center for drift og vedligehold

e.pages.dk

center for drift og vedligehold

DRIFT & ØKONOMI

STOP

MINIMIZING DAMAGE.

START

MAXIMIZING PERFORMANCE.

IBM Maximo® hjælper virksomheder i alle brancher med at styre deres centrale aktiver;

bygninger, produktions-, transport og IT-udstyr. IBM Maximo® kombinerer registrering af

aktiver og den daglige styring af service på en enkelt softwareplatform og giver dermed

virksomhederne den kontrol og det overblik som er nødvendig for at styrke effektiviteten

og opnå de bedste resultater i hele virksomheden. STOP TALKING START DOING

ibm.com/doing/maximo

© Copyright IBM Corporation 2008. Alle rettigheder forbeholdes. IBM og IBM-logoet er varemærker eller registrerede

varemærker, som tilhører International Business Machines Corporation i USA og/eller andre lande.

www.vedligeholddrift.dk

Nr. 7 September 2008

LÆS INDE I BLADET

Sådan reducerer

Novo sit CO 2 -udslip

Store elmotorers

levetid kan nu ses

11. årgang

ISSN Nr. 1398-2451

ENERGI · PROCES · EL · BYG · ANLÆG · RULLENDE MATERIEL · TRANSPORT · LUFT · VAND · LAND · UDDANNELSE · MILJØ

Energioptimer bygningen

Automatisering et must

for industrien

Vedligehold nyt tema

på Automatik 2008

Hvorfor ikke

energioptimere og spare


[ Luft ]

[ Vand ]

[ Jord ]

[ Buderus ]

Reguleringssystem

Logamatic EMS

Betjeningsenheden RC35

kommunikerer med den digitale

brænderregulering SAFe.

Modulerende

Premixbrænder

Stort moduleringsområde

25 % - 100 %.

Omdrejningsreguleret

blæser

For lavere strøm- og lydniveau.

Kondenserende

gaskedel -

Logano plus GB312

Højeffektiv aluminiums

kedelblok

Med effektiv isolering

for optimal energiudnyttelse.

Store renseåbninger

for enkel servicering.

Plads til neutraliseringsanlæg

Kabinettet giver plads til

neutraliseringsanlægget.

Intelligent opvarmning med den rigtige teknik

KONDENSERENDE TEKNOLOGI

Doseret kraft

Om det er til

beboelsesejendomme,

offentlige bygninger eller

industrianlæg – Logano

plus GB312 findes i

kedelstørrelser fra 90

til 280 kW.

Hvis det godt må

være mere

Som præfabrikeret

kaskade opvarmer

Logano plus GB312 i

seks ydelsesstørrelser

fra 180 til 560 kW.

Varme er vores element

�������

�������

Meget støjsvag

Takket være den

modulerende

Premixbrænder arbejder

den behageligt diskret

også når det gælder

strømforbruget.

Få mere information om Buderus på tlf. 44 89 84 70 eller www.buderus.dk. Buderus er en del af Bosch Gruppen

Bedst muligt

reguleret

Reguleringssystemet

Logamatic EMS er

modulopbygget, og lader

sig let udbygge efter dit

ønske.

Fleksibelt valg af

placering

Det er helt op til

dig, hvor du stiller

Logano plus GB312

pga. den optimale

rumluftuafhængige drift.


Ansvarshavende redaktør:

John Vabø, cand. polit.

Redaktion:

Centerchef Svend Aage West

Afdelingsingeniør Hans Overgaard

Afdelingschef Henrik Lykke Lilleholt

Vedligeholdschef Christer Pandell

Redaktionsudvalg:

Ingeniør Birgitte D. Carlsson

Sekretariatschef Arne Juhl Henriksen

Ingeniør Hans Jørgen Petersen

Fagudvalg:

Teknisk/økonomisk:

Vedligeholdschef John B. Lund

Rullende materiel:

Afdelingschef Lars Jørgensen

El:

Maskinmester Johnny Nielsen

Informatik og uddannelse:

Rektor Peter Bønke

Bygning:

Ingeniør Jørgen Klokkedal

Energi og proces:

Produktivitetsforbedring:

LEAN Manager, Michael Vaag

Præsidiet:

Centerchef Svend Aage West

DDV

Prinsessegade 83, 7000 Fredericia

Tlf. 75 91 44 55. Fax 75 91 44 56

Arne Juhl Henriksen

e-mail: ajh@ddv.org

www.ddv.org

Nyheder:

Journalist Ib Christensen

e-mail: ajour@post.tele.dk

Annoncesalg:

Klavs Vejborg

e-mail: kv@scanpublisher.dk

www.vedligeholddrift.dk

Abonnement:

10 udgaver pr. år. (inkl. moms) kr. 680,abonnement@scanpublisher.dk

Redaktionens og udgivers adresse:

SCANPUBLISHER

Forlaget John Vabø A/S

Emiliekildevej 35

2930 Klampenborg

Tlf.: 39 90 80 00

Fax: 39 90 82 80

www.scanpublisher.dk

Administration:

Katja Neergaard

kn@scanpublisher.dk

Layout:

Jørgen Karup, Grafi ker

Tryk:

Glumsø Bogtrykkeri A/S

INDHOLD 7/08

Leder - Elitemiljøer - er det nødvendigt

JOHN B. LUND 4

Sådan reducerer Novo sit

CO2-udslip 65 pct. uden det koster en krone

IB CHRISTENSEN 6

Store elmotorers levetid kan nu ses i krystalkugle

IB CHRISTENSEN 10

ABB om industriens anskaffelser, livscyklusen skal

ind i det løbende vedligehold

IB CHRISTENSEN 12

Tag energioptimeringen alvorligt og kom i gang

IB CHRISTENSEN 14

Klimodan stærkt rustet til de nye energieftersyn

IB CHRISTENSEN 15

Energioptimer bygningen når den vedligeholdes

og hent store besparelser

IB CHRISTENSEN 18

YIT satser stort på nyt energieftersyn af 45.000 klimaanlæg

Automatisering et must for industrien

20

22

Vedligehold nyt tema på Automatik 2008

ARNE JUHL HENRIKSEN 24

Næsten alle berørt af det nye maskindirektiv

PER JUHL 30

Hvorfor ikke energioptimere og

spare anlægsomkostninger i en og samme handling

CLAUS M. HVENEGAARD M.FL. 40

����������������

����������

����������������������������

��������������������������������

�������������������������������

�������������������������������������

VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 3


LEDER

ELITEMILJØER -

ER DET NØDVENDIGT?

Olympiaden i Beijing er nu vel overstået,

og medaljehøsten til Danmark – 2 guld,

2 sølv og 3 bronze er blevet vurderet,

rost eller skoset. Diskussionen har drejet

sig om, hvorvidt vi har fået valuta nok i

form af medaljer for den store økonomiske

indsats, som Team Danmark og

andre har stået for.

En særdeles relevant evaluering, som

bl.a. tager sigte på at få lagt kursen frem

mod næste store eksamen – Olympiaden

2012 i London. Skal der satses på

eliten og/eller bredden i den danske

idrætsverden?

Til vores verden – læserne af dette

blad kan der sagtens drages paralleller.

Der er inklusiv de sidste 6 dimittender i

juni måned på diplomuddannelsen, nu

21 uddannede diplomledere i vedligehold.

En række certifi cerede som Europæisk

Vedligeholdsekspert. Samt en del

personer som har erhvervet sig viden

om vedligehold og ledelse af anden vej,

og ikke at forglemme de autodidakte.

Den viden og ballast, som disse mennesker

er i besiddelse af, skal være med til

at løfte de danske virksomheder og det

danske samfund op i World Class set i

vedligeholdsperspektiv.

Vi skal i World Class, for at vores

samfund til stadighed kan udbygge

sin velstand, idet World Class virksomheder

beviseligt anvender færrest

vedligeholdskroner per enhed. Og der

er nok at tage fat på – infrastrukturen,

bygningsmassen, institutionerne og produktionsanlæggene

lider under mangel

på rettidig omhu, når det gælder vedligehold.

Ligesom idrætsudøverne har disse

mennesker nu viden om de grundlæggende

teknikker og metoder i deres

specifi kke disciplin – vedligehold. For at

blive i billedsproget kan disse diplomuddannede/certifi

cerede betegnes som

eliten i disciplinen. Ikke for at sætte dem

op på en piedestal, men for at fortælle,

at det er dem, der skal være spydspidser

og foregangsmænd. Det er dem, der

skal stå i spidsen for ”medaljehøsten”.

Heldigvis er uddannelsen af vedligeholdsledere

nu ved at være sat så godt i

system, at der hele tiden vil komme nye

til. Men der tænkes også på bredden

vedligeholdsteknikerne. Deres efteruddannelse

har i udpræget grad været

rettet mod styrkelse af de faglige færdigheder

indenfor teknik og fejlfi nding.

I de senere år er der kommet en række

kurser til med vægt på begrebet vedligehold,

og det område vil accelerere

meget i de nærmeste år med en målrettet

uddannelse i emnet vedligehold.

Men for at det skal rykke, skal der

sættes massive investeringer på vedligeholdsområdet

i værk. Både i det offentlige

og de private virksomheder. Der

skal gives råderum såvel økonomisk som

DEN DANSKE VEDLIGEHOLDSFORENING

AF JOHN B. LUND

organisatorisk til vedligeholdslederne.

Vi skal væk fra at betragte vedligeholdsbudgetterne

som en salamipølse, man

bare skærer skiver af, indtil vedligeholdsbudgettet

kan godkendes. Vedligehold

er og skal altid betragtes som

en del af forretningsområdet. Vi bliver

altså hverken bedre, klogere eller rigere

af, at der er huller i vejene, at vinduerne

falder ud af skolerne, eller at produktionsapparatet

kun yder 50 %.

For mig er der ingen tvivl om, at

indenfor vedligehold bør der, som

indenfor så mange andre fagområder,

skabes et elitemiljø, der kan vise vejen

og være inspiratorer for bredden. Dette

kan dels skabes ved at øge fokus og

investeringer i netværk og vidensdeling.

Det kræver naturligvis, at der er nogen,

som er villige til at stille sig i spidsen. Og

som med disciplin og viljestyrke kan vise

vejen og måden. Samtidig og måske

ikke mindst skal vi huske, at gøre brug af

kulturbærerne. Det er de personer, som

gennem mange års arbejde med vedligehold

har fået mange erfaringer og

skabt gode resultater. Dem er der en del

af i DDV, og de bør kunne bruges endnu

mere på konsulentbasis som inspiratorer,

igangsættere, mentorer, coaches,

el.lign. Fra sejlsportsverdenen er Jesper

Bang et godt eksempel på dette.


�����������

����������

������������

���������

�������

����������

�����������

�������������

��������������

��������������������

��������������

��������������


AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

”Hvis vi vil mærke, hvor langt vi

kan nå med energi effektivseringer,

er det de blå mænd vi skal bringe

i spil. De ved, hvordan man får

skabt holdbare løsninger.”

Miljøchef Charlotte Rahbek,

Novo Nordisk

SÅDAN REDUCERER NOVO

SIT CO2-UDSLIP 65 PCT.

UDEN DET KOSTER 1 KRONE

Afdelingsleder Charlotte Rahbek fra Novo Nordisk’s miljøafdeling

fortæller her, hvordan virksomheden kan skåne miljøet og klimaet for

over 120.000 tons CO2 uden at selskabet behøver betale noget som

helst for det

NOVO Nordisk’s øverste ledelse så allerede

for en del år siden, at udslippet

af drivhusgassen CO2 og klimaet ville

komme på alles læber i løbet af få år og

at selskabet var tvunget til at forholde

sig aktivt til problemet og reducere virksomhedens

miljøbelastning.

Selskabet har sat energieffektiviseringer

i system for at skåne klimaet og

afdelingsleder Charlotte Rahbek tør

godt sige, at Novo Nordisk’s succes afhænger

af, hvor langt selskabet når med

at energieffektivisere. Dette er også en

beretning om, hvordan NOVO Nordisk

har udarbejdet en omkostningsneutral

strategi.

I Novo Nordisk startede klimadebatten

med korridorsnak tilbage i 1997 da

Kyoto protokollen blev underskrevet.

Som i andre virksomheder var ledelse

og medarbejdere meget famlende over

for, hvad klimaændringer, CO2 udslip og

kvoter indebar. Internt var meningerne

meget delte i spørgsmålet klimaforandringer.

Som en del af ansvaret for at leve op

til den tredobbelte bundlinje, handler

NOVO ud fra et forsigtighedsprincip.

Det betyder, at hvis der er overvejende

sandsynlighed for, at virksomheden

belaster miljøet, så handler selskabet

og hos NOVO er man ikke i tvivl om, at

NOVO påvirker klimaet og at klimaforandringerne

påvirker selskabet.

Afdelingsleder i NOVO Nordisk miljøafdeling,

Charlotte Rahbek, er en af

nøglefi gurerne i selskabets store, ambitiøse

miljø- og klimastrategi, der har en

samlet reduktion af CO” emissionen på

65 pct. som foreløbigt mål.

Hun giver her opskriften på en mere

bæredygtig produktion og ridser her de

udfordringer op, som NOVO Nordisk

længe har set sig som en integreret del

af:

ENERGIBESPARELSER PYNTER

PÅ BUNDLINJEN

-Vi skal vænne os til en fremtid, hvor

energipriserne i bedste fald er stærkt

svingende og mere sandsynligt støt

stigende med den begrænsede adgang

til fossile brændsler. Energi effektivseringer

er derfor sund fornuft for NOVO

Nordisk og er gode for selskabets bundlinje.

Vor forretning vokser støt hvert år og vi


har et langsigtet mål om at vokse med

15 pct. om året. Bagsiden af medaljen i

denne sammenhæng er, at CO2 udledningen

stiger i takt med at forretningen

vokser. Det er billedet for Novo Nordisk

ligesom for andre virksomheder

FNs klimapanel har tilkendegivet, at

en absolut reduktion af CO2-udledningen

er nødvendig, hvis vi skal holde

temperaturstigningen under de to grader.

For at NOVO Nordisk kan være med

til at gøre en forskel, har vi besluttet, at

vores CO2-udledning skal reduceres

absolut.

I 2014 skal vores udledning være 10

pct. mindre end den var i 2004 også selv

om vi har en forventet vækstrate på 15

pct. Det betyder faktisk, at målet svarer

til en reduktion af vor CO2-udledning

på 65 procent. Det synes vi selv er et rimeligt

ambitiøst mål. Vi havde i 2007 en

årlig udledning på 240.000 tons og 85

pct. af den foregår i Danmark.

Vor klimastrategi omfatter i dag det,

der hedder Scope 1 og Scope 2 – forkortelse

fra globale greenhouse protocol.

Der er den energi vi bruger i vor

produktion, både den vi selv fremstiller

og den, som vi køber. Den omfatter alle

vores fabrikker globalt set.

TRE VEJE FREM TIL AT NÅ

MÅLET

NOVO anviser i sin strategi tre veje til

Optibelt Omega HP

Tandremme Chloropren

den massive reduktion i udslip. Den

største rolle i virksomhedens klimastrategi

spiller cLEAN®-programmet,

selskabets version af LEAN, som Novo i

disse år ruller ud over sine danske virksomheder.

Her eliminierer man spild,

øger udbytteprocenter og udnyttelsen

af maskinerne.

-Et eksempel på, hvor meget vi kan

opnå med programmet har vi set på

vores to fabrikker for human insulin,

hvor der er gennemført så store optimeringer,

at vi var i stand til at lukke den

ene af fabrikkerne. Det har betydet en

årlig reduktion på 5000 tons CO2, siger

Charlotte Rahbek.

Det andet element vi arbejder med er

energieffektiviseringer. Vi har sat øget

fokus på at implementere energibesparelser.

Novo har i en del år arbejdet med

energi effektivseringer. Da vi startede

debatten om klima strategien, sagde

mange, at der ikke var mere at hente,

men alle blev overraskede over, hvor

mange besparelser vi har fundet ved

systematisk at kortlægge alle vore fabrikker.

Vi udvalgte tre af vore store fabrikker,

satte konsulenter og energieksperter til

at kortlægge muligheder og udarbejde

screeningslister med potentielle energibesparelser.

Da vi så de mange sparemuligheder,

sendte vi dem bagefter ud

på vore øvrige sites og har besluttet at

gentage screeningen hvert tredje år.

Ikke nødvendigvis med energieksperter,

men med value stream mapping, hvor vi

samler alle medarbejdere med kendskab

til processerne og går dem igennem

fra start til slut for at fi nde ud af, hvor vi

bruger energien, hvor meget vi bruger

og hvor stort spildet er.

ALLE MÅ FORHOLDE SIG TIL

KLIMAET

Det er vigtigt, at de ansatte har ansvar

og ejerskab for deres fabrikker. Det er

dem, der kan fi nde de holdbare løsninger.

Ude på produktionsstederne har

vi 40 energiansvarlige svarende til en

energiansvarlig pr. produktionssite.

Min afdeling omfatter 20 typisk ingeniører.

Kun to arbejder med energi – de

andre med alle mulige andre ting – vi

koordinerer strategien og implementeringen

i et samarbejde ude på vores

produktionssteder og hjælper dem med

at kommer i mål.

Vi ved nu, hvor meget energi vi bruger

og til hvad. Alle Novos fabrikker har

et ”lagkagediagram”, som de benytter til

at fokusere indsatsen der, hvor de kan

se det største potentiale. Hos os er det

ventilation, køling og belysning.

-Nu sidder der måske nogle og tænker,

nå ja, men det er da bare sund fornuft

og logisk tænkning. Ja, det handler

i stor udstrækning om sund fornuft, men

det bedste ved det hele er, at det virker.

Optibelt er et af de verdensledende firmaer

indenfor tand- og kileremstransmissioner.

• temperaturbestandige fra -30˚ C til 100˚ C

• op til 18 gange så lang levetid som

standard tandremme

• lavere støjniveau

• mindre lejebelastninger

vedligeholdelsesfrie

• optimeret slidbestandighed

• omkostningsbesparende ved reduceret

konstruktionsvolumen

Optibelt Alpha

Tandremme Polyuretan

Optibelt Skandinaviska AB

Tel: 70 22 50 00

Fax: 70 22 50 95

www.optibelt.com

• endeløst produceret

• økonomisk i drift

• høj tandfasthed

• stor termisk modstandskraft

• høj bestandighed mod

aggressive kemikalier

• optimeret mod slid

Optibelt producerer i dag på 5 fabrikker i Europa (ISO certifi cerede) og har egne salgsselskaber worldwide.

VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 7


Vi har i perioden 2005-2007 fundet 50

pct. af de besparelserne vi skal opnå

inden udgangen af 2014, svarende til

12.000 tons mindre udledning CO2 til

omgivelserne.

Novo Nordisk har i 2007 identifi ceret

50 energibesparelsesprojekter, hvoraf

26 projekter har en tilbagebetalingstid

på under 1 år. Nogle består i ren og

skær regulering af energianlæggene, så

ventilationen ikke står og buldrer, når

lokalerne er tomme. 13 projekter var

det Charlotte Rahbek kalder ”just do

it”-projekter, hvor medarbejderne og fabrikkerne

umiddelbart kunne skrue ned

eller lukke for kørende energianlæg.

Et eksempel på denne simple, men

udbredte kategori, var regulering af

tidsstyringen på ventilationsanlæggene

på en af Novos fabrikker i Hillerød. Fabrikken

sparede 23 procent af sit energiforbrug

uden at det kostede en krone

ved at slukke anlæggene om natten og i

weekenderne, hvor der ikke var nogen

på arbejdspladsen.

FOLK I KEDELDRAGTER

SKABER EFFEKTIVITETEN

Vi er godt i gang med at implementere

nogle af de projekter, vi har identifi ceret.

Siden 2005 har vi fundet besparelser

svarende til 12.000 tons CO2. En af

de vigtigste og største faktorer for at vi

er i gang og har fået det implementeret

er medarbejderne.

I LEAN-fi losofi en vender man tit organsiationsdiagrammet

på hovedet og

siger, at værdierne skabes ude på gulvet.

Når vi taler energieffektivisering vil

jeg påstå, at værdien bliver skabt af maskinmestrene

og alle de medarbejdere,

som arbejder ude ved forsyningsanlæggene

i de danske virksomheder. De har

viden og knowhow til at skabe holdbare

løsninger.

En af vore medarbejdere har ændret

ved måden vi renser vand på med om-

vendt osmose og sparet 110 tons CO2.

Det er et eksempel på et projekt med

en tilbagebetalingstid på under et år. Da

vi havde behov for ekstra køling, fandt

to energiansvarlige tørkøling, som blev

indført på den ene af vore fabrikker i

Gentofte og nu sparer miljøet for 500

tons CO2 om året.

PARTNERSKAB MED

ENERGILEVERANDØREN

Mål et med en absolut reduktion kan,

erkender NOVO Nordisk, ikke alene

gennemføres med cLEAN®-programmet

og energieffektiviseringer. Derfor

går den sidste del af selskabets klimastrategi

ud på at anvende mere bæredygtig

fremstillet energi.

Novo Nordisk har indgået et partnerskab

med DONG Energy som energileverandør.

Med partnerskabet kobler

Novo energieffektiviseringerne direkte

sammen med leverancer af grøn strøm.

Charlotte Rahbek:

-Aftalen går i al sin enkelthed ud på,

at konsulenten for DONG Energy hjælper

os med at fi nde og implementere

energibesparelserne. Derved sparer vi

penge, som vi øremærker til indkøb af

ny, grøn strøm, så vi reelt veksler energibesparelser

til el, der er produceret

bæredygtigt.

I takt med, at vores energi effektiviseringer

tjenes ind, bliver vor energiforsyning

mere og mere grøn. Målet er, at

al elektricitet vi bruger i Danmark i 2014

kommer fra ny, vedvarende energi.

Næste skridt, når vi har reduceret

energiforbruget, bliver at spare i transportsektoren,

men der er vi først ved at

tage de første spæde skridt.

GODT NOK MED 5 ÅRS

PAYBACK TID

Når Charlotte Rahbek skuer tilbage, mener

hun det var helt afgørende for pro-

Lincoln smøresystemer – øger driftstiden

og minimerer driftsomkostningerne

��������� ��������� �� �������� � Forøge� ����������� � Nedbringer dine omkostninger

Den mest optimale smøring får du med den unikke Lincoln Quicklub ® , der føder smøremidlet –

helt automatisk – ud til de enkelte smøresteder på maskinen.

Kontakt os på 43 45 88 66 og hør mere om,

hvordan du kan optimere din maskinpark

jektets videre forløb at få overvundet de

første barrierer sat skub i hele projektet.

Det krævede et overordnet kendskab til

problemet, engagement fra top til bund

i organisationen og at alle følte sig ansvarlige

for at opnå de opsatte mål:

-De første faser var helt afgørende.

Vi vidste egentligt ikke, hvad klimaforandringerne

var og, hvordan vore aktiviteter

påvirkede dem. Det var absolut

nødvendigt at forstå det, der lå bag

– ikke mindst for den øverste ledelse, så

de kunne træffe den rigtige beslutning.

Det er altafgørende at ledelsen er

med. Der fi ndes masser af energi beparelser

med kort tilbagebetalingstid, som

ikke bliver implementeret, før ledelsen

efterspørger dem.

Novo Nordisk har truffet strategisk

beslutning om, at projekterne skal gennemføres

selv om tilbagebetalingstiden

kommer helt op på 5 år som det maksimale.

Det er selvfølgelig en lang tilbagebetalingstid

sammenlignet med andre

virksomheders, men i den periode vi

har arbejdet med vor klimastrategi, har

vi ikke oplevet projekter, hvor vi er gået

galt i byen.

Halvdelen af alle vores projekter har

en tilbage betalingstid på under ét år.

Det er ikke andet end sund fornuft og

jeg kan ikke se, hvordan det ikke og

er en god forretning at få disse projekter

implementeret i virksomhederne.

Vi har som stor virksomhed ressourcer

til at tænke langsigtet og måske nå

længere end mindre virksomheder, men

alle kan fi nde besparelser. Start med at

plukke alle de lavthængende frugter

- og vent så lidt med de store udfordringer.

Kom i gang!

�������������������������������������


AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

IPL i Lem – Industri Produkt Lem A/S

– har fået ny varme- og ventilationsanlæg,

der bringer virksomheden energiøkonomisk

helt i front. IPL får både

varme, friskere indeluft og kan se frem

til, at investeringen aldrig kommer til at

belaste virksomheden økonomisk.

Tværtimod vil IPL score en millionbesparelse

i de kommende år på sit varmeregnskab

til trods for, at virksomheden

har udvidet med to nye industrihaller på

sammenlagt 4.000 kvm. og ventilationen

udskifter den dobbelte luftmængde.

Hos IPL er det nu strålevarmen, som

opvarmer gulvene, og alle kan mærke,

at temperaturen er højere i den nye hal

end i den gamle.

Luften, der suges ind, er underafkølet,

så den falder ned på gulvet, hvor

den langsomt opvarmes af det lune gulv,

der igen opvarmes af strålevarmen. Resultatet

er, at luften opvarmes og stiger

til vejrs. Helt oppe under kippen sidder

udsugningen. Luftskiftet sker ved fortrængningsventilation

og en varmeveksler

sørger for, at 65 pct. af varmeenergien

i udblæsningsluften genbruges.

-Der er sket kraftige besparelser på

vort varmeforbrug. Vi har 6.500 kvm

gamle haller, som nu skal renoveres

14 MIO. KR. I VARME

IPL, Industri Produktion Lem A/S, sparer millioner på

varmeregningen trods en stor udvidelse. Fabrikken får gratis

opvarmet to store industri haller.

med samme system. Det ser ud til, at

besparelsen med det nye system bliver

så stor, at de nye haller på næsten 4.000

kvm kan opvarmes gratis i forhold til det

gamle system. Man kan sige at varmeudgiften

ikke stiger med den ekstra udvidelse,

siger produktionsmanager Bent

B Abildtrup fra IPL.

Det hele startede, da vi skulle vælge

ventilation og diskuterede, om vi skulle

vælge en folkevogn eller Rolls Royce.

Vi blev enige om at vælge Rolls Roycen,

hvis merprisen kunne tjenes ind, men

vi kunne dengang ikke se, hvordan det

kunne hænge sammen rent økonomisk.

Derfor blev vi af VVS centret i Skjern

anbefalet at kontakte energikonsulent

Lars Waage Petersen, som foretog

energiberegninger og fi k det overordnede

ansvar for ventilation, varmeanlæg

og procesudsugning. Det var vi været

meget trygge ved, siger han.

HØJE MILJØKRAV

IPLs miljøkrav til det nye ventilationsanlæg

var, at den brugte ventilationsluft fra

produktionen skulle være totalt renset

for uønskede fedtstoffer, når den passerer

varmevekslerne. Maskinerne hos IPL

Torit ® DCE

DFO 1-2-3 med

ovale patroner

• Klarer de fl este støvtyper...

• Ekstrem kompakte

• Meget mobile (DFO1-2)

• ”Plug & Go”

®

Donaldson Scandinavia ApS

Ådalsvej 50 · 2970 Hørsholm · Tlf. 45 57 00 77 · Fax. 45 57 00 44

ifs-dk@emea.donaldson.com

www.donaldson.com

kører med køle/smøremiddel med 5-10

pct. olie afhængig af bearbejdningen,

som afgiver aerosoler. Disse dampe fjernes

fra luften, så intet afl ejres i de fi ne

lameller i varmeveksleren.

-Vi får også en meget bedre luft ind

i virksomheden og kan håbe, at sygefraværet

måske kan reduceres på den

måde. Det bliver spændende at se,

hvilken virkning en bedre indeluft får. I

de to nye haller er der et meget bedre

indeklima.

Systemet arbejder sammen og skaber

balance i indblæsning og procesudsugning,

så medarbejderne ikke står træk.

Når de gamle haller er renoveret får vi

det samme gode indeklima som i de nye

haller.

Vore budgetter viser en samlet besparelse

på knap 14 mill. kr på 10 år,

ifølge energikonsulentens beregninger.

Vor varmeregning har været ret stor på

grund af dårlig dimensionering.

Anlæggene er tjent i løbet af 3 - 4

år. Det er fi nt nok, når det er på varmesiden,

der er en ren udgift. Og en

besparelse på 14 mio. kr. over 10 år er

stadigvæk en rigtig god forretning, siger

Bent B. Abildtrup.

VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 9


AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Forretningschef Claus-Henrik

Jørgensen stiller store forventninger

til interessen og brugen

af LEAP leveret fra ABB A/S i

Fredericia. ABB trækker i øjeblikket

på svensk og schweizisk

ekspertise men er i gang med

at uddanne en stab af hjemlige

eksperter til at foretage de

komplicerede målinger hos de

danske kunder.

STORE ELMOTORERS

LEVETID KAN NU SES I

KRYSTALKUGLE

ABB har udviklet prognosemetode til beregning af restlevetiden for

viklinger i statoren på de største el-motorer og generatorer

Havarier i store elmotorer kan nu forudsiges

langt bedre end det har været

tilfældet tidligere takket være ABB’s

analysemetode kaldet LEAP, der er en

forkortelse af Life Expectancy Analysis

Program. Metoden egner sig til forudsigelse

af restlevetiden i viklingerne i

store elmotorer og generatorer til højspænding

og fortæller, hvornår der bør

gribes ind.

De store motorer og generatorer

står typisk i store kraftværker, kraftvarmeværker,

offshore sektoren, skibe og

store industrivirksomheder, hvor der

ofte kun står samme motor/generator

og et havari nærmest er en katastrofe og

ensbetydende med et totalt driftstop.

Det vil typisk tage uger eller måneder,

hvis en stor el-motor/generator eksploderer

efter overgang i viklingerne.

Derfor betyder det meget for denne

gruppe driftmæssigt og økonomisk med

stor sikkerhed at kunne få beregnet,

hvornår der skal gribes ind med et forebyggende

vedligehold for at holde de

store elektriske maskiner kørende.

Det har man ikke været i stand til at

prognostisere med blot nogenlunde sikkerhed

før, hvor det mere var et ”enten

eller”, men metoden og målingerne

fungerer som en krystalkugle hos en

spåkone. ABB kan med den give virksomhederne

en virkelig kvalifi ceret prognose

for restlevetiden.

Det er en kombination af målresultater,

foretaget ved samme session, som

afslører viklingens tilstand. Det har altid

været meget vanskeligt at beregne motorviklingernes

tilstand og restlevetid,

men LEAP-analysen kan med den rette

kombination af målinger forudsige restlevetiden

med op til 90% sikkerhed.

LEAP ET BLIK IND I

ET LUKKET LAND

LEAP er udviklet af en af verdens førende

eksperter i disse beregninger, Dr.

Cajetan Pinto fra ABB i Mumbai, Indien.

Pinto er ABB’s globale R&D chef for serviceprodukter

til roterende maskiner. En

stor andel af havarierne skyldes statorviklingerne

og det var årsagen til, at den

indiske ekspert for år tilbage kastede sig

ind i prognosticering af elmotorers/generatorers

restlevetid.

ABB A/S i Fredericia foretager må-


lingerne med specialist og specialudstyr

og sender resultaterne til ABB’s analysecenter

i Indien, som efter få dage og

i bedste fald allerede den næste dag

sender en konklusion tilbage.

Heri står den forventede restlevetid

på viklingen og anbefalinger af, hvad

der bør gøres og hvor hurtigt der skal

skrides ind, så virksomheden kan tilrettelægge

sine vedligeholdelsesindgreb,

når motoren alligevel næste gang skal

tages ud af drift for serviceeftersyn.

Det er en prognose, der i takt med

antallet af målinger kan fastslå motorens/generatorens

aktuelle tilstand og

forudsige restlevetiden med større og

større sikkerhed.

Anbefalingen kan være rengøring under

et planlagt stop enten in situ eller på

ABBs værksted i Fredericia eller alternativt

mere drastiske indgreb. Analysens

forudsigelighed er altafgørende. Den

sætter ABB og kunderne i stand til at

planlægge. Uden vedligehold vil en væsentlig

andel af de store maskiner hvert

år havarere, viser erfaringerne.

-Ældning fremkaldes normalt af

termisk stress. 40 pct. af motorproblemerne

relaterer sig til temperaturforhold

og 25 pct. til forurening, så hvis vi ser på

stress har vi tilsammen 65 pct. af problemerne.

El og mekaniske problemer accelererer

fejlene, sagde Cajetan Pinto.

OFFENSIV OVERFOR

KUNDERNE

Cajetan Pinto – manden der mere end

nogen anden systematisk har gjort det

muligt at prognosticere restlevetiden

på viklinger i elmotorer og generatorer

med helt op til 90 pct. sikkerhed og

gør det muligt effektivt at eliminere

havarier med et systematisk, forebyggende

vedligehold.

ABB A/S vil fremover øge vedligeholdelsesservicen

overfor kunder med

store elmotorer eller generatorer med

højspænding. Selskabet har i øjeblikket

en ekspert i Malmø og i Birr, men om

kort tid uddannet sin egen klar til at operere

i Danmark.

ABB præsenterede LEAP-metoden på et

teknisk seminar i Fredericia, der var velbesøgt

ikke mindst af folk fra de nævnte

sektorer. Foredragsholder var blandt

andet Cajetan Pinto, som viste to kurver.

En viste styrken af maskineriet. Efterhånden

som motoren ældes, tvinges

holdbarhedskurven nedad og den tåler

mindre og mindre.

I samme diagram indtegnes stabler

af stresspåvirkninger såsom transienter

og andre anslag mod maskinen. Når de

overstiger holdbarhedskurven, indtræffer

havariet. Kunsten går derfor ud på at

få skilt kurverne ad, så holdbarhedskurven

kommer højere op i diagrammet.

Det kan ske ved at forbedre motor/

generator ved forebyggende vedligehold,

så den bedre kan holde til tævene.

På tilsvarende vis skal stresspåvirkningerne

sænkes, så der kommer større

afstand mellem kurverne.

PROGNOSEN ER

ALTAFGØRENDE

ABB opdeler Life Cycle Management for

produkter i en aktiv, klassisk, begrænset

og udtjent fase. Mange produkters

aktive fase varer i 5-10 år, den klassiske

7-10 år og den begrænsede mindst 3 år.

Mange produkter holdes kørende

i både 20, 30 og 40 år.-For mig er den

store forskel at før LEAP viste målinger

enten at der var et kæmpeproblem eller

intet problem. Cajetan Pinto trænger

med sin metodik langt mere ned i problemerne

og påviser begyndende isoleringsnedbrud

eller forurening med skidt

og møg, siger forretningschef Claus-

Henrik Jørgensen

De mennesker, der har disse motorer,

kunne ikke drømme om at køre til et

havari indtræffer, da konsekvenserne

er forfærdende. De har sjældent mere

end samme type motor/generator og

kan ikke koble en reserve ind. Det kan

være et kraftværk eller kraftvarmeværk

der skal pumpe vand ind til køling eller

sende fjernvarme ud.

Når først motoren er død sådanne

steder, går man helt i stå og melder

sig ud. Og med en kortslutning taler vi

om en nedetid på uger og måske fl ere

måneder i værste fald. En kortslutning

i en vikling i en højspændingsmotor

eksploderer med en kæmpe brag og efterlader

et stort hul, siger Claus-Henrik

Jørgensen

Der er da også meget stor interesse

for ABBs LEAP-prognosemetode blandt

ejerne af disse elektriske maskiner. Flere

gav håndslag på, at de vil bruge metoden

fremover, så de vil blive adviseret,

hvis der er problemer med motorerne.

VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 11


Jesper Dreyer

ABB OM INDUSTRIENS

ANSKAFFELSER,

LIVSCYKLUSEN SKAL IND I

DET LØBENDE VEDLIGEHOLD

Store besparelser på at vælge det rigtige el-materiel, når udstyr

udskiftes i det løbende vedligehold

Livscyklusanalyser bør indgå i vurderingen,

når industrien udskifter elektrisk

udstyr som led i det løbende vedligehold.

Energieffektiviteten bør have stor

fokus. Ofte udgør købsprisen en meget

lille del af den totale udgift til at holde en

elmotor kørende i dens levetid. Man kan

vælge at købe en billig elmotor med lav

virkningsgrad eller en dyrere, men som

til gengæld har en bedre virkningsgrad

og et lavere drifttab.

Det fastslår Jesper Dreyer, som er

chef for divisionen power products hos

ABB Danmark. Virksomheden leverer

effektivt elmateriel som transformatorer,

kabler, motorer, vekselrettere, vandkraftudstyr

m.m.

ABB vil positionere sig stærkt i energispare

området med udnyttelse af

eksempelvis komponenter og produkter,

hvor energioptimering indgår i det

samlede løsningsforslag. ABB arbejder

nu på at markedsføre sit energisparekoncept

overfor kunderne.

Virksomhedernes regnskabsmæssige

opdeling i drift og anlæg gør det vanskeligere

for dem at foretage det optimale

indkøb, fordi helhedsvurderingen forsvinder.

Sparer virksomheden 1000 kr. i indkøb

af en motor, kan indkøberen måske

være godt tilfreds, men den driftansvarlige

pålægges efterfølgende højere omkostninger.

-Man kan sige, at det er forkert at

adskille drift og anlæg på dette område,

siger han, men der er tradition

for at købe billigt ind i industrien. Det

er besparelser, man let kan få øje på.

Heldigvis er der nu en relativ ny tendens

til, at der købes fl ere lavenergimotorer,

så budskabet er nok ved at gå ind hos

industrien.

KAPITALISERER ENERGITABET

Jesper Dreyer mener industrien kan lære

af elselskaberne, som i mange år har

brugt en formel, når de køber udstyr,

der kapitaliserer deres driftstab. Har

en transformator 5000 w tomgangstab,

lægger elselskaberne tabet oveni prisen

og vurderer i en livscyklusanalyse, hvad

den koster i drift. Dermed kan forskellen

blive væsentlig større. Selv om en transformator

er dyr i indkøbspris, kan den

meget vel være billigst på længere sigt.

-Forsyningsselskaberne er meget

bevidste om og godt kørende med

virkningsgrad og tab. Havde industrien

gjort det samme, ville meget se meget

anderledes ud. Vi fokuserer meget på

produkters effektivitet, hvordan man

producerer og bortskaffer dem. ABB

har, oplyser han, nu etableret en afdeling

til udførelse af energianalyse, som

siden årsskiftet har været bemandet

med energikonsulent Knud Frederiksen

som eksperten på området.

EL-BILER SPARER RESSOURCER

Det handler om, hvordan vi får mest

mulig energi ud af en energikilde, påpeger

Jesper Dreyer og nævner følgende

regneeksempel, der illustrerer forskellen

på energiudnyttelsen:

En times produktion på et biogasanlæg,

ca. 4,5 GJ, kan som bioethanol

anvendes til en personbil med forbrændingsmotor,

som dermed ville kunne

køre 1.800 km. Bruger man i stedet

samme mængde biogas til produktion

af el i et kraftvarmeværk, ville en elbil

en køre kunne køre 2500 km på samme

den samme mængde pga. en højere

virkningsgrad. Og dertil ville man kunne


Knud Frederiksen, ABB,

udnytte spildvarmen fra elproduktionen

til fjernvarme. Overskudsvarmen fra

produktionen af 4,5 GJ svarer til varmeforbruget

i et enfamiliehus i otte dage.

Sats på el og anvend elektricitet frem

for andre energiformer, siger han. Nettet

kan over lange afstande blive mere

effektivt med mere DC, højere spænding

og mindre strømstyrke.

API PRO

FLEKSIBLE

VEDLIGEHOLDS-

LØSNINGER

IT-baseret vedligehold på højt niveau

API PRO er den intelligente IT-løsning, når

virksomheden skal have sit vedligehold sat

i system. Effektivt vedligehold giver bedre

udnyttelse af produktionsudstyret. Effektivt

vedligehold kræver overblik og en systematisk

indsats. Det giver API PRO.

Den fleksible løsning

API PRO er markedets mest avancerede

vedligeholdsystem. Og det er samtidigt

nemt at bruge. Løsningen er skalerbar og

kan tilpasses til at matche ethvert behov.

Hverken mere eller mindre.

20 års konstant innovation

API PRO er 20 års løbende produktudvikling

og gennemtestede løsninger til industri-

Der er en stor gevinst i at udskifte til

mere energirigtigt el-materiel.

Både store og små virksomheder kan

spare på energien med mere energieffektivt

el-materiel.

Der er 20-30 pct. energisparepotentiale

ved at anvende det udstyr, ABB

forhandler, som minimerer transport,

tab ved konvertering og transmission,

virksomheder i hele verden. Og det stopper

ikke her. Vi udvikler fortsat API PRO i tæt

dialog med vores kunder.

Partnerskabet med kunderne skaber vores

innovation.

Læs mere på www.apipro.com

produktionsprocesser til varme og køl

og ude ved slutbrugerne.

Der kan hentes endnu mere, op til

50 pct. i besparelse, ved at benytte den

rigtige energikilde fra starten.

-Det vil for mange virksomheder være

en god idé at sætte frekvensomformere

på ventilationsanlæg i industrien

og store offentlige bygninger, så man

kan regulere effekten ned. Uden en

frekvensomformer svarer det lidt til, at

man har speederen i bund og regulerer

hastigheden med bremsen., siger Jesper

Dreyer.

Jeg tror der går 10 år, så er der et

veludbygget netværk af stationer som

kan servicere de elbiler, der kommer på

markedet med mindre man udvikler en

hurtig opladelig batteritype. El til fremdrift

er en optimal løsning.

Til Le Mans løbet i Frankrig, præsenterede

Tesla en elektrisk dreven sportsvogn

der kunne køre 350 km på en opladning,

med en topfart på 200 km/t og

lades op på kun 6 timer. Problemet var

blot, at den ikke larmede, siger Jesper

Dreyer.

API Maintenance Systems A/S

Roskildevej 243 B

DK-2630 Taastrup

Tel.: +45 43 48 99 00

E-mail: salg@apipro.com

web: www.apipro.com

bDirect/08

VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 13


AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Selv om alle taler om høje energipriser,

så er prisen for energi for de højtforbrugende

industrier fortsat relativt lav i

forhold til deres samlede produktionsomkostninger.

Mange storforbrugere

betaler kun 50-60 øre pr. kWh el. Alligevel

kan vi mærke en stigende interesse

for hele området.

Det siger energikonsulent Knud Frederiksen,

ABB, som mener at bedre drift

og vedligehold med højere oppetid i

mange tilfælde vejer tungere end energioptimering

og at de politisk vedtagne

lempelser i moms og afgifter for storforbrugerne

sammenlignet med andre

forbrugere gør det sværere at energioptimere

hos dem.

Derimod vurderer han, at den energitunge

del af industrien bliver mere påvirket

af presseomtale og den politiske

bevågenhed. Virksomhederne kan se en

fordel i at brande sig på at være grønne

og miljøbevidste.

-Jeg tror ledelserne har for travlt

med at køre deres fabrikker og mangler

ressourcer indtil den dag, hvor ABB

tilbyder at hjælpe dem. Succesen af

et projekt afgøres af, om kunden skal

bruge ressourcer eller rådgiveren klarer

alt selv. Vi starter en dialog med virksomheden

om, hvor de befi nder sig

energimæssigt. Ofte er der basis for en

25 pct. besparelse.

I mange fremstillingsvirksomheder

udgør energiudgifterne 5-10 pct. af de

samlede produktionsomkostninger. ABB

søger især energitunge virksomheder,

hvor der er et stort sparepotentiale, analyserer

elforbrugets andel af energiudgiften

og koncentrerer optimeringen på

tre områder, der hænger sammen:

1) Energioptimering på applikationsniveau

som eksempelvis at udskifte

en dårlig til en god motor, installere

TAG ENERGIOPTIMERINGEN

ALVORLIGT OG

KOM I GANG

Den tunge industri er langsomt på vej, men der er store forskelle på

virksomhederne og mange steder sker der alt for lidt

frekvensomformere, bedre dimensionering

etc. ABB har en stor pallette

af produkter til energioptimering

som motorer, frekvensomformere,

transformere, robotter, PLC-styringer,

spændingskvalitetsudstyr, SRO-anlæg

etc.

2) Forbedring af materiellet ved forebyggende

vedligehold. ABB screener

for tilstandsstatus for at kunne optimere

det forebyggende vedligehold

og udnyttelsen af energien.

3) Drift optimering med SRO (styring,

regulering og overvågning) med høj

automationsgrad.

ABBS EGEN ESCO-MODEL

-Min holdning til ESCO til fi nansiering af

energioptimeringer er nok ambivalent.

Hvis man har et godt projekt med fornuftig

tilbagebetalingstid, skal virksomheden

nok fi nde pengene.

Omvendt, hvis virksomheden har

bestemt, at den ikke kan binde kapital

til den slags, kan en ESCO fi nansiering

med tilbagebetaling via de opnåede

besparelser være interessant, men jeg

tror ikke det vil vinde indpas i alle virksomheder.

Man skulle tro, alle tog ESCO til sig

med begejstring, men selv om der er

mange udbydere, er ESCO-projekterne

indenfor procesindustri så begrænsede

i Danmark, at man næsten skulle tro det

var løgn. Når man læser diverse rapporter,

kan man se, der er mange modeller.

Det har intet rykket. Om det skyldes

dårlige udbydere eller dansk mentalitet

er svært at svare på. Jeg tror den danske,

skeptiske mentalitet får mange til at

tro, det er for godt til at være sandt.

Samtidig har jeg fornemmelsen af, at

kan man vise en virksomhed en fornuftig

payback, hvis den investerer i at ud-

skifte sit gamle udstyr og samtidig få en

mere rationel produktion, har den og

pengene uden fi nansiering via ESCO.

Vi arbejder i ABB på en speciel model

for ESCO, der er god til vore produkter,

marked og kunder, som vil blive markedsført

hen over efteråret.

DYRERE ENERGI OG

SKRAPPERE KRAV

Der er virksomheder, der har det svært,

fordi de er løn- og omkostningstunge.

For dem er det smartere at fl ytte til Kina

og Polen. Vi praler i Danmark af vor

energieffektivitet, men tænker ikke på,

at en stor del af den tunge produktionen

er fl yttet til Kina og, at vi nu køber varerne

derfra.

Når vi gør det regnestykke op, kunne

det godt være, at vi i Danmark ikke er så

dukseagtige som vi går rundt og forestiller

os det.

Lovgivningen bliver skrappere og det

samme gør kravene til indberetninger

om energibesparelser fra elselskaberne.

I den politiske aftale af 21. februar (om

den danske energipolitik i årene 2008

– 11) er det bestemt, at CO2-afgifterne

skal forhøjes fra de nuværende 3 – 90

kr. pr. ton til omkring 150 kr. pr. ton, og

trenden for energipriserne vil kun gå en

vej og det er op. Den danske råolieproduktion

i Nordsøen falder nu med 9 pct.

årligt.

-Virksomhederne skal tage sagen

alvorligt og ikke forholde sig passivt og

tro, at det går nok. Vi er ikke ude i situationer,

hvor vi står ved afgrundens rand,

men energiledelse kan hjælpe virksomheden

og give en bedre indtjening på

bundlinjen.


ABB TAGER SIN EGEN MEDICIN

-Vi sælger produkter der hjælper andre

med at spare. Det er derfor vigtigt, at

der er en parallel til det, som vi selv gør,

siger kommunikations- og marketingdirektør

Dorthe Schow. Da ABB opførte

sit nye domicil i Odense, udstyrede

selskabet bygningen med intelligente

bygningsinstallationer, der automatisk

regulerer lys, ventilation og varme.

-Erfaringen viser, at folk typisk glemmer

at slukke for lyset, kopimaskinen,

ventilationen osv. og at det tager tid at

ændre adfærden. Vi har oplevet mange

små detaljer som maskiner der kun blev

brugt sporadisk, men stod tændt hele

tiden.

Den smarte teknologi kan hjælpe os

med at spare. Vi har sat elspare-skinner

op, der slukker pc’erne og intelligent

styring, der regulerer lys og varme, ligesom

vi har tilmeldt os Klima- og Energi-

Klimodan bliver en af de store udbydere

af lovpigtige energieftersyn fra årsskiftet

og er et selskab, der har musklerne

som totallleverandør til at gå på tværs

af faggrænser og yde kunderne en komplet

pakkeløsning indenfor energioptimering,

udtaler servicechef Henrik

Lassesen.

ministeriets kampagne ”1 ton mindre.

dk” som ABB bakker op om, følger og

anvender i markedsføringen.

-Vi er netop også blevet tilsluttet

fjernvarmenettet hos Vestforbrænding

på vores hovedkvarter i Skovlunde. Skiftet

fra naturgas til fjernvarme, som er baseret

på affaldsforbrænding, reducerer

vores CO2-udledning markant med hele

85%, fortæller Dorthe Schow.

På koncernplan har ABB i et samlet

projekt sparet 5 pct. af energiforbruget

og tilsvarende for CO2-udslippet i perioden

2005-2007 på alle fabrikker i verden

blandt andet med intelligent styring af

motorer, ventilation, lys, varme etc.

-Vi har over en bred kam forbedret

processer, miljø og lagt leverandørvurderinger

ind i vore supply management

systemer, så vi løbende sikrer, at det er

energirigtige produkter, vi vælger. En

Klimodan går fra årsskiftet ind på markedet

som en af de tonegangivende

udbydere af de nye lovpligtige energieftersyn

der omfatter større ventilations-

og køleanlæg. Klimodan kan som

totalleverandør tilbyde kunderne total

energioptimering af deres anlæg. Det

omfatter også rensning af ventilationskanaler,

som er et betydeligt problem

mange steder.

-Der er mange ventilationsanlæg,

der trænger til en kærlig hånd, så det er

godt, at der kommer et lovkrav om at få

dem efterset og optimeret. De offentlige

bygninger er dem, der trænger mest.

Der bruges mange penge på at drive de

gamle anlæg, der burde være udskiftet

for 10 år siden, men ikke blev det, fordi

der ikke var penge til det.

Det fastslår servicechef og afdelings-

særlig nedsat arbejdsgruppe sikrer, at vi

kommer hele vejen rundt i organsiationen,

siger Dorthe Schow.

Dorthe Schow.

KLIMODAN A/S

STÆRKT RUSTET TIL DE

NYE ENERGIEFTERSYN

Stor interesse for at få energioptimeret fra det offentlige og private

leder Henrik Lassesen fra Klimodan i

Hvidovre, dette betyder at der ligger

et stort marked med masser af tekniske

installationer som bliver nødt til at forholde

sig til energiforbruget på installationerne,

og dermed evt. udskiftning

af disse.

-Det er de offentlige bygninger med

anlæg på over 5 kW, der er underlagt

kravene, men vi får allerede mange henvendelser

fra mange private virksomheder,

der godt kan se det fornuftige

i at energioptimere. En af vore private

kunder har specifi kt gives os en ordre

på hele 40 ejendomme, tilføjer Henrik

Lassesen.

Klimodan er en af de største udbyder

af ventilation på det danske marked .

Virksomheden, som er ejet af Kemp og

Lauritzen, kan som totalleverandør til-

VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 15


yde kunderne en fuld service på tværs

af forskellige fagområder indenfor branchen.

Klimodans ydelser omfatter og

eftersyn af elinstallationer med blandt

andet ultralydstermografi . ( TEGG service)

KORT TILBAGEBETALINGSTID

Henrik Lassesen er positivt overrasket

over den store interesse og engagement

som virksomheden mærker fra

kunderne, som er interesseret i at høste

de forventede energibesparelser ved

eftersynene.

- Efterspørgslen er stor. Virksomhederne

er interesserede i at spare på deres

driftsbudgetter.

Der er udgifter forbundet ved eftersynene

og optimeringen,

Målsætningen er at de opnåede

besparelser kan dække investeringen

til energioptimeringen,

vi kan komme frem til. Typisk

kan virksomhederne opnå besparelser

på 10-15 pct. på deres

gamle anlæg ved at optimere

med frekvensstyringer, nye

energibesparende ventilatorer

og motorer.

Ved energieftersynet vurderer

vi det enkelte anlægs

tilstand og kan ud fra dette gøre

opmærksom på, at de kan spare

penge ved at udskifte delene. Vi

laver en beregning, så de kan se

tilbagebetalingstiden på den enkelte

anlægsinvesteringer. Det

er faktisk omkring halvdelen af

alle vore kunder, der beder om

at få tilbagebetalingstiden beregnet.

Kunderne modtager oplægget

til energioptimeringerne

får forslagene fra os, og kan ud

fra disse tage beslutning om

hvilke tiltag der skal udføres.

SPECIALE I KANALRENSNING

Klimodan skiller sig ud fra mange andre

udbydere ved også at tilbyde rensning

af kanalsystemer Kunderne får ikke

opnå det optimale udbytte af en energioptimering,

hvis det aktuelle kanalsystem

er tilsmudset.

Klimodan kan effektivt renser kanalsystemer

med luft og vand og er som

den eneste i Danmark blevet certifi ceret

i European Ventilation Hygiene Association

-Der er mange, der kan rense

kanaler, men de er ikke certifi ceret efter

de europæiske guidelines, som er de

standarder man bør køre efter. En effektiv

rensning af kanalerne giver en bedre

drift af systemet og minimerer eksempelvis

problemet med forekomster af

Lave installationsomkostninger

Ingen svejsninger

Lav vægt

Progressiv tætning og pakning

STRAUB rørkoblinger

Grip-L, til alle applikationer med metalrør:

• ”Pull out resistant”

• For alle typer metalrør

• Driftstryk op til 46 bar

• Diameter: 26.9 til 609.6 mm

• Temperatur område: Fra -20ºC. til +80ºC.

• Komplet i rustfrit stål

sundhedsskadelige skimmelsvampe og

forbedrer luftkvaliteten.

I den forbindelse kan vi oplyse, at der

også med hensyn til renhold af ventilationssystemerne

er et EU direktiv på vej -

med forventet ikrafttræden medio 2009.

Direktivet kommer til at omfatte rengøring

af aggregater, kanaler og armaturer

incl. intervaller for fi lterskift.

Vi forventer at være køreklar til årsskiftet.

Klimodan uddanner 7-8 servicemontører

i at foretage eftersyn og

energioptimeringer .

Klimodans vurdering er at dette marked

har et stort og interessant potentiale

som en virksomhed med Klimodans tekniske

setup ønsker at være aktiv i , siger

Henrik Lassesen.

Let montage

Reparation af eksisterende rør

Sammenkobling af stål- og PVC rør

Hurtig levering fra lager

Combi-grip/Plast-grip, for sammenkobling

af forskellige rørmaterialer:

• ”Pull out resistant”

• Driftstryk op til 16 bar

• Diameter: 40.0 til 250.0 mm

• Temperaturområde: Fra -30ºC. til +100ºC.

Flex, til installationer med aksiale

forskydninger:

• Aksial fl eksibel kobling, til alle rørmaterialer

• Driftstryk op til 25 bar

• Diameter: 48.3 til 4000.0 mm

• Temperaturområde: Fra -20ºC. til +80ºC.

Open-Flex, for reparation af rør:

• ”Wrap around design” kobling, til alle rørmaterialer

• Driftstryk op til 16 bar

• Diameter: 48.3 til 2032.0 mm

• Temperaturområde: Fra -20ºC. til +80ºC.

se hele sortimentet på www.armatec.dk

Mjølnersvej 4-8 • DK-2600 Glostrup • Tlf. 4696 0000 • Fax: 4696 0001 • armatec@armatec.dk


Alt bliver lettere

STRUKTURERET DOKUMENTHÅNDTERING

InnoCielo Meridian Enterprise er dokumenthåndteringssystemet

der også hjælper dig med at styre dine processer, og

samler dine data på en overskuelig og lettilgængelig måde.

Systemet håndterer alle dokumenter - inkl. versioneringer -

tilknyttet jeres vedligeholdelsesprojekter: Alt fra tekniske

dokumenter til lejekontrakter, BBR meddelelser til håndtering

af rekvisitioner hos både boligejer og ejendomsmester.

Systemet holder styr på jeres drifts- og vedligeholdelsesplaner

samt budgetter og giver jer et hurtigt overblik

over forbruget på udvalgte vedligeholdelseskonti. I har

altid hurtig adgang til vigtige nøgletal og -data, som f.eks.,

hvornår en lejer sidst har fået udskiftet køleskabet.

Meridian kan integreres til jeres eksisterende vedligeholdelsesprogrammer,

hvilket betyder at I kan fortsætte arbejdet

som I plejer.

Læs mere om Meridian og Athena på www.athena-cad.dk

eller ring på tlf. 55 77 83 83

» Hurtig adgang til nøgletal og

-data

» Hurtig adgang til drifts- og vedligeholdelsesplaner

» Hurtigt overblik over forbrug og

budgetter

» Nem håndtering af rekvisitioner

via Internettet direkte hos

boligejeren og ejendomsmesteren

» Styr på dokumenterne tilknyttet

ejendommen: Lejekontrakter,

BBR meddelelser, arbejdssedler

m.m.

» Integration til UNIK Bolig 3,

Maximo, Logihold, Navision

m.m.

VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 17


AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Der ligger en kæmpe energireduktion

ved isolering af bygninger

– både nye og gamle i forbindelse

med at de vedligeholdes. Vore nabolande

overhaler os med skrappere

krav til energioptimering af

bygninger, nulenergihuse og aktive

energihuse. Derfor haster det

alvorligt, hvis Danmark ikke skal

sakke agterud i forhold til det øvrige

Europa, fastslår chefkonsulent

fra Rockwool.

Susanne Kuehn fra Rockwool mener, at

Danmark virkelig skal se at oppe sig for

at få energioptimeret bygningsmassen,

hvis landet skal spare energi, CO2-udslip

og sikre den fremtidige energiforsyning.

Kæmpe potentiale i eksisterende bygningsmasse:

ENERGIOPTIMÈR BYGNINGEN

NÅR DEN VEDLIGEHOLDES

OG HENT STORE BESPARELSER

Energi er meget langt nede på dagsordnen.

Det kan vi konstatere både hos

private og i det offentlige. Folk lavede

køkkener i 2006 køkkener for 16 mia.

kr. Pengene har været rigelige i nogle

år, men privatfolk prioriterer i alt for

ringe omfang energibesparelser. Mange

boliger er eksempelvis stadig ikke hulmursisoleret.

Det offentlige skal, ifølge EU’s direktiv

fra maj, gå foran, men gør det ikke.

Som borger kan man mange steder se

en elendig standard i kommunale bygninger.

Det giver et uheldigt signal om,

at energibesparelser ikke er så vigtige.

Sådan siger chefkonsulent Susanne

Kuehn fra Rockwool. Bygninger sluger

40 pct. af Danmarks energiforbrug, og

heraf bruges 2/3 til opvarmning, ventilation

og køling. Sådan behøver det langt

fra at være, hvis nye bygninger bygges

energioptimalt, og hvis den største del

af bygningsmassen, de eksisterende

bygninger bringes op på nutidig energistandard

i forbindelse med de almindelige

vedligeholdelsesopgaver. På de

tidspunkt kan energiopgradering gøres

meget rentabelt. EU har vedtaget, at

bygninger over 1000 kvm skal energioptimeres

når der renoveres. Danmark

lod kravet gælde alle bygninger, da de

mindre sluger 80 pct. af forbruget, men

der sker ikke udenfor nybyggeriet, fastslår

hun.

Problemet er ifølge en undersøgelse,

Rockwool har fået lavet, at markedet

ikke er gearet til at overholde det. Håndværkerne

er i tvivl, når de skal rådgive

og beregne om ombygningsprojekter er

omfattet af kravene, de fl este husejere

ved intet om reglerne, og vi hører fra

branchen, at der udfoldes stor kreativitet

for at opdele arbejdet, så det holder

sig under den 25% regel, som gælder

for store bygninger. Det er desværre

sådan, at nogle tror de er smarte ved at

omgå energiregler, selvom beregninger

viser, at det hurtigt betaler sig hjem. Og

bliver en bedre og bedre forretning, nu

hvor energipriserne stiger voldsomt.

Vi håber, Erhvervs og boligstyrelsen

tilvejebringer regler og incitamenter, så

potentialet bliver høstet.

Det er i de eksisterende bygninger,

besparelserne skal hentes. Det gennemsnitlige

årlige forbrug til opvarmning er

140 kWh/m2 i Danmark. I det nye bygningsreglement

BR08 må en ny bygning

bruge 55 kWh/m2 pr. år, og sigtepunkterne

er 40 kWh i 2010 og i 2015 28

kWh. De såkaldte passivhuse bruger 15

kWh, men er mest udbredt i udlandet.

Gabet mellem nye og eksisterende bygninger

vokser konstant i Danmark. At

vedligeholde den ældre bygningsmasse

med efterisolering bliver derfor mere og

mere presserende.

DET OFFENTLIGE KAN SPARE

74 PCT.

Der kan spares 30 pct. i den eksisterende

boligmasse over en kort årrække.

Det dokumenterede Danmarks Tekniske

Universitet (DTU) i en rapport om

boliger i 2004. DTU har netop påvist et

gigantisk besparelsespotentiale i den

offentlige sektor. I en analyse bestilt af

Rockwool A/S (”Energibesparelser i

bygninger i den offentlige sektor” (DTU

Byg R-184 2008) er det beregnet, at

offentlige bygninger kunne bruge 74

procent mindre energi årligt ved energirenovering

ved en målrette indsats

frem til 2020. Af forbruget bruges ¾ til

opvarmning og. ¼ på el til bygningsdrift.

Analysen har ikke set på elforbrug til apparater.

Det er som for andre bygninger

vigtigt, at energioptimeringen foretages

i forbindelse med vedligeholdelses- og

renoveringsopgaver. 75 procent af alle

offentlige bygninger er opført før 1977,

hvor der for første gang blev indført

egentlige energi-bestemmelser i bygningsreglementet.

Der er behov for at investere 35 mia.

kr. frem til 2020, svarende til 2,9 mia. kr.

pr. år. Det vil til gengæld betyde, at det


Danmark står i en unik position, men den

kan let sættes over styr, hvis politikerne

ikke honorerer den store parathed der

er i hele energisektoren og store dele af

erhvervslivet til at levere mere energieffektive

og klimavenlige løsninger. Her

er et eksempel på et aktivt energihus fra

Northampton som bevis på at udviklingen

i mange lande buldrer deruda.

offentlige i 2020 hvert år sparer 4 mia.

kr. i energiudgift og spare miljøet for udledning

af 1 mio. tons CO2 om året.

-Det lyder umiddelbart af mange

penge til investeringer, men det er dyrt

at lade være. Både af hensyn til energiudgifter,

som stiger voldsomt i disse år,

af hensyn til vores forsyningssikkerhed,

og af hensyn til at skulle nå målene om

mindre CO2-udledning og mere vedvarende

energi. Uden energibesparelser

bliver det meget dyrt at nå disse mål.

KONFLIKT PÅ PAYBACK TID

Isolering som led i bygningsvedligehold

har payback tider på 10-15 år, men for

statens institutioner gælder et cirkulære

som fastslår, at energiprojekter skal

betale sig hjem på mindre end 5 år. Det

resulterer i kortsigtede projekter, mens

de langsigtede med klimaskærme syltes,

selv om EU opfordrer det offentlige til

at gøre bygninger til lavenergihuse, når

man bygger, lejer og renoverer. Det offentlige

har ca.10 pct. af bygningsmassen,

og startede man med at stille disse

krav til den offentlige sektor i Danmark,

ville det skabe en stor efterspørgsel.

Dermed kunne markedet kunne udbyde

disse produkter, skabe prisfald og relevante

ydelser for alle dele af samfundet.

Vi kan kun påpege det uheldige i at det

ikke sker.

ØGET FOKUS PÅ ENERGI

- Det er kendte løsninger, der kan laves

her og nu. Det er måske en barriere, at

det er løsninger, vi har hørt om i mange

år, og derfor har en tendens til at opfatte

som kedelige i forhold til de nye energiteknologier,

man hellere fokuserer på.

En anden forklaring på, at det ikke går

så hurtigt som det kunne med energibesparelserne

er, at vi en gang imellem

er lidt selvfede i Danmark. Danskerne

tror vi er rigtigt gode, fordi vi gik hurtigt

i gang med energibesparelserne og har

lavet en masse efter energikriserne.

Men i løbet af de seneste år har de

andre lande indset, at bygningers energiforbrug

er helt afgørende for at nedbringe

CO2 udslippet og sikre landenes

fremtidige energiforsyning. Derfor

speeder landene op på at energieffektivisere

byggeriet, siger Susanne Kuehn.

Det er ikke kun klimamæssigt begrundet,

men ogforsyningsmæssigt.

Efter at have været selvforsynende i

en årrække, må England nu importere

energi. Det er bl.a. i det lys man skal se

den store satsning på energieffektive

bygninger, der sker i England, selvom

det er lidt overraskende, at England lægger

standarden i Europa. Specielt nå vi i

Norden i mange år har opfattes os selv

som de førende. EU står ligeledes overfor

en kæmpe udfordring, når 80 pct. af

energien fra 2020 skal importeres. Det

er også inden for en overskuelig tidshorisont,

at Danmark heller ikke længere

har energi nok selv. EU argumenterer

med klima, forsyningssikkerhed og konkurrenceevne.

Energipriserne stiger så

voldsomt, at man af hensyn til velfærden

og ønsket om fortsat vækst er nødt til

at reducere energiforbruget. I Danmark

har vi været rigtigt gode til at afkoble

forbindelsen mellem økonomisk vækst

og energiforbrug ved at være blevet

bedre til at bruge energien mere effektivt,

Det betyder også, at Danmark ikke

er nær så hårdt ramt af olieprisstigningerne

som mange andre lande.

OVERHALET AF UDLANDET

Det kan måske rokke lidt ved vor selvforståelse,

at lande som Frankrig og England

har meget travlt med energioptimering

nu både af det nye og eksisterende

byggeri. Allerede fra 2012 vil landene

syd for os opføre lavenergi- og passivhuse.

Finland har overhalet Sverige og

Norge. Visionen om bygninger, der står

og producerer energi lever i høj grad i

landene omkring os. I England er man

kommet så langt, at man kan vurdere

priserne på aktive energihuse, det vil

sige huse som producerer mere energi

end de bruger, til omkring 2 mio. kr.

Vi bliver også overhalet på indsatsen

overfor den eksisterende bygningsmasse

af disse lande. Tyskland vil renovere

3 pct. af deres bygninger årligt,

Frankrig har et mål om 400.000 bygninger

årligt, startende med offentlige

bygninger. Tyskland, England, Frankrig

og Holland skærper deres krav meget

hurtigere end Danmark. Energi er virkelig

kommet på Europas dagsorden. Danmark

kan gøre det meget bedre på den

eksisterende bygningsmasse, nulenergi

og aktive energihuse. Vi skal virkelig til

at vågne op med de nye huse. Andre

lande taler seriøst om passive huse som

almindelig standard for nybyggeri, og

de energiproducerende huse begynder

at være mere end en idé.

BENSPÆND FOR

SPAREPROJEKTER

Den offentlige sektor i Danmark er

ved at vågne op, men anlægsloftet har

spændt ben for de ESCO-projekter, der

var på vej og nu ikke ser ud til at blive

gennemført, siger Susanne Kuehn, som

henviser til, at Finansministeriet stoppede

Middelfarts og virksomheden

TACs projekt. TAC havde kontraktligt

forpligtet sig til at fi nde så mange energibesparelser

i kommunen over de næste

7-9 år, at de kunne betale både TAC

samt renter og afdrag til en massiv renovering

af de kommunale bygninger.

-Andre kommuner var på vej med tilsvarende.

Det er et godt koncept, fordi

mange kommuner mangler mandskab

og ønsker at outsource. Det virkede

som et gennembrud for en større besparelsesindsats

i kommunerne, men er

desværre sendt til hjørnespark lige nu.

Det er meget uheldigt, for som DTUs

analyse har vist, er der rigtigt meget at

komme efter.

VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 19


ISOLERING AF

BETONBYGGERIER

Der er mange facader, man med fordel

energimæssigt og æstetisk kan isolere

eksempelvis betonbyggeriet fra

1960erne og 70erne med armeringsskader.

Her kan man med stor fordel efterisolere

100-200 mm med udvendige plader

eller en pudset løsning. Sverige taler

meget om at renovere 1 mio. lejligheder

fra 60erne og 70erne, hvor betonen har

skader og Østeuropa har masser af den

type bygninger.

FAKTA OM LOVPLIGTIGT

ENERGIEFTERSYN:

Virksomheder, som er omfattet af lovkrav:

Et ventilationsanlæg er omfattet af

ordningen, hvis summen af de såkaldte

mærkepladeeffekter for ventilationsmotorerne

i indblæsning og udsugning er

5 kW eller derover. Har anlægget kun

udsugning, gælder de 5 kW for ventilatormotoren

i udsugningen. For klimaanlæg

gælder, at et anlæg er omfattet

af ordningen, hvis mærkepladeeffekten

for kompressormotoren er 5 kW eller

derover.

Ventilations- og klimaanlæg skal efterses

mindst hvert femte år. Ordningen indfases

over fem år, så anlæg i store bygninger

efterses først:

Areal større end 8000 m 2 skal efterses

senest 31. marts 2009.

Areal mellem 4000-8000 m 2 skal efterses

senest 31. december 2009.

Areal mellem 2000-4000 m 2 skal efterses

senest 31. december 2010.

Areal mellem 1000-2000 m 2 skal efterses

senest 31. december 2011.

Areal under 1000 m 2 skal efterses senest

31. december 2012.

Ventilations- og klimaanlæg i bygninger

til erhvervsmæssig produktion i forbindelse

med industri, håndværk, landbrug,

gartneri og lignende er undtaget fra

ordningen.

Energieftersyn må kun foretages af akkrediterede

virksomheder.

-Vi mærker interesse for, at der skal gøres

noget. Vejleåparken i Ishøj har gennem

5-6 år reduceret energiforbruget

40 pct. ved at efterisolere med en klimaskærm,

der beskytter betonfacaderne.

Der er i Danmark meget at tage fat på i

hele sektoren. En af bremseklodserne

er, at mange lejere ikke kan betale en

lejeforhøjelse og har svært ved at se

perspektivet, hvis investeringen først er

tjent ind i løbet af 10-15 år. Landsbyggefonden

er blevet opfordret til at bruge

sine midler mere aktivt til at energioptimere

disse byggeskader, men måtte

ikke bruge midler på sådanne projekter.

I Allingås i Sverige ser vi eksempler på

isolering af den type huse til passihusniveau.

Rockwool er med i et panel på 21

virksomheder blandt andet Velux, Danfoss,

NCC, SBI, DTI m.fl . og eksperter

i en ny tænketank under Erhvervs- og

Byggestyrelsen, der i et såkaldt ”partnerskab”

skal komme med ideer til at

nedbringe energiforbruget i bygninger.

Vi håber, siger Susanne Kuehn, at det

munder ud i virkemidler, der fl ytter noget.

YIT SATSER STORT PÅ NYT

ENERGIEFTERSYN AF 45.000

KLIMAANLÆG

Teknik- og servicevirksomheden YIT

står til at blive akkrediteret til at udføre

nye, lovpligtige energieftersyn på op

mod 45.000 ventilations- og klimaanlæg

i danske virksomheder. YIT har både kapacitet

og knowhow til at imødekomme

de skrappe akkrediteringskrav, der er

opstillet for at blive godkendt til at udføre

eftersynene.

Omkring 45.000 ventilations- og klimaanlæg

skal inden for de næste par år

igennem et lovpligtigt energieftersyn.

Omfattet er alle offentlige virksomheder

og virksomheder inden for privat handel

og service med anlæg med en elektrisk

effekt på 5 kW eller derover. YIT, der har

specialiseret sig i teknisk service inden

for industri, byggeri og erhverv, er langt

i akkrediteringsprocessen og ser frem til

at blive godkendt til at udføre energieftersynet.

VENTILATION OG KLIMA EN

KERNEKOMPETENCE

Formålet med det lovpligtige eftersyn er

at fremme økonomisk rentable besparelser

og samtidig øge energieffektiviteten

i ventilations- og klimaanlæggene. Akkrediteringen

udstedes af DANAK, som

er Danmarks nationale akkrediteringsorgan.

”YIT har størrelsen og kvaliteten til at

opfylde de overordnede krav, som DA-

NAK opstiller for at blive akkrediteret.

Samtidig kan vi imødekomme de specifi

kke faglige standarder inden for ventilation

og klima, som akkrediteringen

forudsætter, fordi det er blandt vores

kernekompetencer,” fortæller afdelingschef

Lars Nielsen fra YIT i Odense.

AKKREDITERING

INTERNATIONAL ANERKENDT

BLÅSTEMPLING

En akkreditering indebærer en uafhængig

bedømmelse af en virksomheds

kompetence og evne til at udføre en

bestemt opgave i overensstemmelse

med givne specifi kationer. Kravene til

akkrediterede virksomheder er fastlagt i

internationale standarder, så der er stor

værdi i at blive godkendt.

De internationale standarder stiller

blandt andet generelle krav til virksomhedens

organisation, kvalitetsstyring,

uvildighed og kompetence, ligesom de

specifi kke faglige krav indebærer, at YIT

er på forkant med udviklingen.

”Vi har for eksempel iværksat uddannelsesprogrammer

for montører

og teknikere, så de er godt rustet til de

faglige udfordringer, akkrediteringen

giver. Da vi har været en del af processen

siden september sidste år, har vi

også haft mulighed for at fi nindstille det

udstyr, vi bruger til at måle anlæggene

med. Vi kan med sindsro konstatere, at

både medarbejdere og teknik er klar til

opgaven,” forklarer Lars Nielsen.

Når YIT som ventet får akkrediteringen,

medfører det, at YIT skal fungere

som inspektør for staten. Det betyder,

at YIT skal registrere grundoplysnin-


ger om de omfattede virksomheders

ventilations- og klimaanlæg, inspicere

anlæggenes driftstilstand og iværksætte

et måleprogram for at vurdere energieffektiviteten.

Efterfølgende skal YIT udarbejde en

rapport med gode råd og besparelsesforslag.

Erfaringer fra Elsparefonden viser,

at besparelser på mere end 25 procent

det første år ikke er udsædvanligt.

FLERE ASPEKTER I

AKKREDITERINGEN FOR YIT

Netop det energibesparende element

gør akkrediteringsprocessen til noget

særligt for YIT.

Virksomheden har i længere tid set

frem til et lovreguleret energieftersyn,

fordi mange anlæg med få justeringer

kan fungere mere bæredygtigt og der-

med undgå at belaste miljøet unødigt.

”Energieftersyn på ventilations- og

klimaanlæg er noget vi har efterlyst i en

årrække. Primært fordi eftersynene kan

sætte en stopper for unødigt energiforbrug,

men ogfordi der er konkrete

besparelser i vente for anlægsejerne,”

forklarer Lars Nielsen og uddyber:

”Gennem årelang erfaring ved vi, at

mange virksomheder ikke er opmærksomme

på, at specielt klimaanlæg er en

stor belastning for miljøet, og er dyre

i drift, ikke mindst hvis de ikke kører

optimalt. Vi håber, eftersynet får fl ere til

at tænke i energibesparelser, specielt,

når vi i de fl este tilfælde kan påvise, at et

eftersyn betyder en markant økonomisk

besparelse, og omkostningerne i forbindelse

med eftersynet hurtigt er tjent ind

igen,” slutter han.

FAKTA YIT

YIT A/S er en af Danmarks førende teknikentreprenør-,

installations- og servicevirksomheder

med over 1.300 ansatte og

med landsdækkende aktiviteter inden for

el, ventilation og VVS.

YIT har hovedadresser i København og

Fredericia og 16 servicecentre placeret i

større danske byer.

YIT leverer integrerede tekniske løsninger

og serviceydelser til det danske samfund

– med særlig vægt på byggeriet, industrien,

energisektoren, infrastrukturen, de liberale

erhverv samt den offentlige sektor.

YIT designer og leverer komplette, sammenhængende

og intelligente løsninger

samt service og vedligehold i hele installationens

levetid.

YIT i Danmark er et datterselskab af den

nordeuropæiske koncern YIT Corporation,

som har aktiviteter i Norden, Baltikum og

Rusland samt Tyskland, Østrig, Polen, Tjekkiet,

Ungarn og Rumænien. YIT er Finlands

største service- og entreprenørvirksomhed

og Nordens førende virksomhed i

branchen med 25.000 medarbejdere og

næsten 100 års historie inden for byggeri

og tekniske installationer.

Den danske virksomhed fejrede 100 års

jubilæum i 2007.

*

TMT *TOMORROW´S MAINTENANCE - TODAY

www.apipro.com

VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 21


AUTOMATIK 2008

Afdelingsleder Jacob Kyllesbech fra

Haldor Topsøe A/S modtog tirsdag

Automatiseringsprisen 2008 i forbindelse

med Åbningen af Automatik-messen

i Brøndby. Prisen blev overrakt af

Danske Slagteriers administrerende

direktør Christina Hvid.

Fotograf: Brian Lindberg.

AUTOMATISERING ET

MUST FOR INDUSTRIEN

Sådan lød budskabet fra Danske Slagteriers administrerende direktør

Christina Hvid til de 147 udstillere under Åbningen af Automatik 2008

- Automatik 2008 er branchens vigtigste

forum for at udveksle viden og

skabe netværk, som er afgørende for,

at danske virksomheder kontinuerligt

kan forbedre deres konkurrenceevne

via automatisering og robotteknologi.

Det er ikke nogen hemmelighed, at de

internationalt set stærke danske slagterier

kun er konkurrencedygtige, fordi

man har investeret massivt i automatisering,

sagde administrerende direktør

Christina Hvid, Danske Slagterier under

åbningen.

PRIS TIL HALDOR TOPSØE

Automatiseringsprisen 2008 blev overrakt

afdelingsleder Jacob Kyllesbech

fra Haldor Topsøe A/S for en unik og

forbilledlig indsats med robotteknologi

i forbindelse med produktionen af katalysatorer

til diesellastbiler. Prisoverrækkelsen

fandt sted i forbindelse med

Åbningen af konferenceudstillingen

Automatik 2008 i Brøndby Hallen. Pri-

sen er indstiftet af Dansk Robotforening.

- Med en investering i otte industri-robotter

er vores virksomhed nu for alvor

på succeskurs. Vi producerer nu 50.000

katalysatorer årligt ved hjælp af otte industri-robotter,

og alene det sidste halve

år har vi haft en produktivitetsstigning

på 50 %. Robotterne arbejder med nøjagtig

præcision, de tager de tunge løft,

og de fjerner medarbejdernes kontakt

med kemikalier. Robotterne har øget

vores produktion, uden at vi har afskediget

medarbejdere. Tværtimod har vi

ansat 10 % fl ere nye medarbejdere, og

samtidig har vi skærpet vores konkurrenceevne

markant, lød det fra vinderen

Jacob Kyllesbech, Haldor Topsøe A/S

efter prisoverrækkelsen.

Haldor Topsøe A/S sidder nu på 20

% af det europæiske marked, og fremtidens

mål er at sidde på 25 % af verdensmarkedet:

- Vi satser endnu mere på robotteknologi

i fremtiden og forventer at

fi redoble produktionen de kommende

år, udtaler Jacob Kyllesbech.


FREMTIDENS MANGELVARE ER MENNESKER

”Fremtidens mangelvare er mennesker,

i særdeleshed produktive mennesker”,

blev det slået fast på åbningskonferencen

på Automatik 2008, som var arrangeret

af ABB. Konferencens overskrift

var ”Fremtidens produktion – hvor skal

vi hen?” Og debatten handlede bl.a.

om, hvordan danske produktionsvirksomheder

kan forholde sig til de udfordringer,

fremtiden bringer, og panelet

diskuterede, hvad man kan gøre for at

imødegå disse.

Manglen på kvalifi ceret arbejdskraft

vil være en af de udfordringer, som kun

bliver mere påtrængende i fremtiden.

En af løsningerne har været at outsource

til lavtlønsområder. Godt nok kan det

stadig have økonomiske fordele, men

verden bliver rigere, og det bliver efterhånden

svært at fi nde de steder, hvor

lønnen stadig er lav nok til, at det kan

Telefon +45 3634 9797

www.klimodan.dk

Service og vedligehold er nøglefaktorer for god driftsøkonomi

Klimodan A/S vedligeholder gerne anlægget for at sikre den

bedst mulige driftsøkonomi og konstant høje kvalitet og klimakomfort.

Vi rådgiver også gerne om nye muligheder og effektiviseringer.

Vores serviceteams arbejder primært inden for følgende

områder:

• Komfortventilation

• Industriventilation

• Pharma

• Køling

• Lyd- og lufttekniske- målinger

• Kontrolmålinger i medicinalvare-industrien

• Totalservice på tekniske installationer

Klimodan A/S er tilsluttet Vent-ordningen. Vi tilbyder serviceløsninger

i henhold til Vent-standarden. Samtidig giver det garanti for,

at Klimodans medarbejdere og teknologi altid er opdateret med

henblik på:

• Online booking

• Elektronisk afrapportering

betale sig. Derudover har outsourcing

vist sig at være problematisk på fl ere

områder.

Der er de praktiske problemer, der

kan opstå, bl.a. fordi kommunikation

bliver sværere over store afstande. Men

der er også det overordnede problem,

at virksomhedens produktion tiltrækker

kompetencerne, og når man har lagt

produktionen ud i et andet land, er det

efter et stykke tid det land, der sidder

inde med kerneviden og kompetencer,

og hovedsædet i fx Danmark risikerer at

ende som en tom skal.

Noget af svaret på fremtidens udfordringer

er øget automatisering i

virksomhederne og intelligente systemer,

som samler informationer fra

alle niveauer i produktioner. Men fl ere

deltagere talte også varmt for begavet

brug af LEAN-redskaber både i forhold

til medarbejdere og til produktionen.

Derudover blev muligheder som øget

pensionsalder og bedre muligheder for

udenlandsk arbejdskraft vendt.

PANELDELTAGERE

Axel Olesen, Direktør,

Instituttet For Fremtidsforskning

John Johansen, Professor,

Center for Industriel Produktion Aalborg

Universitet

Chresten Buun,

Produktionschef, LEGO A/S

Bo Hilligsøe, Funktionschef,

Lundbeck A/S

AUTOMATIK 2008

Per Larsen, Teknologichef ABB A/S

Ventilations rens

Rensningen foretages altid med det nyeste udstyr på markedet

under hensyntagen til opgavens karakter. Løsningen af opgaven

dokumenteres afslutningsvis med videokontrol og/eller udtagning

af prøver – jvf. EVHA Guidelines.

Ventilationskanaler skal primært renses af nedennævnte årsager:

• Der tilføres indeklimaet partikler/støv

• Reducerede luftmængder på grund af belægninger i

kanalerne

• Risiko for brand i kanalsystemet

• Bakterier – skimmelsvamp mv.

VI KAN GØRE DET NEMT FOR DIG

Klimodan A/S er et ingeniør- og entreprenørfi rma med indeklima og ventilation som speciale.

Firmaet blev etableret i 1980 og er i dag en af de førende på markedet med hovedkontor i Hvidovre og afdelingskontorer i Hørning,

Aalborg og Odense.

Klimodan A/S Indgår i Kemp & Lauritzen koncernen

VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 23


AUTOMATIK 2008

AF ARNE JUHL HENRIKSEN,

DDV SEKRETARIATET

Direktør Georg Sørensen, Messecenter

Herning, bød ved åbningen af Automatik

2008 DDV og de øvrige konferencepartnere

velkommen til samarbejdet

ved denne messe.

VEDLIGEHOLD NYT TEMA

PÅ AUTOMATIK 2008

Vedligehold var denne gang en direkte del af automatikmessen, og

en temakonference fi k deltagerne spændende og aktuelle indlæg om

effektiv produktion fra det virkelige liv.

Mens det summede af liv omkring udstillernes

stande, var det til gengæld

nemt at få plads i konferenceafsnittet

i Idrættens Hus, hvor der i de tre messedage

blev afviklet en lang række

fag- og temakonferencer i forbindelse

med Automatik 2008 i Brøndbyhallen.

DDV konferencen ”Produktion og

vedligehold – det effektive makkerpar

i ord og billeder” havde tiltrukket 23

deltagere og dermed det næsthøjeste

deltagerantal på konferencerne, så set i

lyset heraf, er der god grund til at være

tilfreds. Og målt på det faglige, fi k deltagerne

mange gode input med sig hjem.

Der var indledningsvis lagt op til, at de

fem foredragsholdere som det bærende

skulle koncentrerede deres indlæg omkring

cases fra virksomhederne, og det

var tilhørende åbenlyst tilfredse med

– hvad dialog og spørgsmål undervejs i

rigeligt mål understregede.

STYR PÅ 42 MILLIONER

KRONER

Brian Andersen fra medicinalvirksomheden

H. Lundbeck fortalte i sit indlæg

om styringen af de cirka 20 virksomheder,

der er tilknyttet som fremmede

håndværkere. Afregningen sker efter

forbrugte timer i de i alt 35.000 jobs, der

udføres i dette område. Dette er valgt,

fordi mange opgaver er små og meget

overskuelige, og samtidig leverer Lundbeck

selv alle materialer fra eget lager.

Der er indgået en skriftlig aftale med

hver enkelt, hvori alle betingelserne er

beskrevet.

Timeregistrering og jobstyringen

foregår over Lundbeck’s vedligeholdssystem

fra API PRO, hvor de eksterne

fi rmaer som en del deres aftalekontrakt

også selv er pligtige til at foretage indtastning

hver dag. Når jobbet er afsluttet

og godkendt, genereres en faktura fra

vedligeholdssystemet senest 7 dage senere,

som fremsendes til virksomheden.

- Det betyder, at vi få ens fakturer

fremsendt, og ikke skal bruge unødig

tid med at koordinere specifi kationerne,

og samtidig undgår vi at få overraskelser

i forhold til budgettet, når fakturaerne

kommer ind i ”klumper”, forklarer Brian

Andersen.

DRIFTSSIKKERHED I 8

PRODUKTIONSAFSNIT

I Danisco Sugar koordinerer vedligeholdschef

John Hansen i alt 8 produktionsenheder

via virksomhedssystemet

SAP, hvorfra ogvedligeholdsaktiviteterne

foregår. Systemet blev besluttet

i 2002, og det har været en lang og

besværlig proces at få gennemført og

implementeret et fælles system på tværs

af faglige og geografi ske grænser.

- Problemet og opgaven har først af

alt været at kunne synliggøre værdien af


systemet, og det har vi virkelig kæmpet

med, men det er efterhånden lykkedes

at få hele organisationen med, lyder det

fra John Hansen.

Nøgleordet for projektet har været

driftssikkerhed i produktionen, og vedligeholdsstrategien

hviler på en RCM

analyse, hvorudfra kritikaliteten vurderes.

Systemet er opbygget således, at

det via fejlmeddelelser, antal driftsstop

og deres varighed automatisk melder ud

om værdien af tabt produktion, der ikke

er blevet fremstillet under stoppet.

- Det har givet synlighed og accept,

og i dag har vi da også en anden slags

helte end i gamle dage, hvor heltene var

dem, der kunne skærebrænde med den

ene hånd og svejse samtidig med den

anden, sluttede John Hansen sit spændende

indlæg.

KALIBRERING OG

ENERGIOPTIMERING

At der også er mange penge at hente i at

kalibrere sit udstyr, demonstrerede Hans

P. Hansen fra Lundbeck i sit indlæg.

Ved at optimere på målingerne i et stort

ventilationsanlæg, er der alene hentet

en besparelse på mere end 500.000

kroner, og samtidig er der sket en væ-

Besøg vor verden af tætninger

www.burgmann.com

Member of the

EagleBurgmann

Group

sentlig reduktion af CO2 belastningen,

som også er et overordnet miljømål for

virksomheden. Om dette er det et mål at

CO2 udledningen i 2016 skal være den

samme som niveauet i 2006.

Derfor har Lundbeck også etableret

en energioptimeringsgruppe, som skal

være idéskabende og være støttegruppe

i forbindelse med investeringer

og driftsoptimeringer. Maskinmester

Henrik Egebjerg Rasmussen fortalte i sit

indlæg om de mange energihistorier,

han har været

involveret i i EDB stuer, i varmecentraler

og på køleanlæg

- eksempler, som mange

virksomheder rundt omkring

landet kan lære meget af

og derved spare på de dyre

energikroner.

Konferencens sidste

indlæg kom fra Claus Meller

Jacobsen fra ABB, som

HYDRAULIK TIL DEN

PROFESSIONELLE BRUGER

AUTOMATIK 2008

Maritim · Industri · Service · Mobil · Offshore

• Salg af kvalitetskomponenter

• Olierensning og -fi ltrering

• Tilstandskontrol og sikkerhedstjek

• Projektering og rådgivning

• Reparation og service

• Montage

Ring på tlf.: 75 14 44 44 og aftal et møde.

www.hydropower.dk

demonstrerede, hvorledes signal og

kontrolsignaler via OPC interface kan

integreres i et procesanlæg. Det blev

samtidig en demonstration af tekniske

udtryk, som de færreste nok er bekendt

med, men som fremover bliver hverdag

i virksomhedstyper uden for procesindustrien

i takt med at computeren bliver

en styrende, aktiv del af et effektivt produktionsanlæg.

- Det var meget interessant at høre

om vedligeholdssystemer og metoder.

Den inspiration, det gav mig, er jeg sikker

på, at jeg kan bruge i fremtiden, da

det jo er et vigtigt emne for alle vores

kunder - og et aspekt - som jeg vil have

fokus på, når jeg diskuterer løsningsforslag

fremover, fortalte Claus Meller

Jacobsen efter konferencen.

Download foredragsholdernes præsentationer

fra hjemmesiden

www.ddv.org

VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 25

COPSØ A/S


AUTOMATIK 2008

KVALITET OG SERVICE

ARMATEC satser på bredde, service og kvalitet. Det er en virksomhed,

der arbejder med komplette produktpaletter for at kunne

tilbyde kunderne systemløsninger mere end enkeltkomponenter.

STRAUB-rørkoblinger har stor fokus hos ARMATEC. Koblingerne

fås i dimensioner fra 30 mm i diameter op til mastodonter på to

meter. Virksomheden har stort serviceværksted, der renoverer,

indstiller og justerer sikkerhedsventiler. Vi satser på kvalitet, og har

aldrig givet udtryk for, at vi er de billigste på markedet, for det er

vi ikke, siger salgschef Jens Brammer, men vi er meget kvalitetsbevidste

og fører kun hovedproduktet fra den enkelte leverandør,

som vi har forhandlingen af.

Dermed har vi mulighed for at yde en god service, support og

have viden om produkter, vi har i huset. ARMATEC fører ikke konkurrenceprodukter,

men produkter, hvor kunderne kan stille krav

og ønsker til funktionalitet som led i en samlet løsning. Vi fokuserer

meget på løsninger frem for komponenter, fastslår Jens Brammer,

som her viser nogle af ARMATECs mindste rørkoblinger.

I ØJENHØJDE MED KUNDEN

Vi prøver at se ud over enkeltstående instrumenter og vise hele

paletten, siger Miklos Michaelsen, der er Service Advisor i Skandinavien

for Endress + Hauser. Virksomhedens stand og budskaber

skal vise, at Endress + Hauser udover instrumentering tilbyder

service og kalibrering samt er en pålidelig samarbejdspartner. Vi

har udvalgt en række mindre komponenter, da vi lægger fokus på

helheden og på at fi nde en løsning for kunden, men det kræver

en dialog, siger han.

Vi giver eksempelvis lommebøger væk med måleprincipper

indsat på nogle af siderne for at komme i øjenhøjde og dialog med

kunderne. Som instrumentfolk oplever vi, at vi kan tale meget

om vore lækre instrumenter, men det går fuldstændig forbi den

enkelte kunde, hvis vi ikke er i øjenhøjde. At være i øjenhøjde er

den eneste måde at undgå misforståelser, forkerte installationer

som alle kunder og leverandører oplever fra tid til anden. Vort

primære formål med messen er at skabe nye kontakter og holde

relationerne ved lige, siger Miklos Michaelsen.

GRØNBECH AKTUATORER

Grønbeh & Sønner A/S viste et udvalg af AUMA-drev og KSB

pumper m.m. Udviklings- og marketingchef Henrik Pedersen,

viser her nogle af virksomhedens aktuatorer. Grønbech & Sønner

har et meget bredt produktprogram, som dækker 5 produktsegmenter

og betjener en lang række kunder med service

og professionelle løsninger. Det gælder sikkerhedsventiler,

fl owmåling, pumper til industri, vandforsyning, spildevand og

energi etc. Grønbech har i mange år leveret et bredt program af

kvalitetsprodukter til kraftværks- og procesindustrien, til renseanlæg

og vandværker samt til offshore-sektoren.


UDSKIFT OLIEFILTRET OFTERE

Firmaet CJC Oliefi ltrering sætter fokus på fi lterindsatser. Mange

virksomheder lader deres fi lterindsatser sidde alt for længe og risikerer

en større tæring og slitage på deres hydrauliske installation,

fastslår Jannik Brix Poulsen, som her viser et fi lter og en indsats.

Derfor har CJC Oliefi ltrering under C.C.JENSEN A/S startet en

kampagne, der skal få virksomheder til at skifte indsatse oftere.

Olien kan være fyldt med snavs, men også med brugte oxiderede

additiver, som ikke viser et forøget tryk på fi ltrets manometer.

Oxidationsrester får olien til at ældes for tidligt og forårsager øget

komponent slid. I en ventilglider ligner oxidation et gult, harpikslignende

lag som i et hydraulikanlæg virker som sandpapir. CJC

fi ltrene sidder typisk på hydrauliske anlæg, store vindmøller, store

skibes gearkasser, kraftværkers turbiner m.m. Ifølge CJC Oliefi ltrering

bør man skifte fi ltrene mindst en gang årligt.

CJC Oliefi ltrering tilbyder sine kunder et special designet papircelllulosefi

lter, der effektivt både fjerner oxidationsrester, vand

og snavs. Filterindsatsene er helt uden tilsætningsstoffer og købes

klar til at montere i fi lterholderen. Cellulose har unikke egenskaber

til rensning af olie. I modsætning til mange andre fi ltre,

monteres CJC fi ltret off-line, dvs fi ltrerer på olietanken. Tankens

olievolumen fi ltreres typisk 4-10 gange per døgn. CJC fi ltret er

et dybdefi ltreringfi lter med meget stor kapacitet til opsamling af

snavs. Filtrene er en lille udgift der hurtigt er tjent hjem i sparet

hydraulikolie, energi og mindre slitage, fastslår Jannik Poulsen.

LINCOLN PRÆSENTERER

CENTRALT SMØRESYSTEM

De rette mængder til de rette tider på de rette steder. Det er

ifølge teknisk konsulent Poul Sørensen fra Lincoln Danmark A/S

fi losofi en bag det fl eksible centralsmøresystem Quicklub P203,

som blev præsenteret på automatik 2008. Centralsmøresystemers

kontinuerlige drift under processer sikrer en mere optimal smøring

og væsentlig bedre drift med mindre slidtage end manuel

smøring, hvor man ofte overdoserer, så lejerne overfyldes og

fedtstoffet fl yder ud, hvorpå der inden næste smøring kan være

mangelfuld smøring af lejerne. Lincoln viste et centralsmøresystem,

der afhængigt af afstande og smøremiddel kan forsyne op

til 500 smøresteder med fedtstof i individuelle mængder). Smørepumpen

kan styre forskellige grupper bl.a. takket være fl ere pumpeelementer.

Fra masterblokken forsynes op til 20 underblokke,

som forgrener sig ud til alle smøresteder. Systemet kan smøre alle

former for lejer, kæder, m.m. Skruer i fordelerblokken kan regulerer

mængden af smørelsen. På billedet ses Poul Sørensen med et

centralsmøresystem med to forskellige grupper, med tilslutningsmulighed

for en ekstra gruppe, hvor man kan vælge smøring af

f.eks et ekstra transportbånd der kun bruges ved spidsbelastning

på maskinerne. Ved stilstand af transportbåndet fører et by-pas

smøremidlet retur til fedtbeholderen.

AUTOMATIK 2008

Tribol 1710 – på arbejde året rundt Tlf: 96 30 50 00 • www.squareoil.dk

VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 27


AUTOMATIK 2008

LØWENER STÆRK I FLOWUDSTYR

LØWENER viste på messen et udvalg af det fl owudstyr, som

virksomheden er stærk repræsenteret og lagerførende indenfor.

På Automatik 2008 demonstreredes en typisk doseringsløsning

med ventil, pumpe, fl owmåler og controller til styring. LØWENER

rådgiver og opbygger systemløsninger efter kundeønske. Det

behøver ikke være store forkromede løsninger, men kan være

enkeltinstrumenter eller løsninger, som indeholder eltavler vi selv

opbygger med mere eller mindre styring siger divisionschef Christine

Holt. Udstillingen viste både bredde, dybde og fl eksibilitet.

LØWENER’s teknologi er ikke den højest automatiserede, men

virksomheden har rigtigt gode mekaniske pumper og fl owmålere.

LØWENER er lagerførende med mange produkter, så kunderne

kan få leveret fra dag til dag. På standen vistes stærkt forbedrede

radar- og ultralydsmålere. Under fl owudstyr demonstrerede

virksomheden, hvordan væsker kan belyses med UV-lys i rør,

som dræber uønskede bakterier. Der er en metode, der er slået

an i udlandet, hvor man ønsker så få kemikalier tilsat vandet som

muligt.

UNIK PH-MÅLER

Vi arbejder meget indenfor procesoptimering ude hos kunderne.

Det kan være en ph-måling. Det, der er specielt ved dette udstyr,

er at udstyret automatisk og kontinuerligt måler ph-værdien, siger

direktør Kim Andersen fra virksomheden Tech. Det sparer mange

mandetimer. Eksempelvis har vi leveret systemer til en større medicinal

virksomhed i Danmark, der ellers manuelt skulle justrere

og kalibrere 3-4 gange om dagen. Systemet har nu kørt automatisk

i 12 måneder uden at blive rørt. Udstyret tjener sig ret hurtigt

ind i sparede mandetimer og produktionstiden optimeres, fordi

man ikke længere skal stoppe og lukke ned, siger direktør Kim

Andersen, medindehaver af virksomheden. Udstyret produceres

af Knick. Tech arbejder meget med energimålinger og viste en

avanceret dampmåler med computer, så kunden på samme enhed

kan se, hvor mange tons damp der produceres, energimængden

i den målt i kW og trykket. Det kræver normalt fl ere måleinstrumenter.

Generelt viste Tech instrumentering på måleudstyr. Fokus

er at gøre målearbejdet nemmere, siger Kim Andersen.

NY IFIX VERSION 5.0

NOVOTEK præsenterede én ny, opdateret version af det verdenskendte

Scada-program PROFICY iFIX 5.0, som blandt andet har

fået et MS Offi cie look, automatisk synkronisering af redundans,

ny grafi k, histogram og SPC, PDB integration, alarm summary udvidelser

og nye dynamo biblioteker. Den har med andre ord fået

et nyt facelift visuelt, men også mange forbedringer funktionsmæssigt.

Når man en gang har indkodet sine alarmpunkter i databasen,

kører systemet automatisk. Visualisering, historik og versionskontrol

bliver styret efter devisen fi rst time best. Fundamentet

for enhver god datalogning er et ordentligt produkt, fastslår Peter

Grote. Systemet er ikke afhængigt af bestemte fabrikater, men der

kan blive opsamlet data fra et hvilket som helst scada-system eller

PLC. Data kan blive vist i et Excel regneark eller i en webbaseret

informationsportal. Novotek er distributør for Hilscher GmbH i

Tyskland og viste deres indstikskort. Et Hilscher-kort kan få en Siemens

PLC på Ethernet for under 4.000 kr., fortæller Peter Grote.


FREKVENSOMFORMERE SPARER EL

Den effektmæssige bredde i det udvalg som Schenider Electrics

fører af frekvensomformere er stor. Den spænder fra de helt små

kompakte til store omformere på 2,4 megawatt. Disse sværvægtere

er Altivar 61 og Altivar 71 som er forsynet med grafi sk display

til styringen og indeholder forberedte applikationer. Altivar 61

klarer opgaver som pumper og ventilatorer der ikke kræver et højt

startmoment, mens Altivar 71 bruges til de virkelig barske anvendelser

som kran, elevatorer applikationer etc. Det er nyt, at det

grafi ske display fås i en udgave på dansk. Frekvensomformerne

kan forsynes med grafi ske toppaneler, som er de skærme, der ses

over omformerne. Mange motorer kører uden frekvensomformere

direkte på nettet, men anskaffer man blot en lille frekvensomformer,

kan man styre hastigheden og spare en masse energi,

siger Marketingproduktchef Carsten Løie. Det er ofte en fordel

af køre hastigheden ned på pumper og regulatorer. Schneider

Electric har sat speciel fokus på frekvensomformere, som er hovedområde

og et marked i vækst. Det er meget oppe i tiden at se

på energibesparelser, fastslår Carsten Løie.

DDV MEDARRANGØR

DDV er med på automatiks 2008, fordi vi er med som partnere på

messen omkring konferencerne. Vi mener DDV naturligt hører

hjemme i forbindelse med effektiv produktion, siger DDVs sekretariatschef

Arne Henriksen.

VENTIL MED ELEKTRONIK

Hydropower viste en ny, proportionalventil fra Sun med indbygget

automatik. Normalt kræver en proportionalventil et styrekort

til at klare reguleringen. Det sad før i et elskab, men kortet er i dag

integreret i spolen. Vi har alle størrelser af ventiler med kapacitet

fra en liter pr. minut helt op til 780 liter, som vi kan styre over den

lille enhed med den samme spole, siger salgskonsulent Tonny

Eriksen. En infarød klemme sættes i en holder på udstyret. Den

kan kommunikere med og styre ventilen som en fjernbetjening.

Ventilen kan også som noget nyt forprogrammeres til at styre

trykket proportionalt. På ventilenheden er kortet særdeles godt

beskyttet og kan bruges under de barskeste industrimiljøer. Man

kan meget nemt, simpelt og hurtigt programmere styrekortet. Så

snart man har fjernbetjeningen og trykker på den, ændrer ventilfunktionen

sig og gør det muligt at fi njustere rampetider og andre

parametre. Tonny Eriiksen viser her den nye proportionalventil

med indbygget styrekort. Hydropower har en landsdækkende

serviceafdeling, der reparerer og vedligeholder samt servicerer

hydraulisk udstyr. Mange anlæg kører ikke optimalt. Hydropower

tilbyder saftety check på anlæg, så alle relevante indstillinger gennemgås

som led i en energioptimering af enhederne.

Hydropower præsenterede også en ny ekstrem stærk overfl adebehandling

sammen med rustfrie partronventiler til barske miljøer

og proportionalventiler. Læs mere om det andetsteds i bladet.

AUTOMATIK 2008

VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 29


AF PER JUUL

DEN DANSKE VEDLIGEHOLDSFORENING

Om du er en maskinfabrik, maskinbygger

eller som vedligeholder foretager

ombygninger af produktionslinjer, kræver

det samme dybe kendskab til det

nye maskindirektiv. Ikke mindst omkring

den elektriske del.

For at skabe klarhed over det komplicerede,

men højaktuelle område, er det

nødvendigt at have overblik over nogle

grundlæggende betragtninger, som

denne artikel lægger op til. Og i forlængelse

heraf også et konkret tilbud om

en kursusrække om emnet, som DDV

gennemfører i efteråret med artiklens

forfatter underviser.

Der bliver i disse tider sagt og skrevet

meget om det nye maskindirektiv og de

nye sikkerhedsstandarder, og det er helt

på sin plads, for kravene herfra strækker

sig langt ind i rækkerne af leverandører

og brugere af maskinanlæg. Og for

NÆSTEN ALLE

BERØRT AF DET NY

MASKINDIREKTIV

de, som er ansvarlige for at direktivets

krav er opfyldt, er det en stor og meget

uoverskuelig opgave at skabe sig overblikket

over det, der er aktuelle i relation

til forholdene i ens egen virksomhed.

DET ”NYE” OG DET ”GAMLE”

I virkeligheden handler det i om at

indse, at Maskindirektivet i såvel det

nye som de gamle udgaver har levet en

kummerlig tilværelse, siden det første

Maskindirektiv fra 1989.

Der har i Danmark såvel som i resten

af medlemslandene i EU ikke været

undervist i, hvad det vil sige at være maskinfabrikant

eller maskinbygger. Den

undervisning, der har været op til i dag

har været stærk mangelfuld og til tider

ofte misvisende.

Maskinfabrikanten er en juridisk per-

Per Juul er specialist og rådgiver i Maskindirektivet. Han har skrevet bogen ”Hvad

er meningen?” og været underviser på DDV’s kursusrække om maskinsikkerhed i

efteråret 2007

son, og han har det overordnede ansvar,

når en maskine markedsføres i EU. Det

er dermed ikke sagt, at han er alene om

at have ansvar, men han er den eneste i

systemet, som ikke kan slippe for ansvar,

når noget går galt.

Man bliver maskinfabrikant den dag

man markedsfører en maskine i EU, og

mange bliver overrasket, når de hører, at

en gammel vaskemaskinemotor skruet

på en hjemmelavet drejebænk i en private

garage er omfattet af reglerne, og

er markedsført i det øjeblik, der sættes

strøm på for første gang. Produktansvaret

træder dog først i kraft, når og hvis

drejebænken sælges eller foræres til

andre.

HVORFOR ER DET SÅ GÅET SÅ

GALT?

De uddannelsessystemer, som omfatter

maskinbranchen f.eks elektrikere,

el-installatører, maskinmestre og maskiningeniører,

har i årevis brugt den

europæiske standard EN 60204-1 som

grundlag for undervisning i styresystemer

på maskiner, herunder de sikkerhedsrelaterede

styresystemer.

Sandheden er, at den nævnte standard

aldrig har kunnet anvendes til

design af sikkerhedsrelaterede styresystemer.

EN 60204-1 har oprindelse i en

DIN standard fra 1964 og er i årene, der

er gået, blevet fornyet og moderniseret

en del gange som både International

IEC standard og europæisk Cenelec

standard. Standarden er anvendelig

til design af de elektriske systemer på

maskinen, men design af maskinens sikkerhedsrelaterede

styresystem kræver

helt anderledes midler.

De nødvendige standarder til dette

formål stammer (med enkelte undtagelser)

fra en anden verden - ISO og CEN,

og disse standarder har kun sporadisk

været nævnt i undervisningen af maskinbranchens

unge mennesker.

Vores hedengangne Elektricitetsråd


har en stor del af ”æren” for situationen.

Med udgivelse af EN 60204-1 som

henholdsvis et afsnit i Stærkstrømsreglementet,

og senere som en selvstændig

del af Stærkstrømsbekendtgørelsen har

såvel lærerstaben som de studerende

levet i god tro. Denne æra er heldigvis

slut. Med nye visionære personer på

de rigtige poster i Sikkerhedsstyrelsen

og Dansk Standard er det lykkedes at

få den nyeste udgave på gaden som

det den er - en harmoniseret Europæisk

standard.

Dermed er det blevet synligt, at standarden

skal bruges med rettidig omhu,

og forudsætningen for anvendelse af

standarden er, at man kan sit Maskindirektiv.

DET ER GÅET GALT

Maskinfabrikanten er forpligtet til at

opsøge den viden, som er nødvendig

for, at han kan bygge en maskine, som

har det for operatøren og den udsatte

person nødvendige sikkerhedsniveau.

Det ses helt tydeligt, at selv meget store

maskinfabrikker har svært ved at fi nde

denne viden og få den omsat i praksis.

Det er ikke sådan, at man bare gør noget.

Der tænkes store tanker og oftest

med et godt resultat. Problemet er

bare, at selv små fejl (som anvendelse af

stiksokkelrelæer i sikkerhedsrelaterede

styresystemer, eller en manglende sikkerhedsrelateret

ventil i trykluftsystemet,

også disse dele kan bringes til

sikre standsninger) kan medføre fatale

fejl. Her er det vigtigt at minde om, at

skader forårsaget af maskiner, udløser

store erstatningskrav. Retssystemet har

fl ere gange har nulstillet såvel leveringsbetingelser,

garantiudløb og forældelse

af produktansvar. Produktansvaret forældes

aldrig!

FUNCTIONAL SAFETY

Når det ”popsmarte” er taget ud af begrebet,

drejer det sig om at opfylde et

par oversete afsnit i maskindirektivets

bilag 1. I forkortet udgaver handler det

om, at maskiner skal fungere fra det

øjeblik, der trykkes på startknappen,

til maskinen standses ved tryk på stopknappen.

Hvis maskiner går i stå i den

mellemliggende periode på grund af

nedbrud, er det fordi brugsanvisningen

vedrørende forebyggende vedligehold

ikke har været tilstrækkelig (hvem husker

f.eks. at skrive, at en kontaktor til

en rundsav skal være 100 % overdimensioneret

og at levetiden er 10 % af kontaktorfabrikantens

oplysning?).

En anden indfaldsvinkel: Ca. 80 % af

alle arbejdsulykker ved maskiner sker,

fordi maskiner driller og operatørerne

bliver kreative. Ulykker sker kun sjældent

fordi det sikkerhedsrelaterede

udstyr svigter!

FUNCTIONAL SAFETY

GRUPPEN

For at leve op til kravet om functional

safety i maskindirektivet og de nye

sikkerhedsrelaterede standarder, er

maskinfabrikanter og til en vis grad og

maskinejere nødt til at nedsætte en

functional safety arbejdsgruppe. Vi taler

om en lille kerne af personer, som til sine

møder har ret til at indkalde enhver, som

har berøring med en given maskine i

hele maskinens levetid, således at alle

aspekter vedrørende maskinens sikkerhed

kan blive belyst. Functional safety

gruppen er den naturlige følge af en

afsluttet kursusrække.

PROBLEMATIKKEN OMKRING

NØDSTOP

Maskiner skal være helt sikre inden det

skal overvejes om et nødstop er nødvendigt.

Det gamle maskindirektiv beskriver

problematikken på en klumpet måde,

men i det nye maskindirektiv står det

lysende klart. Nødstoppet er et supplement

til maskinens sikkerhed.

Et eksempel: I lufthavnen lyder en

klokke. Det betyder, at nu kommer der

kufferter, og lidt henne ad båndet sidder

Bedste og et par børnebørn, og kan

ikke komme væk. Her er nødstoppet på

sin plads, og det skal kunne nås, inden

båndet starter.

STANDARDER FOR

SIKKERHEDSRELATEREDE

STYRESYSTEMER

De nye standarder for sikkerhedsrelaterede

styresystemer er kommet fra to

verdener, som ikke er specielt gode til

at kommunikere med hinanden. Derfor

blev der to meget forskellige standarder

ud af det. Fra IEC /CENELEC udkom en

standard for sikkerhedsrelaterede elektriske

dele af maskiners styresystemer

(SRECS). Denne standard udgives på

dansk i dette efterår som DS/EN (IEC)

62061.

Fra ISO / CEN kom nogenlunde samtidigt

ISO 13849-1:2006 som en revision

af EN 954-1:1999. Denne standard

er udkommet på dansk som DS/EN/

ISO 13849-1:2007. Denne standard

omhandler alle sikkerhedsrelaterede

styresystemer (SRP/CS) uanset energiformen.

SEMINARERNE I DDV

Mange af svarene på de spørgsmål, der

rejser sig kan besvares under ét: Der

skal mere uddannelse til.

Maskinfabrikkerne er som sagt forpligtet

til selv at søge den nødvendige

viden. Hos DDV udbydes i efteråret en

kursusrække omfattende: Regler for maskiner,

Elektrisk sikkerhed på maskiner,

Grundlæggende maskinsikkerhed og

Funktionssikre maskiner.

Kursusrækken er gennemprøvet på

såvel maskinfabrikker som på åbne kurser

og med gode resultater. Den giver

samlet set et indblik i, hvorledes det

er muligt at anvende de to standarder

hver for sig. Men også viden om hvor

den ene standard ikke rækker længere

og den anden tager over, samt hvor det

med fordel kan anbefales at anvende

begge standarder. Modulerne kan

gennemføres enkeltvis eller i et samlet

forløb.

Læs mere på www.ddv.org eller

www.funktionssikre-maskiner.dk.

Dato Tema Sted

29. november 2008 Maskindirektivet Videncenter Trekantområdet Vesterballevej 4, 7000 Fredericia

4. november 2008 Elektrisk sikkerhed på maskiner Videncenter Trekantområdet Vesterballevej 4, 7000 Fredericia

18. november 2008 Grundlæggende maskinsikkerhed Videncenter Trekantområdet Vesterballevej 4, 7000 Fredericia

25. november 2008 Funktionssikre maskiner Videncenter Trekantområdet Vesterballevej 4, 7000 Fredericia

VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 31


DEN DANSKE VEDLIGEHOLDSFORENING

AF ARNE JUHL HENRIKSEN, DDV SEKRETARIATET

SOLEN SKINNEDE OVER EKSPERTERNE

Rosende ord, blomster og klapsalver dannede den perfekte ramme omkring certifi katoverrækkelsen

til de to nye Europæiske vedligeholdseksperter. Og så foregik det i et hus, som fremover skal rumme

undervisning og udvikling af drift og vedligehold.

Ved DDV’s certifi cering til ”European

Experts in Maintenance Management”

i juni måned bestod 2 ud af de tre kandidater,

der havde tilmeldt sig prøven

– Erik Helms Nielsen, indehaver af konsulentvirksomheden

Reliasset, Lyngby

ved København og Preben Jensen ansat

ved Post Danmark, Østjyllands Postcenter

i Århus.

De nyslåede eksperter fi k i forbindelse

med rejsegildet på Fredericia

Maskinmesterskoles nye videncenter,

Center for Drift og Vedligehold overrakt

certifi katerne af formanden for DDV

netværket Informatik og Uddannelse

Palle Grøndahl. Det synlige bevis for, at

de med deres viden inden for vedligeholdsledelse

matcher de meget store

krav, som den Europæiske vedligeholdsorganisation

EFNMS stiller, for at man

kan kalde sig Europæisk ekspert i vedligeholdsledelse.

I sin tale til eksperterne kom Palle

Grøndahl da også ind på, at det er en

meget stor mundfuld at tage, når man

beslutter sig for at lade sig certifi cere.

- Den certifi cering som de to har gennemgået

er noget af en prøvelse. Den

består af tre prøver den samme dag.

Det var et par glade vedligeholdseksperter, Erik Helms

Nielsen (tv) og Preben Jensen, der modtog deres certifikater

i forbindelse med rejsegildet i det nye hus, der

fremover skal rumme Fredericia Maskinmesterskoles

Center for Drift og Vedligehold og DDV’s aktiviteter i

fremtiden.

Først en skriftlig prøve i ”Ledelse og

organisation” og ”Vedligeholdsinformationssystemer”.

Den er klaret på fi re

timer. Derpå følger endnu en skriftlig

prøve i ”Pålidelighed samt metoder

og teknikker”. Den varer kun tre en

halv timer, og så til sidst skal man, og

skriftligt, vise at man kan anvende det

engelske sprog. Det har man en time

til. Det løber alt i alt op på otte en halv

timers prøver, som er baseret på paratviden.

Krydrer man det med, at der er

et adgangskrav som går på, at man har

mindst 5 års erhvervserfaring inden for

vedligehold, hvoraf to skal være i en position

som leder – ja, så er man ganske

enkelt ekspert inden for vedligeholdsledelse,

og da de kan engelsk – er de og

europæiske eksperter.

For Palle Grøndahl gav det mindelser

om, da han selv var gennem den samme

certifi cering. Som han spøgende udtrykte

det, så forsvandt skrivekramperne

først efter tre dage.

GUF FOR ERHVERVSLIVET

I analyser, som DDV har gennemført, er

det dokumenteret, at der i det samlede

erhvervsliv er et fl ere-cifret milliardbeløb

at spare ude i virksomhederne, hvis

der blev sat mere fokus på vedligehold.

Og Palle Grøndahls klare budskab var da

også, at det kræver særlige kompetencer,

at kunne hente gevinsten hjem.

- Erik og Preben har med certifi ceringen

vist, at de to står med kompetencer

som enhver virksomhed kan have gavn

og glæde af. Og det skal forstås så

bogstaveligt, at enhver virksomhed kan

tjene penge på den viden, de har om

vedligehold – endda store penge. De

har vist, at de magter det, der kræves,

for at udføre kompetent vedligeholdsledelse.

- Jeg er ganske overbevist om, at certifi

katerne også denne gang bliver givet

til to personer, der med dette kommer til

at stå som det gode eksempel for andre

i arbejdet med at effektivisere og optimere

vedligeholdsindsatsen i Danmark.

Herefter blev certifi kater og blomster

overrakt og hurraråbene gjaldede gennem

det lokale, der fremover skal være

auditorium og som sådan danne ramme

om undervisning og konferencer, der

skaber bedre og mere effektivt vedligehold

i landet.

Optimerende

vedligehold

det rigtige valg

www.greneindustri-service.dk


DEN DANSKE VEDLIGEHOLDSFORENING

EFNMS BENCHMARKING WORKSHOP

WORKSHOP – NØGLETAL FOR VEDLIGEHOLD – BRUG AF DS/EN 15341

Workshop om anvendelsen af Harmonized Indicators – de

indikatorer, der er fælles for EN 15341 og de amerikanske

SMRP Metrics.

FORSTÅ HVORDAN DU MÅLER

UDVIKLING AF VEDLIGEHOLD

OG TILGÆNGELIGHED

Når du måler din virksomheds resultater

indenfor vedligehold og tilgængelighed

med andre virksomheder i branchen, i

Danmark og internationalt, er det vigtigt

at du bruger entydige og standardiserede

begreber, og at nøgletal og deres

underliggende defi nitioner er sammenlignelige.

Det er det evigtgyldige udsagn om at

sammenligne æbler med æbler.

LÆR AT BENYTTE STAN D-

ARDEN – WORKSHOP OM

NØGLETAL OG INDIKATORER

For at hjælpe brugerne med at forstå anvendelsen

af standarden ”Maintenance

Key Performance Indicators” DS/EN

15341, gennemfører TSMC og Den

Danske Vedligeholdsforening en workshop

med anvendelse af indikatorerne i

standarden.

Deltagerne opfordres til at medbringe

deres egne tal for vedligehold på workshoppen

- materiale udsendes i god tid

forinden - og her beregner deltagerne

deres egne nøgletal for vedligehold og

tilgængelighed.

Workshoppen afsluttes med, at

der beregnes en række nøgletal som

gennemsnitsværdi for deltagerne i

workshoppen 8.oktober. De nøgletal,

som beregnes på workshoppen, kan

deltagerne sammenligne med gennem-

snitsresultater fra andre virksomheder,

der har deltaget i lignende workshops

gennemført i Europa og Mellemøsten.

Den enkelte virksomheds resultater

og data er naturligvis fortrolige.

MODELVIRKSOMHED TIL AT

ILLUSTRERE ANVENDELSEN

TSMC har udviklet workshoppen med

nye undervisningsværktøjer, eksempler

og metoder. Du vil blandt andet møde

virksomheden ”Nuuk Power and Energy

Ltd.”, og virksomhedens farvestrålende

galleri af medarbejde. Virksomheden

er opfundet til lejligheden, og du skal

hjælpe virksomhederne med at beregne

nøgletal for vedligehold og tilgængelighed.

Grundlaget for beregning af nøgletal

for vedligehold er indikatorerne

fra EN standard ”Maintenance Key

Performan ce Indicators”. Både standarden

i den originale engelske version og

” The Harmonized Indicators workbook”

får du med hjem, så du kan arbejde videre

i egen virksomhed

Så deltag i workshoppen 8.

oktober 2008 hvis du ønsker, at:

• Få en højere forståelse for europæisk

terminologi indenfor vedligehold

• Understøtte din virksomheds

strategier med foruddefi nerede mål

for vedligehold og tilgængelighed

• Forstå indholdet i nøgletal for vedligehold,

samt hvordan de udvikles

• Sammenligne din virksomheds resultater

med andre i branchen

• Lære at arbejde med standarden DS/

EN 15341 ”Maintenance Key Performance

Indicators”

• Hilse på ”Nuuk Power and Energy

Ltd.” og hjælpe denne virksomhed

med at beregne nøgletal

• Kommunikere udvikling i vedligehold

til ledelse og medarbejdere

• Udveksle erfaringer med andre vedligeholdere.

”De organisationer, som måler deres

vedligeholdsindsats, udvikler sig og

opnår bedre resultater indenfor økonomi

og tilgængelighed!”

PRAKTISKE

OPLYSNINGER

Tid: Onsdag d. 8. oktober 2008

Kl. 08.30 – 16.00

Sted: Hindsgavl Slot

Hindsgavl Allé 7, 5500 Middelfart

Tilmelding:

1. Hjemmeside www.ddv.org

2. E-mail ddv@ddv.org

3. Fax 7591 4456

Pris:

DDV medlem kr. 3.400 excl. moms.

Ikke medlem kr. 4.400 excl. moms.

Prisen gælder for første deltager. Ved fl ere

tilmeldte fra samme fi rma, ydes der 25%

rabat for de efterfølgende. Konferenceafgiften

dækker foredrag, konferencemateriale,

morgenkaffe, frokost & forfriskninger.

Bekræftelse:

Udsendes umiddelbart efter tilmeldingen.

Faktura :

Udsendes umiddelbart efter tilmeldingen.

Afmelding:

Ingen refusion ved afmeldinger senere end

1 uge før afviklingen.

Ønsker du at blive medlem af DDV, og/eller

ønsker du yderligere oplysninger, så kontakt

os venligst.

Arrangør: DDV og TSMC

DDV – Netværker til Optimering

af Drift og Vedligehold.

Prinsessegade 83, 7000 Fredericia

Tlf.: 75914455, Fax: 7591 4456

Mail: ddv@ddv.org, www.ddv.org

VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 33


AF ARNE JUHL HENRIKSEN

- Hvis jeg skulle blive inviteret til indvielsen,

kommer jeg gerne, sluttede

Svend Aage West og udbragte et trefoldigt

hurra for det nye hus.

VISIONEN

TAGER FORM

Fredericia Maskinmesterskole holdt rejsegilde på sin nye bygning til

23 millioner kr.

Det genlød med lykønskninger og hurraråb

i de lokaler, der fremover skal

rumme aktiviteterne for Center for Drift

og Vedligehold, da maskinmesterskolen

forleden holdt rejsegilde på det nye

videncenter for drift og vedligehold.

I bygningen vil sekretariatet for DDV

– Den Danske Vedligeholdsforening

også få til huse.

Efter en kort velkomst fra skolens

rektor Peter Bønke, gik fabrikschef Per

Mogren fra Arla Foods i Taulov på talerstolen.

Han udtrykte i sin tale som lokal

repræsentant for Dansk Industri stor

tilfredshed med det initiativ, som Fredericia

Maskinmesterskole har taget ved at

investere i sin nye tilbygning til skolen.

- Det er utrolig vigtigt for erhvervslivets

konkurrenceevne, at vore medarbejdere

har de rette kompetencer. Med

dette initiativ har Fredericia Maskinmesterskole

slået to fl uer med et smæk:

Der bliver åbnet mulighed for, at skolen

kan optage fl ere maskinmesterstude-

Der er stadig mange ender at binde sammen, men med rettidig omhu står byggeriet

klar til at tage imod de første kursister i første kvartal 2009, lover Svend Aage West

rende, men samtidig skaber bygningen

også rum for efteruddannelse af både

håndværkere og teknikere inden for

drift og vedligehold.

Han betonede stærkt, at maskinmesteren

som multiteknolog dækker et

stort og vigtigt behov i virksomhederne,

og samtidig glædede Per Mogren sig

over, at der i det lokale også udvikles

uddannelsesmuligheder, der understøtter

den vækst, som erhvervslivet generelt

oplever i trekantområdet.

IDÉMANDEN

Manden, som mere end nogen er personifi

ceret med det nye byggeri, centerchef

Svend Aage West, udtrykte i sin

tale en stor tak til alle de, der har været

med til at bære projektet frem til det, der

er i dag – Maskinmesterskolens bestyrelse

for beslutningen, Fredericia byråd

og havnen for samarbejde og fremsyn,

og hertil knyttede han også en tak til arkitekt,

revisor og banker, som gjorde, at

projektet kunne føres sikkert igennem.

- En helt særlig tak skal der dog lyde

til A. P. Møller Fonden, som både kunne

se det aktuelle og det visionære perspektiv

i projektet, og derfor støttede os

med 6 millioner kroner, slog Svend Aage

West fast.

Centrets mission er at bidrage til øget

værdiskabelse og konkurrencekraft

inden for industri, søfart og offentlig

virksomhed gennem læringsformidling,

konsulentarbejde og udvikling inden for

drift og vedligehold.

Visionen er at være den foretrukne

samarbejdspartner, når erhvervslivet

søger udvikling og læring omkring drift

og vedligehold.

- Siden bestyrelsens beslutning for små

tre år siden, har vi haft en meget kraftig


Fabrikschef Per Mogren

fra Arla Foods i Taulov

slog i sin tale fast, at

Fredericia Maskinmesterskoles

nye bygning

er et initiativ, som både

uddanner flere maskinmestre

til industrien og

samtidig sikrer efteruddannelse

for håndværkere

og teknikere inden

for drift og vedligehold

– et værdifuldt tilskud

til erhvervslivets konkurrenceevne.

vækst, som toppede sidste år med 37%.

Da der samtidig er vækst i tilgangen

til maskinmesteruddannelsen, har vi

forklaringen på, hvad disse kommende

lokaler skal bruges til, understregede

centerchefen.

FREMTIDEN - ?

- Allerede i det første kvartal af 2009

vil det vrimle med kursister – håndværkere

og ledere – som er i gang med

at øge deres kompetencer inden for

vedligehold. Nogle på kurser af kortere

varighed mens andre er på vej gennem

forløb, der strækker sig over 3 år – diplomuddannelsen,

forudså Svend Aage

West.

I et fremtidsperspektiv causerede han

over aktiviteterne i den nye bygning. De

topmoderne vedligeholdslaboratorier,

auditoriet til fremtidige konferencer,

grupperummene fyldt med personer

ude fra hele Europa, som drøfter udvikling

for fremtidens vedligeholder, og

2. salen hvor de eksterne samarbejdspartnere

fra DDV og Søfartsstyrelsen

sidder placeret. Alt sammen garneret

med en blanding af engelsk og dansk

sprog.

Hvordan situationen ser ud om fem

år, kan ingen i dag vide, men Svend

Aage West havde alligevel et bud.

- Mit gæt er, at Lisbeth (Koordinator

i CDV. Red) går og rykker sig i håret for

at fi nde plads til fl ere aktiviteter. Derfor

sidder der i et af grupperummene et

byggeudvalg, der sammen med arkitekten

er ved at lægge sidste hånd på

den næste blok, som kommer til at stå i

forlængelse af denne.

- Hvis jeg skulle blive inviteret til

indvielsen, kommer jeg gerne, sluttede

Svend Aage West og udbragte et trefoldigt

hurra for det nye hus.

Det velbesøgte rejsegilde sluttede

SPAR TID MED ERHVERVSNET

- DET TAGER CA. EN KOP KAFFE

Du kan bestille produkter, udskrive smøreskemaer

og se resultater af dine olieanalyser.

Se video om olieanalyser på www.yx.dk/analyser

RING 7010 1234 DØGNET RUNDT - ÅRET RUNDT • www.yx.dk

med at arkitekten på entreprenørernes

vegne ønskede held og lykke for det

nye byggeri, og herefter fi k to nye Europæiske

vedligeholdseksperter overrakt

deres certifi kater.

VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 35


AF PROJEKTLEDER POUL ERIK PEDERSEN,

ELSPAREFONDEN,

MARTIN LYKKE JENSEN, GRONTMIJ | CARL BRO

PROJEKTLEDER JAN EGELUND ANDERSEN, DANVA

VAND- OG

SPILDEVANDSEKTOR

SKAL SPARE 25 PCT. I

ELFORBRUG

Elsparefonden og DANVA indgik i

2007 en frivillig aftale om, at vand- og

spildevandsselskaberne skal realisere

elbesparelser på 25% af det nuværende

elforbrug. Det nuværende forbrug er

estimeret til 800 GWh, og målet er således

over de næste 5 år en reduktion på

200 GWh. Herudover må der naturligvis

også gerne realiseres varmebesparelser

– ligeledes til gavn for selskabernes

egen økonomi.

Kampagnen består af værktøjer, informationskampagner

o.lign., der på hver

sin måde skal understøtte energisparearbejdet

i selskaberne. Kampagnen består

af følgende aktiviteter:

• Udvikling af web baseret værktøj med

eksempler og anvisninger på, hvorledes

man kan realisere elbesparelser.

• Afholdelse af temadag med henblik

på udarbejdelse af en ”kogebog” i,

hvorledes man overvinder barrierer

for implementering af energibesparelser.

• Udarbejdelse af en markedsplads,

hvor forsyninger kan indhente inspiration

og aftaletyper, som kan medvirke

til at sikre realisering af energibesparelser.

• Gennemførelse af informationskampagne.

Kampagnen er i fuld gang med alle

aktiviteterne, men er nået længst med

udviklingen af det web baserede værktøj.

Resten af denne artikel indeholder

kort information om værktøjet, som

alle kan anvende gratis, og som meget

gerne skulle inspirere til at starte arbejdet

med energibesparelser i vand- og

spildevandsselskaberne.

Udover at værktøjet kan anvendes af

vand- og spildevandsselskaber kan

værktøjet endvidere inspirere kommuner

og virksomheder, som ejer vand- eller

spildevandsselskaber samt andre

rådgivere og entreprenører, som arbejder

i branchen.

WEB BASERET VÆRKTØJ

Et element i kampagnen til at understøtte

realiseringen af energibesparelser

er udarbejdelse af et webbaseret værktøj.

Udarbejdelsen af værktøjet blev

initieret i startet af kampagnen, og ligger

nu færdig i en første version. Værktøjet

indeholder følgende:

• Vandets og energiens vej fra boring,

vandforsyning over distribution til

rensning følges

• Eksempler på typisk fordeling af energiforbrug

samt kortlægningsmetodikker

• Separat inddeling af besparelsesmuligheder

på henholdsvis mindre og

større vandværker samt for rensningsanlæg

• Separat afsnit omkring pumpesystemer

• En række cases fra vandværker og

rensningsanlæg på besparelsesprojekter

• Beskrivelse af en række nøgletal samt

BAT (dvs. hvor langt er det realistisk

at nå) for vandværker og rensningsanlæg

Det webbaserede værktøj vil samtidig

fungere som en dynamisk ”energiportal”

og vil i årene fremover, løbende blive

opdateret med nye cases om energibesparelser

i branchen.

Som eksempel på tiltag der er beskrevet


i afsnittene omkring ”Vandforsyning” og

”Renseanlæg” kan nævnes:

• Oversigt og eksempler på kortlægning

samt fordeling af energiforbrug

• Komplet checkliste med mulighed for

energibesparelser

• En lang række cases, der beskriver,

hvorledes andre renseanlæg tidligere

har sparet penge gennem energioptimering.

Hjemmesiden har adressen www.

energibesparelser-vand.dk og kan anvendes

frit af alle. Ligesom indholdet

på hjemmesiden er tilpasset til både

store og små forsyninger. Hjemmesiden

mangler stadig få opdateringer, men er

fuldt ud anvendelig og vil løbende blive

udbygget. Seneste skud på stammen

er, at hjemmesidens brugerinterface er

lavet om, så hjemmesiden fremstår mere

indbydende og lettere at anvende. Det

forventes, at dette arbejde er færdiggjort

medio september måned, men forhindrer

ikke i, at hjemmesiden allerede

nu kan anvendes.

Som nævnt indgår der også andre

elementer i kampagnen. Det varer således

ikke længe, inden markedspladsen

går i luften. Formålet med markedspladsen

er at skabe et sted, hvor interesserede

kan se, hvilke løsninger entreprenører,

rådgivere mv. kan tilbyde.

Markedspladsen er ikke tænkt som en

reklameplads, men som et sted hvor

virksomhederne kan præsentere de produkter,

som kan sikre energibesparelser,

eksempelvis hvis virksomheder kan

præsentere ESCO-lignende løsninger

for forsyningsselskaberne.

Miljø- og energieffektive kedler op til 20 MW

Disse skærmdumps fra hjemmesiden er langt fra udtømmende for

de muligheder, der findes. Eventuelle spørgsmål til hjemmesiden

eller kampagnen kan rettes til artiklens forfattere.

Viessmann leverer standard varmtvandskedler op til 20 MW

med mulighed for kaskadestyring af op til 4 kedler.

Kondenserende gulvstående gaskedler fra 8 til 1000 kW samt

mulighed for kondenserende røggasvekslere op til 6600 kW.

Dampkedler op til 22 t/h op til 25 bar.

Viessmann A/S

Guldalderen 2, 2640 Hedehusene

Tel. 4655 9500, fax 4659 0322

E-mail: info-dk@viessmann.com

www.viessmann.dk

VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 37


”I de tørtopstillede løsninger kan teknikeren

lave service og vedligeholdelse

uden at komme i direkte forbindelse

med spildevandet, og det er slut med

bakterier i luften, når de dykkede pumper

skal spules. Den sikkerhed betyder,

at eftersyn af de tørtopstillede pumpestationer

må udføres af en enkelt person

i modsætning til de dykkede installationer,

hvor loven kræver en bemanding på

to eller tre personer.”

Det er afdelingsleder Tom Thomsen,

Grundfos Projektteam, der giver

forklaringen på, hvorfor tørtopstillede

løsninger er en kæmpe gevinst for arbejdsmiljøet,

og han er ikke i tvivl om, at

der i fremtiden bliver endnu mere fokus

på arbejdsmiljøet i forbindelse med spildevand.

Derfor satser Grundfos i disse

år stort på udviklingen inden for tørtopstillede

pumpeløsninger.

REVOLUTIONER PÅ

PUMPEFRONTEN

Det er primært pumper fra de meget

avancerede og robuste SEV- og SE1serier,

der anvendes i tørtopstillede

pumpeløsninger, og her har Grundfos

i den grad taget førertrøjen med introduktionen

af den væskefri motorkøling.

I stedet for at lade motoren afkøle mekanisk

af enten spildevand eller væske

i et lukket kølesystem, er motoren opbygget

omkring en aluminiumsblok, der

leder varmen væk fra motorenheden.

Altså en vedligeholdelsesfri løsning der

yderligere har den fordel, at de samme

pumper kan bruges både tørtopstillede

og dykkede.

ARBEJDSMILJØET HAR SIT

PÅ DET TØRRE

I FREMTIDENS

PUMPESTATIONER

Tendensen er klar: Flere og fl ere vælger tørtopstillede pumper i stedet

for dykkede spildevandsinstallationer. Årsagen er lige så synlig: Et

meget bedre arbejdsmiljø!

Også når det gælder udskiftning af

akseltætninger, har Grundfos gjort arbejdet

nemt og ufejlbarligt. Den nyudviklede

patronakseltætning kan simpelt

hen ikke monteres forkert, og adgangen

til såvel akseltætninger som anden indvendig

vedligeholdelse sker blot ved at

løsne servicespændebåndet på pumpens

yderside med et enkelt greb.

SEV- og SE1-pumperne er også udstyrede

med analoge sensorer, der ikke

kun registrerer eventuelle utætheder,

men samtidig registrerer de omfanget

af vand i oliekammeret, så man kan

vurdere, om det er nødvendigt med en

her-og-nu indsats.

KØREKLARE PUMPESTATIONER

I OVERBYGNING OVER JORDEN

Med det meget omfattende pumpeprogram

til tørtopstillede løsninger, dækker

Grundfos stort set alle behov på området.

Men Bjerringbro virksomheden er

også i stand til at levere løsningerne som

komplette, præfabrikerede pumpestationer

til placering synligt eller usynligt

i det åbne land. ”Og her er det gode

arbejdsmiljø også tænkt ind i udformning

og indretning,” konstaterer Tom

Thomsen.

Når det drejer sig om synlig placering

i landskabet, har Grundfos udviklet to

typer overbygninger, der har fået stor

ros for en meget stilren arkitektur og et

smukt og solidt materialevalg, der får

bygningerne til at falde godt ind i naturen.

Med en udvendig beklædning af

olieret, sibirisk lærk, et sort glasfi bertag

og tagrender, nedløbsrør og hjørnefor-

stærkninger i rustfrit stål er der tale om

en meget robust løsning med minimal

vedligeholdelse.

”De isolerede bygninger giver optimale

arbejdsforhold for folkene. Der

er god plads omkring pumperne, og

udstyret omfatter både hejsekran, sanitetsinstallationer,

spuleslange, lys og

varme. Og vi leverer overbygningerne

færdigsamlede på et selvbærende betonfundament

med pumper, rørføringer

og interne elinstallationer monterede.

Så pumpestationen kan være i drift

timer efter leveringen,” konstaterer Tom

Thomsen.

Grundfos OB-Standard er en konkurrencedygtig

standardløsning på en overbygning

på 2,5 x 2,5 meter i meget høj

kvalitet og med kort leveringstid.

Der er lidt større fl eksibilitet i mulighederne

for pumpeopsætning og valg

af kranløsninger i de løsninger, som har

fået betegnelsen Grundfos OB-Flex. Her

kan der vælges mellem en størrelse på 3

x 3 meter og 3,5 x 3,5 meter.

Alle overbygningerne monteres med

individuelle pumpeløsninger efter behov.

GODT GEMT PUMPESTATION I

BETONBRØND UNDER JORDEN

En rummelig betonbrønd i forbindelse

med en sump i PE. Det er den diskrete

løsning, som Grundfos tilbyder til helt

eller delvist nedgravede tørtopstillede

pumpestationer i det åbne land.

”Betonbrønden består af to sekskantede,

helstøbte moduler, der monteres

oven på hinanden som en tæt


og stabil beholder med en totalhøjde

på 3,4 meter og et grundareal på knap

8 kvadratmeter. Det giver rigtig gode

arbejdsbetingelser omkring pumpeinstallationerne

i bunden af brønden,”

siger Tom Thomsen, som fortsætter:

”Fra en luge øverst fører en foldestige

ned til alle installationer, der foruden

pumper og rørinstalllationer også omfatter

elskab, pumpestyring, sanitetsinstallationer

og spuleslange. Når pumperne

skal serviceres, kan de hurtigt og nemt

hejses op gennem lugen ved hjælp af en

mobilkran.”

Fra brønden fører sugerøret til en

PE-sump, der placeres umiddelbart

ved siden af brønden. Sumpen har en

diameter på 1,6 meter og en maksimal

højde på 8 meter.

”Det er en nem løsning, som kun

kræver en udgravning og en grusafrettet

bund. Vi kommer med betonmoduler og

PE-sump klar til nedsænkning med de

fl este installationer monteret på forhånd

eller til montering på stedet,” slutter afdelingsleder

Tom Thomsen.

SÅDAN FUNGERER

TØRTOPSTILLEDE

PUMPER

Pumperne opstilles i et niveau, der

ligger over vandspejlet i sumpen.

Kontraventilen placeres direkte på

pumpens sugeside, hvilket forhindrer

spildevandet i at løbe tilbage

til sumpen, og det sikrer samtidig,

at der ikke kommer luft ind i rør og

pumpe under driften. Ved opstart

eller efter servicering tømmes

systemet for luft ved hjælp af f.eks.

en vakuumpumpe, så spildevandet

trækkes fra sumpen og op i

pumpen. Det er et enkelt og meget

driftsikkert system.

AKTIVITETSKALENDER I DDV I 2. HALVÅR

– SE DDV’S HJEMMESIDE PÅ WWW.DDV.ORG

08-10-2008 EFNMS

Benchmarking Workshop

Hindsgavl Slot

22-10-2008 Six Sigma

- ogvedligeholderens ledelsesværktøj

Hindsgavl Slot

29-10-2008 Maskindirektivet Videnpark

Trekantområdet

04-11-2008 Elektrisk sikkerhed

DS/EN 60204-1:2006

11-11-2008 Vedligeholdssystemet til dit behov

Videnpark

Trekantområdet

18-11-2008 Grundlæggende maskinsikkerhed Videnpark

Trekantområdet

25-11-2008 Funktionssikre maskiner Videnpark

Trekantområdet

04-12-2008 Vedligehold set i LCC-perspektiv Hindsgavl Slot

Kraftværker

Cementfabrikker

Raffinaderier

En stærk partner i stål

Vi har været en stærk partner for dansk

industri i over 40 år. Vores kunder arbejder

med petrokemi, Energi & miljø samt “food

& Pharma”. Vi sikrer størst muligt udbytte

af investeringer i deres anlæg, og vi

effektiviserer vedligeholdet.

• Industriservice

• Rør- og procesanlæg

• Tanke

• Offshore

Kontakt:

Tlf. 8060 2244

promecon.dk


HVORFOR IKKE ENERGIOPTIMERE OG SPARE

ANLÆGSOMKOSTNINGER I EN OG SAMME HANDLING

- Netop afsluttet forskningsprojekt om energioptimering af elmotordrevne systemer viser, at der kan gøres

mange ting ”gratis” for at realisere sparepotentialer på op til 10 % af energiforbruget.

AF

CLAUS M HVENEGAARD, TEKNOLOGISK INSTITUT

HANS ANDERSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT

Projektet - som er en del af DanskEnergi’s

PSO portefølje – har ud over Teknologisk

Institut haft deltagelse af Danfoss,

A-Vent, Lemvigh-Müller, LokalEnergi og

Energirådgiveren.

Denne artikel omhandler nogle af de

mest interessante aspekter for folk som

har deres daglige gang i en industriel

produktion. Er man som læser interesseret

i mere viden, kan rapporten rekvireres

hos Teknologisk Institut eller alternativt

downloades fra www.elforsk.dk.

I denne artikel er medtaget uddrag fra

undersøgelsen i henhold til nedenstående

tre situationer man som produktionsmandmand

kan være involveret i:

1. Indkøb af procesmaskine, hyldevare

som dog tilpasses den aktuelle virksomhed

2. Specifi kation/design af større procesanlæg

3. Løbende vedligehold på procesanlæg

I alle 3 situationer har forskningsprojektet

afdækket problemstillinger, som

bevirker at den vakse industrimand

Markedsundersøgelse

meget let kan gøre en stor forskel på anlæggets

elforbrug – vel at mærke uden

at kræver yderligere investeringer.

INDKØB AF PROCESMASKINE

Nedenstående tabel viser, hvorledes

motorleverandører oplever indkøb af elmotorer,

når markedet er ”småmotorer”

med installeret effekt under 1100 Watt.

Præcis i dette effektområde er der

meget store forskelle imellem motorernes

energimæssige ydeevne – alt efter

valgt motortype, kvalitet af produktet

samt korrekt sizing af motoren. Desværre

sælges størstedelen af motorerne

som indmad i en procesmaskine (tappemaskine,

pakkemaskine m.v.) og der

er derfor ikke særligt fokus på dette

område.

Såfremt man som indkøber beder

leverandør argumentere for motorvalg

i form af:

- Motortyper (DC, AC +/- permanente

magnet osv.)

- Motorfabrikater (prisleje i markedet)

- Motorstørrelser (anslået relativ overkapacitet)

Er man nået et stykke af vejen, i og med

man sikrer at motorvalgene bliver ofret

en anelse mere opmærksomhed end

tilfældet er i dag. Leverandøren antager

– hvis andet ikke er nævnt – at de alt dominerende

faktorer er driftssikkerhed og

pris, hvilket tabellen jo også klart viser.

Tabellen viser reultatet af en telefonisk

udført interview-runde, og der er

nogle klare interessante observationer

fro disse små maskiner:

- AC-motoren / asynkron-motoren / er

den dominerende, hvilket i sig selv er

interessant i og med der i disse motorstørrelser

fi ndes fl ere som er den klart

overlegen hvad angår effektivitet.

- Kunden spiller ifølge leverandøren en

stor rolle ved dimensioneringen. Gad

vide om kunderne er klar over, at det

faktisk er dem selv som må gøre deres

indfl ydelse gældende ?

- Der bliver i høj grad anvendt tommelfi

ngerregler – TF

Lev 1 Lev 2 Lev3 Lev 4 Lev 5 Lev 6 Lev 7 OEM

Hvilke typer sælges mest i

størrelsen < 1,1 kW

AC AC AC AC AC AC AC AC

Hvor stor en rolle spiller Stor 75% 75% Stor 70% Kunde Lille Lille

prisen + lager + kval + kval +kval + kval

Hvilket grundlag TF+ 50 % Dialog Kunde Kunde Kunde Kunde Trad

dimensioners på margin TF kunden

Hvor ofte bliver der

anvendt styringer

85 % 25 % < 10 % ? 10 % 70 % < 15% 99 %

Hvilken for for regulering FO FO& FO FO FO FO FO Alt

bliver brugt - mek./elektrisk SS

Har I indfl ydelse på valget Nej Web Ja Ja Ja Måske Nej Altid

Øvrige kommentarer PM Mere - Mere - - - Helfremtid

Eff. styring heden


Energi-effektiv

skruekompressor

Med SIGMA-CONTROL og SIGMA-PROFILE

Mere trykluft med mindre energi - systemløsninger fra Kaeser Kompressorer

spar penge og forøg konkurrenceevnen

www.kaeser.dk

KAESER KOMPRESSORER A/S

Skruegangen 7 - 2690 Karlslunde - Danmark - Telefon +45 70 15 43 34 - Fax +45 70 15 43 35

www.kaeser.dk - E-mail: info.denmark@kaeser.com


- Prisen er stadigvæk en meget dominerende

faktor, hvilket jo også er grunden

til at asynkronmotoren kan holde

markedsandelen.

- For fremtiden vurderes PM – Permanente

Magneter – a vinde indpas fordi

energieffektivitet vil betyde mere og

mere. En PM-motor er i sin natur udstyret

med en elektrisk styring, hvilket

også er helt i tråd med forventningen

til fremtiden.

SPECIFIKATION/DESIGN

AF STØRRE PROCESANLÆG –

A-VENT

I mange tilfælde designes et procesanlæg

direkte ud fra den konkrete produktionsplan.

Dette er ofte tilfældet for:

- Ventilationsanlæg

- Trykluftanlæg

- Køleanlæg

- Pumpeanlæg (både kulde & varme)

Igen er det som meget ofte de overordnede

linier, som der bliver ofret meget

”ingeniørkraft” på, mens selve komponentbestykningen

ofte har mere karakter

af standardløsninger – både hvad

angår størrelser og typer.

Casen i artiklen viser potentialet på et

konkret anlæg fra A-Vent, som har deltaget

i forskningsprojektet:

På A-Vent er installeret et behovsstyret

mekanisk ventilations med indblæsning,

udsugning, varmegenvinding og

eftervarme. Anlæggets formål er udsugning

fra 16 stk. svejsesteder og almen

udsugning samt indblæsning af friskluft i

produktionshaller.

ANLÆGGET

Indblæsningen af friskluft sker via indblæsningsarmaturer

placeret ved gulvet

(fortrængningsventilation). Udsugningen

sker via punktudsug placeret for-

Principskitse af ventilationsanlægget

på A-Vent.

skellige steder i hallen. Endvidere foretages

rumudsugning (almen udsugning)

i produktionshallerne.

Som det ses i fi guren nedenfor består

anlægget i hovedtræk af 1 stk. indblæsningsventilator,

2 stk. JK-50 MT R udsugningsventilatorer,

2 stk. cyklonfi ltre,

en krydsvarmeveksler og en eftervarmefl

ade.

Indblæsningsventilatoren er forsynet

med en 18,5 kW motor, mens udsugningsventilatorerne

er forsynet med to

stk. 22 kW motorer. Ventilatorerne drives

af motorerne via 3 stk. kileremme.

Alle tre motorer er forsynet med frekvensomformere,

som sørger for at varierer

omdrejningstallene på motorerne

og dermed ventilatorernes volumenstrømme

efter belastningen i svejsehallen,

dvs. efter hvor mange punktudsug

der er i brug.

STYRING

Ventilationsanlægget på A-vent er, som

tidligere beskrevet, behovsstyret. Ved

hver punktudsug er der i kanalen monteret

et afspærringsspjæld, som åbnes

og lukkes automatisk, dvs. spjældene

åbnes når der svejses. Jo fl ere spjæld

der er åbne jo hurtigere er omdrejningstallene

på motorerne og dermed den

samlede udsugede volumenstrøm. I

sig selv en energimæssigt glimrende

strategi.

Omdrejningstallene på motorerne

ændres af de førnævnte frekvensomformere.

Disse frekvensomformere

modtager signaler fra en tryktransducer

placeret i det ene cyklonfi lter. Frekvensomformerne

sørger således for at regulere

volumenstrømmene, således at der

opretholdes et konstant tryk ved fi lteret.

Sætpunktet for trykket er 1.900 Pa.

Når alle spjældene i punktudsugene

er åbne, indstilles spjældet i rumudsugnings

kanalen automatisk til 15 % åben,

det betyder at der udsuges 2 Ð 5.000

m3/h fra rummene. Dette reguleres ved

en justerbar modstand.

Når spjældene i punktudsugene lukker

i, lukker spjældet i rumudsugnings

kanalen mere op. Det vil sige, at når

der ikke svejses, foretages der udelukkende

rumudsugning. I dette tilfælde

sker reguleringen af anlægget ved at

frekvensen til udsugningsventilatorernes

motorer ændres fra 38 Hz (maks.) til

10 Hz (min), samtidig med at spjældet i

rumudsugnings kanalen automatisk indstilles

til ca. 80 % åben.

Indblæsningsventilatoren styres af

en trykdifferenstransmitter, der søger at

holde en trykdifferens mellem det statiske

tryk i hallerne og det statiske tryk

ude, lig med nul.

NUVÆRENDE FORBRUG

Over en 2 ugers periode er foretaget be-

Punktudsug i svejsehal Afspærringsspjæld ved punktudsug


Effektoptag for indblæsnings- og udsugningsventilatorer

lastningsregistreringer (målinger af effektoptag)

på indblæsningsventilatoren

og de to udsugningsventilatorer. Tidsopløsningen

var 30 sekunder. I målingen

nedenfor er vist en udvalgt dag, hvor

belastningen var højest.

Hurtigt ses på målingen dels at

reguleringen har en meget positiv indvirkning

på energiforbruget dels at de

valgte elmotorer på henholdsvis 18,5 og

22 kW virker lige vel store.

Anlæggets 3 hoved-ventilatorer vil

alene udgøre et årligt elforbrug på ca.

75-100.000 kWh pr. år.

OPTIMERING AF SYSTEMET /

UDSUGNINGEN

Nedenfor er vist tekniske muligheder.

Disse typer af overvejelser skal gøre på

forkant i og med, at det så tit og ofte

faktisk ikke bevirker en øget anlægspris.

I en renoveringssituation - for energibesparelsens

skyld – vil det være svært at

opnå fornøden økonomi selv med potentialer

på 10-15 % energibesparelse.

VENTILATORVALG

For at optimere udsugningssystemet

skal der fi ndes ventilatorer med højere

virkningsgrader end de eksisterende.

I fi guren nedenfor ses en ventilatorkurve

for en ventilator med bagudkrummede

skovle. Ventilatoren har en

maksimal virkningsgrad på 83 %. Denne

virkningsgrad fi ndes i driftspunkt 11.500

m3/h og 2.800 Pa, som kunne have været

udsugningsventilatorernes dimensionerende

driftspunkter. I driftspunktet

9.000 m3/h og 2.600 Pa (når alle svejseudsugene

er ude af drift) har ventilatoren

en virkningsgrad på ca. 80 %.

VALG AF MOTOR OG

TRANSMISSION /

UDSUGNINGEN

De eksisterende ventilatorer drives af

motorerne via en remtransmission bestående

af tre stk. kileremme. Virkningsgraden

for remtransmissionen vurderes

at være 93 - 95 %. Ventilatoren i vist

fi gur er direkte drevet, så tabet i remtransmissionen

kan elimineres.

Ventilatorkurve for direkte drevet ventilator

med bagudkrummede skovle.

Motorerne i udsugningssystemet er

22 kW standardmotorer. Virkningsgraderne

for disse motorer er 90 %.

Ovenstående ventilator / fi guren /

kan forsynes med en 15 kW sparemotor

med en virkningsgrad på 91,3 %.

En anden mulighed kan være at

vælge en 15 kW permanentmagnet motor

med en virkningsgrad på 95,5 %.

SAMLET ANBEFALING

Det anbefales, at der vælges en løsning

med mere effektive ventilatorer

BLIV ENDNU KLOGERE MED GRØNBECH!

– sæt kryds i kalenderen til en række spændende seminarer i efteråret

ü Flowmåling – 23. / 24. september i Middelfart

1 ½ dags Seiko seminar (tysk) om flowmåling, flowelementer,

kraftværksprocesser, PED og ASME Code

ü Pumper – 4. november i Fredericia og 6. november i København

Seminar om pumper til industri, vandforsyning, spildevand og energi

ü Rørophæng – 11. november i Fredericia

Seminar om servicekoncept m.m. for Lisegas rørophæng

Få mere information på www.g-s.dk

Tilmelding til Henrik Pedersen

på 33 26 63 00 eller hp@g-s.dk

Fra stål og metal over spuns og turbo til aktuatorer,

ventiler og pumper. Grønbech & Sønner AS

står for driftsikre løsninger og anvendelse af ny

teknologi. Vi har været på markedet siden 1828

og sætter stadig dagsordenen inden for vores

indsatsområder.


og permanentmagnet motorer. Dette

vil resultere i at effektoptagene i de to

driftspunkter (ventilatorkruven) vil blive

henholdsvis 11,5 kW og 8,7 kW. Dette

skal ses i forhold til de nuværende 14

kW og 10 kW.

Med de viste driftsprofi ler svarer

dette til en årlig besparelse på ca. 8000

kWh (5000 kr.) – eller ca. 14 % af udsugninsgventilatorernes

elforbrug.

Investeringen fra ny vil udgøre

60–70.000 kr. - men de eksisterende

enheder med 22 kW motor, remtræk og

blæser er rent faktisk dyrere.

LØBENDE VEDLIGEHOLD

Flere af landets energiselskaber hjælper

løbende virksomheder med vedligehold

& energibesparelser. Bla. har et selskab

som Lokal Energi (Erik Gudbjerg) i fl ere

år dyrket remtransmissionerne:

- slidte remskiver

- korrekt opligning af remtrækket

- korrekt opspænding

- unødigt slip

Der er mange andre vedligeholdsrelaterede

emner at tage fat på. Projektet har

afdækket yderligere et par forhold som i

lighed med remtrækkene har betydning

for stort set alle større produktionsvirksomheder

i Danmark: pecielt på:

- løbende fornyelse af gearbestanden

- anvendelse af frekvensomformerne

GEARTYPER & EFFEKTIVITET

Danfoss har stillet 9 gear til rådighed fra

produktprogrammet:

- 3 snekkegear (omsætning

15, 30 & 60)

- 3 keglehjusgear (omsætning

15, 30 & 60)

- 3 tandhjulsgear (omsætning

15, 30 & 60)

Umiddelbart er det forventningen at

tandhjulsgearet er snekkegearet klart

overlegen og har tilnærmelsesvis konstant

virkningsgrad.

De på Teknologisk Institut viser dog

en noget mere nuanceret billedet, som

fremgår af de to fi gurer nedenfor

GEARMÅLINGER

Målingerne viser ”heldigvis” at tandhjulsgearet

er snekkegearet overlegent

– ca. 5-10 procentpoint ved nettilslutning

af gearet. Drives gearene via.

frekvensomformer udlignes forskellene

markant, hvilket kunne indikerer at det

i virkeligheden er elmotoren mere end

selve gearet, der er akilleshælen for gearenhedens

effektivitet.

Konklusionen er at man ved gearudskiftning

selvfølgelig skal købe det dyrere

tandhjulsgear – men man skal og

ofre yderligere kroner på den bedre

elmotor.

I kurven th. øverst er vist effektivitet

for den anvendte elmotor:

Tabene i motoren er simpelthen skyld

i den dårlige virkningsgrad. Specielt ved

variabel hastighed / frekvensomformerdrift

/ er tabene nærmest konstante

ved faldende belastningsgrad. Et tab på

300 Watt lyder ikke af meget, men selv i

fuldlastpunktet (1500 Watt) er dette tab

skyld i at virkningsgraden – uanset gearvalget

– aldrig vil kunne overstige 80 %.

FREKVENSOMFORMERENS

INDSTILLING

En anden problemstilling, som slutforbrugeren

umiddelbart kan følge op på

er frekvensomformerens indstilling:

- Standard, konstant spænding-frekvens

forhold

- Energioptimeret, anderledes spændigs-frekvens

forhold

Kurven th. nr. 2 viser for et 4 kW

drev, hvorledes virkningsgradsforkellen

for drevet (motor & frekvensomformer)

nemt kan blive op til 5-10 procentpoint

så snart der reguleres med maskinen.

Dette skal jo sættes i forhold til at man

som bruger rent faktisk allerede har investeret

i frekvensomformer for at opnå

energieffektivitet – man bør derfor lige

foretage et check på om man får det

maksimale ud af sin frekvensomformer.

AFRUNDING

Projektet ansøges i dette efterår om en

efterfølger, hvor ovennævnte problemstillinger

blandt andre indbygges i et

web-baseret værktøj, således at industrimanden

får en let tilgængelig checkliste

til brug ved sin omgang med de elmotordrevne

maskinsystemer.

Yderligere oplysninger:

Claus M Hvenegaard

Tlf. 72202525

Hans Andersen

Tlf. 72202531

72202531


PRODUKTNYT

HYDROPOWER MED NY

MULTICOATET OVERFLADE

Hydropower vil på årets automatikmesse

i Brøndby Hallen præsentere en

ny ekstrem stærk overfl adebehandling

sammen med rustfrie partronventiler til

barske miljøer og proportionalventiler.

En ny speciel multicoatet overfl adebehandling

er én af de store nyheder,

som Hydropower A/S præsenterer på

årets automatikmesse i Brøndby Hallen

i dagene 2.- 4. september. En overfl adebehandling,

som sikrer, at behandlede

hydraulikventiler kan tåle barske miljøforhold.

På udstillingen viser Hydropower

også sine rustfrie patronventiler til

ekstreme miljøer samt proportionalventiler.

Den nye overfl adebehandling dækker

både hus og patronventil med en 20 my

tynd fi lm af det korrosionsbestandige

materiale – SUN Black – der effektivt

beskytter komponenten mod miljøet.

SUN Black er testet i salttåge, og både

ventil og hus viser her en bestandighed

mod korrosion på over 2.000 timer. Derfor

er disse ventiler velegnede til bl.a.

vindmølleindustrien, off shore, skibsfart,

industrien samt de steder, hvor miljøforholdene

er ekstreme.

HYDROPOWER A/S

PRÆSENTERER

EN NY MULTICOATET

OVERFLADE

En ny speciel multicoatet overfl adebehandling

er én af de store nyheder, som

sikrer, at behandlede hydraulikventiler

kan tåle barske miljøforhold. Den nye

overfl adebehandling dækker både hus

og patronventil med en 20 my tynd fi lm

af det korrosionsbestandige materiale

– SUN Black – der effektivt beskytter

komponenten mod miljøet. SUN Black

er testet i salttåge, og både ventil og hus

viser her en bestandighed mod korrosion

på over 2.000 timer. Derfor er disse

ventiler velegnede til bl.a. vindmølleindustrien,

off shore, skibsfart, industrien

samt de steder, hvor miljøforholdene er

ekstreme.

Hydropower for nogen tid siden

introduceret rustfrie ventiler og huse i

samarbejde med Sun Hydraulics. Der er

tale om patronventiler, som er produceret

i rustfrit stål type 316 (1.4401). Hvor

også håndbetjening er nødvendigt,

fremstilles de i en titaniumkvalitet ”grad

5” (TI-6A1-4V). Også gevindene er behandlet

med antirustoverfl ade.

De indvendige komponenter er de

samme som i Suns´s standard produkter.

Det vil sige med ”fl ydende” patronnæse

designet til et arbejdstryk op til 350 bar.

Også udformningen af ventilkerne og

LEVERANDØRNYT

ANDERS LEVINSEN

Anders Levinsen er den 1. august 2008

udnævnt til Nordic Sales Manager for

Donaldson Scandinavia ApS med ansvaret

for salg af Donaldson Triboguard

- Industrielle hydraulikfi ltre i Danmark,

Norge, Sverige og Finland.

Anders Levinsen kom til Donaldson

i 2002 som Nordic Sales Manager for

de udvendige dimensioner er de samme

som på Sun´s standard produkter.

Funktionerne er bl.a. trykbegrænsning,

trykreduktion, sekvens, kontraventil,

pilotstyret kontraventil, logik element,

nåleventiler og trykkomponeret drøvleventiler.

En anden nyhed, også fra Sun Hydraulics,

er en proportionalmagnet med

indbygget forstærkerelektronik, der er

velegnet til både mobile og industrielle

applikationer. Proportionalmagneten

kan anvendes til Sun’s store program

af fl ow- og trykventiler. Fordelen er, at

elektronik og ventil er en enhed og placeres

tæt på aktuatorer.

Beskyttelsesgraden er IP 69K eller

version af IP 69K, som kan modstå 1000

timers saltspraytest. elektronikkens parametre

sættes med en håndholdt betjeningsenhed

med infrarød link, hvor det

store display giver tydelige informationer

om indstillinger og målinger online.

Donaldson Membrane divisionen og har

I de sidste 4 år været ansvarlig for salg af

Torit DCE reservedele i Donaldson Industrial

Filtration Solution divisionen.

Kontakt:

Anders Levinsen

Tlf.: +45 45 17 01 89

Email: anders.levinsen@emea.donaldson.com

Tom Søndergaard

Tlf.: +45 45 17 01 90

Email: tom.sondergaard@emea.donaldson.com

VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 45


KURSER - EFTERÅR / VINTER 2008

KURSUS TIDSPUNKT: MÅLGRUPPE STED

CENTER FOR DRIFT OG VEDLIGEHOLD – FMS & VIA UNIVERSITY COLLEGE (VITUS BERING DK)

Opretning af koblede mask. Ifl g. Aftale Virksomhedstilpasset CDV/Virk.

Kugle, rulle & glidelejer. smøremid. Ifl g. Aftale Virksomhedstilpasset CDV/Virk.

Vedligeholdsspillet Ifl g. Aftale Virksomhedstilpasset CDV/Virk.

Elevatorkontrol - opfølg. 17.9 Maskinmest./tekn. CDV

Gasmotor og VH af gasmotoranlæg 22.-26.9+10.-14.11 Håndværk./tekn. CDV

Olie og smøretekn. 29.9-3.10 Håndværk./tekn. CDV

Gasmotorkurs. for maskinmest. Forår 2009 Maskinmest. CDV

Maskindirektivet 02.-03.10 Håndværk./tekn. CDV

Systematisk VH + vedligeholdsspillet 06. - 10.10 Håndværk/tekn. CDV

Drift & VH af pumper 06. - 10.10 Håndværk/tekn. CDV

Elevatorkursus 20. - 23.10 Maskinmest./elektr. Oslobåden

Vibrationsmåling/-analyse 10. - 14.11 Håndværk/tekn. CDV

TEKNISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD 2009

Nye kursus starter januar 2009

TEKNOLOGISK INSTITUT:

Se det omfattende kursusprogram på www.teknologisk.dk.kurser

RAMBØLL DANMARK A/S, VIRUM

Basic Maintenance 25.9 Tekn. Virum

RCM Management Certifi cate

Modul 1 uge 40

Modul 2 uge 3 2009

Modul 3 uge 33 2009 Tekn. Virum

Optimization & Maintenance – TPM intro 29.10 Tekn. Virum

Strategic Maintenance 13.01 2009 Tekn. Virum

Maintenance Execution Process 24.02 2009 Tekn. Virum

TPM, Kaizen, SMED, 5 S m.v. Efter aftale Tekn. Virum

ERHVERVSAKADEMIET NORDSJÆLLAND, HILLERØD

§26 Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning etc. 25.9, 21.10

Arbejdsmiljøuddannelse (5 dage) 27.10-21.11

Personlig sikkerhed v. epoxy/isocyanater 29.-30.9

LEVERANDØRNYT

RELIASSET A/S OVERTAGER INFOR

EAMFRA SIRIUS IT

Reliasset A/S har med virkning per den

1. september 2008 overtaget forretningsområdet

med salg og support af

Infor EAM i Danmark fra Sirius IT A/S.

Med i denne overdragelse indgår supporten

af alle Sirius IT’s eksisterende

kunder på systemet. Reliasset bliver

dermed den eneste danske distributør

af Infor EAM.

Infor EAM er et markedsførende IT

system til at styre virksomheders vedligehold

af deres anlægsaktiver. Infor

EAM, der tidligere blevet markedsført

under produktnavnene Datastream 7i

og MP5, er resultatet af mere end 20 års

produktudvikling af vedligeholdssystemer.

Infor EAM er installeret i mere end

140 lande, og anvendes af over 65% af

selskaberne på Fortune 500 listen i USA.

Læs mere på www.reliasset.com/Systemer/Infor-EAM.

”Hos Sirius IT har vi været glade for

det mangeårige samarbejde med vores

kunder om Infor EAM. Vi tager nu konsekvensen

af, at support og implementering

af Infor EAM falder uden for vo-

res strategiske fokus, som er udvikling af

kundespecifi kke IT forretningssystemer”

udtaler administrerende direktør Michael

Houghton-Larsen, Sirius IT

”Vi er derfor glade for, at vi kan

overdrage forretningsområdet til konsulentvirksomheden

Reliasset, som vi har

stor tillid til kan videreføre det til kundernes

tilfredshed.” fortsætter Michael

Houghton-Larsen

Overtagelsen af Infor EAM er dermed

central i vores strategi om at rådgive på

alle niveauer af vores kunders organisation,

for at kunderne kan opnå større

udbytte af deres fysiske anlægsaktiver”

udtaler direktør Erik Helms Nielsen,

Reliasset


KURSER - EFTERÅR / VINTER 2008 FORTSAT

KURSUS TIDSPUNKT: MÅLGRUPPE STED

Rulle & bukkestilads 18.9, 22.9

Vejen som arbejdsplads, grundkursus 6.-7.10, 24.-25.11

Vejen som arbejdsplads, ajourføring 8.10, 29.11

HIGH TECH VEDLIGEHOLDS MANAGEMENT

Preventiv og prediktiv vedligehold 30. okt Ing., maskinm. & tekn. København

Vedligehold og driftssikkerhed 14. okt Ing., maskinm. & tekn. København

Effektiv Vedligeholds Management 20. nov Ing., maskinm. & tekn. København

Vedligeholdsmetoder 9. sep Ing., maskinm. & tekn. København

Introduktion til Tilstandskontrol med

fokus på Skibsmaskinanlæg 28. okt Ing., maskinm. & tekn. København

TSMC:

Reliability Centred Maintenance 16. – 18.9 Tekniker Sophienberg Slot

Life Cycle Profi t/-Costs 6.– 7.10 Tekniker Sophienberg Slot

Opfølgning 9.12 Sophienberg Slot

EFNMS Benchmark workshop 6.10 Tekniker Tjekkiske VHforening,

Prag

EFNMS Benchmark workshop 8.10 Tekniker Hindsgavl Slot

Økonomisk reservedelsstyring 4. – 5.11 Tekniker Sophienberg Slot

Center for Drift og Vedligehold, (Fredericia Maskinmesterskole) tlf. 76 20 65 46/26 12 00 98, e-mail: cdv@fms.dk, www.fms.dk

Teknologisk Institut, Call Center, tlf. 72 20 30 00, fax 72 20 29 99. E-mail: kurser@teknologisk.dk. On-line tilm. på www.teknologisk.dk/kurser

Rambøll Danmark A/S, tlf. 51 25 96 12, e-mail: ovh@ramboll,dk, www.industriweb.dk

High Tech Vedligeholds Management, tlf. 70 20 05 58, www.htvm.dk

Erhvervsakademiet NORDSJÆLLAND, tlf. 48 22 53 00, e-mail: info@eanord.dk, www.eanord.dk

TSMC Production & Maintenance Consultants ApS., tlf. 24 83 98 17, www.tsmc.dk, ts@tsmc.dk

CENTER FOR DRIFT OG VEDLIGEHOLD

���������������������������������������������������������������������������

������������������������������������������������������

��������������

���������������������������������������������������������������

��������������������������������������������������������������

MEDARBEJDERNES KOMPETENCER

ER EN AF VIRKSOMHEDENS STÆRKE SIDER,

SÅ LAD OS HØRE, HVAD VI KAN GØRE FOR JER!

Center for Drift og Vedligehold

������������������������������������������

������������������������������������������������������

Læs mere på www.fms.dk

VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 7 47


ID-nr. 46704

More magazines by this user
Similar magazines