Dont fear the Weird_210x210_3

bocca

Filmfestival i Cinemateket

p ro gr a m

FILMFESTIVAL

– VI STILLER SKARPT PÅ DET SKÆVE SIND

11.-13. SEPTEMBER 2018 I CINEMATEKET

GOTHERSGADE 55, 1123 KØBENHAVN K.

1


BILLETTER

FILMENE VISES I CINEMATEKET.

GOTHERSGADE 55, 1123 KBH. K.

BILLETTER TIL FILMENE KOSTER 80 KR.

(50 kr. for medlemmer af Cinemateket).

Billetsalget starter 23. august.

WWW.CINEMATEKET.DK

TELEFON (billetbestilling): 3374 3412


VELKOMMEN

FILMFESTIVAL

– VI STILLER SKARPT PÅ DET SKÆVE SIND

11.-13. SEPTEMBER 2018 I CINEMATEKET

Hvilken ’weirdo’ er du til – på film altså? Heath Ledgers vanvittige joker eller den

smukke, tungsindige Kirsten Dunst i ’Melancholia’? Citerer du jævnligt Robert De Niros

gale taxachauffør ”Are you talking to me?”, eller foretrækker du Jack Nicholsons

drevne ”What if this is as good as it gets?”

Så må du ikke snyde dig selv for tre dage i selskab med det bedste inden for filmens

og psykiatriens verden, når festivalen Don’t Fear the Weird for tredje år i træk stiller

skarpt på psykisk sygdom på film og i virkelighedens verden.

Igen i år er det samspillet mellem stjernerne på det store lærred og virkelighedens

helte, der bærer os gennem et tre dages program spækket med aktuelle og

tankevækkende temaer.

Don’t Fear the Weird-festivalens mission er at få sat fokus på psykisk sygdom

– at det ikke er noget fra en fremmed planet, men hverdag for rigtig mange mennesker.

Derfor har vi nok en gang suppleret spillefilmene med beretninger fra de mennesker,

der har psykisk sygdom helt tæt inde på livet, og som tør at sætte ord på dét, vi stadig

er bange for at tale om.

Læn dig derfor tilbage i biografsædet, lad dig forføre af fabelagtig filmkunst og bliv

lidt klogere på den komplicerede psyke.

VELKOMMEN!

FILMFESTIVAL 2018


FILMFESTIVAL – VI STILLER SKARPT PÅ DET SKÆVE SIND

11.-13. SEPTEMBER 2018 I CINEMATEKET

4


INDHOLDSFORTEGNELSE

MANDAG 10. SEPTEMBER

Festivaloptakt: Foredrag og film – Chok korridor 6-7

Festivaloptakt: Strunge-aften 8-9

TIRSDAG 11. SEPTEMBER

Officiel åbning og rød løber: Velkomstskål og åbningsfilm 10-11

Film med ekspertintroduktion: A Dangerous Method 12-13

Film med ekspertintroduktion: The Dark Knight 14-15

Film med ekspertintroduktion: Det bli’r ikke bedre 16

ONSDAG 12. SEPTEMBER

Film med introduktion: Crazywise 17

Foredrag og film: Elsk mig! 18-19

Foredrag: Når hele familien bliver ramt 20

Film: My Name is Emily 21

Foredrag: Ud af skizofreni 22

Film: Et smukt sind 23

TORSDAG 13. SEPTEMBER

Foredrag: Ungdomsliv i overhalingsbanen og forældrerollen 24-25

Film med ekspertintroduktion: Melancholia 26-27

Film med introduktion og snak: Life, Animated 28-29

Foredrag og performance: Balthasar 30-31

Film med introduktion: Synecdoche, New York 32-33

Film og samtale: Retten til at være rask 34-35

FREDAG 14. SEPTEMBER

Festivalafslutning: Film med ekspertintroduktion – Taxi Driver 36-37

KORTFILMSPROGRAM – 11.-14. SEPTEMBER

Kortfilmsprogram: Med egne ord 38-39

5


FESTIVALOPTAKT

FOREDRAG OG FILM

MANDAG 10. SEPTEMBER 18.30

CHOK KORRIDOR

• Samuel Fuller, 1963

• Spillefilm, engelsk tale

• 101 min. + 20 min. foredrag


PSYKIATRIHISTORIKER

JESPER VACZY KRAGH

Jesper Vaczy Kragh er ansat ved

Medicinsk Museion i København og vil

fortælle om filmens betydning og om,

hvordan synet på psykisk sygdom og

institutionernes rolle så ud ved

premieren for 55 år siden.

Spændingsfilmen ’Chok korridor’ er – ud over at være unik på andre niveauer – et af filmhistoriens centrale værker, når det

gælder skildringer af psykisk sygdom. I 1963 lader en journalist sig indlægge på et psykiatrisk hospital (det, der dengang hed

en sindssygeanstalt) i håb om at afsløre en morder, som han antager spiller psykisk syg. Men projektet giver i den grad bagslag!

Visuelt eksperimenterer filmen med farveindklip af patienternes visioner – ellers er den sort/hvid. Samtidig er den et stærkt

samfundskritisk værk, der griber fat i tabuemner som racisme, sexisme, nymfomani, stoffer – og sygehusvæsenets bagside.

7


FESTIVALOPTAKT

STRUNGE-AFTEN

MANDAG 10. SEPTEMBER

HYLDEST TIL MICHAEL STRUNGE

MED CASPER ERIC OG

TORBEN SKJØDT JENSEN

KL. 20.00: DIGTOPLÆSNING

KL. 20.45: FILM OG INTRODUKTION

STRUNGE-AFTEN

• Væbnet med ord & vinger

• Torben Skjødt Jensen, 2018

• Portrætfilm, dansk tale

• 105 min. + 45 min. snak


FORFATTER CASPER ERIC

Casper Eric arbejder på en ny Strungeudgivelse

for Gyldendal. På aftenen kommer

han og fortæller om Michael Strunge og

læser digte op i Asta Bar fra kl. 20.00

(fri entré, ingen pladsreservation).

INSTRUKTØR TORBEN SKJØDT JENSEN

Kl. 20.45 introducerer instruktør Torben

Skjødt Jensen sin portrætfilm og viser

interessante klip, der ikke kom med i

biografudgaven.

I 1986 kastede digteren Michael Strunge sig ud fra sin lejlighed på 4. sal. Men selv om han kun blev 27 år gammel,

nåede han at sætte dybe fodspor i den danske poesi. Og denne aften vender han tilbage i to skikkelser. Kl. 20.45

fortæller han om sit liv fra himmelperspektiv i dokumentarfilmen ’Væbnet med ord og vinger’. Om sindets mørke

sider, som de også kommer til udtryk i filmens visuelle fortolkninger af digterens recitationer. Om opvæksten i

Hvidovre, idoler som Rimbaud og Bowie samt forholdet til musik, politik og kærlighed.

På dagen kan man købe to Strunge-udgivelser til særpris: ’Michael Strunges digtning og virkelighed’ (239 kr.) og

’Strunge: Samlede digte 1978-1985’ (169 kr.).

9


VELKOMST

TIRSDAG 11. SEPTEMBER 17.00

DON’T FEAR THE WEIRD 2018

OFFICIEL ÅBNING

OG RØD LØBER

Velkomst med udvalgte kortfilm

VÆRTER:

CAROLINE OSANDER, PSYKINFO, REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

CAMILLA KRAGH FRUENSGAARD, OUTSIDEREN

Don’t Fear the Weird inviterer dig til at være med til at hylde alt det, som er ’weird’. Caroline Osander fra PsykInfo,

Region Hovedstadens Psykiatri og Camilla Kragh Fruensgaard fra Outsideren byder velkommen til årets program med

håndplukkede highlights og et kig ind i årets kortfilmsprogram.

Efter snak og film er der bobler i Asta Bar – alle er velkomne!

Fri entré – men husk at bestille og afhente billet.


OFFICIEL VELKOMSTSKÅL

TIRSDAG 11. SEPTEMBER 17.45

ÅBNINGSFILM

TIRSDAG 11. SEPTEMBER 18.30

BOBLER I

ASTA BAR

Officiel velkomstskål

ved Peter Øvig og

Søren Magnussen

At der kan opstå skønhed på det store lærred, når

sindets skævheder belyses med filmiske virkemidler,

hersker der ingen tvivl om. Men kan der også opstå

skønhed ude i virkelighedens psykiatriske sengeafsnit?

Ja, mener forfatter Peter Øvig og initiativtager til “Frirum i

Psykiatrien”, Søren Magnussen. Men hvordan og hvorfor?

Det fortæller de mere om, når de byder indenfor i Asta Bar

til en velkomstskål.

Alle er velkomne!

SKÖRHETEN

– FRAGILITY

• Ahang Bashi, 2016

• Dokumentarfilm,

svensk tale, engelsk tekst

• 92 min.

Selvom livet ser ud til at køre på skinner for ​den svenske

instruktør Ahang Bashi, bliver hun trukket mere og mere ind i

panikanfald og depressionens mørke. Med kameraet som

værktøj leder Ahang efter svar om sit indre mørke og tager

os med på en rejse ind i en verden fyldt med ​angst. Her er

svære øjeblikke med panik, men også gode stunder med

bl.a. familie og behandlere. Det er en rejse, der tager os

tilbage til barndommen og ubearbejdede minder om at

flygte fra Iran til Sverige.

11


FILM MED EKSPERTINTRODUKTION

TIRSDAG 11. SEPTEMBER 17.15

ANMELDER OG LEKTOR I LITTERATURVIDENSKAB

LILIAN MUNK RÖSING

Lilian Munk Rösing, der bl.a. har skrevet ‘Pixar with Lacan.

The Hysteric’s Guide to Animation’, fortæller om

dødsdriftens indtog i Europa og Freuds teori. Efter 1.

verdenskrig indser den store tænker – ifølge filmen

inspireret af Sabina Spielrein – at der er drifter i mennesket,

der er stærkere end lystprincippet.

A DANGEROUS METHOD

• David Cronenberg, 2011

• Spillefilm, dansk tekst

• 99 min. + 30 min. introduktion

Viggo Mortensen, Michael Fassbender og Keira Knightley danner et stærkt trekløver i filmen ’A Dangerous Method’, der beskriver

det turbulente forhold mellem psykoanalysens fader, Sigmund Freud, kollegaen Carl Jung og patienten Sabina Spielrein.

Handlingen foregår på tærsklen til 1. verdenskrig, da Sabrina Spielrein indlægges på en klinik og behandles af Jung. Den unge

kvinde lider af erotisk ladede traumer, men Jung ser et lysende intellekt i pigen, som senere bliver hans elev og elskerinde.

Jung og Freud bryder med hinanden, da Jung erfarer, at psykoanalyse nok kan hjælpe med til at få afklaret årsagen til patientens

lidelser, men ikke kurere dem. Sabrina Spielrein bliver senere læge og den første kvindelige psykoanalytiker.


13


THE DARK KNIGHT

• Christopher Nolan, 2008

• Spillefilm, dansk tekst

• 152 min. + 45 min. introduktion

Vanvittigt godt skuespil, en mesterskurk med psykotiske symptomer og et tragisk dødsfald blev omdrejningspunktet for filmen

’The Dark Knight’, der for ti år siden indtog biografmørket. Filmen er del af Christophers Nolans anmelderroste Batman-trilogi,

hvor en veltrænet og velspillende Christian Bale er trukket i rollen som den maskerede rigmand og flagermushelt, der skal redde

Gotham City fra dystre og gakkede superskurke – i denne omgang den groteske og skingrende skøre Joker, portrætteret mere

mørk og rablende end nogensinde før af Heath Ledger. Rygterne siger, at rollens makabre karakter førte Heath Ledger ud i angst

og depression, og den talentfulde skuespiller døde af en overdosis – kun 28 år gammel – få måneder før premieren.

FILM MED EKSPERTINTRODUKTION

TIRSDAG 11. SEPTEMBER 20.15

14


FILMEKSPERTER FRA ’FILMNØRDENS HJØRNE’

CASPER CHRISTENSEN OG JESPER LAURSEN

Filmens oplæg bliver dog knapt så dystert, da et par veloplagte

filmeksperter Casper Christensen og Jesper Laursen fra ’Filmnørdens

Hjørne’ introducerer filmen og stiller skarpt på dens hovedpersoner.

For hvem er egentlig mest skør her – den kappeklædte helt, der tror,

han kan redde verden, eller den rablende superskurk i klovnekostume,

der tror, han kan styrte den i grus? 15


FILM MED EKSPERTINTRODUKTION

TIRSDAG 11. SEPTEMBER KL. 20.45

DET BLI’R IKKE BEDRE

• James L. Brooks, 1997

• Spillefilm, dansk tekst

• 137 min. + 20 min. introduktion

Filmens hovedperson, forfatteren Melvin (Jack Nicholson), træder ikke på stregerne på fortovet, skal gå til højre, er bakteriehysterisk

og har tre låse på hoveddøren. Livet med OCD er hårdt arbejde, og Melvin tvivler på, at det nogensinde bliver

bedre. Ikke desto mindre bliver han venner med sin faste servitrice (Helen Hunt), en alenemor, og den homoseksuelle nabo

(Greg Kinnear), som Melvin hjælper efter et overfald. Melvin må se sine dæmoner i øjnene, og venskaber udvikler sig

– i takt med at symptomerne mindskes.

PSYKIATER CLAS WINDING

Clas Winding fra Team Angst og OCD på

Psykiatrisk Center København introducerer

filmen og fortæller lidt om OCD (Obsessive

Compulsive Disorder), behandlingen og de

konsekvenser, sygdommen kan have for

den enkelte og de pårørende.


FILM MED INTRODUKTION

ONSDAG 12. SEPTEMBER 16.45

CRAZYWISE

• Phil Borges, 2016

• Dokumentarfilm, engelsk tekst

• 82 min. + 20 min. introduktion og samtale

Debuterende psykose eller åndelig opvågning? Der er mange forskellige kulturelle syn på sindslidelser. Dokumentaren ’Crazywise’

følger to unge amerikanere, der i en søgen efter at komme deres psykiske udfordringer til livs tager os med på en anderledes rejse

ind i forskellige kulturer og alternative behandlingsmetoder, der udfordrer den konventionelle behandling af psykiske lidelser. Men

behøver det være enten/eller? Efter filmen inviterer vi publikum til en samtale om filmen og forskellige behandlingsformer.

PSYKOTERAPEUT JEANNE LÖWE LINDBERG

RÅDGIVER I PSYKINFO KATINKA LIND

Psykoterapeut Jeanne Löwe Lindberg, pårørende i psykiatrien

og leder af pårørendegrupper, introducerer ’Crazywise’ og

faciliterer publikumssnakken sammen med Katinka Lind,

rådgiver i PsykInfo, Region Hovedstadens Psykiatri. 17


FOREDRAG OG FILM

ONSDAG 12. SEPTEMBER 17.00

ELSK MIG!

• Nicole Garcia, 2016

• Spillefilm, dansk tekst

• 120 min. + 60 min. foredrag

• Entré 95 kr.

18


FOREDRAGSHOLDER OG FORFATTER

KARIN DYHR

Karin Dyhr blev gennem en årrække indlagt på

psykiatriske afdelinger mere end 70 gange, da

hun havde diagnosen borderline. I dag er hun

kommet ud på den anden side og har overskud,

humor og livskraft. Hør Karin fortælle om

borderline, fordommene og en sygeplejerske,

der troede på, at tålmodig og forstående terapi

kunne hjælpe hende ud af barndommens svigt

og traumer og lægge sygdommen bag sig.

Hysteriske kvindemennesker, som bare vil have opmærksomhed og bærer følelserne uden på tøjet. Fordommene er mange,

og patienter med borderline har ry for at være nogle af de mest krævende i det psykiatriske system. Karin Dyhr fortæller om

fænomenet – og lægger op til film.

’Elsk mig!’ er et fransk kærlighedsdrama om den lidenskabelige Gabrielle (Marion Cotillard), som vokser op i en lille landsby i

Sydfrankrig i et miljø og en tid, hvor drømme om kærlighed og begær betragtes som skandaløse og skøre. Hun indvilger i et

fornuftsægteskab, men forelsker sig hovedkulds i den flotte krigsveteran André. Forblændet af kærlighed drømmer Gabrielle

om at stikke af sammen med André og frigøre sig fra et ægteskab, hun opfatter som et fængsel og i stedet forfølge sine

drømme. Men hvor går skellet mellem drøm og illusion?

19


FOREDRAG

ONSDAG 12. SEPTEMBER 18.00

NÅR HELE FAMILIEN

BLIVER RAMT

• 45 min.

• Fri entré

• Ingen pladsreservation

Psykisk sygdom rammer ikke kun den syge, men hele familien. Hver tredje af os er pårørende til en, der har en psykisk sygdom, og

det skaber ofte turbulens i selv de stærkeste familier. Hvordan holder man sammen på parforholdet, hvis den ene er indlagt eller

ikke orker noget i en længere periode? Hvordan forklarer man psykisk sygdom til børn?

NANNA OG HENRIK HØJSTRØM fortæller om op- og nedture, om sammenhold og de gode og svære forklaringer til børnene i

forbindelse med Nannas sygdom og indlæggelse.

Arrangementet foregår i Asta Bar.

NANNA OG HENRIK HØJSTRØM

Henrik og Nanna danner par og stiller i forskellige

sammenhænge skarpt på familien som helhed,

når den ene part rammes af psykisk sygdom.

Nanna er ambassadør i den landsdækkende indsats

EN AF OS, som stræber mod at fjerne tavshed,

tvivl og tabu om psykisk sygdom i Danmark.

20


FILM

ONSDAG 12. SEPTEMBER 19.00

MY NAME IS EMILY

• Simon Fitzmaurice, 2015

• Spillefilm, engelsk tekst

• 114 min.

At være en ’freak’ er i Emilys verden ikke et skældsord, for hun har fra barnsben lært, hvor vigtigt det er at være unik. Efter sin

mors død bor hun alene med sin far, og fra børnehøjde ser hun faren udvikle flere og flere psykotiske symptomer, og Emily

ender hos en plejefamilie.

Med sin helt egen finurlige opfattelse af verden drager Emily os ind i et smukt og anderledes univers. Da hun en dag ikke modtager

det årlige fødselsdagskort fra sin far, begiver hun sig ud på en poetisk rejse sammen med klassekammeraten Arden for at bringe

faren hjem fra et psykiatrisk hospital. En rejse, hvor de to bliver konfronteret med verdens til tider barske natur.

21


FOREDRAG

ONSDAG 12. SEPTEMBER 20.00

UD AF

SKIZOFRENI

• 45 min.

• Fri entré

• Ingen pladsreservation

”Jeg skulle i hvert fald ikke regne med at få børn”. EN AF OS-ambassadør Cindy Lund Nielsen var 17 år, da hun første gang

oplevede vrangforestillinger og bl.a. følte, at naboerne talte om hende, selvom de ikke var hjemme. Cindy fik diagnosen paranoid

skizofreni og var i mange år i behandling i psykiatrien. I dag har Cindy mand, børn, job og helt almindelige problemer.

Vi inviterer publikum til en personlig og hudløst ærlig fortælling om at leve med skizofreni og finde vej ud af sygdommen.

Arrangementet foregår i Asta Bar.

CINDY LUND NIELSEN

Som ambassadør i EN AF OS holder Cindy oplæg om sine personlige

erfaringer for mange forskellige målgrupper. Kampagnen EN AF OS

er en landsdækkende indsats og har til formål at fjerne tavshed, tvivl

og tabu om psykisk sygdom i Danmark.

22


FILM

ONSDAG 12. SEPTEMBER 21.00

ET SMUKT SIND

• Ron Howard, 2001

• Spillefilm, dansk tekst

• 135 min.

’Et smukt sind’ fortæller historien om det matematiske geni John Nash (Russell Crowe), der tidligt i sin karriere gør en opdagelse,

der er så utrolig, at den åbner op for international anerkendelse. Men den unge matematiker må ud på en smertefuld og rystende

selvopdagelse med paranoide og desillusionelle episoder, før han efter mange år modtager Nobelprisen.

23


FOREDRAG

TORSDAG 13. SEPTEMBER 16.45

UNGDOMSLIV I

OVERHALINGS-

BANEN OG

FORÆLDREROLLEN

• 60 min.

• Entré 30 kr.

Chats, sociale medier, karakterræs, fritidsjob, fodbold, tøj, fester og nye boblende følelser. Der er 1.000 ting, man skal forholde

sig til som ung på godt og ondt. Noget der stiller krav til både de hormonbelastede teenagere – og ikke mindst deres forældre.

Hvilket liv lever de unge i dag, og hvilke psykiske belastningspunkter står de overfor? Hvordan undgår vi, at de unge bliver så

pressede, at de risikerer fx stress, præstationsangst eller depression? Det svarer ungdomsforsker Søren Østergaard på, når han

giver forældre gode råd til, hvordan de kan støtte deres unge i at møde verden.

24


LEDER AF CENTER FOR UNGDOMSSTUDIER,

FORSKER OG FORFATTER

SØREN ØSTERGAARD

Søren har siden 1995 forsket i børn og unges hverdag og værdier,

voksenrelationer og trivsel. Han er leder af Center for

Ungdomsstudier og forfatter til bl.a. “Børneliv version 2.0

– perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel” (2013) og

”Unge i en præstationskultur” (2016).

25


MELANCHOLIA

• Lars von Trier, 2011

• Spillefilm, dansk tekst

• 130 min. + 40 min. introduktion

Lars von Trier kalder selv ’Melancholia’ for en smuk film om verdens ende. Filmen er også kendt for at give en af de bedste filmiske

skildringer af depression. Vi følger den smukke Justine (Kirsten Dunst), der kæmper med et hvileløst sind, som hverken hendes

forældre, søster eller nye mand kan trænge ind til. Fra et øde landsted følger den lille familie planeten Melancholia, der nærmer sig

jorden og truer med udslettelse. Mens de andre frygter planeternes sammenstød og livets undergang, finder Justine ro og tryghed

i dødens snarlige komme.

FILM MED EKSPERTINTRODUKTION

TORSDAG 13. SEPTEMBER 18.00

26


LEKTOR

ERIK STEINSKOG

Erik Steinskog, der er lektor i musikvidenskab

ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab,

Københavns Universitet, fortæller inden

filmen om psykiske sammenbrud relateret til

melankoli og depression. Steinskog er en

yndet foredragsholder, der bl.a. har forsket i

opera ud fra teorier traditionelt knyttet til

psykoanalyse, medicin- og psykiatrihistorie.

”Forbindelsen mellem kønsforskning,

psykoanalyse og kulturudtryk er en af mine

forskningsinteresser, og von Trier knytter an

til dette,” siger han.

27


FILM MED INTRODUKTION OG SNAK

TORSDAG 13. SEPTEMBER 18.15

LIFE, ANIMATED

• Roger Ross Williams, 2016

• Dokumentarfilm, dansk tekst

• 92 min. + 30 min. introduktion og snak


FRA DR’S SKJULTE TALENTER

NINA SKOV JENSEN

Supertalentet Nina Skov Jensen fra DR’s

skjulte talenter gør os klogere på

autismens forunderlige univers, der

byder på mange udfordringer, men også

unikke, mentale gaver.

En tegning kan sige mere end tusinde ord. I en alder af tre år stopper Owen Suskind med at tale, og hans forældre får forklaret,

at Owen har udviklet autisme. I filmen ’Life, Animated’ finder de alligevel et fælles sprog – nemlig Disney-tegninger! Men når man

pludselig står over for voksenlivet, og alt ikke længere kan forklares gennem tegnefilm, hvad så? Denne livsbekræftende

dokumentarfilm er baseret på Ron Suskinds roman om sin søns autisme.

29


FOREDRAG OG PERFORMANCE

TORSDAG 13. SEPTEMBER KL. 20.00

RAPPEREN

BALTHASAR

INDTAGER

ASTA BAR

• 60 min.

• Gratis

• Ingen pladsreservation

Han har vundet flere priser for sine suveræne skills inden for rap-battles, og han bemægtiger sig en scene som en vaskeægte

star. Men bag det professionelle ydre gemmer der sig erfaringer med utæmmet angst, depression, misbrug og sorg. Balthasar

fortæller og rapper sig igennem sine personlige kriser, og lukker publikum ind der, hvor det er allermørkest, men hvor der også

er plads til kærlighed og stolthed.

30


31


FILM MED INTRODUKTION

TORSDAG 13. SEPTEMBER 21.00

SYNECDOCHE, NEW YORK

• Charlie Kaufman, 2008

• Spillefilm, norsk tekst

• 124 min. + 20 min. introduktion

32


STANDUP-KOMIKER

ELIAS EHLERS

Til at introducere filmen har vi inviteret en

af de performere, der konstant arbejder i

spændingsfeltet mellem selvbiografi og

iscenesættelse, nemlig standup-komiker

Elias Ehlers, der også har talt åbent om,

hvordan det er at lide af angst.

’Synecdoche, New York’ er en følsom og indimellem delirisk film om kunstnerisk skaben på fornuftens rand – og ikke mindst om

at sætte sig selv på spil som kunstner. Philip Seymour Hoffman spiller teaterinstruktøren Caden Cotard, der vil lave et stykke

om intet mindre end virkeligheden. Han ansætter skuespillere til at spille sig selv og folkene i sin omgangskreds. Men ak.

Efterhånden som tiden går, og stykket vokser ud over ambitionerne, må han ansætte skuespillere til at spille skuespillerne.

Den hjernefascinerede og selv herligt kringlede Charlie Kaufman har stået bag manuskriptet til ’Being John Malkovich’ og bl.a.

instrueret ’Orkidétyven’ – og i ’Synecdoche, New York’ udforsker han grænsen mellem virkelighed og fiktion.

33


FILM OG SAMTALE

TORSDAG 13. SEPTEMBER 21.30

RETTEN TIL AT VÆRE RASK

• Christian Friis Lydholdt og

Bo Sølling Troensegaard, 2016

• Dokumentarfilm, dansk tale

• 60 min. + 45 min. samtale

‘Retten til at være rask’ handler om Mads, der har været ramt af skizofreni. I dag er Mads erklæret rask og kæmper for

at få samme rettigheder som folk, der ikke har en psykiatrisk diagnose. Dokumentaren følger Mads i 5 år og kommer

også på besøg i en arbejdsgruppe af psykiatere, der forsøger at hjælpe Mads med hans sag. Efter filmen har vi

inviteret arbejdsgruppen til en samtale om, hvor de er i dag.

34


35


TAXI DRIVER

• Martin Scorsese, 1976

• Spillefilm, dansk tekst

• 111 min. + 30 min. introduktion

Den unge taxichauffør Travis Bickle kører alle typer mennesker rundt i New York uden helt at forstå de sociale koder eller kunne

rumme forskelligheden. Noget ulmer i ham. Robert De Niros ultimative afsøgning af grænsen mellem normalitet og vanvid

skaffede ‘Taxi Driver’ Guldpalmerne i Cannes – godt hjulpet af Paul Schraders spydige manuskript (”someday a real rain

will come and wash all this scum off the streets”), Martin Scorseses indfølte instruktion og Bernard Herrmanns jazzede

regnvejrsmusik. Et mytologisk mesterværk om ensomhed og undergang i den moderne storby.

FESTIVALAFSLUTNING

FILM MED EKSPERTINTRODUKTION

FREDAG 14. SEPTEMBER 21.45

36


FILMFORMIDLER OG FORFATTER

ANNETTE WERNBLAD

Filmen introduceres af filmformidler

Annette Wernblad, forfatter til bøgerne

’God’s Lonely Man: Taxi Driver Revisited’,

’The Passion of Martin Scorsese’ og

’Brooklyn Is Not Expanding: Woody

Allen’s Comic Universe’.

37


KORTFILMSPROGRAM

TIRSDAG 11. SEPTEMBER KL.18.15 OG 19.45

ONSDAG 12. SEPTEMBER KL. 19.30 OG 21.15

TORSDAG 13. SEPTEMBER KL. 16.30

FREDAG 14. SEPTEMBER KL. 17.30

MED

EGNE

ORD


PSYKISK

SYGDOM

UDEN FILTER

På festivalen spiller mennesker, som selv har

psykisk sygdom inde på livet, en central rolle.

Som et supplement til de fantastiske spille- og

dokumentarfilm byder vi derfor på en række

upolerede kortfilm produceret af Outsideren i

samarbejde med PsykInfo. Her har mennesker

med psykisk sygdom hovedrollen, både foran og

bag kameraet. Kom med ind i en hverdag, hvor

psykisk lidelse er blevet en livslang ledsagerske

på godt og ondt. En dagligdag, hvor det kræver

mere end almindelig viljestyrke at få hverdagen

til at hænge sammen.

Vi kalder kortfilmsprogrammet ‘Med egne ord’.

Visningerne er gratis, men husk at bestille og

afhente billet.

39


HÆNG UD

I ASTA BAR

Asta Bar i Cinematekets underetage er åben før, under

og efter filmvisninger, foredrag og events. Her byder frivillige fra

EN AF OS og Outsideren velkommen og sørger for, at du får

filmfestival-hygge, gratis kaffe/te og bobler på åbningsaftenen.


HVEM STÅR BAG?

PSYKINFO

PsykInfo hjælper dig videre, hvis du

– eller én du kender har psykiske problemer

Vi giver personlig og telefonisk rådgivning i vores butik lige ved Nørreport Station. Vi holder stemningsfyldte arrangementer med

de dygtigste fagfolk og vores frivillige EN AF OS-ambassadører. Alt sammen for at give viden til den enkelte og nedbryde

fordomme om mennesker med psykisk sygdom.

PsykInfo er et informationscenter under Region Hovedstadens Psykiatri.

Besøg os i ROSENGÅRDEN 14 (lige ved Nørreport Station)

Ring til os på 3864 1300

Følg os på FACEBOOK

WWW.PSYKINFO-REGIONH.DK

42


OUTSIDEREN

– ser psykiatrien indefra

Outsideren er Danmarks største online-magasin om psykiatri og psykisk sygdom – produceret af mennesker, der har prøvet

psykiske lidelser på egen krop og sjæl. Gennem artikler, personlige beretninger, blogs, video og streetart ønsker vi at

afstigmatisere psykisk sygdom og udbrede kendskabet til sindslidelser med seriøs og autentisk formidling, hvor psykiatribrugere

selv kommer til orde. Alle er velkomne på redaktionen.

KAPELVEJ 55 I BAGHUSET, 2200 KØBENHAVN N.

WWW.OUTSIDEREN.DK

43


p ro gr a m

MANDAG 10. SEPTEMBER

18.30 Festivaloptakt: Foredrag og film – Chok korridor

20.00 Festivaloptakt: Strunge-aften

TIRSDAG 11. SEPTEMBER

17.00 Officiel åbning og rød løber samt velkomstskål

18.30 Åbningsfilm Skörheten – Fragility

17.15 Film med ekspertintroduktion: A Dangerous Method

18.15 Med egne ord – kortfilmsprogram

19.45 Med egne ord – kortfilmsprogram

20.15 Film med ekspertintroduktion: The Dark Knight

20.45 Film med ekspertintroduktion: Det bli’r ikke bedre

ONSDAG 12. SEPTEMBER

16.45 Film med introduktion: Crazywise

17.00 Foredrag og film: Elsk mig!

18.00 Foredrag: Når hele familien bliver ramt

19.00 Film: My Name is Emily

19.30 Med egne ord – kortfilmsprogram

20.00 Foredrag: Ud af skizofreni

21.00 Film: Et smukt sind

21.15 Med egne ord – kortfilmsprogram

TORSDAG 13. SEPTEMBER

16.30 Med egne ord – kortfilmsprogram

16.45 Foredrag: Ungdomsliv i overhalingsbanen og forældrerollen

18.00 Film med ekspertintroduktion: Melancholia

18.15 Film med introduktion og snak: Life, Animated

20.00 Foredrag og performance: Balthasar

21.00 Film med introduktion: Synecdoche, New York

21.30 Film og samtale: Retten til at være rask

FREDAG 14. SEPTEMBER

17.30 Med egne ord – kortfilmsprogram

21.45 Festivalafslutning: Film med ekspertintroduktion – Taxi Driver

BILLETTER TIL FILMENE KOSTER 80 KR.

(50 kr. for medlemmer af Cinemateket).

Billetsalget starter 23. august.

GOTHERSGADE 55, 1123 KØBENHAVN K.

WWW.CINEMATEKET.DK

TELEFON (billetbestilling): 3374 3412

44

More magazines by this user
Similar magazines