Marts 2009 - Danmarks Optikerforening

optikerforeningen.dk

Marts 2009 - Danmarks Optikerforening

Kan fysisk aktivitet bremse udvikling

og progression af myopi?

Ny medicinsk behandling af

progredierende myopi

Danmarks Optikerforening Nr. 2

Hvilken type solbrilleglas bør

jeg anbefale min kunde ?

Hold på hat og briller


������ ��� ������� �������� ����� ����� ������� ���������

������ ������ ���������� ��� ���������� ������� ��� ��������

�������� ������������� ���������� ��� ������ ������ ������� ���

����� ���������� ��������� ��� ������ ������ ������� ���

�������������������������������������������������

��������

��������

��������

���������

��������

��������

���������

��������

���������


MARTS 2009

I krise tider er det nødvendigt at se frem.

Hvordan agerer man, når man står overfor eller tror, man står overfor en økonomisk

krise – man fastholder sine mål.

Der tales meget om forbrugskrise på grund af bankkrisen, aktiekursernes og boligprisernes fald

samt udsigten til stigende arbejdsløshed. Tegnene på økonomisk tilbagegang skal heller ikke

undervurderes Men som flere vismænd har påpeget, at det svært at tro på, at der kommer en

meget voldsom nedgang i det private forbrug. Mange har i år oplevet stigninger i deres

disponible indkomst, lønnen vil stige med 4-5 %, skatten er sat ned, og undersøgelser viser, at de

flestes privatøkonomi er bedre end for et år siden. Dette tyder på, at forbruget ikke vil falde

voldsomt, og at det negative indtryk af dansk økonomi skyldes, at man hele tiden læser og hører i

medierne om, hvor dårligt det går. Men selv om den negative presseomtale kan være medvirkende

årsag til en forkert opfattelse af dansk økonomi, skal man ikke undervurdere

effekten af dommedagsprofetier.

Et kinesisk ordsprog siger, at når det er storm, vil der være mange, der bygger læskure og nogle

få, der bygger vindmøller. Eller sagt med andre ord, mange vil bremse op, skære ned og undlade

nye investeringer, og kun få vil have visioner og mod til at investere i udvikling.

Det er nu de virkelig stærke og visionære virksomheder og optikere manifesterer sig. Det er dem,

der ikke lader sig standse af dårlige udsigter, men som tager udfordringen op og forbereder sig på

fremtiden. Det er derfor nu, man skal gøre op med sig selv, om man som optiker og/eller

virksomhed har de rigtige kvalifikationer til at kunne klare sig igennem en eventuel krise og i

tiden efter. Områder, hvor man ikke tidligere har investeret hverken tid eller interesse i, vil med

fordel kunne tages op til vurdering. I opgangstider kan man være fristet til at stille sig tilfreds

med de nemme løsninger og derfor glemme at satse på udvikling af kompetencer og

nicheområder både inden for og uden for autorisationen.

Såvel optikeren som virksomheden kunne også med fordel gennemgå arbejdsgange og rutiner i

virksomheden. Hvilke rutiner gælder f. eks ved journalføring og ved øjenlægehenvisninger.

Er årsagen til, at øjenlægen ikke melder tilbage måske, at henvisningen ikke er tilstrækkeligt

fagligt begrundet, eller fordi man simpelthen har ”sjusket” med henvisningerne.

Branchen har vedtaget et sæt minimumskrav for synsundersøgelser (basissynsprøven), altså første

gang man ser en patient/kunde til synsundersøgelse.

- Helt ærligt kære kollega, har du indført rutiner, der sikrer, at du foretager de nødvendige

undersøgelser hver gang - ?

Danmarks Optikerforening vil i 2009 tilbyde en række kurser, som kan hjælpe dig til at udvikle

dine kompetencer og herigennem bringe dig trygt igennem krisen og ruste dig til at møde

fremtiden.

Per Michael Larsen

Arbejdende formand

LEDEREN

3


OPTIKEREN NUMMER 2 · 2009

Indhold

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

KAN FYSISK AKTIVITET BREMSE UDVIKLING OG

PROGRESSION AF MYOPI?............................6

Nina Jacobsen

NY MEDICINSK BEHANDLING AF PROGREDIERENDE MYOPI . . . . 10

Klaus Trier

HVILKEN TYPE SOLBRILLEGLAS BØR JEG ANBEFALE

MIN KUNDE? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Ole Riis

SIKKER SOLBADNING MED UV-BESKYTTENDE

KONTAKTLINSER OG SOLBRILLER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Julie Marie Isager

HOLD PÅ HAT OG BRILLER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Marie Nielsen

OPTI MÜNCHEN 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Jacob kilsgaard

REFRAKTION BLIVER HØJTEKNOLOGISK . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Lars Mendel

FOKUS PÅ MULTIFOKALE KONTAKTLINSER . . . . . . . . . . . . . 36

Martin Iversen

GENERALFORSAMLING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Forside

Forside Top annonce

Polaroid 8903B

Normale solbriller gør bare dit syn

mørkere, en god

polariserende linse forbedrer dit syn.

Polaroid Eyewear +46 8 680 22 50

Forside Midt annonce

Crizal Forte - ny coatning fra

Essilor.

Lige så hård som coated

mineralglas.

Essilor: 7020 8444

www.essilor.dk

INDHOLD

5


FAGLIGT STOF

6

Kan fysisk aktivitet bremse

udvikling og progression af

myopi?

Af Læge, ph.d. Nina Jacobsen

Baggrund

Myopi er den hyppigst forekommende

øjensygdom i verden. Forekomsten af

myopi varierer fra 0-2 % til mere end

70% i forskellige samfund afhængig af

alder, race og etnisk herkomst, uddannelsesniveau,

erhverv og bopæl i by eller

på landet. Der er generel enighed

om, at myopi er betinget af en kombination

af arv og miljø. Allerede ved

lave og moderate grader af myopi findes

en øget risiko for glaukom (grøn

stær) og nethindeløsning. Enkelte studier

har også beskrevet en øget forekomst

af subkapsulær katarakt (grå

stær). Korrektion af myopi med optiske

hjælpemidler og kirurgi, og komplikationer

relateret til dette, i form af corneale

ulcera (sår på hornhinden) og infektioner,

udgør en væsentlig

samfundsmæssig udgift. På trods af intens

forskning i at forebygge myopi har

mulighederne hidtil været begrænsede.

I marts 2008 forsvarede jeg min ph.d.afhandling

med titlen Myopia in

Denmark - Prevalence and Prevention.

Afhandlingen omfatter tre originalvidenskabelige

artikler, og er baseret på

studier udført under min forskningsansættelse

på Statens Øjenklinik,

Kennedy Centeret fra 2004 til 2007.

Formålet med afhandlingen var at bestemme

forekomsten af myopi blandt

danske værnepligtige mænd, og at belyse

hvorledes vores livsstil kan påvirke

udvikling og progression af myopi.

I nærværende artikel omtales resultaterne

fra et af de tre studier. Studiet,

der her beskrives, blev udført for at undersøge

om fysisk aktivitet har nogen

indflydelse på udvikling og progression

af myopi hos universitets studerende.

Meget har været forsøgt igennem tiderne

for at forebygge eller standse

myopi-udvikling, bl.a. briller, kontaktlinser,

tryksænkende øjendråber og

atropin. Nuværende studier undersøger

fortsat effekten af nogle af disse. Det

klassiske ”review” af Duke-Elder &

Abrams (1970) giver en dybdegående

gennemgang af de mange tidlige forsøg

på at behandle og forebygge myopi.

Korrektion af refraktionsfejlen og

et sundt helbred er nogle af de faktorer,

der dengang blev fremhævet af

forfatterne. Allerede omkring år 1900

anbefalede man frisk luft og motion i

tilfælde af tiltagende myopi. I de se-


nere år har flere studier peget i retning

af en sammenhæng mellem fysisk aktivitet/udendørs

aktiviteter og myopi, og

det er beskrevet at myope dyrker mindre

sport end deres jævnaldrende.

Med udgangspunkt i disse tidligere rekommandationer

og nyere observationer

var det interessant at undersøge en

mulig forebyggende effekt af motion

på udvikling og progression af myopi.

Universitetsstuderende er særligt udsatte

for at udvikle myopi, og er derfor

en oplagt gruppe at undersøge i et

sådan studie.

Medicinstuderende i 2 årigt

opfølgningsstudie

I 2005 inkluderedes 156 første års medicinstuderende

fra Københavns

Universitet i et 2 årigt opfølgningsstudie.

De studerende fik foretaget en

øjenundersøgelse blandt andet omfattende

visus, subjektiv refraktionsbestemmelse,

Maddox Wing Test, akselængde

måling med IOL-Master,

undersøgelse i spaltelampe og autorefraktions-bestemmelse

i cycloplegi. De

blev endvidere stillet spørgsmål vedrørende

læsevaner og omfang af fysisk

aktivitet og fik bestemt deres kondital.

De studerende var i gennemsnit 23 år

og 37% var nærsynede på første år af

medicinstudiet. De brugte i gennemsnit

godt 3 timer dagligt på at læse faglitteratur

og knap en time dagligt på fysisk

aktivitet.

Den skadelige effekt af 3 timers

læsning opvejes af en times fysisk

aktivitet

I løbet af de to år de studerende blev

fulgt steg forekomsten af myopi fra

37% til 43%, og den gennemsnitlige

grad af myopi ændrede sig fra -0,50

dioptrier til -0,74 dioptrier. Ved analyse

af opfølgningsdata var læsning af

faglitteratur og yngre alder risikofaktorer

til udvikling og progression af

myopi, mens fysisk aktivitet var modsat

associeret til myopi, dvs. bremsede

udvikling og progression af myopi.

Baseret på den statistiske analyse ser

det ud til, at den skadelige effekt (den

myopiserende effekt ved læsning af

faglitteratur) af 3 timers læsning, opvejes

af en times fysisk aktivitet.

Endvidere tyder resultaterne af studiet

på, at 2 timers daglig motion stort set

ophæver den myopiserende ændring

de studerende oplever. Det skal understreges

at studiet er observationelt, så

hvis man endeligt vil afklare, om det

betyder noget at ændre motionsvaner

skal der et interventions-studie til.

Siden vores studie blev publiceret i

april i 2008, er der publiceret flere

store studier - blandt andet fra

Australien - der støtter vores observationer.

FAGLIGT STOF

7


FAGLIGT STOF

8

Er sammenhængen mellem motion og

refraktion kausal eller blot en

association?

Det interessante spørgsmål er, om sammenhængen

mellem motion og refraktion

er kausal eller blot en association.

En stor del af den tid de studerende

bruger på fysisk aktivitet udgøres af

cykling, idet mange studerende primært

bruger cyklen som transport middel.

Det kunne derfor være, at den tilsyneladende

gunstige effekt af motion for

eksempel i virkeligheden skyldes en po-

sitiv effekt af lyset, man udsættes for,

når man er udenfor. Men hvis sammenhængen

er kausal, hvordan kan vi så

forklare dette. En mulig forklaring er

en lokal effekt i øjnene forårsaget af

”distance activity” (non-akkommodativ,

non-konvergerende) under fysisk aktivitet.

En anden mulig forklaring er en

systemisk effekt af den fysiske aktivitet.

Man kunne meget vel forestille sig, at

væksthormoner eller andre signalstoffer,

der frigives som et resultat af fysisk

aktivitet er involveret i regulationen af

øjets vækst. For at afklare dette spørgsmål

er der behov for fremtidige studier.

Studerende bør oplyses om deres

øgede risiko for at udvikle myopi

Resultatet af studiet viser en sammenhæng

mellem fysisk aktivitet og myopi

foreneligt med en forebyggende effekt

af motion på udvikling og progression

af myopi. I runde tal kan man sige, at to

timers motion om dagen ser ud til at

kunne forebygge den gennemsnitlige

myopi-ændring som medicinstuderende

oplever.

Herudover bekræfter studiet, at intensiv

faglitteratur-læsning er en risikofaktor

til udvikling af myopi, og at studerende

i begyndelsen af tyverne er mere udsatte

for at udvikle myopi end de ældre

studerende.

Baseret på den eksisterende viden på

området – og resultatet af studiet forekommer

det relevant at oplyse (medicin)-studerende

om deres øgede risiko

for at udvikle myopi – samt at motion

og udendørsaktiviteter ser ud til at

kunne begrænse denne udvikling.

Reference;

Jacobsen N, Jensen H, & Goldschmidt E

(2008): Does the level of physical activity

in university students influence development

and progression of myopia?-

-a 2-year prospective cohort study.

Invest Ophthalmol Vis Sci 49: 1322-

1327.


FAGLIGT STOF

10

Ny medicinsk behandling

af nærsynethed hos børn

Af Øjenlæge Klaus Trier

Det menneskelige øjes længde forøges

gennem barnealderen fra 17 mm til 24

mm. Normalt vil øjet nå sin blivende

størrelse i 14-års alderen, men hos nærsynede

børn er øjets længdevækst for

stor, og standser først i 18-20 års alderen.

På det tidspunkt sker der en generel

modning af kroppens bindevæv (krydsbinding

af collagen, et protein som udgør

størstedelen af bindevævet), hvorved

yderligere længdevækst af det nærsynede

øje ophører.

Nærsynethed er forbundet med forhøjet

risiko for komplikationer som nethindeløsning,

AMD (nethindeforkalkning), og

grøn stær, og rangerer derfor blandt de

2 førende årsager til blindhed i den

vestlige verden.

I Danmark forekommer årligt ca. 600

tilfælde af nethindeløsning, heraf omkring

150 hos personer med en nærsynethed

på -6 dioptrier eller derover. Hvis

den overdrevne længdevækst af øjet i

barnealderen kunne forebygges, og nærsynethed

over -1 dioptri forhindres, ville

skønsmæssigt 300 nethindeløsninger om

året i Danmark kunne undgås. Også et

ukendt antal tilfælde af AMD og grøn

stær ville kunne forebygges. Korrektion

af nærsynethed med briller, kontaktlinser,

laserbehandling eller linseimplantation

forhindrer ikke disse komplikationer.

Tværtimod medfører brug af kontaktlin-

ser eller kirurgiske indgreb en forøget

hyppighed af andre synstruende komplikationer

(infektioner, øjentørhed, udtynding

og tilspidsning af hornhinden,

arvævsdannelse i hornhinden).

I de senere år har dyreforsøg kastet lys

over styringen af øjets længdevækst. For

at opnå et fokuseret billede på nethinden,

skal øjets længde med under 0,1

mm nøjagtighed passe med lysets brydning

i hornhinde og linse. Da øjets

længdevækst ikke genetisk kan programmeres

så nøjagtigt, er det nærliggende

at antage, at der, som i mange

andre biologiske vækststyringssystemer

eksisterer en form for feed-back mekanisme,

der sørger for, at systemet forbliver

funktionelt. Der er fremsat den hypotese,

at øjets længdevækst enten øges

eller bremses som svar på defokusering

af billedet på nethinden, og at denne

mekanisme virker ved regulering af eftergiveligheden

af øjets ydervæg, bindehinden.

Bindehinden består hovedsagelig

af collagen i trådform (80% af tørvægten),

spredte celler, og en grundsubstans

af proteiner påhæftet sukkerstoffer (Fig.

1). Bindehindens evne til varigt at ændre

form under mekanisk belastning bestemmes

af indholdet af collagen og

tykkelsen at de enkelte collagentråde.

Fig. 1. Elektronmikroskopi af bindehinde

fra kanin. Collagentrådene ses

skåret på tværs (tv) og på langs (th). I

midten ses en collagenproducerende

celle (fibroblast). (Foto: Takasi

Kobayashi, Hudafdelingen, Københavns

Universitet, Bispebjerg Hospital).

Ved fødslen er øjet som oftest for kort,

og dermed langsynet. Som svar på et

signal fra nethinden frisættes et collagennedbrydende

enzym i bindehinden.

Dermed blødgøres bindehinden, og det

overtryk, der findes i øjet, presser øjet

ud i en mere aflang form. Når øjet har

nået den rigtige længde, sendes et nyt

signal fra nethinden, de collagennedbrydende

enzymer nedreguleres, og der frisættes

signalstoffer, som stimulerer collagenproduktionen

i bindehinden.

Derved stabiliseres øjets form. Hos nærsynede

børn er denne mekanisme af en

eller anden årsag ude af balance, og

indholdet af collagen samt diameteren

af de enkelte collagentråde i bindehinden

derfor permanent reduceret. Som

følge heraf vil øjets længde hos nærsynede

børn tiltage med helt op til 1 mm

per år, mod normalt omkring 0,1 mm

per år. Den gennemsnitlige længdevækst

af øjet hos nærsynede danske børn i alderen

8-12 år er omkring 0,25 mm per

år, og den tilsvarende øgning af nærsynetheden

omkring 0,5 dioptrier per år.

Efter 14-års alderen vil øjets længdevækst

og øgningen af nærsynetheden

langsomt aftage, for som regel at ophøre

i 18-20 års alderen. Fig. 2 viser den

gennemsnitlige længdevækst af øjet hos

Axial�growth�in�myopes�compared�with�emmetropes.�

Age�7-13�years

0,25

0,2

0,15

0,1

0,05

0

6 7 8 9 10 11 12 13 14

age

Myopes

Fig. 2. Længdevæksten af øjet hos

nærsynede og normalsynede børn i

forskellige aldersgrupper.

Emmetropes�(Jones

et�al,�2005)



100%

80%

60%

40%

20%

0%

Distribution�of�axial�growth�per�6�month�in�myopes�

age�7-13�years

nærsynede og normalsynede børn i forskellige

aldersgrupper, og fig. 3 fordelingen

af øjets længdevækst i forskellige

aldersgrupper af nærsynede børn.

En behandling, der øger bindehindens

indhold af collagen o som øger diameteren

af collagentrådene, må således antages

at bremse udviklingen af nærsynethed.

Det har vist sig, at behandling af

unge pattedyr med 7-methylxanthin, et

nedbrydningsprodukt af koffein, der findes

naturligt i cacaofrugten, ikke blot

øger tykkelsen af bindehinden, indholdet

af collagen i bindehinden, og diameteren

af collagentrådene i bindehinden,

men også forhindrer udvikling af eksperimentelt

fremkaldt nærsynethed. 7methylxanthin

blokerer som moderstof-

7 8 9 10 11 12 13

Fig. 3. Fordelingen af øjets længdevækst blandt nærsynede børn i forskellige aldersgrupper.

fet, koffein, adenosinreceptorer i nervevæv,

men i modsætning til koffein har

det ringe evne til at gennemtrænge

blod/hjerne barrieren. Stoffet har derfor

ingen opkvikkende virkning. Den præcise

virkningsmekanisme er endnu ikke klarlagt,

men kan hænge sammen med en

ændring af dopamintransmissionen i

nethinden. Det er kendt at adenosinreceptorer

og dopaminreceptorer er funktionelt

sammenkoblede, og at blokering

af adenosinreptorer øger dopamintransmissionen.

En 36 måneders klinisk fase II undersøgelse

fuldført af 61 nærsynede børn i

alderen 8-13 år (gennemsnitlig alder

11,3 år) har nu vist at behandling med

7-methylxanthin i tabletform faktisk re-

0.46-0.55�mm�per�6

months

0.36-0.45�mm�per�6

months

0.26-0.35�mm�per�6

months

0.16-0.25�mm�per�6

months

0.06-0.15�mm�per�6

months

-0.05-0.05�m m�per�6

months

ducerer øjets længdevækst. I forhold til

en sammenlignelig gruppe. Således reducerede

daglig behandling med 400 mg

7-methylxanthin længdevæksten af øjet

med omkring 50% over 24 måneder

(fig. 4). I løbet af 24 måneders behandling

med 7-methylxanthin sås et stadigt

fald i øjets længdevækst og en opbremsning

af den stigende nærsynethed, men

efter ophør af behandling bortfaldt

denne effekt (fig. 5). Erfaringerne med

behandlingen rækker foreløbig ikke ud

over 24 måneder, men da effekten ser ud

til at være akkumulerende (større i det

andet år end i det første år), kan der

være håb om at behandlingen er i stand

til helt at normalisere øjets længdevækst,

og dermed helt standse øgningen

af nærsynetheden. Der har ikke vist sig

FAGLIGT STOF

11


FAGLIGT STOF

12


0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

-0,2

nogen bivirkninger af behandlingen,

som heller ikke påvirker kropsvæksten

(ref. 1).

Aktuelt kan behandlingen tilbydes på

basis af magistrel ordination (Glostrup

Apotek). Da ca. 15% af alle nærsynede

børn i alderen 7-13 år har en normal

vækst af øjet (fig. 4-5) og dermed ingen

øgning af nærsynetheden, er det, før

behandling iværksættes, vigtigt at bestemme

øjets længdevækst og øgningen

af nærsynetheden. Hvis øjets længdevækst

overstiger det normale for den

pågældende alder, er det værd at overveje

at påbegynde behandling med 7methylxanthin.

Dosis er 800 mg hver

morgen, dog kun 400 mg hvis kropsvægten

er under 30 kg. Akselængde og

Axial�growth

Jensen�1991�and�Emmetropia�(Zadnik�1997)

-10

0

-0,1 0 10 20 30

Months�from�start�of�trial

Fig. 4. Øjets længdevækst hos nærsynede børn behandlet med 7-methylxanthin. Til sammenligning

ses forløbet hos jævnaldrende nærsynede børn (Jensen H (1991) Myopia progression in young

school children. Acta Ophthalmologica Suppl 69:1-79) og normalsynede børn (Zadnik K

(1997) Myopia development in childhood. Optom Vis Sci 74:603-608).

refraktion bør kontrolleres én gang om

året for at konstatere om behandlingen

har haft den ønskede virkning. Afbrydes

behandlingen, genoptager øjet sin unormalt

høje længdevækst, og nærsynetheden

vil atter øges. Behandlingen må

derfor fortsættes frem til 17-18 år alderen,

hvor nærsynetheden normalt stabiliseres

på grund af den tiltagende krydsbinding

af collagentrådene i

bindehinden.

Da der ikke er nogen mulighed for at

forkorte et øje der allerede er blevet for

langt, er det en fordel at påbegynde behandlingen

så tidligt som muligt.

Desværre opdages nærsynetheden som

regel først når barnet har problemer

med afstandssynet, dvs når den har nået

Jensen�1991

Placebo/7-methylxanthine

7-methylxanthine

Emmetropia�(Zadnik�1997)

en størrelse på omkring –1 dioptri.

Interessant nok har det vist sig, at børn

som senere udvikler nærsynethed, på et

tidligt tidspunkt har opbrugt den reserve



Fig. 5. Øjets længdevækst (A-B) og øgning

af nærsynethed (C-D) hos nærsynede børn

(n=61) før forsøget, under behandling med

7-methylxanthin eller kalkpiller (placebo)(første

år) 7-methylxanthin (andet år),

og efter ophør af behandling (tredje år).

(Ref. 1)

af langsynethed på omkring +2,5 dioptrier

som normalt er tilstede ved fødslen

(fig. 6). Ved 6-års alderen vil et barn som

senere bliver normaltsynet således typisk

have en rest-langsynethed på omkring

+1,25, mens et barn som senere udvikler

nærsynethed allerede på det tidspunkt

har opbrugt sin reserve. Da barnet jo

endnu ikke er blevet nærsynet, har det

ingen symptomer, men vil med stor sikkerhed

senere udvikle nærsynethed. Ved

refraktionsbestemmelse i cycloplegi af

børn ved skolestart vil man derfor kunne

identificere de børn som har risiko for

udvikling af nærsynethed. Hvis øjets

længdevækst over de efterfølgende 6

måneder derefter viser sig at ligge over

det normale for alderen, kan behandlingen

påbegyndes, og barnet har en

chance for at undgå højere grader af

FAGLIGT STOF

13


FAGLIGT STOF

14

Fig. 6. Refraktionsudviklingen hos børn, som senere bliver henholdsvis langsynede (hyperope),

normalsynede (emmetrope), og nærsynede (myope).

(Jones LA, Mitchell GL, Mutti DO, Hayes JR, Moeschberger ML, Zadnik K. Comparison of ocular

component growth curves among refractive error groups in children. Invest Ophthalmol Vis

Sci 2005;46:2317-2327).

nærsynethed.

Ref. 1: Trier K, Ribel-Madsen SM, Cui D,

Christensen SB. Systemic 7-methylxanthine

in retarding axial eye growth and myopia

progression: a 36-months pilot study. J

Ocul Biol Dis Inform (2008) 1:85-93

http://www.springerlink.com:80/content/

h476385114352313/


FAGLIGT STOF

16

Hvilken type solbrilleglas bø

Ca. 80 % af de informationer, der sendes til hjernen, kommer via synet. Det er derfor ikke lige meget,

hvilke brilleglas man ser med - heller ikke, når det gælder solbriller.

Der kan købes solbrilleglas fra billige primitive støbte glas til de nøje beregnede og højt avancerede i topkvalitet.

For brugeren er der utrolig stor forskel på afbildningen, farveopfattelsen, udseendet og komforten.

Det er målet med denne artikel at hjælpe optikeren til at kunne rådgive kunden ud fra ønsker og behov.

Af Ole Riis, optiker

Når man kniber øjnene sammen og kun

ser gennem en smal sprække, forstår

man, hvordan eskimoerne i sin tid blev

inspireret til at udvikle den såkaldte

"spaltebrille". Eskimo-spaltebrillen af

træ hører sikkert til en af de tidligste

former for solbeskyttelse i form af briller.

Den smalle spalte gjorde det muligt

at se uden at blive blændet de steder,

hvor sne og is reflekterede sollyset helt

op til 80%, og samtidig beskyttede brillen

mod sne og kulde.

Sollyset

Mennesket har brug for sollys for at

opbygge D vitamin. Hvis man mangler

D vitamin, vil kroppen reagere tydeligt,

og man bliver i værste fald syg, (D vitamin

er nødvendig for opbygningen og

vedligeholdelsen af knoglerne). Sollys

styrker også kroppens opbygning af

hvide blodlegemer, styrker immunsystemet,

aktiverer kroppens reserver og har

dermed indflydelse på det almene velbefindende.

Men sollyset indeholder også de farlige

ultraviolette stråler. De findes i lyset

hele tiden, man kan bare ikke se dem

med det blotte øje. En vis mængde UVstråling

er i sig selv uundværlig for

kroppen, men større mængder er skadeligt.

UV-strålingen

UV-strålingen er inddelt i tre hovedgrupper,

hvoraf kun UV-A og UV-B

strålerne når jordens overflade. De

kortbølgede, energirige UV-C stråler

(100-280 nm) absorberes næsten fuldstændigt

af jordens atmosfære. Når man

taler om solar UV-stråling, mener man

den del af de UV-A og UV-B stråler, der

når jordens overflade.

UV-C strålingen absorberes næsten

fuldstændigt af jordens atmosfære.

UV-B og UV-A

Hvis man opholder sig i områder med

forøget UV-stråling, f.eks. i solskin, ved

stranden eller i bjerge, har øjnene og

også øjenomgivelserne brug for en god

beskyttelse for at forebygge øjensygdomme

som f.eks. årehindebetændelse

og grå stær. Man kan også blive blændet,

så man ser betydeligt dårligere, og

man kan endda blive såkaldt "sneblind".

UV-belastningen formindskes i storbyer

på grund af smog og gasser, hvorimod

den forøges ved kraftig refleksion af lyset

f.eks. i hvidt sand, sne eller vand.

Nyfalden sne reflekterer lyset helt op til

80%. I højder er UV-belastningen også

større.

Kunstig UV-stråling kan være af stor

nytte for den almene sundhed. Udover

at solarier giver den eftertragtede

brune farve, anvendes kunstig UVstråling

også til behandling af forskellige

hudsygdomme.

Ved almindelige brilleglas til daglig

brug er en total absorption af UVstråling

ikke nødvendig – undtagen i

visse medicinske tilfælde.

Hvordan virker solbriller?

Med en god solbrille er øjnene ikke blot

beskyttet mod UV-stråling, men også

mod blænding. Blænding på grund af

kraftigt sollys medfører nedsat synsskarphed

og kan udløse fysiske reaktioner

som en brændende fornemmelse i

øjnene eller hovedpine. UV-strålerne

holdes tilbage (absorberes) af brilleglasset,

og glassets farve gør, at lyset bliver

dæmpet.

Hvilken farve, der er den rigtige, afhænger

af den pågældende kundes

personlige smag og følsomhed over for

lys og af, hvor og i hvilke situationer,

glasset skal anvendes.

Solbrillen bør desuden være så stor, at

den sarte hud omkring øjnene også bliver

beskyttet.

Nogle mennesker vil have så mørke

briller som muligt, og man kan faktisk

få produceret lysreduktioner på op til

97,5%, hvis man vælger en Zeiss Umbra

coating, der er pådampet både på forog

bagsiden af glasset. Disse glas er

dog hovedsageligt beregnet til medicinske

tilfælde, for ved en lysreduktion

>92% er brilleglassene ikke godkendt

til brug i trafikken i dagslys!

Solbrilleglas behøver heller ikke være så

mørke. Absorptionen kan lægges, så

glasset ikke opfattes mørkt, selvom det

absorberer mellem 80 - 90% af lyset,

(f.eks. Zeiss Skylet® road og sport).

Hvis den blå del af lyset absorberes

mere, som det er tilfældet ved Skylet®

solglas, får man en tydelig stigning i

farvekontrasten. Det giver et behageligt

og klart syn med uanede kontraster.

Kunststof eller mineral?

Forskellige krav til lysreduktionsgraden,

de mekaniske krav til brilleglassene,

brillens vægt og de forskellige styrker

gør, at solbrilleglas leveres i mange forskellige

udgaver af mineral eller kunststof.


jeg anbefale min kunde?

Mineral brilleglas og solbrilleglas kendetegnes

ved, at de har en stor overfladehårdhed,

og de ikke ridses så nemt.

Kunststof brilleglas og solbrilleglas vejer

ikke ret meget og har stor brudstyrke,

men har i de fleste solbrilleudgaver

en mere begrænset overfladehårdhed.

Gennemfarvede mineral solglas

I solglas, der er indfarvet i selve glasmassen,

er lysreduktionen afhængig af

tykkelsen på glasset. Netop på grund af

dette leverer Carl Zeiss f.eks. udelukkende

disse brilleglas uden styrke: Det

brune solglas Umbral 0,0 og det grågrønne

Pioneer 0,0. Begge har i øvrigt

den fordel, at de absorberer meget af

den røde ende af spekteret (varmestrålerne),

i modsætning til kunststof.

Med gennemfarvede solglas med styrke

vil minusglas blive lyse på midten, og

plusglas vil blive mørke på midten.

Coatede mineral solglas

Der kan pålægges en tynd, men hård

brun coating på brilleglas af mineral.

Her absorberes lyset helt ensartet over

hele glasfladen, uafhængig af styrken.

F.eks. leveres Zeiss Umbra coatede brilleglas

med 25, 75 eller 85% absorption.

Spejlcoatings

Nogen synes, spejlbriller er ”seje”, og

hvis man skal lytte til tidens trends, er

de det givetvis også! På spejlglas er det

yderste lag relativt hårdt, men spejlfladen

er mere sart overfor ridser, idet de

vil ses tydeligt.

Der findes også mange andre spejlfarver

på markedet. Det er kendetegnende

for dem alle, at basisglassene skal være

ret mørke for at kunne give den spejlende

effekt.

Kunststof solbrilleglas

Kunststof solbrilleglas farves i farvebade,

hvor farven trænger ind i glassets

overflade. Derfor er farvens intensitet

uafhængig af glassets styrke. Den tid,

brilleglasset opholder sig i badet, er afgørende

for, hvor mørkt det bliver. Der

kan laves alle mulige forskellige farver

og nuancer, også graduerede og sammensatte

farver.

Igen: Hvilken farve, der er den rigtige,

afhænger af den pågældende brillebrugers

personlige smag og følsomhed

over for lys og af, hvor og i hvilke situationer,

glasset skal anvendes.

Modeglas

Der er stadig en tendens i brillemoden

med tonede glas i svagere indfarvning i

alle mulige ”vakse” farver, såkaldte

café-briller. Dette kan ikke kaldes solbriller,

men er derimod et modefænomen,

som naturligvis er velkomment.

Polariserende

Polariserende solbrilleglas har den fordel,

at de vandrette reflekser, der f.eks.

kommer fra vandet og f.eks. en våd vejbane,

når solen står lavt, fjernes af den

særlige effekt i glassene, der udelukker

lys fra vandrette flader.

Det kan være rart især ved bilkørsel,

vandsport og i mange andre situationer,

men man skal være opmærksom på, at

de smukke spejlinger, som man f.eks.

kan opleve i en skovsø, ikke kan ses

med denne type brilleglas.

Farveskiftende brilleglas

Farveskiftende glas er kendetegnet ved,

at de bliver mørkere, når UV-strålingen

øges, og at de bliver lyse igen ved reduceret

stråling. Farveskiftende glas tilpasser

sig hele tiden lysforholdene.

Nyeste version af Transitions

(Transitions VI) er samtidig 100 % UVbeskyttende

og skifter meget hurtigt.

Transitions VI leveres på alle Zeiss' farveskiftende

kunststofglas.

Næsten alle typer brilleglas kan leveres

som farveskiftende. De fleste farveskif-

FAGLIGT STOF

17


FAGLIGT STOF

18

tende kunststofglas indfarves ensartet

over hele glasset, da farven ligger placeret

indeni den forreste side af glasset.

Det er en nem måde at have solbriller

på, men man skal være opmærksom på,

at de ofte ikke er tilstrækkelige til bilkørsel,

og at de kan blive ret mørke om

vinteren, hvor det er koldt, selv uden at

solen er fremme. Glassene reagerer

nemlig på den ultraviolette lysmængde,

der er til stede, hvor man befinder sig.

Indfarvning og lysning er afhængig af

temperaturen og UV-strålingens intensitet.

Jo højere intensitet, UV-strålingen

har, og jo lavere temperaturen samtidig

er, jo mørkere bliver glasset og desto

hurtigere sker indfarvningsprocessen. I

bjergområder om vinteren nås den

maksimale indfarvning derfor hurtigt.

Sommervarme giver mindre indfarvning.

Ved bilkørsel kan den maksimale

indfarvning ikke opnås, da bilruderne

absorberer UV-stråling.

Forhæng – Clip On osv.

De populære forhængere til at sætte på

brillerne er en nem måde at få solbriller

med styrke på, men der opstår mange

reflekser med det ekstra lag glas foran

de almindelige briller.

Har man først én gang prøvet ”rigtige”

solbriller med styrke og antirefleksbehandling,

bemærker man meget tydeligt

forskellen.

Hvorfor er antirefleksbehandling så

vigtig på solbrilleglas?

Ofte hører man, at det ikke er nødvendigt

med antirefleksbehandling på solglas,

fordi reflekserne ikke opfattes på

grund af farven i glasset. I virkeligheden

virker reflekser på farvede brilleglas

væsentligt mere generende både

for brillebrugeren og for dem, der ser

på én, end de gør på almindelige brilleglas

uden farve. Ved at se på forholdet

mellem det lys, der forsvinder på grund

af reflekser og det effektive lys, bliver

det mere forståeligt:

Ved et brilleglas med brydningsindeks

1,525 uden farve og antirefleksbehand-

ling er forholdet mellem det generende

lys og det effektive lys ca. 9,0%, og ved

et solbrilleglas uden antirefleksbehandling

er det ca. 19,7%. Jo mørkere glasset

er, jo mere generende er reflekserne.

Ikke mindst af funktionelle årsager bør

man derfor vælge et solglas med en

god antirefleksbehandling.

Graduerede solbrilleglas

Udover helfarver fremstilles graduerede

farver også ved hjælp af dyppemetoden,

så absorptionsgraden i brilleglasset

aftager kontinuerligt fra toppen til

bunden af glasset. Graduerede solglas

er velegnede til situationer, hvor lysforholdene

ændrer sig i takt med øjnenes

bevægelse nede fra og op. Derfor er

funktionen velegnet, når man kører bil,

men man kan diskutere, hvor velegnede

disse glas er til f.eks. en tur på stranden

eller lign. Derfor vil valget af farve igen

hænge sammen med kundens personlige

smag.

Kontrastforøgende solglas

På basis af videnskabelige undersøgelser

og talrige tests er der udviklet kontrastforøgende

solbrilleglas. De er specielt

designet til situationer, hvor det er

nødvendigt med forøget UV- og blændebeskyttelse,

og hvor der samtidig

stilles store krav til kontrasterne.

Sportsgrene som golf, sejlsport, skisport,

motorcykelløb, cykelløb og flyvning

dyrkes ofte under ekstreme lysforhold,

og her er et kontrastrigt syn

afgørende – først og fremmest af sik-

kerhedsmæssige årsager. Naturligvis

kan alle andre også få glæde af disse

glas.

Kontrastforøgende solglas kan i dag

også fås med polariserende virkning.

Det er især en fordel ved bilkørsel og

færden på eller ved vandet.

Det specielle ved kontrastforøgende

solbrilleglas er, at en stor del af det blå

lys holdes tilbage.

Hvad betyder det, at den blå del af

lyset dæmpes?

Direkte sollys spredes, og spredningen

er kraftigst i den blå del af lyset.

Farveopfattelsen bliver påvirket af

dette, da alle farver kommer til at indeholde

en lille del blåt. Det er derfor, at

himlen opfattes blå.

Den lille blå del gør, at alle farver forskydes

hen imod det blå område. Jo

tættere farverne ligger på hinanden, jo

dårligere opfattes kontrasterne imellem

dem. Det resulterer i slørede kontraster

og uskarp afbildning, som især er generende

i skarp sol, på vandet, eller i diset

vejr. Hvis det blå synlige lys dæmpes,

stiger kontrasten tydeligt.

Der er endnu en årsag til, at man opnår

kontrastrigt syn, når det blå lys dæmpes.

I øjet brydes de blå stråler mest og

samles foran nethinden og overstyrer

dermed de andre farver – afbildningen

bliver uskarp. Kontrastforøgende solbrilleglas

reducerer den blå del af lyset

på en sådan måde, at man får et skarpere

syn.

Skylet® solglas fra Carl Zeiss har højere

transmission i det område, der er særlig

følsomt for øjet, (Vλ = 555 nm), end

almindelige solglas har. På samme absorptionstrin

opfattes Skylet® solglas

derfor objektivt lysere, men har samtidig

den samme lysbeskyttelse. Der, hvor

øjets følsomhed er størst, dæmpes lyset

normalt, og derfor opleves disse glas

lysere end de egentlig er.

Den kontrastforøgende virkning kan

bedst opleves i det fri ved at prøve

Skylet® solglas. En sammenligning med

almindelige solglas viser lysningseffekten.

Carl Zeiss leverer f.eks. 3 forskellige farver,

nemlig fun, road og sport.

Fun er det lyseste Skylet® solglas med

70% absorption. Særlig velegnet til diffust

lys, dårligt vejr og dårlige lysforhold.


FAGLIGT STOF

20

Road er det universelle solglas med

80% absorption. Mange bilister, motorcykelkørere,

sejlere, surfere, vandrere,

golf- og cykelsportsfolk sætter pris på

den farve kontrastforøgende virkning i

mellemstærkt til stærkt solskin.

Skylet® Sport med 90% absorption anbefales

især til skarpt solskin og kraftig

blænding, f.eks. i bjergene og på vandet.

Husk, at glasset er mørkt hvis en

sejler f.eks. bevæger sig ned i kahytten,

så vil han opfatte det mørkt! Tænk på

dette og lignende eksempler, når kunden

er fuldstændig afhængig af glasstyrken.

Kontrastforøgende glas bør så

vidt muligt demonstreres i det fri, og

man skal lige have glasset foran øjnene

i lidt tid, før man kan vurdere det.

100% UV- absorption, farver og

kvalitet

Solbriller skal som et mindstekrav tilbageholde

alt UV-lys for at skåne øjnene.

De allerfleste solbriller på markedet opfylder

dette krav i dag. Der skrives af

og til, eller oplyses i radio eller TV, at

selv helt billige solbriller beskytter udmærket

mod UV og har 100% UVabsorption,

men hvad hjælper det, hvis

man får hovedpine af at gå med nogle

brilleglas med en elendig afbildning?

Som med så meget andet hænger forholdet

mellem pris og kvalitet også

sammen, når det gælder solbriller og

farvede brilleglas. En ordentlig afbildning,

farve og komfort får man naturligvis,

når man vælger en god kvalitet.

Hvilken farve, der er den rigtige, ja –

her ville det måske være fristende at

foreslå bestemte farver, men det afhænger

som tidligere nævnt helt af den

pågældendes personlige smag, stil og

følsomhed over for lys. Det afhænger

også af, hvor solbrillerne skal bruges og

i hvilke situationer.

Det kan anbefales, at kunden vælger en

farve, som han eller hun synes er rar at

se med. Lad være med at lade kunden

se mod solen, når der prøves solbriller -

omgivelserne skal derimod vurderes

ved, at kunden ser gennem glasset, og

kunden skal naturligvis også kunne lide

farven. Se evt. også efter om glasset

forvrænger. I virkeligheden handler det

om at fornemme, om kunden har det

rart med brillen, og kan få opfyldt sine

krav til en solbrille.

Det er ikke alle farver, der er velegnet

til brug i trafikken – f.eks. er det vigtigt,

at man kan se signalfarverne.

Under alle omstændigheder bør man

holde sig fra helt blå glas eller andre

ekstreme farver, hvis glassene skal være

effektive. Vær opmærksom på producenternes

bemærkninger om de enkelte

glasfarvers egnethed til brug i trafikken,

da det er vores pligt som optikere

at oplyse kunden om det.


FAGLIGT STOF

22

Sikker solbadning med UV-beskyttende

kontaktlinser og solbriller

Husk altid at beskytte øjnene mod solens

ultraviolette stråler, specielt i sommersolen.

De kan give smertefuld øjenbetændelse,

lede til synsnedsættende

ændringer i hornhinden og give grå stær

før tid. Solbriller i kombination med

kontaktlinser med indbygget UV-filter

beskytter øjnene under sommerens

mange udendørsaktiviteter.

Et nyt studium viser, at den UV-stråling,

som rammer øjnene om sommeren, er

kraftigst morgen og sen eftermiddag.

UV-strålingen trænger igennem selv i

skyet vejr, og det er altså vigtigt at beskytte

øjnene mod UV-stråling i sommermånederne.

For mange er solbriller med UV-beskyttelse

et naturligt valg, selvom solbriller

ikke giver fuldstændig beskyttelse mod

UV-stråler. Strålerne trænger ind mellem

brillestellet og ansigtet, koncentreres

af hornhinden og sendes mod øjets

linse. Kontaktlinsebrugere, eller de der

gerne vil skifte fra briller til kontaktlinser,

kan tale med deres optiker for at

sikre sig, at deres kontaktlinser har UVbeskyttelse.

”Ofte ved folk ikke ret meget om, hvor

vigtigt det er at beskytte sig mod UVstrålingen.

I dag kan vi tilbyde næsten

alle vores kunder kontaktlinser med UVbeskyttelse.

Ved at bruge solbriller og

kontaktlinser med UV-beskyttelse samtidig

kan man beskytte sig ekstremt effektivt

mod stråling”, siger Bo

Lauenborg, kontaktlinseoptiker i

Kontaktlinse Instituttet.

På havet og på søer øges eksponeringen

for solens ultraviolette stråling med op

til 30% på grund af reflekser i vandoverfladen.

3 Lyst sand reflekterer 25% af

UV-strålingen, og i skyggen rammes

øjnene af ca. 50% af solens direkte UVstråling.4

Børn er ekstra følsomme over

for UV-stråling. Derfor er det vigtigt at

beskytte øjnene allerede i en ung alder.

UV-stråling påvirker øjet på forskellige

måder. Risikoen for ondartede svulster i

øjenlågene øges. Hornhinden og binde

hinden kan tage skade, hvilket kan give

smertefuld øjenbetændelse, såkaldt sneblindhed.

Langvarig UV-stråling fra solen

kan betyde, at hornhinden bliver grumset

og gør øjets linse tåget, dvs. grå

stær.

”For at undgå akutte skader og forskellige

alvorlige kroniske øjensygdomme, er

det vigtigt at beskytte sine øjne”, siger

Bo Lauenborg, kontaktlinseoptiker i

Kontaktlinse Instituttet.” Man bør være

lige så omhyggelig med at beskytte sine

øjne som sin hud mod den skadelige

stråling”.

Almindelige spørgsmål om UV-beskyttelse og kontaktlinser

Hvilke fordele er der ved kontaktlinser med indbygget UV-beskyttelse? 5

1 De hjælper med at modvirke UV-skader i øjet indre struktur og ydre dele.

2 De beskytter mod den sidestråling og reflekterende stråling, som solbriller

og bredskygget hat ikke helt beskytter imod.

3 Kontaktlinser, som er mærket med ’UV-beskyttelse’, har indbygget perma

nent beskyttelse mod UV-stråling.

4 Den stråling, som finder vej ind mellem ansigtet og solbrillestellet, kan

være mere skadelig end den stråling, som rammer hornhinden lige forfra.

UV-linser har vist sig effektive til at beskytte øjnene mod UV-stråling fra siden. 6

5 CM, UV-Blocking Contact Lenses Play Unique Role in Protecting Patients’ Eyes.

Refractive Eyecare®. December 2005. NB: UV-absorberende kontaktlinser erstatter ikke

solbriller med UV-beskyttelse, eftersom de ikke dækker hornhinden og det omkringliggende

område fuldstændigt.

6 McCarthy, CA, et al. Attributable risk for cataract to prioritize medical and public

health action. Invest Ophthalmol, Vis Sci 2000, 41 (12): 3720-5.


Almindelige spørgsmål om UV-stråling

1. Hvad er UV-stråling?

Ultraviolet (UV) stråling er, ligesom synligt lys, røntgen eller radiobølger, en slags elektromag

netisk stråling. En vigtig egenskab ved elektromagnetisk stråling er dets bølgelængde.

UV-strålingens bølgelængde er noget kortere end for synligt lys.

2. Hvor kommer UV-stråling fra?

Mennesker eksponeres først og fremmest for UV-stråling fra solen, men også fra kunstige

strålekilder, f.eks. visse lampetyper og elektronisk svejseudstyr.

3. Er UV-stråling farlig?

UV-stråling kan skade hud og øjne, både akut og på sigt. Akutte skader er brandskader

(solskoldning) for huden og sneblindhed (hornhinde/bindehinde-betændelse) for øjnene.

Kronisk eksponering for UV-stråling indebærer en øget risiko for øjensygdomme, f.eks. tågede

hornhinder og grå stær. På sigt kan UV-stråling øge risikoen for hudkræft og give huden

rynker. UV-stråling kan også hæmme immunforsvaret.

4. Hvordan kan jeg beskytte mig mod UV-stråling?

Skygge beskytter delvist, og en bredskygget hat beskytter mod stråling oppe fra. For at

beskytte øjnene optimalt bør man bruge solbriller, der slutter tæt til ansigtet. Kontaktlinser

med UV-beskyttelse beskytter hornhinden og det indre øje helt. Hvor meget beskyttelse ens

hud har brug for, er afhængigt af, hvor følsom den er.

5. Er der nogen fordele ved UV-stråling?

UV-stråling stimulerer D-vitaminproduktionen i huden, men det kræver kun små mængder

UV-stråling. UV-stråling kan også anvendes til en række medi cinske behandlinger, frem for

alt af psoriasis. Her anvendes kunstige strålekil der, og behandlingen udføres af medicinsk

personale.

Kilde: SSI, Statens strålskyddsinstitut (Swedish Radiation Protection Authority)

FAGLIGT STOF

23


FAGLIGT STOF

24

Hold på Hat og Briller!

SPRING SUMMER FASHION 09

Af Af Marie Nielsen

Kindkys på kindkys. Du står i vip-køen

og er lige ved at entrere den evigt foranderlige

internationale modeverden.

Husk solbriller, gerne Chanel, da man

ikke kan sidde i spot lights’ene på første

række og kimse med øjnene. Det gælder

om at strække nakken lang, holde hovedet

koldt og frem for alt bevare blikket

fæstnet mod catwalkens første indgang.

Trods alt hysteriet, findes der ikke et

bedre sted i hele verden at hente inspiration

og få et indblik i, hvad der rør og

gør sig i modeindustrien, end på de festlige

catwalks til årets største modeshows.

Læs videre her og bliv ført igennem

hvilke trends, tendenser, farver og

silhuetter der kendertegner foråret,

sommeren og den første del af efteråret,

så du er klædt på til at matche brillen til

de blændende 2009 looks.

En af de trends der kendertegner forårskollektionerne

2009, hos de førende

modehuse som Chanel, Marc Jacobs,

John Galliano, Hermés og high street

brands som Diesel Black Gold; er hovedbeklædning.

Men spørgsmålet er hvilke

briller matcher man med hat og turban?

HEADWEAR

På catwalken ser vi hovedbeklædninger

som aldrig før. Det er alt fra turbaner,

hatte, head-wraps og detaljerede tiaraer

med perler og sten, til store hårsmykker

og pelshuer, der helst skal ligne noget

fra en Russisk prinsesses garderobe. Vi

taler kort sagt luksus og lækkert håndværk.

På catwalken til Chanels Pre-Fall show

blev den ene perlebroderet tiara vist efter

den anden sammensat med eksklusiv

beklædning, der kunne have været taget

ud af et eventyr om en ung Byzantinsk

kejserinde. Karl Lagerfeld havde kreeret

kollektionens fuldendte luksuriøse look

ud fra temaet ”Paris-Moskva”, designet

til at vise de Franske broderier, skræddere,

hattemagere, guldsmede og skomageres

færdigheder, som modehuset

støtter. Man må sige håndværket excellerede

i dette show, der førte publikum

igennem en eksotisk tilbagerejse i Coco

Chanels historie med inspiration fra den

Russisk ballet, konstruktivisme,

Byzantinske smykker og Slaviske folkesagn.

Hos Marc Jacobs var referencerammen

en helt anden, selvom looket var lige så

overdådigt og chic i sammensætningen

med lag på lag af delikate stoffer, en

stærk farvepalet, flotte halskæder, og

flade stråhatte – sat frækt på skrå.

Stilmæssigt beskrev Mr. Jacobs kollektionen

med kodeord som: ”Amerika,

Broadway, kvindelig og country”. De

cool flade stråhatte med de lange

prærie-nederdele, feminine skjortebluser

og taljerede jakker blev piftet op med

store farverige smykker, bælter, tasker

og rå solbriller, der uden tvivl blev til en

gennemført, hyber moderne og sofistikeret

opdatering af livet på prærien.

Apropos solbriller, bør man ikke være

bange for at matche markante stel med

markante hatte. Hos Marc Jacobs var

stylingen med de kække stråhatte tilført

en ligeså stærk og markant solbrille med

en farvet kant, der gjorde looket endnu

mere råt og lækkert.

I John Gallianos SS/09 reday-to-wear

kollektion trak man ligeledes på historien,

fra den engelske kunsthistorie med

navne som James Gillray, en 1800-tals

karikaturtegner, til ”The Queen Mum” og

Napoleon, hvilket kan ses på kollektionens

ekstreme hovedbeklædning: Høje

fjer-militær hatte alá den danske

Dronnings livgardes, såvel som de overdimensionerede

tværsatte

Napoleonshatte, og himmelhøje parykkrøllet–1700-tals–frisurer.

Ligesom vi så militær-inspirerede detaljer,

snit og vidunderlige hatte med fjer

til showlaunchen for Diesels Black Gold

label under New Yorks modeuge.

COLORS

Stærke farver præger sommerens cout-


ure mode. Vi taler stærk gul, varm gul

og guld, guld, guld. Det bliver også tid

til at hoppe i de knaldrøde klæder. Vi taler

både lysende rød, vinrød og pink nuancer.

Vi taler alt med mønstre, tern og

striber i et lag på lag miks af stærke farver

med metallisk blå, grå og sølv smidt

ind. Disse tendenser ses både hos modehuse

som Louis Vuitton, Prada, danske

Peter Jensen, Miu Miu, Dolce &

Gabbana, samt Marc Jacobs og Chanel.

Det er et skønt og legende sommer/efterår

vi går i møde. Moden udfolder

sig i dets bedste flor og det handler

om at sammensætte og matche farver

til et sofistikeret og sexet look, med

både hat og brille, smykker og tasker. Så

hvis du går og gemmer på en indre

pynte-dukke, er tiden endelig kommet

til at slippe den løs.

LAYERS

En anden tendens, der kendetegner

sommer- og efterårsmoden er, at tøjet

skal sammensættes i et elegant virvar af

farver, stoffer, teksturer og mønstre. Den

tendens var især markant hos luksusmærkerne:

Marc Jacobs, Chanel og Louis

Vuitton. Det syntes, at intet gik forbi

Marc Jacobs bevidsthed – alt blev sat

sammen i et stort festligt miks både i

Marc Jacobs-kollektionen, og også i

genskab som creative director for modehuset

Louis Vuitton.

Selv en bondepiges forklæde blev vendt

og drejet til det højst usandsynligt, blev

redefineret til et nutidigt chic storby-

prærie look. ”Det handler om glæden

ved at klæde sig på!” udtalte Marc

Jacobs efter sit eget show, og det blev

slået fast på catwalken, hvor vi fra top

til tå så legende lag-på-lag detaljer.

Skoene er høje (igen) og fyldt med

smykker, fjer og tingeltangel. Vi skal sige

farvel til skoen som praktisk foranstaltning

og modtage skoen som et kunstnerisk

smykke.

Ligeledes klang sommeren og efteråret

også hos Louis Vuitton. Her spankulerede

modellerne frem og tilbage i et

væld af ultra korte shorts og nederdele,

sat sammen med korte jakker med skulderpuder,

glitter bluser, elegante bredbenede

højtaljede bukser, stylet med storladne

kraftige halskæder, bælter og

øreringe snøret i skind og læder, samt

overpyntede sko og tasker i et look der

bedst kan beskrives som ”Pariser chic

møder Afrikansk stamme”.

FAGLIGT STOF

25


FAGLIGT STOF

26

METALLIC ILLUMINATION

Vi kvinder elsker ting der glimter. Det

hersker der ingen tvivl om. High street

mærker som fx American Apparel har allerede

hittet internationalt med top salg

af glimtende metalliske gamacher. På

Spring/Summer catwalken ser vi ikke

bare glitrende ben, men også kjoler,

bælter og jakker, som skal have et mørkt

metallisk glimt. Og det skal din taske og

dit modetilbehør også. Alt glimter i enten

brændt metal som guld og bronze

eller i sølv, blå og mørke nuancer. Vi taler

altså ikke elektriske neonfarver, men

varme elegante detaljer med et metallisk

glimt, som bl.a. ses hos Balenciaga,

Prada og Marc Jacobs. Nicolas

Ghesquière der er chef designer for

Balenciaga fortæller at han har leget

med teksturerne for at udforske det

skinnende element, om det er mat eller

glimtende, om det reflekterer eller absorberer

lyset. Resultatet blev en forførende

”sci-fi couture” kollektion med

metalliske varianter af motorcykel jakker,

flotte tæt tilskåret herrejakkesæt i

sort og mørkeblå, og en grand finale af

glimtende ”prinsesse-på-isen-kjoler” i

sølv, grøn, blå og pink toner.

EYEWEAR AND FASHION?

Som altid kan det være svært at matche

tendenser indenfor to forskellige brancher,

især når man har med den omskiftelige

modebranche at gøre. Alligevel

kunne det være interessant at kigge på,

hvordan sommerens mode kan matches

med det sidste nye på eyewear fronten.

Optikeren spurgte tre af Danmarks

største kanoner indenfor optikbranchen,

ProDesign, Ørgreen og Bellinger om at

komme med deres bedste bud.

Selvom den optiske branche er lige så

innovativ, teknisk og omhyggelig, hvad

angår designprocessen, og drager inspiration

fra mange af de samme kilder,

som moden, har vi at gøre med et produkt,

med en meget længere tidshorisont.

”Forbrugeren skulle gerne føle at

de har et par briller, der er moderne i

hvert fald i 1-2 år. Derfor arbejder vi

med et design, der er mere tidløst. Vi vil

gerne have at optikeren, der kigger i vores

katalog, ikke er slave af nuet og hvad

moden dikterer, men har en længere horisont

for øje”, fortæller chefdesigner

Allan Rasmussen, om designæstetikken

hos det internationale brillefirma

ProDesign.

”I vores designproces holder vi os orienteret

om, hvad der foregår i modebranchen,

men det er ikke nødvendigvis der,

vi henter vores inspiration. Vi skeler mere

til interiør design, livsstilsprodukter, arkitektur,

fx møbler, eller bildesign. Alt fra

et dørhåndtag til en computer-mus”, siger

designeren, der har siddet i designersædet

siden 1999 og fulgt ProDesign til

dørs med en international succes, der

tæller kontorer i 5 lande, en produktion

på mellem 5-600 nye briller om året,

hvoraf halvdelen går til USA, og en flot

position som et af designbrillens top 5

mest markante i branchen på globalt

plan.

”Vi designer for DEM ikke for OS” fortæller

Allan Rasmussen om ProDesigns

force, som han beskriver som værende at

bibringe markedet nyheder, med et design

der stiler mod personlighed mere

end personer. ”Vi vil gerne have at vores

briller signalerer noget venligt og imø-


FAGLIGT STOF

28

dekommende – fx en attitude som gør

at man gerne vil gå op og begynde at

snakke med en og lære vedkommende at

kende, fordi brillen signalerer et glimt i

øjet.”

Ørgreen Optics er et af de yngste i branchen

med sine kun 10 år på bagen.

Alligevel har de på bare få år lagt sig i

spidsen af markedet og er bredt anerkendt

internationalt for innovation på

højeste plan. Chef designer Henrik

Ørgreen fortæller ”Vores design og

æstetik har udviklede sig fra en baggrund

i ekstrem action sport, undergrundskultur

og streetart-miløet til et

firma der står for udvikling, innovation

og høj kvalitet.”

Ørgreens bedst kendte brille er den tofarvet

Titanium brille med ”de åbne”

stænger, der bliver produceret i Japan.

Firmaet er toneangivende indenfor retning

og farver og i designprocessen ses

modellen fra begyndelsen mere som en

skulptur, end et typisk brilledesign. ”Vi

henter inspiration fra alt fra

Amerikanske biler, gamle flyvemaskiner

til vingerne på en ørn. Ørgreens koncept

er at udfordre typiske forventninger til

optisk design, hvilket gør vores design

visionært i en kombination af præcision

og bevidsthed om detaljer”, forklarer

Henrik Ørgreen. Hans bud på sommerens

briller er bl.a. de to styles Vanquish og

Naked vist her.

(Billeder: Orgreen vanquish & Orgreen

Naked)

Claus Bellinger startede brillefirmaet

Bellinger med sin kone i deres kælder

tilbage i 2003. Siden da har de kun oplevet

forretningsmæssig fremgang. I dag

er Bellinger en international virksomhed,

der sælger farverige briller i ca. 40

lande. Bellingers mærkevare er de udskiftelige

stænger, som de var først på

markedet med i sin tid. ”Jeg giver ikke

meget for modehuse som Gucci og

Prada, der bruger alt deres krudt på

marketing og branding i stedet for produktudvikling”,

fortæller Claus Bellinger,

da tilspurgt om hans holdning til eyewear

design, der er vokset ud af globale

luksus brands. Han ligger derimod større

vægt på selve designprocessen, ny teknologi,

farvevalg og formgivning, bl.a.

har han været meget optaget af at

hente inspiration hos arkitekt-guruen

Werner Panton over årene.

Angående produktudvikling har Bellinger

valgt at investere solidt i nye tekniske

løsninger som led i deres produktplanlægning.

Det ser ud til at have været et

klogt valg. Bellinger er de allerførste til

at introducere kulfiberbrillen på det optiske

marked. Kulfiber er et splinternyt

og eksklusivt materiale at arbejde med.


Det bliver blandt andet brugt indenfor

mode og interiør, men også til produkter

som ure, cykler, biler og fly. Her ses den

nye kulfiber brille, kaldet Blac, både med

de moderigtige runde glas (modellen

Killard) og en mere klassisk style, der

hedder Bolina. De rundformede stel med

associationer til ikonet John Lennon, ses

både hos Marc by Marc Jacobs og hybes

af adskillige modekendiser til at blive

forårets store eyewear trend.

Sommetider overraskes vi af kendissernes

personlige stil, der ofte er fuldstændig

fjernt fra, hvad verdens top desig-

nere har vist på catwalken. Ikke desto mindre

kan det, hvad skuespillerne og popstjernerne

flasher, være lige så toneangivende

for sæsonens tendenser. Dem, der er

værd at holde et øje med, er supermodellerne

Kate Moss, Agyness Deyn og Chloë

Sevigny, hvis du vil være på forkant med

modens hotteste trends dette forår og efterår.

Kilde: STYLE.COM

NB: Angiv venligst designer navnet som

credit til de catwalk billeder I vælger at

bruge.

FAGLIGT STOF

29


FAGLIGT STOF

30

OPTI MÜNCHEN 2009

”Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn og andre vindmøller” siger et kinesisk ordsprog.

Med den aktuelle krise over os, var dette års OPTI messe i München næsten for spændende at få hul på.

Messen var særdeles velbesøgt. Endnu vigtigere for os som deltog: Der blev handlet rigtig flot ind og de

tyske optikere viste til vores store glæde, at de tør tænke progressivt og satse på et nyt brand.

Af Jacob Kilsgaard

For Kilsgaard Eyewear var dette en debut

som udstillere på OPTI, så vores

sammenligningsgrundlag på forretningssiden

er selvsagt begrænset. Vores tyske

distributører havde travlt med at optage

ordrer, alt imens brugte vi tiden på at

danne os et overblik over stemningen på

markedet og snuse til, hvor kunderne

mener tendenserne flytter sig hen. Som

herhjemme er trenden i Tyskland meget

afhængig af, hvilken del af landet man

besøger. Optikerne fra de større tyske

byer, er ofte længere fremme i skoene

og lettere at flytte. De tyske optikere

ved, at de bliver nødt til at være på kant

med deres sortiment for at kunne være

med i spidsen, hvor konkurrencen er

hård.

Innovatorerne fik en ”forlomme”, men

den var tom

Ét af de mere interessante tiltag ved

årets messe var OPTI-BOXEN. Denne BOX

er et tilbud til newcomers i branchen.

OPTI har brugt lang tid på at lancere

dette nye koncept, der har som vigtigste

formål at ”nurse” nystartede virksomheder.

Brands må max være 2 år gamle, og

de tilbydes en færdigbygget stand, som

udstilleren selv kan sætte sit præg på, til

en særdeles overkommelig pris. Det er et

fremragende tilbud til nystartede virksomheder.

En voksende messe som OPTI

er et ideelt forum til at introducere et

nyt brand. For besøgende optikere giver

OPTI-BOX’en en helt unik mulighed for

at købe stel, de ellers ikke ville snuble

over på andre messer eller blandt repræsentanterne.

Det var kærkomment,

at én af de større messer tog dette initiativ!

OPTI-BOXEN havde været en fremragende

idé, hvis bare nogen havde benyttet

sig af den! Deltagelsen var en total

fiasko, og det er ret ærgerligt. Idéen var

jo netop at lokke de helt små firmaer til

og give dem mulighed for at konkurrere

på lige fod med de etablerede mærker.

Den tomme BOX kan skyldes, at der blot

ikke var nogle nyere brillevirksomheder,

eller at messen måske har været for

dårlig til at reklamere for OPTI-BOX’en.

Hvad er så trenden?

I bund og grund er det helt umuligt at

sige ret meget om trends uden at lyde

både opblæst og selvfed. Det eneste,

man afslører ved at tale om trends,l er

ens egen foretrukne fortolkning af verden.

Og den kvalificerede tolkning giver

jeg gerne her.


Igennem det seneste års tid har ordlyden

blandt de danske optikere været, at stellene

skal være store og gerne i retrostil.

Visse brands ser umiddelbart ud til at

være rørende enig i denne trend; Funk,

E7, Fleye, Freudenhaus (og Kilsgaard

Eyewear), mens andre som Prodesign og

InFace stadig holder fast i de mindre faconer

og alsidige farvekombinationer.

Vores erfaring hos Kilsgaard Eyewear er,

at det primært er Danmark og enkelte

andre lande som Holland og England,

der efterspørger de større styles.

Acetaterne er på vej ind i kollektionerne

igen, og her er det stadig de klassiske

farver, der holder stik: Sort, brun og havana.

Især E7 har med deres eksisterende

kollektion gjort det fremragende, de

rammer en stil der er super aktuel.

Jeg tror, at indkøberne og slutbrugerne

rundt omkring i landet skal være forsigtige

med at spørge, hvad brillemoden er

i år. Man vil sjældent få et entydigt svar.

I hvert fald skal man passe på at svare

fuldstændigt entydigt. Et simpelt svar er,

at folk fokuserer mere på designet frem

for navnet. - Det var også på tide. Alt

for længe har godt design været lig

med, at der stod navnet på et italiensk

modehus i guld og Swarowski med store

typer på brillestængerne. Folk er heldigvis

begyndt, også internationalt, at ef-

terspørge produkter, som de ikke møder

på næseryggen af alle deres venner og

kollegaer. Endvidere virker det til, at folk

er begyndt at sætte mere pris på enkelthed

og rene linier i designet.

Så tilbage til det herlige ord ”trend”:

Dem, der bruger ordet ”trendy”, er det

nok ikke! Verden drejer rundt og snapper

konstant efter sin egen design hale, igen

og igen. Der opstår det vi kalder retro

eller klassikere. Det at navigere i skoven

af tendenser handler udelukkende om at

bide i det æble, man selv tror på.

OPTI vs. SILMO og MIDO

Men har vi brug for OPTI, og hvad kan

den, som de andre messer ikke kan? På

OPTI er det først og fremmest let at

danne sig et overblik over for de besøgende.

Alle de vigtige spillere er til

stede, og det gør indkøbet overskueligt

og effektivt OPTI er efter min vurdering,

et fremragende alternativ til de større

søskende; SILMO og MIDO. Det er dyre

messer at deltage i, ikke mindst som besøgende:

Dyre restauranter, dyre hoteller.

Omgivelserne har for længst luret,

hvornår de store messer løber af stablen.

Sådan er det ikke helt med OPTI messen.

Den ligger i München, 1113 km fra

Århus (som med rette kan kaldes ”byen

hvorfra alt godt design udspringer”)

altså en køretur på godt 10 timer og så

er der tid til en god lang frokost på en

af de storartede restauranter langs

Autostrada’en.

OPTI messen havde ikke desto mindre et

par problemer med at kommunikere tydeligt

og kende sin egen plads i messehistorikken.

Messearrangøren fortalte

stolt om TRENDHALL som et nyt tiltag.

Ifølge ham var OPTI vist nok den første

større messe, hvor man havde samlet

trend- og fashionmærkerne under ét og

samme tag. Vi påpegede (uden at lyde

nedladende), at det vist var Vision Expo,

der for godt og vel 20 år siden var de

første, der lavede en sådan hal, og at

samtlige store messer rundt om i verden

siden har haft en sådan. Han blev glad

for denne information. OPTI havde

”glemt” tydeligt at fortælle kommende

messedeltagere, at de i år tilbød den

særlige Trend-hall, C4. Det betød desværre,

at de udstillere, der havde ladet

sidste års standbestilling løbe videre,

ikke havde mulighed for at udstille i den

eftertragtede Trend-hall, da de opdagede

den.

Det er en stor skam, at OPTI-BOX’en ikke

blev en succes; det havde været et fremragende

forum til indkøb for selvstændige

optikere, der ønsker at skille sig lidt

ud fra mængden. Jeg håber, at der vil

være mere bid på den idé næste år.

Alt i alt var det en effektiv og velbesøgt

messe, der for de besøgendes vedkommende

er et fremragende alternativt

indkøbsforum.

FAGLIGT STOF

31


FAGLIGT STOF

32

Refraktion bliver

højteknologisk

- En ny metode til optimering af brilleglas

Lars Mendel

Introduktion

På SILMO 2006-messen i Paris præsenterede

Carl Zeiss Vision for første gang

et nyt koncept for offentligheden:

i.Scription – en helt ny metode til optimering

af brilleglas. Her bliver lavere ordens

aberrationer målt i øjet korrigeret,

og højere ordens aberrationer bliver taget

med ved optimeringen af glassene.

Glas, der beregnes på denne måde, bliver

produceret med maksimal nøjagtighed

og garanterer derfor bæreren en grad af

individualitet, som hidtil ikke har kunnet

lade sig gøre på dette område.

Hvad er i.Scription?

Navnet i.Scription står for en optimeringsalgoritme,

der også medtager

højere ordens aberrationer i øjet ved beregning

af brilleglas (Fig 1). Disse aberrationer

er årsag til reduceret visuel

kontrast eller dårligt syn ved lavt lysniveau

eller om natten.

Øjenlægen/optikeren sender de subjektive

refraktionsoplysninger til Carl Zeiss

Vision sammen med de aberrationer, der

er målt med det nye bølgefronts-aberrometer

fra Carl Zeiss Vision.

På basis heraf er det nu muligt at be-

Fig. 1: Måleresultat fra i.Profiler.

Forskellige farver repræsenterer højere

ordens aberrationer.

regne en optimeret brillestyrke med

i.Scription. I kombination med specielt

udviklede produktionsteknikker kan

øjenlægen/optikeren nu give patienten

brilleglas, der er blevet optimeret på

denne måde. Disse garanterer et optimeret

syn under alle forhold, specielt i tusmørke

og om natten.

Måling af øjet med i.Profiler

i.Profiler er et helt ny måleapparat, der

analyserer det menneskelige øje med høj

præcision og således bestemmer synsfejl,

specielt bølgefronts- aberrationer (også

Fig. 2: Fuldt automatiseret i.Profiler

fra Carl Zeiss Vision.

højere ordens aberrationer). Carl Zeiss

har allerede mange års erfaring med

denne målemetode. Inden for oftalmologien

bruges den f.eks. til at forberede

og understøtte refraktiv hornhindekirurgi.

Carl Zeiss Vision har nu forbedret

denne teknologi for at kunne levere en

revolutionerende teknik til brug for brilleglas.

Fig. 3: Simulerede billeder af Snellen

testtyper med forskellige aberrationer

visende den samme RMS (sfærisk ækvivalent).

Effekten på billedkvaliteten varierer

i de forskellige Zernike-typer[5].

i.Profiler blev første gang præsenteret

på SILMO 2006 i Paris (Fig. 2). Det er det

første multifunktionelle, fuldt automatiserede

keratometer, og denne autorefraktor

fra Carl Zeiss Vision er baseret på

bølgefronts-teknologi.

Det resultat, man opnår med en traditionel

autorefraktor, er en standard refraktionsmåling

af f.eks. sfære, cylinder

og akse. Denne korrektion opnås typisk

for pupildiametre fra 3,3 til 3,5 mm.

i.Profiler anvender en infrarød stråle til

at generere et punktformet lys på nethinden,

som derefter spredes. Det reflekterede

lys bliver moduleret af øjets aber-


FAGLIGT STOF

34

rationer, og disse synsfejl bliver herefter

analyseret. I modsætning til traditionelle

autorefraktorer måler i.Profiler synsfejl

over hele pupilåbningen. Disse målte

værdier tillader beregning af de skift i

refraktionen, der sker i forskellige situationer,

og gør det muligt at vise højere

ordens aberrationer såsom koma, trefoil

eller sfærisk aberration. Virkningerne af

øjets aberrationer på billedkvaliteten er

simuleret af Chen et al. i 2005 (Fig. 3).

Hvad er bølgefront?

Et øje med ideel billeddannelse danner

en plan bølgefront i koncentriske sfæriske

skaller, hvis centre falder sammen

med fokuspunktet. Enhver afvigelse herfra

forårsager en vis fejl i billeddannelsen.

Termen aberration bruges til at beskrive

afvigelsen af en analyseret

bølgefront fra en geometrisk perfekt reference-bølgefront

(sædvanligvis en

plan bølge). Højere ordens aberrationer

har en relativ stor indvirkning på kvaliteten

af nattesynet (stor pupil). Det er

derfor vigtigt at bestemme ikke blot andengrads

aberrationer (defokusering og

bygningsfejl eller sfære og cylinder),

men også højere ordens aberrationer.

Øjets aberrationer kan beskrives ved

hjælp af Zernike-polynomier. Zernikepolynomier

er matematiske funktioner,

der kan repræsentere tredimensionale

overflader af cirkelformede områder

med hvilken som helst krævet grad af

nøjagtighed. Matematisk beskrives

Zernike-polynomier af en potensrække i

radialretningen og en Fourier-lignende

række i vinkelretningen.

I den almindelige form

Z

m

n

er n graden af polynomiet i radialretningen

og m svarer til vinkelfrekvensen.

Polynomier med et lige n og m= 0 er altid

roterende symmetrisk, mens de andre

er vinkelafhængige. For at repræsentere

øjets aberrationer med tilstrækkelig

nøjagtighed ved hjælp af Zernike-polynomier

kræves mindst fire, eller endnu

bedre, seks grader (Fig. 4).

Fig. 4: Zernike-polynomier (Larry N. Thibos,

PhD School of Optometry, Indiana

University). Fra venstre til højre: udgangspunkt,

hældning, bygningsfejl, defokusering,

bygningsfejl, trefoil, vertikal koma, horisontal

koma, trefoil, quadrafoil, andengrads-bygningsfejl,

sfærisk aberration, andengradsbygningsfejl,

quadrafoil, femtegrads-bygningsfejl

Jo flere grader, der bruges til at beskrive

bølgefronten, jo mere nøjagtig og detaljeret

bliver repræsentationen. I de senere

år er Zernike-polynomier blevet beskrevet

på mange forskellige måder i et stort

antal oftalmologiske specialpublikationer,

både som formler og i grafisk form.

Fig. 5 viser vigtige aberrationer som

Zernike-polynomier. En sammenligning

er herefter foretaget for at demonstrere,

hvorledes et lyspunkt afbildes på net-

Fig. 5: Eksempler på Zernike--polynomier og

de tilhørende nethindebilleder. Øverste række

viser farvekodede repræsentationer af

Zernike-polynomier over pupil-tværsnittet.

Nederste række viser hvorledes et lyspunkt

afbildes på nethinden hvis det optiske system

havde aberrationen ovenover[2].

hinden, hvis den pågældende aberration

optræder isoleret fra andre aberrationer.

Dette muliggør en bedre evaluering af

forbindelsen mellem aberrationen og

dens virkning.

Fig. 6: Histogrammer over højere ordens

aberrationer målt på 341 testpersoner.

I en international undersøgelse udført af

Carl Zeiss Vision i 2003 blev 8.682 øjne

målt. Resultatet af denne undersøgelse

viser, at øjnene hos en stor del af befolkningen

viser betydelige højere ordens

aberrationer (Fig. 6). Disse resultater

stemmer overens med kendte

internationale undersøgelser, f.eks. af

Davis Williams (Center Of Visual Science,

University of Rochester [6]) og Larry N.

Thibos (School of Optometry, Indiana

University [7])

En sfærisk aberration karakteriseret ved

et Zernike-polynomium af anden grad

0

Z

2

ændrer lyspunktet til en roterende symmetrisk,

sløret lysplet. Denne aberration

kan korrigeres ved hjælp af sfæriske

brilleglas eller kontaktlinser. Zernike-udtryk

for bygningsfejl fører til blandede

bygningsfejl med hovedmeridianer af

samme størrelse. Det punktbillede, der er

resultatet, er næsten cirkelrundt, hvorfra

yderligere stråler udgår i to retninger

lodret på hinanden.

Kombinationen af bygningsfejl og

sfærisk aberration kan resultere i en

simpel bygningsfejl, afhængigt af det

pågældende størrelsesforhold. Som bekendt

korrigeres bygningsfejl med toriske

linser.

Aberrationen kendt som koma er til

stede hvis et ikke-centralt område af


linsesystemet viser højere refraktionsgrad

end det område, der ligger diametralt

overfor. Koma (græsk kóm h = hår)

ændrer et lyspunkt til en asymmetrisk

lysfordeling, som minder om en komethale.

Koma kan ikke korrigeres ved hjælp

af de brilleglas som i øjeblikket er til

rådighed.

Det er heller ikke muligt at korrigere

treakset bygningsfejl, kendt som trefoil,

ved hjælp af brilleglas. Denne aberration

forvrænger et lyspunkt til en sløret plet

med treakset symmetri [3]. I virkeligheden

viser det menneskelige øje adskillige

aberrationer på én og samme tid. Disse

kan repræsenteres ved superimposering

af forskellige Zernike-polynomier. Fig. 7

viser, hvordan to enkelte aberrationer

(sfærisk aberration og koma) tilsammen

danner en samlet aberration.

Fig. 7: De individuelle aberrationer, sfærisk

aberration og koma, danner tilsammen den

totale aberration [8].

Kan højere ordens aberrationer korrigeres

med brilleglas?

Nej. Det er et kendt faktum i den oftalmologiske

verden, at briller ikke kan

korrigere højere ordens aberrationer i

øjet. Højere ordens aberrationer kan kun

korrigeres for én synslinje. Det betyder

f.eks. at kun ét centralt område af linsen

med en diameter på 4 til 5 mm kan forsynes

med korrektion. De lokale krumninger

i dette område afviger da imidlertid

betydeligt fra resten af

”bærelinsen”, hvilket tilnærmelsesvist

ville svare til en bikonveks linse med flad

margin, som kun ville korrigere andengrads-aberrationer.

En sådan linse kunne bruges f. eks. af

målskytter eller til tilpassede okularer, da

hovedlinien af lys gennem linserne aldrig

ændrer sig. Brilleglas til almindeligt

brug bliver imidlertid altid designet til

det seende øje. Derfor er korrektion af

højere ordens aberrationer ikke mulig.

Der har været gjort indledende forsøg

på at opdele linsen i forskelligt vægtede

zoner efter dens hovedformål for at minimere

højere ordens aberrationer i disse

områder.

Som det kunne forventes, viste det sig

hurtigt at brugere af briller, som var

blevet fremstillet på denne måde, forkastede

dem på grund af intolerance.

Blendowsky et al. kom til den konklusion,

at højere ordens aberrationer

(koma og trefoil) er de dominante aberrationer

sammen med bygningsfejl.

Antallet af højere ordens aberrationer er

lille og kan beskrives lokalt ved hjælp af

andengrads-komponenter med sfære og

bygningsfejl [4].

Klinisk undersøgelse

Metoden udviklet af Carl Zeiss Vision er

baseret på viden indsamlet gennem foreløbige

interne undersøgelser og på information

hentet fra internationale oftalmologiske

publikationer. På basis af

bølgefrontsmålinger og en analyse af

højere ordens aberrationer beregnes en

ny sfærisk-cylindrisk kombination, rettet

mod den traditionelle subjektive refraktion.

Denne metode blev afprøvet i et

dobbelt blindforsøg udført i samarbejde

med Universitets-øjenhospitalet i Jena,

Tyskland, under ledelse af Professor Dr.

Strobel. Resultaterne fra denne undersøgelse

viste, at den objektivt målte

kontrastfølsomhed hos en stor del af

testpersonerne blev forbedret ved brug

af glas fremstillet ved hjælp af denne

teknik.

Resumé

Carl Zeiss Vision indleder en ny æra inden

for brilleglassenes historie. For

første gang inddrager Carl Zeiss Vision

højere ordens bølgefrontsaberrationer,

målt i det menneskelige øje, ved optimeringen

af brilleglas. Selvom højere ordens

aberrationer ikke kan korrigeres

ved hjælp af brilleglas, kan den nye metode

ikke desto mindre forbedre synet

på et mere individualiseret grundlag end

nogensinde før, specielt under dårlige

lysforhold og om natten. Som resultat

heraf vil mange bilister kunne drage fordel

af den nye metode. Kontakt venligst

den lokale repræsentant hvis der ønskes

yderligere information om i.Scription og

i.Profiler.

En speciel tak rettes til Timo Kratzer,

Jesus Cabeza og Dr. Erich Hofman for

deres venlige assistance og ekspertise.

Litteratur

[01] Wesemann, W.: Optische und

physiologische Grenzen der

wellenfrontgesteuerten

Hornhautchirurgie; Der Ophthalmologe

(2004) H. 101; pp. 521-537

[02] Kohnen, T.; Bühren, J.: Derzeitiger

Stand der wellenfrontgeführten

Hornhautchirurgie zur Korrektur von

Refraktionsfehlern; Der Ophthalmologe

(2004) H. 6; pp. 631-647

[03] Blendowske, R., Eloy, A., Villegas, OD

and Artal, P.: An Analytical Model

Describing Aberrations in the Progression

Corridor of Progressive Addition Lenses,

Optometry and Vision Science, Vol. 83, NO.

9, PP. 666–671

[04] Chen et al. i: Optometry and Vision

Science, Vol. 82, No. 5, May 2005, s.. 365

[05] J. Porter, A. Guirao, I. G. Cox, and D. R.

Williams: Monochromatic aberrations

of the human eye in a large population, J.

Opt. Soc. Am. (2001) A 18, 1793-1803

[06] L. N. Thibos, X. Hong, A. Bradley, and X.

Cheng: Statistical variation of aberration

structure and image quality in a normal

population of healthy eyes, J. Opt. Soc. Am.

(2002) A 19, 2329-2348

[07]

http://www.maximalsehen.de/neu/swf/wave

front.htm, 08.11.2006

Forfatterens adresse:

Lars Mendel

Dipl.-Ing. (FH) Augenoptik

Carl Zeiss Vision – Product Development

Tlf: +49 (0)7361 - 591 302,

Fax.: +49 (0)7361 - 591 495

e-mail:lars.mendel@vision.zeiss.com

http://www.carlzeissvision.com/

http://www.vision.zeiss.de

FAGLIGT STOF

35


FAGLIGT STOF

22 36

Fokus på multifokale

kontaktlinser

Bausch & Lomb tager initiativ til en anderledes træning i tilpasning af multifokale kontaktlinser.

Af kontaktlinseoptiker Martin Iversen

Gennem de sidste 10 år har jeg arbejdet

med kontaktlinsetilpasning hos

Profil Optik i Holstebro, først som

kontaktlinseansvarlig optiker og de

sidste par år også som medindehaver.

Jeg har de sidste 5-7 år haft en passion

for at tilpasse multifokale kontaktlinser,

fordi jeg altid har troet på,

at der er et stort potentielt marked,

hvis man kunne få dem til at fungere

tilstrækkelig godt. Fra starten var det

en lang vandring uden reelle uddannelses

tilbud eller relevante kurser. Jeg

måtte simpelthen prøve mig frem og

skrive min egen manual - i stor udstrækning

ved hjælp af ”Trial and error”

metoden.

Med de tidlige produkter gik det desværre

ofte som før beskrevet:

Startende med Trial og afsluttende

med Error. Det var med andre ord ikke

altid, at tilpasningerne lykkedes. Jeg

forsøgte mig alligevel frem, og overbeviste

mig selv om, at mislykkede

forsøg trods alt gav valuta i erfaringsbanken.

Det kunne godt være lidt frustrerende,

især når jeg ikke helt forstod

mekanismerne og ikke helt kunne

forudse, hvad der gjorde, at noget

lykkedes og andet mislykkedes.

Efterhånden fik jeg udviklet en tilpasningsmetode

og nok vigtigst: Fandt

ud af at håndtere de udfordringer, jeg

stødte ind i.

Multifokal Reference Center

Nu skal dette ikke være en reklame

for en enkelt linseleverandør, men det

var først med lanceringen af Soflens

Multifocal, at vi fik et produkt, der

for alvor flyttede succesraterne positivt.

Senere kom så Purevision

Multifocal, og silikonehydrogel-materialets

positive egenskaber gav endnu

et skub i den rigtige retning, både

helse-, komfort-, og synsmæssigt.

Heldigvis er der andre glimrende pro-

dukter på markedet, som f.eks.

Proclear Multifocal og meget snart

Airoptix Aqua Multifocal. Fælles for

alle produkter er, at de stort set tilpasses

på samme måde. Som sidebemærkning

vil jeg lige nævne, at monovision

stadig er en vigtig del af de

samlede løsningsmuligheder til presbyoper

og absolut en løsning, jeg stadig

benytter. Der er fordele og ulemper

ved både monovision og multifokale

kontaktlinseløsninger, lidt på

samme måde som man kan sige, at

der er fordele og ulemper ved både

bifokale og multifokale brilleglas. Jeg

har mest arbejdet med kontaktlinser

fra Bausch & Lomb, men kender andre

optikere, der arbejder mere med

Proclear Multifocal. Det er ikke så vigtigt,

hvilket produkt man synes, der er

bedst. Budskabet skal være, at flerstyrkelinser

er noget, vi bør tilbyde

vores kunder på lige fod med flerstyrke

brilleløsninger.

Jeg har holdt et par foredrag om tilpasning

af multifokale kontaktlinser

både internt i Profil Optik, gennem

DOKS-møder og senest på Optikerhøjskolen

i Randers. Jørn Lund

Christensen fra Bausch & Lomb kontaktede

mig for nogle måneder siden

og spurgte, om jeg ville deltage i et

nyt projekt, som de kalder ”Purevision

Multifocal Reference Center”. Det lød

så flot, så jeg sagde ja med det

samme, uden helt at være klar over,

hvad jeg havde sagt ja til.

Flerstyrkelinser er mit hjertebarn, og

hvis jeg kunne få mulighed for at

overbevise et par tvivlere, var det bestemt

besværet værd. Man lærer utroligt

meget, når man underviser og får

altid noget retur. Det, at man deler sin

viden, bliver man selv klogere af.

Ideen med et referencecenter er, at

man inviterer et lille antal optikere,

der har interesse i at lære noget om

tilpasning af flerstyrkekontaktlinser.


FAGLIGT STOF

24 38

I stedet for bare endnu et foredrag er

den overvejende del af undervisningen

praktik i form af nytilpasning og efterkontrol

på ”rigtige mennesker”.

Den 25. november skulle slaget stå. Vi

havde annonceret i avisen et par uger

i forvejen for at skaffe ”beredvillige

forsøgskaniner”, der ikke var skræmt

af, at der var tilskuere med i klinikken.

Der var rigtig mange, der henvendte

sig, mange flere end vi havde behov

for på dagen, men det var jo kun et

meget positivt problem. Det, at så

mange henvendte sig på annoncen,

bekræftede blot endnu engang min

teori om, at der er et stort uudfyldt

behov blandt voksne mennesker for at

kunne få kontaktlinser i stedet

for/eller sammen med briller.

Dagens program var en teoretisk del

som start, med lidt baggrundsstof omkring

presbyopimarkedet, linsedesign

og ikke mindst tilpasningsfilosofi og

håndtering af efterkontrol. Efter en

frokost startede selve den praktiske

del. Der var inviteret 3 klienter, der på

forhånd havde fået foretaget en forundersøgelse.

Det lyder helt lægeagtigt,

men det er selvfølgelig en

refraktion, keratometri, og spatelampeundersøgelse.

De havde ikke fået

fortalt noget omkring linserne. Ideen

var, at gæsteoptikerne skulle overvære

den indledende samtale og hele til-

pasningsforløbet i en situation så tæt

på virkeligheden som muligt. Tre andre

klienter var blevet nytilpasset

ugen før og kom så til første kontrol

denne dag, så man kunne overvære,

hvordan en kontrol kan foregå.

Programmet var fordelt sådan, at det

på skift var nytilpasning og kontrol på

de 6 klienter.

Skæbnen ville, at de tre nytilpasninger

gik næsten urealistisk godt. Vi havde

selvfølgelig udvalgt klienter, hvor

chancen for succes var inden for rækkevidde,

men jeg må indrømme, at det

var lidt held, at det gik så godt resultatmæssigt.

Det er på den anden side

positivt at kunne virke overbevisende,

når det handler om at forsøge at

rykke ved tilhørernes holdninger.

Efterkontrollerne viste heldigvis, at

træerne ikke vokser ind i himlen. Det

var bestemt ikke alt, der var perfekt,

men det er jo måden at håndtere problemerne,

der er vigtig. Når vi arbejder

med at korrigere presbyoper, er

det under alle omstændigheder en navigation

blandt kompromiser, og det

gælder både briller og kontaktlinser,

men når vi håndterer problemerne

med multifokale briller, falder det os

lidt mere naturligt.

Der er forskel på at forklare andre,

hvad man gør og lade andre se, hvordan

man gør det. Bare fordi jeg selv

har en ide om, hvad det er, jeg foretager

i en kontaktlinsetilpasning og

kontrol af kontaktlinser, kan det sagtens

afføde en del nye spørgsmål, at

andre overværer seancen. For min part

var det vildt spændende at have publikum

på - også en anelse grænseoverskridende,

men mest spændende.

Jeg kan ikke svare for, hvad mine

gæster følte, de fik ud af dagen. Jeg

kan kun håbe, det har været positivt.

Det er spændende og dejlig uforudsigeligt

at arbejde med multifokale

kontaktlinse. Man bliver overrasket

over hvad, der kan lade sig gøre, hvis

bare man tør kaste sig ud i det. Mit

vigtigste budskab er endnu en gang:

Det er ikke svært – reelt er det 5%

teknik og 95% psykologi”, og det vigtigste

er: Kunderne er lykkelige!

Hvis læseren har lyst til at vide mere

omkring tilpasning af flerstyrkekontaktlinser,

kan jeg varmt anbefale en

snak med Jørn Lund Christensen fra

Bausch & Lomb. Han har mange års

personlig erfaring med tilpasning af

flerstyrke kontaktlinser. Han repræsenterer

naturligvis B & L, men jeg oplever,

at leverandørerne har en samlet

interesse i at få gang i presbyopimarkedet.

Ciba’s lancerer en ny linse i januar

2009, (jeg har allerede fået lov

til at lege lidt med den, så jeg kan

fortælle, at den virker meget lovende)

og måske kommer der også snart en

lille ny fra Jonhson & Johnson. Jeg

tvivler på, at verdens største leverandør

fortsat vil stå på sidelinjen,

hvad produkter til presbyoper angår.

Jeg er spændt på, hvad fremtiden

rummer rent produktmæssigt. Det vi

ikke kunne i går, kan vi måske i

morgen.


GENERALFORSAMLING

40

Generalforsamling

Generalforsamling i Danmarks Optikerforening 2009

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Danmarks Optikerforening

Søndag den 22. marts 2009 i DGI-byen, Tietgensgade 65, 1705 København V kl. 13.00

Dagsorden:

1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen.

3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer.

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor.

6. Eventuelt.

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen – det vil sige senest den 2. marts 2009.

Mød frem kl. 11.00

Danmarks Optikerforening har som optakt til generalforsamlingen arrangeret et spændende foredrag med titlen:

Funktionsundersøgelse af det visuelle system. Hvad skal du? Hvad må du? Hvad må du ikke?

Foredragsholder: Svend-Erik Runberg, MSc.(Optom). Studierektor, Optikerhøjskolen.

Generalforsamling i

Dansk ErhvervsOptik 2009

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik

søndag den 3. maj 2009 på Byggecentrum. Hindsgavl Allé 2,

5500 Middelfart kl. 11.00

Dagsorden:

1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i

det forløbne år.

2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen.

3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder

fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer.

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og

revisor.

6. Eventuelt.

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før

generalforsamlingen – det vil sige senest den 14. april 2009.

DOKS

Generalforsamling i DOKS 2009

Indkaldelse til generalforsamling i DOKS

Søndag den 22. marts 2009 i DGI-byen, Tietgensgade 65,

1705 København V kl. 1000 - 1045

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Endelig afstemning om DOKS nedlæggelse og

fusion med Danmarks Optikerforening.

3. Foreningens midler! Det foreslås, at midlerne

overføres til Danmarksoptiker Forening og øre

mærkes til uddannelsesudvalgets arbejde.

4. Eventuelt.


PRODUKTNYT

42

Produktnyt

Nyt individuelt opbygget glas fra Shamir

Shamir og OCP introducerer Autograph Freeframe, et

100% individuelt opbygget progressivt glas med bagsideprogression,

hvor brillens vinklinger og facon er taget i

betragtning. - Ét glas med variabel zonelængde til alle

brillestel.

Resultatet er et fladt og tyndt progressive brilleglas med

skarpt syn i alle blikretninger og som kan tilpasses til alle

briller uanset størrelse.

Shamir FreeForm teknik modkompenserer for de styrkeafvigelser,

der opstår, når brugeren ser skråt igennem glasset.

Da de fleste briller er vinklet indad, både horisontalt

og vertikalt, vil der altid opstå en utilsigtet styrke afvigelse.

Denne afvigelse kan FreeFormteknikken kompensere

for med helt ned til 0.01 decimal. Resultatet er en helt ny

optisk kvalitet for brugeren, med skarphed i hele synsfeltet

og ikke kun i centrum af glasset som ved konventionel

produktion.

Fuldt læsefelt ved 11 mm læsehøjde

Varilux Ipseo 4

Varilux Ipseo 4, Essilors top glas indenfor individuelle progressive glas,

modtog den prestigefyldte Silmo d’Or (glas kategori) under Silmo i oktober 2008.

Bausch & Lomb lancerer verdens førende

toriske design på endagslinse markedet

Bausch & Lomb præsenterer en ny endagslinse til

astigmatisme. SofLens® daily disposable Toric for

Astigmatism er en kombination af Bausch & Lomb’s

velkendte teknik indenfor torisk teknologi og bekvemmeligheden

og friheden ved en endagslinse.

På trods af at næsten 45% af alle linsebærere har en

cylinder på 0,75 eller mere, har kun 28% af alle, der bruger

bløde linser, kontaktlinser som er specielt designet til astigmatikere.

Linsen er designet til at give en mere komplet

synsoplevelse og komfort, der varer hele dagen, takket være

ComfortMoist teknologien.

Ved at anvende Lo-Torque designet og en avanceret

asfærisk optik, giver den nye linse brugeren en klar og

stabil synskvalitet, fordi orientering og rotation kan

forudsiges, og fordi designet reducerer sfærisk aberration.

Det er første gang, der tilbydes dette design til

astigmatiske kunder, der ønsker endagslinser med god

komfort hele dagen.

Siden 1994 har Silmo d’Or belønnet og godkendt den intensive søgen efter perfektion, som man kan opnå i kvaliteten og originaliteten.

Den hylder de højeste niveauer af innovation, teknologi og kreativitet. Juryen består af fem internationale eksperter så

vel som medlemmer af pressen, som bedømmer produkterne efter kategori.

Essilor er stolte af at Varilux Ipseo 4 modtog denne anerkendelse af innovation og teknologisk kunnen, som glassene repræsentere

i form af førsteklasses optik.

Den individuelle tilpasning af glassene er det vigtige. Der tages hensyn til synsmønsteret hos hver enkelt bruger. Studier viser at

enhver bruger har et unikt bevægmønster i forholdt til den måde de omgivelserne opfattes på.

Med hjælp fra Essilors Visioffice bliver glassene fuldstændig individuelt bestemt til den enkelte brugerens bevægelser og sikre et

naturligt syn. Visioffice måler forholdet mellem hoveddrejning og øjendrejning og ud fra dette designes og slibes et unikt design

til den enkelte bruger.

Dual Digital Vision (DDV), hvor glassene bliver fremstillet med to komplekse overflader, er også afgørende for at opnå individuelt

tilpassede glas. DDV gør det muligt at designe begge sider af glasset, samtidig med interaktionen mellem de to flader kan udnyttes

til det optimale. Derved kan Varilux Ipseo 4 introducere et helt nyt koncept: Billede stabilisatoren. Med denne innovation

bliver billeder mere stabile for Head movers og Eye movers.

En anden egenskab der får dette glas til at skille sig ud fra mængden er det variable indsæt. Ved måling af et ekstra parameter,

kan man beder tage højde for konvergens punktet under produktionen og derved opnå bedre komfort for brugeren ved læsning.

Varilux Ipseo 4, Essilors top glas indenfor individuelle glas, inkluderer sofistikerede innovationer og teknologier for at levere et dynamisk

syn, der er enestående og anerkendes af Silmo d’Or prisen.


BRANCHENYT

44

Branchenyt

Kontaktlinskongressen TM 2009

Den 13-15 mars är det dags för KontaktlinskongressenTM 2009 på Best Western Arken i Göteborg. Arrangör är som

vanligt Sveriges Kontaktlinsförening. Tyngdpunkten i årets program ligger på det torra ögat, ögats näringslära, crosslinking

och sklerala linser. Föreläser gör bland andra Ken Pollum, Helena Sönne, Jes Mortensen, Franziska Rauscher,

Richard Pearson, William Miller och Jan Bergmanson.

För att smörja de sociala kugghjulen bjuds det på fredagkvällen buffé med inslag av discobowling och på lördagen

dukas det upp till elegant festmiddag med uppträdande av Made in Sweden. Kort sagt, missa inte denna helg fylld av

kunskap och glädje!

Kostnaden för hela kongresshelgen är SEK 3900 (ej medlem, anmälan efter 13 feb). Hotellkostnad tillkommer. Anmälan

görs på www.sklf.se senast 27 februari. Om du har frågor är du varmt välkommen att kontakta SKLF:s sekreterare

Johan Östlund på info@sklf.se.

I anslutning till Kontaktlinskongressen (13 mars) anordnas även tre fristående kurser under rubrikerna ”Dry eye, lid

assessment and management”, ”Ortoptik: diagnos och behandling” och ”Kontaktlinskurs för assisstenter”. Anmälan till

dessa kurser sker till info@sklf.se.

Väl mött på Kontaktlinskongressen 2009 i Göteborg!

Designit Eyewear A/S

ansætter salgskonsulent

I forbindelse med lanceringen af

Designit Eyewears kollektion,

Slights Onepiece, er Sten Knudtoft

tiltrådt som salgskonsulent

i Danmark.

Stens opgave bliver at opbygge og

servicere det danske

optikermarked.

Nye ansigter hos CIBA VISION

Martin Lund er ansat som salgskonsulent med

ansvar for Midt- og Nordjylland. Martin er

uddannet optiker og har tidligere arbejdet

som butikschef i både Thiele, Profil og

Synoptik, og har dermed bred erfaring fra

branchen.

Nyt hos Lindcon

Claus Thorup Bach er ansat som salgskonsulent

med ansvar for det sydlige Jylland samt

Fyn. Claus er ligeledes

uddannet optiker og kommer fra en stilling

som butikschef i Profil Optik, og har erfaring

fra både Synoptik, Thiele og Nyt Syn.

Vi har pr. 1. februar 2009 ansat Adam Friis Hansen som servicetekniker.

Vi er glade for igen at kunne tilbyde vore kunder Adams ekspertise

indenfor instrumenter og maskiner.

Adam kommer fra en tilsvarende stilling hos MMC Optical A/S.


Branchenyt

Den 18. marts 2009 afholder Dansk Center for Lys kursus

om butiksbelysning med tilhørende workshop

Indhold: Lyset er afgørende for, hvor mange varer en butik sælger. Derfor er der behov for en omhyggelig planlægning af belysningen,

så varerne tager sig optimalt ud og løsningerne samtidig er energieffektive.

Kurset sætter fokus på lystekniske virkemidler, herunder den nyeste teknologi og trends inden for lyskilder, armaturer, lysdesign mv.

Deltagerne får mulighed for at eksperimentere med lyssætning af forskellige typer objekter.

Derudover gives en række eksempler på indretning med belysning i forskellige butikstyper, ligesom lovstof og

energieffektivitet berøres i væsentligt omfang.

Kursusformen er præsentationer krydret med gruppearbejder.

Deltagere: Kurset henvender sig til alle, der er involveret i planlægning og indretning af belysning til butikker, f.eks.

indretningsarkitekter, installatører, armaturproducenter, rådgivere m.fl.

Deltagerne forudsættes at have viden om lys svarende til grundkursus i belysning.

Max antal deltagere: 16.

Undervisere

Teknisk Erhvervsskole Center på Frederiksberg ON THE SPOT A/S Dansk Center for Lys m.fl.

Tidspunkt

Kl. 9.00 – 16.00

Sted

TEC Frederiksberg,

Nordre Fasanvej 27,

2000 Frederiksberg

Tilmelding: Tilmelding senest den 11. marts 2009. Tilmelding sker ved udfyldelse af elektronisk tilmeldingsblanket på www.centerforlys.dk

eller på tlf. 47 17 18 00. Arrangør Dansk Center for lys

Nyt ansigt hos Alivestyle

Alivestyle går imod strømmen og ansætter personale.

Laila Sørensen er ansat til at optimere kundesupporten

og sikre et højt serviceniveau hos Alivestyle.

Pris

Pris kr. 5.300. Rabatpris for medlemmer af Dansk

Center for Lys kr. 3.700 Priserne er ekskl. moms.

Beløbet dækker undervisningsmateriale, frokost,

formiddags og eftermiddagskaffe.

Drømmesyn udsat til 2010

Drømmesyn var planlagt til at blive afholdt den 21. og 22. marts 2009. Arrangørerne

ønsker imidlertid at have mere tid til at forberede en endnu mere interessant messe for at

sikre et stort besøgstal.

Målet er at Drømmesyn skal være den førende skandinaviske messe med en international

vinkel.

Der vil komme mere information om Drømmesyn 2010, når arrangørerne er klar med

præsentation af det nye koncept.

BRANCHENYT

45


KALENDER

46

Kalender

6. - 9. marts 2009

Mido 2008 International messe for

briller og optik.

Rho-Pero, Milano

www.mido.it

13. -15. marts 2009

KontaktlinskongressenTM, Sveriges

Kontakt¬lins¬förening

Best Western Arken,i Göteborg

Tilmelding på: www.sklf.se – senest

den 27. februar 2009.

27. - 29. marts 2009

International Vision EXPO East 2009

New York

www.visionexpoeast.com

28. - 31. maj 2009

BCLA Birmingham, U.K.

www.bcla.org.uk

17. - 20. september 2009

SILMO 2009

International messe for briller og optik.

Porte de Versailles, Paris

Promosalons tlf. 33 93 62 66

www.silmo.fr

1. - 3. oktober 2009

International Vision EXPO West 2009

Las Vegas

www.visionexpowest.com

1. november 2009

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger

og optikere

Radisson SAS Scandinavia Hotel,

København.

www.synoptik-fonden.dk

Kursuskalender

Tilmelding til kurser til: Maj-Britt Frigast

Tlf: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk

Eller se e-mail under kurset

18. marts 2009

kursus om butiksbelysning med tilhørende workshop

Dansk Center for Lys TEC Frederiksberg, Nordre Fasanvej 27,

2000 Frederiksberg www.centerforlys.dk eller på tlf. 47 17 18 00

24. marts 2009

Bløde kontaktlinser - problemløsning.

Annette Slyngborg Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg

25. marts 2009

Bløde kontaktlinser - problemløsning.

Annette Slyngborg Optikerhøjskolen 8900 Randers C

21. april 2009

Visitering til øjenlæge

Claus Ege, Øjenlæge – Bo Lauenborg, optiker

Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg

22. april 2009

Visitering til øjenlæge

Claus Ege, Øjenlæge – Bo Lauenborg, optiker

Optikerhøjskolen 8900 Randers C

23. april 2009

1-dags kursus i erhvervsoptik

Bjarne Hansen Villa Blide, Ballerup Dansk ErhvervsOptik

deo@danskerhvervsoptik.dk

29. april 2009

1-dags kursus i erhvervsoptik

Bjarne Hansen Byggecentrum Middelfart

Dansk ErhvervsOptik deo@danskerhvervsoptik.dk

12. maj 2009

Lys i et nyt lys Steen Grüner Hanson, Risø.

Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg

13. maj 2009

Lys i et nyt lys

Steen Grüner Hanson, Risø. Optikerhøjskolen 8900 Randers C

25. august 2009

Hygiejne i kontaktlinseklinikken. Teknisk Erhvervsskole Center

2000 Frederiksberg

26. august 2009

Hygiejne i kontaktlinseklinikken.Optikerhøjskolen 8900 Randers C

15. september 2009

Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn.

Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for

rådets arbejdsgruppe om Homo Artefakt.

Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg

16. september 2009

Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn.

Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for

rådets arbejdsgruppe om Homo Artefakt.

Optikerhøjskolen 8900 Randers C

6. oktober 2009

Visitering til VT Hans Tærsbøl og Pernille Østberg

Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg

7. oktober 2009

Visitering til VT Hans Tærsbøl og Pernille Østberg

Optikerhøjskolen 8900 Randers C


Adresser og telefonnumre OPTIKEREN

DANMARKS OPTIKERFORENING

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V

Tlf. 45 86 15 33 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid: 9-16, fredag 9-15

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk

Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller

Bestyrelsen:

Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37

Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98

Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22

Henrik Petersen, tlf. 58 52 01 57

Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06

Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77

DANSK ERHVERVSOPTIK

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V.

Tlf. 45 16 26 80 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid 9-15, fredag 9-12

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk. Web: www.danskerhvervsoptik.dk.dk

Bestyrelsen:

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30

Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13

Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72 og Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

KONSULENT TJENESTEN

Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V.

Tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk

Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33

Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING

Formand: Jesper Jensen, sekretariatet: Advokat Christiane

Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg

Tlf. 33 13 33 31 - Fax 44 91 00 81

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING

Tid & Syn

Formand: Anette Pedersen

Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø

Tlf. 35 47 34 00 - Fax 35 47 34 90

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg

Tlf. 38 17 73 51 - Fax 38 17 73 55

OPTIKERHØJSKOLEN

Vester Allé 26, 8900 Randers C

Tlf. 87 10 04 74 - Fax 87 10 04 33

www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V

Tlf. 33 69 11 00 - Fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUM

Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive

Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

REDAKTION:

Danmarks Optikerforening

Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V

Tlf. 45 86 15 33

Fax 45 76 65 76

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

Redaktør: Bjarne Hansen

Kontor: Tlf. 45 16 26 99

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING:

DG Media as

Gammel Torv 18

DK-1457 København K

Telefon (+45) 70 27 11 55

Fax (+45) 70 27 11 56

e-mail: epost@dgmedia.dk

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL:

DG Media as

Gammel Torv 18

DK-1457 København K

Telefon (+45) 70 27 11 55

Fax (+45) 70 27 11 56

e-mail: epost@dgmedia.dk

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Per Michael Larsen, formand for

Danmarks Optikerforening

ÅRSABONNEMENT:

6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:

LARSEN + LARSEN

Box 37

Birketoften 22

3500 Værløse

Tlf. 44 44 19 95

E-mail: mbs@larsen-larsen.dk

Eftertryk af bladets artikelstof er kun

tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 3, 2009)

udkommer 28.4.2009.

Stof til dette nummer skal være redaktionen

i hænde senest den 13.3.2009.

Annoncer til dette nummer skal være

LARSEN + LARSEN i hænde senest den

27.3.2009.

ADRESSER

47

More magazines by this user
Similar magazines