Analyse af den biologiske mangfoldighed i nordsjællandske ...

Grønning & Lind, 2004 

Analyse af den 

biologiske mangfoldighed 

i nordsjællandske 

statsskove

Af Grønning & Lind I/S for 

Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland 

Analyse af den 

biologiske mangfoldighed 

i nordsjællandske 

statsskove 

1

Titel Analyse af den biologiske mangfoldighed i nordsjællandske statsskove. 

Udarbejdet Efteråret 2004 af Grønning & Lind I/S af Jane Grønning og Anders Dam Lind 

Forside foto Grøn buxbaumia: Ole Andersen 

Ægbladet fliglæbe: GLFoto 

Efterårsblade: GLFoto 

2

INDHOLD 

1 INDLEDNING ........................................................................................................................................ 5 

2 SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER ...................................................................................... 6 

2.1 UDPEGNINGER.................................................................................................................................. 6 

2.2 LYSÅBNE OMRÅDER......................................................................................................................... 6 

2.3 HYDROLOGISKE FORHOLD ............................................................................................................... 6 

2.4 TRÆARTSFORDELING ....................................................................................................................... 7 

2.5 ARTSREGISTRERINGER ..................................................................................................................... 8 

2.6 SKOVDRIFT....................................................................................................................................... 9 

3 BAGGRUND FOR BESKRIVELSERNE .......................................................................................... 11 

3.1 UDPEGNINGER UNDER NATURA-2000 ......................................................................................... 11 

3.2 UDPEGNINGER UNDER NATURSKOVSSTRATEGIEN ........................................................................ 11 

3.3 AREALER REGISTRERET SOM GAMMEL NATURSKOV ..................................................................... 12 

3.4 ANDEL AF LYSÅBNE NATURTYPER................................................................................................. 13 

3.5 ANDEL AF VÅDOMRÅDER............................................................................................................... 13 

3.6 TRÆARTSFORDELING ..................................................................................................................... 13 

3.7 ARTSREGISTRERINGER ................................................................................................................... 13 

4 KRONBORG DISTRIKT .................................................................................................................... 16 

4.1 HORNBÆK PLANTAGE.................................................................................................................... 16 

4.2 TEGLSTRUP HEGN OG HELLEBÆK SKOV........................................................................................ 19 

4.3 EGEBÆKSVANG SKOV .................................................................................................................... 25 

4.4 NYRUP HEGN.................................................................................................................................. 27 

4.5 KLOSTERRIS HEGN......................................................................................................................... 30 

4.6 RISBY VANG................................................................................................................................... 32 

4.7 HORSERØD HEGN OG GURRE VANG .............................................................................................. 34 

4.8 KROGENBERG HEGN ...................................................................................................................... 39 

4.9 DANSTRUP HEGN ........................................................................................................................... 42 

4.10 MUNKEGÅRDS HEGN...................................................................................................................... 45 

4.11 ENDRUP HEGN................................................................................................................................46 

4.12 KELLERIS HEGN ............................................................................................................................. 47 

4.13 KROGERUP SKOVENE ..................................................................................................................... 49 

4.14 LAVE SKOV OG STEJLEPLADSER .................................................................................................... 50 

4.15 DAGELØKKE SKOV......................................................................................................................... 52 

4.16 SKIPPERHOLM................................................................................................................................. 54 

4.17 KOVANG......................................................................................................................................... 55 

4.18 FREDENSBORG SKOVENE ............................................................................................................... 57 

4.19 KNORRENBORG VANG ................................................................................................................... 58 

4.20 GRØNHOLT VANG .......................................................................................................................... 59 

4.21 GRØNHOLT HEGN........................................................................................................................... 62 

5 FREDERIKSBORG DISTRIKT......................................................................................................... 65 

5.1 GRIBSKOV ...................................................................................................................................... 65 

5.2 STORE DYREHAVE.......................................................................................................................... 77 

5.3 PRÆSTEVANG ................................................................................................................................. 81 

5.4 LILLE HESTEHAVE.......................................................................................................................... 83 

5.5 TIRSDAGSSKOVEN.......................................................................................................................... 86 

5.6 BRØDE SKOV.................................................................................................................................. 86 

5.7 BRØDEMOSE SKOV......................................................................................................................... 88 

3

5.8 VINDERØD SKOV............................................................................................................................ 90 

5.9 ARRESØDAL SKOV ......................................................................................................................... 92 

5.10 AVDERØD SKOV ............................................................................................................................. 95 

5.11 SONNERUP SKOV............................................................................................................................ 97 

5.12 LYNGBY SKOV ............................................................................................................................. 101 

5.13 LISELEJE PLANTAGE..................................................................................................................... 103 

5.14 ASSERBO PLANTAGE.................................................................................................................... 107 

5.15 TISVILDE HEGN ............................................................................................................................ 110 

5.16 SANDFLUGTSPLANTAGEN ............................................................................................................ 117 

5.17 GILBJERGGÅRD – GILBJERGHOVED ............................................................................................. 119 

5.18 VALBY HEGN ............................................................................................................................... 122 

5.19 HØBJERG HEGN............................................................................................................................ 124 

5.20 AGGEBO OG GRÆSTED HEGN....................................................................................................... 126 

5.21 NEJEDE VESTERSKOV................................................................................................................... 128 

5.22 FREERSLEV HEGN ........................................................................................................................ 131 

LITTERATUR............................................................................................................................................. 134 

BILAG .......................................................................................................................................................... 136 

KORTBILAG .............................................................................................................................................. 137 

4

1 INDLEDNING 

Denne rapport er skrevet i forbindelse med undersøgelserne omkring mulighederne for at lave en nationalpark 

i Nordsjælland. Det er i rapporten forsøgt at beskrive den biologiske mangfoldighed på de statsejede 

skovarealer inden for pilotprojektets undersøgelsesområde. Rapporten vil indgå som en del af en samlet analyse 

af de biologiske værdier i undersøgelsesområdet. Rapporten kan bruges til at danne grundlag for afgrænsning 

og etablering af en sammenhængende nationalpark. Den kan endvidere bruges til at vurdere naturens 

tilstand og opstille målsætninger for en ønsket fremtidig tilstand. Der gives i rapporten en beskrivelse af 

mulige potentialer for den enkelte skov. I vurderingen af disse potentialer indgår overvejende biologiske 

forhold. Der er således ikke taget hensyn til eksempelvis friluftsmæssige, kulturhistoriske eller økonomiske 

interesser. 

Rapportens detaljeringsniveau er på skovniveau. I det første kortbilag ses et oversigtskort, der viser de undersøgte 

skove. Alle tilgængelige data om naturen i området er forsøgt indsamlet. Rapporten giver dermed et 

øjebliksbillede af naturens tilstand på et bestemt tidspunkt. Der er ikke udført feltregistreringer. 

I forbindelse med indsamling af data er Henrik Jørgensen, Skov- og Naturstyrelsen, Mogens Holmen, Frederiksborg 

Amt, Per Stadel, Dansk Entomologisk Forening, Ulrik Søchting, Københavns Universitet og Vagn 

Alstrup, Københavns Universitet blevet kontaktet. Endvidere er der taget kontakt til arealforvalterne i form 

af skovfogeder for de enkelte skove. Tilbagemeldinger fra disse personer er medtaget i videst muligt omfang. 

Rapporten indledes med en gennemgang af de forskellige undersøgelser, der ligger til grund for de efterfølgende 

beskrivelser. Herefter følger en række lokalitetsbeskrivelser, suppleret med forskellige figurer og kort. 

For hver lokalitet er der lavet en opsummerende status og en vurdering af mulige potentialer. Til sidst i rapporten 

findes et sammendrag og en række kortbilag. Kortmaterialet i rapporten er, med mindre andet er angivet, 

udarbejdet på baggrund af kortmateriale fra Kort- og Matrikelstyrelsen i henhold til Skov- og Naturstyrelsens 

tilladelse G18/1997. 

5

2 SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER 

2.1 Udpegninger 

I de nordsjællandske statsskove inden for søgeområdet for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland 

findes flere områder, der er udpeget som EF-Habitat- og EF-Fuglebeskyttelsesområder, se Tabel 2.1. 

Tabel 2.1 EF-Habitat- og EF-Fuglebeskyttelsesområder i Nordsjælland inden for søgeområdet for Pilotprojekt Nationalpark 

Kongernes Nordsjælland. 

Habitatområde Areal 

Fuglebeskyttelsesområde Areal 

i ha 

i ha 

Habitatområde 113 Gilbjerghoved 40 Fuglebeskyttelsesområde 106 Arresø (Herunder Sonnerup Skov 

og Avderød Skov) 

4.595 

Habitatområde 114 Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov 

891 Fuglebeskyttelsesområde 108 Gribskov 6.133 

Habitatområde 115 Gurre Sø (Herunder dele af Gurre Vang 

og Horserød Hegn 

Habitatområde 117 Gribskov 

Habitatområde 118 Arresø (Herunder Sonnerup Skov, 

Arresødal Skov, Avderød Skov) 

Habitatområde 119 Tisvilde Hegn (Herunder Asserbo Plantage 

og Liseleje Plantage) 

Habitatområde 190 Esrum Sø, Esrum Å og Snevret Skov 

I alt 

448 I alt 10.728 

6.042 

4.748 

2.044 

1.886 

16.099 

Desuden findes flere skove, hvor der er udlagt betydelige arealer til plukhugst, urørt skov og græsningsskov 

under Naturskovsstrategien, og i flere skove findes der arealer, der er registreret som gammel naturskov. 

2.2 Lysåbne områder 

Selvom skov er betegnelse for primært trædækkede arealer, så indeholder naturlige skove også en væsentlig 

andel af lysåbne områder. Derfor er en lang række af arter også tilknyttet mere lysåbne biotoper i skovene og 

lysåbne biotoper er derfor vigtige for bevarelsen af den biologiske mangfoldighed. De danske skoves skyggepotentiale 

har totalt set være tiltagende siden indfredningen omkring år 1800 (Møller, 1997). Det er blandt 

andet årsager som dræning og tilplantning af stort set alle åbne områder samt den forstlige favorisering af 

skyggegivende træarter som bøg og rødgran på lokaliteter, hvor træarterne ikke naturligt vil være dominerende, 

der har medvirket til en lavere lysintensitet. 

Betragtes kortbilaget med Videnskabernes Selskabs kort, der viser arealanvendelsen, ses, at skovene tidligere 

i stort omfang syntes at bestå af en mosaik af åbne og skovbevoksede arealer. Betragtes kortbilaget, der 

kombinerer skovenes udbredelse i dag samt arealanvendelsen fra Videnskabernes Selskabs kort, ses det da 

også, at skovene i dag fremstår mere kompakte. I hovedparten af de undersøgte skove udgør de lysåbne områder 

i dag således under 10 % af skovens samlede areal. 

2.3 Hydrologiske forhold 

Vandstanden er en grundlæggende økologisk parameter, der er bestemmende for, hvilke urte- og træarter der 

naturligt lever og forynger sig i skoven. Træarternes tolerance over for vandstanden er således væsentlig for 

træartsfordelingen, hvor eksempelvis el og birk er meget tolerante og bøgen modsætningsvist er mindre tolerant. 

De hydrologiske forhold er dermed med til at skabe habitatvariation i skovene i form af dødt ved, lysninger 

og variabel træartsfordeling. For mange af de nordsjællandske skove gælder, at de har været udsat for 

omfattende dræning, og der er mange steder et stort potentiale for at genskabe mere naturlige hydrologiske 

forhold. Møller og Bradshaw (2001) påpeger da også ud fra geologiske jordartskort, at da tørv og gytje dækker 

25 % af landoverfladen i Nordøstsjælland, har vand haft en betydende påvirkning på mindst en tilsvarende 

stor andel af arealet. I mange af de undersøgte skove udgør vådområderne i dag kun ganske få procent. 

6

2.4 Træartsfordeling 

Træartsfordelingen har i de nordsjællandske skove generelt været underlagt en stram styring. Kun i få tilfælde 

har træarterne fået lov at fordele sig frit efter de naturgivne forhold, såsom vand, jordbund og lysforhold. 

Det har således i højere grad været forsøgt at tilpasse lokaliteten til den ønskede træart end at tilpasse træartsvalget 

til lokaliteten. Dette ses ved, at der generelt findes få træarter, og ved at det er forsøgt at dræne 

mange arealer for at kunne plante for eksempel rødgran frem for at vælge træarter, der tåler en højere vandstand. 

Træartssammensætningen er central for den biologiske mangfoldighed, da den har en afgørende betydning 

for de strukturelle og funktionelle karakteristika i et skovøkosystem og derigennem påvirker typen, individantallet 

og udbredelsen af flora og fauna på et givent areal. Enhver planteart har et samspil med adskillige 

andre organismer. Det kan være organismer, der lever af plantens blade, bark, ved, saft, nektar og pollen eller 

organismer, som blot lever på dele af plantens overflade. De tilknyttede organismer kaldes plantens følgearter. 

Der er store forskelle i tilstedeværelsen af naturlige følgearter for de enkelte træarter. En hjemmehørende 

træart har typisk en meget lang forhistorie med konstant lokal tilstedeværelse. Det betyder, at følgearterne 

har haft mulighed for at indfinde og udvikle sig. Arter som eg, birk og pil har således typisk en lang række 

arter tilknyttet, hvorimod senere indvandrede arter som bøg har færre arter tilknyttet. Endelig er der de ikkehjemmehørende 

arter, som rødgran og sitkagran, der typisk vil have relativt få følgearter. Træarternes betydning 

for biodiversiteten er dog yderst kompleks. 

I Danmark er størsteparten af de hjemmehørende træarter løvtræer. Af hjemmehørende nåletræer findes kun 

tre, nemlig skovfyr, ene og taks. 

De nordsjællandske statsskove er kendetegnet ved, bortset fra de kystnære plantager, at have en forholdsvis 

høj andel af løvtræ, hvilket ses på det kortbilag, der netop viser den procentvise løvtræsfordeling for de enkelte 

skove. Dette er særlig markant i de mindre skove, hvoraf flere næsten er rene løvskove. De lidt større 

skove har generelt mere nåletræ. I plantagerne (Tisvilde Hegn, Liseleje Plantage og Asserbo Plantage) er 

andelen af løvtræ meget begrænset. Andelen af hjemmehørende træarter vil dog i disse skove, på trods af den 

lave løvandel, alligevel være forholdsvis høj, idet meget af nåletræet her udgøres af skovfyr. I nedenstående 

Tabel 2.2 Tabel 2.2ses den procentvise fordeling af løv og nål, der ligger til grund for det omtalte kortbilag. 

Tabel 2.2 Procentvis fordeling af løv og nål i de nordsjællandske skove. 

Lokalitet Andel løvtræ i Andel nåletræ 

procent i procent 

Hornbæk Plantage 55 45 

Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov 66 34 

Egebæksvang Skov 99 1 

Nyrup Hegn 43 57 

Klosterris Hegn 59 41 

Risby Vang 93 7 

Horserød Hegn og Gurre Vang 63 37 

Krogenberg Hegn 59 41 

Danstrup Hegn 60 40 

Munkegårds Hegn 95 5 

Endrup Hegn 70 30 

Kelleris Hegn 83 17 

Krogerup Skovene 94 6 

Lave Skov og Stejlepladser 98 2 

Dageløkke Skov 92 8 

Skipperholm 100 0 

Kovang 100 0 

Fredensborg Skovene 83 17 

Knorrenborg Vang 62 38 

Grønholt Vang 70 30 

Grønholt Hegn 68 32 

Gribskov 56 44 

Store Dyrehave 54 46 

Præstevang 95 5 

Lille Hestehave 97 3 

Tirsdagsskoven 100 0 

7

Brøde Skov 84 16 

Brødemose Skov 72 28 

Vinderød Skov 76 24 

Arresødal Skov 88 12 

Avderød Skov 86 14 

Sonnerup Skov 76 24 

Lyngby Skov 82 18 

Liseleje Plantage 9 91 

Asserbo Plantage 7 93 

Tisvilde Hegn 21 79 

Sandflugtsplantagen 14 86 

Gilbjerggård - Gilbjerghoved 27 73 

Valby Hegn 78 22 

Høbjerg Hegn 91 9 

Aggebo og Græsted Hegn 74 26 

Nejede Vesterskov 87 13 

Freeslev Hegn 83 17 

Ses der på træartsfordelingen inden for nåletræet udgøres langt størsteparten af rødgran. I Danmark, der ligger 

uden for rødgranens naturlige udbredelsesområde, opnår rødgranen sjældent en høj alder. Rødgranen er i 

mange tilfælde plantet i monokulturer, hvor der efterfølgende har vist sig problemer med stabiliteten. Dette 

er særlig udtalt på lavbundsjordene såsom drænede moser og lignende. Rødgranen trives dog godt på de mere 

grusede morænejorde og har efter danske forhold mange steder i Nordsjælland en god udvikling. Dette er 

blandt andet tilfældet på morænejordene i Gribskov. 

Selvom rødgranen visse steder trives, vil den biologiske mangfoldighed i sådanne rødgranbevoksninger være 

begrænset. Der vil sjældent være lys nok til at en underetage kan forefindes, og urtevegetationen vil ligeledes 

være sparsom. Endvidere er rødgranen følsom overfor storm, hvilket betyder, at kontinuiteten i rødgranbevoksninger 

mange steder vil være begrænset. Rødgran i ensaldrende monokulturer vil således mange steder 

med fordel kunne konverteres til andre træarter. På de bedre jorde kan der konverteres til blandingsbevoksninger 

med forskellige løvtræer og på de magre jorde til bevoksninger med eg og skovfyr. Skovfyrren er som 

nævnt hjemmehørende og har en langt større stabilitet end rødgranen, hvilket giver en større kontinuitet i 

naturtypen. Endvidere er skovfyrren en lystræart, hvilket betyder, at der i skovfyrbevoksninger typisk vil 

være lys nok til en underetage, samt til en mere udbredt urteflora. 

Ses der på træartsfordelingen inden for løvtræ, består størsteparten af bøg. Sådanne ensaldrende bøgebevoksninger 

vil med fordel for den biologiske mangfoldighed kunne konverteres til blandingsbevoksninger 

med flere forskellige løvtræarter i forskellige aldre. 

2.5 Artsregistreringer 

I Tabel 2.3 er antallet af rød- og gullistede arter for de forskellige skove sammenstillet. Det fremgår tydeligt, 

at antallet af rød- og gullistede arter især i Gribskov og Tisvilde Hegn er højt. En del af forklaringen på dette 

skal søges i disse skoves store areal. Også skove som Store Dyrehave, Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov, 

Hornbæk Plantage, Asserbo Plantage samt Horserød Hegn og Gurre Vang indeholder betydelige mængder af 

rød- eller gullistede arter. Dette er illustreret grafisk i kortbilaget, der viser antallet af rød- og gullistede arter 

i de forskellige skove. 

I sidste kolonne af Tabel 2.3 ses der bort fra arealstørrelsens store betydning for antallet af rød- og gullistede 

arter, idet koncentrationen af rød- og gullistede arter er beregnet. Heraf fremgår det, at koncentrationen af 

rød- og gullistede arter er særlig stor på Gilbjerggård. Derudover må Lille Hestehave, Arresødal Skov, Hornbæk 

Plantage og Liseleje Plantage nævnes som skove med en høj koncentration af rød- og gullistede arter. 

Tabel 2.3 Antallet og koncentrationen af rød- og gullistearter i nordsjællandske skove. 

Lokalitet Antal rødlistede Antal gullistede Rød- og gullistede Rød- og gullistede 

arter 

arter 

arter i alt arter pr. 1.000 ha. 

Hornbæk Plantage 21 4 25 120 

Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov 22 14 36 38 

Egebæksvang Skov 2 2 4 34 

8

Nyrup Hegn 11 6 17 76 

Klosterris Hegn 3 0 3 8 

Risby Vang 0 0 0 0 

Horserød Hegn og Gurre Vang 6 13 19 18 

Krogenberg Hegn 2 4 6 24 

Danstrup Hegn 4 8 12 37 

Munkegårds Hegn 0 0 0 0 

Endrup Hegn 0 0 0 0 

Kelleris Hegn 0 0 0 0 

Krogerup Skovene 0 0 0 0 

Lave Skov og Stejlepladser 0 1 1 14 

Dageløkke Skov 0 0 0 0 

Skipperholm 1 0 1 90 

Kovang 1 0 1 208 

Fredensborg Skovene 0 0 0 0 

Knorrenborg Vang 0 1 1 9 

Grønholt Vang 2 0 2 8 

Grønholt Hegn 3 1 4 15 

Gribskov 99 35 134 24 

Store Dyrehave 21 12 33 30 

Præstevang 4 0 4 40 

Lille Hestehave 6 1 7 167 

Tirsdagsskoven 0 0 0 0 

Brøde Skov 0 0 0 0 

Brødemose Skov 1 0 1 14 

Vinderød Skov 0 0 0 0 

Arresødal Skov 5 6 11 131 

Avderød Skov 1 0 1 14 

Sonnerup Skov 4 2 6 99 

Lyngby Skov 3 1 4 60 

Liseleje Plantage 7 3 10 104 

Asserbo Plantage 24 4 28 76 

Tisvilde Hegn 77 33 110 78 

Sandflugtsplantagen 0 1 1 76 

Gilbjerggård - Gilbjerghoved 10 4 14 351 

Valby Hegn 2 1 3 8 

Høbjerg Hegn 4 1 5 33 

Aggebo og Græsted Hegn 2 2 4 21 

Nejede Vesterskov 3 1 4 36 

Freeslev Hegn 1 4 5 18 

2.6 Skovdrift 

De nordsjællandske statsskove drives for størsteparten efter den såkaldte klassiske eller traditionelle skovdrift. 

Den traditionelle skovdrift bygger på en række enkle og overskuelige dyrkningsprincipper, hvor hver 

bevoksning indeholder én træart med samme alder. Ved hugstmodenhed renafdrives hele bevoksningen, og 

der gentilplantes. Den traditionelle skovdrift har ved sin homogenisering af de nordsjællandske skove medført 

en forarmning af den biologiske mangfoldighed. Dette er eksempelvis sket ved regulering af de hydrologiske 

forhold gennem dræning, etablering af ensaldrende bestande, kort omdriftsalder, fjernelse af døde træer 

og fraktionering af sammenhængende naturområder. 

I de senere år, er der dog i mange af de nordsjællandske skove igangsat en række tiltag, såsom genskabelse af 

vådområder, indførsel af afgræsning, etablering af urørt skov m.v., som er til stor gavn for den biologiske 

mangfoldighed. Der er dog stadig en række uudnyttede potentialer, som vil kunne få stor betydning for biodiversiteten 

i skovene. 

I mange skove er der som tidligere nævnt et stort potentiale for genskabelse af mere naturlige hydrologiske 

forhold. Der findes i den forbindelse mange moseområder, der i dag er bevokset med 35- til 50-årig rød- eller 

sitkagran. Disse bevoksninger er mange steder i begyndende opløsning, og det synes oplagt at afdrive disse 

for herefter at lukke de eksisterende grøfter, og dermed genskabe de naturlige hydrologiske forhold. 

I flere af de nordsjællandske skove findes der områder, der tidligere har været afgræssede. Dette er mange 

stednavne, såsom ”Kohave” og ”Tumlinge Vang”, således vidnesbyrd på. I sådanne områder bør det overve- 

9

jes, om der er mulighed for at genoptage græsningen. Herved genskabes lysåbne biotoper og græssernes 

påvirkning af vegetation og jordbund vil ofte være til gavn for biodiversiteten. 

I den traditionelle skovdrift afdrives hele bevoksninger ved modenhed, ved de såkaldte renafdrifter. Dette er 

et stort brud på kontinuiteten og kan have katastrofale følger for mange skovarter, hvoraf flere er forholdsvis 

immobile og netop afhængige af kontinuitet i skovklima. Kontinuitet er således et vigtigt element i forbindelse 

med sikringen af biologisk mangfoldighed i skovøkosystemer. 

Der arbejdes i øjeblikket på indførsel af naturnær skovdrift i alle Skov- og Naturstyrelsens skove. Ved denne 

driftsform vil der blive igangsat en række tiltag til gavn for den biologiske mangfoldighed. Dette gælder 

eksempelvis genskabelse af mere naturlige hydrologiske forhold, langt større anvendelse af træartsblandinger 

og træarter i forskellige aldre på samme areal, begrænset anvendelse af renafdrifter og dermed en større grad 

af kontinuitet og udlæg af flere træer til naturligt henfald. Der vil dog stadig være behov for at udlægge særlige 

arealer til gavn for biodiversiteten, såsom urørt skov, og også udlæg af mere lysåbne skovtyper som 

eksempelvis græsningsskov vil være vigtigt for at sikre den biologiske mangfoldighed i de nordsjællandske 

statsskove. 

Der er i denne rapport givet et oversigtsbillede af den biologiske mangfoldighed i de nordsjællandske skove. 

I forbindelse med konkrete tiltag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed er det dog vigtigt at tage 

udgangspunkt i det enkelte område og i langt mere arealspecifikke og lokale analyser, end der er foretaget i 

nærværende rapport. 

10

3 BAGGRUND FOR BESKRIVELSERNE 

3.1 Udpegninger under NATURA-2000 

Et vigtigt bidrag til beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed på EU-niveau er implementering af EF- 

Fuglebeskyttelsesdirektiv 1 og EF-Habitatdirektiv 2 (European Environment Agency, 1999). EF- 

Fuglebeskyttelsesdirektivet blev vedtaget i 1979. Dette direktiv forpligter medlemslandene til at udpege og 

beskytte levesteder af særlig betydning for en lang række fuglearter. I Danmark er 111 naturområder beskyttet 

i henhold til direktivet, fortrinsvist vådområder og heder, men også store skovområder (Skov- og Naturstyrelsen, 

2001). 

Habitatdirektivets primære mål er: 

”at bidrage til sikring af den biologiske mangfoldighed gennem bevarelse af habitater (naturtyper) 

samt plante- og dyrearter af betydning for fællesskabet inden for medlemsstaternes områder.” (Pihl 

et al., 2000, pp.13). 

Ifølge direktivet skal medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger for at sikre en gunstig bevaringsstatus 

for såvel naturtyper som arter 3 . 

I Danmark menes det, at i alt 61 naturtyper – omfattet af habitatdirektivet – kan forekomme. Af disse er 16 

naturtyper beskrevet som særligt prioriterede. Det betyder, at Danmark har et særligt ansvar for disse naturtypers 

bevaring, og der er i direktivet indført skærpede bestemmelser vedrørende disse. Endvidere menes det, 

at der forekommer 44 arter i Danmark, som er omfattet af habitatdirektivet (Pihl et al., 2000). 

Et afgørende virkemiddel til at sikre opfyldelse af habitatdirektivets formål er oprettelsen af det såkaldte 

Natura-2000-netværk. Dette netværk omfatter bevaringsområder udpeget efter habitatdirektivet, og områder 

udpeget efter fuglebeskyttelsesdirektivet. 

For hver enkelt lokalitet er det i nærværende rapport angivet, hvorvidt der er udpeget arealer under habitat- 

og fuglebeskyttelsesdirektivet. Endvidere er det angivet, hvilket udpegningsgrundlag der ligger til grund for 

udpegningen. 

3.2 Udpegninger under Naturskovsstrategien 

Det overordnede formål i ”Strategi for de danske naturskove og andre bevaringsværdige naturtyper”, også 

kaldet Naturskovsstrategien, er at bevare den mangfoldighed af dyre- og plantearter, der er knyttet til skovene. 

Der skal således sikres levedygtige bestande af flest mulige af skovenes dyr, planter og andre organismer. 

Endvidere er det hensigten, at fremtidige generationer skal kunne opleve, hvordan forskellige former for drift 

påvirker skov, lige fra kulturhistorisk vigtig græsningsskov, stævningsskov og løveng til det traditionelle 

ordnede skovbrug. Naturskovsstrategien definerer fire bevaringsværdige driftsformer nemlig plukhugst, 

stævningsskov, græsningsskov og urørt skov (Skovpolitisk Kontor, 1994). I Tekstboks 3.1 ses Naturskovsstrategiens 

målsætninger. 

1 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. 

2 Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle. 

3 I habitatdirektivet er ”gunstig” bevaringsstatus defineret ud fra en række biologiske parametre, der tilsammen skal danne grundlag 

for vurdering af, om en naturtype eller art er sikret en rimelig mulighed for bevaring i fremtiden (Pihl et al., 2000). 

11

I henhold til strategien skulle der inden år 2000 ske en: 

• Sikring af al naturskov på statens arealer. 

• Sikring af alle statsskovenes egekrat, græsningsskove, stævningsskove og urskovsagtige skove. 

• Sikring af et urørt areal på mindst 5.000 ha. 

• Sikring af gamle driftsformer på mindst 4.000 ha. 

Indtil år 2040 skal der: 

• Tilstræbes et areal med naturskov, urørt skov og gamle driftsformer på mindst 40.000 ha. 

• Udlægges yderligere urørte skovarealer og arealer med gamle driftsformer proportionalt med, at skovarealet stiger 

ved skovrejsning. 

• Etableres bedre spredningsmuligheder for skovenes truede arter af dyr og planter. 

• Ved offentlig skovrejsning udlægges delarealer, som ved naturlig tilgroning kan medvirke til udvidelse af arealet 

med naturskov. 

Tekstboks 3.1 Målsætninger i henhold til Naturskovsstrategien (Skovpolitisk Kontor, 1994; Jessen og Buchwald, 

1997). 

I nærværende rapport er det angivet, hvorvidt der på den enkelte lokalitet findes arealer udlagt under Naturskovsstrategien. 

3.3 Arealer registreret som gammel naturskov 

Vurderingerne af de enkelte skoves indhold af arealer registreret som gammel naturskov bygger på undersøgelser 

af Peter Friis Møller udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen i 1988. Det afgørende i Møllers (1988) 

registrering er, at der bliver set på gammel naturskov både i betydningen vedvarighed og bevoksningens 

alder. Desuden bliver der lagt stor vægt på, at det skal være genetisk oprindelig naturskov. Det vil sige, at 

skoven skal bestå af naturligt indvandrede, stedlige arter og racer, være af lang vedvarighed og være natur- 

eller selvforynget. Arealerne med gammel naturskov er af afgørende betydning for biodiversiteten og udgør 

værdifulde arealer ud fra en kontinuitetsbetragtning. 

De registrerede arealer klassificeres efter deres naturvidenskabelige og fredningsmæssige værdi: 

I: Største betydning (national-international) 

Bevoksninger af eller med større indblandinger af småbladet lind, elm m.m. 

Selvsåede bevoksninger fra før ca. 1800 (1781 i gammel statsskov, 1805 i de private skove). 

Bevoksninger skudt fra stød fra før ca. 1810. 

IIa: Stor betydning (regional) 

Forekomster af ældre enkelttræer af småbladet lind, elm m.m. 

Selvsåede bevoksninger fra ca. 1781 – 1805. 

Bevoksninger skudt fra stød fra før ca. 1830. 

IIb: Stor betydning (regional) 

Forekomst af yngre enkelttræer af småbladet lind. 

Selvsåede bevoksninger fra ca. 1805 – 1830. 

Stødskudsskov og lignende fra ca. 1830 – 1850. 

Yngre stævningsskove af lang vedvarighed af genetisk naturskov; egekrat, bøgepur m.m. over 

1 ha. 

Græsningsskove med genetisk naturskov. 

12

Det er i nærværende rapport angivet, hvorvidt der findes arealer, der er registreret som gammel naturskov. 

Desuden er det angivet, hvilken kategori, jævnfør ovenstående, naturskoven er registreret som. 

3.4 Andel af lysåbne naturtyper 

Lysåbenheden er i nærværende rapport beskrevet ved at betragte alle arealer, der ikke er træbevoksede og 

holdes permanent åbne. Til brug for dette arbejde, er bevoksningslisterne anvendt 4 . Det ikke træbevoksede 

areal udgøres af anvendelserne AAN, AGE, BRP, CAM, ENG, GOL, HED, HUS, KLI, MOS, ORE, PAR, 

PUB, RUI, RÅG, SKR, SLE, STB, SØ, UKU, VAG, VEJ og VLB 5 . Af disse vil flere dog ikke være naturmæssigt 

værdifulde. Det drejer sig om AAN, BRP, HUS, PUB, RUI og RÅG. Endvidere er KRT udeladt, 

fordi det i hovedregelen er en bevokset biotop. 

3.5 Andel af vådområder 

Inden for de lysåbne naturtyper er andelen af vådområder beskrevet. Til dette er medtaget anvendelseskoderne 

SØ, MOS, ENG og VLB. Mange af de arealer, der er registreret som moser, kan være mere eller mindre 

tilgroede med selvforynget rødgran og birk, uden at dette fremgår. Da vedmassen dog traditionelt opgøres i 

de tilfælde, hvor den overstiger 20 m 3 per bevoksning, er der dog med rimelig sikkerhed tale om lysåbne 

moser uden egentlig skovkarakter. Det betyder dog også, at vådområdeanalysen ikke medtager træbevoksede 

områder, der som følge af vandstanden ellers godt kan betegnes som et vådområde. 

3.6 Træartsfordeling 

For hver lokalitet er træartsfordelingen vist. Denne er som for ovenstående udarbejdet på baggrund af bevoksningslisten. 

Træartsfordelingen er opgjort dels for løvtræ og dels for nåletræ. Til beregning af træartsfordelingen 

er indblandingsprocenterne oplyst i bevoksningslisten anvendt til beregning af et indblandingsareal 

for hver træart. De nævnte andele gælder for de bevoksede arealer. 

3.7 Artsregistreringer 

Der er foretaget indsamling af data for forskellige dyre- og plantegrupper. Der er for hver lokalitet beskrevet, 

hvilke rødlistede og opmærksomhedskrævende gullistede arter udfra 1997-listerne, der er fundet. Bortset fra 

visse oplysninger om laver og smældere, er der kun medtaget oplysninger om fund af arter fra 1990 og frem. 

I forbindelse med registreringer af rød- og gullistede arter er følgende rød- og gullistekategorier anvendt: 

• Ex – forsvundet 

• E – akut truet 

• V – sårbar 

• R – sjælden 

• X - opmærksomhedskrævende 

Udover rød- og gullistekategori vil artens levested ligeledes være angivet. Oplysninger om kategori samt 

artens levested er fra Stoltze og Pihl (1998a) samt Stoltze og Pihl (1998b). 

For hver lokalitet vil det desuden være angivet, hvorvidt der findes arter, der er beskyttet i henhold til habitatdirektivets 

bilag II 6 og bilag IV 7 . 

4 

De anvendte bevoksningslister er alle fra 2001. Der vil derfor for flere skove være foretaget ændringer siden bevoksningslistens 

udformning og frem til i dag. Det er dog vurderet, at de overordnede forhold på skovniveau vil være stort set de samme. 

5 

I bilagene ses en liste over anvendelseskoderne og disses betydning. 

6 

Arter opført på bilag II er dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis bevaring kræver udpegning af særlige bevaringsområder. 

7 

Arter opført på bilag IV er dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver en streng beskyttelse, uanset om de forekommer 

inden for et beskyttelsesområde eller uden for. Habitatdirektivet pålægger således medlemslandene at træffe de nødvendige foranstaltninger 

til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de pågældende dyre- og plantearter. 

13

3.7.1 Karplanter 

Til beskrivelse af karplantefloraen er Atlas Flora Danica-registreringer anvendt som primær kilde. Denne er 

dog så vidt muligt understøttet af lokale undersøgelser, hvilket vil være angivet i beskrivelsen af den enkelte 

lokalitet. Atlas Flora Danica er en tidsbegrænset systematisk undersøgelse over karplanternes udbredelse i 

Danmark. Undersøgelsen er udført som et samarbejde mellem Dansk Botanisk Forening og Københavns 

Universitet. Feltarbejdet er foregået over en 10-årig periode fra 1992 til 2001, hvor Danmark er inddelt i 

cirka 2.150 ruder a 5 x 5 km, der udgør inventeringsenhederne. For en mere uddybende beskrivelse af undersøgelsen 

henvises til Atlas Flora Danica-sekretariatet (1992). Atlas Flora Danica er ikke en komplet floraregistrering. 

Mange arter vil således ikke være registreret, hver gang de er fundet. Endvidere antages det, at 

Atlas Flora Danica-registreringen ”kun” har formået at lokalisere cirka 85 % af arterne inden for en rude 

(Hartvig, 2002). 

I områder, hvor Atlas Flora Danica-inventeringen ikke er færdig og som supplement til denne, er der brugt 

data fra Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. Herfra er der medtaget oplysninger om registreringer 

efter 1990. 

For hver lokalitet er det angivet, hvorvidt der er fundet såkaldte A- og B-arter. Disse er angivet som ”sjældne” 

karplanter. I henhold til inventeringsvejledningen til Atlas Flora Danica beskrives A-arterne som rødlistede, 

fredede, sjældne, indigene arter. B-arter beskrives som indigene arter, som kun er almindelige i en 

mindre del af landet (Atlas Flora Danica-sekretariatet, 1992). 

3.7.2 Laver 

Der findes ikke systematiske registreringer af lavfloraen i Nordsjælland, og kendskabet til lavernes forekomst 

er således meget sporadisk (Alstrup, 2004). Der er i nærværende rapport medtaget sporadiske oplysninger 

om lavfloraen fra forskellige kilder, hvoraf enkelte er af ældre dato. 

3.7.3 Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Nordsjælland fra 1883 til 

2002 (Foreningen til Svampekundskabens Fremme, 2004). I nærværende rapport er medtaget rød- og gullistede 

svampe fundet efter 1990. 

3.7.4 Insekter 

I forbindelse med udarbejdelsen af et sommerfugleatlas blev der foretaget en indsamling af registreringer af 

dagsommerfuglefaunaen. Registreringerne strækker sig over en lang tidsperiode fra 1901 og frem til 1993. 

Stadel (2004) har for alle omhandlede skove givet oplysninger fra ovennævnte Atlasprojekt samt om sommerfuglefund 

generelt meldt til Lepidopterologisk Forening 8 . Stoltze (1994) har givet oplysninger om fund 

fra Atlasprojektet for Gribskov. Der er i nærværende rapport medtaget oplysninger fra ovennævnte fra 1990 

og frem. 

I 1989 blev der publiceret en artikel med oplysninger om den danske smælderfauna. I denne indgår oplysninger 

om arter fundet fra 1950 og frem til 1988 (Martin, 1989). 

I Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase findes sporadiske oplysninger om forekomst af forskellige 

insekter. Der er herfra medtaget oplysninger, der er registreret efter 1990. 

Endelig findes der enkelte andre kilder, der oplyser lokale forekomster af insekter. Kilden vil være angivet i 

de pågældende tilfælde. 

8 Der er oplyst data for dagsommerfugle, natsommerfugle og køllesværmere. 

14

3.7.5 Fugle 

Oplysninger omkring fugle stammer fra Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsregistrering i 1999. Endvidere 

er der ved enkelte lokaliteter medtaget oplysninger omkring fuglelivet fra andre registreringer, hvilket vil 

være angivet. 

3.7.6 Padder og krybdyr 

Der er indsamlet data fra Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. Herfra er der medtaget oplysninger 

om registreringer efter 1990. Der skal gøres opmærksom på, at der er tale om sporadiske registreringer. 

3.7.7 Andre 

Der er på enkelte lokaliteter medtaget oplysninger af andre dyre- og plantegrupper end de ovennævnte. Det 

vil i det enkelte tilfælde være angivet, hvor oplysningerne stammer fra. 

15

4 KRONBORG DISTRIKT 

På Kronborg distrikt indgår Teglstrup, Horserød og Grønholt skovparter i søgeområdet for en nationalpark. 

4.1 Hornbæk Plantage 

Hornbæk Plantage har en samlet udstrækning på knap 208 ha. Skoven blev plantet fra 1793 og ca. 50 år frem 

for at modvirke sandflugt (Skov- og Naturstyrelsen, 2003). Plantagen afgrænses mod nord af kysten ud mod 

Øresund. 

4.1.1 Status 

4.1.1.1 Udpegninger under NATURA-2000 

Der er ikke udpegninger under NATURA-2000. 

4.1.1.2 Udpegninger under Naturskovsstrategien 

Der er ikke udlagt arealer under Naturskovsstrategien. 

4.1.1.3 Arealer registreret som gammel naturskov 

Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov i Hornbæk Plantage. 

4.1.1.4 Andel af åbne naturtyper 

De åbne naturtyper udgør 6 % af Hornbæk 

Plantage. Da plantagen ligger kystnært, 

er en stor del af de åbne områder 

strandbred eller klitter, jf. Figur 4.1. 

4.1.1.5 Andel af vådområder 

Som det fremgår af Figur 4.1, er der ikke 

registreret vådområder i Hornbæk Plantage. 

Figur 4.1 Lysåbne biotoper i Hornbæk Plantage. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Hornbæk Plantage 

Areal med lysåbne biotoper i alt 11,8 ha 

4.1.1.6 Træartsfordeling Fordeling af løvtræarter i Hornbæk Plantage 

I Hornbæk Plantage er der registreret 45 

% nål og 55 % løv. Ca. halvdelen af det 

Løvtræareal i alt 105,16 ha 

løvtræsbevoksede areal udgøres af bøge- 

REL 

skov. Eg dækker 27 % af løvtræsarealet. 

0% ÆR ALØ BIR 

Resten fordeles til rødeg, ær og birk. 

Løvtræsfordelingen fremgår af Figur 4.2. 

7% 1% 9% 

Figur 4.2 Løvtræ i Hornbæk Plantage. 

AGE 

4% 

16 

EG 

27% 

VEJ 

22% 

REG 

8% 

KLI 

12% 

STB 

59% 

SLE 

3% 

BØG 

48%

Fordelingen af nåletræ i Hornbæk Plan- 

tage fremgår af Figur 4.3. Heraf fremgår, 

at skovfyr dækker godt halvdelen af arealet. 

Derudover er rødgran og lærk repræsenteret 

med 18 % hhv. 11 %. Andet 

nål udgør 13 % af arealet og består af en 

lang række arter, hvoraf østrigsk fyr, 

omorika og tsuga har den væsentligste 

udstrækning. 

Figur 

4.3 Nåletræ i Hornbæk Plantage. 

Fordelingen af nåletræarealer i Hornbæk Plantage 

Nåletræarealet i alt 85,64 ha 

SKF 

52% 

4.1.1.7 

Artsregistreringer 

Karplanter 

Ved Atlas Flora 

Danica-undersøgelsen er der gennemført en større registrering af floraen i Hornbæk Planta- 

ge i tidsperioden 1992 – 2000. Endvidere er der i Skov- og Naturstyrelsen (2003) angivet en række arter, 

som ikke er fundet ved Atlasundersøgelsen. Endelig findes der data om karplantefloraen i Frederiksborg 

Amts interne naturtypedatabase (Frederiksborg Amt, 2004a). I Hornbæk Plantage findes en række mere 

sjældne arter, se Tabel 4.1. 

Tabel 

4.1 Sjældne karplanter registreret i Hornbæk Plantage ved Atlas Flora Danica (2002), Skov- og Naturstyrelsen 

(2003) og ved Frederiksborg Amt (2004a). 

Dansk navn Latinsk navn 


Kvan Angelica archangelica ssp. lito Skovbyg Hordelymus europaeus 

Stilk-Mælde Atriplex glabriuscula Almindelig Guldnælde Lamiastrum galeobdolon 

ssp. galeobdolon 

Kærmysse Calla palustris Stivhåret Borst Leontodon hispidus 

Forlænget Star Carex elongata Linnæa Linnaea borealis 

Klatrende Lærkespore Ceratocapnos cla viculata Hjertebladet Fliglæbe Listera cordata 

Skærmvintergrøn Chimaphila umbellata Strudsvinge Matteuccia struthiopteris 

Finger-Lærkespore Corydalis pumila Enblomstret Vintergrøn 

Moneses uniflora 

Strandkål Crambe maritima Grønlig Vintergrøn Pyrola chloranta 

Tandrod Dentaria bulbifera Klokkevintergrøn Pyrola media 

Rank Dueurt Epilobium obscuru m 

Liden Vintergrøn Pyrola minor 

Vinge-Pileurt Fallopia dumetorum Æble-Rose Rosa rubiginosa 

Liden Guldstjerne Gagea minima Bleg Fuglegræs Stellaria pallida 

Knærod Goodyera repens 

Svampe 

I Skov- og 

Naturstyrelsen (2003) er der oplyst forekomst af enkelte sjældne svampearter i området. Hos 

svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Hornbæk Plantage fra 1883 til 

2002 (Foreningen til Svampekundskabens Fremme, 2004). I Tabel 4.2 er de rød- og gullistede svampe fra 

denne liste, der er fundet efter 1990, vist. 

Insekter 

Fra Stadel (2004) findes oplysninger om sommerfugle i Hornbæk Plantage fra Atlasprojekt Danmarks Som- 

merfugle samt liste over rødlistede sommerfugle meldt til Lepidopterologisk Forening. 

Fugle 

Hornbæk 

Plantage er ynglelokalitet for flere rovfuglearter, bl.a. spurvehøg og tårnfalk. Desuden natugle og 

sortspætte, og tidligere ynglede ravn (Dansk Ornitologisk Forening, 1999). 

17 

AGR 

1% 

SGR 

0% 

ANÅ 

13% 

RGR 

18% 

DGR 

2% 

LÆR 

11% 

NGR 

2% 

NOB 

1%

Pattedyr 

I Skov- og Naturstyrelsen (2003) er oplyst forekomst af et enkelt rødlistet pattedyr, angivet i Tabel 4.2. 

Rød- 

og gullistede arter 

Tabel 4.2 I tabellen ses en række 

rød- og gullistede arter for Hornbæk Plantage inden for forskellige plante- og dyregrupper. 

Oplysninger om de rød- og gullistede arters tilstedeværelse i Hornbæk Plantage samt nomenklatur stammer 

fra Skov- og Naturstyrelsen (2003); Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2004) og Stadel (2004). 

Navn Rød- og 

Karplanter 

gulliste- 

kategori 

Levested 

Enblomstret vintergrøn R Nåleskov, gammel skov (både løv- og nåleskov) 

Grønlig vintergrøn R Nåleskov, gammel skov (både løv- og nåleskov) 

Klokkevintergrøn R Nåleskov, gammel skov (både løv- og nåleskov) 

Skærmvintergrøn R Nåleskov, gammel skov (både løv- og nåleskov) 

Strudsvinge R Løvskov, gammel skov, sumpskov 

Svampe 

Teglfarvet mælkehat E Nåleskov 

Sodbrun sneglehat E Nåleskov 

Fyrre-ildporesvamp V Gammel skov 

Lak-skørhat V Nåleskov 

Gråsort parasolhat R Løvskov 

Vellugtende sneglehat X Nåleskov 

Jod-skørhat X Nåleskov 

Sommerfugle 

Syreugle V Skovbryn og skovlysninger 

Hyppa rectilinea V Moser 

Cymatophorina diluta R Løvskov 

Cyclophora quercimontaria R Kratbevoksede 

overdrev, løvskov 

Ecliptopera capitata R Løvskov 

Venusia cambrica R Skov 

Gluphisa crenata R Gammel skov, løvskov 

Harpyia milhauseri R Gammel skov, løvskov 

Pachetra sagittigera R Løvskov 

Dværgspinder R Byer, klipper og sten, skove 

Xanthia citrago X Alléer og fritstående træer, gammel skov 

Polymixis polymita 

Pattedyr 

X Agerland med småbiotoper, løvskov 

Skovmår R Gammel skov, nåleskov, løvskov 

4.1.1.8 Opsummering 

Hornbæk Plantage er en kystskov 

med ligelig fordeling af løv- og nåletræ. Særligt nåletræet, der fortrinsvist 

udgøres af gammel skovfyr, giver gode levevilkår for en lang række rødlistede karplanter og svampe. 

4.1.2 Potentiale 

Som antydes af ovenstående 

artsregistreringer og den relativt høje koncentration af rød- og gullistede arter, 

så er Hornbæk Plantage en naturmæssig interessant lokalitet med et godt udgangspunkt, der særligt er knyttet 

til de mange lysåbne skovtyper – herunder især de gamle skovfyrbevoksninger. Bevoksninger af skovfyr i 

Hornbæk Plantage er derfor vigtige i bevarelsen og udviklingen af biodiversiteten i plantagen. Dette må forventes 

fremmet, såfremt skovfyrren bevares til en høj alder som et arealmæssigt centralt element i skoven. 

18

Et interessant potentiale i Hornbæk Plantage er endvidere en øget andel af vådområder. Mulighederne for at 

opnå dette er dog relativt begrænsede, idet der kun findes få områder, der tidligere har været præget af vand, 

og da der i dag kun er grøftet i begrænset omfang i skoven. Dog retter fokus sig mod retablering af de hydrologiske 

forhold omkring Kejsermose, hvor der i dag fortrinsvist står bøg. 

4.2 Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov 

Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov ligger som et sammenhængende 

skovområde nord for Kronborg og ud til 

Øresund. Tilsammen dækker skovene et areal på omkring 

946 ha. Dette er inklusiv 96 ha ulitrerede tidligere militærarealer, 

som ikke indgår i denne undersøgelse. Skovene 

er beliggende i et særpræget terræn med sydøstnordvest-orienterede 

bakker med mellemliggende smalle 

moser eller søer (Skov- og Naturstyrelsen, 2003; Jessen 

og Buchwald, 1997). 

4.2.1 Status 


Både Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov er udpeget som 

EF-Habitatområde. I alt er 891 ha således udpeget. I Figur 

4.4 ses et oversigtskort, der viser udpegningen af 

Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov under det nævnte direktiv. 

Figur 4.4 Oversigtskort, der viser udpegningen af områder 

i henhold til EF-Habitatdirektivet (Skov- og Naturstyrelsen, 

2004). 

I Tekstboks 4.1 ses hvilke naturtyper og arter i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov, der er angivet som udpegningsgrundlag 

i henhold til habitatdirektivet. 

Naturtyper i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov i henhold til EF-Habitatdirektivet 

• Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, (3150). 

• Brunvandede søer og vandhuller (3160). 

• Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (*vigtige orkidélokaliteter), (6210). 

• Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn (6430). 

• *Aktive højmoser (7110). 

• Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand, (7140). 

• Rigkær, (7230). 

• Bøgeskov på morbund uden kristtorn, (9110). 

• Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund, (9160). 

• * Skovbevoksede tørvemoser, (91D0). 

• * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld, (91E0). 

*Særligt prioriteret naturtype 

19

Arter i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov i henhold til EF-Habitatdirektivet 

• Stor vandsalamander. 

• Eremit. 

Tekstboks 4.1 Arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov som habitatområde. 

I parentes er angivet naturtypens NATURA-2000 kode (Skov- og Naturstyrelsen, 2004; Skov- og Naturstyrelsen, 

2000). 


I alt omfatter Naturskovsstrategien et sammenhængende areal på knap 279 ha. I Hellebæk Skov er i alt 72,5 

ha udlagt, medens der i Teglstrup hegn er udlagt 206 ha. Udlægningen af arealerne er i høj grad præget af 

landskabet. De fugtige områder er lagt urørt, medens de højereliggende arealer er udlagt til plukhugst (Skov- 

og Naturstyrelsen, 2003; Jessen og Buchwald, 1997). 


I Teglstrup Hegn findes flere bevoksninger, der er registreret som gammel naturskov – i alt 4,2 ha. Heraf 

klassificeres de 2,3 ha som IIa og de resterende som IIb. I Hellebæk Skov findes flere arealer, der er registreret 

som gammel naturskov – i alt 8,2 ha. Heraf klassificeres 1,2 ha som I, de resterende som IIb (Møller, 

1988). 


I de to skove udgør åbne naturområder 22 % af arealet, jf. Figur 4.5. Det skyldes fortrinsvist, at 40 % af Hellebæk 

skov udgøres af åbne biotoper. Tilsvarende er 11 % af Teglstrup Hegn åbne biotoper. Det bemærkes, 

at slette udgør 44 % af de åbne områder i Hellebæk Skov. 

AGE 

0% 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Teglstrup Hegn 


GOL 

11% 

STB 

4% 

VEJ 

19% 

SLE 

7% 

SØ 

16% 

MOS 

43% 

Figur 4.5 Lysåbne biotoper i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Hellebæk Skov 



I Teglstrup Hegn udgør vådområder 7 % af arealet. I Hellebæk Skov udgør vådområderne 21 %. Samlet for 

de to skove er 12 % af arealet vådområder. Som det fremgår af Figur 4.5 består over halvdelen af de åbne 

naturområder i både Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov af vådområder enten i form af moser eller søer. 

20 

SLE 

44% 

STB 

0% 

VEJ 

4% 

MOS 

9% 

SØ 

43%

4.2.1.6 Træartsfordeling 

I Teglstrup Hegn er der registreret 58 % løv og 42 % nål. I Hellebæk Skov udgør løvskoven 87 % og nåleskoven 

13 %. Samlet er løv-nål-fordelingen 66 % løv mod 34 % nål. Løvtræets fordeling til træarter for de to 

skove er vist i Figur 4.6. Heraf fremgår, at bøg i begge skove dominerer med en løvtræsandel på ca. 70 %. 

Resten består fortrinsvist af træarter, der tåler fugtige jordbundsforhold. I Teglstrup Hegn dækker eg 16 %, 

birk 9 % og rødel 5 %. I Hellebæk Skov dækker rødel 9 %, birk 8 % og ask 5 %. 

Fordeling af løvtræarter i Teglstrup Hegn 


REG 

EG 1% 

16% 

REL 

5% 

ALØ 

ÆR 0% 

0% 

ASK 

0% 

BIR 

9% 

BØG 

69% 

Figur 4.6 Løvtræ i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov. 

Fordeling af løvtræarter i Hellebæk Skov 


REG 

2% 

EG 

6% 

Nåletræet i både Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov domineres af rødgran med 77 % hhv. 70 %. I Teglstrup 

Hegn er resten af nåletræsarealet fordelt på en række træarter, hvoraf lærk og skovfyr må nævnes som de 

væsentligste, jf. Figur 4.7. I Hellebæk Skov spiller sitka en betydende rolle ved at dække 18 % af 

nåletræsarealet. 

Fordelingen af nåletræarealer i Teglstrup Hegn 


ANÅ 

SKF 

DGR LÆR NGR 

AGR2% 

SGR 6% 

2% 8% 1% 

0% 

3% 

RGR 

77% 

NOB 

1% 

Figur 

4.7 Nåletræ i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov. 

21 

SGR 

18% 

REL 

9% 

ÆR 

0% 

ALØ 

0% 

BØG 

70% 

DGR 

AGR 

1% 

1% 

ASK 

5% 

RGR 

70% 

BIR 

8% 

Fordelingen af nåletræarealer i Hellebæk Skov 


LÆR 

10%

4.2.1.7 Artsregistreringer 

Karplanter 

I Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase findes en række oplysninger om karplantefloraen (Frederiksborg 

Amt, 2004a). I Skov- og Naturstyrelsen (2003) er ligeledes angivet en række arter. De lidt mere 

sjældne er vist i Tabel 4.3. 

Tabel 4.3 Sjældne karplanter registreret i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov ved Frederiksborg Amt (2004a) og Skov- 

og Naturstyrelsen (2003). 

Dansk navn Latinsk navn Dansk navn Latinsk navn 

Druemunke Actaea spicata Liden Vintergrøn Pyrola minor 

Kærmysse Calla palustris Kryvbende Ranunkel Ranunculus reptans 

Forlænget Star Carex elongata Hvid Næbfrø Rhynchospora alba 

Dynd-Star Carex limosa Vandpeberrod Rorippa amphibia 

Maj-Gøgeurt dactylorhiza majalis Skør-Pil Salix fragilis 

Nåle-Sumpstrå Eleocharis acicularis Finsk Røn Sorbus hybrida 

Almindelig Guldnælde Lamiastrum galeobdolon ssp. galeobdolon Kær-Mangeløv Thelypteris palustris 

Almindelig Ulvefod Lycopodium clavatum Slank Blærerod Utricularia australis 

Strudsvinge Matteuccia struthiopteris Almindelig Blærerod Utricularia vulgaris coll. 

Billebo-Klaseskærm Oenanthe aquatica Vinter-Eg Quercus petraea 

Ensidig Vintergrøn Orthilia secunda 

Svampe 

I Skov- og Naturstyrelsen (2003) er nævnt enkelte sjældne svampearter. Hos svampeforeningen findes en 

liste over forskellige sjældne svampe fundet i Teglstrup Hegn fra 1915 til 2002 (Foreningen til Svampekundskabens 

Fremme, 2004). Listen giver et indtryk af den store diversitet, der findes inden for svampene i plantagen. 

I Tabel 4.4 er de rød- og gullistede svampe fra denne liste, der er fundet efter 1990, vist. 

Insekter 

På baggrund af Frederiksborg Amts naturtyperegistreringer er der indsamlet sporadiske data omkring insekter 

i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov. Holmen (2004) har endvidere oplyst en række rødlistede arter. I 

Tabel 4.4 ses de rød- og gullistede arter, der er fundet i denne forbindelse. 

I Teglstrup Hegn er der ifølge Martin (1989) fundet en enkelt rødlistet smælderart, jf. Tabel 4.4. 

Fra Stadel (2004) findes oplysninger om sommerfugle i området fra Atlasprojekt Danmarks Sommerfugle 

samt liste over rødlistede sommerfugle meldt til Lepidopterologisk Forening. 

Padder og krybdyr 

På baggrund af Frederiksborg Amts naturtyperegistreringer er der indsamlet sporadiske data omkring padder 

og krybdyr i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov. I Tabel 4.4 ses de mere sjældne arter, der er fundet i denne 

forbindelse. 

Fugle 

Teglstrup Hegn er en vigtig ynglelokalitet for hvepsevåge, duehøg og rørhøg. Rød glente ses i yngletiden. I 

Bøgeholm Sø findes en hættemågekoloni. Svaleklire, huldue, sortspætte, lille flagspætte og korttået træløber 

yngler i området (Dansk Ornitologisk Forening, 1999). 

Andre 

Holmen (2004) oplyser forekomst af stor vandedderkop. 

22

Rød- og gullistede arter 

Tabel 4.4 I tabellen ses en række rød- og gullistede arter for området inden for forskellige plante- og dyregrupper. 

Oplysninger om de rød- og gullistede arters tilstedeværelse i området samt nomenklatur stammer fra Holmen (2004); 

Frederiksborg Amt (2004a); Skov- og Naturstyrelsen (2003); Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2004); Martin 

(1989) og Stadel (2004). For smældere er tilføjet foretrukket næringssubstrat efter Martin (1992). 

Navn Rød- og 

Karplanter 

gulliste- 

kategori 

Levested 

Finsk røn E Gammel skov, skovbryn 

Strudsvinge R Løvskov, gammelskov, sumpskov 

Krybende ranunkel V Naturligt næringsfattige søer 

Nåle-sumpstrå X Naturligt næringsfattige søer, vandhuller 

Svampe 

Lak-skørhat V Nåleskov 

Børstepigsvamp V Gammel skov 

Hygrophorus korhonenii R Nåleskov 

Bugtet mælkehat R Nåleskov 

Cinnoberbæltet slørhat X Urørt skov 

Blåkødet slørhat X Urørt skov 

Puklet gift-slørhat X Skov 

Ellerørhat X Sumpskov 

Guldsmede 

Stor kærguldsmed E Vandhuller, naturligt middel næringsrige søer 

Kildepletmosaikguldsmed V Vandhuller, naturligt næringsrige søer, naturligt middel næringsrige søer 

Højmosemosaikguldsmed R Vandhuller, naturligt næringsfattige søer 

Dværgvandnymfe R Vandhuller 

Lille kærguldsmed X Vandhuller 

Nordisk kærguldsmed X Vandhuller, naturligt næringsfattige søer, naturligt middel næringsrige søer 

Spydvandnymfe X Naturligt næringsfattige søer, vandhuller, naturligt middel næringsrige søer 

Smældere 

Ampedus pomonae V Løvskov, sumpskov, højmoser (birk, stubbe, hvidmuld, lyskrævende) 

Vandkalve 

Dværgvandkalv E Vandhuller 

Dykkervandkalv E naturligt middel næringsrige søer, naturligt næringsfattige søer, vandhuller 

Bidessus grossepunctatus E Vandhuller 

Andre biller 

Eremit E Løvskov, gammel skov, skovbryn, parklandskaber 

Dagsommerfugle 

Moseperlemorsommerfugl V Højmoser, naturligt næringsfattige moser 

Bølleblåfugl V Højmoser, naturligt næringsfattige moser 


Snog X Moser, vandhuller, naturligt næringsrige søer 

Lille vandsalamander X Vandhuller 

Stor vandsalamander X Vandhuller 

Spidssnudet frø X Vandhuller, moser, ferske enge, skove 

Butsnudet frø X Vandhuller, moser, ferske enge, skove 

Fugle 

Svaleklire V Moser, skove, naturligt middel næringsrige søer, naturligt næringsrige søer 

Lille flagspætte R Løvskov, sumpskov 

Rød glente R Agerland med småbiotoper, moser, skove 

23

Hættemåge X Dyrkede jorde, ferske enge, kyster, moser, vandområder 

Andre 

Stor vandedderkop 9 E 

Bilag II og Bilag IV arter 

I Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov er der registreret enkelte arter på habitatdirektivets bilag II og IV. 

Tabel 4.5 Arter på habitatdirektivets bilag II og IV, registreret i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov ved Frederiksborg 

Amt efter 1990. 

Dansk navn 

EF-Habitat 

Stor kærguldsmed Bilag II og Bilag IV 

Eremit Bilag II og Bilag IV 

Spidssnudet frø Bilag IV 

Stor vandsalamander Bilag II og IV 


I Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn er der udpegninger både inden for NATURA-2000 og under Naturskovsstrategien, 

ligesom der er registreret gammel naturskov, hvoraf et mindre areal beskrives som værende 

af ”største betydning”. Hellebæk Skov består fortrinsvist af løvtræ. Løv-nål-fordelingen i Teglstrup Hegn er 

mere ligelig. Især Hellebæk Skov, men også til dels Teglstrup Hegn indeholder en stor andel åbne områder, 

hvoraf slette udgør knap halvdelen af de åbne naturområder i Hellebæk Skov. En meget stor andel af de åbne 

naturtyper udgøres af vådområder. De består i Hellebæk Skov fortrinsvist af søer. Derudover er der betydelige 

moseområder i begge skove. 

Området indeholder nogle meget sjældne og værdifulde naturtyper, nemlig naturligt dystrofe vandhuller 

(Fandens Hul og Sortesø), hængesæk (Fandens Hul) og aktiv højmose (Skiden Dam). Skiden Dam er den ene 

af kun to højmoser, der er tilbage på Sjælland (den anden er Holmegårdsmose), og hører til blandt de mest 

værdifulde botaniske lokaliteter i Danmark. Fandens Hul er ifølge Holmen (2004) en af de vigtigste nordvesteuropæiske 

guldsmedelokaliteter, og området er generelt en vigtig insektlokalitet (Skov- og Naturstyrelsen, 

2003). 

Området er levested for en lang række rødlistede arter – heriblandt padder og guldsmede – der især er knyttet 

til vådområder. Bemærkelsesværdigt for området er endvidere forekomsten af eremit. Endelig findes enkelte 

arter, der optræder på habitatdirektivets bilag II og IV. 


Til Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn er der knyttet en høj biologisk værdi, der især stammer fra områdets 

åbne og våde naturtyper. Det er da også disse, som er grundlaget for udpegningerne i de ovennævnte sammenhænge. 

Skovpartierne og de dystrofe søer er rimeligt robuste, mens den aktive højmose og hængesækken er sårbare 

overfor tilgroning. Disse områder er endvidere følsomme over for øget kvælstofdeposition samt vandstandssænkning. 

Aktuelt er noget af det vigtigste for disse værdifulde lokaliteter nok, at deres omgivelser ikke vil 

blive drænet for kraftigt. Opretholdelse af områdets biologiske værdier fordrer således, at de åbne og våde 

områder bibeholder deres status som åbne og våde. 

Udgangspunktet for at sikre biodiversiteten er relativt godt på grund af den store andel af åbne og våde områder. 

Mulighederne for yderligere forbedringer af forholdene er dog tilstede. Således er der foretaget en 

omfattende grøftning af både Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn. En genopretning af de naturlige vand- 

9 Edderkopper er ikke generelt vurderet på den danske rødliste, men stor vandedderkop optræder på den europæiske rødliste. 

24

standsforhold vil især i Teglstrup Hegn give anledning til en finmasket mosaikstruktur vekslende mellem 

våde og tørrere områder, der følger det særprægede terræn med sydøst-nordvest-orienterede bakker med 

mellemliggende smalle moser eller søer. Dette er dog også aktuelt for Hellebæk Skov, hvor der dog i højere 

grad end i Teglstrup Hegn muligvis vil opstå problemer med bebyggelser og jernbane, som er placeret i eller 

langs skovens nordlige del. 

En eventuel genopretning af områdets naturlige vandstandsforhold må naturligt følges af en række betragtninger 

omkring træartsfordelingen. Skovene er i dag domineret af bøg og rødgran, hvilke er træarter med stor 

følsomhed over for vand og især vandstandsændringer. En forøgelse af udbredelse af våde områder vil derfor 

skulle følges af træartsskifte fra bøg og rødgran mod vandtålende arter som for eksempel el, birk, ask og eg. I 

Teglstrup Hegn vil det give anledning til en væsentlig nedbringelse af nåletræsarealet. 

4.3 Egebæksvang Skov 

Egebæksvang Skov er en mindre skov på knap 119 ha bestående næsten udelukkende af løvskov. Mod øst 

står skoven på en markant gammel kystskrænt, der sydover går over i gamle strandvolde og i et stort græsset 

engdrag. Området er således et gammelt overdrev (Skov- og Naturstyrelsen, 2003; Jessen og Buchwald, 

1997). 

4.3.1 Status 




Der er kun udpeget et enkelt areal under Naturskovsstrategien. Det drejer sig om en 1 ha stor bevoksning, der 

drives ved plukhugst (Jessen og Buchwald, 1997). 


I Egebæksvang Skov findes en enkelt bevoksning, der er registreret som naturskov. Det drejer sig om en ca. 

1,3 ha. stor åben egebevoksning. Den klassificeres som IIb (Møller, 1988). 


I Egebæksvang Skov udgør de åbne naturtyper 

18 % af arealet. Fordelingen af 

dette areal på i alt 21 ha er vist i Figur 

4.8. Heraf fremgår, at eng og slette udgør 

størstedelen af de lysåbne biotoper. 


Vådområderne udgør 9 % af Egebæksvang 

Skov. Som det fremgår af Figur 4.8 

svarer det til ca. halvdelen af de åbne 

naturtyper i Egebæksvang Skov. Dette 

udgøres fortrinsvist af enge. 

Figur 4.8 Lysåbne naturtyper i Egebæksvang 

Skov. 

STB 

12% 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Egebæksvang Skov 


SLE 

25% 

25 

VEJ 

14% 

VLB 

3% 

SØ 

2% 

ENG 

44%

4.3.1.6 Træartsfordeling Fordeling af løvtræarter i Egebæksvang Skov 

Egebæksvang Skov er næsten en ren 

løvskov, idet 99 % er løv, og 1 % eller 


0,5 ha er nål (lærk). Løvtræet fordeler sig 

ASK 

på de typiske østdanske højskovsarter 

bøg (62 %), ær, ask og eg. Fordelingen 

fremgår af Figur 4.9. 

ÆR 

20% 

10% 

BIR 

1% 

Figur 4.9 Løvtræ i Egebæksvang Skov. 


Karplanter 

I Skov- og Naturstyrelsen (2003) er angivet en række karplanter. Der findes en enkelt lidt mere sjælden art, 

som angivet i Tabel 4.6. 

REL 

0% 

EG 

7% 

Tabel 4.6 Sjældne karplanter registreret i Egebæksvang Skov ved Skov- og Naturstyrelsen (2003). 


Ris-Dueurt Epilobium obscurum 

Insekter 

Fra Stadel (2004) findes oplysninger om sommerfugle i Egebæksvang Skov fra Atlasprojekt Danmarks 

Sommerfugle samt liste over rødlistede sommerfugle meldt til Lepidopterologisk Forening. 

Ferskvandsfisk 

I Egebæksvang Skov er fundet bæklampret (Skov- og Naturstyrelsen, 2003). 



og krybdyr i Egebæksvang Skov. I Tabel 4.7 ses de rød- og gullistede arter, der er fundet i denne forbindelse. 

Fugle 

I Egebæksvang Skov ses ynglende musvåge (Dansk Ornitologisk Forening, 1999). 

Andre 

I området findes den sjældne fereje (Frederiksborg Amt, 2004a). Krebsdyr er ikke vurderet i forhold til rødlisten. 

I Egebæk er der fundet flodkrebs, der er vurderet på den europæiske rødliste. 

26 

BØG 

62%



Oplysninger om de rød- og gullistede arters tilstedeværelse i området samt nomenklatur stammer fra Skov- og Naturstyrelsen 

(2003) og Frederiksborg Amt (2004a). 

Navn Rød- og 

Sommerfugle 

gulliste- 

kategori 

Levested 



Bæklampret X Havet, vandløb 



Andre 

Flodkrebs 10 V 


I Egebæksvang Skov findes mindre udpegninger under Naturskovsstrategien og af gammel naturskov. Egebæksvang 

Skov er en mindre skov, der nærmest udelukkende udgøres af løvtræ. Skoven indeholder betydelige 

vådområder i form af især engarealer. Der er registreret enkelte gul- og rødlistede arter, der alle er knyttet 

til skovens vådområder. 


De trods alt relativt begrænsede biologiske værdier i Egebæksvang Skov knytter sig overvejende til skovens 

vådområder – og i særlig grad til områder med åbent vandspejl i form af sø eller vandløb. Derfor kan indsatsen 

koncentreres om at bevare disse vådområder og holde engområderne åbne. En forøgelse af skovens vådområder 

må forventes at fremme den biologiske mangfoldighed og forbedre vilkårene for de eksisterende 

arter. Særligt i skovens sydlige del synes der at være potentiale for dette, eksempelvis gennem sløjfning af 

grøftesystemerne i Vangemandens Indelukke, Store Egebæks Mose, Lille Egebæks Mose og omkring Salamanderdammene. 

I tilknytning hertil ligger skovens eneste registrerede gamle naturskov. Opmærksomhed 

må dog rettes mod, at genoprettelse af mere naturlige hydrologiske forhold muligvis vil skabe problemer 

med bebyggelserne, der på det nærmeste omkranser denne del af skoven. 

Yderligere bemærkes det, at den høje andel af løvtræ på lang sigt giver mulighed for gammel løvskov med 

de naturværdier, som kan forventes at følge heraf. 

4.4 Nyrup Hegn 

Nyrup Hegn er på ca. 244 ha og er beliggende sydvest for Helsingør (Skov- og Naturstyrelsen, 2003). 

4.4.1 Status 


Der er ikke udpeget arealer under NATURA-2000. 

10 Oplysninger om flodkrebs stammer fra den europæiske rødliste. 

27


I alt 15 ha er udlagt som urørt skov. Bevoksningerne består af rødgran og birk på gammel mosebund. 3 ha 

ung bøgebevoksning er udlagt til plukhugst (Jessen og Buchwald, 1997). 


Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov i Nyrup Hegn. 


De åbne områder i Nyrup Hegn udgør 7 

% af det samlede areal. Fordelingen af 

dette fremgår af Figur 4.10. Det ses at 

bestå af ager, vej og ukultiverede arealer. 


De få vådområder, der er i Nyrup 

Hegn i 

form af vandløb og sø, jf. Figur 4.10 

udgør under 1 % af skovens samlede 

areal. 

Figur 

Hegn. 

4.10 Lysåbne naturområder i Nyrup 


I Nyrup Hegn er 57 % nål og 43 % løv. 

Fordelingen af løvtræet til træarter er vist 

i Figur 4.11. Heraf fremgår, at størstedelen 

er bøg. Derudover spiller eg, birk og 

rødeg en sekundær rolle med hver især 

mellem 10 og 15 % af arealet. 

Figur 

4.11 Løvtræ i Nyrup Hegn. 

Den store andel nåletræ udgøres 

langt 

overvejende af rødgran, der dækker 79 % 

af nåletræsarealet. Derudover dækker 

lærk 10 %. Fordelingen af nåletræ i Nyrup 

Hegn fremgår af Figur 4.12. 

Figur 

4.12 Nåletræ i Nyrup Hegn. 

28 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Nyrup Hegn 


VEJ 

30% 

EG 

14% 

VLB 

1% 

REG 

10% 

SØ 

1% 

SLE 

2% 

AGE 

47% 

BIR 

10% 

UKU 

19% 

Fordeling af løvtræarter i Nyrup Hegn 


ALØ 

REL 

ÆR 1% 

0% 

0% 

ASK 

0% 

BØG 

65% 

Fordelingen af nåletræarealer i Nyrup Hegn 


SKF 

0% 

SGR 

1% 

ANÅ 

AGR1% 

1% 

DGR 

4% 

LÆR 

10% 

NGR 

4% 

RGR 

79% 

NOB 

0%


Karplanter 

Ved Atlas Flora Danica-undersøgelsen er der gennemført en større registrering af floraen i Nyrup Hegn. Det 

er dog kun den vestligste del af området, der er færdiginventeret, hvorfor der kun foreligger data herfor. I 

Skov- og Naturstyrelsen (2003) er desuden angivet en række arter, som ikke er fundet ved Atlasundersøgelsen. 

Endelig findes der oplysninger om floraen i Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. I Nyrup 

Hegn findes en række mere sjældne arter, se Tabel 4.8. 

Tabel 4.8 Sjældne karplanter registreret i Nyrup Hegn ved Atlas Flora Danica (2002) og Frederiksborg Amt (2004a). 


Almindelig Sandløg Allium vineale var. vineale 

Forlænget Star Carex elongata 

Almindelig Guldnælde Lamiastrum galeobdolon ssp. galeobdolon 

Laver 

I Hovedstadsrådets planlægningsrapport fra 1989 er der registreret forekomst af laver på sten- og jorddiger. 

Her er der fundet flere sjældne arter på det østlige gærde omkring Nyrup Hegn (Hovedstadsrådet, 1989b). 

Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Nyrup Hegn fra 1939 til 2002 

(Foreningen til Svampekundskabens Fremme, 2004). I Tabel 4.9 er de rød- og gullistede svampe fra denne 

liste, der er fundet efter 1990, vist. 

Fugle 

Nyrup Hegn er en vigtig ynglelokalitet for flere rovfuglearter, bl.a. spurvehøg, musvåge og duehøg samt i 

enkelte år for hvepsevåge. Desuden yngler natugle, skovhornugle, sortspætte og almindelige skovfuglearter. 

Ravn ses hyppigt (Dansk Ornitologisk Forening, 1999). 



Oplysninger om de rød- og gullistede arters tilstedeværelse i området samt nomenklatur stammer fra Foreningen til 

Svampekundskabens Fremme (2004) og Hovedstadsrådet (1989b). 

Navn Rød- og 

Laver 

gulliste- 

kategori 

Levested 

Lecanora caesiosora R Granitsten 

Knudret Kraterlav V Granitsten 

Svampe 

Camarops tubulina E Gammel skov 

Rødmende slimslør V Nåleskov 

Pile-foldhat V Løvskov, Byer 

Ildelugtende bruskhat V Nåleskov 

Honning-skørhat V Urørt skov 

Kastanie-rørhat R Løvskov 


Fjersvamp R Skov 

Klokke-tørhat R Nåleskov 

Liden kantarel X Urørt skov 

Kantarel-vokshat X Overdrev 


Hvidbrun sneglehat X Nåleskov 

29

Nordisk mælkehat X Sumpskov 

Spiselig mælkehat X Urørt skov 


I Nyrup Hegn er der udlagt 15 ha under Naturskovsstrategien. Nyrup Hegn er en forholdsvis lukket skov 

uden betydende åbne naturtyper. Nåletræet udgør 57 % af det samlede areal. Heraf er rødgran altdominerende. 

I Nyrup Hegn findes en del rød- og gullistede arter – især svampe – hvoraf en stor del er knyttet til nåleskoven. 


I Nyrup Hegn rettes opmærksomheden mod rækken af især rød- og gullistede svampe, hvoraf en væsentlig 

andel hører til nåleskoven. En voldsom konvertering fra nåle- til løvtræ er derfor umiddelbart problematisk. 

Det kan dog overvejes, at indbringe skovfyr som en langt mere dominerende træart på bekostning af rødgranen. 

Skovens meget lukkede karakter, hvor eneste væsentlige åbne naturtype er placeret i skovens østlige 

hjørne, kan søges ændret for eksempel ved at lukke en del af den meget omfattende grøftesystem, der karakteriserer 

Nyrup Hegn 11 . 

4.5 Klosterris Hegn 

Klosterris Hegn udgør et areal på 355 ha. Skoven er beliggende nordvest for Horserød Hegn (Skov- og Naturstyrelsen, 

2003). 

4.5.1 Status 






Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov i Klosterris Hegn. 


I Klosterris Hegn findes der 4 % åbne 

naturtyper. Disse udgøres fortrinsvist af 

vej og ager, jf. Figur 4.13. 


Det ses af Figur 4.13, at 16 % af de åbne 

naturområder i Klosterris Hegn er vådområder 

– enten mose eller sø. Det svarer 

til 1 % af det samlede skovareal. 

Figur 4.13 Lysåbne områder i Klosterris 

Hegn. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Klosterris Hegn 


VEJ 

64% 

11 At skoven tidligere har været præget af vådområder antydes af områdets mange mosenavne. 

30 

SØ 

6% 

MOS 

10% 

AGE 

20%


I Klosterris Hegn er der 59 % løvskov og 

41 % nål af det bevoksede areal. Af løvtræet 

dækker bøg de 58 %. Der er eg på 

ca. en fjerdedel af løvtræsarealet. Derudover 

dækker birk 9 % og ær 5 %. Fordelingen 


Figur 4.14 Løvtræ i Klosterris Hegn. 

Nåletræet i Klosterris Hegn udgøres for 

langt hovedparten af rødgran (80 %). Det 

nævnes samtidig, at lærk dækker 8 %. 

Nåletræets fordeling fremgår af Figur 

4.15 

Figur 4.15 Nåletræ i Klosterris Hegn. 


Karplanter 

Fordeling af løvtræarter i Klosterris Hegn 


EG 

26% 

REG 

1% 

ÆR 

5% 

ALØ 

1% 

ASK 

0% 

BIR 

9% 

BØG 

58% 

Fordelingen af nåletræarealer i Klosterris Hegn 


SGR 

3% 

RGR 

80% 

SKF 

1% 

ANÅ 

0% 

AGR 

4% 

Ved Atlas Flora Danica-undersøgelsen er der fra 1995 til 1997 gennemført en større registrering af floraen i 

Klosterris Hegn. I Skov- og Naturstyrelsen (2003) er desuden angivet en række arter, som ikke er fundet ved 

Atlasundersøgelsen. I Klosterris Hegn findes en række mere sjældne arter, se Tabel 4.10. 

Tabel 4.10 Sjældne karplanter registreret i Klosterris Hegn ved Atlas Flora Danica (2002) og Skov- og Naturstyrelsen 

(2003). 


Klatrende Lærkespore Ceratocapnos claviculata 

Almindelig Ulvefod Lycopodium clavatum 

Otteradet Ulvefod Lycopodium selago 


Laver 


Her er der fundet flere sjældne arter på det vest- og sydlige gærde omkring Klosterris Hegn (Hovedstadsrådet, 

1989b). Desuden er der oplyst forekomst af en enkelt sjælden art i Skov- og Naturstyrelsen (2003). 

Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Klosterris Hegn fra 1913 til 

2001 (Foreningen til Svampekundskabens Fremme, 2004). Der er ikke registreret rød- eller gullistede svampe 

efter 1990. 

31 

DGR 

3% 

LÆR 

8% 

NOB 

1%

Fugle 

Klosterris Hegn er en vigtig ynglelokalitet for flere rovfuglearter, bl.a. hvepsevåge, spurvehøg, musvåge og 

duehøg. Desuden yngler sortspætte også i skoven (Dansk Ornitologisk Forening, 1999). 



Oplysninger om de rød- og gullistede arters tilstedeværelse i området samt nomenklatur stammer fra Atlas Flora Danica 

(2002); Skov- og Naturstyrelsen (2003) og Hovedstadsrådet (1989b). 

Navn Rød- og 

Karplanter 

gulliste- 

kategori 

Levested 

Otteradet Ulvefod R Heder, naturligt næringsfattige moser, åbne overdrev, løvskov, nåleskov 

Laver 

Knudret Kraterlav V Granitsten 

Tephromela grumosa R Granitsten 


Klosterris Hegn er en større skov, hvor de åbne arealer dækker en relativ lille del af skoven (4 %). Løvtræet 

– især bøg – dominerer i Klosterris Hegn, men også rødgran dækker store arealer. Der er registreret enkelte 

rødlistede arter i Klosterris Hegn. 


For nuværende udgør Klosterris Hegn en biologisk set relativt uinteressant lokalitet. Der er således ikke det 

store beskyttelsesbehov. Skoven har dog et betydeligt potentiale for forbedring af de biologiske værdier. 

Dette kan til dels tilskrives skovens relativt store areal og kompakte form, dels skovens ekstremt mange 

stednavne, som antyder, at skoven tidligere har været meget fugtigere end i dag. Dette bekræftes af, at skoven 

i vidt omfang gennemskæres af grøfter. 

I Klosterris Hegn ligger der således betydelige muligheder i lukning af grøfter. Dette vil fortrinsvist ske på 

bekostning af rødgran, der i vidt omfang er plantet på de tidligere moseområder. Som supplement til lukning 

af grøfter kunne skovgræsning finde anvendelse, hvilket historisk harmonerer med stednavne som Kohavelod, 

Kohave og Kællingeeng. Det må noteres, at de nævnte aktiviteter kræver overvejelser omkring en eventuel 

ændring af træartsfordelingen, da træarter som birk, eg og el befinder sig bedre under de fugtige forhold 

end bøg og rødgran, der i dag er dominerende. 

At Klosterris Hegn sammen med Risby Vang, Horserød Hegn og Gurre Vang udgør et stort sammenhængende 

skovområde, bør ligeledes indtænkes i den fremtidige forvaltning. 

4.6 Risby Vang 

Skoven udgør et areal på 66,6 ha. Risby Vang er beliggende som ”bindeled” mellem skovene Klosterris 

Hegn og Horserød Hegn (Skov- og Naturstyrelsen, 2003). 

4.6.1 Status 



32




Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov i Risby Vang. 


I Risby Vang findes der 5 % åbne naturtyper. 

Disse udgøres fortrinsvist af ager 

og vej, jf. Figur 4.16. 


Det ses af Figur 4.16, at 16 % af de åbne 

naturområder i Risby Vang er vådområder 

i form af mose. Det svarer til 1 % af 

det samlede skovareal. 

Figur 4.16 Lysåbne områder i Risby Vang. 


I Risby Vang udgør løvskoven 93 % 

mod 7 % nål. Bøgen dominerer løvskoven 

med 55 %. En fjerdedel er dog eg. 

Ær udgør 16 %. Fordelingen fremgår af 

Figur 4.17. Nåletræet spiller som procentsatsen 

angiver en begrænset rolle. 

Dette består af sitka og lærk. 

Figur 4.17 Løvtræ i Risby Vang. 


Karplanter 

Botaniske oplysninger savnes. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Risby Vang 


VEJ 

29% 

EG 

25% 

AGE 

49% 

MOS 

16% 

Fordeling af løvtræarter i Risby Vang 


Svampe 

Der er ikke registreret forekomst af sjældne svampe i Risby Vang (Foreningen til Svampekundskabens 

Fremme, 2004). 

REG 

1% 

ÆR 

16% 

Fugle 

Ifølge Skov- og Naturstyrelsen (2003) findes der musvåge og ravn i skoven. 


Der er ikke registreret forekomst af rød- eller gullistede arter i skoven. 

33 

ALØ 

0% 

BIR 

3% 

UKU 

6% 

BØG 

55%


Risby Vang er en mindre skov, der i høj grad domineres af løvtræ – især bøg og i nogen grad eg. Der er ikke 

registreret forekomst af rød- eller gullistede arter i skoven. 


Interessen omkring Risby Vang knytter sig overvejende til skovens funktion som bindeled mellem Klosterris 

Hegn og Horserød Hegn. Det bemærkes dog også, at der i området er flere mosenavne og en del grøfter, der 

dækker over potentielle vådområder i skoven. Potentielt er der derfor også i Risby Vang mulighed for skabelse 

af vigtige våde biotoper gennem retablering af flere mindre moseområder. Udover visse mindre moseområder 

drejer det sig fortrinsvist om Tuemose i skovens østlige del. Dette ses at ske på bekostning af sitkagran, 

der i stort omfang er plantet i de gamle moseområder. Det bemærkes yderligere, at der i skoven findes 

en del bevoksninger af både eg og bøg, der har en relativt høj alder. Dermed er der inden for en relativt 

kort tidshorisont mulighed for stort dimensioneret dødt løvtræ i skoven. 

4.7 Horserød Hegn og Gurre Vang 

Horserød Hegn er på knap 617 ha. Gurre Vang er 440 ha stor, hvoraf Gurre Sø udgør 205 ha. Skovene ligger 

i et småbakket morænelandskab bestående i stor udstrækning af morænesand og -grus og med talrige små og 

store – som regel tørvefyldte – lavninger, der overalt er eller har været udgrøftet og tilplantet. Jordbunden 

veksler, men er overvejende fattig muld eller morbund (Møller og Staun, 1998). 

På Videnskabernes Selskabs kort fra 1768 har skovene en større udstrækning end nu – og var blandt andet 

sammenhængende med de øvrige skove mellem Esrum Sø og Helsingør. Se kortbilaget, der viser arealanvendelsen 

efter Videnskabernes Selskabs kort (Møller og Staun, 1998). 

4.7.1 Status 


Gurre Sø og områderne ved søen er udpeget som EF- 

Habitatområde. I alt er 448 ha således udpeget. I Figur 

4.18 ses et oversigtskort, der viser udpegningen af Gurre 

Sø under det nævnte direktiv (Skov- og Naturstyrelsen, 

2004). 

Figur 4.18 Oversigtskort, der viser udpegningen af områder i 

henhold til EF-Habitatdirektivet (Skov- og Naturstyrelsen, 

2004). 

I Tekstboks 4.2 ses hvilke naturtyper i habitatområdet, 

der er angivet som udpegningsgrundlag i henhold til 

habitatdirektivet. 

Naturtyper i Gurre Sø og omkringliggende arealer i henhold til EF-Habitatdirektivet 

• Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer), (3110). 


34

• Rigkær, (7230). 


• Bøgeskov på muldbund, (9130). 





Tekstboks 4.2 Naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov som habitatområde. 

I parentes er angivet naturtypens NATURA-2000 kode (Skov- og Naturstyrelsen, 2004; Skov- og Naturstyrelsen, 

2000). 


I Horserød Hegn umiddelbart nord for Gurre Sø findes 118 ha skov, der er omfattet af Naturskovsstrategien. 

Heraf drives ca. 50 ha som plukhugst, og godt 66 ha skal ligge urørt. En stor del heraf dog først inden år 

2040. I Gurre Vang drives 31 ha som plukhugst, og 58 ha er udlagt til urørt skov. 


I Horserød Hegn er der ikke udpeget arealer med gammel naturskov. I Gurre Vang findes en enkelt bevoksning, 

der er registreret som gammel naturskov. Det drejer sig om en 0,5 ha stor bøgebevoksning, der er klassificeret 

som I (Møller, 1988). 


Der er stor forskel på størrelsen af åbne naturtyper i de to skove, jf. Figur 4.19. Således er 4 % af Horserød 

Hegn åbne naturområder, mod 55 % i Gurre Vang. Dette skyldes, at Gurre Sø på ca. 200 ha medregnes til 

arealet af Gurre Vang. I Horserød Hegn er vej og mose de dominerende åbne naturtyper. Udover Gurre Sø 

består de åbne naturtyper i Gurre Vang især af agre. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Horserød Hegn 


VEJ 

52% 

SØ 

1% 

AGE 

6% 

SLE 

6% 

MOS 

35% 

Figur 4.19 Lysåbne naturområder i Horserød Hegn og Gurre Vang. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Gurre Vang 



Både i Horserød Hegn og i Gurre Vang er en væsentlig del af de åbne naturtyper vådområder, jf. Figur 4.19. 

1 % af Horserød Hegn er vådområde, hvilket ses fortrinsvist at udgøres af mose. I modsætning til dette består 

35 

SLE 

0% 

MOS 

4% 

AGE 

11% 

VEJ 

2% 

VLB 

0% 

SØ 

83%

Gurre Vang af 48 % vådområder. Størstedelen af dette areal er sø (Gurre Sø). Samlet giver det en vådområdeandel 

på 25 % for de to områder. 


I Horserød Hegn er 60 % løv og 40 % nål. Gurre Vang udgøres af 70 % løv og 30 % nål. Samlet er løv-nålfordelingen 

63 % løv og 37 % nål. I både Horserød Hegn og Gurre Vang dominerer bøgen blandt løvtræarterne 

med 67 % hhv. 57 %. I Horserød Hegn dækker egen dog 22 %. Rødellen bemærkes at udgøre 6 % og 

birk 4 %. I Gurre Vang suppleres bøgen af hele 13 % rødel og 10 % af både eg og birk. Ær udgør her 8 %. 

Fordelingen fremgår af Figur 4.20. 

Fordeling af løvtræarter i Horserød Hegn 


ASK 

0% 

REL 

REG 6% 

1% 

EG 

22% 

ÆR 

0% 

ALØ 

0% 

BIR 

4% 

BØG 

67% 

Figur 

4.20 Løvtræ i Horserød Hegn og Gurre Vang. 

Fordeling af løvtræarter i Gurre Vang 


Af 

nåletræet spiller rødgran i både Horserød Hegn og Gurre Vang en afgørende rolle med 81 % hhv. 72 % af 

nåletræsarealet. I Gurre Vang suppleres rødgranen af 8 – 9 % både lærk, douglas og skovfyr. Fordelingen af 

nåletræarterne i de to skove fremgår af Figur 4.21. 

Fordelingen af nåletræarealer i Horserød Hegn 


SGR 

4% 

SKF 

2% 

RGR 

81% 

ANÅ 

AGR 1% 

6% 

DGR 

1% 

LÆR 

4% 

NGR 

1% 

Figur 4.21 Nåletræ i Horserød Hegn og Gurre Vang. 

36 

EG 

10% 

REL 

13% 

ÆR 

8% 

ALØ 

1% 

ASK 

1% 

BIR 

10% 

BØG 

57% 

Fordelingen af nåletræarealer i Gurre Vang 


SKF 

8% 

RGR 

72% 

DGR 

8% 

LÆR 

9% NGR 

1% 

NOB 

2%


Karplanter 

Ved Atlas Flora Danica-undersøgelsen er der i 1995 gennemført en større registrering af floraen i Horserød 

Hegn og Gurre Vang. Det er dog kun den sydligste del af området, der er færdiginventeret, hvorfor der kun 

foreligger data herfor. I Skov- og Naturstyrelsen (2003) er desuden angivet en række arter, som ikke er fundet 

ved Atlasundersøgelsen. Endelig er der registreret data i Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. I 

området findes en række mere sjældne arter, se Tabel 4.12. 

Tabel 4.12 Sjældne karplanter registreret i Horserød Hegn og Gurre Vang ved Atlas Flora Danica (2002), Skov- og 

Naturstyrelsen (2003) og Frederiksborg Amt (2004a). 


Kærmysse Calla palustris 


Tråd-Star Carex lasiocarpa 

Langstilket Lærkespore Corydalis solida 

Skov-Hullæbe Epipactis helleborine var. hell 

Strandbo Littorella uniflora 

Tvepibet lobelie Lobelia dortmanna 

Dunet Gedeblad Lonicera xylosteum 

Strudsvinge Matteuccia struthiopteris 

Kongebregne Osmunda regalis 


Strand-Skræppe Rumex maritimus 

Småbladet Elm Ulmus minor 

Almindelig Blærerod Utricularia vulgaris coll. 

Laver 


Her er der fundet flere sjældne arter på det vestlige gærde omkring Gurre Vang (Hovedstadsrådet, 1989b). 

Svampe 

I Skov- og Naturstyrelsen (2003) er der oplyst forekomst af enkelte sjældne svampe i Horserød Hegn. Hos 

svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Horserød Hegn og Gurre Vang fra 

1893 til 2002 (Foreningen til Svampekundskabens Fremme, 2004). I Tabel 4.13 er de rød- og gullistede 

svampe fra denne liste, der er fundet efter 1990, vist. 



og krybdyr i området. Endvidere er der i Skov- og Naturstyrelsen (2003) oplyst forekomst af enkelte sjældne 

arter. I Tabel 4.13 ses de rød- og gullistede arter, der er fundet. 

Fugle 

Horserød Hegn og Gurre Vang er vigtige ynglelokaliteter for hvepsevåge, spurvehøg, duehøg, musvåge, 

huldue, sortspætte og mange småfuglearter. Desuden yngler natugle og huldue. Gurre Sø er en vigtig ynglelokalitet 

for toppet lappedykker, hættemåge, hvinand og andre andefugle. Endvidere er det en vigtig rastelokalitet 

for troldand, stor og lille skallesluger og andre andefugle. Rørhøg, havørn og fiskeørn raster regelmæssigt 

i området. Om vinteren ses ofte isfugl, og hvinænder ses i tørvegravene (Dansk Ornitologisk Forening, 

1999). Ifølge Skov- og Naturstyrelsen (2003) er Gurre Sø også ynglelokalitet for stor skallesluger. 

37




(2002); Skov- og Naturstyrelsen (2003); Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2004) og Frederiksborg Amt 

(2004a). 

Navn Rød- og 

Karplanter 

gulliste- 

kategori 

Levested 

Småbladet Elm R Skovbryn og skovlysninger, løvskov, gammel skov (både løv- og nåleskov) 


Kongebregne R Naturligt middel næringsrige moser, naturligt næringsfattige moser 

Tvepibet lobelie X Naturligt næringsfattige søer 

Strandbo X Naturligt næringsfattige søer, vandhuller 

Laver 

Rimularia furvella R Granitsten 

Rhizocarpon distinctum X Granitsten 

Svampe 

Lamelrørhat R Løvskov 

Gul spatelsvamp R Nåleskov 


Tueporesvamp X Løvskov, parklandskaber 


Gulfnugget sneglehat X Urørt skov 


Klidhat X Skove 



Skrubtudse X Vandhuller, naturligt næringsrige søer, moser 

Fugle 

Stor Skallesluger R Løvskov, havet 

Hættemåge X Dyrkede jorde, ferske enge, kyster, moser, vandområder 


I området er der registreret én art på habitatdirektivets bilag IV, jf. Tabel 4.14. 

Tabel 4.14 Arter på habitatdirektivets bilag II og IV, registreret i Horserød hegn og Gurre Vang ved Frederiksborg 

Amt efter 1990. 

Dansk navn 

EF-Habitat 

Spidssnudet Frø Bilag IV 


Det meste af Gurre Vang og den sydvestlige del af Horserød Hegn er udpeget under NATURA-2000. Udpegningsgrundlaget 

udgøres fortrinsvist af vådbundsområder. Store områder omkring Gurre Sø er udpeget 

under Naturskovsstrategien til plukhugstdrift eller til at blive lagt urørt. Især den sydlige del præges af vådområder 

(Gurre Sø), hvilket betyder, at 25 % af det samlede areal er vådområde. Derudover findes syd for 

søen en større slette. Områdets skove præges af løvtræ – fortrinsvist bøg, men løvtræarter, der tåler fugtige 

jordbundsforhold, dækker også betydelige arealer. Af nåletræet er rødgran altdominerende. Der findes en 

38

ække sjældne samt rød- og gullistede arter i området. En væsentlig del af disse er knyttet til vådområder. 

Endvidere er der registreret en art fra habitatdirektivets bilag IV. 


I Horserød Hegn og Gurre Vang findes allerede i dag betydelige naturmæssige interesser, der tillige ønskes 

beskyttet gennem diverse nationale såvel som internationale udpegninger. Indsatsen i området retter sig derfor 

fortrinsvist mod at sikre den eksisterende biodiversitet gennem som minimum at bevare den nuværende 

kvalitet af området. Det bemærkes, at bortset fra en række svampearter, så er størstedelen af de registrerede 

sjældne arter knyttet til vådområder. Samtidig må det fremhæves, at skovene både nord og syd for Gurre Sø 

er intensivt drænede, og at den relativt store andel af åbne naturtyper skyldes omfanget af Gurre Sø. 

Den intensive dræning og den lange række af mosenavne både nord og syd for søen antyder, at skovene omkring 

Gurre Sø tidligere i høj grad har været præget af vandet. Der er derfor potentiale for yderligere at forbedre 

naturværdierne i området ved at sikre en mere finmasket struktur, hvor terrænet veksler mellem våde 

og tørre områder. En omfattende fugtiggørelse vil formentlig kræve en reduktion af arealet bevokset med 

rødgran og bøg. Da en stor del af Gurre Vang ifølge en række stednavne – Hestehavebøge, Valdemars Hestehave 

– formentlig har en historie med skovgræsning kunne dette overvejes genindført. Potentielt kunne 

Skovridersletten inddrages i dette. Dette skal også ses i lyset af, at en fugtiggørelse i Gurre Vang ville gå ud 

over bøg, som i denne skov i vidt omfang er plantet på de gamle fugtigbundsområder. Den foreslåede lukning 

af grøfter kunne på baggrund af ovenstående derfor indledes i Horserød Hegn, hvor der i væsentligt 

mindre omfang står bøg i vådområderne, men derimod ofte rødgran. 

Beliggenheden af Gurre Sø som en naturtype beskyttet til alle sider af skov er en værdi i sig selv. Det noteres 

derfor, at søbredden omkring Gurre Sø udgør en interessant naturtype ved overalt at være præget af rødel. 

Dette er formentlig med til at sikre gode forhold for de større rovfugle, som raster ved søen. 

Det bemærkes yderligere, at der både nord og syd for Gurre Sø findes betydelige arealer med gamle bevoksninger. 

Der er derfor i skoven et betydeligt potentiale for at sikre dødt i skoven ved at drive flere områder 

som urørt skov. Her byder især bevoksningerne omkring Gurre Sø sig til. 

Gurre Sø er som oligotrof sø af en vis betydning, men der skal ske væsentlige ændringer i søens næringsstofstatus, 

før den vil fremstå som en værdifuld oligotrof sø. Oligotrofe søer er sårbare overfor næringstilførsel 

(Skov- og Naturstyrelsen, 2004). Ophør med dræning i søens omgivelser og konvertering af rødgran til åbne 

områder eller løvtræ vil være et skridt i den rigtige retning, men samtidig må kvaliteten af vand fra oplandet 

ligeledes forbedres. 

4.8 Krogenberg Hegn 

Krogenberg Hegn er et knap 252 ha stort skovområde beliggende syd for Gurre Sø. Skoven ligger i umiddelbar 

forlængelse af Danstrup Hegn (Skov- og Naturstyrelsen, 2003; Jessen og Buchwald, 1997). 

4.8.1 Status 




I Krogenberg Hegn er der udlagt 9 ha til plukhugst (Jessen og Buchwald, 1997). 


I Krogenberg Hegn findes i alt 8,5 ha, der er registreret som naturskov. Arealerne er klassificeret som IIb 

(Møller, 1988). 

39


I Krogenberg Hegn er der 3 % åbne naturtyper. 

Af Figur 4.22 fremgår det, at 

dette areal fortrinsvist går til vej, men 

knap en tredjedel er dog slette. 


Der er ikke registreret vådområder i 

Krogenberg Hegn, jf. Figur 4.22. 

Figur 4.22 Lysåbne naturtyper i Krogenberg 

Hegn. 


Krogenberg Hegns bevoksede areal består 

af 59 % løv og 41 % nål. Løvtræsarealets 

fordeling fremgår af Figur 4.23. 

Bøg ses at udgøre to tredjedele. Eg udgør 

28 %. Birk dækker tilnærmelsesvist resten. 

Figur 4.23 Løvtræ i Krogenberg Hegn. 

Nåletræsarealet ses at være domineret af 

rødgran med 83 %. Det resterende areal 

fordeles mellem flere arter, sådan som 

det fremgår af nåletræsfordelingen i 

Figur 4.24. 

Figur 4.24 Nåletræ i Krogenberg Hegn. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Krogenberg Hegn 


VEJ 

61% 

SLE 

31% 

AGE 

8% 

Fordeling af løvtræarter i Krogenberg Hegn 


EG 

28% 

REG 

1% 

ALØ 

0% 

BIR 

5% 

BØG 

66% 

Fordelingen af nåletræarealer i Krogenberg Hegn 


SGR 

4% 

DGR 

SKF 

3% 

0% 

AGR 

LÆR 

5% 

NGR 

2% 

3% 

NOB 

0% 


Karplanter 


Krogenberg Hegn. I Skov- og Naturstyrelsen (2003) er desuden angivet en række arter, som ikke er fundet 

ved Atlasundersøgelsen. Endelig findes der data omkring karplantefloraen i Frederiksborg Amt interne naturtypedatabase. 

I området findes en række mere sjældne arter, se Tabel 4.15. 

40 

RGR 

83%

Tabel 4.15 Sjældne karplanter registreret i Krogenberg Hegn ved Atlas Flora Danica (2002), Skov- og Naturstyrelsen 

(2003) og Frederiksborg Amt (2004a). 





Multebær Rubus chamaemorus 

Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Krogenberg Hegn fra 1925 til 



Fugle 

Krogenberg og Danstrup Hegn er en klassisk ynglelokalitet for sortspætte. Endvidere findes ynglebestande af 

skovsneppe og flere rovfuglearter (Dansk Ornitologisk Forening, 1999). 




(2002) og Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2004). 

Navn Rød- og 

Karplanter 

gulliste- 

kategori 

Levested 

Multebær R Højmoser, næringsfattige moser 


Svampe 






I Krogenberg Hegn findes mindre arealer udlagt under Naturskovsstrategien, 

ligesom der er registreret enkelte arealer med gammel naturskov. 

Løvtræet dækker 59 % af det bevoksede areal, hvoraf bøg er dominerende. 

Rødgran udgør langt hovedparten af nåletræet. Der er registreret enkelte 

rød- eller gullistede arter i Krogenberg Hegn, heriblandt multebær, se 

Figur 4.25. 

Figur 4.25 Multebær er en af de rødlistede karplanter i Krogenberg Hegn. Multebær 

gror på næringsfattige moser. Foto - T. Kronestedt (Den Virtuella Floran, 

2002). 


Sammenlignet med andre af de nordsjællandske skove udgør Krogenberg Hegn for nuværende et område af 

forholdsvis begrænset biologisk værdi. Der er dog potentiale for væsentlige forbedringer, hvis skoven for- 

41

indes med de nærliggende Nyrup Hegn og Gurre Vang. Derudover bemærkes det, at der i skoven findes 

multebær. Muligheden for spredning af denne art vil bedres, hvis andelen af våde områder øges i skoven. 

Dette ville samtidig give en mere lysåben skov, i forhold til i dag, hvor de lysåbne områder er få og primært 

udgøres af vej. Især i skovens centrale dele er der potentiale for retablering af tidligere tiders omfattende 

mosearealer. Disse er i dag fortrinsvist tilplantet med rødgran, der er ved at nå en alder, hvor de alligevel har 

stabilitetsproblemer på fugtige lokaliteter. Retablering af for eksempel Hønevads Mose, Peder Skovfogeds 

Mose, Husmands Mose, Stenholts Mose og Nyrups Mose vil således give en fintmønstret struktur med hyppig 

vekslen mellem våde og tørrere områder. Dette vil formentlig kunne ske uden større konflikter, da disse 

arealer ligger centralt og i betydelig afstand fra bygninger og offentlige veje. De nævnte forhold og initiativer 

ses at medføre en nødvendig konvertering af en del rødgranarealer til enten vandtålende løvtræarter eller til 

åbne arealer. 

4.9 Danstrup Hegn 

Danstrup Hegn er knap 325 ha stor. Gamle kort viser, at Danstrup Hegn ligesom Horserød Hegn er resterne 

af et stort skovområde, som har dækket hele arealet fra Esrum Sø til Helsingør (Skov- og Naturstyrelsen, 

2003; Jessen og Buchwald, 1997). 

4.9.1 Status 




I Danstrup Hegn er to områder omfattet af Naturskovsstrategien. Det drejer sig om et 4 ha stort moseområde, 

der er udlagt til urørt skov, samt en mindre bøgebevoksning (under 1 ha) der er udlagt til plukhugst (Jessen 



I Danstrup Hegn findes 0,2 ha, der er registreret som naturskov. Arealet er klassificeret som IIb (Møller, 

1988). 


De åbne naturtyper udgør 4 % af Danstrup 

Hegn. Over halvdelen af dette areal 

er vej. Derudover udgør ager 28 %. Fordelingen 



Det ses af Figur 4.26, at der i Danstrup 

Hegn er et beskedent område med mose. 

Figur 4.26 Lysåbne naturtyper i Danstrup 

Hegn. 

VEJ 

57% 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Danstrup Hegn 


42 

MOS 

7% 

SLE 

8% 

AGE 

28%


Løvtræet udgør i Danstrup Hegn 60 % af 

det bevoksede areal. Det ses af Figur 

4.27, at bøg dominerer med 71 % af dette 

areal. Egen dækker 19 %, og birk 7 %. 

Figur 4.27 Løvtræ i Danstrup Hegn. 

Nåletræet 

i Danstrup Hegn består langt 

overvejende af rødgran med 84 %. Fordelingen 

af nåletræ fremgår af Figur 

4.28, hvoraf det ses, at grandis og douglas 

optager 5 % hhv. 4 % af 

nåletræsarealet. 

Figur 

4.28 Nåletræ i Danstrup Hegn. 

Fordeling af løvtræarter i Danstrup Hegn 


REL ASK 

ÆR 

1% 0% 

2% 

REG 

0% 

EG 

19% 


RGR 

Karplanter 

84% 


Danica-undersøgelsen er 

der fra 1995 til 2000 gennemført en større 

registrering af floraen i Danstrup Hegn. 

I Skov- og Naturstyrelsen (2003) er desuden angivet en række 

arter, som ikke er fundet ved Atlasundersøgelsen. Endelig er der registreret oplysninger om karplantefloraen 

i Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. I området findes en række mere sjældne arter, se Tabel 4.17. 

Tabel 

4.17 Sjældne karplanter registreret i Danstrup Hegn ved Atlas Flora Danica (2002), Skov- og Naturstyrelsen 



Rosmarin-Lyng Andromeda polifolia 



Dynd-Star Carex limosa 

Klatrende Lærkespore Ceratocapnos claviculata 

Liden Steffensurt Circaea alpina 

Ris-Dueurt Epilobium obscurum 


Tråd-Siv Juncus filiformis 

Børste-Siv Juncus squarrosus 



Spæd Pindsvineknop Sparganium natans 

Slank Blærerod Utricularia australis 

Almindelig Blærerod Utricularia vulgaris coll. 

BIR 

7% 

BØG 

71% 

Fordelingen af nåletræarealer i Danstrup Hegn 


DGR 

ANÅ LÆR NGR 

SGR 

SKF 4% 

0% 3% 1% 

1% 

2% 

AGR 

5% 

43

Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Danstrup Hegn fra 1983 til 



Insekter 

I Skov- og Naturstyrelsen (2003) er oplyst forekomst af forskellige sjældne insektarter. 

Fra Stadel (2004) findes oplysninger om sommerfugle i Danstrup Hegn fra Atlasprojekt Danmarks Sommerfugle. 


I Skov- og Naturstyrelsen (2003) er oplyst forekomst af forskellige padder. 

Fugle 

Danstrup og Krogenberg Hegn er en klassisk ynglelokalitet for sortspætte. Endvidere findes ynglebestande af 

skovsneppe og flere rovfuglearter (Dansk Ornitologisk Forening, 1999). 




(2002); Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2004); Skov- og Naturstyrelsen (2003) og Stadel (2004). 

Navn Rød- og 

Karplanter 

gulliste- 

kategori 

Levested 


Svampe 



Guldsmede 

Lille Kærguldsmed X Vandhuller 



Argusblåfulg V Heder, overdrev, kyster 


Butsnudet Frø X Vandhuller, moser, ferske enge, skove 

Grøn Frø X Vandhuller, moser 

Spidssnudet Frø X Vandhuller, moser, ferske enge, skove 


Lille Vandsalamander X Vandhuller 

Stor Vandsalamander X Vandhuller 


I Danstrup Hegn er der registreret enkelte arter på habitatdirektivets bilag II og IV, jf. Tabel 4.19. 

44

Tabel 4.19 Arter på habitatdirektivets bilag II og IV, registreret i Danstrup Hegn ved Skov- og Naturstyrelsen (2003). 

Dansk navn 

EF-Habitat 


Stor Vandsalamander Bilag II og IV 


I Danstrup Hegn findes mindre arealer udlagt under Naturskovsstrategien. Der er registreret et enkelt mindre 

areal med gammel naturskov. Løvtræ udgør 60 % af det bevoksede areal. Bøg og rødgran er de to mest betydende 

træarter i området. Der er registreret en række sjældne arter, hvoraf flere er rød- eller gullistede. Flere 

af disse er tilknyttet vådområder. Endvidere er der registreret arter fra habitatdirektivets bilag II og IV. 


I Danstrup Hegn findes der bemærkelsesværdigt mange stednavne for moser. Samtidig er skoven gennemgribende 

grøftet. I betragtning af, at størstedelen af skovens rød- eller gullistede arter samt de to arter fra 

habitatdirektivet findes i tilknytning til områdets vådområder, er der et betydeligt potentiale for forbedring af 

vilkårene for disse arter i Danstrup Hegn, såfremt der i skoven nedlægges grøfter. Dette kunne uden betydelig 

gene for omkringliggende ejendomme og offentlige veje være aktuelt i flere gamle moseområder i skovens 

centrale dele, der i dag hovedsageligt er tilplantet med rødgran. Dette vil samtidig resultere i, at en del 

ustabile nåletræsbevoksninger fjernes, ligesom arealet bevokset med rødgran nedbringes. Endelig sikrer de 

nævnte aktiviteter skabelse af en række lysåbne biotoper, som skoven med sit nuværende udseende er fattig 

på. 

4.10 Munkegårds Hegn 

Munkegårds Hegn er en mindre skov på kun 21, 5 ha (Skov- og Naturstyrelsen, 2003). 

4.10.1 Status 




Der er ikke udpeget arealer under Naturskovsstrategien. 


Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov i Munkegårds Hegn. 


I Munkegårds Hegn er 2 % af området åbne naturtyper. Det svarer til 0,4 ha (vej). 


Der er ikke registreret vådområder i Munkegårds Hegn. 


95 % af det bevoksede areal i Munkegårds Hegn er løvtræ. 5 % er nål. Nåletræet udgøres af godt 1 ha rødgran. 

Ud af skovens godt 21 ha er der over 17 ha bøg. Resten af løvtræet er ær. 

45


Karplanter 

I forbindelse med Atlas Flora Danica-inventeringen er der foretaget registrering af karplanter i området. Der 

er her ikke registreret forekomst af sjældne arter. 


Der er ikke registreret forekomst af rød- eller gullistede arter. 


Munkegårds Hegn er en lille skov, der overvejende består af yngre bøg og en lille smule rødgran. Der er ikke 

registreret forekomst af rød- eller gullistede arter i skoven. 


På grund af sin meget begrænsede størrelse, og som følge af at Munkegårds Hegn er omgivet af bebyggelse 

og offentlige veje, er naturpotentialerne og mulighederne for at gennemføre væsentlige ændringer i skoven 

ganske begrænsede. Ligeledes er der i dag ikke registreret naturværdier, der har givet anledning til udpegninger 

eller beskyttelsesforanstaltninger. 

4.11 Endrup Hegn 

Skovens areal er på godt 34 ha (Skov- og Naturstyrelsen, 2003). 

4.11.1 Status 






Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov i Endrup Hegn. 


De åbne naturtyper udgør 2 % af Endrup Hegn. Det svarer til 0,8 ha, der i øvrigt er vej. 


Der er ingen vådområder i Endrup Hegn. 

46


Endrup Hegn er en løvtræsdomineret 

skov, idet 70 % af arealet er løv, og 30 % 

er nåletræ. Løvtræet fordeler sig på bøg 

og eg med hhv. 55 % og 39 % af arealet, 

jf. Figur 4.29. Nåletræet udgøres næsten 

udelukkende af rødgran. 

Figur 4.29 Løvtræ i Endrup Hegn. 

EG 

39% 

Fordeling af løvtræarter i Endrup Hegn 



Karplanter 

Ved Atlas Flora Danica-undersøgelsen er 

der i 1997 gennemført en registrering af floraen i Endrup Hegn. I området er en enkelt mere sjælden art registreret, 

se Tabel 4.20. 

Tabel 4.20 Sjældne karplanter registreret i Endrup Hegn ved Atlas Flora Danica (2002). 


Smuk Perikon Hypericum pulchrum 




Endrup Hegn er en løvtræsdomineret skov, hvor bøg og eg er de mest betydende træarter. Nåletræet, der 

udgør omkring 30 %, består overvejende af rødgran. Der er ikke registreret forekomst af rød- eller gullistede 

arter i skoven. 


Som det fremgår af ovenstående er naturværdierne i Endrup Hegn af begrænset størrelse. Potentialerne i 

skoven knytter sig derfor fortrinsvist til eventuelle driftsmæssige ændringer. Dette kunne eksempelvis være i 

forbindelse med genskabelse af de betydelige moseområder, som ligger i skoven. Første skridt i den retning 

er at sløjfe en del af det ganske intensive grøftesystem. Dette ville formentlig kræve en begrænsning af bøgens 

og rødgranens udbredelse med henblik på en eventuel yderligere udvidelse af for eksempel egens udbredelse 

eller alternativt etablering af helt lysåbne våde biotoper. 

4.12 Kelleris Hegn 

Kelleris Hegn ligger som en lille isoleret skov. Den er kun knap 66 ha stor og gennemskæres af flere store 

veje (Jessen og Buchwald, 1997). 

4.12.1 Status 




Den godt 1 ha store Nørager Mose i skovens sydvestlige hjørne er udlagt til plukhugst (Jessen og Buchwald, 

1997). 

47 

REL 

3% 

BIR 

3% 

BØG 

55%


Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov i Kelleris Hegn. 


4 % af Kelleris Hegn er åbne naturområder. 

Det fordeler sig, jf. Figur 4.30 ligeligt 

på mose, slette, ager og vej. 


Der er 1 % vådområde i Kelleris Hegn, 

hvilket, som det fremgår af Figur 4.30, er 

mose. 

Figur 4.30 Lysåbne naturtyper i Kelleris 

Hegn. 


I Kelleris Hegn er 83 % af arealet bevokset 

med løvtræ. 17 % er nål, hvilket næsten 

udelukkende er rødgran. Fordelingen 

af løvtræ er vist i Figur 4.31. Heraf 

fremgår, at bøg udgør 67 %. Resten af 

arealet er stort set fordelt til eg og ær. 

Figur 4.31 Løvtræ i Kelleris Hegn. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Kelleris Hegn 



Karplanter 


der i 1995 gennemført en større registrering af floraen i Kelleris Hegn. I området findes enkelte mere sjældne 

arter, se Tabel 4.21. 

VEJ 

28% 

AGE 

24% 

MOS 

28% 

SLE 

20% 

Fordeling af løvtræarter i Kelleris Hegn 


ALØ 

1% 

REL 

1% 

EG 

16% 

ÆR 

14% 

Tabel 4.21 Sjældne karplanter registreret i Kelleris Hegn ved Atlas Flora Danica (2002). 


Kristtorn Ilex aquifolium 


Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Kelleris Hegn i 1953 (Foreningen 

til Svampekundskabens Fremme, 2004). Der er ikke registreret rød- eller gullistede svampe efter 

1990. 



48 

BIR 

1% 

BØG 

67%


Kelleris Hegn er en mindre skov, der overvejende består af løvtræ, hvor bøg, eg og ær er de dominerende 

træarter. Der findes mindre moseområder i skoven. Der er registreret enkelte sjældne arter, dog ingen rød- 

eller gullistede. 


I kraft af, at Kelleris Hegn gennemskæres og omkranses af store veje og bebyggelse, er potentialerne for 

forbedring af naturforholdene i skoven reelt ganske begrænsede. Sikring af stortdimensioneret dødt ved i 

skoven er dog en af de ting, som umiddelbart kan gennemføres. 

4.13 Krogerup Skovene 

Skovens samlede areal er ca. 147 ha (Skov- og Naturstyrelsen, 2003) 12 . 

4.13.1 Status 




I disse skovområder findes flere mindre arealer, der er udlagt under Naturskovsstrategien. I alt 6 ha. I Krogerup 

Skov er to områder på henholdsvis godt 2 og knap 1 ha udlagt til plukhugst. I Babylone Skov er 3 ha 

ligeledes udlagt til plukhugst (Jessen og Buchwald, 1997). 


I Krogerup Skovene findes i alt 5,7 ha, der er registreret som gammel naturskov. Heraf klassificeres de 0,9 

ha som IIa, de resterende som IIb (Møller, 1988). 


Krogerup Skovene indeholder 6 % lysåbne 

naturtyper, hvoraf slette udgør 

langt hovedparten, jf. Figur 4.32. 


1 % af Krogerup Skovene er vådområder, 

jf. Figur 4.32. 

Figur 4.32 Lysåbne naturtyper i Krogerup 

Skovene. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Krogerup Skovene 


12 I dette indgår ca. 80 ha, der i 2002 er tilgået fra Planteavlsstationen, og hvortil der endnu ikke foreligger skovkort eller data i bevoksningslisten. 

Til beregning af åbne naturområder, vådområder og træartsfordeling er anvendt data fra bevoksningslisten. De 80 ha 

tilgået fra Planteavlsstationen indgår således ikke i disse beregninger. 

49 

VEJ 

18% 

VLB 

5% 

SØ 

10% 

SLE 

67%


I Krogerup Skovene er hele 94 % løv og 

kun 6 % nål. Bøgen er, jf. Figur 4.33, 

dominerende med 55 % af løvtræsarealet, 

men eg er ligeledes synlig med 20 %. 

Derudover spiller ær og ask en rolle. 

Rødeg optager 3 % af arealet. De få hektar 

nåleskov fordeler sig groft set på 2/3 

rødgran og 1/3 sitka. 

Figur 4.33 Løvtræ i Krogerup Skovene. 

Fordeling af løvtræarter i Krogerup Skovene 


ASK 

7% 


Karplanter 

Ved Atlas Flora Danica-undersøgelsen er der i 1995 – 1998 gennemført en registrering af floraen i Krogerup 

Skovene. Det er dog kun de vestligste dele, der er færdiginventeret, hvorfor der kun foreligger oplysninger 

herfra. Endelig er der registreret data i Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. I området findes enkelte 

mere sjældne arter, se Tabel 4.22. 

Tabel 4.22 Sjældne karplanter registreret i Krogerup Skovene ved Atlas Flora Danica (2002) og ved Frederiksborg 

Amt (2004a). 



Skov-Svingel Festuca altissima 


EG 

20% 

REG 

3% 

ÆR 

11% 




I Krogerup Skovene er der udpeget flere arealer under Naturskovsstrategien. Desuden findes nogle arealer 

registreret som gammel naturskov. Der findes større lysåbne naturtyper, særligt i form af slette. Skovene 

består langt overvejende af løvtræ, hvor bøg og eg er de dominerende træarter. I skovene findes enkelte 

sjældne arter, dog ingen rød- eller gullistede. 


Krogerup Skovene fremtræder som en ganske varieret, men samtidig også fraktioneret skov. Med inddragelsen 

af arealerne fra planteavlsstationen kan fraktioneringen formentlig mindskes. Nogle af de mere eller 

mindre åbne arealer, som ligger i tilknytning til det oprindelige Krogerup Skovene kan potentielt inddrages 

til naturlig succession. Når dette er sagt, bemærkes det dog samtidig, at området generelt er ganske intensivt 

bebygget, hvorfor udbredelsesmulighederne formentlig begrænser sig til det ovenfor nævnte. 

I Krogerup Skovene findes der udover de overtagne arealer yderligere nogle åbne naturtyper. Udover at anvende 

en del områder til naturlig tilgroning kan arealet med åbne naturtyper sikres og eventuelt udvides ved 

at gennemføre afgræsning dels af skovens nuværende åbne områder, dels af dele af skoven. Dette underbygges 

af stednavne som Kalvehave, der tyder på historiske græsningsarealer. 

4.14 Lave Skov og Stejlepladser 

Lave Skov og Stejlepladser ligger nord for Nivå ud mod Øresund og gennemskæres af både landevej og 

kystbanen. Skoven er knap 70 ha stor (Skov- og Naturstyrelsen, 2003; Jessen og Buchwald, 1997). 

50 

ALØ 

2% 

BIR 

2% 

BØG 

55%

4.14.1 Status 




Der er i alt udlagt 6 ha som naturskov under Naturskovsstrategien. Området, en gammel skrænt ved stenalderhavet, 

drives som plukhugst (Skov- og Naturstyrelsen, 2003). 


I Lave Skov findes en enkelt bøgebevoksning, der er registreret som gammel naturskov, i alt 2,2 ha. Den 

klassificeres som IIa (Møller, 1988). 


I Lave Skov og Stejlepladser er der 11 % 

åbne naturtyper. Heraf udgør campingpladsen 

dog en stor andel, jf. Figur 4.34. 


I Lave Skov og Stejlepladser er der 1 % 

vådområder, jf. Figur 4.34. 

Figur 4.34 Lysåbne naturtyper i Lave Skov 

og Stejlepladser. 


I Lave Skov og Stejlepladser dækkes kun 

2 % af det bevoksede areal af nåletræ 

(rødgran og lærk). De resterende 98 % 

udgøres af løvtræ. Af løvtræsfordelingen, 

der er vist i Figur 4.35, bemærkes 

det, at eg er den vigtigste træart med 39 

% af arealet fulgt af bøg med 36 %. Det 

øvrige areal er ær og ask. 

Figur 4.35 Løvtræ i Lave Skov og Stejlepladser. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Lave Skov og 

Stejlepladser 


VEJ 

21% 

CAM 

59% 

SØ 

9% 

SLE 

11% 

Fordeling af løvtræarter i Lave Skov og Stejlepladser 



Karplanter 


Lave Skov og Stejlepladser. Desuden findes der oplysninger om karplantefloraen i området i Frederiksborg 

Amts interne naturtypedatabase. I området findes en række mere sjældne arter, se Tabel 4.23. 

51 

REG 

1% 

EG 

39% 

ÆR 

13% 

ASK 

10% 

BIR 

1% 

BØG 

36%

Tabel 4.23 Sjældne karplanter registreret i Lave Skov og Stejlepladser ved Atlas Flora Danica (2002) og ved Frederiksborg 

Amt (2004a). 


Rank Dueurt Epilobium lamyi 


Håret Perikon Hypericum hirsutum 


Fruebær Rubus saxatilis 

Skør-Pil Salix fragilis 

Bjerg-Ærenpris Veronica montana 

Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Lave Skov i 1917 (Foreningen 

til Svampekundskabens Fremme, 2004). Der er ikke registreret rød- eller gullistede svampe efter 1990. 

Smældere 

I Lave Skov er der registreret en enkelt gullistet smælderart, der er fundet i området fra 1950 til 1988. 


Tabel 4.24 I tabellen ses en enkelt gullistet art fundet i området. Oplysningen om tilstedeværelse i området samt nomenklatur 

stammer fra Martin (1989). Der er tilføjet foretrukket næringssubstrat efter Martin (1992). 

Navn Rød- og 

Smældere 

gulliste- 

kategori 

Levested 

Rødskuldret smælder X Løvskov, gammel skov, skovbryn, alléer og fritstående træer (eg, tyndestammer/grene, lyst ved) 


I Lave Skov er der udlagt et enkelt areal under Naturskovsstrategien samt registreret et mindre areal som 

gammel naturskov. Skoven består overvejende af løvtræ, hvor eg og bøg er de dominerende træarter. Der er 

registreret flere sjældne arter, dog kun en enkelt gullistet knyttet til dødt egeved. 


Lave Skov og Stejlepladser er kendetegnet ved at være en relativt lysåben skov, idet der findes en ret høj 

andel decideret åbne naturtyper samt en stor andel egeskov. Dette harmonerer med, at der flere steder i skoven 

er slette-betegnelser, som dog nu i et vist omfang er tilplantet. For at sikre bevarelsen af de lysåbne biotoper 

kan skovgræsning anvendes, samtidig med at andelen af egetræ i skoven bevares og eventuelt udbygges 

på bekostning af bøg og eventuelt ær. 

I Lave Skov og Stejlepladser findes endvidere en række tidligere moser, hvis genetablering vil sikre yderligere 

lysåbne biotoper i form af vådområder. Der gøres dog samtidig opmærksom på, at en sådan genetablering 

kan få konsekvenser for bebyggelse, vej- og jernbanenet, som gennemskærer og omkranser skoven. 

Det bemærkes yderligere, at der i skoven findes betydelige mængder stort dimensionet træ af både eg og bøg. 

Der er derfor inden for en kort tidshorisont potentiale for betydelige mængder dødt ved i skovbunden. 

4.15 Dageløkke Skov 

Dageløkke Skov er beliggende umiddelbart i tilknytning til Lave Skov. Skovens areal er på 58 ha (Skov- og 

Naturstyrelsen, 2003). 

52

4.15.1 Status 






Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov i Dageløkke Skov. 


Andelen af åbne naturtyper i Dageløkke 

Skov er på 47 %. Over halvdelen af dette 

areal er ager, men overdrev udgør også 

en relativt stor andel, jf. Figur 4.36. 

Overdrevsarealerne har dog ifølge Skov- 

og Naturstyrelsen (2003) ikke karakter af 

overdrev, men indeholder flere arter, der 

tyder på tidligere opdyrkning. 


Vådområderne i Dageløkke Skov udgør 

2 % af arealet, hvilket er sø, jf. Figur 

4.36. 

Figur 4.36 Åbne naturtyper i Dageløkke 

Skov. 

AGE 

58% 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Dageløkke Skov 


4.15.1.6 Træartsfordeling Fordeling af løvtræarter i Dageløkke Skov 

Dageløkke Skov består af 92 % løv og 8 

% nål. Det bemærkes, af størstedelen af 

nåletræet er skovfyr. Fordelingen af løv- 


træ er vist i Figur 4.37. Interessant er det, 

ALØ ASK 

at egen dominerer med 44 % af løvtræs- 

4% 14% 

arealet. Bøg udgør kun 26 %. Resten af 

EG 

arealet fordeles til ”lystræarter” som ask 

og birk. Der er ydermere 0,6 ha lind. 

44% 

Figur 4.37 Løvtræ i Dageløkke Skov. 


Karplanter 


der i 1995 – 1996 gennemført en registrering af floraen i Dageløkke Skov. I Skov- og Naturstyrelsen (2003) 

er desuden angivet en række arter, som ikke er fundet ved Atlasundersøgelsen. Endelig er der registreringer i 

Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. I området findes enkelte mere sjældne arter, se Tabel 4.25. 

53 

VEJ 

5% 

SØ 

4% 

ORE 

21% 

BØG 

28% 

UKU 

5% 

SLE 

7% 

BIR 

10%

Tabel 4.25 Sjældne karplanter registreret i Dageløkke Skov ved Atlas Flora Danica (2002), Skov- og Naturstyrelsen 



Klæg-Siv Juncus ranarius 

Butbladet Vandaks Potamogeton obtusifolius 


Der er ikke registreret rød- eller gullistede arter i skoven. 


I Dageløkke Skov udgør de lysåbne naturtyper 47 % af det samlede areal. Heraf er størstedelen dog ager. 

Skoven består overvejende af løvtræ, hvor træarter som eg, bøg, ask og birk er dominerende. De få ha, der 

findes med nåletræ, er overvejende tilplantet med skovfyr. Der er registreret enkelte sjældne arter tilknyttet 

vådområder, dog ingen rød- eller gullistede. 


Som det var gældende for naboskoven Lave Skov og Stejlepladser, er Dageløkke Skov kendetegnet ved at 

indeholde betydelige lysåbne biotoper. Disse består fortrinsvist af store arealer med overdrev og ager. På lidt 

længere sigt må det dog også forventes, at den omfattende anvendelsen af lystræarter (75 %) vil slå igennem, 

så selve skoven ligeledes fremtræder lys. Dette har dog lidt længere udsigter, da ældste bevoksning er fra 

1992. Det fremgår da også af kortbilaget, der sammenligner de nuværende skove med Videnskabernes Selskabs 

kort, at Dageløkke Skov ligger i et område, hvor der tilsyneladende var lysåbent for 200 år siden. På 

baggrund af de nævnte forhold er der potentiale for at lave græsning på ager og overdrev, og inddrage skov 

til græsning. Da en del af arealer har været opdyrket, vil udpining gennem en længere årrække nok være 

nødvendigt, før områderne vil få egentlig karakter af overdrev. 

4.16 Skipperholm 

Helt inde i Fredensborg By og umiddelbart i udkanten af byen omkranset af veje og bebyggelser ligger nogle 

mindre skovområder. Skipperholm er et af dem og har et areal på godt 11 ha. 

4.16.1 Status 




I den lille skov Skipperholm er knap 9 ha medtaget i udmøntningen af Naturskovsstrategien. Heraf drives 

størstedelen ved plukhugst, og en mindre del ligger urørt. Det urørte område består af et lille moseområde og 

en knap 90 år gammel ellebevoksning (Skov- og Naturstyrelsen, 2003; Jessen og Buchwald, 1997). 


Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov i Skipperholm. 


26 % af Skipperholm svarende til 2,9 ha er åbne naturtyper. Dette udgøres af ager og slette. 


Udover de arealer som er registreret som rødel, indeholder Skipperholm ingen vådområder. 

54


Skipperholm er registreret som en ren 

løvskov. Dog findes overstandere af lærk 

og rødgran. Fordelingen af løvtræ i 

Skipperholm fremgår af Figur 4.38. Det 

ses, at skoven især består af bøg og rødel. 

Figur 4.38 Løvtræ i Skipperholm. 


Karplanter 

Der er ikke registreret arter ved Atlas 

Flora Danica-undersøgelsen I Skov- og 

Fordeling af løvtræarter i Skipperholm 


Naturstyrelsen (2003) er der angivet en række arter. I området findes en enkelt mere sjælden art – nemlig 

strudsvinge, se Tabel 4.26, som dog sandsynligvis er forvildet fra omkringliggende haver. 

REL 

29% 

EG 

14% 

Tabel 4.26 Sjældne karplanter registreret i området ved Skov- og Naturstyrelsen (2003). 




Tabel 4.27 I tabellen ses en enkelt rødlistet art fundet i området. Oplysninger om artens tilstedeværelse i området samt 

nomenklatur stammer fra Skov- og Naturstyrelsen (2003). 

Navn Rød- og 

Karplanter 

gulliste- 

kategori 

Levested 



Skipperholm er en lille skov, hvor størstedelen er udlagt under Naturskovsstrategien. Der findes mindre åbne 

naturtyper i skoven i form af slette og ager. Skoven består af løvtræ, særligt bøg, rødel og eg. Der findes et 

mindre moseområde bevokset med rødel. 


I Skipperholm er der i dag kun forholdsvis begrænsede naturmæssige værdier. Det bemærkes dog, at det 

meste af skoven har en relativt høj alder og udelukkende består af løv. Derved kan der relativt hurtigt skabes 

gunstige forhold for vednedbrydende organismer. 

4.17 Kovang 

Helt inde i Fredensborg By og umiddelbart i udkanten af byen omkranset af veje og bebyggelser ligger nogle 

mindre skovområder. Kovang er en af dem og har et areal på knap 5 ha. 

55 

ÆR 

8% 

ASK 

8% 

BIR 

4% 

BØG 

37%

4.17.1 Status 




I Kovang er der ikke udlagt arealer under Naturskovsstrategien. 


Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov i Kovang. 


Der er ingen åbne naturtyper i Kovang. 


Der er ingen vådområder registreret i Kovang. 


I Kovang er 100 % løv. Dette fordeles til træarter 

som angivet i Figur 4.39. Det fremgår, at bøg er 

dominerende. Eg dækker 20 %. 

Figur 4.39 Løvtræ i Kovang. 

EG 

20% 

Fordeling af løvtræarter i Kovang 



Karplanter 

I Skov- og Naturstyrelsen (2003) er der angivet en række arter. I området findes en enkelt mere sjælden art, 

nemlig strudsvingen, se Tabel 4.26, der dog sandsynligvis er forvildet fra omkringliggende haver. 

Tabel 4.28 Sjældne karplanter registreret i området ved Skov- og Naturstyrelsen (2003). 





nomenklatur stammer fra Skov- og Naturstyrelsen (2003). 

Navn Rød- og 

Karplanter 

gulliste- 

kategori 

Levested 



Kovang er en lille skov, der udelukkende består af løvtræ, særligt bøg og eg. 

56 

REL 

8% 

ÆR 

3% 

BØG 

69%


Potentialerne for Kovang minder en del om naboskoven Skipperholm, idet skoven er en ren – og i den sydlige 

del gammel – løvskov. Derudover kan det centrale vådområde sikres ved at undgå vandafledning fra denne 

del af skoven. 

4.18 Fredensborg Skovene 

Fredensborg Skovene ligger i udkanten af Fredensborg By og har et samlet areal på godt 12 ha. 

4.18.1 Status 




I Fredensborg Skovene er i alt 10,9 ha udlagt til plukhugst. Dette udgøres af Fredensborg Lund, der er en ca. 

5 ha stor bøge- og ellebevoksning, og Store Veksebo Holm (Skov- og Naturstyrelsen, 2003; Jessen og 

Buchwald, 1997). 


I Fredensborg skovene findes flere gamle bevoksninger, der er registreret som gammel naturskov, i alt 5,4 

ha. Klassificering IIb (Møller, 1988). 


Andelen af åbne naturtyper er på 2 % i form af 0,2 ha vej. 


Der er ikke registreret vådområder i Fredensborg Skovene. 


I Fredensborg Skovene er fordelingen 83 

% løv og 17 % nål. Som det fremgår af 

Figur 4.40, er bøg næsten enerådende i 

Fredensborg Skovene. Nåletræet udgøres 

af lærk, der dækker, hvad der svarer til 

godt 2 ha. 

Figur 4.40 Løvtræ i Fredensborg Skovene. 

Fordeling af løvtræarter i Fredenborg Skovene 



Karplanter 

Der er ikke registreret forekomst af sjældne karplanter i Fredensborg Skovene ved Atlas Flora Danicainventeringen. 


Der er ikke registreret rød- eller gullistede arter i skoven. 

57 

BØG 

90% 

ÆR 

2% 

ASK 

8%


Fredensborg Skovene består af en række mindre skove, hvor størsteparten er udlagt under Naturskovsstrategien. 

Store dele er registreret som gammel naturskov. Skoven består overvejende af løvtræ, hvor bøg er næsten 

enerådende. 


Potentialerne i Fredensborg Skovene ligner til forveksling potentialerne beskrevet i Skipperholm og Kovang. 

Skovene er fraktionerede og omsluttet af veje og bebyggelser. De består af løvtræ, der visse steder har en 

ganske høj alder. Det vil derfor være realistisk, at der ret hurtigt kan sikres dødt ved af stortdimensioneret 

træ. Områderne der er registreret som gammel naturskov, bør sikres. 

4.19 Knorrenborg Vang 

Skovens areal er på 109 ha (Skov- og Naturstyrelsen, 2003). 

4.19.1 Status 






Der er ikke registreret arealer med gammel 

naturskov i Knorrenborg Vang. 


I Knorrenborg Vang er 12 % åbne naturtyper. 

Fordelingen af disse fremgår af Figur 4.41. 


Af de åbne naturtyper udgør vådområder de 57 

%, hvilket svarer til 7 % af skovens samlede 

areal. Vådområderne findes både som eng, 

mose og sø, jf. Figur 4.41. 

Figur 4.41 Åbne naturtyper i Knorrenborg Vang. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Knorrenborg Vang 


4.19.1.6 Træartsfordeling Fordeling af løvtræarter i Knorrenborg Vang 

I Knorrenborg Vang er 62 % løvtræ. 38 % er 

nål. Som det fremgår af Figur 4.42 er hovedparten 

af løvtræet bøg. En fjerdedel består af 

eg. Nåletræet udgøres næsten udelukkende af 

rødgran. 

Figur 4.42 Løvtræ i Knorrenborg Vang. 

58 

AGE 

20% 

EG 

26% 

SLE 

9% 

VEJ 

15% 

SØ 

12% 

ENG 

24% 


ÆR 

2% 

REL 

2% 

ASK 

5% 

BIR 

5% 

BØG 

60% 

MOS 

20%


Karplanter 

Ved Atlas Flora Danica-undersøgelsen er der i 1996 gennemført en registrering af floraen i Knorrenborg 

Vang. I området findes enkelte mere sjældne arter, se Tabel 4.30. 

Tabel 4.30 Sjældne karplanter registreret i Knorrenborg Vang ved Atlas Flora Danica (2002). 


Tue-Star Carex caespitosa 



Smældere 

I Knorrenborg Vang er der registreret en enkelt gullistet smælderart, der er fundet i området fra 1950 til 

1988. 


Tabel 4.31 I tabellen ses en enkelt gullistet art fundet i området. Oplysninger om artens tilstedeværelse i området samt 

nomenklatur stammer fra Martin (1989). Der er tilføjet foretrukket næringssubstrat efter Martin (1992). 

Navn Rød- og 

Smældere 

gulliste- 

kategori 

Levested 

Rødskuldret smælder X Løvskov, gammel skov, skovbryn, alléer og fritstående træer (eg, tyndestammer/grene, lyst ved) 


I Knorrenborg Vang er 12 % registreret som åbne naturtyper. Heraf udgør ager en stor del. Endvidere er der 

flere vådområder, i form af både enge, moser og mindre søer. Løvtræ udgør 62 %, hvor størsteparten er bøg 

og herefter eg. Flere af egebevoksningerne er forholdsvis gamle. Nåletræet udgøres overvejende af rødgran. 

Der er i skoven fundet enkelte sjældne arter, dog kun en enkelt gullistet tilknyttet dødt egeved. 


Ældre kort over Knorrenborg Vang viser tydeligt, at skoven i stort omfang tidligere har været præget af 

vand. Det har givet anledning til en ganske intensiv dræning og efterfølgende tilplantning. I dag er mange af 

vådområderne tilplantet med rødgran fra 50érne og 60érne. Der eksisterer derfor en oplagt mulighed for, at 

bringe dele af skoven tilbage til de mere naturlige vandstandsforhold ved at lukke en del af grøftesystemet og 

dermed øge skovens mosaikstruktur med små våde områder rundt om i skoven i form af moser eller fugtige 

enge. Dette er der således også allerede i vidt omfang taget initiativ til. Konsekvensen af disse tiltag vil samtidig 

være en nedbringelse af rødgranandelen. 

Det bemærkes yderligere, at der i skoven findes nogle ganske gamle egebevoksninger såvel som bøgebevoksninger 

eller overstandere, hvilket ved bibeholdelse af disse giver gode muligheder for arter, der er knyttet 

til stortdimensioneret dødt ved. 

4.20 Grønholt Vang 

Grønholt Vang ligger adskilt fra, men dog tæt på de store skovkomplekser Store Dyrehave og Gribskov. 

Skoven er 237 ha stor og omgivet af agerland (Jessen og Buchwald, 1997). 

59

4.20.1 Status 




Knap 49 ha er udpeget under Naturskovsstrategien. Alle 49 ha er beliggende i og omkring Lygtemosen. Området 

indeholder er urørt kerne på 27 ha, mens de omkringliggende bevoksninger på 22 ha drives ved plukhugst. 

Den urørte del indeholder dels Lygtemosen, som i dag fremtræder som en meget våd tørvemose under 

tilgroning, dels et åbent engdrag, som har været græsset indtil midten af det forrige århundrede og dels nogle 

birke- og rødelbevoksninger (Jessen og Buchwald, 1997). 


Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov i Grønholt Vang. 


Der findes i Grønholt Vang 7 % åbne 

naturtyper, jf. Figur 4.43. 


Over halvdelen af de åbne naturtyper 

udgøres af vådområder – fortrinsvist 

mose, jf. Figur 4.43. Arealet med vådområder 

er således på 8,6 ha. 

Figur 4.43 Lysåbne naturtyper i Grønholt 

Vang. 


I Grønholt Vang er 70 % løvtræ og 30 % 

nål. Bøgen dominerer, jf. Figur 4.44, 

med 66 % af løvtræsarealet, men egen 

har også betydning med 20 %. Resten er 

stort set fordelt på birk og ær. 

Figur 4.44 Løvtræ i Grønholt Vang. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Grønholt Vang 


AGE 

22% 

60 

VEJ 

18% 

UKU 

2% 

SLE 

4% 

SØ 

1% 

ENG 

12% 

Fordeling af løvtræarter i Grønholt Vang 


EG 

20% 

ÆR 

6% 

ASK 

0% 

BIR 

8% 

BØG 

66% 

MOS 

41%

Af nåletræet dækker rødgran størstedelen 

med sine 76 %. Derudover fremhæves 

sitkagran med en dækning på 9 %. Endelig 

noteres det, at der findes 4 ha tsuga, 

der i Figur 4.45 er anført som andet nål. 

Figur 

4.45 Nåletræ i Grønholt Vang. 

Fordelingen af nåletræarealer i Grønholt Vang 



RGR 

Karplanter 

76% 


Danica-undersøgelsen er 

der i 1996 gennemført en registrering af 

floraen i Grønholt Vang. I Skov- og Naturstyrelsen (2003) er desuden angivet en række arter, som ikke er 

fundet ved atlasundersøgelsen. Endelig findes der registreringer i Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. 

I området findes en række mere sjældne arter, se Tabel 4.32. 

Tabel 4.32 Sjældne karplanter registreret i Grønholt Vang ved Atlas Flora Danica (2002) og Skov- og Naturstyrelsen 

(2003). 



Tråd Star Carex lasiocarpa 

Tandrod Dentaria bulbifera 


Liden Pileurt Persicaria minor 

Vandpeberrod Rorippa amphibia 

Spæd Pindsvineknop Sparganium minimum 

Tvebo Baldrian Valeriana dioica 

Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Grønholt Vang fra 1993 til 

1996 (Foreningen til Svampekundskabens Fremme, 2004). I Tabel 4.33 er de rød- og gullistede svampe, 

fundet efter 1990, vist. 

Fugle 

Fuglelivet skulle angiveligt omfatte flere og sjældnere arter end normalt i forstligt drevne skove (Dansk Ornitologisk 

Forening, 1999). Der oplyses blandt andet forekomst af sortspætte (Skov- og Naturstyrelsen, 

2003). 


Tabel 4.33 I tabellen ses enkelte rødlistede arter fundet i området. Oplysninger om de rødlistede arters tilstedeværelse i 

området samt nomenklatur stammer fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2004). 

Navn Rød- og 

Svampe 

gulliste- 

kategori 

Levested 

Citrongul ørebæger R Urørt skov 

Klokke-rørhat R Nåleskov 

61 

SGR 

9% 

SKF 

3% 

ANÅ 

6% 

DGR 

1% 

LÆR 

4% 

NGR 

1%


I Grønholt Vang er der udlagt store arealer under Naturskovsstrategien. Der findes mindre områder med lysåbne 

naturtyper, hvoraf vådområder i form af mose og eng udgør størsteparten. Skoven består af 70 % løvtræ, 

hvor bøg og eg er dominerende. Rødgran er den dominerende nåletræart, efterfulgt af sitkagran. Der er i 

området fundet flere sjældne arter, heraf enkelte rødlistede svampearter. 


Mulighederne for at forbedre vilkårene for biodiversiteten er ikke ens på hele arealet. Nordvest for jernbanen 

er andelen af både nuværende og tidligere vådområder således begrænsede. Til gengæld findes der betydelige 

mængder af løvtræ i store dimensioner. Det gælder både for eg og bøg. Hermed er der mulighed for, hvis 

disse træer bevares, at der i løbet af en kortere årrække vil være dødt ved i store dimensioner tilgængelig. 

Syd for jernbanen er jordbunden væsentlig mere fugtig. Det fremgår også af den større dræningsintensitet, 

der forekommer her. I dette område er der mulighed for at skabe mere naturlige hydrologiske forhold i form 

af flere vådbundsområder ved at lukke en del af de eksisterende grøfter. Samtidig giver sådanne tiltag mulighed 

for at skabe flere og som minimum bevare de nuværende åbne våde naturtyper. En trussel mod dette er 

naturlig tilgroning. Der kan dermed argumenteres for, at den naturlige tilgroning i blandt andet Lygtemose 

og tilknyttede enge bør begrænses, så visse dele af dette område holdes fri for træbevoksning – blandt andet 

de områder, hvor der sker aktiv tørveopbygning. Dette kunne for eksempel ske ved at genoptage tidligere 

tiders afgræsning. Yderligere bemærkes det, at de fugtige jordbundsforhold i Lygtemose og på de tilstødende 

arealer giver mulighed for etablering af et ganske stort ugeneret (bortset fra jernbanen) moseområde inde i 

skoven. 

4.21 Grønholt Hegn 

Grønholt Hegn ligger lidt øst for Hillerød. Skoven er i alt 275 ha stor og afskåret fra Store Dyrehave med 

nogle få hundrede meter (Skov- og Naturstyrelsen, 2003; Jessen og Buchwald, 1997). 

4.21.1 Status 




I skovens sydlige del er en gammel bøgebevoksning på omkring 3 ha lagt urørt (Skov- og Naturstyrelsen, 

2003). 


I Grønholt Hegn findes en enkelt bevoksning, der er registreret som naturskov. Det drejer sig om en ca. 1,6 

ha stor gammel bøgebevoksning. Den klassificeres som IIb (Møller, 1988). 

62


I Grønholt Hegn er 8 % lysåbne naturtyper. 

Fordelingen af disse er angivet i 

Figur 4.46. 


Hovedparten af de lysåbne naturtyper 

består af vådområder, hvor især mose 

dækker betydelige områder, jf. Figur 

4.46. Samlet er der i Grønholt Hegn 14,3 

ha, der kan betegnes som vådområde. 

Figur 4.46 Lysåbne naturtyper i Grønholt 

Hegn. 


Løv-nål-fordelingen i Grønholt Hegn er 

på 68-32 – med mest løv. Af løvtræet 

dominerer bøg med 59 %. Egen udgør 23 

%. Resten fordeles stort set til birk, ær 

og ask. 

Figur 4.47 Løvtræ i Grønholt Hegn. 

For nåletræets vedkommende er rødgran 

altdominerende med 91 % af nåletræsarealet. 

Sitka og grandis optager hver 3 

%, jf. Figur 4.48. 

Figur 4.48 Nåletræ i Grønholt Hegn. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Grønholt Hegn 


AGE 

15% 

VEJ 

22% 

SLE 

1% 

ENG 

5% 

SØ 

3% 

Fordeling af løvtræarter i Grønholt Hegn 


REL 

2% ASK 

REG ÆR 4% 

BIR 

EG 

23% 

0% 5% 

7% 

RGR 

91% 

BØG 

59% 

MOS 

54% 

Fordelingen af nåletræarealer i Grønholt Hegn 


SGR 

3% 

LÆR 

0% 

AGR 

3% 

NGR 

1% 

NOB 

2% 


Karplanter 

I Skov- og Naturstyrelsen (2003) er angivet en række karplanter. I området er der registreret en enkelt sjælden 

art, se Tabel 4.34. 

63

Tabel 4.34 Sjældne karplanter registreret i Grønholt Hegn ved Skov- og Naturstyrelsen (2003). 


Gul Star Carex flava 

Laver 


Her er der fundet enkelte sjældne arter på digerne omkring Grønholt Hegn (Hovedstadsrådet, 1989b). 

Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Grønholt Hegn i 1997 (Foreningen 

til Svampekundskabens Fremme, 2004). Der er ikke registreret nogen rød- eller gullistede svampe. 


Tabel 4.35 I tabellen ses en række rød- og gullistede arter for området inden for forskellige plantegrupper. Oplysninger 

om de rød- og gullistede arters tilstedeværelse i området samt nomenklatur stammer fra Skov- og Naturstyrelsen (2003) 

og Hovedstadsrådet (1989b). 

Navn Rød- og 

Karplanter 

gulliste- 

kategori 

Levested 

Gul Star V Naturligt middel næringsrige moser, naturligt næringsrige moder, naturligt næringsrige enge 

Laver 

Grå Hulskivelav V Granitsten 

Lecanora orosthea R Granitsten 

Porpidia cinereoatra X Granitsten 


Der er udlagt et mindre areal under Naturskovsstrategien, og der er tilsvarende registreret et mindre areal 

som gammel naturskov. Hovedparten af de lysåbne naturtyper i skoven består af vådområder, særligt moser. 

Løvtræet dominerer med 68 % og heraf er bøg og eg de væsentligste træarter. Nåletræet domineres altovervejende 

af rødgran. Der er registreret enkelte rød- og gullistede arter i skoven. Heraf er flere laver, der er 

tilknyttet digerne omkring skoven. 


I Grønholt Hegn er der kun, som ovenfor nævnt, relativt begrænsede biologiske værdier i dag. Potentialerne i 

skoven knytter sig primært til skovens betydelige areal og kompakte form. Dette gør vandstandsændrende 

aktiviteter umiddelbart mulige. I Grønholt Hegn er der således et betydeligt potentiale for at øge vandindholdet 

ved at lukke en del af det ganske omfattende grøftesystem. Dette kunne ske med henblik på at genskabe 

en række mindre vådområder rundt om i skoven, men det bemærkes samtidig, at der i Grønholt Hegn tidligere 

har eksisteret enkelte ganske store moseområder. Det åbner muligheden for genskabelse af store ugenerede 

moseområder i for eksempel Lille og Store Staremose, Sletelts Tørvemose, Dyndet og Peder Ravns Tørvemose, 

ligesom skovens vestlige og nordvestlige del også indeholder betydelige potentielle vådområder. 

Dette kunne suppleres med etablering af afgræssede våde enge eller græsningsskov i den østlige del af skoven, 

hvor der tidligere har været agre og andre ubevoksede naturtyper, jf. sammenligningen mellem de nuværende 

skove og Videnskabernes Selskabs kort vist i kortbilagene. 

64

5 FREDERIKSBORG DISTRIKT 

På Frederiksborg distrikt indgår Maarum, Nødebo, Strøgårdsvang, Store Dyrehave, Arresødal, Asserbo og 

Nejlinge skovparter i søgeområdet for en nationalpark. 

5.1 Gribskov 

Gribskov udgør et areal på ca. 5.680 ha. Skoven består af Maarum Skov, Snevret, Nødebo Skov, Nødebo 

Holt, Stenholt Vang, Søskoven, Strøgårdsvang Skov, Gadevang Skov, Selskov og Mose i Gadevang. Gribskov 

ligger i bakket terræn med randmoræner og dødisprægede områder. Randmorænerne ses som nordsydgående 

bakkedrag. Jordbunden er overvejende smeltevandssand og -grus med et lille lerindhold. De 

nordøstlige og sydøstlige dele er mere lerede. Skoven har særdeles mange, både små og store våde lavninger. 

Mange præges dog af udgrøftning og tilplantning (Møller og Staun, 1998). 

5.1.1 Status 


Hele Esrum Sø og Gribskov med undtagelse af Stenholt Vang er udpeget under EF-Habitatdirektivet. Endvidere 

er Gribskov dog med undtagelse af Stenholt Vang og Snevret Skov udpeget under EF- 

Fuglebeskyttelsesdirektiv. Under habitatdirektivet er der i alt udpeget 6.042 ha på land og 1.886 ha i forbindelse 

med Esrum Sø. Under fuglebeskyttelsesdirektivet er der udpeget 6.133 ha. I Figur 5.1 og Figur 5.2 ses 

en række kort, der viser udpegningen under henholdsvis habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet. 

65 

Figur 5.1 Oversigtskort. 

Kortet til venstre viser 

udpegningen af Gribskov 

under habitatdirektivet. 

Kortet til højre 

viser udpegningen af 

Esrum Sø og Snevret 

Skov ligeledes under 

habitatdirektivet. (Skov- 

og Naturstyrelsen, 

2004).

Figur 5.2 Kortet viser udpegningen af Gribskov under fuglebeskyttelsesdirektivet 

(Skov- og Naturstyrelsen, 2004). 

I Tekstboks 5.1 ses hvilke naturtyper 

og arter i Gribskov og Esrum Sø, der er angivet som udpegningsgrund- 

lag 

i henhold til habitatdirektivet. Endvidere er det vist hvilke fuglearter i Gribskov, der betinger udpegning 

til 

fuglebeskyttelsesområde. 

Naturtyper i Gribskov og Esrum Sø i henhold til EF-Habitatdirektivet 

• Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks (3150). 

• Brunvandede søer og vandhuller, (3160). 

• Vandløb med vandplanter, (3260). 

• Tørre dværgbusksamfund (heder), (4030). 

• Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (Vigtige orkidélokaliteter) (6210). 

• Tidvis våd eng på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop (6410) 

• Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, (6430). 

• Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand, (7140). 

• * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, (7220). 

• Rigkær, (7230). 






*Særligt prioriteret naturtype. 

Arter i Gribskov i henhold til EF-Habitatdirektivet 

• Sumpvindelsnegl 

• Skæv vindelsnegl 

• Bæklampret 

• Flodlampret 

• Stor vandsalamander 

• Grøn buxbaumia 

66

• Stor kærguldsmed 

Arter i Gribskov 

i henhold til EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet 

• Hvepsevåge 

• Sortspætte 

Tekstboks 5.1 Arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af Gribskov som henholdsvis habitatområde og 

fuglebeskyttelsesområde. 

I parentes er angivet naturtypens og artens NATURA-2000-kode (Skov- og Naturstyrelsen, 

2004; 

Frederiksborg Amt, 2004b). 

Ifølge Skov- og Naturstyrelsen (2001) er naturtyperne i Gribskov velbevaret med en meget god bevaringssta- 

tus. 


I Gribskov er der udlagt større sammenhængende arealer under Naturskovsstrategien. 

Arealerne udgør til- 

sammen 

over 1.100 ha. Dette betyder, at cirka 20 % af Gribskov er udlagt i henhold til strategien (Skov- og 

Naturstyrelsen, 1997; Jessen og 

Buchwald, 1997). Arealerne udgøres af: 

• Område langs Esrum Sø. 

• Område i den centrale og sydlige del af Gribskov. 

• Område i Trustrup Skov og Harager Hegn. 

• Område i Esbønderup Skov og den nordlige del af Ostrup Skov. 

Hovedparten af disse område er udlagt til plukhugst (cirka 696 ha) eller til urørt skov (cirka 417 ha), og en- 

kelte mindre områder er udlagt til græsningsskov (cirka 

50 ha) (Wilhjelmudvalget, 2001). 


I alt findes 85,9 ha, der er registreret som gammel naturskov. Heraf er 62 ha klassificeret som IIb, 13,1 ha 

som IIa og 10,8 ha som I (Møller, 1988). 

5.1.1.4 Andel lysåbne naturtyper 

Andelen af det totale skovareal, som ikke er træbevokset, udgør i dag 10 %, i alt 543 ha. I Tabel 5.3 er der 

vist et diagram, der illustrerer, hvordan de naturmæssigt vigtige lysåbne biotoper er fordelt i Gribskov. De 

udgør i alt 467 ha. Det ses, at veje udgør 21 % – i alt 97 ha – og således en væsentlig andel af de lysåbne 

områder i skovene. De mest interessante områder i et biodiversitetsperspektiv er næppe selve vejene, men 

nærmere de lysåbne biotoper, der opstår langs 

vejen. Den arealmæssige udbredelse af de biotoper, der påvir- 

kes af variation i lys og næringsstoffer langs 

vejene, må antages at have mindst lige så stor udbredelse som 

selve vejarealet, om ikke større. Vejkanternesforvaltning 

kan derfor være af stor 

betydning 

for de lystilknyttede arter i sko- Fordelingen af lysåbne biotoper i 

ven. 

Gribskov 

Areal med lysåbne biotoper i alt 467 ha 

Figur 5.3 Diagrammet viser den procentuelle 

fordeling af lysåbne arealer i Gribskov. Esrum 

Sø, der dækker et areal på 1.724 ha, er ikke 

indregnet i arealstatistikken. 

67 

SØ 

7% 

VEJ 

21% 

AGE 

8% 

UKU 

1% 

ENG 

14% 

SLE PUB 

4% 2% 

ORE 

12% 

MOS 

31%


Af Tabel 5.3 ses, at mosearealet udgør 31 % 

af de lysåbne biotoper, hvilket svarer til 150 

ha. På kortet i Figur 5.4 ses moserne således 

at være den mest udbredte vådområdetype i 

Gribskov 13 . Endvidere ses, at engene primært 

er lokaliseret langs veje og i yderkanterne 

af skoven. 

De lysåbne engarealer dækker både over 

græssede arealer og arealer, hvor der foretages 

høslæt. På Strøgårdsvang Skovpart findes 

således flere gamle enge, som i århundreder 

har været brugt til høslæt for de bønder, 

der boede i og omkring skoven. På de 

slåede og græssede arealer synes forholdene 

for den biologiske mangfoldighed flere steder 

at være særligt gunstige. 

Figur 5.4 På kortet ses de nuværende vådområder 

i Gribskov. 


De løvtræsbevoksede arealer udgør 56 % af 

det bevoksede areal i Gribskov. Af dette 

udgør bøg 59 % og dermed hovedparten. Eg 

er den næstmest betydende løvtræart og udgør 

25 % af det løvtræsbevoksede areal. 

Gribskov 

Nuværende vådområder 

Sø 

Mose 

Eng 

Arealer med birk og el udgør henholdsvis 7 % og 3 %, og desuden findes mindre arealer med ær 3 %, ask 2 

% og rødeg 1 %. 

Andre løvtræarter som avnbøg, kirsebær, 

poppel, lind og driftsklassen andet løv 

udgør tilsammen mindre end 0,1 %, og er 

derfor ikke repræsenteret i Figur 5.5, der 

illustrerer træartsfordelingen for løvtræsarealerne 

i Gribskov. 

Figur 5.5 Fordelingen af de forskellige 

løvtræarter i Gribskov. 

Fordeling af løvtræarter i Gribskov 

Løvtræareal i alt 2837 ha 

13 De viste vådområdetyper følger arealanvendelseskoderne i bevoksningslisten fra 2001. Data, der ligger til grund for kortet, er fra 

bevoksningslisten fra 1991. 

68 

BØG 

59% 

BIR 

7% 

ASK 

2% 

ÆR 

3% 

REG 

1% 

EL 

3% 

EG 

25%

Nåletræsarealet dækker 44 % af det bevoksede areal i Gribskov. Dette udgøres altovervejende af rødgran (93 

%), mens mindre andele udgøres af lærk 3 %, sitkagran 1 %, skovfyr 1 %, douglasgran 1 % og nordmannsgran 

1 %. 

Der findes mindre arealer med almindelig 

ædelgran, contortafyr, cypres, fransk 

bjergfyr, grandis, nobilis, omorika, skarntydegran, 

thuja og veitchs ædelgran, der 

her er slået sammen i driftsklassen andet 

nål og samlet udgør 1 %. Fordelingen af 

nåletræ er illustreret i Figur 5.6. 

Figur 5.6 Fordelingen af de forskellige nåletræarter 

i Gribskov. 

Fordelingen af nåletræarter i Gribskov 

Nåletræareal i alt 2081 ha 

NGR 

1% LÆR 

3% 


Karplanter 

Ved Atlas Flora Danica-undersøgelsen er der gennemført en større registrering af floraen i Gribskov i tidsperioden 

1991 – 1996. Endvidere er der registreret data for karplantefloraen i Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. 

I Gribskov findes en betydelig mængde relativt sjældne arter, se Tabel 5.1. Arterne synes at 

være jævnt fordelt over skoven, dog ses større koncentrationer omkring Tinghus Plantage i Esbønderup 

Skov, ved Buresø Mose i Ostrup Skov, ved Gadevang Skov og ved Stenholt Indelukke og Piber Vang i Nødebo 

Skov (Grønning og Rytter, 2002). 

Tabel 5.1 Sjældne karplanter registreret i Gribskov ved Atlas Flora Danica (2002) og ved Frederiksborg Amt (2004a). 


Druemunke Actaea spicata Stivhåret Borst Leontodon hispidus 

Glansbladet Løvefod Alchemilla gracilis Dunet Gedeblad Lonicera xylosteum 

Rosmarinlyng Andromeda polifolia Femradet Ulvefod Lycopodium annotinum 

Kambregne Blechnum spicant Alm. Ulvefod Lycopodium clavatum 

Smalbladet Vandstjerne Caliitriche hamulata Cypresulvefod Lycopodium tristachyum 

Kærmysse Calla palustris Lund-Fredløs Lysimachia nemorum 

Tue-Star Carex caespitosa Strudsvinge Matteuccia struthiopteris 

Vår-Star Carex caryophyllea Alm. Snylterod Monotropa hypopitys var. Hypopi 

Forlænget Star Carex elongata Mose Pors Myrica gale 

Tråd-Star Carex lasiocarpa Stor Najade Najas marina 

Dynd-Star Carex limosa Rederod Neottia nidus-avis 

Tykakset Star Carex riparia Billebo-Klaseskærm Oenanthe aquatica 

Skov-Springklap Cardamine flexuosa Liden Fugleklo Ornithopus perpusillus 

Klatrende Lærkespore Ceratocapnos claviculata Ensidig vintergrøn Orthilla secunda 

Liden Steffensurt Circaea alpina Liden Pileurt Persicaria minor 

Spidsbladet Steffensurt Circaea x intermedia Skov-Gøgelilje Platanthera chloranta 

Hønsebær Cornus suecica Butbladet vandaks Potamogeton obtusifolius 

Hulrodet Lærkespore Corydalis cava Hjertebladet vandaks Potamogeton perfoliatus 

Nælde-Silke Cuscuta europaea Spinkel vandaks Potamogeton pusillus 

Skov-Hundegræs Dactylis glomerata ssp. lobata Fladkravet kodriver Primula elatior 

Kødfarvet Gøgeurt Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata Liden Vintergrøn Pyrola minor 

Hvidgul Gøgeurt Dactylorhiza incarnata Hvid Næbfrø Rhynchospora alba 

Maj-Gøgeurt dactylorhiza majalis Vandpeberrod Rorippa amphibia 

Tandrod Dentaria bulbifera Æble-Rose Rosa Rubiginosa 

Liden Soldug Drosera intermedia Multebær Rubus chamaemorus 

Guldskæl-Mangeløv Dryopteris affinis Rubus lindebergii Rubus lindebergii 

Butfinnet Mangeløv Dryopteris cristata Fruebær Rubus saxatilis 

Finbladet Mangeløv Dryopteris expansa Blomstersiv Scheuchzeria palustris 

Nåle-Sumpstrå Eleocharis acicularis Vand-Brunrod ssp. umbrosa Scrophularia umbrosa ssp. umbro 

Skov-Hullæbe Epipactis helleborine var. hell Skov-Fuglegræs Stellaria neglecta 

Vinge-Pileurt Fallopia dumetorum Mælkebøtte sect. Borea Taraxacum sect. Borea 

Liden Guldstjerne Gagea minima Mælkebøtte sect. Naevosa Taraxacum sect. Naevosa 

Blå Anemone Hepatica nobilis Bjerg-Mangeløv Thelypteris limbosperma 

Lancetbladet Høgeurt Hieracium lactucella Kær-Mangeløv Thelypteris palustris 

Rank Høgeurt Hieracium sect. Rigida Småbladet Lind Tilia cordata 

69 

DGR 

1% 

RGR 

92% 

ANÅ 

1% 

SKF 

1% 

SGR 

1%

Otteradet Ulvefod Huperzia selago Engblomme Trollius europaeus 

Dværg-Perikon Hypericum humifusum Slank blærerod Utricularia australis 

Kristtorn Ilex aquifolium Almindelig Blærerod Utricularia vulgaris coll. 

Tråd-Siv Juncus filiformis Tvebo Bladrian Valeriana dioica 

Børste-Siv Juncus squarrosus Bjerg-Ærenpris Veronica montana 

Guldnælde Lamiastrum galeobdolon Kratvikke Vicia dumentorum 

Flere af de sjældne arter er rødlistede. De rødlistede karplanter er vist i Tabel 5.2. 

Laver 

Siden fredningen af Maglemose i 1911 er der gennemført en række undersøgelser. I 1993 blev en liste over 

lavvegetationen i mosen forsøgt opstillet. Ved denne undersøgelse konstateredes en forarmning af lavfloraen 

i forhold til tidligere undersøgelse. Denne forarmning tilskrives primært tilgroning med nåletræ, faldende 

luftfugtighed og kvælstoftdeposition (Johansen et al., 1995). På lokaliteten blev der fundet flere rødlistede 

arter, og lokaliteten vurderes på trods af forarmningen stadig at være en vigtig lavlokalitet. 

I 1975 er der foretaget en undersøgelse af lavfloraen ved Fruebjerg i det sydlige Gribskov (Rose, 1975). Også 

på denne lokalitet optræder der flere rødlistede arter, og endvidere findes en række arter, der ifølge Søchting 

(1992) indikerer gammel skov. 

I forbindelse med overvågning af lav i danske naturskove blev der i 1996 udgivet en rapport omkring forekomster 

af den meget sjældne lungelav. Estimater for denne lavarts udbredelse i Danmark siger, at den kun 

findes på 200 – 300 træer. I Nødebo Holt i Gribskov er arten fundet på et enkelt træ. I rapporten konkluderes 

det, at arten hovedsagelig er gået tilbage på grund af tiltagende luftforurening og som følge af skovtekniske 

forhold som dræning og etablering af højstammede, ensaldrende bestande med god gennemluftning og dermed 

udtørring og forureningsbelastning til følge (Christensen og Søchting, 1996). 


Her er der fundet flere sjældne arter i Gribskov (Hovedstadsrådet, 1989b). 

Ifølge Alstrup (2004) er der for et par år siden fundet almindelig slørkantlav ved Store Gribsø. Ifølge Hørnell 

et al. (2004) er der i Gribskov i de seneste år fundet gulgrøn skållav. 

Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Gribskov fra 1890 til 2001 

(Foreningen til Svampekundskabens Fremme, 2004). Listen giver et indtryk af den store diversitet, der findes 

inden for svampene i Gribskov. I Tabel 5.2 er de rød- og gullistede svampe fra denne liste, der er fundet efter 

1990, vist. 

Insekter 

I 1989 udgav Hovedstadsrådet en rapport over insektlokaliteter. Det beskrives, at Gribskovs størrelse og 

beliggenhed i et område med lave vintertemperaturer og overvejende næringsfattig jordbund har givet gode 

livsbetingelser for en række insektarter. I denne opgørelse beskrives smældere, træbukke, klannere, hjortebiller, 

skøjteløbertæger, vandkalve, guldsmede, løbebiller og småsommerfugle. Der er dog tale om sporadiske 

registreringer (Hovedstadsrådet, 1989a). 

Stoltze (1994) har oplyst fund af dagsommerfugle i Gribskov. I Tabel 5.2 ses, hvilke rødlistede arter der er 

fundet efter 1990. Stadel (2004) har oplyst forskellige sommerfugle meldt til Lepidopterologisk Forening. 

I Gribskov er flere lokaliteter for smældere undersøgt. Af løvskovsområder med entomologisk værdi nævnes 

vådbundsskoven i Stenholt Vang i syd, gamle løvtræer langs Esrum Sø i Krogdalsvang, Storkevang ved 

Storkevadshus og Rostgårds plantage i Esrum Lund. Gribskov er således en vigtigt lokalitet for smældere, og 

der findes flere rød- og gullistede arter. 

70

Holmen (2002) og Holmen (2004) har oplyst en række rødlistede insektarter for Gribskov. 


På baggrund af Frederiksborg Amts naturtyperegistreringer er der indsamlet sporadiske data omkring forekomst 

af ferskvandsfisk i Gribskov. I Tabel 5.2 ses de rød- og gullistede arter, der er fundet i denne forbindelse. 



og krybdyr i Gribskov. I Tabel 5.2 ses de rød- og gullistede arter, der er fundet i denne forbindelse. 

Fugle 

I forbindelse med udarbejdelsen af et fugleatlas for hele Danmark blev der i Gribskov i årene 1993 – 94 indsamlet 

data om fuglelivet (Olesen, 1997). Endvidere er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk Forenings 

Lokalitetsregistrering fundet en række arter (Dansk Ornitologisk Forening, 1999). Gribskov er en rig skovfuglelokalitet 

af regional betydning. Her findes ynglende sortspætte, svaleklire, skovsneppe, hvinand, huldue, 

rødrygget tornskade og vendehals. Desuden findes en række rovfugle som musvåge, duehøg, hvepsevåge og 

fiskeørn. Rovfuglene overvåges løbende af den såkaldte rovfuglegruppe. Endelig findes flere hulrugende 

fugle som rødstjert, broget fluesnapper, spætmejse, skovsanger samt kernebider. 

Esrum Sø er af regional betydning for vandfugle året rundt. Her findes en pæn bestand af toppet lappedykker, 

gråand, blishøne samt hvinand. I Møllekrogen mod syd findes et varieret og righoldigt fugleliv. Her er 

mange ynglende og rastende fugle, bl.a. sumpsangere, ande- og vadefugle, toppet lappedykker, skarver, ynglende 

taffel-, trold-, hvin-, ske- og gråand, vibe, dobbeltbekkasin, hættemåge og vandrikse. Bjergvipstjert har 

ynglet (Dansk Ornitologisk Forening, 1999). 

I Tabel 5.2 vises de rød- og gullistede arter, der er fundet i Gribskov gennem de forskellige registreringer. 

Arter registreret for Esrum Sø er ikke medtaget. 

Pattedyr 

I Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase findes oplysninger omkring forekomst af forskellige arter af 

flagermus. 

Andre 

Holmen (2002) og Holmen (2004) oplyser forekomst af forskellige rød- og gullistede arter inden for andre 

grupper. 


På baggrund af ovenstående beskrevne undersøgelser er det muligt at opstille en tabel over rød- og gullistede 

arter inden for forskellige plante- og dyregrupper i Gribskov, se Tabel 5.2. 

Tabel 5.2 I tabellen ses en række rød- og gullistede arter for Gribskov inden for forskellige plante- og dyregrupper. 

Der skal gøres opmærksom på, at der er stor variation i, hvornår de enkelte registreringer inden for de forskellige 

grupper er foretaget. Markeringen Ex* er anvendt, hvor arten er forsvundet, men har en eller flere gange ynglet eller 

gjort yngleforsøg. Oplysninger om de rød- og gullistede arters tilstedeværelse i Gribskov samt nomenklatur stammer 

fra Atlas Flora Danica (2002); Frederiksborg Amt (2004a); Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2004); Rose 

(1975); Johansen et al. (1995); Christensen og Søchting (1996); Søchting og Alstrup, (2002); Hørnell et al. (2004); 

Olesen (1997); Petersen (2002); Martin (1989); Holmen (2002); Holmen (2004); Stoltze (1994); Hovedstadsrådet 

(1989a); Hovedstadsrådet (1989b) og Stadel (2004). For smældere er der tilføjet foretrukket næringssubstrat efter 

Martin (1992). 

Navn Rød- og 

gulliste- 

Levested 

71

Karplanter 

kategori 

Stor najade E Havet, naturligt middel næringsrige søer 

Bjerg-mangeløv V Løvskov, gammel skov 

Blomstersiv V Næringsfattige moser 

Cypresulvefod V Heder 

Kratvikke V Skovbryn og skovlysninger 

Guldskæl-mangeløv R Løvskov, gammel skov 

Otteradet ulvefod R Heder, naturligt næringsfattige moser, overdrev, løvskov, nåleskov 


Multebær R Højmoser, næringsfattige moser 

Svampe 

Firfliget stjernebold E Nåleskov 

Rosa fedtporesvamp V Gammel skov 

Ensfarvet labyrintsvamp V Urørt skov 

Nordlig kødporesvamp V Nåleskov 

Snoet fladhat V Nåleskov 

Helvella confusa V Urørt skov 

Pindsvinepigsvamp V Gammel skov 

Bæltet korkpigsvamp V Nåleskov, løvskov 

Lærke-mælkehat V Nåleskov 

Grøn jordtunge V Urørt skov 

Vellugtende læderpigsvamp V Skov 

Russula helodes V Nåleskov 


Kornet skørhat V Urørt skov 

Kølleguldgaffel R Løvskov 

Køllestokket keglehat R Skov 

Cordyceps bifusispora R Skov 

Cortinarius talus R Løvskov 


Sorthvid foldhat R Urørt skov 


Melanogaster tuberiformis R Løvskov 

Stor spidshat R Løvskov 

Lamelrørhat R Løvskov 

Citrongul ørebæger R Urørt skov 

Pleurotus cornucopiae R Urørt skov 

Bleg skærmhat R Urørt skov 

Skygge-skærmhat R Urørt skov 

Nordisk fladhat R Nåleskov 

Bævretunge R Skov, byer 

Klokkerørhat R Nåleskov 


Brunskællet slørhat X Urørt skov 



Blåbladet rødblad X Overdrev 

Kobberrød lakporesvamp X Løvskov, parklandskaber, alléer og fritstående træer 


Koralpigsvamp X Gammel skov 

Spidspuklet vokshat X Overdrev 

Sortdugget vokshat X Overdrev 




Pilfinger X Moser, løvskov 

Halsbånd-mælkehat X Urørt skov 

Nordisk mælkehat X Sumpskov 


Kødfarvet troldhat X Urørt skov, overdrev 

Klidhat X Skov 

72

Laver 

Konfettilav E Alléer og fritstående træer, gammel skov 

Liden kernelav E Løvskov 

Gulgrøn skållav E Gammel skov 

Brunfrugtet tensporelav V Løvskov 

Citrongul knappenålslav V Skov, vandområder 

Skov-knappenålslav V Nåleskov 

Dværg-bægerlav V Gammel skov 

Bark-hulfrugtlav V Gammel skov 

Grå dugskivelav V Gammel skov 

Rødbrun kantskivelav V Løvskov 

Rødbrun gammelskovslav V Gammel skov 

Gul prikvortelav V Løvskov 

Ru prikvortelav V Løvskov 

Glinsende kernelav V Løvskov 

Forskelligfarvet skurvelav V Løvskov 

Almindelig skæglav V Nåleskov, løvskov 

Almindelig lungelav V Gammel skov 

Grå hulskivelav V Granitsten 

Grå trådkantlav R Løvskov, gammel skov 

Kliddet stolpelav R Alléer og fritstående træer 

Bøgens storsporelav R Skov, løvskov 

Micarea lutula R Granitsten 

Porpidia tuberculosa X Granitsten 

Hundeskjoldlav X Heder, skove 

Kruset Skjoldlav X Skove, heder 

Almindelig slørkantlav X Løvskov 

Guldsmede 

Østlig kærguldsmed Ex 

Naturligt næringsfattige søer, naturligt middel-næringsrige søer, vandhuller, naturligt middelnæringsrige 

moser, naturligt næringsfattige moser 

Vandhuller, naturligt middel-næringsrige moser, naturligt næringsfattige moser, naturligt middel- 

Stor kærguldsmed E 

næringsrige søer 

Kilepletmosaikguldsmed V Vandhuller, naturligt næringsrige søer, naturligt middel-næringsrige søer 

Månevandnymfe V Vandhuller, naturligt middel-næringsrige søer, naturligt næringsrige søer 

Højmosemosaikguldsmed 

Smældere 

R Vandhuller, naturligt næringsfattige moser, højmoser, naturligt næringsfattige søer 

Ampedus cardinalis V 

Løvskov, gammel skov, skovbryn, alléer og fritstående træer (eg, tykke stammer især hultræer, 

rødmuld, lyskrævende) 

Løvskov, gammel skov, skovbryn, alléer og fritstående træer (eg, tykke stammer især hultræer, 

Ampedus hjorti V 

rødmuld, lyskrævende) 

Sort skovsmælder V Løvskov, sumpskov (el, stubbe, brunmuld) 

Ampedus pomonae V Løvskov, sumpskov, højmoser (birk, stubbe, hvidmuld, lyskrævende) 

Løvskov, gammel skov, skovbryn, alléer og fritstående træer (bøg, tykke stammer især hultræer, 

Ampedus rufipennis V 

stubbe, lyskrævende) 

Rødskuldret smælder 

Vandkalve 

X Løvskov, gammel skov, skovbryn, alléer og fritstående træer (eg, tyndestammer/grene, lyst ved) 

Ilybius crassus Ex Vandhuller, naturligt næringsfattige moser 

Agabus wasastjernai E Naturligt næringsfattige moser, højmoser 

Lys skivevandkalv E Naturligt middel-næringsrige søer, naturligt næringsfattige søer, vandhuller, moser 

Colymbetes striatus V Naturligt middel-næringsrige søer, vandhuller, naturligt næringsfattige søer 

Hygrotus quinquelineatus R Naturligt næringsfattige søer, naturligt middel-næringsrige søer 

Andre biller 

Eremit E Løvskov, gammel skov, skovbryn, parklandskaber 

Globicornis emarginata 

(klanner) E Gammel skov 

Smal skyggeløber(løbebille) V Moser 

Acylophorus 

wagenschierberi (rovbille) V Naturligt næringsfattige moser, højmoser 

Sommerfugle 

73

Skovperlemorsommerfugl V Skovbryn og lysninger, overdrev 

Kejserkåbe V Skovbryn og lysninger 

Rødlig perlemorssommerfugl V Skovbryn og lysninger 

Engperlemorsommerfugl V Ferske enge, moser 


Violetrandet ildfugl V Overdrev, ferske enge, moser 

Ege-ordensbånd R Gammel skov 

Mose-harlekin X Højmoser 


Bæklampret X Havet, vandløb 

Flodlampret X Vandløb 

Padder og Krybdyr 



Spring Frø X Vandhuller, løvskov, agerland 

Grøn frø X Vandhuller, moser 

Skrubtudse X Vandhuller, naturligt næringsrige søer 




Fugle 

Nøddekrige Ex* Strandenge og sumpe, naturligt næringsrige søer, naturligt middel-næringsrige søer 

Stor tornskade E Heder, overdrev, nåleskov, skovbryn og skovlysninger 

Svaleklire V Moser, skove, naturligt middel-næringsrige søer, naturligt næringsrige søer 

Isfugl R Vandløb, naturligt næringsrige søer 

Hvinand R Vandområder, skovbryn og skovlysninger 

Vendehals R Overdrev, skovbryn og skovlysninger 

Pattedyr 

Brunflagermus V Skove, skovbryn, gammel skov 

Vandflagermus V Naturligt næringsfattige søer, vandområder, moser, naturligt næringsrige søer 

Andre 14 

Vinbjergsnegl R 

Skæv vindelsnegl V 

Sumpvindelsnegl V 


I Gribskov er der registreret en del arter på habitatdirektivets bilag II og IV. 

Tabel 5.3 Arter på habitatdirektivets bilag II og IV, registreret i Gribskov ved Frederiksborg Amt (2004a). 

Dansk navn 

EF-Habitat 

Grøn Buxbaumia Bilag II 

Brunflagermus Bilag IV 

Dværg Flagermus Bilag IV 

Stor Kærguldsmed Bilag II og Bilag IV 

Lys skivevandkalv Bilag IV 

Flodlampret Bilag II 

Bæklampret Bilag II 

Spring Frø Bilag IV 



Sumpvindelsnegl Bilag II 

Skæv Vindelsnegl Bilag II 

14 Oplysninger om snegle stammer fra den europæiske rødliste, hvorfor eksempelvis vinbjergsnegl, der ikke er specielt sjælden i 

Danmark, optræder på listen. 

74


Størsteparten af Gribskov er udpeget som både habitat- og fuglebeskyttelsesområde. Omkring 1/5 af skoven 

er udlagt under Naturskovsstrategien. Der er registreret flere arealer med gammel naturskov. Omkring 10 % 

af skoven udgøres af lysåbne områder. Heraf udgør mose og eng størsteparten. Løvtræ og nåletræ er omtrent 

lige fordelt i Gribskov. Bøg og eg er de mest dominerende løvtræarter. Rødgran er den langt mest anvendte 

nåletræart. Der er registreret mange sjældne arter i Gribskov, og heraf er et stort antal rød- og gullistede. 

Desuden findes en række arter fra habitatdirektivets bilag II og IV. 

Nationalt og europæisk set er Gribskov således et meget rigt og varieret skovområde, med forholdsvis store 

og sammenhængende arealer og forekomster af forskellige naturtyper. Området er særligt vigtigt for 

bevaring af skovog skovlysningstilknyttede fuglearter. Af særlig betydning er bestandene af hvepsevåge, 

sortspætte og rødrygget tornskade. Hvepsevåge er afhængig af en kombination af gammel løvskov og 

lysåbne områder. Sortspætte er afhængig af gamle og døde træer samt en god tilgang af artens hovedføde 

herkulesmyrer og røde skovmyrer. Rødrygget tornskade er sårbar overfor kraftig tilgroning af levestedet 


Esrum Sø er i langt mindre grad end øvrige danske søer udsat for eutrofiering. Modsat mange andre danske 

søer er kvælstof således den begrænsende faktor for primærproduktionen. Den væsentligste kilde til 

kvælstofforurening af søen er gennem nedbør (Skov- og Naturstyrelsen, 2004). 


Gribskov er som beskrevet et meget værdifuldt naturområde ikke mindst på grund af skovens store 

udstrækning. Der kan dog peges på en række uudnyttede potentialer. 

Der foregår græsning på en del mindre arealer i Gribskov, enkelte steder i form af skovgræsning. Græsning 

bør opretholdes på de nuværende græssede arealer, og der kan potentielt inddrages dele af de 

omkringliggende bevoksninger, så der kan opstå overgangsnaturtyper (økotoner) med spredt busk- og 

trævækst mellem de græssede og ikke græssede arealer. Figur 5.7 viser et af de græssede områder i 

Gribskov. 

Figur 5.7 I Stenholt Indelukke findes i dag flere store engarealer, der græsses. Ifølge Petersen (2002) er over 60 for- 

skellige 

fuglearter knyttet til dette område. Foto GLFoto - Stenholt Indelukke, Gribskov. 

På arealerne langs Esrum Sø, hvor der tidligere har været stutterivange, kan der flere steder stadig erkendes 

spor efter denne græsning. På disse arealer er der mulighed for, at der stadig findes biodiversitet knyttet til 

græsningsskov. Dette gælder særligt i forbindelse med arealet ved Dronningens Bøge i Pibervang. Der er 

således potentiale for at etablere et større sammenhængende græsningslandskab på de gamle stutterivange 

langs søen. For at opnå et højere græsningstryk generelt i skoven, kan det desuden 

overvejes at opelske en 

større bestand af kronvildt, der kan bidrage til at holde skoven mere lysåben. 

75

Fra naturens hånd har Gribskov været langt mere præget af vådområder, end det er tilfældet i dag. Ifølge 

Runes (1997) undersøgelser udgjorde moser i 1857 – 58 godt 20 % af skovens samlede areal 15 . I 1988 var 

dette tal kun cirka 3 %. Ud over en generel tilbagegang ses endvidere en forskydning mod mindre 

moseområder. Hvor moser, som var større end 5 ha, i 1857 – 58 udgjorde cirka 40 % af det samlede 

moseareal, udgjorde de i 1988 kun cirka 8 %. Tilbagegangen for vådområderne tilskrives først og fremmest 

den omfattende dræning, der har fundet sted i Gribskov, og endvidere menes træartsfordelingen i 

vandoplandet samt vandindvinding at have en betydning. Endelig beskrives også tilførsel af næringsstoffer 

som en mulig, men dog ikke afgørende forklaring på vådområdernes tilgroning (Rune, 1997). Der er således 

store potentialer for genskabelse af mere naturlige hydrologiske forhold i større sammenhængende områder i 

Gribskov. I syd omkring Stenholt Indelukke, umiddelbart nord for Stenholt Vang, i Strøgårdsvang Skov 

omkring Fruebjerg og nord herfor, i området omkring Store- og Lille Gribsø, i området omkring Buremose i 

Ostrup Skov og Maglemose i Nødebo Skov, i Trustrup Skov umiddelbart syd for Tinghus Plantage samt i 

Harager Hegn omkring Maglemose. Det kan dog diskuteres, hvor det er muligt og mest hensigtsmæssigt at 

genetablere større områder med en mere naturlig hydrologi. I området omkring Stenholt Indelukke findes 

mange kulturgræssede arealer, hvor særligt Odderdamsengene er af høj biologisk værdi. Tidligere har 

området været meget vådt, og det har muligvis været næsten dækket af vand på fugtige årstider. De 

eksisterende naturværdier kan derfor trues af en genopretning. Desuden gennemskæres området af en del 

større vejanlæg. Flere forhold taler derfor imod, at der kan og bør etableres naturlig hydrologi her. I 

Strøgårdsvang Skov er der ligeledes hensyn at tage til gamle driftsformer som høslæt og græsning, hvorfor 

dette område heller ikke er oplagt. Mere oplagte synes områderne i den centrale del af skoven omkring 

Store- og Lille Gribsø, samt området omkring Buremose og Maglemose. Disse vådområder er karakteristiske 

og værdifulde. Der er allerede udført forskellige genopretningstiltag, og der ses generelt en stor 

koncentration af vådområder i deres nærhed. Ligeledes vil der kunne etableres naturlige hydrologiske 

forhold i et større sammenhængende område. Hvilken effekt, en hævet vandstand i den centrale del af 

Gribskov vil have på vandtilførslen til de omgivende arealer, er vanskeligt at forudsige uden en nærmere 

analyse. Desuden gennemskærer Gribskovbanen området mellem Maglemose og Buremose, hvilket kan 

udgøre en barriere for genskabelsen af en mere naturlige hydrologiske forhold. I Harager Hegn ses også 

bevaret en del vådområder. Her vil en genskabelse af naturlig hydrologi dog med stor sandsynlighed påvirke 

skovens omgivende arealer, særligt syd for den store Maglemose, der ligger i overgangen mellem Harager 

Hegn og det tilstødende landbrugsland. Den samme overvejelse kan gøres om vådområderne i Trustrup Skov 

umiddelbart 

syd for Tinghus Plantage. 

Som beskrevet er der en stor andel af nåletræ i Gribskov. Der ligger et stort potentiale i at konvertere 

nåleskoven til løv. Umiddelbart bør nåleskoven dog stadig have en plads i Gribskov, da der findes en række 

arter tilknyttet denne. Nåleskoven bør dog ikke fremstå som ensaldrende monokulturer, men indgå i 

blandingsbevoksninger 

med løvtræ. Endvidere kan skovfyr i højere grad vælges på bekostning af rødgran. 

I 1999 blev der givet tilladelse til at reintroducere bæveren i Danmark. I forbindelse med dette blev tre 

områder undersøgt for muligheder og konsekvenser af udsætning af bævere. Et af de tre områder var 

Arresøoplandet, der indbefatter den vestlige del af Gribskov. Konklusion på undersøgelsen var, at 

Arresøoplandet er et velegnet levested for bæveren. I undersøgelsen estimeres det, at Arresøoplandet kan 

understøtte cirka 25 bæverfamilier 

t der 

vil være en ekstra gevinst, hvis bæveren søger ind i skoven og her fælder træer og bygger dæmninger i 

tilknytning til vådområder. 

16 . Heraf menes det, at området omkring Strødamreservatet kan udgøre 

levested for mindst to familier (Skov- og Naturstyrelsen, 1999). I udsætningsplanen var Strødamsområdet et 

af udsætningsområderne i forbindelse med reintroduktionen. Det vurderes, at bæveren, hvis den udsættes her, 

med tiden vil kunne etablere sig langs mindre vandløb og moseområder i Gribskov. Specielt nævnes 

Strøgårdsvang Skov, Tipperuprenden og Maglemose i Harager Hegn. Flere af vandløbene i de nævnte 

områder er så små, at bæveren her vil bygge dæmninger og forårsage oversvømmelser af skovarealer. Det 

menes, at bæverens aktiviteter vil højne den biologiske værdi af områderne. Endvidere bemærkes det, a 

15 Rune (1997, pp. 20) definerer moser som ”tørveproducerende ferskvandsmættede plantesamfund, uanset tykkelse på tørvelaget”. 

16 Ifølge Skov- og Naturstyrelsen (1999) består en bæverfamilie af 2 – 14 individer. 

76

5.2 Store Dyrehave 

Store Dyrehave, der udgør et areal på knap 1.088 ha, er beliggende sydøst for Hillerød. Store Dyrehave er 

præget af gruset og ret fattig jordbund med mange små vådområder (Møller og Staun, 1998). 

5.2.1 Status 




Der er udlagt flere arealer under Naturskovsstrategien i Store Dyrehave. Langs Hoppekilde Mose er knap 1 

ha af skovbrynet lagt urørt. Omkring Skovdam er omkring 2 ha gammel bøgeskov lagt urørt. Ved Teglgårdsmose 

er omkring 5 ha ellesump lagt urørt. Centralt i Store Dyrehave er to mindre områder med gammel 

bøg på tilsammen 1 ha lagt urørt. Endelig er der i den sydvestlige del udlagt godt 5 ha med 145 – 210 år 

gammel bøg til urørt skov (Jessen og Buchwald, 1997). 


I Store Dyrehave findes spredte bevoksninger, der betegnes som gammel naturskov. I alt ca. 7 ha. Heraf 

klassificeres de 3,6 ha som IIb, 2,7 ha som IIa og 0,7 ha som I (Møller, 1988). 


I Store Dyrehave er 7 % af arealet åbne 

naturtyper. Fordeling til anvendelse 

fremgår af Figur 5.8. Det noteres, at der 

findes en del vådområder. Derudover 

udgør vej en relativ stor andel. 


Som vist i Figur 5.8 er op mod halvdelen 

af de åbne områder i Store Dyrehave 

vådområder. Størstedelen består af mose, 

men der findes ligeledes en del sø- og 

engarealer. 

Figur 5.8 Lysåbne naturtyper i Store Dyrehave. 

AGE 

9% 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Store Dyrehave 


5.2.1.6 Træartsfordeling Fordeling af løvtræarter i Store Dyrehave 

I Store Dyrehave er 54 % af det bevok- 


sede areal løv. 46 % er nål. Løvtræets 

fordeling er præsenteret i Figur 5.9. Bøg 

dominerer blandt løvtræerne med 64 %. 

Eg ses at udgøre 23 %. Der er ligeledes 

et relativt stort areal med birk, idet den 

EG 

REG 

2% 

ÆR 

0% 

REL 

2% 

ALØ 

ASK 

0% 

3% 

BIR 

6% 

udgør 6 %. 

23% 

Figur 5.9 Løvtræ i Store Dyrehave. 

UKU 

10% 

77 

VEJ 

22% 

SLE 

13% 

SØ 

13% 

ENG 

9% 

BØG 

64% 

MOS 

24%

Nåletræsfordelingen i Store Dyrehave er 

vist i Figur 5.10. Det ses, at rødgran udgør 

87 %. Resten af nåletræsarealet fordeles 

til en række træarter, men især til 

lærk og nordmannsgran 

Figur 5.10 Nåletræ i Store Dyrehave. 


Karplanter 

Der er registreret sporadiske data for 

Fordelingen af nåletræarealer i Store Dyrehave 


SKF 

SGR 1% 

1% 

ANÅ 

AGR1% 

1% 

DGR 

2% 

LÆR 

3% 

NGR 

3% 

NOB 

1% 

karplantefloraen i Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. Desuden findes der registreringer af 

karplantefloraen i Jensen (2004). I Store Dyrehave findes en række lidt mere sjældne arter, jf. Tabel 5.4. 

Tabel 5.4 Sjældne karplanter registreret i Store Dyrehave ved Frederiksborg Amt (2004a) og Jensen (2004). 



Tue-star Carex caespitosa 


Skov-hullæbe Epipactis helleborine var. helleborine 

Femradet Ulvefod Lycopodium annotinum 


Otteradet Ulvefod Lycopodium selago 

Snylterod Monotropa hypopitys 

Blomstersiv Scheuchzeria palustris 

Laver 


Her er der fundet enkelte sjældne arter på det nordlige dige omkring Store Dyrehave (Hovedstadsrådet, 

1989b). 

Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i området fra 1957 til 2002 



Insekter 

Holmen (2004) har oplyst forekomst af en række rød- og gullistede arter inden for en række forskellige 

insektgrupper i Store Dyrehave. 

Fra Stadel (2004) findes oplysninger om sommerfugle i Store Dyrehave fra Atlasprojekt Danmarks 

Sommerfugle. 

I det nordvestlige skovhjørne af Store Dyrehave samt i det tilstødende Lille Hestehave-område står en del 

gamle bøge og enkelte ege. Mange af de gamle bøge er hule og er levested for flere sjældne og unikke 

billearter (Martin, 1989). I Tabel 5.5 ses de rød- og gullistede smælderarter, der er fundet i området 1950 – 

1988. 

78 

RGR 

87%


I Frederiksborg Amts naturtyperegistreringer og hos Jensen (2004) er der indsamlet sporadiske data omkring 

padder og krybdyr i Store Dyrehave. I Tabel 5.5 ses de rød- og gullistede arter, der er fundet i denne 

forbindelse. 

Fugle 

Store Dyrehave er en vigtig skovfuglelokalitet med bl.a. svaleklire, hvepsevåge, sortspætte og af og til 

vendehals (Dansk Ornitologisk Forening, 1999). Desuden yngler natuglen her (Jensen, 2004). 

Pattedyr 

Ifølge Jensen (2004) findes der flere flagermusarter i Store Dyrehave, hvoraf enkelte er rød- eller gullistede. 

Se Tabel 5.5. Desuden ses der skovmår. 




(2002); Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2004); Frederiksborg Amt (2004a); Holmen (2004); Dansk 

Ornitologisk Forening (1999); Martin (1989); Hovedstadsrådet (1989b); Stadel (2004) og Jensen (2004). For smældere 

er der tilføjet foretrukket næringssubstrat efter Martin (1992). 

Navn Rød- og 

gulliste- 

Levested 

kategori 

Karplanter 

Blomstersiv V Næringsfattige moser 

Otteradet ulvefod 

Laver 

R Heder, naturligt næringsfattige moser, overdrev, løvskov, nåleskov 

Pertusaria dealbescens R Granitsten 

Svampe 

Camarops tubulina E Gammel skov 

Olivenskive R Gammel skov 

Kanadisk snyltekølle R Skov 

Håret halvtrøffel R Urørt skov 

Gran-sneglehat R Nåleskov 

Kantet huesvamp R Skov 

Snyltende posesvamp R Urørt skov 


Blodplettet koralsvamp V Urørt skov 

Violetstokket parasolhat X Løvskov 

Krave-stjernebold X Urørt skov 


Hængerør X Urørt skov 



Klidhat X Skov 

Smældere 


Løvskov, gammel skov, skovbryn, alléer og fritstående træer (bøg, hule træer, voluminøse stammer, 

lyst ved) 


Athous mutilatus V 

smuld i hule træer) 


Procraerus tibialis V 

lyst ved) 

Gul skovsmælder 

Guldsmede 

X Løvskov, gammel skov, skovbryn, alléer og fritstående træer (bøg, voluminøse stammer, lyst ved 

Kildepletmosaikguldsmed V Vandhuller, naturligt næringsrige søer, naturligt middel-næringsrige søer 

79






Grøn frø X Vandhuller, moser 


Fugle 



Pattedyr 

Brunflagermus V Skove, gammel skov, skovbryn og skovlysninger 


Skovmår R Gammel skov, nåleskov, løvskov 


I Store Dyrehave er der registreret enkelte arter på habitatdirektivets bilag II og IV. 

Tabel 5.6 Arter på habitatdirektivets bilag II og IV, registreret i Store Dyrehave ved Jensen (2004). 

Dansk navn 

EF-Habitat 

Stor vandsalamander Bilag II og IV 

Dværg flagermus Bilag IV 


Skimmelflagermus Bilag IV 


Der er udlagt flere arealer under Naturskovsstrategien i Store Dyrehave. Desuden findes flere arealer, der er 

registreret som gammel naturskov. I skoven findes omkring 80 ha med lysåbne områder. Heraf udgør 

vådområder en betragtelig andel. Løv-nål-fordelingen er stort set lige. Af løvtræ er bøg og eg de 

dominerende træarter. Blandt nåletræet er rødgran den mest anvendte. Der er registreret en række sjældne 

arter i Store Dyrehave – heraf flere rød- og gullistede. Desuden er der enkelte arter, som er registreret på 

habitatdirektivets bilag II og IV. 


Som ovenfor beskrevet er der i Store Dyrehave en betydelig biologisk mangfoldighed, der skal tages hensyn 

til i forvaltningen af skoven. Det store antal beskyttelseskrævende arter kan dog også tilskrives, at skoven 

dækker et stort areal. En stor del af de rød- eller gullistede arter i Store Dyrehave lever i gamle træer og 

gammel skov eller i skovens vådområder. Derfor udgør disse biotoper et centralt element i vurderingen af 

potentialerne i Store Dyrehave. Med hensyn til sikring af gamle træer i skoven må overgang til naturnær drift 

i højere grad end tidligere sikre bevarelse af gamle træer til naturligt henfald og dermed også sikre, at der 

kontinuert findes dødt ved af løvtræ i store dimensioner. Det bemærkes, at udgangspunktet i Store Dyrehave 

er forholdsvist godt, da der jævnt fordelt over hele skoven findes mange bevoksninger – især af bøg, hvis 

alder er ganske høj. Udlæg af urørt dele af skoven vil yderligere forbedre mulighederne for de organismer, 

der er tilknyttet gamle træer og dødt ved. 

I forhold til tidligere er Store Dyrehave i dag kendetegnet ved at være en lukket skov med et begrænset udbud 

af lysåbne naturtyper samt dominans af ”mørke” træarter som rødgran og bøg. Dette anskueliggøres af 

Rune (1997), der finder, at vådområderne i 1857 – 58 udgjorde 21,4 % af skovens areal. Dette var ifølge 

samme i 1988 reduceret til 4,8 %, hvilket harmonerer med andelen af vådområder beregnet i nærværende 

rapport. I den sammenhæng bemærkes det, at den største reduktion er sket blandt de større mosearealer. Den 

80

højeste koncentrationen af vådbundsarealer findes i skovens sydvestlige samt i den nordøstlige del af skoven, 

jf. Rune (1997). I dag er de fleste af vådbundsarealerne i sydøst dog drænede og bevoksede. Det bemærkes 

dog, at en del af disse arealer kun i begrænset grad har karakter af sluttet skov, jf. for eksempel Rågårds Mose. 

På ovenstående baggrund udgør genskabelse af tidligere mosearealer derfor et stort potentiale i Store 

Dyrehave, sådan som det ses i for eksempel Maltemosen. 

Udover vådbundsområder og veje så ses Store Dyrehave at være fattig på lysåbne naturtyper. Der eksisterer 

derfor et biologisk potentiale i at øge mængden af sådanne naturtyper for eksempel i skovens centrale dele, 

hvor der i højere grad er tale om højbundsarealer med mulighed for etablering af skovgræsning eller indbringelse 

af mere lysgivende og nøjsomme træarter som eg og skovfyr til afløsning af den ustabile rødgran og i 

nogen grad bøgen. 

Endelig må størrelsen af Store Dyrehave og den begrænsede tilstedeværelse af bebyggelse samt gennemgående 

offentlige veje fremhæves som en mulighed for i de centrale dele af skoven at skabe forhold, der i mindre 

grad er kulturmæssigt påvirket. Dette vil fortrinsvist være essentielt for større pattedyr eller fugle. 

5.3 Præstevang 

Præstevang grænser op til den nordlige del af Store Dyrehave. Skoven udgør et areal på 101 ha. 

5.3.1 Status 




I Præstevang i nærheden af Brededam ligger to områder, der er lagt urørt. Begge er omkring 1 ha store og er 

bevokset med 180-årig bøg. I det sydlige hjørne af Præstevang er der udlagt et mindre område til plukhugst 

(Jessen og Buchwald, 1997). 


I Præstevang findes enkelte mindre bevoksninger på i alt 2,4 ha, der betegnes som naturskov. De klassificeres 

som IIb (Møller, 1988). 


12 % af Præstevang er åbne naturområder. 

Disse arealer er fordelt til anvendelse 

i Figur 5.11. Udover betydelige vådområder 

udgør slette og vej hver knap en 

fjerdedel af de åbne naturtyper. 


Som det fremgår af Figur 5.11 findes 

betydelige vådområder i Præstevang. 

Disse ses at bestå af sø og mose. 

Figur 5.11 Lysåbne naturtyper i Præstevang. 

81 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Præstevang 


SLE 

24% 

VEJ 

22% 

MOS 

14% 

SØ 

40%


I Præstevang er 95 % af det bevoksede 

areal løv. Kun 5 % er nål. Det nål, der 

findes i skoven, er næsten udelukkende 

lærk. Løvtræet i Præstevang fremgår af 

Figur 5.12. Knap halvdelen ses at være 

bøg. Derudover er der bemærkelsesværdigt 

meget ær (27 %). 

Figur 5.12 Løvtræ i Præstevang. 


Karplanter 

Der er registreret data for karplantefloraen 

i Frederiksborg Amts interne natur- 

Fordeling af løvtræarter i Præstevang 


typedatabase. Endvidere har Jensen (2004) lavet en optegnelse over floraen. I Præstevang er registreret enkelte 

lidt mere sjældne arter, se Tabel 5.7. 

Tabel 5.7 Sjældne karplanter registreret i Præstevang ved Frederiksborg Amt (2004a) og Jensen (2004). 



Glinsende vandaks Potamogeton lucens 

REL 

1% 

REG 

4% 

ÆR 

27% 

EG 

10% 

Fugle 

Ifølge Jensen (2004) findes der ynglende hulduer i Præstevang. 

Pattedyr 

I Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase findes oplysninger om forekomst af en række 

flagermusarter. Desuden har Johannisson (2004) oplyst forekomst af enkelte arter. 



Oplysninger om de rødlistede arters tilstedeværelse i området samt nomenklatur stammer fra Frederiksborg Amt 

(2004a); Johannisson (2004) og Jensen (2004). 

Navn Rød- og 

Karplanter 

gulliste- 

kategori 

Levested 


Pattedyr 

Brunflagermus V Skove, gammel skov, skovbryn og skovlysninger 

Troldflagermus V Skove, gammel skov, skovbryn og skovlysninger, byer 



I Præstevang er der registreret enkelte arter på habitatdirektivets bilag II og IV. 

82 

ASK 

6% 

BIR 

8% 

BØG 

44%

Tabel 5.9 Arter på habitatdirektivets bilag II og IV, registreret i Præstevang ved Frederiksborg Amt (2004a). 

Dansk navn EF-Habitat 

Dværgflagermus Bilag IV 


Troldflagermus Bilag IV 

Skimmelflagermus Bilag IV 


I Præstevang er der udlagt enkelte mindre arealer under Naturskovsstrategien, ligesom der findes mindre 

arealer registreret som gammel naturskov. Der findes flere åbne områder hvoraf sø, slette og mose er de 

væsentligste. Skoven består overvejende af løvtræ, og her er bøg og ær de dominerende træarter. Der er kun 

registreret få sjældne arter i skoven, og enkelte er rød- eller gullistede. Der er fundet flere flagermusarter, 

som er opført på habitatdirektivets bilag IV. 


Præstevang adskiller sig i nogen grad fra Store Dyrehave i kraft af dominansen af løvtræ. Derudover er 

Præstevang af relativt stor biologisk interesse på grund af søerne og de fugtige naturtyper i den østlige del af 

skoven. Der ligger et potentiale i yderligere forbedring på dette område gennem genskabelse af mere 

naturlige hydrologiske forhold ved lukning af de relativt få grøfter, som der er i denne del af skoven. 

Derudover er dele af Præstevang præget af gammel skov, der ved bevarelse af træer til naturligt henfald vil 

give en øget biologisk værdi ikke mindst for de udpegede flagermusarter, som netop er knyttet til gammel 

skov. Dette vil samtidig være til glæde for flere fugle og insektarter knyttet til gamle træer og dødt ved. 

Udlæg til urørt skov er således et oplagt potentiale, som allerede i nogen grad udnyttes. 

5.4 Lille Hestehave 

Lille Hestehave grænser op til den nordvestlige del af Store Dyrehave. Lille Hestehave er knap 42 ha stor. 

5.4.1 Status 




I Lille Hestehave er 29 ha udlagt under Naturskovsstrategien. Heraf er 14 ha udlagt til urørt skov, de 

resterende som plukhugst (Jessen og Buchwald, 1997). 


I Lille Hestehave findes flere naturskovsbevoksninger, i alt 15,7 ha. Særligt interessant er en ca. 5,5 ha. stor 

bevoksning med 235-årig bøg. Denne bevoksning klassificeres da også som I, de resterende som IIa (Møller, 

1988). 

83


Lille Hestehave kan betegnes som meget 

lysåben, idet 56 % af arealet er åbne 

naturtyper. Udover vådområderne udgør 

golfbane en betydelig del af de lysåbne 

områder, jf. Figur 5.13. 


Af Figur 5.13 ses, at betydelige områder 

af Lille Hestehave er vådområder i form 

af mose eller sø. 

Figur 5.13 Lysåbne naturtyper i Lille Hestehave. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Lille Hestehave 


5.4.1.6 Træartsfordeling Fordeling af løvtræarter i Lille Hestehave 

I Lille Hestehave er hele 97 % løvtræ. 

Kun 3 % er nål (lærk). Fordelingen af 


løvtræ fremgår af Figur 5.14. Bøg udgør 

64 %. Egen dækker 19 %. En relativt 

REL 

ASK 

2% BIR 

stor andel på 11 % er rødel. 

11% 

4% 

Figur 5.14 Løvtræ i Lille Hestehave. 

GOL 

42% 


Karplanter 

Der er registreret data for karplantefloraen i Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. I Lille Hestehave 

er registreret en enkelt lidt mere sjælden art, se Tabel 5.10. 

EG 

19% 

Tabel 5.10 Sjældne karplanter registreret i Lille Hestehave ved Frederiksborg Amt (2004a). 


Butbladet vandaks potamogeton obtusifolius 

Svampe 

Hos svampeforeningen er angivet et enkelt fund af en sjælden svampeart i Lille Hestehave. Fundet er sket i 

1993 og er vist i Tabel 5.5. 

Insekter 

I det nordvestlige skovhjørne af Store Dyrehave samt i det tilstødende Hestehave-område står en del gamle 

bøge og enkelte ege. Mange af de gamle bøge er hule og er levested for flere sjældne og unikke billearter 

(Martin, 1989). I Tabel 5.5 ses de rød- og gullistede smælderarter, der er fundet i området 1950 – 1988. 

I Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase findes oplysninger om forekomst af forskellige 

guldsmedearter. 

84 

MOS 

31% 

SØ 

27% 

BØG 

64%

Fugle 

Lille Hestehave er en god ynglelokalitet for hulrugere, bl.a. huldue og formentlig lille flagspætte. Desuden 

findes en allikekoloni. I søerne yngler lille- og gråstrubet lappedykker samt vandrikse (Dansk Ornitologisk 

Forening, 1999). 



Oplysninger om de rød- og gullistede arters tilstedeværelse i området samt nomenklatur stammer fra Foreningen til 

Svampekundskabens Fremme (2004); Frederiksborg Amt (2004a) og Martin (1989). For smældere er der tilføjet foretrukket 

næringssubstrat efter Martin (1992). 

Navn Rød- og 

Svampe 

gulliste- 

kategori 

Levested 

Blodplettet koralsvamp V Urørt skov 

Smældere 



lyst ved) 


Athous mutilatus V 

smuld i hule træer) 


Procraerus tibialis V 

lyst ved) 

Gul skovsmælder 

Guldsmede 

X Løvskov, gammel skov, skovbryn, alléer og fritstående træer (bøg, voluminøse stammer, lyst ved 

Kilepletmosaikguldsmed V Vandhuller, naturligt næringsrige søer, naturligt middel næringsrige søer 

Fugle 

Lille flagspætte R Løvskov, sumpskov 


Der er udlagt store arealer under Naturskovsstrategien i Lille Hestehave, og der findes flere arealer 

registreret som gammel naturskov. Over halvdelen af det samlede areal udgøres af lysåbne områder. Af dette 

udgør sø, mose og ikke mindst golfbanen de vigtigste. Skoven består overvejende af løvtræ, og her er bøg, eg 

og rødel de dominerende. Der er fundet enkelte sjældne arter, hvoraf flere er rød- eller gullistede. 


Lille Hestehave er en ganske interessant lokalitet i betragtning af dens begrænsede størrelse. Dette skyldes 

fortrinsvist forekomsten af stortdimensioneret træ eller dødt ved af bøg. Det bemærkes samtidig, at 

tilgængeligheden af stortdimensioneret dødt ved generelt er stor og må forventes at kunne vedblive med at 

være betragtelig, da flere bevoksninger for længst har passeret deres forstlige omdriftsalder. 

En yderligere kvalitet, der på sigt udgør et biologisk potentiale i Lille Hestehave, er den ringe grad af 

dræning. Af den grund er skoven også præget af vådområder og lysåbne biotoper, hvilket bør søges bevaret. 

Den største risiko for området er derfor naturlig tilgroning af først og fremmest moseområderne. Det 

konkluderes derfor, at der i Lille Hestehave – i modsætning til de fleste andre skove – hverken er et udtalt 

behov for sløjfning af grøfter eller et decideret træartsskifte. 

85

5.5 Tirsdagsskoven 

Tirsdagsskoven er beliggende vest for Hillerød. Skoven er kun 13,4 ha stor. 

5.5.1 Status 






Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov i Tirsdagsskoven. 


De åbne naturtyper i Tirsdagsskoven udgør 0,8 ha svarende til 6 % af skovens areal. 


I Tirsdagsskoven er der 0,5 ha eng. 


Tirsdagsskoven er en ren løvskov, der træartsmæssigt fuldstændig domineres af eg. 


Karplanter 

Der savnes botaniske oplysninger fra Tirsdagsskoven. 


Der er ikke registreret rød- eller gullistede arter i Tirsdagsskoven. 


Tirsdagsskoven består udelukkende af løvtræ, hvor eg er den dominerende art. Der findes således flere 

forholdsvis gamle ege. Der er ikke registreret rød- eller gullistede arter. 


De biologiske værdier i Tirsdagsskoven er forholdsvis begrænsede. Den egetræsdominerede skov udgør dog 

en mulighed for på lidt længere sigt at opnå en lys egeskov med naturmæssigt værdifulde elementer i 

underetagen eller i skovbunden. Ligeledes kan der i Tirsdagsskoven på meget langt sigt sikres rekruttering til 

puljen af dødt egeved i store dimensioner. 

5.6 Brøde Skov 

Brøde Skov er beliggende sydvest for Store Dyrehave. Skoven har et samlet areal på 179,9 ha. 

5.6.1 Status 



86


I Brøde Skov er to små områder, der tilsammen udgør ca. 1 ha, udlagt under strategien. Det ene område drives 

ved plukhugst. Det andet område er lagt urørt. Begge bevoksninger består af ca. 190-årig bøg (Jessen og 



I Brøde Skov findes en enkelt bevoksning, der er registreret som naturskov. Det drejer sig om en gammel 

bøgebevoksning på ca. 1 ha. Den klassificeres som IIb (Møller, 1988). 


De lysåbne naturområder udgør 5 % af 

Brøde Skov. Heraf udgør vejarealet 

halvdelen og agre en fjerdedel, jf. Figur 

5.15. 


1 % af Brøde Skov består af vådområder 

i form af mose eller eng, jf. Figur 5.15. 

Figur 5.15 Lysåbne naturtyper i Brøde Skov. 


Brøde Skov kan betegnes som løvskov, 

da 84 % af det bevoksede areal er dækket 

af løv. Løvtræsfordelingen, der er 

vist i Figur 5.16, fremhæver, at bøg er 

dominerende. Det noteres dog også, at 

eg, ær og ask hver især er betydende med 

mellem 9 og 16 % af arealet. 

Figur 

5.16 Løvtræ i Brøde Skov. 

Figur 

5.17 viser fordelingen af nåletræ i 

Brøde Skov til træarter. Heraf fremgår, 

at rødgran optager ¾ af arealet. Derudover 

bemærkes, at nordmannsgran og 

douglas spiller en rolle med hhv. 9 % og 

6 % af nåletræsarealet. 

Figur 

5.17 Nåletræ i Brøde Skov. 

VEJ 

50% 

87 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Brøde Skov 


EG 

16% 

MOS 

15% 

AGE 

22% 

ENG 

9% 

Fordeling af løvtræarter i Brøde Skov 


REL 

0% 

RGR 

74% 

ÆR 

10% 

ANÅ 

2% 

ASK 

9% 

BIR 

1% 

BØG 

64% 

SLE 

4% 

Fordelingen af nåletræarealer i Brøde Skov 


DGR 

SGR 

6% 

3% 

LÆR 

4% NGR 

9% 

NOB 

2%


Karplanter 

Jensen (2004) har registreret data for karplantefloraen i Brøde Skov. Der er fundet enkelte sjældne arter, som 

er vist i Tabel 

5.12. 

Tabel 

5.12 Sjældne karplanter 

registreret i Brødeskov af Jensen (2004). 


Gul Anemone Anemone ranunculoides 

Hulrodet Lærkespore Corydalis cava 

Skælrod Lathraea squamaria 

Tyndakset Gøgeurt Orchis mascula 

Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i området i 1948 (Foreningen 

til Svampekundskabens 

Fremme, 2004). Der er ikke registreret rød- eller gullistede svampe efter 1990. 

Fugle 

Brøde 

skov er af betydning for ynglende rovfugle og almindelige arter tilknyttet skov (Dansk Ornitologisk 

Forening, 

1999). Ifølge Jensen (2004) findes der således ynglende natugle, tårnfalk og musvåge. 


Der 

er ikke registreret rød- eller gullistede arter i Brøde Skov. 


I Brøde Skov er der udlagt enkelte 

mindre arealer under Naturskovsstrategien, og der er tilsvarende kun 

registreret et mindre område som gammel naturskov. Skoven består af 84 % løvtræ hvoraf bøg, eg og ær er 

de væsentligste. Nåletræet udgøres altovervejende af rødgran. Der er ikke registreret rød- eller gullistede 

arter. 


Brøde skov er en træartsrig 

skov med en frodig vegetation. Samtidig bemærkes, at skoven er ganske lukket. 

Dette er kun muligt gennem den intensive grøftning af især områdets nordlige samt sydlige del. Der vil 

derfor umiddelbart kunne sikres både mere lysåbne samt våde forhold, såfremt grøftesystemet reduceres. 

Dette kan på lang sigt forventes at give rigkærsarter forbedrede vækstmuligheder. Derudover ligger der en 

mulighed i at udvide kær og engarealerne i syd og lade disse afgræsse. De alternative anvendelsesmuligheder 

er for nuværende alligevel begrænsede på grund af højspændingsledningerne, der forhindrer højskovsdrift. 

5.7 Brødemose Skov 

Brødemose Skov er beliggende 

syd for Asserbo Plantage. Skoven er i alt 70, 2 ha. 

5.7.1 Status 


Der er ikk e udpegninger under NATURA-2000. 




Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov i Brødemose Skov. 

88


De åbne naturtyper udgør 9 % af Brødemose 

Skov. Heraf er over halvdelen agre, 

og 30 % er vej, jf. Figur 5.18. 


1 % af det samlede areal i Brødemose 

Skov eller 15 % af de lysåbne naturtyper 

er eng, jf. Figur 5.18. 

Figur 5.18 Lysåbne naturtyper i Brødemose 

Skov. 


I Brødemose Skov er 72 % af det bevoksede 

areal løvtræ. 28 % er nåletræ. I Brødemose 

Skov er eg dominerende med 37 

% af løvtræsarealet. Bøgen dækker kun 26 

%. Andre lystræarter som ask og birk lægger 

beslag på hhv. 15 % og 11 %. 

Figur 5.19 Løvtræ i Brødemose Skov. 

Nåletræet i Brødemose Skov udgøres fortrinsvist 

af rødgran. Dog bør det noteres, 

at skovfyr dækker 20 % af nåletræsarealet. 

Fordeling af nåletræ i Brødemose Skov 


Figur 5.20 Nåletræ i Brødemose Skov. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Brødemose Skov 


VEJ 

31% 

SGR 

6% 

ENG 

15% 

AGE 

54% 

Fordeling af løvtræarter i Brødemose Skov 


EG 

37% 

REG 

5% 

REL 

4% 

ÆR 

2% 

ASK 

15% 

BØG 

26% 

BIR 

11% 

Fordelingen af nåletræarealer i Brødemose Skov 


SKF 

20% 


Karplanter 


i Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. Der er ikke fundet sjældne arter her. 

Insekter 

Fra Stadel (2004) findes oplysninger om sommerfugle i Brødemose Skov fra Atlasprojekt Danmarks 


89 

AGR 

6% 

LÆR 

6% 

RGR 

62%



nomenklatur stammer fra Stadel (2004). 

Navn Rød- og 

Sommerfugle 

gulliste- 

kategori 

Levested 

Egekarmin R Løvskov, urørt skov 


I Brødemose Skov findes der mindre lysåbne arealer, hvoraf størsteparten udgøres af ager. 72 % af det bevoksede 

areal udgøre af løvtræ. Eg, bøg, ask og birk er de mest almindelige løvtræarter. Nåletræsarealet udgøres 

overvejende af rødgran, men skovfyr er også almindelig. Der er registreret en enkelt rødlistet art i skoven. 


Brødemose Skov karakteriseres ved i den sydvestlige del at være vandlidende. Det er forsøgt afhjulpet ved 

systematisk grøftning. Der ligger derfor et naturforbedringspotentiale i at retablere de hydrologiske forhold 

ved at lukke en del af grøfterne. Dette vil kræve, at udbredelsen af vandfølsomme arter som fortrinsvist bøg 

og rødgran revurderes og eventuelt i et vist omfang afløses af mere tålsomme arter. 

Bemærkelsesværdigt er det, at eg dækker ganske store arealer. Generelt kan siges, at skoven er ganske lysåben, 

uden at der findes større deciderede åbne arealer. Det gælder på de arealer, hvor der står eg, birk, ask og 

skovfyr. Ovennævnte vandstandsforøgelse og følgelig træartsskifte ville give mulighed for yderligere lysning 

af skoven til glæde for underskoven og bundflora samt lyskrævende dyrearter. 

Endvidere eksisterer der muligheder i at lade de åbne områder i skovens østlige del afgræsse, hvilket potentielt 

kunne kombineres med skovgræsning af visse dele af den lysåbne egedominerede skov. 

5.8 Vinderød Skov 

Vinderød Skov er på i alt 68,6 ha og ligger ned til Arresø. Skoven ligger på en 31 meter høj bakkekam med 

stærkt fald til begge sider (Jessen og Buchwald, 1997). 

5.8.1 Status 




I Vinderød Skov drives 13 ha ved plukhugst, fordelt på tre områder: Et område på godt 8 ha med omkring 

150-årige gamle bøgebevoksninger. Et område på godt 3 ha med over 180-årig bøg samt et mindre område 

på knap 2 ha også med gammel bøg (Jessen og Buchwald, 1997). 


Der er ikke registreret bevoksninger med gammel naturskov. 

90


I Vinderød Skov er der 32 % lysåbne naturtyper. 

Som det fremgår af Figur 5.21, er 

langt hovedparten agerjord. 


Vådområderne udgør 22 % af de lysåbne 

arealer, hvilket svarer til 4,8 ha. Se Figur 

5.21 for fordeling til arealanvendelse. 

Figur 5.21 Lysåbne naturtyper i Vinderød Skov. 


Vinderød Skov er bevokset med 76 % løv og 

24 % nål. Over halvdelen af løvtræet er bøg. 

Derudover findes en del eg, rødel og birk. 

Fordelingen af løvtræ fremgår af Figur 5.22. 

Figur 5.22 Løvtræ i Vinderød Skov 

Nåletræsbevoksningerne 

i Vinderød Skov 

udgøres for 36 % af arealet af skovfyr. Derudover 

findes østrigsk fyr, rødgran og lærk 

på ca. lige store arealer. Fordelingen af nåletræ 

i Vinderød Skov fremgår af Figur 5.23. 

Figur 

5.23 Nåletræ i Vinderød Skov. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Vinderød Skov 


AGE 

70% 

VEJ 

3% 

SØ 

5% 

MOS 

13% ENG 

4% 

Fordelingen af nåletræarealer i Vinderød Skov 



Karplanter 

Der er registreret 

data for karplantefloraen i 

Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. 

I Vinderød Skov er registreret flere sjældne arter, se Tabel 

5.14. 

EG 

16% 

SKF 

36% 

Fordeling af løvtræarter i alle skove 


Tabel 

5.14 Sjældne karplanter registreret i Vinderød Skov ved Frederiksborg Amt (2004a). 


Tyndakset Star Carex riparia 

Tjærenellike Lychnis viscaria 

Nikkende Kobjælde Pulsatilla pratensis 

Vandpeberrod Rorippa amphibia 

Due-Skabiose Scabiosa columbaria 

91 

SGR 

2% 

REL 

11% 

ÆR 

1% 

RGR 

19% 

ALØ 

5% 

BØG 

55% 

ASK 

1% 

BIR 

11% 

ANÅ 

22% 

NGR 

2% 

LÆR 

19% 

SLE 

5%

Svampe 




Der er ikke registreret rød- eller gullistede arter i Vinderød Skov. 


I Vinderød Skov er der udlagt flere mindre arealer under Naturskovsstrategien, dog alle som plukhugst. Skoven 

er kendetegnet ved en stor andel af lysåbne områder, dog særligt ager og herefter mose. Der er 76 % 

løvtræ i skoven, hvor bøg er den mest almindelige. Blandt nåletræet er skovfyr og dernæst østrigsk fyr, rødgran 

og lærk de hyppigst anvendte. Der er registreret enkelte sjældne arter i skoven, dog ingen rød- eller 

gullistede. 


Som nævnt ovenfor er der i Vinderød Skov en stor andel af lysåbne områder. Der er således potentiale for at 

koncentrere sig om at bibeholde de åbne områder samt forbedre kvaliteten af disse. Dette kan gøres gennem 

etablering af græsningsarealer eventuelt også med anvendelse af skovgræsning på nærliggende arealer. Det 

bemærkes, at det især er de sydlige områder ved Lille og Store Tranemose, samt i de østlige moseområder, at 

etablering af græsning er aktuel. Samtidig noteres det, at dræningen af Vinderød begrænser sig til et par grøfter 

fra agerjorden over moseområdet. Genetablering af naturlige vandstandsforhold er altså kun i begrænset 

omfang aktuelt i Vinderød Skov. Tværtimod udgør de forholdsvist naturlige hydrologiske forhold en værdi 

for skoven, som bør bevares, hvilket også afspejles af, at de forholdsvist sjældne planter, der er fundet i Vinderød 

Skov, er knyttet til åbne tørre eller våde naturtyper. 

Endvidere 

giver træartsfordelingen med forholdsvist store arealer med lystræarter som eg, skovfyr, birk og 

rødel gode muligheder for at opnå biologisk interessante elementer i underetagen og på skovbunden. 

5.9 Arresødal Skov 

Arresødal Skov er på knap 84 ha og ligger ligesom Vinderød Skov umiddelbart ned til Arresø. Arresødal 

Skov ligger i stærkt kuperet terræn (Jessen og Buchwald, 1997). 

5.9.1 Status 


I forbindelse med udpegningen af Arresø er Arresødal 

Skov udpeget som habitatområde I Figur 5.24 ses et 

oversigtskort, der viser udpegningen af skoven under det 

nævnte direktiv. I alt er 4.748 ha i og omkring Arresø 

udpeget under habitatdirektivet. 


og omkring Arresø i henhold til EF-Habitatdirektivet (Skov- og 


92

I Tekstboks 5.2 ses hvilke naturtyper og arter i Arresø og omkringliggende områder, der er angivet som udpegningsgrundlag 

i henhold til direktivet. 

Naturtyper i Arresø og omkringliggende arealer i henhold til EF-Habitatdirektiv 


• Vandløb med vandplanter (3260). 




• Rigkær, (7230). 


• Bøgeskov på muldbund, (9130) 





Arter i Arresø og omkringliggende arealer i henhold til EF-Habitatdirektiv 


• Skæv vindelsnegl. 

Tekstboks 5.2 Arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af Arresø og omkringliggende arealer som 

habitatområde. I parentes er angivet naturtypens NATURA-2000 kode (Skov- og Naturstyrelsen, 2004; Frederiksborg 

Amt, 2004b). 


I Arresødal Skov er et større sammenhængende område på 62 ha udpeget under strategien. Heraf er 9 ha 

udlagt til urørt skov, der består af gamle bøgebevoksninger. Det resterende areal er udlagt til plukhugst. De 

plukhugstdrevne områder består overvejende af bøg og eg, men der forekommer også mindre bevoksninger 

med birk, ahorn, ask og el (Jessen og Buchwald, 1997). 


I Arresødal Skov er der i alt registreret 10,7 ha gammel naturskov. Heraf er 6,3 ha klassificeret som IIa – de 

resterende som IIb (Møller, 1988). 


Andelen af lysåbne naturtyper i Arresødal Skov begrænser sig til 1 % af skovens areal eller 0,7 ha (vej). 


Der er ingen vådområder litreret til Arresødal Skov. Det bemærkes dog, at skoven gennemskæres af et vandløb, 

der henføres til Kanalerne 


I Arresødal Skov er 88 % af det bevoksede areal 

løvtræ, mod kun 12 % nål. Af løvtræsarealet 

udgør bøg 79 %. Eg er næstmest udbredte træart 

i Arresødal Skov. Løvtræsfordelingen fremgår af 

Figur 5.25. 

Figur 5.25 Løvtræ i Arresødal Skov. 

93 

Fordeling af løvtræarter i Arresødal Skov 


ÆR ALØ ASK 

REG REL 2% 0% 1% 

1% 1% 

BIR 

EG 

4% 

12% 

BØG 

79%

Nåletræet i Arresødal Skov præsenteres i Figur 

5.26. Både rødgran og lærk udgør knap 40 %. 

Skovfyr udgør 17 %. 

Figur 5.26 Nåletræ i Arresødal Skov. 

Fordelingen af nåletræarealer i Arresødal Skov 



Karplanter 

Der er registreret data for karplantefloraen i Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. I Arresødal Skov 

er der ikke fundet sjældne arter. 

Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i området fra 1889 til 2002 




Tabel 5.15 I tabellen ses en række rød- og gullistede arter fundet i området. Oplysninger om de rød- og gullistede arters 

tilstedeværelse i området samt nomenklatur stammer fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2004). 

Navn Rød- og 

Svampe 

gulliste- 

kategori 

Levested 

RGR 

39% 

Flosset fluesvamp V Urørt skov 

Orangegylden slørhat V Urørt skov 

Gloeohypochnicium analogum R Urørt skov 

Skygge-skærmhat R Urørt skov 

Silkehåret posesvamp R Gammel skov, alléer og fritstående træer 

Citrongul slørhat X Urørt skov 

Gråbladet slørhat X Urørt skov 



Kroghåret spejlporesvamp X Gammel skov 

Langes parasolhat X Urørt skov 


Arresødal Skov er udlagt som habitatområde. I Skoven er over 2/3 af skoven udlagt under 

Naturskovsstrategien. Der findes flere arealer, der er registreret som gammel naturskov. Skoven består 

overvejende af løvtræ, hvor bøg og dernæst eg er de hyppigst anvendte træarter. Nåletræsarealet består 

overvejende af rødgran, lærk og skovfyr. Der er fundet flere sjældne svampearter tilknyttet urørt skov og 

gammel skov i Arresødal Skov. Heraf er en række rød- eller gullistede. 

94 

SKF 

17% 

ANÅ 

2% 

DGR 

4% 

LÆR 

38%


Som det fremgår af ovenstående, er Arresødal Skov særligt patologisk interessant. Da rækken af sjældne 

svampe fortrinsvist er knyttet til urørt eller gammel skov, må disse naturtyper sikres for at bevare forekomsten 

af de nævnte svampe. Første skridt på vejen er allerede taget ved udlæggene til urørt skov og plukhugstdrift 

under Naturskovsstrategien. Da de fleste arter er knyttet til urørt skov, må yderligere udlæg til urørt 

skov forventes at kunne forbedre levebetingelserne for de sjældne svampearter væsentligt. De mange arealer 

med gammel bøg giver en reel mulighed for på større arealer at frembyde gode levevilkår for både de nævnte 

svampearter, men også andre organismer, der er knyttet til gammel skov eller stort dimensioneret dødt ved. 

Yderligere en værdi for skoven, som bør bevares, er, at der i Arresødal Skov stort set ingen dræning findes. 

5.10 Avderød Skov 

Avderød Skov ligger på nordspidsen af Arrenæs – en lille halvø som strækker sig ud i Arresø. Skoven er 71 

ha stor og kan genfindes tilbage på Videnskabernes Selskabs kort fra 1768 (Jessen og Buchwald, 1997). 

5.10.1 Status 


I forbindelse med udpegningen af Arresø er Avderød Skov udpeget som habitatområde og fuglebeskyttelsesområde. 

I Figur 5.27 ses et oversigtskort, der viser udpegningen 

af skoven under de nævnte direktiver. I alt er 4.748 ha 

udpeget under habitatdirektivet, og 4.595 ha er udpeget under 

fuglebeskyttelsesdirektivet. 

Figur 5.27 Oversigtskort, der viser udpegningen af områder i henhold 

til EF-Habitat- og EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv (Skov- og Naturstyrelsen, 

2004). 

I Tekstboks 5.4 ses hvilke naturtyper og arter i Arresø og om- 

kringliggende områder, der er angivet som udpegningsgrundlag i henhold til de to direktiver. 







• Rigkær, (7230). 










Arter i Arresø og omkringliggende arealer i henhold til EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv 

95

• Rørdrum. 

• Rørhøg. 

• Stor Skallesluger. 

Tekstboks 5.3 Arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af området som både habitat- og fuglebeskyttelsesområde. 

I parentes er angivet naturtypens NATURA-2000 kode (Skov- og Naturstyrelsen, 2004; Frederiksborg 

Amt, 2004b). 


Et lille areal på under 1 ha er udlagt til urørt skov. Bevoksningen består af gammel bøg iblandet enkelte ege 

(Jessen og Buchwald, 1997). 


I denne skov findes en enkelt bevoksning, der er registreret som gammel naturskov. Det drejer sig om en 0,4 

ha stor bøgeskov, der er klassificeret som IIb (Møller, 1988). 


I Avderød Skov er 4 % lysåbne naturtyper. Det svarer til 2,7 ha. Heraf udgør vej størstedelen. 


I Avderød Skov er der 0,7 ha mose, hvilket svarer til 1 % af skovens areal. Der er ikke andre vådområder i 

skoven. 


86 % af det bevoksede areal i Avderød Skov er 

løvtræ. Kun 14 % er nål. Løvtræet i Avderød 

Skov er vist i Figur 5.28. Heraf fremgår, at bøg 

udgør godt halvdelen af løvtræsarealet, men eg 

er også af betydning med sine 29 %. 

Figur 5.28 Løvtræ i Avderød Skov. 

Halvdelen af nåletræet i Avderød Skov er rødgran. 

Men også Grandis spiller en rolle i skoven, 

jf. Figur 5.29. 

Figur 5.29 Nåletræ i Avderød Skov. 


Karplanter 

Der er registreret data for karplantefloraen i 

Fordeling af løvtræarter i Avderød Skov 


ASK 

4% 

Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. I området er fundet en enkelt mere sjælden art, se Tabel 5.16. 

96 

EG 

29% 

REG 

3% 

REL 

2% 

ÆR 

3% 

ALØ 

1% 

BIR 

6% 

BØG 

52% 

Fordelingen af nåletræarealer i Avderød Skov 


SGR 

9% 

RGR 

49% 

SKF 

8% 

AGR 

18% 

ANÅ 

11% 

LÆR 

5%

Tabel 5.16 Sjældne karplanter registreret i Avderød Skov ved Frederiksborg Amt (2004a). 


Spidsbladet vandaks Potamogeton acutifolius 



nomenklatur stammer fra Frederiksborg Amt (2004a). 

Navn Rød- og 

Karplanter 

gulliste- 

kategori 

Levested 

Spidsbladet vandaks V Naturligt middel næringsrige søer, vandhuller 


Avderød Skov er i forbindelse med Arresø udpeget som både habitat- og fuglebeskyttelsesområde. I Avderød 

Skov er der udlagt et enkelt mindre areal under Naturskovsstrategien, og der er også kun registreret et enkelt 

mindre areal som gammel naturskov. 86 % af det bevoksede areal udgøres af løvtræ. Her er bøg og dernæst 

eg de vigtigste. Nåletræsarealet domineres af rødgran. Der er registreret en enkelt rødlistet art i skoven. 


Avderød Skov har en spændende placering ud til Arresø med mulighed for ugenerede lokaliteter i skovens 

nordøstlige del. Som det fremgår af ovenstående, er de nuværende biologiske værdier i Avderød Skov dog 

forholdsvis begrænsede. Potentialerne ligger derfor i at igangsætte tiltag, der ændrer den nuværende status. 

Der kunne for eksempel gøres en indsats i overgangen mellem Arresø og skoven – et område der i den nordlige 

del i dag er grøftet. Potentielt kunne naturværdien øges gennem lukning af grøfter i bæltet fra Arresø ved 

Store Rørstensmose til Store og Lille Maglemose. Dette vil formentlig fjerne mulighederne for de plantede 

bevoksninger af rødgran, grandis, bøg og ær og give mulighed for at øge andelen af våde åbne naturtyper i 

skoven. 

5.11 Sonnerup Skov 

Sonnerup Skov er beliggende umiddelbart ned til Arresø. Skoven er i alt 60,8 ha stor. 

5.11.1 Status 


I forbindelse med udpegningen af Arresø er Sonnerup 

Skov udpeget som både habitatområde og fuglebeskyttelsesområde. 

I Figur 5.30 ses et oversigtskort, der viser udpegningen 

af skoven under de nævnte direktiver. I alt er 

4.748 ha udpeget under habitatdirektivet, og 4595 ha er 

udpeget under fuglebeskyttelsesdirektivet. 


henhold til EF-Habitat- og EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv (Skov- 

og Naturstyrelsen, 2004). 

97

I Tekstboks 5.4 ses hvilke naturtyper og arter i Arresø og omkringliggende områder, der er angivet som udpegningsgrundlag 

i henhold til de to direktiver. 







• Rigkær, (7230). 










Arter i Arresø og omkringliggende arealer i henhold til EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv 

• Rørdrum. 

• Rørhøg. 

• Stor Skallesluger. 

Tekstboks 5.4 Arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af området som både habitat- og fuglebeskyttelsesområde. 

I parentes er angivet naturtypens NATURA-2000 kode (Skov- og Naturstyrelsen, 2004; Frederiksborg 

Amt, 2004b). 




Der er ikke registreret bevoksninger med gammel naturskov. 


I Sonnerup Skov er der 5 % åbne naturtyper. 

Foruden vådområder udgøres disse 

fortrinsvist af vej, jf. Figur 5.31. 


Vådområderne dækker 3 % af Sonnerup 

Skov og består af mose og sø, jf. Figur 

5.31. 

Figur 5.31 Lysåbne naturtyper i Sonnerup 

Skov. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Sonnerup Skov 


VEJ 

39% 

98 

AGE 

7% 

SØ 

17% 

MOS 

37%

5.11.1.6 Træartsfordeling Fordeling af løvtræarter i Sonnerup Skov 

Sonnerup Skov består af 76 % løv og 24 % 

nål. Løvtræsarealets fordeling er vist i Figur 

5.32. Heraf fremgår, at bøg udgør godt halvdelen 

og eg godt en fjerdedel. 

Figur 5.32 Løvtræ i Sonnerup Skov. 

Nåletræets fordeling fremgår af Figur 5.33. 

Det ses, at rødgran dækker knap halvdelen af 

arealet, og lærk knap en fjerdedel. 

Figur 5.33 Nåletræ i Sonnerup Skov. 

REG 

4% 

EG 

29% 


REL 

4% 

ÆR 

7% 

ASK 

3% 

BIR 

0% 

BØG 

53% 

Fordelingen af nåletræarealer i Sonnerup Skov 


DGR 

ANÅ 2% 

SKF 

12% 

AGR 

5% 

SGR 

LÆR 

1% 

6% 

28% 


Karplanter 

Der er registreret data for karplantefloraen i Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. I området er 

fundet enkelte lidt mere sjældne arter, se Tabel 5.18. 

RGR 

46% 

Tabel 5.18 Sjældne karplanter registreret i Sonnerup Skov ved Frederiksborg Amt (2004a). 



Kløvkrone Myosoton aquaticum 

Spidsbladet vandaks Potamogeton acutifolius 

Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Sonnerup Skov fra 1968 til 



Insekter 

Fra Stadel (2004) findes oplysninger om sommerfugle i Sonnerup Skov fra Atlasprojekt Danmarks 

Sommerfugle. 

99




(2004a); Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2004) og Stadel (2004). 

Navn Rød- og 

gulliste- 

Levested 

kategori 

Karplanter 

Spidsbladet vandaks V Naturligt middel næringsrige søer, vandhuller 

Strudsvinge 

Svampe 

R Løvskov, gammelskov, sumpskov 

Bleg rørhat V Urørt skov 


Ellerørhat X Sumpskov 




Sonnerup Skov er udlagt som habitat- og fuglebeskyttelsesområde. Der findes mindre åbne områder i 

skoven, hvoraf moser udgør de væsentligste. Skoven består af 76 % løvtræ, hvor bøg og eg er de hyppigst 

anvendte træarter. Nåletræet udgøres overvejende af rødgran og dernæst af lærk. Der er registreret nogle 

sjældne arter i skoven, hvoraf flere er rød- eller gullistede. 


Potentialerne for Sonnerup Skov knytter sig primært til skovens beliggenhed langs Arresø og mellem to 

andre naturmæssigt spændende arealer – Fuglsanggård og Arrenæs-arealerne. Denne placering bør indgå i de 

driftsmæssige overvejelser. Således frembyder naboarealerne vigtige åbne og våde naturtyper. De arealer, 

der i dag fremstår som vådområder i form af mose eller sø, bør sikres mod tilgroning. Et middel til at 

imødegå dette kunne være at stoppe afvandingen af moserne. 

I forhold til skovens størrelse, er der i dag en relativt høj koncentration af naturmæssigt værdifulde 

elementer, men mulighederne er, som det også er gældende for Avderød Skov, formentlig ikke udnyttet fuldt 

ud. Særligt kunne det forventes, at en større andel store gamle træer ville kunne tiltrække især fuglearter, der 

fouragerer på eller ved Arresø. Der findes i dag nogle ældre og gamle bevoksninger, men størstedelen af 

skoven er relativt ung eller mellemaldrende, hvorfor tidshorisonten for dette er forholdsvis lang. 

5.12 Lyngby Skov 

Lyngby Skov er beliggende syd for Arresø. Skoven er 66,2 ha stor. 

5.12.1 Status 





100


Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov i Lyngby Skov. 


I Lyngby Skov er 6 % af skovens areal eller 4 ha lysåbne naturtyper. Heraf er over 75 % ager. 


Der er ikke registreret vådområder i Lyngby Skov. 


I Lyngby Skov er der 82 % løv og 18 % 

nål. Godt halvdelen af løvtræet i Lyngby 

Skov er bøg, men eg er også af betydning 

med 31 %. Ask noteres at dække 9 

% af løvtræsarealet. Fordelingen af løvtræ 

i Lyngby Skov ses i Figur 5.34. 

Figur 5.34 Løvtræ i Lyngby Skov. 

Nåletræet i Lyngby Skov er 40 % rødgran 

og 22 % sitka. Det bemærkes, at der 

i skoven er ca. 1 ha thuja. Fordelingen af 

nåletræ i Lyngby Skov fremgår af Figur 

5.35. 

Figur 5.35 Nåletræ i Lyngby Skov. 


Karplanter 


Fordeling af løvtræarter i Lyngby Skov 


ÆR 

ASK 

3% 

9% 

der i 1998 gennemført en registrering af floraen i Lyngby Skov. I området er der fundet en enkelt lidt mere 

sjælden art, se Tabel 5.20. 

EG 

31% 

REG 

2% 

ALØ 

0% 

BIR 

2% 

BØG 

53% 

Fordelingen af nåletræarealer i Lyngby Skov 


SGR 

22% 

RGR 

40% 

AGR 

2% 

Tabel 5.20 Sjældne karplanter registreret i Lyngby Skov ved Atlas Flora Danica (2002). 


Vinge-Pileurt Fallopia dumetorum 

Insekter 

Fra Stadel (2004) findes oplysninger om fund af sommerfugle i Lyngby Skov meldt til Lepidopterologisk 

Forening. 

Fugle 

I Lyngby Skov findes enkelte ynglende natugler (Dansk Ornitologisk Forening, 1999). 

101 

ANÅ 

10% 

DGR 

10% 

NOB 

2% 

LÆR 

0% 

NGR 

14%


Tabel 5.21 I tabellen ses en række rød- og gullistede arter fundet i Lyngby Skov. Oplysninger om de rød- og gullistede 

arters tilstedeværelse i området samt nomenklatur stammer fra Stadel (2004). 

Navn Rød- og 

Sommerfugle 

gulliste- 

kategori 

Levested 

Eupithecia pygmaeata V Ferske enge 

Hyppa rectilinea V Moser 


Diarsia florida X Naturligt næringsrige enge, strandenge og -sumpe 


Lyngby Skov består overvejende af løvtræ, hvor bøg, eg og ask er de fremherskende arter. Der er registreret 

en enkelt sjælden karplante og enkelte rød- og gullistede sommerfuglearter. 


Som det fremgår af ovenstående er vådområderne i Lyngby Skov umiddelbart de biotoper, der tiltrækker sig 

størst interesse. Forholdene for blandt andet de sommerfugle, som holder til i vådområderne, ville formentlig 

bedres, hvis afvandingen af vådområderne helt ophørte og eventuelt blev fulgt op af friholdelse for tilgroning. 

Dette er fortrinsvist aktuelt i skovens centrale del. Sluttelig udgør den store gamle egebevoksning i 

nord på sigt en potentiel lokalitet for organismer tilknyttet stortdimensioneret levende eller dødt egetræ. 

5.13 Liseleje Plantage 

Liseleje indgår i et større plantageområde med Asserbo Plantage og Tisvilde Hegn. Liseleje Plantage udgør 

et samlet areal på 96,6 ha. 

5.13.1 Status 


102 

Liseleje Plantage indgår i et 

større habitatområde i forbindelse 

med Asserbo Plantage, 

Tisvilde Hegn og Melby 

Overdrev I alt er 2.044 ha 


I Figur 5.36 ses et oversigtskort, 

der viser det udpegede 

område. 

Figur 5.36 Oversigtskort, der 

viser udpegningen af områder i 

henhold til EF-Habitatdirektivet 

(Skov- og Naturstyrelsen, 2004).

I Tekstboks 5.5 ses de naturtyper og arter i habitatområdet, der er angivet som udpegningsgrundlag i henhold 

til habitatdirektivet. 

Naturtyper i Tisvilde Hegn og omgivende arealer i henhold til EF-Habitatdirektivet 

• Forstrand og begyndende klitdannelser, (2110). 

• Hvide klitter og vandremiler, (2120). 

• * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), (2130) 

• * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), (2140) 

• Klitter med havtorn, (2160) 

• Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter, (2180) 


• Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (*vigtige orkidélokaliteter), (6210) 

• Rigkær, (7230). 




• Stilkegeskove og –krat på mager sur bund, (9190) 




Arter i Tisvilde Hegn og omgivende arealer i henhold til EF-Habitatdirektivet 



Tekstboks 5.5 Arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af Tisvilde Hegn og omgivende arealer som 

habitatområde. I parentes er angivet naturtypens NATURA-2000 kode (Skov- og Naturstyrelsen, 2004; Skov- og Naturstyrelsen, 

2000). 




Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov i Liseleje Plantage. 


I Liseleje Plantage er der 21 % lysåbne 

naturtyper. Heraf dækker kystnære områder 

som strandbred og klit de største 

arealer, men også en betydelig andel er 

hedeareal, jf. Figur 5.37. Hedearealet er i 

Liseleje Plantage også kystnært. 


Eneste registrerede vådområde i Liseleje 

Plantage er en branddam på 0,1 ha. 

Figur 5.37 Lysåbne naturtyper i Liseleje 

Plantage. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Liseleje Plantage 


STB 

39% 

103 

SLE 

2% 

SØ 

0% 

HED 

22% 

KLI 

37%


I Liseleje Plantage er kun 9 % løvtræ, hvorimod 

hele 91 % af det bevoksede areal er nåletræ. 

For løvtræets vedkommende er langt det 

meste birk. Næstvigtigste løvtræart er eg. Løvtræet 

i Liseleje Plantage fremgår af Figur 5.38. 

Figur 5.38 Løvtræ i Liseleje Plantage. 

Liseleje 

Plantage er domineret af fyrreskov. 

Således er ca. halvdelen af det bevoksede areal 

skovfyr. I øvrigt dækker østrigsk fyr og bjerg 

fyr hhv. 20 % og 10 % af det bevoksede areal. 

Figur 

5.39 Nåletræ i Liseleje Plantage. 

Fordeling af løvtræarter i Liseleje Plantage 



Karplanter 


i Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. I området er 

registreret en enkelt lidt mere sjælden art, se Tabel 5.22. 

Tabel 

5.22 Sjældne karplanter registreret i Liseleje Plantage ved 

Frederiksborg Amt (2004a). 



BØG 

6% 

EG 

12% 

REG 

2% 

BIR 

80% 

Fordelingen af nåletræarealer i Liseleje Plantage 


Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Liseleje Plantage fra 1987 til 

2002 (Foreningen 

til Svampekundskabens Fremme, 2004). I Tabel 5.23 er de rød- og gullistede svampe fra 


Insekter 

Fra 

Stadel (2004) findes oplysninger om sommerfugle i Liseleje Plantage fra Atlasprojekt Danmarks 

Sommerfugle 


104 

SKF 

62% 

ANÅ 

37% 

LÆR 

1%


Tabel 5.23 I tabellen ses en række rød- og gullistede arter fundet i området. Oplysninger om de rødlistede arters tilstedeværelse 

i området samt nomenklatur stammer fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2004) og Stadel 

(2004). 

Navn Rød- og 

Svampe 

gulliste- 

kategori 

Levested 

Skive-sejporesvamp V Nåleskov 


Puklet skørhat V Nåleskov 

Tricholoma arvernense V Nåleskov 



Bred jordtunge X Overdrev 

Sarcodon imbricatus X Nåleskov 

Sommerfugle 


Cyclophora quercimontaria R Kratbevoksede overdrev, løvskov 


Liseleje Plantage er udlagt som habitatområde. I området findes store lysåbne arealer – overvejende i form af 

strandbred, klitter og heder. Skoven består overvejende af nåletræ, og her er skovfyr den dominerende træart. 

Der findes mindre områder med løvtræ, særligt birk. Der er registreret flere sjældne arter i plantagen, heraf 

en del rød- og gullistede arter. Flere af disse er tilknyttet nåleskov. 


Som konsekvens af ovenstående beskrivelse af Liseleje Plantage kan det konkluderes, at skoven både i kraft 

af dræningstilstand og træartssammensætning er ganske atypisk i forhold til de tidligere beskrevne skove. 

Således fremstår skoven som udrænet og helt overvejende bevokset med nåletræ – skovfyr. Der er til skoven 

knyttet en relativt høj biodiversitet – særligt i forbindelse med fyrrebevoksningerne. Dertil kommer, 

skoven i et historisk perspektiv er ganske ung, jf. kortmaterialet, hvor nuværende skoves placering 

sammenlignes med Videnskabernes Selskabs kort. På denne baggrund kan det sluttes, at potentialer i Liseleje 

Plantage og tilsvarende skove skal søges gennem andre elementer, end hvad der var gældende for de hidtil 

nævnte skove. 

De store områder med skovfyr – ofte med en høj alder – er et centralt aktiv i Liseleje Plantage. Det er 

essentielt at bevare gammel skovfyr i skoven. For det første sikres herigennem en lysåben skov med gode 

muligheder for naturmæssigt spændende elementer i underetagen og i skovbunden. Sikring af disse værdier 

vil formentlig fordre vedvarende skovdække og som minimum, at voldsomme renafdrifter udgås. En høj 

biologisk værdi sikres derfor formentlig bedre gennem plukhugstdrift eller naturnær skovdrift. For det andet 

er gamle skovfyrrebevoksninger relativt sjældne – særligt i det omfang som de ses i Liseleje Plantage og i 

naboskovene. Derfor spiller træerne en vigtig rolle for organismer tilknyttet skovfyrren – heriblandt gamle 

både levende og døde stammer. 

De øvrige nåletræarter er naturmæssigt af mindre interesse, da de ikke er hjemmehørende. Der eksisterer 

derfor en mulighed for på sigt at omdanne lokaliteterne nærmest stranden, der er bevokset med ikkehjemmehørende 

arter til enten områder med naturlig succession eller eventuelt birk eller eg. Dette er en 

mulighed for at forbedre de naturmæssige værdier i overgangen mellem skov og Kattegat. Et sådant tiltag vil 

ligeledes være i tråd med bestræbelserne på at skabe eller bibeholde en lys skov. 

105 

at

Endelig bør potentialerne knyttet til den store udstrækning af kystskove og kystnaturområder fra Liseleje 

Plantage over Melby Overdrev og Asserbo Plantage til Tisvilde Hegn nævnes. De i alt mere end 2.000 ha er 

en oplagt mulighed for at frembyde levevilkår for større pattedyr, der typisk er ganske pladskrævende. Kronvildtet 

er et eksempel på en sådan art, der allerede findes i området. 

5.14 Asserbo Plantage 

Asserbo Plantage indgår i et større kompleks med Liseleje Plantage og Tisvilde Hegn. Asserbo Plantage har 

et samlet areal på 370,6 ha. 

5.14.1 Status 


Asserbo Plantage indgår i et 

større habitatområde i forbin- 

delse med Tisvilde Hegn, Liseleje 

Plantage og Melby 

Overdrev. I alt er 2.044 ha 


I Figur 5.40 ses et over- 

sigtskort, der viser det udpegede 

område. 





I Tekstboks 5.6 ses 

hvilke 

naturtyper 

og arter i området, der er angivet som udpegningsgrundlag i henhold til habitatdirektivet. 










• Rigkær, (7230). 








106




Tekstboks 5.6 Arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af Tisvilde Hegn og omgivende arealer som 

habitatområde. I parentes er angivet naturtypens NATURA-2000 kode (Skov- og Naturstyrelsen, 2004; Skov- og Naturstyrelsen, 

2000). 




Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov i Asserbo Plantage. 


6 % af Asserbo Plantage udgøres af åbne 

naturtyper. 76 % af dette areal kan henføres 

til skovens kystnærhed og består af 

klit eller strandbred, jf. Figur 5.41. 


0,4 ha eller 2 % af de åbne naturtyper er 

sø. Der er tale om 4 mindre søer eller 

branddamme. 

Figur 5.4 1 Lysåbne naturtyper i Asserbo 

Plantage. 

VAG 

2% 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Asserbo Plantage 


5.14.1.6 Træartsfordeling Fordeling af løvtræarter i Asserbo Plantage 


Asserbo Plantage er fortrinsvist nåleskov. 

Således er hele 93 % af det bevoksede 

areal nål. Det begrænsede løvtræsareal 

er i hovedreglen birk (67 %) og 

ellers eg (29 %), jf. Figur 5.42. 

Figur 5.42 Løvtræ i Asserbo Plantage. 

VEJ 

27% 

STB 

17% 

BØG 

4% 

107 

EG 

29% 

SLE 

3% 

SØ 

2% 

KLI 

49% 

BIR 

67%

Nåletræet, der dominerer i plantagen, 

består af 70 % skovfyr. Kun 13 % er 

rødgran. Derudover dækker bjergfyr og i 

nogen grad østrigsk fyr betydelige area- 

ler. I nåletræsfordelingen, der er vist i 

Figur 5 .43, optræder de sidstnævnte arter 

som andet nål. 

Figur 5.43 Nåletræ i Asserbo Plantage. 

Fordelingen af nåletræarealer i Asserbo Plantage 



Karplanter 

Der er registreret data for karplantefloraen i Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. I området er 

registreret flere forholdsvist sjældne arter, se Tabel 5.24. 

SKF 

70% 

AGR 

1% 

ANÅ 

12% 

Tabel 5.2 4 Sjældne karplanter registreret i Asserbo Plantage ved Frederiksborg Amt (2004a). 


Trenervet Snerre Galium boreale 

Enblomstret vintergrøn Moneses uniflora 

Sand-Rottehale Phleum arenarium 


Klit-Vintergrøn Pyrola rotundifolia ssp. maritim 

Sand-Frøstjerne Thalictrum minus ssp.minus 

Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Asserbo Plantage fra 1921 til 



Insekter 

Fra Stadel (2004) findes oplysninger om sommerfugle i Asserbo Plantage fra Atlasprojekt Danmarks 





(2004a); Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2004) og Stadel (2004). 

Navn Rød- og 

Karplanter 

gulliste- 

kategori 

Levested 

Enblomstret vintergrøn R Åbne overdrev 

Svampe 

Frynset stilkbovist E Klitter, strandoverdrev 


Pjusket duftpigsvamp V Nåleskov 



108 

LÆR 

0% 

RGR 

13% 

SGR 

4%

Tragt-frynsesvamp V Skov 

Halsbånd-ridderhat V Nåleskov 

Vinter-stilkbovist V Klitter 

Agerhøne-champignon R Løvskov, Byer 

Galerina nana R Urørt skov 


Rosa skægtrøffel R Nåleskov 


Småskællet jordtunge X Overdrev 



Sommerfugle 

Okkergul pletvinge V Overdrev, kyster 

Guldhale V Kratbevoksede overdrev, skovbryn og skovlysninger, diger, gærde, levende hegn m.v. 



Eublemma minutata V Byer, strandoverdrev, åbne overdrev 

Cyclophora quercimontaria R Kratbevoksede overdrev, løvskov 

Epirrhoe galiata R Strandoverdrev, overdrev 


Ege-ordensbånd R Gammel skov 

Elaphria venustula R Skovbryn og skovlysninger 

Pachetra sagittigera R Løvskov 


I Asserbo Plantage er der registreret en enkelt art på habitatdirektivets bilag IV. 

Tabel 5.2 6 Arter på habitatdirektivets bilag II og IV, registreret i Asserbo Plantage ved Frederiksborg Amt (2004a). 

Dansk navn 

EF-Habitat 

Markfirben Bilag IV 


Asserbo Plantage er udlagt som habitatområde. Skoven består overvejende af nåletræ, og her er skovfyr den 

altdominerende træart. Arealerne med løvskov udgøres overvejende af birk og eg. Der er registreret flere 

sjældne arter i skoven heraf flere tilknyttet gammel nåleskov. Flere arter er rød- eller gullistede. Der er 

registreret en enkelt art, der optræder på habitatdirektivets bilag IV. 


Som det fremgår af ovenstående beskrivelse af Asserbo Plantage er lighedspunkterne med de forhold, der var 

gældende i Liseleje Plantage, mange. Det betyder, at potentialerne i Asserbo Plantage på det nærmeste er 

identiske med, hvad der blev nævnt for Liseleje Plantage. Der henvises derfor hertil. Det bemærkes dog, at 

der i Asserbo Plantage, som er betydeligt større end Liseleje Plantage, stort set kun er decideret åbne 

naturtyper i kystområdet. Der kunne derfor ligge en mulighed i at omdanne nogle af de mere centralt eller 

østligt beliggende bevoksninger med ikke-hjemmehørende arter til overdrevs- eller sletteområder. 

5.15 Tisvilde Hegn 

Tisvilde Hegn udgør sammen med Asserbo Plantage, Liseleje Plantage og Melby Overdrev et 

sammenhængende plantagekompleks beliggende ud til Kattegat mellem Liseleje og Tisvildeleje (Jessen og 

Buchwald, 1997). Selve Tisvilde Hegn er 1.405,2 ha. Den sydøstlige del er højtliggende, stærkt bakket 

moræneland med en stejl gammel kystskrænt ud mod skovens øvrige flade og lavtliggende, hævede 

havbund. Stort set hele skoven præges af et op til 20 meter tykt lag af flyvesand. Sandflugten i området, som 

hærgede fra 1500-tallet til ind i 1700-tallet, berørte mere end 3.000 ha. Først i 1793 tog man fat på anlæg af 

den nuværende plantage. I 1875 var plantningen tilendebragt. ( Møller og Staun, 1998). 

109

5.15.1 Status 


Tisvilde Hegn, Asserbo Plan- 

tage, Liseleje Plantage og 

Melby Overdrev er udpeget 

under EF-Habitatdirektivet. I 

alt er 2.044 ha udpeget. I 

Figur 

5.44 ses et oversigtskort, 

der viser det udpegede 

område. 




( Skov- og Naturstyrelsen, 2004). 

I Tekstboks 5.7 ses hvilke naturtyper og arter i Tisvilde Hegn og omgivende arealer, der er angivet som 

udpegningsgrundlag 

i henhold til habitatdirektivet. 










• Rigkær, (7230). 











Tekstboks 5.7 Arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af Tisvilde hegn og omgivende arealer som 

habitatområde. I parentes er angivet naturtypens NATURA-2000 kode (Skov- og Naturstyrelsen, 2004; Frederiksborg 

Amt, 

2004b). 

110


I Tisvilde Hegn er der omkring Troldeskoven udlagt et større område på 123 ha med urørt skov. Området er 

domineret af skovfyr (65 ha). Endvidere er der udlagt et 8 ha stort areal, der afgræsses. Endelig er der desuden 

udlagt et 10 ha stort område ved Horsebakken til urørt skov (Jessen og Buchwald, 1997). 


Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov i Tisvilde Hegn. 


I Tisvilde Hegn er der registreret 7 % 

åbne naturtyper. Fordelingen af disse 

fremgår af Figur 5.45. Andelen af kystnære 

naturtyper som klit og strandbred er 

betydelige og udgør 27 % hhv. 15 % af 

de åbne naturtyper. Derudover er også 

slette og overdrev væsentlige ved at 

dække 14 % hhv. 9 % af de åbne områder. 

Vej udgør 20 %. 


Vådområderne spiller ingen større rolle i 

Tisvilde Hegn. De udgør 5 % af de åbne 

naturtyper, hvilket svarer til 5,5 ha, jf. 

Figur 5.45. 

Figur 5.4 5 Lysåbne naturtyper i Tisvilde 

Hegn. 


Det bevoksede areal i Tisvilde Hegn 

består af 79 % nål og 21 % løv. Løvtræ- 

ets fordeling fremgår af Figur 5.46. Heraf 

fremgår, at birk, bøg og eg optager ca. 

hver en tredjedel. 

Figur 5.46 Løvtræ i Tisvilde Hegn. 

VAG 

0% 

AGE 

10% 

UKU 

0% 

111 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Tisvilde Hegn 


STB 

15% 

EG 

28% 

VEJ 

20% 

REG 

4% 

VLB 

0% 

REL 

0% 

BØG 

31% 

SØ 

3% 

SLE 

14% 

MOS 

2% 

HED 

0% 

ORE 

9% 

Fordeling af løvtræarter i Tisvilde Hegn 


ÆR 

1% ALØ 

0% 

ASK 

0% 

BIR 

36% 

KLI 

27%

Det noteres, at der er over 1.000 ha nåle 

skov i Tisvilde Hegn. Heraf er knap 

halvdelen skovfyr. 38 % af nåletræsarea- 

let er rødgran. Endelig bemærkes det, at 

der ligeledes findes over 40 ha bjergfyr, 

8 ha østrigsk fyr og godt 7 ha ædelgran. 

Fordelingen til træarter fremgår af Figur 

5.47. 

Figur 5.47 Nåletræ i Tisvilde Hegn. 

Fordelingen af nåletræarealer i Tisvilde Hegn 


SKF 

48% 

ANÅ 

6% 

AGR 

2% 


Karplanter 

Ved Atlas Flora Danica-undersøgelsen er der i 1997 – 1998 gennemført en registrering af floraen i Tisvilde 

Hegn. I den sydligste del er inventeringen dog endnu ikke færdig, hvorfor der ikke foreligger data herfor. 

Der er endvidere registreret data for karplantefloraen i Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. I om- 

rådet er der fundet flere sjældne arter, se Tabel 5.27. 

Tabel 5.2 7 Sjældne karplanter registreret i Tisvilde Hegn ved Atlas Flora Danica (2002) og Frederiksborg Amt 

(2004a). 


Vellugtende Agermåne Agrimonia procera Linnæa Linnaea borealis 

Gul Rævehale Alopecurus aequalis Femradet Ulvefod Lycopodium annotinum 

Dansk Astragel Astragalus danicus Pors Myrica gale 

Tykbladet Mælde Atriplex glabriuscula Sand-Rottehale Phleum arenarium 

Mark-Tusindgylden Centaurium erythraea Dunet Vejbred Plantago media 

Skærmblomstret Vintergrøn Chimaphila umbellata Græsbladet Vandaks Potamogeton gramineus 

Strandkål Crambe maritima Vår-Potentil Potentilla tabernaemontani 

Hundetunge Cynoglossum officinale Nikkende Kobjælde Pulsatilla pratensis 

Skov-Hullæbe Epipactis helleborine var. hell Klokke-Vintergrøn Pyrola media 

Kirtel-Øjentrøst Euphrasia brevipila Liden Vintergrøn Pyrola minor 

Blodrød Storkenæb Geranium sanguineum Syl-Firling Sagina subulata 

Knærod Goodyera repens Seksradet Stenurt Sedum sexangulare 

Salix arenaria Gråris Spæd Pindsvineknop Sparganium natans 

Gul Evighedsblomst Helichrysum arenarium Sand-Frøstjerne Thalictrum minus ssp. arenarium 

Tråd-Siv Juncus filiformis 

Laver 

I Hørnell et al. (2004) findes en liste over laver fundet i Tisvilde Hegn. I Hovedstadsrådet (1989b) er der 

registreret forekomst af laver på sten- og jorddiger. I disse to undersøgelser er der fundet flere sjældne arter i 

Tisvilde Hegn. 

Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Tisvilde Hegn fra 1888 til 



Insekter 

I Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase findes sporadiske oplysninger om insektfaunaen. Endvidere 

har Holmen (2004) oplyst en række rødlistede arter inden for forskellige grupper. 

112 

SGR 

2% 

DGR 

0% 

LÆR 

4% 

NGR 

0% 

RGR 

38% 

NOB 

0%

Fra Stadel (2004) findes oplysninger om sommerfugle i Tisvilde Hegn fra Atlasprojekt Danmarks Sommerfugle 




og krybdyr i Tisvilde Hegn. I Tabel 5.28 ses de rød- og gullistede arter, der er fundet i denne forbindelse. 

Fugle 

Tisvilde Hegn er en særdeles vigtig skovog klitlokalitet med bemærkelsesværdige ynglebestande af 

hvepsevåge, duehøg, skovsneppe, huldue, nat- og skovhornugle, natravn, sortspætte, vendehals, hedelærke, 

markpiber, rødrygget tornskade og nøddekrige (Dansk Ornitologisk Forening, 1999). Sortspætten må i den 

forbindelse nævnes som en nøgleart ved at skabe redemuligheder for en række andre hullevende arter såsom 

egern, flagermus, honningbier, gedehamse, huldue og andre. 

Pattedyr 

I dag findes der en fast bestand af kronvildt i Tisvilde Hegn. Af Wilhjelmudvalget (2001) nævnes kronvildtet 

som et eksempel på en nøgleart, der har stor indflydelse på økosystemet, og hvor mange andre arter er 

direkte eller indirekte afhængige af den. Dette sker ved at kronvildtet gennem fourageringen påvirker 

vegetationen og områdets fremtræden som helhed. 



Oplysninger om de rødlistede arters tilstedeværelse i området samt nomenklatur stammer fra Atlas Flora Danica 

(2002); Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2004); Frederiksborg Amt (2004a); Holmen (2004); Hovedstads- 

rådet (1989b); Hørnell et al. (2004) og Stadel (2004). 

Navn Rød- og 

Karplanter 

gulliste- 

kategori 

Levested 

Seksradet Stenurt V Overdrev 

Syl-Firling X Agerland med småbiotoper, klitter, byer m.v. 

Svampe 

Lakrids-ridderhat Ex Nåleskov 

Grov sejporesvamp E Nåleskov 

Cortinarius caesiostramineus E Urørt skov 

Gloeoporus dichrous E Urørt skov 

Mørk læderpigsvamp E Nåleskov 

Flamme-pigporesvamp E Urørt skov 

Labyrint-kødporesvamp E Gammel skov 


Krat-vokshat V Løvskov 

Strågul køllesvamp V Overdrev 

Langes slørhat V Urørt skov 


Bæltet korkpigsvamp V Nåleskov, løvskov 

Sortfodet trævlhat V Nåleskov 

Kødfarvet grenkølle V Nåleskov 


Tragtformet læderpigsvamp V Nåleskov 

Rustbæger V Nåleskov 

Sortrandet skærmhat V Urørt skov 

Gylden køllesvamp V Urørt skov 

Mørk fagerhat V Skov 

Sorthvid skørhat V Urørt skov 


113


Tragt-frynsesvamp V Skov 

Kegle-ridderhat V Nåleskov 

Tricholoma arvernense V Nåleskov 

Orangegul ridderhat V Skov 

Agerhøne-champignon R Løvskov, byer 

Aleurodiscus norvegicus R Urørt skov 

Clavulinopsis subtilis R Løvskov 

Kandis-bævresvamp R Nåleskov 

Galerina nana R Urørt skov 

Kæmpe-stenmorkel R Skov 



Urte-barkhat R Skov, agerland med småbiotoper 

Brun aspe-rørhat R Løvskov, parklandskaber 

Gråbrun parasolhat R Urørt skov 

Finskællet parasolhat R Urørt skov, parklandskaber 

Stinkende huesvamp R Nåleskov 

Mandel-skørhat R Nåleskov 

Russula persicina R Urørt skov 

Fæl stilkskorpe R Urørt skov 

Elfenbens-rørhat R Nåleskov 

Højstokket ridderhat R Nåleskov 


Gråbladet slørhat X Urørt skov 


Gulbæltet slørhat X Urørt skov 

Blåbladet rødblad X Overdrev 





Blegbrun sneglehat X Urørt skov 

Kødfarvet troldhat X Urørt skov, overdrev 

Klidhat X Skove 

Mørkægget skørhat X Urørt skov 

Jod-skørhat X Nåleskov 

Håret jordtunge X Klitter 

Silke-ridderhat X Urørt skov 

Laver 

Tuekruslav E Skove, moser 

Brunfrugtet tensporelav V Løvskov 

Nøgen nålelav V Ved 

Smal kruslav V Kyster, heder 

Skov-knappenålslav V Nåleskov 

Blødende storsporelav V Skove 

Mat skjoldlav V Nåleskov, heder 

Skurvelav V Løvskov 

Almindelig skæglav V Nåleskov, løvskov 

Spinkel rensdyrlav R Heder, kyster 

Sortfodet bægerlav R Heder, klitter 

Stjernerensdyrlav R Heder 

Styg rensdyrslav R Højmoser, klitter 

Kliddet stolpelav R Alléer og fritstående træer 

Grå stolpelav R Nåleskov og løvskov 

Gele-skivelav R Skove, heder 

Gulbroget Skivelav R Skove 

Klippe-kantskivelav R Granitsten 

Micarea lutulata R Granitsten 

Gulgrøn kantskivelav X Ved, alléer og fritstående træer 

Vorte-blegskivelav X Alléer og fritstående træer 

Farve-skållav X Granitsten 

Hunde-skjoldlav X Heder, skove 

Tynd skjoldlav X Løvskov, overdrev 

Skurvet prikvortelav X Løvskov 

114

Almindelig rødskivelav X Løvskov 

Liden skæglav X Nåleskov, ved 

Busket skæglav X Skove 





Grøn Frø X Vandhuller, moser 


Guldsmede 

Stor Kærguldsmed E Vandhuller, naturligt middel næringsrige søer 

Kildepletmosaikguldsmed V Vandhuller, naturligt næringsrige søer, naturligt middel-næringsrige søer 

Månevandnymfe V Vandhuller, naturligt middel-næringsrige søer, naturligt næringsrige søer 

Sommerfugle 

Svalehale Ex Moser, ferske enge, vandområder 

Argusblåfugl V Heder, overdrev, kyster 

Pimpinelle-køllesværmer V Kyster, overdrev 


Epirrhoe galiata R Strandoverdrev, overdrev 

Simyra albovenosa R Strandenge og –sumpe, moser 

Mose-harlekin X Højmoser 

Polymixis polymita X Agerland med småbiotoper, løvskov 

Fugle 

Nøddekrige Ex Strandenge og –sumpe, naturligt næringsrige søer, naturligt middel næringsrige søer 



I Tisvilde Hegn er der registreret enkelte arter på habitatdirektivets bilag II og IV. 

Tabel 5.2 9 Arter på habitatdirektivets bilag II og IV, registreret i Tisvilde Hegn ved Frederiksborg Amt (2004a). 

Dansk navn 

EF-Habitat 

Stor Kærguldsmed Bilag II og Bilag IV 

Stor Vandsalamander Bilag II og Bilag IV 

Markfirben Bilag IV 


Tisvilde Hegn er registreret som habitatområde og store dele af plantagen er endvidere udlagt til urørt skov 

under Naturskovsstrategien. De åbne naturtyper udgøres overvejende af klit og strandbred, og der findes kun 

mindre vådområder. Det bevoksede areal udgøres af 79 % nål. Heraf udgør skovfyr og rødgran de hyppigst 

forekommende. Løvtræet udgøres af birk, bøg og eg. 

Jordbundsforholdene i de tidligere tilsandede områder er meget varierede. Visse steder er sandlaget over 20 

meter tykt og andre steder mindre end en meter. Disse forhold giver en mosaikagtig bevoksning med store 

variationer inden for meget korte afstande. Dette giver plads til mange forskellige dyr og planter. Den 

varierede plantevækst og den overvejende næringsfattige jordbund giver plads til lavsamfund, som er unikke 

for Sjælland (Hørnell et al., 2004). Der er således registreret mange sjældne arter – særligt svampe og laver, 

hvoraf flere er rød- eller gullistede. Flere af de sjældne arter er tilknyttet nåleskov. Der findes enkelte arter, 

som optræder på habitatdirektivets bilag II og IV. 

115


Tisvilde Hegn fremstår som relativt udrænet og er overvejende bevokset med nåletræ. Der er til skoven knyttet 

en høj biodiversitet – også selv om antallet af sjældne arter sættes i forhold til skoven store areal. Dertil 

kommer, at skoven i et historisk perspektiv er ganske ung, jf. kortmaterialet, hvor nuværende skoves placering 

sammenlignes med Videnskabernes Selskabs kort. På denne baggrund kan det sluttes, at potentialer i 

Tisvilde Hegn, som det var gældende for Liseleje Plantage og Asserbo Plantage, skal søges gennem andre 

elementer, end hvad der var gældende for de øvrige skove behandlet i nærværende rapport, idet disse typisk 

er præget af løvtræ og dræning. Det bemærkes dog, at en stor del af de interessante og beskyttelseskrævende 

arter er tilknyttet de åbne tørre eller våde naturtyper. Sikring af disse mod for eksempel tilgroning er derfor 

ganske væsentlig. Yderligere kunne der være muligheder i at udvide disse arealtyper. Dette kunne for 

eksempel ske ved at stoppe den punktvist intensive afvanding af vådområderne i Troldeskoven, i og omkring 

Gadekær samt i de fugtige områder vest for Horsekær. Potentialet i denne forbindelse ville fortrinsvist bestå i 

dannelsen af vådområder på meget mager jord. De åbne, men mere tørre naturtyper kunne udvides gennem 

konvertering fra rødgran til åbne naturtyper i skovens centrale, østlige og nordlige dele, hvor andelen af åbne 

naturtyper er lille og lystræarterne i nogen grad er fortrængt af rødgran og bøg. I de nævnte dele af skoven 

kunne en decideret konvertering endvidere komme på tale for at sikre den lysåbne skov her. Det må dog 

samtidig nævnes, at rødgranen i Tisvilde Hegn udgør en naturmæssigt vigtig art – ikke mindst hvor den har 

nået en høj alder. Dette gælder for eksempel i Troldeskoven. 

De store områder med skovfyr – ofte med en høj alder – er et centralt aktiv i Tisvilde Hegn. Det er essentielt 

at bevare gammel skovfyr i skoven. For det første sikres herigennem en lysåben skov med gode muligheder 

for naturmæssigt spændende elementer i underetagen og i skovbunden. Sikring af disse værdier vil 

formentlig fordre vedvarende skovdække og som minimum, at kontinuitetsbrydende renafdrifter udgås. En 

høj biologisk værdi under fortsat skovdrift sikres derfor formentlig bedre gennem plukhugstdrift eller et 

naturnært dyrkningssystem. For det andet er gamle skovfyrbevoksninger relativt sjældne – særligt i det 

omfang som de ses i Tisvilde Hegn og de omkringliggende skove. Derfor spiller træerne en vigtig rolle for 

organismer tilknyttet skovfyrren – heriblandt arter tilknyttet gamle både levende og døde 

stammer. 

De øvrige nåletræarter er naturmæssigt af mindre interesse, da de ikke er hjemmehørende. Der eksisterer 

derfor en mulighed for at omdanne lokaliteterne nærmest stranden, der er bevokset med ikkehjemmehørende 

arter til enten områder med naturlig succession eller eventuelt birk eller eg. Dette er en 

mulighed for at forbedre de naturmæssige værdier i overgangen mellem skov og Kattegat. Et sådant tiltag vil 

ligeledes være i tråd med bestræbelserne på at skabe eller bibeholde en lys skov. 

Endvidere bør potentialerne knyttet til den store udstrækning af kystskove og kystnaturområder fra Liseleje 

Plantage over Melby Overdrev og Asserbo Plantage til Tisvilde Hegn nævnes. De i alt mere end 2.000 ha er 

en oplagt mulighed for at frembyde levevilkår for større pattedyr, der typisk er ganske pladskrævende. 

Kronvildtet er et eksempel på en sådan art, der allerede findes i området. Dette kræver dog, at eventuelle 

fysiske barrierer i landskabet fjernes. Området ved Tisvilde Hegn indeholder 8 km sammenhængende 

klitstrækning, som er velbevaret. Embryonal- og hvidklit er en sjælden naturtype udenfor Danmark. Klitterne 

er sårbare overfor færdsel, og da området hører til en af Nordsjællands bedste badestrande, er der i visse 

områder et vist pres på lokaliteten. Det vurderes dog ikke, at klitten er umiddelbart truet af den færdsel, der 

foregår, idet denne er begrænset til områderne omkring områdets fire parkeringspladser (Skov- og 


5.16 Sandflugtsplantagen 

Sandflugtsplantagen er beliggende syd for Tisvilde Hegn og er kun 13,1 ha stor. 

5.16.1 Status 



116




Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov i Sandflugtsplantagen. 


I Sandflugtsplantagen er der 2 ha åbne områder, hvilket svarer til 16 % af skovens areal. Langt hovedparten 

af dette areal er slette (1,7 ha) – resten er vej (0,3 ha). 


Der er ikke registreret vådområder i Sandflugtsplantagen. 


I Sandflugtsplantagen er 86 % nål. De 

resterende 1,5 ha er birk. Fordelingen af 

nåletræ er vist i Figur 5.48. Det ses, at 

skovfyr er altdominerende. 

Figur 5.48 Nåletræ i Sandflugtsplantagen. 


Karplanter 

Der savnes botaniske oplysninger fra Sandflugtsplantagen. 

Fordelingen af nåletræarealer i Sandflugtsplantagen 


Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Sandflugtsplantagen fra 1938 

til 2001 (Foreningen til Svampekundskabens Fremme, 2004). I Tabel 5.30 er de rød- og gullistede svampe 

fra denne liste, der er fundet efter 1990, vist. 


Tabel 5.3 0 I tabellen ses en enkelt rødlistet art fundet i området. Oplysninger om artens tilstedeværelse i området samt 

nomenklatur stammer fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2004). 

Navn Rød- og 

Svampe 

gulliste- 

kategori 

Levested 



I Sandflugtsplantagen findes et større areal med slette. Skoven består overvejende af nåletræ, og her udgør 

skovfyr den mest betydende træart. Der er registreret en enkelt gullistet svampeart i området. 

117 

SKF 

81% 

ANÅ 

6% 

RGR 

13%


Som følge af Sandflugtsplantagens meget begrænsede størrelse, smalle form og placering mellem et sommerhusområde 

og en landevej er potentialerne knyttet til skoven relativt små. Det forhindrer dog ikke skoven 

i at kunne huse organismer, der er knyttet til enkelttræer for eksempel i form af gamle døde eller levende 

fyrretræer. Mulighederne for forbedring af de biologiske værdier ligger derfor fortrinsvis i bevarelse af skovens 

gamle træer. 

5.17 Gilbjerggård – Gilbjerghoved 

Gilbjerggård er beliggende vest for Gilleleje. Området er 39,9 ha stort. 

5.17.1 Status 


Hele Gilbjerghoved – i alt 40 ha – er udpeget under EF- 

Habitatdirektivet. I Figur 5.49 ses et oversigtskort, der viser 

udpegningen af Gilbjerghoved under det nævnte direktiv. 


henhold til EF-Habitatdirektivet og EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet 


I Tekstboks 5.8 ses hvilke naturtyper og arter på Gilbjerghoved, der er angivet som udpegningsgrundlag i 

henhold til habitatdirektivet. 

Naturtyper på Gilbjerghoved i henhold til EF-Habitatdirektivet 

• Klinter eller klipper ved kysten, (1230). 



Arter på Gilbjerghoved i henhold til EF-Habitatdirektivet 


Tekstboks 5.8 Arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af Gilbjerghoved som habitatområde. I parentes 

er angivet naturtypens og artens NATURA-2000 kode (Skov- og Naturstyrelsen, 2004; Skov- og Naturstyrelsen, 

2000). 



118


Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov på Gilbjerggård. 


En meget stor del af Gilbjerggård består 

af åbne naturtyper. Således er 74 % af 

arealet lysåbent. De største åbne arealer 

udgøres af ager og overdrev, jf. Figur 

5.50, 

men også skrænter, strandbred og 

heder karakteriserer Gilbjerggård. 


Vådområderne dækker 6 % af arealet på 

Gilbjerggård. Der er tale om et moseområde 

på 2,5 ha, jf. Figur 5.50. 

Figur 5.50 Lysåbne naturtyper på Gilbjerg- 

gård. 

AGE 

44% 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Gilbjerggård 



På Gilbjerggård er 73 % af det bevoksede areal nål (ca. 2,5 ha) – mere bestemt østrigsk fyr. Eg og birk udgør 

hver knap en halv hektar løvtræ. 


Karplanter 

Der er ifølge Holmen (2004) og Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase registreret forekomst af en- 

kelte sjældne arter på Gilbjerghoved. 

Tabel 5.31 Sjældne karplanter registreret på Gilbjerghoved ifølge Holmen (2004) og Frederiksborg Amt (2004a). 


Bakke-gøgelilje Platanthera bifolia ssp. bifolia 


Insekter 

Fra Stadel (2004) findes oplysninger om sommerfugle på Gilbjerghoved fra Atlasprojekt Danmarks 




og krybdyr ved Gilbjerggård. I Tabel 5.3 2 ses de rød- og gullistede arter, der er fundet i denne forbindelse. 


Tabel 5.32 I tabellen ses en række rød- og gullistede arter fundet i området. Oplysninger om de rød- og gullistede ar- 

ters tilstedeværelse i området samt nomenklatur stammer fra Frederiksborg Amt (2004a) og Stadel (2004). 

Navn Rød- og 


gulliste- 

kategori 

Levested 


119 

STB 

6% 

SKR 

6% 

MOS 

8% 

HED 

2% 

ORE 

34%

Sommerfugle 

Markperlemorsommerfugl V Overdrev, heder, kyster 

Okkergul pletvinge V Overdrev, kyster 

Pimpinelle-køllesværmer V Kyster, overdrev 


Photedes captiuncula V Kystklinter, højmoser 

Gluphisa crenata R Gammel skov, løvskov 


Cyclophora porata R Skovbryn og skovlysninger, løvskov 

Simyra albovenosa R Strandenge og –sumpe, moser 

Algeugle R Klitter, klipper og sten 

Vrietornmåler X Skovbryn og skovlysninger 

Polymixis polymita X Agerland med småbiotoper, løvskov 

Citronbjørn X Heder, klitter, kystklinter, overdrev 


Ved Gilbjerggård er der registreret en art på habitatdirektivets bilag II og IV. 

Tabel 5.33 Arter på habitatdirektivets bilag II og IV, registreret ved Gilbjerggård ved Frederiksborg Amt efter 1990. 

Dansk navn 

EF-Habitat 



Hele Gilbjerggård/Gilbjerghoved er udlagt som EF-Habitatområde. Området er karakteriseret ved flere 

lysåbne naturtyper, såsom ager og overdrev. Der findes endvidere enkelte mindre moseområder. 73 % af det 

bevoksede areal er tilplantet med nål nærmere bestemt østrigsk fyr. Der er registreret en del rød- og 

gullistede arter – især sommerfugle. 

Klinterne i området er kendetegnet ved en karakteristisk og artsrig flora af begrænset forekomst i Danmark. 

Derudover er overdrevsvegetationen af stor botanisk betydning, da der forekommer mange typiske og 

enkelte mere sjældne arter (Skov- og Naturstyrelsen, 2004). Der findes en enkelt art, der er opført på 

habitatdirektivets bilag 

II og IV. 


For Gilbjerggård bemærkes det, at antallet af rød- eller gullistede arter set i forhold til områdets areal er langt 

det største i Nationalparkens søgeområde. Potentialerne for Gilbjerggård består derfor fortrinsvist i at bevare 

områdets nuværende tilstand. 

Området er sårbart overfor slid. Toppen af klinten er i dag meget slidt, mens selve skråningen ikke 

umiddelbart er påvirket. Der er dog ingen fare for selve den værdifulde klint, da den er for stejl til at færdes 

på. 

Gilbjerggårds naturmæssige interesser ses kun i meget begrænset omfang at være knyttet til områdets træer 

og de træbevoksede arealer. Værdierne er derimod knyttet til skrænten og de åbne områder af både våd og 

tør karakter. For kystskrænten gælder, at der er i modsætning til de omkringliggende kyster, at der ingen 

kystsikring er, hvilket betyder, at der er en vis dynamik. De ikke-hjemmehørende nåletræarter, der er plantet 

ud mod vandet, bidrager næppe til områdets naturmæssige værdier. Et potentiale ville derfor være at fjerne 

disse træer og føre overdrevet helt ud til skrænten. For overdrevsarealerne generelt ligger der en mulighed 

for at forbedre naturværdierne gennem udpining, da disse arealer indtil for 

nylig har været under 

landbrugsmæssig drift. Den permanente græsning, som netop etableres, er i tråd med dette. 

120

5.18 Valby Hegn 

Valby Hegn er 363 ha stor og ligger umiddelbart nord for Helsinge, omgivet af åbent land og med ca. 1 km 

til Gribskov-komplekset (Jessen og Buchwald, 1997). 

5.18.1 Status 




Fire mindre områder på tilsammen 20 ha er udlagt som urørt skov. Disse områder består overvejende af 190 

– 200 år gammel bøg, men også eg, el og birk er udlagt (Jessen og Buchwald, 1997). 


I Valby Hegn findes en enkelt bevoksning, der er registreret som gammel naturskov. Det drejer sig om en 2,8 

ha stor bøgeskov, der er klassificeret som IIb (Møller, 1988). 


De åbne områder i Valby Hegn dækker 6 % af 

arealet. Store dele af dette er ager eller vej, jf. 

Figur 5.51. 


Vådområderne udgør 1 % af skovens areal og 

fordeler sig fortrinsvist på eng og mose, jf. 

Figur 5.51. 

Figur 5.51 Lysåbne naturtyper i Valby Hegn. 


I Valby Hegn er 78 % løvtræ. 22 % er nål. Af 

løvtræet udgør bøg 55 %. Egen dækker en 

fjerdedel af arealet. Derudover er ask og ær af 

betydning med hhv. 9 % og 6 % af løvtræsarealet. 

Løvtræets fordeling til træarter i Valby 

Hegn er vist i Figur 5.52. 

Figur 5.52 Løvtræ i Valby Hegn. 

121 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Valby Hegn 


VEJ 

29% 

EG 

25% 

VLB 

2% 

AGE 

32% 

SØ 

1% 

MOS 

9% 

UKU 

6% 

Fordeling af løvtræarter i Valby Hegn 


REL 

2% 

ÆR 

6% 

ALØ 

1% 

ASK 

9% 

BIR 

2% 

BØG 

55% 

ENG 

17% 

SLE 

4%

I Valby Hegn er halvdelen af nåletræet rødgran. 

41 % er sitka. Der er for størstepartens 

vedkommende tale om forholdsvis unge eller 

mellemaldrende bevoksninger. Nåletræet i 

Valby Hegn er vist i Figur 5.53. 

Figur 5.53 Nåletræ i Valby Hegn. 

Fordelingen af nåletræarealer i Valby Hegn 



Karplanter 

Der er registreret data for karplantefloraen i Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. I området er der 

fundet en enkelt lidt mere sjælden art, se Tabel 5.27. 

Tabel 5.34 Sjældne karplanter registreret i Valby Hegn ved Frederiksborg Amt (2004a). 



LÆR 

4% NGR 

2% 

Insekter 

Fra Stadel (2004) findes oplysninger om sommerfugle i Valby Hegn fra Atlasprojekt Danmarks 




og krybdyr i Valby Hegn. I Tabel 5.35 ses de rød- og gullistede arter, der er fundet i denne forbindelse. 


Tabel 5.35 I tabellen ses en række rød- og gullistede arter fundet i området. Oplysninger om de rød- og gullistede arters 

tilstedeværelse i området samt nomenklatur stammer fra Frederiksborg Amt (2004a) og Stadel (2004). 

Navn Rød- og 


gulliste- 

kategori 

Levested 


Sommerfugle 

Kejserkåbe V Skovbryn og skovlysninger 

Markperlemorsommerfugl V Overdrev, heder, kyster 

SGR 

41% 


I Valby Hegn er der registreret en art på habitatdirektivets bilag II og IV. 

DGR 

ANÅ 2% 

1% 

Tabel 5.36 Arter på habitatdirektivets bilag II og IV, registreret i Valby Hegn ved Frederiksborg Amt (2004a). 

Dansk navn 

EF-Habitat 


122 

RGR 

50%


I Valby Hegn er flere områder udlagt til urørt skov under Naturskovsstrategien. Der findes et enkelt område, 

der er registreret som gammel naturskov. I skoven er 78 % løvtræ, og her er bøg, eg og ask de mest udbredte. 

Skovens nåletræ er næsten udelukkende rødgran og sitka. Der er registreret enkelte sjældne arter i skoven, og 

en enkelt optræder på habitatdirektivets bilag II og IV. 


Som det fremgår, er de naturmæssige værdier i Valby Hegn forholdsvis begrænsede. Der findes dog muligheder 

for at ændre på dette forhold. Fra naturens side er Valby Hegn præget af ganske mange – ofte relativt 

små – vådområder. Dette kan dog ikke ses i dag, hvor blandt et effektivt grøftesystemer fjerner meget af 

overfladevandet. Der er derfor en mulighed for gennem lukning af grøfter at genskabe mere naturlige hydrologiske 

forhold. Dette gælder særligt i skovens centrale del, men også i den nordlige gren af skoven. Hvor 

der på disse arealer er plantet rødgran eller sitkagran, kunne dette samtidig give anledning til etablering af 

lysåbne våde biotoper som deciderede sø-, mose- eller engområder alt efter vandmængde og lokalitet. Der 

ligger i den forbindelse et potentiale i at lade især skovens centrale vådområder omkring Askemose afgræsse. 

Alternativt kunne disse områder efter fjernelse af nåletræet overlades til naturlig succession. 

Endvidere er der i Valby Hegn gode muligheder for organismer tilknyttet stortdimensioneret træ – især af 

bøg. Bevaring af nogle de mange gamle bøgebevoksninger vil ligeledes sikre dødt ved i store dimensioner på 

skovbunden. 

På sigt udgør de ganske mange egebevoksninger ligeledes en mulighed for at Valby Hegn bliver præget af 

lysåbne skovtyper. 

5.19 Høbjerg Hegn 

Høbjerg Hegn er beliggende vest for Gribskov. Skoven er 151,5 ha stor. 

5.19.1 Status 






Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov 

i Høbjerg Hegn. 


I Høbjerg Hegn er 4 % af arealet åbne naturtyper. 

Fordelingen af de åbne områder er vist i 

Figur 5.54. 


Vådområder, der består af mose, udgør 38 % af 

de åbne naturtyper eller ca. 2 % af det samlede 

areal, jf. Figur 5.54. 

Figur 5.54 Lysåbne naturtyper i Høbjerg Hegn. 

123 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Høbjerg Hegn 


VEJ 

33% 

UKU 

17% 

SLE 

12% 

MOS 

38%


I Høbjerg Hegn er 91 % løv. Kun 9 % er nål. I 

Høbjerg Hegn er over halvdelen af løvtræet bøg. 

Dertil kommer 20 % eg og 14 % ask. Løvtræets 

fordeling til træarter fremgår af Figur 5.55 

Figur 5.55 Løvtræ i Høbjerg Hegn. 

Knap halvdelen af nåletræet i Høbjerg Hegn er 

rødgran. Dertil kommer lærk, sitka og grandis 

med mellem 16 og 21 % af arealet. 

Figur 5.56 Nåletræ i Høbjerg Hegn. 


Karplanter 

Der savnes botaniske oplysninger fra Høbjerg Hegn. 

Fordeling af løvtræarter i Høbjerg Hegn 


EG 

20% 

REL 

0% ÆR 

4% 

BØG 

56% 

ASK 

14% 

BIR 

6% 

Fordelingen af nåletræarealer i Høbjerg Hegn 


SGR 

17% 

RGR 

45% 

SKF 

0% AGR ANÅ 

16% 1% 

Svampe 



Insekter 

I Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase findes sporadiske oplysninger om insektfaunaen i Høbjerg 

Hegn. 

Fra Stadel (2004) findes oplysninger om sommerfugle i Høbjerg Hegn fra Atlasprojekt Danmarks 

Sommerfugle. 



og krybdyr i Høbjerg Hegn. I Tabel 5.37 ses de rød- og gullistede arter, der er fundet i denne forbindelse. 

124 

LÆR 

21%



Oplysninger om de rød- og gullistede arters tilstedeværelse i området samt nomenklatur stammer fra Frederiksborg 

Amt (2004a) og Stadel (2004). 

Navn Rød- og 


gulliste- 

kategori 

Levested 


Guldsmede 

Grøn mosaikguldsmed V Vandhuller, naturligt middel næringsrige søer, naturligt næringsrige søer, vandløb 

Kilepletmosaikguldsmed V Vandhuller, naturligt næringsrige søer, naturligt middel næringsrige søer 


Kejserkåbe V Skovbryn og skovlysninger 



I Høbjerg Hegn er der registreret enkelte arter på habitatdirektivets bilag II og IV. 

Tabel 5.38 Arter på habitatdirektivets bilag II og IV, registreret i Høbjerg Hegn ved Frederiksborg Amt (2004a). 

Dansk navn 

EF-Habitat 

Grøn mosaikguldsmed Bilag IV 



Der findes enkelte mindre vådområder i Høbjerg Hegn, heraf udgør moser størsteparten. Løvtræet dominerer 

i skoven, og særligt bøg, eg og ask er udbredte. Der er registreret enkelte sjældne arter tilknyttet vådområder 

i området. Flere af disse optræder på rød- eller gullisten og er med på habitatdirektivets bilag II og IV. 


Beskrivelsen af Høbjerg Hegn og områdets biologiske værdier antyder, at særligt skovens vådområder er 

naturmæssigt værdifulde. Samtidig bemærkes det, at skoven afvandes ganske effektivt af et omfattende 

grøftesystem. Således er der en række drænede moseområder, hvor der typisk er plantet ask. I Høbjerg Hegn 

kunne der derfor potentielt skabes betydelig flere vådområder ved at sløjfe grøfterne for eksempel i og 

omkring Rubjergmose samt i et større fugtigbundsområde nord for jernbanen. Dette skal ses i sammenhæng 

med, at en betydelig del af løvtræet allerede i dag udgøres af lystræarter – til glæde for den biologiske 

mangfoldighed. 

5.20 Aggebo og Græsted Hegn 

Aggebo og Græsted Hegn er beliggende nordvest for Gribskov. Skoven er 188,2 ha stor. 

5.20.1 Status 



125




Der er ikke registreret arealer med gammel naturskov i Aggebo og Græsted Hegn. 


De åbne naturtyper udgør 3 % af Aggebo og 

Græsted Hegn. Veje og agre udgør 40 % hhv. 29 

% af dette, jf. Figur 5.57. 


21 % af de åbne områder udgøres af vådområder 

i form af sø og mose, jf. Figur 5.57. 

Figur 5.57 Lysåbne naturtyper i Aggebo og Græsted 

Hegn. 

5.20.1.6 Træartsfordeling Fordeling af løvtræarter i Aggebo og Græsted Hegn 

I Aggebo og Græsted Hegn er 74 % af det be 

voksede areal løv. Heraf er bøg meget domine 

rende, idet den dækker 73 % af løvtræsarealet. 

Derudover dækker eg 15 % og birk 7 %. Forde- 

lingen fremgår af Figur 5.58 


ÆR ASK 

REG REL 1% 1% 

2% 1% BIR 

EG 

7% 

15% 

Figur 5.58 Løvtræ i Aggebo og Græsted Hegn. 

Nåletræet i Aggebo og Græsted Hegn er oftest 

rødgran (82 %). Hertil kommer, at sitka dækker 

12 % af nåletræsarealet. Fordelingen fremgår af 

Figur 

5.59. 

Figur 

5.59 Nåletræ i Aggebo og Græsted Hegn. 


Karplanter 

Der 

savnes botaniske oplysninger. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Aggebo og Græsted 

Hegn 


SØ 

11% MOS 

10% 

Laver 


Her er der fundet flere sjældne arter ved vestgærdet i Græsted Hegn (Hovedstadsrådet, 1989b). 

126 

VEJ 

40% 

AGE 

29% 

BØG 

73% 

UKU 

10% 

Fordelingen af nåletræarealer i Aggebo og Græsted 

Hegn 


SGR 

12% 

AGR 

3% 

DGR 

1% 

RGR 

82% 

LÆR 

2%

Fugle 

Aggebo og Græsted Hegn omtales som en god småfuglelokalitet. Endvidere findes ynglende hvepsevåge 

(Dansk 

Ornitologisk Forening, 1999). 


Tabel 5.39 I tabellen ses en række rød- og gullistede arter fundet i området. Oplysninger 

om de rød- og gullistede arters 

tilstedeværelse i området samt nomenklatur stammer fra Hovedstadsrådet (1989b). 

Navn Rød- og 

Laver 

gulliste- 

kategori 

Levested 

Pertusaria dealbescens R Granitsten 

Micarea lutulata R Granitsten 

Acarospora smaragdula X Granitsten 

Porpidia cinereoatra X Granitsten 


I Aggebo og Græsted Hegn er 74 % af skoven tilplantet med løvtræ. Heraf er bøg og eg de almindeligste. 

Nåletræsarealet domineres af rødgran. Der er registreret enkelte sjældne arter, heraf flere rød- og gullistede 

laver tilknyttet stendiget omkring skoven. 


Det fremgår af ovennævnte beskrivelse, at Aggebo og Græsted Hegn er ganske lukket skov med få åbne 

områder og en høj andel af skyggegivende – ”mørke” – klimakstræarter. Dette er dog næppe skovens 

naturlige udseende. Således er skoven generelt intensivt drænet. De deciderede moseområder er ekstra 

intensivt afvandet og i dag tilplantet fortrinsvist med rødgran. Der eksisterer derfor betydelige muligheder i 

at fjerne nåletræet og lukke drænene i og omkring for eksempel Gærdemose, Skovriderdam og 

Korsgærdedam med henblik på at skabe flere våde lysåbne biotoper i skoven. Det kunne samtidig være 

anledning til at fjerne en del af rødgranbevoksningerne, der har nået en alder, hvor de på disse våde jorde er 

ganske ustabile. Omkring eksempelvis 

Tingmands Eng, hvor der også er plantet rødgran på fugtig jordbund, 

kunne afgræsning eller slet eventuelt være en mulighed. 

5.21 Nejede Vesterskov 

Nejede Vesterskov ligger langs Pøleå ca. 

1 km øst for Arresø. Skoven er på i alt 110,6 ha. Skoven ligger i 

bakket terræn (Møller og Staun, 1998). 

5.21.1 Status 




Hele skoven er udlagt under Naturskovsstrategien. 46 ha drives ved plukhugst, mens de resterende knap 55 

ha ligger urørt. De plukhugstdrevne områder består af bøg og eg og små bevoksninger af ask, el, ahorn, lærk 

og rødgran. Den urørte skov består af omkring 200 år gammel bøg og derudover af bevoksninger med eg, 

ask, ahorn, el, birk samt enkelte bevoksninger af yngre nåletræ, der afvikles ved modenhed (Jessen og 


127


I Nejede Vesterskov findes en enkelt bevoksning, der er registreret som gammel naturskov. Det drejer sig om 

en 14 ha stor bøgeskov, der er klassificeret som IIb (Møller, 1988). 


De åbne naturområder udgør 6 % af Nejede 

Vesterskov. Fordelingen er vist i 

Figur 5.60, hvoraf fremgår, at vej udgør 

40 %. 


3 % af skovens areal er vådområder, 

hvoraf især eng spiller en stor rolle, jf. 

Figur 5.60. 

Figur 5. 60 Lysåbne naturtyper i Nejede 

Vesterskov. 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Nejede Vesterskov 


5.21.1.6 Træartsfordeling Fordeling af løvtræarter i Nejede Vesterskov 

I Nejede Vesterskov er 87 % løvtræ. 

Fordelingen af løvtræet til arter fremgår 


af Figur 5.61. Det ses, at bøg udgør 54 

ASK 

%, men samtidig er det også værd at 

bemærke, at ær udgør 21 %. Egen dæk- 

ker 12 % af løvtræsarealet. 

ÆR 

21% 

5% 

BIR 

4% 

Figur 5.61 Løvtræ i Nejede Vesterskov. 

Nåletræet i Nejede Vesterskov ses i 

Figur 5.62 at udgøres af 43 % rødgran. 

Lærk er næstvigtigste nåletræ. 

Figur 5.62 Nåletræ i Nejede Vesterskov. 


Karplanter 


der fra 1993 til 1998 gennemført en registrering 

af floraen i Nejede Vesterskov. 

VEJ 

40% 

Desuden findes der oplysninger i Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. I området er der fundet flere 

sjældne arter, se Tabel 5.40. 

REL 

4% 

EG 

12% 

AGE 

6% 

VLB 

3% 

BØG 

54% 

ENG 

51% 

Fordelingen af nåletræarealer i Nejede Vesterskov 


128 

RGR 

43% 

SGR 

14% 

AGR 

14% 

NGR 

2% 

LÆR 

27%

Tabel 5.4 0 Sjældne karplanter registreret i Nejede Vesterskov ved Atlas Flora Danica (2002) og ved Frederiksborg 

Amt (2004a). 


Trådstænglet løvefod Alchemilla filicaulis ssp. fili 

Brudelys Botomus umbellatus 


Tykakset Star Carex riparia 

Skov-Hundegræs Dactylis polygama 

Maj-Gøgeurt Dactylorhiza majalis 

Ægbladet Fliglæbe Listera ovata 

Billebo-Klaseskærm Oenanthe aquatica 

Vand-Brunrod Scrophularia umbrosa 

Skov-Fuglegræs Stellaria neglecta 

Vand-Ærenpris Veronica catenata 


Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Nejede Vesterskov fra 1989 

til 1991 (Foreningen til Svampekundskabens Fremme, 2004). I Tabel 5.41 er de rød- og gullistede svampe 

fra denne liste, der er fundet efter 1990, vist. 

Insekter 

Fra Stadel (2004) findes oplysninger om sommerfugle i Nejede Vesterskov fra Atlasprojekt Danmarks 

Sommerfugle. 

Fugle 

Nejede Vesterskov udgør en vigtig ynglelokalitet for flere fåtallige skovfugle, bl.a. hvepsevåge, duehøg, 

musvåge, huldue, natugle og vendehals (Dansk Ornitologisk Forening, 1999). 


Tabel 5.41 I tabellen ses en række rød- og gullistede arter for Nejede Vesterskov inden for forskellige plante- og dyregrupper. 

Oplysninger om de rød- og gullistede arters tilstedeværelse i området samt nomenklatur stammer fra Atlas 

Flora Danica (2002); Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2004) og Dansk Ornitologisk Forening (1999). 

Navn Rød- og 

Karplanter 

gulliste- 

kategori 

Levested 

Trådstænglet løvefod R Naturligt middel næringsrige enge 

Svampe 

Skærmformet stilkporesvamp X Urørt skov 

Sommerfugle 


Fugle 

Vendehals R Overdrev, skovbryn 


Hele skoven er udlagt under Naturskovsstrategien. Heraf er omkring halvdelen udlagt til urørt skov og den 

resterende del til plukhugst. Der er registreret en enkelt større bevoksning som gammel naturskov. 87 % af 

skoven er løvskov, og her er bøg, ær og eg de mest almindelige. Nåleskoven udgøres overvejende af rødgran 

og lærk. Der er registreret flere sjældne arter i skoven, hvoraf enkelte optræder på rød- eller gullisten. 

129


Ud fra et biologisk/botanisk synspunkt er Nejede Vesterskov interessant ved at indeholde en række sjældne 

urter. Disse er fortrinsvist tilknyttet vådområder, hvorfor genskabelse af mere naturlige hydrologiske forhold 

udgør et centralt potentiale for skoven. Mulighederne for dette er gode i gamle – nu drænede – moseområder. 

Ligeledes udgør græsning eller slet et potentiale eksempelvis på engområdet ved Pøleå, men også på nogle af 

de drænede mosearealer. Med de betydelige udlægninger til urørt skov, må det formodes, at der inden for en 

begrænset tidshorisont vil kunne opstå gode levemuligheder for organismer tilknyttet dødt ved. 

5.22 Freerslev Hegn 

Freerslev Hegn er beliggende sydvest for Hillerød, og hele skoven på 276 ha er omgivet af agerland (Jessen 


5.22.1 Status 




I alt 30 ha er omfattet af Naturskovsstrategien. Størstedelen er udlagt som græsningsskov omkring Bøllemo- 

sen. De øvrige dele er udlagt til urørt skov (Jessen og Buchwald, 1997). 


I Freerslev Hegn findes enkelte gamle bevoksninger, der er registreret som naturskov. I alt findes omkring 

3,5 ha klassificeret som IIb (Møller, 1988). 


Af Freerslev Hegn udgør åbne naturtyper 10 

%. 20 % af dette areal er vej. Resten er stort 

set vådområder, jf. Figur 5.63. 


Som det fremgår af Figur 5.63, udgør vådom- 

råder en betydelig del af Freerslev Hegn – 

især i form af eng og mose. Vådområder udgør 

således 6 % af skovens samlede areal. 

Figur 5.63 Lysåbne naturtyper i Freerslev Hegn. 


I Freerslev Hegn er 83 % af det bevoksede 

areal løvtræ. Løvtræets fordeling til arter er 

vist i Figur 5.64. Det fremgår heraf, at bøg 

dækker knap halvdelen af dette areal. Egen 

dækker godt en fjerdedel. Det bør derudover 

noteres, at ask og ær lægger beslag på 9 % 

hhv. 7 % af løvtræsarealet. 

Figur 5.64 Løvtræ i Freerslev Hegn. 

SLE 

2% 

SKR 

2% 

130 

Fordelingen af lysåbne biotoper i Freerslev Hegn 


VEJ 

20% 

EG 

27% 

ENG 

42% 

REG 

2% 

SØ 

4% 

ALØ 

1% 

MOS 

30% 

Fordeling af løvtræarter i Freerslev Hegn 


REL 

ASK 

1% 

9% 

ÆR 

7% 

BIR 

6% 

BØG 

47%

Nåletræet i Freerslev Hegn er altoverve 

jende rødgran (90 %). Fordelingen af 

nåletræ i Freerslev Hegn fremgår af 

Figur 5.65. 

Figur 5.65 Nåletræ i Freerslev Hegn. 

Fordelingen af nåletræarealer i Freerslev Hegn 


SKF 

2% ANÅ 

NGR 

3% 

SGR 

5% 

0% 


Karplanter 

Ved Atlas Flora Danica-undersøgelsen er der i 1992 – 1997 gennemført en registrering af floraen i Freerslev 

Hegn. Endvidere findes oplysninger om floraen i Frederiksborg Amts interne naturtypedatabase. I området er 

der fundet flere sjældne arter, se Tabel 5.42. 

Tabel 5.42 Sjældne karplanter registreret i Freerslev Hegn ved Atlas Flora Danica (2002) og ved Frederiksborg Amt 

(2004a). 


Tidlig Skovhejre Bromus benekeni 

Tråd-Star Carex lasiocarpa 

Skov-Hundegræs Dactylis glomerata ssp. lobata 


Skovbyg Hordelymus europaeus 

Lodden Perikon Hypericum hirsutum 

Børste-Siv Juncus squarrosus 

Skælrod Lathraea squamaria 

Nikkende Flitteraks Melica nutans 

Tyndakset Gøgeurt Orchis mascula 

Stortoppet Rapgræs Poa palustris 

Rubus dasyphyllus Rubus dasyphyllus 

Seline Selinum carvifolia 

Almindelig Blærerod Utricularia vulgaris 


Svampe 

Hos svampeforeningen findes en liste over forskellige sjældne svampe fundet i Freerslev Hegn i 1997 


liste vist. 



og krybdyr i Freerslev Hegn. I Tabel 5.43 ses de rød- og gullistede arter, der er fundet i denne forbindelse. 

Fugle 

I Freerslev Hegn findes ynglende gråstrubet lappedykker, grågås, hvepsevåge, duehøg, vibe, skovsneppe, 

huldue, rødrygget tornskade og muligvis svaleklire (Dansk Ornitologisk Forening, 1999). 

131 

RGR 

90%


Tabel 5.43 I tabellen ses en række rød- og gullistede arter for Freerslev Hegn inden for forskellige plante- og dy- 

regrupper. Oplysninger om de rød- og gullistede arters tilstedeværelse i Freerslev Hegn samt nomenklatur stammer fra 

Frederiksborg Amt (2004a); Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2004) og Dansk Ornitologisk Forening 

(1999). 

Navn Rød- og 

Svampe 

gulliste- 

kategori 

Levested 





Fugle 


Vibe X Agerland, ferske enge, strandenge og -sumpe 


I Freerslev Hegn er et større areal udlagt til græsningsskov under Naturskovsstrategien. Der findes enkelte 

bevoksninger, der er registreret som gammel naturskov. 10 % af arealet udgøres af lysåbne naturtyper, og 

heraf er mose og eng de arealmæssigt mest betydende. 83 % af det bevoksede areal består af løvtræ, og her 

er bøg, eg og ask de væsentligste. I nåleskoven er rødgran altdominerende. Der er registreret flere sjældne 

arter, hvoraf enkelte optræder på rød- og gullisten. 


Som det fremgår af ovenstående beskrivelse, er Freerslev Hegn allerede i dag botanisk set ganske interessant. 

Dertil kommer, at der er registreret enkelte rød- eller gullistede arter. En betydelig del af de interessante arter 

kan henføres til områdets vådområder. I den forbindelse er det naturligt at tage udgangspunkt i Bøllemose, 

der allerede er udlagt til græsningsskov. Det kunne således overvejes, om dette græsningsområde kunne 

udvides til også at indeholde de fugtige og nu drænede områder ved Spisekammeret og ned gennem 

Vognsbjerg Mose. Dette kunne hænge sammen med en genskabelse af mere naturlige hydrologiske forhold. 

På nuværende tidspunkt findes der dog her flere unge egebevoksninger, der må forventes at ville blive 

påvirket kraftigt af en eventuel græsning. 

Endelig bør områdets øvrige åbne og ofte våde naturtyper sikres mod tilgroning. 

132

LITTERATUR 

Alstrup, Vagn (2004): Personlig meddelelse. Botanisk 

Institut. Københavns Universitet. 

Atlas Flora Danica (2002): Resultat af inventering i 

rude 5844, 5941, 5943, 5944, 6042, 6141, 6142, 6242, 

6243, 6244, 6342, 6343, 6344, 6345, 6442, 6443, 6445, 

6542, 6544. Dansk Botanisk Forening og Københavns 

Universitet. København. 

Atlas Flora Danica-sekretariatet (1992): Atlas Flora 

Danica. Inventeringsvejledning. Dansk Botanisk 

Forening og Københavns Universitet. København. 

Christensen, S. N. og Søchting, U. (1996): 

Overvågning af Lungelav i danske naturskove. Skovog 

Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet. 

København. 

Dansk Ornitologisk Forening (1999): Datamateriale 

fra Dansk Ornitologisk Forenings 

Lokalitetsregistrering 

1999. Upub. 

Den Virtuella Floran (2002): [Online], [Citeret 9. 

august 2002]. Tilgængelig på Internet: 

. 

European Environment Agency (1999): Environment 

in the European Union at the turn of the century. 

Office for Official 

Publications of the European 

Communities. 

Luxemborg. 

Foreningen til Svampekundskabens Fremme 

(2004): Database over danske rødlistesvampe. 

Fredningsudvalget. [Online], [Citeret 17. oktober 

2004]. 

Tilgængelig på Internet:< http://www. 

mycosoc.dk >. 

Frederiksborg 

Amt (2004a): Frederiksborg Amts 

interne naturtypedatabase. Upub. 

Frederiksborg Amt (2004b): EF-Habitatområder i 

Frederiksborg 

Amt – samlet liste over arter i 

udpegningsgrundlagene pr nov. 2004. Internt notat. 

Upub. 

Grønning, J. og Rytter, S. (2002): Gribskov som et 

nationalt naturområde – et oplæg til sikring af den 

biologiske mangfoldighed. Speciale ved Den Kgl. 

Veterinær- og Landbohøjskole. 

Hartvig, 

P. (2002): Atlas Flora Danica – en 

kortlægning af den vilde danske flora. Egne notater fra 

foredrag i Kulturhuset, Farum den 17. januar, 2002. 

133 

Holmen, M. (2002): Diverse rødliste- og 

habitatdirektivarter i Gribskov (Statsejede 

dele – inkl. 

ikke-træbevoksede 

arealer). Upub. 

Holmen, M. (2004): Diverse småkræ i potentiel 

(brutto) 

nationalpark Kongernes Nordsjælland. Upub. 

Hovedstadsrådet (1989a): Insektlokaliteter i 

hovedstadsregionen. 

København. 

Arbejdsdokument nr. 61. 

Hovedstadsrådet 

(1989b): Sten- og jorddiger i 

hovedstadsregionen. 

København. 

Planlægningsrapport nr. 55. 

Hørnell, A., Jeppesen, S. og Søchting, U. (2004): 

Laver 

i Tisvilde Hegn. Biologisk Institut, Københavns 

Universitet. 

Jensen, P. (2004): 

Database over biologiske forhold i 

Præstevang, 

Brødeskov, Store Dyrehave og Lille 

Hestehave. Upub. 

Jessen, B. og Buchwald, E. (1997): Særligt beskyttet 

naturskov 

– lokaliteter i statsskovene. Bind 1. Skov- og 

Naturstyrelsen, 

København. 

Miljø- og Energiministeriet. 

Johannisson, A. (2004): Personlig meddelelse. 

Naturvejleder ved Frederiksborg Statsskovdistrikt. 

Johansen, N.; Poulsen, M. M. og Søchting, U. 

(1995): 

Lav-vegetationen i Maglemose før og nu. Urt, 

19, pp. 3-7. 

Martin, O. (1989): Smældere (Coleoptera, Elateridae) 

fra 

gammel løvskov i danmark. – Entomologiske 

meddelelser, 57, pp. 1-110. 

Martin, O. (1992): Økologiske krav hos smældere fra 

skov. I: Thomsen, K. og Sørensen, P. (Red.)(1992): 

Danmarks naturskove. Rapport fra symposium 

på 

Aarhus 

Universitet d. 28. marts 1992. 2. udgave. 

Regnskovsgruppen Nepenthes. pp. 32-37. 

Møller, P. F. (1988): Overvågning af Naturskov 1987 

– Registrering af gammel naturskov 

i statsskovene. 

Naturovervågningskontoret, 

Skov- og Naturstyrelsen, 

Miljøministeriet. København. 

Møller, P. F. (1997): Biologisk mangfoldighed i dansk 

naturskov. En sammenligning mellem østdanske naturog 

kulturskove. Rapport 1997/41. Udarbejdet for WWF 

Verdensnaturfonden. 

Danmark og Grønlands 

geologiske 

undersøgelse, Miljø- og Energiministeriet. 

København.

Møller, P. F. og Bradshaw, R. (2001): Draved skov – 

et dansk forskningsprojekt gennem mere end 50 år. 

Temanummer Geologi i skoven. Geologi. Nyt fra 

GEUS, 

2001 (4), pp. 2-15. 

Møller, P. F. og Staun, 

H. (1998): Danmarks Skove. 

Politikens Forlag. 

Olesen, A. (1997): Ynglefugle i Gribskov. 

Lokalitetsregistrering 

1993-1994 under projekt 

Fuglenes Danmark. Upub. 

Petersen, Peter Jørgen (2002): Personlig meddelelse. 

Østervang 

115, 2. th, 3400 Hillerød. Tlf.: 48 25 29 42 

Pihl, S.; Søgaard,B.; Ejrnæs, R.; Aude, E.; Nielsen, 

K. N.; Dahl, K. og Laursen, J. S. (2000): Naturtyper 

og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Faglig 

rapport fra DMU, nr. 322. Danmarks 

Miljøundersøgelser, Miljø- og Energiministeriet. 

Rose, F. 

(1975): Feltliste over laver ved Fruebjerg. 

Upub. 

Rune, F. (1997): Decline of mires in four Danish state 

forests during the 19th and 20th century. 

Forskningsserien. Nr. 21. Forskningscentret for Skov & 

Landskab. 

Skov- og Naturstyrelsen (1997): Frederiksborg 

Statsskovdistrikt. Planer for driften. Skov- og 


København. 


Skov- og Naturstyrelsen (1999): Udsætningsplan for 

bæver i Arresøoplandet. Udkast. Skov- og 

Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet. 

København. 

Skov- og Naturstyrelsen (2000): Danske naturtyper i 

det europæiske NATURA 2000 netværk. Skov- og 


København. 


Skov- og Naturstyrelsen (2001): Natura 2000 

[Online], [Citeret 2. november 2001] 

Tilgængelig på 

Internet: < http://natura2000.sns.dk >. 

Skov- og Naturstyrelsen (2003): Planuddrag for 

Kronborg Statsskovdistrikt 1994-2011. Bilag C. 

Naturtyperegistrering. Miljøministeriet. 

Skov- og Naturstyrelsen (2004): Oversigt over EF- 

Habitatområderne, [Citeret 14. oktober 2004] 

Tilgængelig 

på Internet: < 

http://www.kort.natura2000.dk 

134 

Skovpolitisk kontor (1994): Strategi for de danske 

naturskove 

og andre bevaringsværdige naturtyper. 

Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet. København. 

Stadel, (2004): Udtræk fra meldelister 

og data fra 

Atlasprojekt 

Danmarks Dagsommerfugle. Upub. 

Stoltze, M. (1994): An annotated Atlas of the Danish 

Butterflies. Data for Gribskov. Ph.d. afhandling. 

Københavns Universitet. 

Upub. 

Stoltze, M. og Pihl, S. (1998a): Gulliste 1997 over 

planter og dyr i Danmark. Danmarks 

Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen, Miljøog 

Energiministeriet, København. 

Stoltze, M. og Pihl, S. (1998b): Rødliste 1997 over 

planter og dyr i Danmark. Danmarks 

Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- 

og Energiministeriet. København. 

Søchting, 

U. (1992): Naturskovens laver – indikatorer 

for økologisk kontinuitet. I: Thomsen, K. og Sørensen, 

P. (Red.)(1992): Danmarks naturskove. Rapport fra 

symposium på Aarhus Universitet d. 28. marts 1992. 2. 

udgave. Regnskovsgruppen Nepenthes. pp. 46-51. 

Søchting, 

U. og Alstrup, V. (2002): Checklist of 

Danish lichens. Version 1. March 2002. [Online], 

[Citeret 22. maj 2002] Tilgængelig på Internet: < 

http://www.bot.ku.dk/groups/mycology/dklaver/index. 

asp >. 

Wilhjelmudvalget (2001): Natur i Danmark – Status, 

Mål og Midler - Rapport fra Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe 

for naturkvalitet og naturovervågning. 

Wilhjelmudvalget.

BILAG 

Anvendelseskoder 

AAN Anden anvendelse 

AGE Ager 

AGR Grandis 

ALØ Løvtræ uden særlig kode 

ANÅ Nåletræ uden særlig kode 

ASK Ask 

AVN Avnbøg 

BIR Birk 

BRP Brændeplads 

BØG Bøg 

CAM Campingplads 

DGR Douglas 

EG Stilkeg, vintereg 

ENG Eng 

GOL Golfbane 

HUS Hus 

KLI Klitter 

KRT Krat 

LÆR Lærk 

MOS Mose 

NGR Normannsgran 

NOB Nobilis 

ORE Overdrev 

PAR Park 

PUB Publikumsareal 

REG Rødeg 

REL Rødel 

RGR Rødgran 

RUI Fortidsminde 

RÅG Råstofgrav 

SGR Sitkagran 

SKF Skovfyr 

SKR Skrænt 

SLE Slette 

STB Strandbred 

SØ Sø 

UKU Ukultiveret areal 

VAG Vildtager 

VEJ Vej 

VLB Vandløb 

ÆR Ær 

135

KORTBILAG 

Kort over undersøgte skove 

Kort over arealanvendelse udarbejdet på baggrund af Videnskabernes Selskabs kort 

Kort over nuværende skove samt arealanvendelse ifølge Videnskabernes Selskabs kort 

Kort over andel af løvtræ 

Kort over forekomst af rød- og gullistede arter 

136

Undersøgte skove 

Liseleje Plantage 

Asserbo Plantage 

Brødemose Skov 

Tisvilde Hegn 

Sandflugtsplantagen 

Vinderød Skov 

Arresødal Skov 

Sonnerup Skov 

Lyngby Skov 

Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kortmaterialer er gengivet i henhold til tilladelse G18/1997 

Avderød Skov 

Aggebo og Græsted Hegn 

Valby Hegn 

Høbjerg Hegn 

Nejede Vesterskov 

Gilbjerggård - Gilbjerghoved 

Tirsdagsskoven 

Freerslev Hegn 

Gribskov 

137 

Præstevang 

Lille Hestehave 

Brøde Skov 

Hornbæk Plantage 

Klosterris Hegn 

Endrup Hegn 

Risby Vang 

Horserød Hegn 

Gurre Vang 

Danstrup Hegn 

Fredensborg Skovene 

Skipperholm 

Kovang 

Knorrenborg Vang 

Grønholt Vang 

Store Dyrehave 

Grønholt Hegn 

Krogenberg Hegn 

Hellebæk Skov 

Teglstrup Hegn 

Munkegårds Hegn 

Kelleris Hegn 

Dageløkke Skov 

Nyrup Hegn 

Egebæksvang Skov 

Krogerup Skovene 

Lave Skov og Stejlepladser

Arealanvendelseskort udarbejdet på baggrund af 

Videnskabernes Selskabs Kort (1766-1805) 

Gengivet i henhold til aftale med Frederiksborg Amt 

138 

Farvekode 

Lys grøn: åbent land 

Mørk grøn: skov 

Lys blå: vådområde 

Mørk blå: sø 

Rød: by

Nuværende skove og større søer 

samt arealanvendelse i følge 

Videnskabernes Selskabs Kort (1766-1805) 

Gengivet i henhold til aftale med Frederiksborg Amt 

139 

Farvekode 

Skravering: Nuværende skove 

og større søer 

Lys grøn: åbent land 

Mørk grøn: skov 

Lys blå: vådområde 

Mørk blå: sø 

Rød: by

Andel af løvtræ 


140 

Procent løvtræ 

Procent løvtræ 

0-24 

25-49 

50-64 

65-79 

80-100



141 

Antal rød- og gullistede arter 

0 

1-2 

3-5 

6-10 

11-20 

21-50 

>50

Analyse af den biologiske mangfoldighed i nordsjællandske ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template ?