at give de forskellige faggrupper,

der kan bidrage med viden inden for forskellige

former for læsebesvær, en fælles

referenceramme og viden om en eventuel

sammenhæng mellem syn og læsning.

Til eftermiddagens foredrag var der

inviteret en af de helt store internationale

eksperter på området syn og læsevanskeligheder,

professor Bruce Evans, City

University, London.

Bruce Evans indledte med at fortælle

om evidens baseret optometri. Han kom

NEW GENERATION

www.eschenbach.dk – ☏ 7020 3888

rundt om emnet på en både humoristisk

og indholdsrig måde. Den korte udlægning

er, at det for Bruce Evans er helt

klart, at patienter selvfølgelig har krav på,

at professionelle sundhedspersoner arbejder

på et evidensbaseret grundlag.

Anden del af foredraget var koncentreret

om visuelle faktorer i forbindelse med

læsevanskeligheder og specielle indlæringsvanskeligheder.

Bruce Evans havde mange spændende

indfaldsvinkler og var helt skarp

i sine konklusioner om optikeren rolle i

forbindelse med forskellige former for

indlæringsproblemer. Optometristen skal

koncentrere sig om at optimere synet, og

så tager forskellige læseeksperter i form

af pædagoger og andre faggrupper over.

Men en forudsætningen er, at de forskellige

faggrupper kender hinandens ekspertiser

og referencerammer. Her er det

vores opgave som et relativt nyt fag at

dokumentere, hvad vi kan.

Dagen var spændende på især to

måder. Dels nogle spændende indlæg

og dels viste den, at dansk optometri er

godt på vej med internationale arbejdsmetoder

og rutiner.

Ny super-fleksibel

TITANflex bro

Stabil

formhukommelse

Vinder af

Velrenommeret

Design

konkurrence

29


30

fAgLigt

KontaKtlinser er

fremtidens iPhone

De nye smarte kontaktlinser under udvikling kan rapportere

om sygdom og vise film og grafik i 3D direkte på øjet.

M

ange drømmer om den

dag, hvor kontaktlinser kan

bruges som computerskærm til at

udveksle data eller tilgå underholdning.

Den dag er ifølge en professor

på University of Washington i

Seattle ikke så langt borte.

Babak Amir Parviz, professor i

bio­nanoteknologi, har i 2011 lavet

nogle ret store krusninger i den engelsksprogede

blogsfære, særlig

hvor det drejer sig om såkaldt transhumanisme

eller sammensmeltningen

af den menneskelige organisme

og moderne teknologi.

Parviz er leder af et researchteam,

der er ved at udvikle kontaktlinser

med indbygget LED (Light

Emitting Diodes), den lyskilde som

også anvendes i digitalure, mobiltelefoner,

computer­displays, GPS

og mange af de nye lamper på markedet.

Af clAus jAcoBsen

kontaktlinse overvåger

blodsukkeret ved diabetes

I 2008 fremstillede Parviz’ team prototypen

på en kontaktlinse med en

enkelt rød lysdiode, og nu er holdet så

langt fremme, at de kan fremvise en

kontaktlinse til overvågning af blodsukkeret

i patienter med diabetes.

Niveauet af blodsukker i øjets

tårevæske korresponderer med den

mængde, der findes ved blodprøver,

og dermed kan kontaktlinsen meget

nøjagtigt måle sukkersyge­patientens

tilstand og sende informationer

fra øjet via et trådløst til en bærbar

enhed.

Diabetes­patienten kan bruge

systemet til at styre sin diæt og medicinering.

sensor-kontaktlinser til

overvågning af glaokom

Der findes allerede et lignende system

til overvågning af patienter

med glaukom. Teknologien hedder

Triggerfish og er udviklet af forskere

fra Swiss Federal Institute of Technology

i Lausanne og patenteret i

Schweiz.

Triggerfish blev præsenteret i

september sidste år og omfatter hele

kommunikations­systemet, øjenlægens

software til behandling af de

transmitterede data og en række andre

hjælpemidler. Triggerfish er ikke

godkendt til salg i USA endnu, men

forhandles af firmaet Sensimed til

udvalgte europæiske lande.

Triggerfish fungerer, fordi glaukom

sætter pres på den optiske

nerve med væskeansamling. Meget

følsomme platin­strenge indlagt i

Triggerfish kontaktlinsen måler ændringer

i hornhinden, som afslører

ændring af øjets tryk.

Informations­strømmen formidles

trådløst til en lille computer, der

bæres af patienten.


Strømmen til kontaktlinsen kommer

fra en antenne, der i øjeblikket

er fastgjort til patientens ansigt med

en delmaske. Kontaktlinserne er designet

til at blive båret i 24 timer, og

patienten skal kun bruge systemet

en eller to gange årligt.

Forskerne kan ud fra målingerne

se, hvordan øjets tryk varierer i løbet

af dagen, og informationerne kan

bruges til at fastsætte den optimale

timing for tilførsel af medicin. Timingen

er et vigtigt element i behandlingen

for glaukom.

Når det kommer til diabetes­patienter,

udføres målingen ved hjælp

af elektroder, der sender minimale

strømladninger gennem tårevæsken,

og derved registrerer indholdet

af sukkerstof.

Kontaktlinsen indeholder en chip

med en radiosender og er fremstillet

af et stof, der kaldes polyethylene

terephthalate (PET), et transparent

materiale, der også anvendes til plastikflasker.

Prøverne viser, at sensorerne

kan måle endog meget små mængder

glukose med meget høj nøjagtighed.

”Der er stadig mange forsøg, vi

skal igennem“, udtaler Parviz.

torisk teknologi sikrer

billedkvaliteten

En noget mere populær spin­off fra

denne type forskning er udsigten til

data­transmission direkte til øjet ved

brug af LED indlagt i kontaktlinser.

Parviz’ laboratorium har også

gjort store fremskridt med denne

teknologi og er nær ved at opnå fuld

farve­kapacitet. Rød og blå LED

er allerede afprøvet, og nu mangler

kun det røde farvespektrum for

at fremstille kontaktlinser med 3D

optik svarende til det, der bruges i

mange moderne 3D­spillefilm.

”Man behøver ikke nødvendigvis

skifte fokus for at se det billede, der

genereres af kontaktlinsen“, hævder

Parviz.

Billedet vil fremstå lige foran

øjet, som om det var en håndgribelig

genstand, men uden at forstyrre

det normale syn.

Den teknologi, der skal gøre det

muligt at kombinere transparente

materialer med kunstige billeder

fAktA

Babak A. Parviz, der er den førende ekspert i bionanoteknologi, bærer selv kontaktlinsebærer

i det daglige. Han er medforfatter til Self-Assembled Single-Crystal Silicon Circuits on

Plastic, af Sean A. Stauth og Babak A. Parviz, publiceret i Proceedings of the National Academy

of Sciences, 19. September 2006.

frembragt af LED, findes allerede i

mange mobiltelefoner og er ved at

blive populær under navnet ”augmented

reality“ eller ”augmented

vision“ – forstærket syn.

For de forskere, der forsøger at

fremstille transparente kontaktlinser

med mikro­elektronik, er linsens

bevægelighed i forhold til pupillen et

stort problem.

Kontaktlinser, der korrigerer for

astigmatisme, rummer løsningen

på dette problem, der selvsagt kan

få billedet på skærmen til at ryste

noget. Toriske linser er typisk holdt

i balance med en vægt i bunden,

og et lignende system forventes at

blive taget i brug for at sikre, at den

digitale datastrøm står skarpt og

balanceret på øjet.

risici og negative bivirkninger

stadig ukendte

Optikere og øjenlæger udtrykker

typisk bekymring for, om den forventede

nærbrug af skærmdisplay i

briller – som allerede er på markedet

rundt omkring i verden – eller kontaktlinser

kan føre til ændringer af

øjets form, idet ny forskning antyder,

at hornhinden måske ændrer sig

som følge af en forlængelse af øjet,

der udløses af nærarbejde.

Skærmarbejde skulle være en

mulig årsag til den eksplosive fremvækst

af myopi i hele verden, men

særlig i Asien, hvor medfødte faktorer

kan gøre denne negative udvikling

særlig udpræget.

professionelle display-linser

kan optimere præstationer

Display­linsen er altså en oplagt

mulighed, men der mangler stadig

forskning i potentielle farer og negative

følgevirkninger ved udbredt

brug af en sådan teknologi.

Prototyperne på sensor­ og dis­

play­linser er blevet testet på forsøgsdyr,

og konklusionen er, at platformen

er sikker i brug.

For forsker­holdet på University

of Washington er målet intet mindre

end at fremstille ”en sofistikeret

kontaktlinse, der kan overlappe

computer­fremstillet farvegrafik i

høj opløsning på en brugers normale

syn.“

”Vi startede med et simpelt

produkt, en kontaktlinse med

en enkelt lyskilde“, siger Parviz,

som forudser en fremtid, hvor

kontaktlinsen bliver den primære

platform, både som biosensor og

som data display, ”ligesom iPhone

er i dag“.

Mulighederne strækker sig bogstaveligt

talt så langt øjet rækker og

længere, et godt stykke ind i den

verden, der er opfundet af fantasifulde

science fiction­forfattere.

I fremtiden kan politikere måske

læse direkte op fra en teleprompter,

der kører for deres indre øje, kirurger

modtage livstegn og radioskopi

direkte fra patienten på bordet, geologer

og ingeniører studere data og

visualiseringer direkte på et landskab

– og journalister huske deres planlagte

spørgsmål uden brug af noter.

Hvis sammensmeltningen af optik

og display er vidtrækkende nok,

kan optikere ende som en profession,

der justerer visus elektronisk

ved at ændre en digitalt konstrueret

brydning – eller samarbejder med

ikke bare øjenlæger, men en lang

række specialister, der drager nytte

af sensor­ og display­linser.

Et endnu skarpere billede på

nethinden kan med tiden produceres

af mikro­lasere, der er meget

mindre diffuse end LED. Udfordringen

er her at lave et sæt af bevægelige

lasere så små, at de kan indkapsles

i kontaktlinse­polymer.

31


32 fAgLigt

et friskt

Pust

og en hjælPende

hånd i butikken

Vision på Frederiksberg valgte at ansætte elev, Malene Milbo, da forretningen

havde behov for en hjælpende hånd på gulvet. Bagerst: Bestyrer,

Anne-Mette Damsgaard, forrest: Malene Milbo.

Af mAlene østerBy


S

19­årige Malene Milbo piler

frem og tilbage mellem butikken

og det lille tilstødende baglokale.

Hun er ved at rette en brille til

for en kunde, og den skal sidde helt

perfekt, før hun sender kunden ud

af døren.

Malene Milbo har været ansat

som elev i knapt et år hos optikerforretningen,

Vision, på Frederiksberg.

Men hun er ikke, som elever

er flest. Malene er nemlig under uddannelse

til optik­salgsassistent

på Niels Brock ­ en uddannelse der

veksler mellem praktisk oplæring i

en butik og 12 uger på skolebænken.

Vision stod netop over for at

skulle sammensætte det rigtige personale,

og med tre optikere, der alle

bruger det meste af tiden i synslokalerne,

manglede virksomheden en

ekstra person til at byde kunderne

velkommen i butikken og assistere

optikerne med de mest basale ting.

Løsningen blev at ansætte en elev,

Malene Milbo, og det har vist sig at

være en stor gevinst, fortæller Anne­Mette

Damsgaard, der til dagligt

bestyrer butikken.

”Vi får en masse hjælp i dagligdagen,

og vi føler, at vi servicerer

vores kunder bedre, i og med at der

hele tiden er én på gulvet, som har

et overblik over, hvad der sker i butikken.

Hvis vi er to optikere på arbejde

om dagen, og vi sidder i hvert

vores prøverum, så er det Malene,

der har overblikket.“

Mads Poulsen, der er partner i

Louis Nielsen i Skalborg, har også

kun haft positive oplevelser med at

tegne en uddannelsesaftale med

elever. Og det er hans erfaring, at en

salgsassistent på flere punkter er

bedre til at møde kunderne i øjenhøjde

end optikerne.

”En assistent kan forklare kunden

om for eksempel glas, på en

måde så kunden forstår det, hvor en

optiker er tilbøjelig til at bruge termer,

som ingen ville kunne forstå,“

forklarer han og understreger, at han

derfor personligt foretrækker at lade

en salgsassistent (elev) føre ordet i

selve butikken.

Selv om de to hurtigt kan blive

enige om, at der er mange fordele

ved at have elever ansat, så er det

ikke særligt udbredt blandt deres

kollegaer i branchen. På Niels Brock

oplever man nemlig, at det er rigtig

svært at skaffe tilstrækkeligt med

uddannelsesaftaler, uanset hvor stor

et oplysningsarbejde man laver. Og

det ærgrer skolens praktikkonsulent,

Rikke Mauritzen.

”De unge mennesker har brug

for en pratikplads for at kunne gøre

deres uddannelse færdig. Ved at ansætte

en elev bidrager virksomhederne

til, at unge mennesker i Danmark

får sig en uddannelse. Så skal

vi som skole nok løfte den opgave at

gå ud og finde de elever, som har de

rette profiler. Det er vores fornemme

opgave. Men pladserne skal være

der,“ siger hun.

Rikke Mauritzen har da også haft

sine bange anelser i forhold til uddannelsen.

Men med de mange positive

tilkendegivelser, hun selv og

skolen har fået fra de virksomheder,

der har haft elever i praktik, er hun

overbevist om, at der sidder mange

ildsjæle rundt om i branchen, som

brænder for at lære fra sig, og som

gerne vil skabe nogle dygtige ressourcer

i eleverne.

”Og det er dem, vi skal finde for

at holde liv i det her, så det kan leve

sit eget liv,” siger hun og giver hermed

opfordringen videre.

Arbejdet værd

To af disse ildsjæle er Anne­Mette

Damsgaard og Mads Poulsen. Begge

sætter de en ære i at få lov til at

uddanne og præge deres elever.

”Det er vidunderligt, at der kommer

unge mennesker ind, som vi

kan forme og give en uddannelse,

og som interesserer sig for faget,“

siger Mads Poulsen. Også Anne­

Mette Damsgaard, der tidligere har

været ansvarlig for oplæring af optikelever,

ser det som en god mulighed

for at sammensætte det helt

rigtige mandskab.

”Jeg synes, det er spændende

og udfordrende at være med til at

uddanne en elev, og jeg synes, det

er en god mulighed for at gøre sit

team mere eller mindre komplet, fordi

man selv er med til at forme det.“

Men hun har dog forståelse for,

at nogle butikker måske tænker sig

om en ekstra gang, før de ansætter

en elev.

”Vores branche er lidt besværlig.

Man bliver nødt til at have en masse

basisviden inden for optikken. Det

handler ikke bare om at lange ting

over disken og tage imod ved kassen.

Du bliver nødt til at vide, hvad

du har med at gøre. Så der er en del

oplæring omkring det at have en

elev, og du bliver nødt til at have tid

og tålmodighed til at lære noget nyt

fra dig. Så jeg kan godt forstå, hvis

nogen måtte have betænkeligheder

ved det,“ siger hun og gør et kort

ophold. ”Men der er ikke noget at

betænke sig ved.“

”Det er nemt, vi ved på forhånd,

hvornår Malene skal på skole, og

alt, hvad der hedder elevrefusion og

tilskud, sker automatisk. Så det rent

administrative skal i hvert fald ikke

afholde nogen fra at tage en elev,“

siger hun.

Fra Mads Poulsen lyder der også

et ”go.“ Han anbefaler, at man som

virksomhed ansætter en elev, der

interesserer sig for mode og tendenser

samt det at kommunikere med

kunder.

mere end en assistent

”Rigtig god tur“ – ønsker Malene

Milbo en kunde, hvis store kuffert

indikerer, at hun skal på ferie. Som

elev er kundekontakt en stor del af

hendes hverdag, og det har overrasket

hende, hvor tæt hun egentlig

kommer på kunderne.

”Man snakker rigtig meget med

sine kunder. Jeg har nogle linseudleveringer,

hvor jeg sidder med kunden

og øver linser. Og der sidder

man jo og taler på det personlige

plan, det gør det lidt hyggeligt,“ siger

hun og tilføjer, at hun også har

oplevet, at en kunde henvendte sig

til hende uden for arbejdstid, i Føtex.

Men selv om servicering af kunderne

er Malene Milbos primære

opgave i butikken, så gør Vision meget

ud af at inddrage hende i mange

forskellige aspekter ved det at stå i

forretning.

”Jeg vil gerne, at hun får en alsidig

uddannelse, hvor hun reelt kan

stå for den daglige drift af en butik

– det behøver ikke nødvendigvis

>>

33


34 fAgLigt

være en optikerforretning,“ lyder det

fra bestyrer af Vision, Anne­Mette

Damsgaard, der ikke lægger skjul

på, at hendes ”mål“ med Malene

Milbo er at uddanne verdens bedste

sælger.

Derfor er Malene Milbo med inde

over alt lige fra hjemmeside og indkøb

til vinduesdekorering og salgsmøder.

Og selv om det kom bag

på Malene Milbo, hvor meget hun

egentlig skulle lære og sætte sig

ind i, så trives hun i dag rigtig godt i

optikmiljøet – ikke mindst i selskab

med de tre kollegaer i Vision.

”Vi er en lille familie, som skal få

det hele til at fungere.“

om uddannelsen til

optik-salgsassistent

Uddannelsen varer 2 år. Eleven arbejder

på et praktiksted suppleret med korte perioder

på skolebænken. Under skoleforløbene

lærer eleven at varetage forskellige

opgaver i en optikerbutik, lige fra rådgivning

og salg til mode og markedsføring.

Desuden får eleven et dybdegående branchekendskab

med viden om fx anatomi,

kend din kunde og hygiejne.

Uddannelsen er udarbejdet i samarbejde

med Danmarks Optikerforening og udbydes

på Niels Brock i København.

Hvad koster det at ansætte en elev?

• Det koster ca. kr. 12.500,- om måneden

at have en elev under 25 år ansat.

• I de uger hvor eleven er på skole, får

virksomheden en lønrefusion på ca.

2.800,- per uge.

• Virksomheder, der ansætter en elev i

2012, er berettiget til 70.000,- i tilskud

fra staten. Pengene udbetales i

rater i løbet af de to år.

• Alt i alt koster det i gennemsnit en

virksomhed omkring 8.500,- om måneden

at have en elev ansat på fuldtid.

Kilde: Rikke Mauritzen, praktikkonsulent,

Niels Brock

kontakt niels Brocks praktikservice

for at høre mere

tlf.: 33 41 93 99

e-mail: praktikservice@brock.dk

optik-

salgsassistent

ved et tilfælde

Af mAlene østerBy

25­årige Lizette Jensen kan lige straks kalde sig optik­salgsassistent efter

at have gennemført et to­årigt praktikforløb hos Louis Nielsen i Skalborg

ved Aalborg kombineret med 12 uger på skolebænken på Niels Brock i

København. Og selv om faget for alvor har fanget hende, så var det tilfældigheder

der gjorde, at hun havnede lige netop her.

Da Lizette Jensen sammen med sin kæreste tilbage i 2010 flyttede fra

Viborg i det midtjyske til den nordjyske hovedstad Aalborg, søgte hun i øst

og vest for at finde et job, og en af stillingerne hun søgte var som salgsassistent

hos Louis Nielsen. Hun fik dog afslag, da hun ikke havde papir på

uddannelsen ­ til gengæld blev hun i samme ombæring tilbudt en elevstilling

i butikken, som hun grædefærdigt takkede ja til. Og i dag er det bl.a.

hende, der smilende tager i mod kunderne, når de træder ind af døren, udleverer

linser samt tilretter og udleverer briller. Og hun kunne ikke forestille

sig et bedre job.

”Noget af det bedste ved faget er, at det er et fag man kan gå i dybden

med, og at det ikke er noget, som alle ved noget om,“ siger hun. Og selv

om skoleforløbet var lidt af en blandet landhandel, så har hun netop fået

rigtig meget ud af det specialiserede tillægsforløb i optik.

”Det har været rart med noget konkret viden om faget, i stedet for at

det hele bare er salg og service. Vi har fået rigtig meget viden om alt lige

fra anatomi, øjensygdomme, hvilke briller der passer bedst til hvilke ansigtsformer

og farvekoordinering,“ fortæller hun og tilføjer, at hun også har

fået mange nye input gennem de interne kurser, som hendes arbejdsplads

har afholdt i løbet af de to år.

når ingen er for fine til at spørge eleven

Men hun har dog svært ved at tale om sit uddannelsesforløb uden også at

fremhæve sine kollegaer. For Lizette Jensen har kollegaernes interesse for

hendes skoleforløb og karakterer nemlig været mindst lige så vigtig.

”Det har været kombinationen af det hele ­ at få ny viden og så mine

gode kollegaer og uddannelsesansvarlige, der har været søde til at spørge

ind til forløbet, når jeg har været på skole, og som generelt har vist stor

interesse for, hvad deres elev laver og for mine karakterer, og det er super

motiverende.“

”Ingen er for fine til at høre, hvordan det går med eleven, heller ikke

selv om man er chefoptiker,“ siger hun.

Næste skridt, optometrist!

Lizette Jensen har fået så meget smag for optikerfaget, at hun nu overvejer

at læse videre til optometrist – når tiden vel at mærke er inden til det.

Lige nu glæder hun sig bare til at suge endnu mere viden til sig i det barselsvikariat,

der venter hende i selv samme butik, når hun får eksamensbeviset

i hænderne d. 20. juni.

”Faget har virkelig fanget mig, og jeg kunne godt forestille mig at læse

videre til optometrist, men det bliver ikke lige nu, da jeg stadig har meget

at lære som assistent“.


Chefoptikerne Gitte Mose og

Lars Dannemann, partnere i Louis Nielsen

butikkerne i Holstebro og i Bilka Holstebro

siden maj 2012.

INGEN ANDRE KAN MATCHE

LOUIS NIELSENS KUNDESTRØM

Lars Dannemann: Det er interessant at blive partner i Louis Nielsen, fordi det er en volumenbutik

med en trafik af kunder, som ingen anden kæde kan matche. Her er altid gang i den, og

det er en super skarp pris, vi kan tilbyde vores kunder.

Gitte Mose: Da jeg for 10 år siden for første gang var inde i Louis Nielsen i Holstebro, tænkte

jeg: Her må jeg bare arbejde! Så for mig er det også den helt store chance for personlig og

faglig udfordring at blive partner i Louis Nielsen.

Louis Nielsen er utroligt omstillingsparat med en meget flad organisation. Det betyder, at der

ikke er langt fra tanke til handling.

Eftersom vi er en del af verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers, har vi hele

tiden en stærk organisation i ryggen, der sikrer, at vi altid har de rigtige produkter til de

rigtige priser, stærke markedsføringskampagner m.v. I Louis Nielsen er hjertet på rette sted

i forhold til kunderne. Blandt andet er der meget stor fokus på at gøre kunderne tilfredse og

yde bedst mulig service. Det er noget, vi personligt virkelig kan stå inde for.

For yderligere information, læs mere på www.louisnielsen.dk eller kontakt Karsten

Spaabæk på telefon 3038 3995 eller e-mail: karsten.spaabaek@louisnielsen.dk. Alle

henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt.


36

reportAge

ULANDSFRIVILLIG I

niCArAguA

Vulkanen Momotombo ved Leon.


I efteråret 2011 fik jeg en forespørgsel, om jeg ville med

til Nicaragua og arbejde som optiker / ulandsfrivillig i 2 uger

i februar måned i 2012. Efter nærmere overvejelse

og efter accept fra kone og chef, sagde jeg ja

Af torsten duedAl jensen, optIker, underVIser på optIkerHøjskolen, rAnders.

E

fter velgennemført rejse vil jeg

med denne artikel beskrive mine

indtryk af det at arbejde som ulandsfrivillig

og også forklare, hvorfor landet / befolkningen

har behov for hjælp til briller.

Min baggrundsviden om Nicaragua

var ret begrænset. Faktisk var det nok

kun navne og overskrifter som Daniel Ortega,

sandinister og Iran / Contra affæren

under præsident Ronald Reagan. Jeg

vidste, at landet var fattigt, men at landet

var så fattigt, at lokalbefolkningen havde

behov for støtte til at få en brille, havde

jeg ikke gjort mig klart.

Når man læser i Global oftalmologi,

er der i Nord­og Sydamerika en befolkning

på over 850 mill., hvor der er 2.4

mill. blinde, hvilket giver en forekomst af

blindhed på 0,3%. Blindhed defineres

som en synsstyrke under 3/60 på bedste

øje med bedst mulig korrektion. Nedsat

syn defineres som synsstyrke under 6/18

på bedste øje. Antallet af blinde vil stige,

hvilket skyldes en befolkningstilvækst på

1% om året, og ikke mindst at antallet af

mennesker over 60 år stiger endnu hurtigere,

ca. 2.5% om året. Forekomsten af

blindhed er 10 gange større hos folk over

60 år. Blindhed skyldes katarakt, glaukom

og aldersrelateret maculadegeration.

Det er især kvinder, der rammes af

blindhed. Mangel på adgang til lægehjælp,

ingen uddannelse, lav indkomst,

dårlige sanitære forhold og forurenet

vand er vigtige årsager til blindhed. Blindhed

kan helbredes hos over 50% (katarakt

og refraktionsfejl) af befolkningen og

kan forebygges hos andre 30% (glaukom,

diabetes og sår på cornea). Altså kunne

80% af blindhed være undgået / helbredt

med de metoder, der findes i dag.

WHO og International Agency for

Prevention of Blindness har udviklet et

program, Vision 2020, som fokuserer på

årsager til blindhed, som er lette at behandle.

Da ukorrigerede refraktionsanomalier

er en overvejende årsag til svagt

syn, er det dette synshandicap, man har

valgt at afhjælpe. Refraktionanomalier er

lette at diagnosticere og behandle. Pga.

pris og mangel på uddannet personale er

der mange mennesker, der slet ikke får

nogen behandling.

Når vi ser på Nicaragua blev landet i

2000 sat på FN’s liste over et af verdens

37


38 reportAge

ULANDSFRIVILLIG I

niCArAguA

fattigste lande. Landet har en befolkning

på ca. 5.4 mill. indbyggere. Gennemsnitslevealderen

er omkring 70 år for mænd og

omkring 76 år for kvinder. Der er stor børnedødelighed.

På trods af store råstofreserver

har landet et kæmpe underskud på

handelsbalancen. Det betyder, at næsten

50% af befolkningen lever under den internationale

fattigdomsgrænse – mindre

end 2 måltider omdagen. 1/5 af alle børn

er fejlernærede.

Hvordan kan et land komme så langt

ud, hvor det har så stort behov for nødhjælp?

For at besvare dette spørgsmål er

det nødvendigt at se på landets historie.

Landet opdages af Columbus i 1502

og bliver uafhængig af Spanien i 1538. I

perioden fra omkring 1850 – 1980 regeres

Nicaragua af et konservativt korrupt

styre, hvor familien Samoza, fader og

2 sønner (1937 – 1979), er præsidenter

og indfører diktatur. I 70`rne er der regulær

borgerkrig, hvor sandinisterne til

sidst vinder regeringsmagten. Da Daniel

Ortega bliver valgt til præsident i 1984 –

1989, indfører USA økonomisk embargo

af landet.

Med genvalget af Ortega i 2007 og

2011 har landet været inde i en politisk

stabil periode. Befolkningen er glad for

ham. Ortega har i sin forrige embedspe­

Optikerarbejde i felten.

riode (2007­2011) indført frit sundhedsvæsen

og fri skolegang, folkeskole. Men

med det store underskud på handelsbalancen

er det begrænset, hvor langt man

kan komme på få år.

Samfundsmæssigt har landet været

misrøgtet i utrolig mange år. Den rige del

af befolkningen bidrager næsten ikke til

fællesskabet, manglende skattebetalinger.

Arbejdsgiverne betaler ikke minimumslønninger

og respekterer ikke lønmodtageres

rettigheder.

Under mit besøg besøgte jeg også en

optikerforretning i LEON. Man kan ikke se

forskel på, om forretningen lå i Randers

eller København. Samme udstyr som i

Danmark. Godt nok var synsudmålingen

gratis, men når halvdelen af befolkningen

lever under fattigdomsgrænsen, har folk

ikke råd til at købe briller. Optikeruddannelsen

i Nicaragua er en universitetsuddannelse,

og kræver brugerbetaling.

Efter denne måske lidt for lange gennemgang,

håber jeg, at læseren kan forstå,

hvorfor der er behov for hjælp til Nicaragua,

hjælp til at afhjælpe folk med

synshandicaps.

Jeg arbejdede for en Svensk Nødhjælpsorganisation:

Vision for All (VFA),

der er en upolitisk organisa tion, som tilbyder

synsundersøgelser, udleverer bril­

ler til de allerfattigste, så de får bedre

mulighed for at tage en uddannelse og

arbejde.

Læs mere på hjemmesiden

www.visionforall.org

VFA blev grundlagt i 1995 og foretager

omkring 5 rejser om året. Rejserne går til

Chile, Nicaragua, Guatemala, flere lande i

Afrika og flere lande i Sydamerika. Der er

udleveret briller til over 80.000 personer,

hvoraf 70% har været kvinder.

Hvad skal man gøre for at hjælpe?

Tilmelding til den enkelte tur sker via VFA

hjemmeside. Man kan komme på en

venteliste, da der er mange der gerne vil

med.

• Indbetale 200 S Kr. årskontingent.

• Deltage i 1 eller 2 weekender i Sverige,

hvor folks gamle briller udmåles.

• Singlebriller

• Bifokale

• Progressive

• Brillerne sorteres efter styrkeområder,

cylinder over 1.5 D sorteres fra. Axer

ligger vandret / lodret. Skæve axer

sorteres fra.

• Betaling for tur. Pris er afhængig af destination.

I prisen er forplejning, over­


natning, transport i landet og flyrejse

inkluderet. Denne rejse til Nicaragua

har kostet 18.000,­ S Kr.

• Diverse vaccinationer – difteri, hepatitis

A & B, tyfus, stivkrampe. Kan sagtens

koste 1.000.­ kr.

Hvad gør VfA?

Ud over fællessamlinger, hvor briller udmåles,

bliver der udpeget en leder for holdet

og en person, der har været i landet

før. Vi var 3 steder, Managua, Esteli og

Leon. På hvert sted har VFA kontaktpersoner,

der arrangerer den praktiske del

af besøget. Hvor skal synsudmålinger &

brilleudleveringer finde sted? Der skal annonceres

for besøget, så folk rent faktisk

ved, at vi kommer. Disse kontaktpersoner

er centrale for VFA’s hjælpearbejde. Uden

deres hjælp vil arbejdet falde til jorden.

På denne tur var kontaktpersonerne den

lokale politichef i Managua, borgmesteren

i Esteli og en skoleleder på den lokale

DET ER OS,

DER ER

HOLE-IN-ONE!

OPTIKIT ER HOLE-IN-ONE

SPONSOR MED KR. 100.000,-

PÅ OPTIK GOLF DAG 2012.

Som den foretrukne leverandør af

it-løsninger til de danske optikere er

det oplagt. Hos OptikIT brænder hele

teamet nemlig for at præstere noget

ud over det sædvanlige – for at gøre

din hverdag endnu lettere.

Vi glæder os til at se dig på Lübker Golf

Resort ved Ebeltoft den 13. august.

HUSK at tilmelde dig på golfbox.dk inden

1. august. Gå ind via turneringer og skriv

”Optik Golf Dag”.

skole i Leon. Ingen af disse personer kan

tale engelsk. Al kommunikation foregår

på spansk. Derfor skal lederen af holdet

have været der før, have mødt kontaktpersonerne

og samtidig kunne tale lidt

spansk. Under hele besøget havde politichefen

inddraget noget af personalet

som fungerede som sikkerhedsvagter.

Politiet havde også stillet bus og chauffør

til rådighed.

Efter ”fyraften”­ nogle gange havde

vi en arbejdsdag på10 timer ­ skal der

laves statistik over dagens arbejde. Antal

patienter, fordelingen mellem mænd

og kvinder, aldersfordeling, antal brilleudleveringer,

antal afstandsbriller, antal

læsebriller, antal flerstyrkeglas og alt

skulle også beskrives indenfor bestemte

styrkeområder. VFA får hermed et samlet

overblik over antal synsudmålinger, brilleudleveringer

indenfor bestemte aldersgrupper.

Alt dette gør det nemmere at

planlægge nye besøg.

Rejsen til Nicaragua tog 14 dage, og

der var planlagt 8 arbejdsdage, med et

forventet patient fremmøde på omkring

250 personer på hver arbejdsdag. De resterende

dage var enten rejsedage eller

fridage. På vores ca. 3 fridage, havde VFA

arrangeret ture til Stillehavet, besøg på 2

vulkaner, sejlads på Grenadasøen, besøg

på forskellige markeder, koncert og optræden

med lokale kunstnere, og ikke at

forglemme middag, kaffe og kage sammen

med vores kontaktpersoner.

selve besøget

Holdet bestod af i alt 10 personer. 6 svenskere

og 4 danskere. 5 personer var optikere.

1 svensker og 4 danskere (3 studerende

fra Optikerhøjskolen og mig selv).

De resterende 5 var assistenter. Deres

baggrund var ikke med optikerbaggrund.

Lederen var brolægger, en var repræsentant

for Rodenstock brillestel. En anden

var pensionist, der havde arbejdet som

OptiKit.DK

>> 39


40 reportAge

ULANDSFRIVILLIG I

niCArAguA

døvekonsulent, og til sidst vil jeg nævne

vores tolk. Hun talte flydende spansk, og

var gift med den Nicaraguanske ambassadør

i Sverige. Hun boede selv i Nicaragua

i en lille måned om året og var vores

koordinator til vores kontaktpersoner,

lokale myndigheder etc.

Vores vigtigste kontaktperson var

Mercedes. Hun var oprindelig med i oprørsbevægelsen

og gik ind i politiet. Hun

er i dag politichef i Managua med titel

af general. Hun arbejder primært med

voldsramte kvinder, og havde under vores

besøg stillet betjente (sikkerhedsvagter)

og bus til rådighed. Vi blev endda

inviteret hjem til hende privat, hvor hun

holdt 30 års fødselsdagsfest for Marianna,

den danske optikerstuderende fra

Island. Ligeledes havde Mercedes også

formidlet kontakt til flere tolke, unge mennesker,

som kunne tale engelsk.

Der blev foretaget omkring 1850

synsudmålinger med omkring 3000 efterfølgende

brilleudleveringer. Alle optikere

havde medbragt prøvekasse og flipbriller

og vi havde 1 retinoskop og 1 oftalmoskop.

Vi havde hver især medbragt ca. 20

kg briller. Ved ankomst til Nicaragua blev

alt udstyr beslaglagt af tolden, da udstyret

nu blev betragtet som medicinsk udstyr.

Det blev dog udleveret og fragtet til

hospitalet, hvor de første 4 arbejdsdage

var.

Managua – hospital, 4 arbejdsdage.

Esteli – idrætshal, 2 arbejdsdage. Leon –

skole, 2 arbejdsdage.

Synsudmålingen foregik med prøvekasse/flipbrille

og visustavle med bogstavet

E. Nærkort var en læsebog, udgivet

af det Nicaraguanske undervisningsministerium.

Læsebogen var på spansk men

havde også mange billeder. En stor del af

befolkningen er analfabeter.

Krydscylinderen var sjældent i brug.

Optikerforretning i Leon

Solnedgang over Stillehavet.

Derimod indførte vi cylinderglas i 2 snit,

180 & 90. Fungerede det eller ej. De tildelte

recepter var med udgangspunkt i

medbragte briller, og med ønsket om at

patienten kom til at se bedre end med habituel

korrektion.

Patientgruppen var i alle aldersklasser.

Yngste 6 år og ældste 105 år. 2/3 var

kvinder. Mange analfabeter. De fleste gik

rundt med ukorrigerede synsfejl, men vi

så også mange alvorligere tilstande.

Aldrig har jeg set så mange mishandlede

kvinder. Kvinder der var blevet gennembanket

af deres mænd med efterfølgende

hjerneskader. Kvinder hvis ansigt var vansirede.

Kvinder der manglede de fleste

tænder.

Vi så folk med glaukom, katarakt,

Horners syndrom og ikke at forglemme

pterygium. Så vi havde også en stor formidlingsrolle,

og husk – det foregik på

spansk. De fleste med katarakt fik også

tilbudt en solbrille.

Nytter det noget?

Jeg synes selv, at vi og VFA gjorde

nytte, og vi fik afhjulpet folk med synsproblemer.

Danidas målsætning for bistandshjælp

er hjælp til selvhjælp. Man

kan ikke sige at VFA’s arbejde har samme

målsætning som Danida. Hvis folk virkelig

skal være selvhjulpne, skal folk lettere

Middag ved Stillehavet.

have adgang til synsundersøgelser og

briller. De skal have råd til at købe briller.

Så VFA’s arbejde er symptombehandling.

Da VFA er i Nicaragua omkring 1 gang årligt,

kunne man evt. øge antallet af besøg.

VFA i Sverige har ikke mulighed for at lave

flere besøg, men så gerne at der blev oprettet

en Dansk VFA afdeling. Jeg fået en

konkret henvendelse herom og som jeg

arbejder på.

Hvis folk virkelig skal være selvhjulpne,

skal prisniveauet ned. Flere skal have

adgang til optiker. En måde at organisere

det på, er mobile optikerforretninger med

værksted. Det forudsætter, at folk er oplært

i at foretage simple synsundersøgelser

og kan betjene en slibemaskine. Man

kunne også forestille sig, at uddannelsen

til optiker ikke var en universitetsuddannelse,

men en uddannelse der vekslede

mellem skole og praktik. Dette kunne virkeligt

gøre folk mere selvhjulpne.

stor tak til følgende sponsorer.

1. Danmarks Optikerforening

2. Synoptik Fonden, Rolf Kuhberg

3. Rodenstock Danmark, Kim Iversen


HDR7000 + HDC8000 PF

Digital phoroptor og Polarised LCD

I 2012 fejrer InnZ Medical sin 10 års fødselsdag i Scandinavien,

ved denne lejlighed, introducere vi InnZ Medical i Danmark med

Huvitz HDR7000 phoroptor som tilslutter Huvitz HDC8000PF 24�

Polarised LCD med hjælp af trådløs infrarød teknik. Ring til os

idag for et godt tilbud.

Telefon: 41 69 88 40

E-post: info@innz.dk


42 fAgLigt

AftenkurSuS MeD fokuS på

progressive

brilleglas

Morten Kreutzmann, optometrist og adm. dir. for Carl Zeiss Vision Danmark, fortalte på

et aftenkursus i Danmarks Optikerforening om bl.a. freeform teknologien i forhold til

semi-finish produktion og fejlkilder, når kunden ikke kan bruge sine progressive glas

Af optometrIst cHrIstIne BoHnsAck I foto: BjArne HAnsen

S

libeteknologien på glas har

udviklet sig fra de simple

maskiner i 50’erne, som man brugte

til at lave sfæriske over flader, til

biaxiale maskiner i sen 50’erne, der

kunne slibe toriske overflader.

I 80’erne kom three­axis generatoren,

der anvendes til at slibe

præcisionstoriske overflader, og i

90’erne kom free­form generatoren.

Free­form generatoren bruges til

at slibe asfæriske, atoriske, simple

progressive og specialfremstillede

progressive overflader med.

Da de første free­form brilleglas

dukkede op i Europa, var udstyret

i starten meget dyrt og derfor

begrænset til anvendelse på specialoptik.

Men i løbet af det seneste

årti er flere og flere glasleverandører

begyndt at investere den avancerede

teknologi.

Når man anvender free­form

teknologi til at slibe brilleglas, laver

man nogle mere avancerede overflader

i forhold til dem på et semifærdigt

produkt, hvor overfladen er

lavet på forhånd. Præfabrikerede

progressive glas er masseproduce­

rede, medens de avancerede designs

slibes og færdigpoleres på én

gang. Den højpræcise slibemetode

minimerer behovet for polerering

af glasset, hvilket også er en forudsætning

for at sikre kvaliteten, fordi

poleringerne giver styrkeændringer.

Overfladen på glas produceret

på konventionelle generatorer er

tips til at imødekomme

reklamationer ved traditionelle

progressive glas

• Tænk 9-5-12. Du kan f.eks. øge

vinklingen ved læsevanskeligheder.

• Tilpas korridorlængden til toppunktsafstanden.

Jo mindre TP, des mindre

korridorlængde.

• Tilpas korridorlængden til læsehøjden

så mindre stel får et mere komprimeret

glasdesign.

• PD måles mest præcis på maskiner

bygget til at tage de individuelle mål.

Ved mål med lineal eller pupillometer

vil kundens nærheds bevidsthedskonvergens

spille ind, og PD er i gennemsnit

1.5mm for lille.

væsentligt mere ru og giver synlige

optiske defekter. Med free­form

slibning opnår man præcision på

+/­ 0,01 D, hvorimod der på konventionelle

glas er en fejlmargin på op til

+/­ 0,6 D.

Det specialdesignede progressive

free­form glas bliver fremstillet

til brugeren på en måde, der ikke

er muligt at præfabrikere. Hvis man

skulle tage højde for alle kombinationsmulighederne

af toppunktsafstand,

læsehøjde, pantoskopisk

vinkling, wrap, H/E osv., ville det

være svært at finde et lager stort

nok til at opbevare alle glassene.

Det er vigtigt at huske, at freeform

er en slibemetode, navnet er

ikke nødvendigvis lig med et bedre

produkt. Dengang verden var simpel,

blev alle glas produceret ud fra

9­5­12 standardmålene (standardmål:

Pantoskopisk vinkel 9° Wrap 5°

Toppunktsafstand 12mm).

Nogle producenter fremstiller

massevis af glas på free­form maskiner,

men hvis man ikke anvender

de individuelle målinger, får man

ikke et bedre produkt end med den

traditionelle slibemetode. Desuden


MÅLING AF MONTERINGSHØJDE I BOX-SYSTEMET

Traditionel

målemetode

H

I Mål-linie systemet måles

monteringshøjden fra monteringskryds

lodret ned til glaskanten.

er der forskel på kvaliteten af maskinerne.

Hvorfor er de individuelle

mål så vigtige?

De traditionelt fremstillede glas kan

kun give et optimalt syn indenfor et

begrænset styrkeområde. Ved mange

styrkekombinationer af sfærisk

styrke, cylinderstyrke og addition vil

den optiske kvalitet være forringet.

Grundkurven på glasset er vigtigst

for en god funktion, og utilpashed

(besvær ved tilvænning) med brillen

kan skyldes grundkurven. Afvigelser

fra basiskurven giver forøgede ab­

Box systemet Nem måling

i Box systemet

H H

I Box systemet måles monteringshøjden

fra monteringskryds

lodret ned til underste

kant af den box, der kan

tegnes om glasset.

berationer, disse skrumper og forvrænger

synsfelterne.

Det næst vigtigste er vinklingen.

Hvis der er afvigelser fra standard

positionerne i måden kunden bru ger

brillen på, vil dette give abberationer,

der skaber slør gennem de centrale

optiske zoner i glasset. Også

stellets krumning er vigtig. Er der

en wrap på stellet, så kigger man

skævt igennem glasset, og styrken

virker derfor væsentlig anderledes.

Fordele ved free-form glas er:

• Bredere og mere symmetriske

synsfelter.

Træk en vandret linie gennem

monteringskrydset. Mål

monteringshøjden på dybeste

sted.

Side 1.indd 1 30-05-2008 12:10:07

B

B/2

B/2

BOX-SYSTEM

DS/EN ISO 8624

Radieskema

H V

H V

A D

A: Box bredde B: Box højde D: Box afstand mellem glassene (Bro). DBL = Distance Between Lenses

• Skarpest muligt syn i en større del

af glasset.

• Så komfortabelt binokulært syn

som muligt.

• Optimal synsstyrke ud fra oprindelig

Rx.

• Større kundetilfredshed.

• Højere profitmargin.

Side 2.indd 1 30-05-2008 12:07:44

Optikere oplever ofte kundeklager

over konventionelle progressive

glas såsom; jeg ser skarpere, hvis

jeg vinkler mit stel; jeg ser skarpt

med det ene øje, men jeg skal dreje

hovedet for at se skarpt med det andet

øje; hvis jeg vipper hovedet en

>>

Bokssystemet er indiskutabelt

den rigtige

måde at måle LH på,

fordi glassene produceres

og slibes ud fra

denne metode.Dette

er fastslået endeligt af

glasleverandører som

Essilor, Hoya, Zeiss

og Rodenstock. Man

måler ikke fra pupillen

og lodret ned til

stellets kant, men fra

pupilhøjden og ned til

stellets nederste kant.

43


44 fAgLigt

Morten Kreutzmann.

lille smule tilbage bliver mit syn sløret.

Alle disse udsagn kan relateres

til manglen på individuelle mål.

Det samme gælder, hvis kunden får

problemer med samme glasdesign

i nyt stel.

måleværdier

Når man måler progressivt free­form

glas i fokusmåleren, kan måleværdierne

svinge op til 1 D i forhold til Rx.

Dette er helt normalt. Fokusmåleren

måler med et parallelt strålebundt,

og den normale oplevelse med glasset

er ikke parallel.

Free­form glas produceres på

en måde, så man opnår optimal

synsstyrke ud fra den oprindelige

Rx.

Følgende styrke: +2.50 sf. add.

2,50. Kan blive til: +2,48 sf.­0,05

cyl. X 138 add. 2,41 0,42Δ B81

Verificering af glasset skal derfor

foregå ud fra de måleværdier, der

som oftest står på glasposen eller

ud fra graveringerne i glasset.

fremtiden indenfor

progressive glas

Vi kommer ifølge Morten Kreutzmann

i den nære fremtid til at arbejde

med endnu flere individuelle

mål: Head/eye movement (H/E) på

forskellige afstande, i.scription, der

måler de højere abberationer i mørke,

fresnelglas og gradueret brydningsindex.

Prismer er på vej frem, og i andre

lande har man længe været begejstret

for prismekorrektioner til at

korrigere forier. I Tyskland anvendes

der prismer ved hver tredje korrektion.

Prismer løser også mange

ergonomiske problemer, fordi de

kan hjælpe til at afskaffe en dårlig

kropsholdning.

EFE: Eletronic focusing eyewear

er et nyt produkt fra Pixel Optics.

De har lavet en brille, hvor man kun

går rundt med den ½ add. Men ved

at køre en finger ned af stangen eller

slå et svirp med hovedet, får man

den fulde addition. Dette fungerer

ved, at der ligger et SED lag på glasset,

der ændrer strukturen ved påføring

af strøm.

Google glasses vil blive lanceret

senere i år. Det er en avanceret alt i

én brille med indbygget GPS, telefon,

høretelefoner, PC og USB. Så

er den stemmekontrolleret. Det eneste,

der mangler, er, at brillen kan

bestilles med styrke i.

Super syn er noget, som optager

især det Amerikanske militær

meget. Vi har det, der svarer til 122

megapixel opløsning på nethinden,

men fordi der sidder blodårer og

det er vigtigt

at huske,

at free-form er

en slibemetode,

navnet er ikke

nødvendigvis

lig med et bedre

produkt.

andet dårlig optik i vejen, opnår vi

langt fra vores fulde potentiale mht.

synsskarphed.

tips til at imødekomme reklamationer

ved free-form progressive glas

• Gør ikke free-form glas til et nicheprodukt:

Free-form glas skal ikke kun

bruges som problemløser til komplicerede

styrker eller problematiske

kunder.

• Sælg oppefra og ned, foreslå altid det

bedste glas først, så kunden får muligheden

for at vælge det. Den stigende

interesse for TV, kameraer og

spillemaskiner i HD kvalitet bekræfter,

at folk er villige til at betale for en

bedre synsoplevelse.

• Vær grundig med til retning af stel,

inden de individuelle mål tages.

• PD måles mest præcis på maskiner

bygget til at tage de individuelle mål.

Ved mål med lineal eller pupillometer

vil kundens nærheds bevidsthedskonvergens

spille ind, og PD er i gennemsnit

1.5mm for lille.

Hvis kunden ikke kan vænne sig til freeform

så gå tilbage til et ældre design.

Vent ikke så længe, at du mister kunden

på trods af, at de måske havde vænnet

sig til det med tiden.


Ring til Biofarma på 43 27 03 13 og

få tilsendt en gratis vareprøve.

Friske øjne er vigtige for ens generelle

velbehag. blink øjendråber lindrer, når

du trænger allermest til det!

Mindsket tårefilm er almindeligt og ganske ufarligt, men så er du og

dine øjne ikke på toppen. Tørt indeklima, stigende levealder og

længere tids koncentreret skærmarbejde er med til at udtørre øjets

slimhinder. Det mærkes ved, at øjnene føles tørre og trætte med

generel irritation og ubehag til følge.

Uanset om du ønsker at forebygge eller afhjælpe træthed, udtørring

og irritation, så findes der blink øjendråber til netop dit behov. Optikernes

foretrukne komfortdråber er blink, der er en serie omhyggeligt

formulerede komfortdråber. De gendanner øjnenes naturlige tårefilm,

så de atter føles friske, sunde og behagelige. Det nyeste medlem af

blink-serien, blink intensive tears PLUS, er en flydende gel, der er

specielt formuleret til personer med vedvarende problemer med

tørhed, træthed og irritation. Gelen er beregnet til daglig brug både

dag og nat.

De øvrige medlemmer af blink-serien er:

blink contacts øjendråber, der er specielt udviklede til at

afhjælpe følelsen af træthed og irritation hos kontaktlinsebrugere

her og nu.

blink intensive tears øjendråber er specielt udviklede til at

afhjælpe vedvarende problemer med tørre, trætte og irriterede

øjne.

Få et frisk syn på tilværelsen med

blink øjendråber

blink er et varemærke tilhørende eller licenseret til Abbott Laboratories, dettes datterselskaber eller filialer.

© 2011 Abbott Medical Optics, Inc 2011-10-05 – CN4128

Dette er en annonce

45


46 MeSSenyt

Silmo lancerer i år en ny

reklamekampagne, der skal

skabe en stærk dynamik omkring

en effektiv og attraktiv messe

SilMo

Put some SILMO in your life !

effekten

Messetilbud

fra Mangaard

Travel Group

For at tiltrække den nye generation af optikere har Silmo skabt en forfriskende og

overraskende reklamekampagne. Kampagnen omfatter levende billeder med en kort

tekst, der understreger Silmo­Effekten i alle sammenhænge, hvad enten man taler

business, ser på nye kollektioner eller networker med hinanden under afslappede

former.

Silmo sætter fokus på innovationer med Silmo d’Or­konkurrencen. Med næsten

900 udstillere, der repræsenterer 1.400 mærker vil de besøgene få et godt overblik

over stort set alt, hvad der udbydes i branchen.

I tilgift tilbyder Silmo Academy videnskabelige symposier for de interesserede,

der tager sig tid til det.

tAg med optIkeren tIl sIlmo d’or fest

OPTIKEREN har fået stillet en begrænset antal billetter til rådighed, og de går efter først til mølle

princippet.

Den berømte Silmo d’Or statuette er den mest eftertragtede pris i optikverdenen. Priserne udeles

ved en festlig højtidelighed i bedste Oscar stil et sted i Paris eller nærmeste omegn, og der er en pæn

sandsynlighed for, at der er danske firmaer nominet. – I 2011 vandt Lindberg kategorien ”Innovation

& Teknologi”, med brilleserien ”Lindberg Precious Horn”.

I 2011 foregik prisuddelingen på Musée de l’Air et de lÉspace i Paris, og selve overrækkelsen blev

foretaget i den del af museet, hvor den berømte Concorde er udstillet.

Stedet for uddelingen i 2012 offentliggøres først senere, men der er altid i spændende omgivelser.

Arrangementet finder sted på messens første dag den 4. oktober kl. 20.00 – ca. 23.00.

Hvis ikke placeringen er central i byen er der altid gratis fælles transport.

Der serveres lækre små retter, vin, champagne og andre lækkerier og mulighed for at gå rundt og

hygge sig og nyde udstillingen. – Senest var det fly i alle afskygninger.

Billetterne stilles gratis til rådighed.

tilmeld dig på bJh@optikerforeNiNgeN.dk

silmoparis.com

Put some SIL MO in your life !

Put some SILMO in your life !

silmoparis.com

Air France benyttes fra

Billund. Air France & SAS

benyttes fra København

direkte til Paris CDG,

Charles de Gaulle.

silmoparis.com

Pris fra kr. 2.890,-

pr. person

(ved 1 overnatning)

Pris fra kr. 3.390,-

pr. person

(ved 2 overnatninger)

Pris fra kr. 3.890,-

pr. person

(ved 3 overnatninger)

mangaard travel group tilbyder en

individuel løsning efter eget ønske.

for yderligere information, kontakt

anders Nesager-bech, anders@

mangaard-travel.dk, tlf.: 8675 4001


Sæt SILMO på dagsordenen!

4.‐7.okt.

silmoparis.com

ffektEN


48

nyt oM

BAUSCH + LOMB LANCERER

Biotrue oneday

Biotrue ONEday er en ny endagslinse HyperGel, der er et nyt materale, der kombinerer

de bedste egenskaber fra hydrogel og silikonehydrogelmaterialet. Materialet

er højvæskeholdigt for at give en bedre iltgennemtrængelighed end det traditionelle

hydrogelmateriale – uden at tilsætte silikone – samtidigt med at linsen er ligeså komfortabel

at have på som en traditionel hydrogellinse. Biotrue ONEday tillader ilten at

trænge gennem kontaktlinsen, så den bevarer fukt og pasform selv efter mange timers

linsebæring.

Denna bioinspirerade produkt utökar vår Biotrue portfölj som också innehåller Biotrue

MPS, en flerfunktionella kontaktlinsvätska.

Biotrue ONEday er udviklet af forskerne på Bausch + Lomb, og det er den første

kontaktlinse, der har hentet inspiration fra øjets biologi. Den bioinspirerede linsen indeholder

78% vand, nøjagtig det samme som hornhinden, for at give linsen det samme

iltniveau som det åbne øje.

Linsens overflade er udviklet til at efterligne lipidlaget på tåre, for at forhindre udtørring

af linsen.

Biotrue ONEday er ifølge Bausch + Lomb den endagslinse, der giver maksimal fukt

også efter 16 timers bæretid.

NYT HYLDE-

SYSTEM

MOODSHELF

Skift farve efter dit humør

1.000.000 muligheder

m/u lys

Ring til concept•s Danmark

Tal med Erling på 20 30 03 36

є

Ny coatning

beskytter mod

UV-stråling

Essilor lancerer en ny coatning, der beskytter

effektivt mod UV­stråling. Når der står 100%

UV­beskyttelse på solbriller, gælder det kun

strålerne, der rammer forfladen af glassene,

men op imod 50% af den skadelige UV­stråling,

øjnene udsættes for, kommer fra refleksionerne

på bagsiden af glasset. Med den

nye coatning: ”Crizal Forte UV” sætter Essilor

effektivt ind imod det.

Over 40% af UV­strålingen sker indendørs

eller i overskyet vejr, hvor man ikke tænker

på UV faren. Med Crizal Forte UV på klare

glas er øjnene effektivt beskyttet også her.

Glas uden UV­filter på bagsiden reflekterer

de skadelige UV­stråler tilbage i øjnene

med risiko for øjensygdomme senere i livet.

UV­strålerne er som bekendt farlige for

både huden og øjnene, men de fleste glemmer

at beskytte øjnene.

I øjnene ophobes UV­skader over hele

livet, så beskyttelsen mod UV bør starte så

tidligt som muligt og fortsætte hele livet igennem.

solbeskyttelsesfaktor til brilleglas

Essilor sætter dagsordenen med introduktionen

af E­SPF (Eye­Sun Protection Factor)

– en solcreme faktor til brilleglas. Med E­SPF

på brilleglas kan man på en nem måde se,

hvor godt ens øjne er beskyttet.

Udbyttet af Crizal Forte UV er på Ormix

er meget betydelig. Uden den nye refleksbehandling

hat Ormix E­SPF faktor 5 og med

Crizal Forte UV er tallet 25.

Den bedste beskyttelse fås, når Crizal

Forte UV lægges på solglas. Her kommer

E­SPF faktoren op på 50+.


Hvorfor er der ingen,

der vil lege med os?

43 ud af 66 optometriststuderende fra Frederiksberg efterlyser

praktikpladser for at kunne gennemføre uddannelsen.

Alle husker situationen fra barneårene: Der vælges hold på legepladsen. Én

ad gangen håndplukkes de, der skal indgå i kampen. Det kan være en sjov leg,

men de, der har prøvet at stå tilbage, ved, at den fornemmelse ikke er rar.

For øjeblikket er vi en gruppe optometristuderende, der står tilbage med en

lignende følelse. Kun én ud af tre studerende Kun én ud af tre studerende fra

vores årgang kan forfølge drømmen om en fremtid i optikbranchen. Resten af

os er dømt ude af legen og må finde noget andet at beskæftige os med.

Som uddannelsen er skruet sammen, er der ingen mulighed for at forsætte på

skole-semestrene, når praktiksemestrene ikke er gennemførte. Det, vi lærer

på skolen, skal jo afprøves i virkeligheden.

Har vi spildt et år og adskillige SU-klip på en branche og uddannelse, der har

ført os ind i en blindgyde?

Er du en mulig

praktik vært, så kontakt

praktikpladskoordinator

anette ristorp ohlsen:

aro@kea.dk

eller studievejleder

lars Bo delkus:

lbd@kea.dk

Det kan lyde grotesk set i lyset af et udbredt ønske blandt politikere og erhvervsfolk

om, at vi som unge, ansvarlige mennesker skal videreuddanne os

og føre branchen og Danmark ud af krisen.

Hvordan harmonerer den nuværende praktikpladssituation med optikerbranchens

løfte til det hedengangne undervisningsministerium om, at skaffe

det nødvendige antal pladser til os, der er interesseret i optometristudiet?

Realiteten lever ikke op til det, vi blev lovet, da vi startede på uddannelsen: En

praksisnær, videregående uddannelse med en branche, der bakker op omkring

udvikling.

Måske er problemet i virkeligheden, at der ikke er nogen, som vil vælge

holdene? Så opfordringen skal nu lyde: Kom ind i kampen! Vælg dit hold blandt

en stor gruppe ivrige studerende med en kæmpe lyst til at komme i gang. Lad

os få chancen for at bevise, at vi vil, at vi kan, og at vi er gode at lege med!

optikerHøjskolen i randers søger ca. 20 praktikværter

kontakt studievejleder inga tHomsen: it@dcovs.dk eller studiesekretær Helle jensen: Hj@dcovs.dk


50 nyt frA

Red Dot Award til

Eschenbach Optik

TITANflex model 820605 har modtaget denne pris

og ”hædrende omtale“ for de særligt vellykkede aspekter

af dets design. I stedet for de memory­metaltråde,

der sædvanligvis anvendes i TITANflex modellerne, har

Eschenbach anvendt en nyudviklede TITANflex metalplademateriale

på broen.

til

salg

OPTIKER

FORRETNING

ODENSE C

Lille lækker optikforretning på bedste

placering på strøget i Odense sælges.

Henvendelse på telefon:

65907879 / 29464180

Essilor har ansat Torben Søndergaard som ny

salgschef for Essilor Danmark, Grønland, Island og

Færøerne.

Torben Søndergaard er ny i optiker­branchen,

men kommer med en stærk baggrund fra salg

af mærkevarer i detailhandlen. Torben tidligere

været marketingchef i Sony, eksportchef i

Skagen Designs samt salgs­ og marketingchef

på Holmegaard Glasværk. Torben er

oprindeligt shipping­uddannet

Torben Søndergaard har gennemgået

en grundig introduktion til Essilors

forskellige arbejdsområder både i Danmark

og i Europa.

Det betyder, at der nu er ubegrænset mulighed for design

af fleksible fronter.

I alt 1.800 producenter og designere fra 58 lande,

deltog i dette års Red Dot Award, som repræsenterer en

ny verdensrekord for konkurrencen. Juryen har vurderet

4.515 produkter. Den eftertragtede ære blev tildelt i 19

forskellige kategorier.

TITANflex modtog ”Red Dot Award i produktkategorien

”Fashion, livsstil og tilbehør“.

Essilor

styrker den danske

organisation


25 års

jubilæum for

Charmant

i europa

Det er i år 25 år siden Charmant Europe blev grundlagt og

den første Charmant Titanium Perfection kollektion blev

lanceret på det europæiske marked. Charmant har fra starten

evnet at kombinere japansk mentalitet og europæisk

stil, så firmaet hurtigt blev kendt som den førende producent

af titaniumbriller.

Allerede i 1990 begyndte Charmant at producere i beta

titanium og det betød nye fleksible designmuligheder med

yderligere nytænkning og komfort i de lette stel.

Charmants succes skyldes også den japanske mentalitet,

hvor kundernes behov er omdrejningspunktet for alle

firmaets handlinger. For Charmants medarbejdere er det

derfor et spørgsmål om personlig ære, at behandle kunder

og forretningsforbindelser så fair, pålideligt og oprigtigt

som overhovedet muligt.

Esprit og Elle var de første licensmærker som Charmant

lancerede og de har siden været en fast bestanddel i Charmants

univers. Siden er Puma, det verdenskendte sportsbrand

kommet til og senest det italienske luksusmærke

Trussardi.

Det ekstremt lette og fleksible Excellence Titanium er

det mest innovative materiale i Charmants nuværende kollektioner.

Materialet er udviklet af firmaets egne ingeniører

og bliver udelukkende anvendt af Charmant Group.

Charmant forhandles i Danmark af

Danish Eyewear-Denmark.

AlmA får

bRIllER

Flere og flere børn i førskolealderen får

briller, og det kan være en stor udfordring

både for det enkelte barn, forældrene

og omgangskredsen

Tina Torp Aaby har skrevet bogen om Alma, der oplever en

ny verden med sine flotte briller.

Det bærende i bogen er en række flotte billeder, hvor læseren

følger Alma fra de første tegn på generne ved et nedsat

syn til en ny verden i farver, hvor Alma kan se marken

ikke bare er grøn, men fyldt med græsstrå og flotte blomster.

Bogen er produceret i samarbejde med Danmarks Optikerforening,

Barnebriller.dk og Lindberg. Øjenlæge Jørgen

Bruun­Jensen har bidraget med et par infosider om, hvordan

øjnene lærer at se.

OBS. Vejledende pris 239,- kr.

– Optikere kan købe bogen med 30% rabat

ved køb af minimum 3 stk. ved at sende

bestilling til ”salg@turbine.dk“

Mærk henvendelsen ”optikertilbud“.

51


52 nyt frA uDDAnneLSeSuDvALget

Kursus i

synstræning

Efterspørgslen på visuel terapi stiger og stiger.

Derfor udbyder Kraskin & Skeffington Institute nu et

kursus for skandinaviske optikere og optometrister

Med dette kursus vil du være i stand til at tilbyde synstræning på

højt niveau.

Kurset er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Optikerforening

og Kraskin & Skeffington Institute. Der er lagt vægt på, at

kurset afvikles på dansk som primærsprog, men da vi ønsker at

anvende de bedst kvalificerede undervisere på området, udelukker

vi ikke muligheden for, at der kan være dele af undervisningen,

der foregår på engelsk, norsk eller svensk.

HAR DU FOKUS PÅ

KUNDESERVICE OG INDTJENING?

AMPAREX er markedets eneste online løsning til optikere, som benyttes af mere

end 800 butikker i Europa. Vi har fokus på at skabe løsninger der effektiviserer

arbejdsgangen i butikken og skaber skaber bedre overblik i din butik.

Muligheder i AMPAREX?

● Aftalekalender

● Lager, statistik og kasse

● Abonnement incl. PBS

● Fakturering til 3. part

Læse sygesikringskort

● Gave- og loyalitetskort

● Send SMS, e-mail og breve

● C5 / E-conomic integration

● Design selv udskrifter

● Realtime kædeløsning

Hvorfor vælge AMPAREX?

● Alt er hosted – ingen lokal server

● Vi konverterer dine data

● Komplet løsning til din butik

● Leverandør af IT, web og telefoni

Gratis testversion og mere information:

WWW.AMPAREX.DK

Salg og support +45 70 230 153


PlADsEr

TilBAGE

Kurset afvikles over en periode på 24 dage, fordelt på 8 weekender

af 3­dages varighed.

Prisen for hele kurset er 91.500 kr. kontant.

Beløbet kan evt. deles i 3 rater mod et mindre gebyr.

Tilmelding kan ske på www.steen-saust@ksi-int.dk

Hvis der er spørgsmål, så kontakt Steen Saust på:

+45 40 19 96 60

Læs mere på hjemmesiden www.optikerforeningen.dk/ksi

Dansk

optometri- og

Kontaktlinse

konference

2012

The Danish

Optometry and

Contact Lens

Conference

2012

10.-11. november

2012,

københavn

Læs mere om konferencen på

www.optikerforeningen.dk/

konference


Viva La Revolution de

BRILLEBRANCHEN

At være kræsen handler om at vide, hvad man vil - og

hvad man ikke vil. Det handler om at tage stilling - at

have en holdning til det, der betyder noget. Det handler

om at tage ejerskab for sit liv og stå ved sine valg. At være

Feinschmecker er en livsstil.

At være en kender betyder, at man er bevidst omkring

kvalitet, at man er et nysgerrigt vidende menneske, der går

i dybden med tingene. At man sætter pris på, når noget er

skabt, designet og behandlet med omtanke, respekt og ud

fra de bedste materialer. Kærlighed og respekt!

At være Feinschmecker betyder også, at man går mod

strømmen - at man er anderledes. Gud ske lov! Når

man er Feinschmecker, forsager man nemlig alt det lige-

gyldige, ensartetheden, det overfladiske, det generiske, det

universelle og det upersonlige.

At være Feinschmecker er en indstilling til livet. Det er

en holdning. Det handler om at sætte pris på detaljer,

kvalitet, unikke ting og det gode i livet.

At være Feinschmecker handler ikke om luksus eller

dyre ting. Det handler blot om ikke at lade sig

nøjes med ting, oplevelser og services, hvor der

ikke er tænkt over hver enkelt lille detalje. Det handler

om at være kræsen på den fede måde.

Manifest

Vær mere dig selv ved at blive en del af os ...

Feinschmecker er sat i verden for at skabe et anderledes

netværk af unikke butikker, der tilbyder kræsne kendere en

fantastisk oplevelse, når de shopper de mest originale

brands i de mest cool butikker. Det skal være slut med

ligegyldige, overfladiske købsoplevelser, hvor man som

kunde ikke mærker kvalitet, kompetence, indlevelse, service

og et udvalg af unikke produkter. Med Feinschmecker er

ensartethedens æra overstået. No more!

Feinschmecker er for dem, der ikke vil nøjes - dem der

vil noget nyt og anderledes. Feinschmecker er for dem, der

ønsker at skille sig ud fra mængden og være unikke. Ikke

blot for at være anderledes, men fordi vi grundlæggende

mener, at du fortjener at blive behandlet med respekt.

I en Feinschmecker butik bliver man behandlet med

respekt, engagement og indlevelse. Man indfinder

sig i et butiksunivers, som er spændende, unikt og helt

anderledes end alle de andre. Man får en rådgivning

og service, som man ikke kan opleve andre steder. Det

fortjener man som en kræsen kender. En Feinschmecker.

Er du den type optiker? Skal du mærke livet bruse

gennem årerne igen? Er du træt af, at alting smager ens og

ligegyldigt? Så bliv en del af revolutionen!

Feinschmecker er en del af Alliance Optics. Vi ønsker at revolutionere den danske optiker-branche og skabe Danmarks mest innovative netværk af optikere.

Så har du lyst til at træde ud af hamsterhjulet og blive den bedste version af dig selv ved at blive en del af os, så kontakt adm. direktør Jarl Riise på T. +45 2136 1904 / jarl@alliance-optics.com

eller direktør Klaus Kjær på T. +45 2211 7789 / klaus@alliance-optics.com. Viva la revolution de brillebranchen!


54 kurSer / kALenDer

dAnmArks optIkerforenIng 2012

Uge Dato Længde Emne Sted

35 28. august Aftenkursus Vidsyn – case præsentationer

Andre kurser 2012

keA/tec,

frederiksberg

35 30. august Aftenkursus Vidsyn – case præsentationer dcoVs – randers

36 4. september Aftenkursus ny medicinsk behandling af nethindelidelser

36 7-9. september Weekend* kursus i synstræning

keA/tec,

frederiksberg

kraskin & skeffington

Institute

36 6. september Aftenkursus ny medicinsk behandling af nethindelidelser dcoVs - randers

40 2. oktober Aftenkursus kirurgi i øjets omgivelser

keA/tec,

frederiksberg

40 4. oktober Aftenkursus kirurgi i øjets omgivelser dcoVs - randers

45 10. & 11. november Weekend dansk optometri- og kontaktlinsekonference 2012 københavn

*Kurset afvikles over en periode på 24 dage, fordelt på 8 gange 3-dages weekender..

tilmelding til: Maj-Britt Frigast · tlf.: 4586 1533 · fax: 4576 6576 · e-mail: mbf@optikerforeningen.dk

42 16. - 20. oktober 5 dage coVd 42nd Annual meeting fort worth, texas, usA

43 24. - 27. oktober 4 dage American Academy of optometry phoenix, usA

kalender

6. – 8. september 2012

International Vision eXpo west 2012

sands expo & convention center

las Vegas

www.visionexpowest.com

4. – 7. oktober 2012

sIlmo 2011

International messe for briller og optik.

paris-nord Villepinte udstillingscenter

promosalons tlf. 33 93 62 66

www.silmo.fr

4. november 2012

synoptik-fondens seminar for øjenlæger og optikere

radisson sAs scandinavia Hotel, københavn.

www.synoptik-fonden.dk

7. - 9. november 2012

Hong kong optical fair

Hong kong

http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/

11. – 12. november 2012

dansk optometri og kontaktlinsekonference

radisson Blu falconer Hotel & conference center

københavn

25. - 27. januar 2013

opti ‘13

International trade show for trends in optics

new munich trade fair centre, munich

www.opti-munich.com

27. februar – 1. marts 2013

china (shanghai) International optics fair

shanghai world expo exhibition And convention

center

shanghai, china

www.biztradeshows.com/trade-events/china

2. - 4. marts 2013

mido 2013 International messe for briller og optik.

rho-pero, milano

www.mido.it

15. - 17. marts 2013

International Vision eXpo east 2013

new york

www.visionexpoeast.com


optIkeren

redAktIon:

Danmarks Optikerforening

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf. 45 86 15 33

Fax 45 76 65 76

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

Redaktør: Bjarne Hansen

Tlf. 88 51 03 18

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

AnnonceBestIllIng:

DG Media as

Gammel Torv 18

1457 København K

Tlf. 70 27 11 55

Fax 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk

AnnoncemAterIAle

sendes tIl:

DG Media as

Gammel Torv 18

1457 København K

Tlf. 70 27 11 55

Fax 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk

AnsVArlIg oVerfor

presseloVen:

Per Michael Larsen

Formand for Danmarks Optikerforening

årsABonnement:

6 numre: Kr. 440.- ekskl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse:

6 numre: Kr. 235.- ekskl. moms + evt.

mer-porto.

lAyout, produktIon og tryk:

Datagraf

St. Kongensgade 72,

1264 København K.

Tlf. 3313 7383

www.datagraf.dk

Eftertryk af bladets artikelstof er kun

tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN

(nr. 5, 2012) udkommer 30.08.2012

Stof til dette nummer skal være redaktionen

i hænde senest 09.07.2012

Annoncer til dette nummer skal være

Datagraf i hænde senest den

07.08.2012

Adresser og telefonnumre

dAnmArks optIkerforenIng

Sekretariatet

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf. 45 86 15 33

Fax 45 76 65 76

Telefontid: 9-16, fredag 9-15

E-mail: do@optikerforeningen.dk

www.optikerforeningen.dk

Arbejdende formand

Per Michael Larsen,

Kontorchef Jette R. Møller

Bestyrelsen:

Formand:

Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37

Næstformand:

Steen Saust tlf. 40 19 96 60

Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06

Rasmus Dalsgaard, tlf. 66 13 50 54

Jeanet Lehmbeck, tlf. 76 50 01 50

Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22

Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86

Tom Skovbon, tlf. 70 26 09 08

dAnsk erHVerVsoptIk

Sekretariatet

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76

Telefontid: 9-15, fredag 9-12

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk

www.danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN

Formand:

Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30

Næstformand:

Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13

Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00

Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 7

optIkernes

kompetenceudVIklIngsfond

Sekretariatet:

Upsalagade 20, 4.,

2100 København Ø

Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90

Formand:

Anette Pedersen

Næstformand:

Svend Berg

Tlf. 22 62 09 33

optIkBrAncHens

leVerAndørforenIng

Formand:

Jesper Jensen

Sekretariatet:

Advokat Christiane Schaumburg

Klampenborgvej 27

2930 Klampenborg

Tlf. 33 13 33 31

Fax 44 91 00 81

serVIceforBundet

– urmAgerne og optIkerne

Formand: Anette Pedersen

Upsalagade 20, 4.,

2100 København Ø

Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90

www.uol.dk

keA

– køBenHAVns erHVerVsAkAdemI

Optometriafdelingen

Nordre Fasanvej 27

2000 Frederiksberg

Tlf. 38 17 70 00 – fax 38 17 71 06

optIkerHøjskolen

Vester Allé 26, 8900 Randers C

Tlf. 87 10 04 74

www.optikerskolen.dk

øjenforenIngen

Værn om synet

Ny Kongensgade 20, 1.

1557 København V

Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01

det dAnske optIkmuseum

Formand Pia Nygaard

Bilstrupvej 73, 7800 Skive

Tlf. 97 52 32 05

Bankkontonummer:

9260 265-57-32945

55


Mere vand der, hvor

der er brug for det.

Nu lanceres den første

silikonehydrogellinse med

gradueret vandindhold.

Det indebærer, at vandindholdet stiger fra 33 %

i linsekernen til over 80 % i linsens overflade.

Mindre vand der, hvor

der ikke er brug for det.

En ny æra inden for kontaktlinser giver en ny æra inden for komfort.

Sammenlignet med andre endagslinser har DAILIES TOTAL1 ® -kontaktlinser:

• den højeste iltgennemtrængelighed 1 (Dk/t 156 ved -3,00 D)

• enestående glideeffekt 2

33

VANDINDHOLD (%)

DAILIES TOTAL1 ® -kontaktlinser giver exceptionel, vedvarende komfort. 3 Resultaterne taler

for sig selv. Men tag ikke bare vores ord for gode varer. Prøv selv linserne på dine kunder.

Vi tilbyder komfortgaranti – pengene tilbage, hvis man ikke er tilfreds.*

* Tal med din salgsrepræsentant, hvis du ønsker yderligere information.

1 Beregnet ud fra linsens iltgennemtrængelighedskvotient. CIBA VISION-data registreret 2010.

2 Baseret på kritisk friktionskoefficient målt ved hjælp af den såkaldte ‘inclined plate’-metode; signifikans

påvist ved 0,05-niveau. CIBA VISION-data registreret 2010.

3 I et randomiseret, deltagerblindt klinisk studie. CIBA VISION-data registreret 2011.

Se produktanvisningerne for detaljeret information om linsebrug, pleje og sikkerhed.

COMFORT ENGINEERED TO LAST

CV/DD/DTO1/PA/110919/DK

More magazines by this user
Similar magazines