Renæssanceskolehæfte - Nordjyllands Historiske Museum

nordmus.dk

Renæssanceskolehæfte - Nordjyllands Historiske Museum

Aalborg Historiske Museums

Renæssanceskolekasser

Børn – og voksne – har mange sprog - det skrevne ord er kun ét af disse.

Aalborg Historiske Museums skolekasser giver mulighed for at eksperimentere med historien og

gennem sanser, leg og fordybelse at få en fornemmelse af, hvordan det var at leve i renæssancen.

Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere sydpå –

især i Italien – startede renæssancen allerede i 1400-tallet.

Det var en periode med mange nye tanker og ideer, og på mange måder den epoke, der skabte

grundlaget for vores moderne samfund. For den brede befolkning foregik ændringerne dog kun

langsomt, og mange traditioner og skikke fra middelalderen hang ved et godt stykke ind i

renæssancen.

Sommerskolen 2006

1


Baggrund

I sommerferien 2006 holdt Aalborg Historiske Museum renæssancesommerskole for 72 børn mellem 8

og 14 år. Erfaringerne fra sommerskolen er brugt ved udarbejdelsen af kassen her. Hvor intet andet er

nævnt, stammer fotografierne med aktive børn herfra.

Nordjyllands Amts museumsudviklingspulje har støttet udarbejdelsen af 2 identiske skolekasser, samt

udarbejdelse og trykning af dette hæfte.

Kasserne kan bookes og lånes 14 dage ad gangen på

Aalborg Historiske Museum, Algade 48, postboks 1805, 9100 Aalborg

tlf. 99 31 74 00, e-mail: historiskmuseum@aalborg.dk

web: www.nordjyllandshistoriskemuseum.dk

Sommerskolen 2006

2


Kassernes indhold

(en komplet liste findes i kassen)

Klud og klæde: To forskellige renæssancedragter + opskrifter til en

renæssancekappe og en renæssancehat, væv, karter, håndtene m.m.

Mad og drikke: Bordtøj og opskrifter til renæssancemadlavning

Ridder og væbner: Skjolde, armbrøster, skumsværd og opskrifter på disse, samt

regler for rollespil m.v.

Leg: Ideer til renæssancelege og forslag til legetøj man selv kan lave. Bold og

snurretoppe

Musik: Blokfløjter, noder og tekst til den originale ”Et barn er fød i Betlehem” m.v.

Skrift, kunst, videnskab: Lær at skrive og læse gotisk skrift. Lav selv papir og prøv

at trykke bogstaver og lave laksegl på det. Inspiration til at lave renæssanceportrætter.

Verdenskort som puslespil, og plancher med gamle mål- og vægtenheder.

Tro og overtro: Lær om overnaturlige væsner, spil ”Vendespil med varulve” og lav

selv en tranlampe m.m.

Generelt: Den røde quiz-maskine kan bruges til at afprøve sin viden om

renæssancen. På den ene side af kortene står spørgsmålet – det svarer man på og

putter det ind i den øverste sprække. Kortet kommer ud forneden med det rigtige svar

opad.

3

Målgrupper

Renæssanceskolekasserne er lavet, så de kan bruges i folkeskolens indskoling og

mellemtrin. Den primære målgruppe er dog fra 3.-7. klasse, hvor faget historie er

skemasat, og hvor børnene stadig gider at ”lege”.

Derudover kan de også bruges af skolefritidsordninger, spejdergrupper og andre der

vil fordybe sig i renæssancen.

Flere forskellige fag kan have glæde af kassen, f.eks. ved tværfaglige temauger:

Eksempler:

Historie: kassen er oplagt til at få en forståelse for renæssancens livsformer og

verdensbilleder

Dansk: Læs og skriv gotisk skrift

Billedkunst: Mal dit eget renæssanceportræt.

Papirfremstilling.

Håndgerning: sy renæssancedragter, væve, karte og

spinde

Sløjd: Lav skumsværd, skjolde og knive

Husgerning: Madlavning

Musik: Dans kædedans og syng renæssancesalmer

Idræt: Renæssancelege og kamplege

Matematik: regne med gamle mål og vægteenheder

Natur og teknik: Opdagelsesrejser, verdenskort

m.m.

Kristendomskundskab: Tro og overtro

Derudover er der ideer til rollespil, og der er forskellige spil, puslespil og legesager

man kan arbejde individuelt med eller evt. bruge i frikvarteret.

4


Hvad må man?

Kassen kan lånes i op til 14 dage. Man skal selv hente og aflevere kassen på Aalborg

Historiske Museum – til gengæld er det gratis.

Inden man begynder at arbejde med kassen bør man lige sikre sig, at indholdet i

kassen svarer til indholdslisten i låget. Evt. mangler meddeles til museet.

Når man er færdig med at arbejde med kassen, skal man skrive i gæstebogen.

Vi er meget interesserede i at høre om gode og dårlige erfaringer. Man må også

meget gerne sætte billeder ind.

Alt hvad der er i kassen er beregnet til at blive brugt.

Der ligger nogle klippeark med Jens Bangs Stenhus. Hver klasse må bruge 2 af disse

klippeark.

Går noget i stykker undervejs, skal det meddeles til museet ved aflevering af kassen,

så det kan blive erstattet eller repareret. Hvis man ødelægger eller mister noget af

kassens indhold kan man blive bedt om at erstatte det.

Man må frit kopiere fra det vedlagte hefte – der i øvrigt også kan downloades på

www.nordjyllandshistoriskemuseum.dk. Her kan det hentes i ”fuld størrelse”.

De vedlagte bøger må selvfølgelig kun kopieres ifølge Copydans regler, ligesom

downloads og brug af internet-links skal følge de enkelte siders copyrightbestemmelser.

Jens Bangs stenhus i Aalborg – et af

Danmarks flotteste renæssancebyhuse

5

Indholdsfortegnelse

Introduktion s.

1

Klud og klæde s. 7

Opgaver til Klud og klæde s. 13 0

Mad og drikke s.

19

Opgaver og opskrifter til Mad og drikke s. 31 9

Krig, kamp og ridderliv s.

46

Opgaver til Krig, kamp og ridderliv s. 51 8

Skrift og videnskab s.

56

Opgaver til skrift og videnskab s.

63

Leg s. 70 8

Opgaver til Leg s. 73 9

Musik s.

76

Opgaver til musik s.

80

Tro og overtro s.

84

Opgaver til Tro og overtro s.

96

Links til internettet s.

98

6


Klud og klæde

Klud og klæde-holdet i uge 27 præsenterer deres dragter ved afslutningen i Kildeparken.

Sommerskole, 2006.

Når folk i renæssancen skulle have nyt tøj, kunne det nemt betyde en masse arbejde. Mange havde

nemlig ikke råd til at købe tøjet færdigsyet, men måtte selv lave det – nogle gange endda helt fra

bunden, så man først måtte spinde og væve garn til stof, før man overhovedet kunne begynde at sy.

Langt de fleste dragter var enkle dragter, lavet af enten hør eller uld, som man sommetider farvede

med planterfarver.

En meget lille del af befolkningen havde dog så mange penge, at de havde råd til at købe store og

prangende færdigsyede dragter. Det var folk som f.eks. kongen og hans

hof, adelen og de rige købmænd i byerne. Deres dragter skulle fremvise

deres rigdom og magt, så de var lavet af luksusstoffer som silke, fløjl, taft,

kniplinger og var tit smukt dekorerede med guldtråd, perler og fine bånd.

Ligesom i dag, skiftede moden også i løbet af renæssancen. Nogle gange

var det Italien, som bestemte den nye stil, andre gange Tyskland, England

eller Spanien. Men én ting var fælles gennem hele renæssancen: Ingen gik

med bart hoved og løsthængende hår – enten var håret sat op i

kunstfærdige frisurer eller også havde man hat på!

Cheri med et helt udvalg

af renæssance-hatte!

Sommerskole 2006.

7

Materialer

Selvom man i renæssancen godt kendte til østens fine stoffer, så var

langt de fleste dragter lavet af materialerne uld og hør.

Uld og hør havde mange gode egenskaber. De kunne holde på varmen,

de var slidstærke og så var de nemme og billige at skaffe.

Til gengæld gav det nogle ret grove og uelegante stoffer, og det tøj, der

blev syet af uld og hør, blev mest betragtet som simpelt hverdagstøj for

bønder, håndværkere og fattige.

De rige ville have tøj, der kunne vise deres rigdom og status, og til det

formål skulle man bruge fornemme, skinnende stoffer, som man

importerede fra østen.

Simple stoffer

� Uld

� Hør

Luksusstoffer

� Silke

� Taft

� Brokade – gerne mønstret eller med broderi

� Fløjl

� Damask

� Guld- og sølvlame´

� Atlask

� Moiree

Hørplante til spindehør. På

latin kaldet Linum

usitatissimum – ”den nyttige”

Klar, parat, start. Uld, karter og ten

ligger parat, så ulden kan kartes og

spindes. Så skal den væves, og først

herefter kan man begynde at sy!

8

7


8

Dragter og mode

Folk i renæssancen gik meget op i mode og stil, og gjorde et stort nummer ud af at pynte sig, dufte

godt, sætte hår på den rigtige måde osv. På den måde kan renæssancen godt minde om nutiden, men

forskellen er, at det dengang kun var de rigeste i landet, som havde råd til at købe dragter i den

nyeste mode.

Dragterne var næsten altid meget store og pyntede og de bestod tit af mange lag

tøj, som man slidsede op, så man kunne se alle de fine stoffer.

Kvindernes dragter blev ved hjælp af korsetter og stivere formet, så de til sidst

skjulte kroppens naturlige former. Man kan sige, at modeidealet for

kvindedragterne var sådan, at de i den tidlige del af renæssancen helst skulle

have facon som et omvendt kræmmerhus, mens de i renæssancens sene del

gerne skulle ligne to kræmmerhuse, hvis spidser mødtes på midten!

Det kunne være et større projekt at få sådan en dragt på. Nogle gange

krævede det 9-10 forskellige dele, som skulle på i den helt rigtige

rækkefølge, og til sidst var kroppen næsten helt snøret til, så man dårligt

kunne dreje sig eller løfte armene!

Mandsdragt fra senrenæssancen

med kappe,

pibekrave og gåsebryst. Kilde:

www.costumes.org

Mændenes dragter skulle helst se brede og mægtige ud, for det gav

indtryk af stor magt og rigdom. Som regel bestod dragten af et par

korte bukser, en kjortel eller skjorte samt en kåbe eller et slag, der

kunne være kort eller lang. Bukseben og ærmer havde tit ”puf-facon”

og en masse slidser, så man kunne se, at de var lavet af to forskellige

farver fint stof. I senrenæssancen blev det meget moderne at polstre

brystet, så det kom til at virke unaturligt stort. Det lignede lidt en

gåsebug, og derfor kaldes det også sådan!

Et modetræk der vandt frem hos både mænd og kvinder var de såkaldte

pibekraver – stive kraver ved tøjets halskant, der kan minde lidt om de

kraver, som præsten har på i kirken i dag.

Dragt i senrenæssance-stil,

formet som to omvendte

”kræmmerhuse”. Kilde:

www.costumes.org

9

Dragter til børn og fattigfolk

Købmand i snak med et bondepar

fra Rostock. Læg mærke til

bøndernes pibekrave – de var

skam også med på moden! Kilde:

www.siue.edu/COSTUMES

Det var som sagt kun de allerrigeste, der havde råd til de fine

dragter i den sidste nye mode. Langt de fleste mennesker gik i tøj

lavet af uld og hør, men derfor kunne man jo godt prøve at

efterligne moden alligevel. Mange af de billeder, der forestiller

bønder og håndværkere, viser i hvert fald, at de godt vidste, hvad

der var moderne, selvom deres tøj selvfølgelig ikke var helt så

fornemt som adelens. Til gengæld var det noget

nemmere at bevæge sig i, men det skulle det

også være, for folk som bønder, håndværkere

og tjenestefolk arbejdede hårdt i mange timer

hver dag. Tit var tøjet lavet, så det passede til

det arbejde, folk havde – f.eks. bar smede og

skomagere et læderforklæde, og kvinderne

havde næsten altid et stofforklæde på, som skulle beskytte tøjet mod snavs.

Nogle mennesker var dog så fattige, at hver dag var en kamp for overlevelse. Det

gjaldt f.eks. tyende, tiggere og daglejere, og for dem var en klædedragt alene et

spørgsmål om at få lidt stof på kroppen, som kunne hjælpe dem til at holde

varmen.

Til venstre bønderbørn i leg. Uddrag af maleri af Pieter

Breughel. Til højre et portræt af kong James VI af

Skotland, malet som 8-årig.

Kilde: www. elisabethancostume.net

Børn var i renæssancen tit klædt som små

kopier af deres forældre. Så var man barn af

en rig, adelige eller måske endda kongelig

familie, var man klædt i fint og moderne tøj.

Til gengæld var det tit ubehageligt at have på

og meget svært at lege i!

Skomager med

læderforklæde.

Kilde: www.

historicum.dk

Børn af bønderne havde – ligesom deres

forældre – tøj på, som man kunne arbejde i,

for børn skulle også hjælpe til. Til gengæld

strammede det ikke, og man kunne sagtens

lege vilde lege, sådan som billedet også viser.

10


Hatte og frisurer

I renæssancen gik man aldrig rundt med bart hoved og udslået hår. Enten var håret sat meget

kunstfærdigt op, eller også bar man hatte, tørklæder,

kyser eller hårnet, og det gjaldt uanset om man var

rig eller fattig, barn, mand eller dame.

Det mest almindelige var, at bondekonerne bar

kyser eller bandt håret op med et langt tørklæde,

som blev viklet meget kunstfærdigt rundt om

hovedet. Mændene havde oftest små hatte på, som

evt. var dekorerede med fjer.

Udvalg af renæssancehatte.

Kilde:http://gallery.villagehatshop.com

En god side med mange undersider.

Jo rigere man var, jo finere og mere kunstfærdig blev

hattene og hårpynten.

Sådan bindes et bondetørklæde om hovedet.

Kilde: www. historicum.dk

Hattene kunne have alle mulige faconer, og de blev

som regel fornemt dekorerede med fjer, guldtråd,

perler, silkebånd og ædelsten.

Kvindernes lange hår blev enten sat op i de mest

kunstfærdige frisurer, eller også blev det samlet i et

hårnet, der stak frem under hattekanten.

Fem piger - fem forskellige hatte!

Klud- og klæde-holdet uge 26, sommerskole 2006

11

� Færdigsyet og dekoreret kappe

Rekvisitter til ”Klud og klæde”

� Kappemønster i voksdug samt syvejledning

� Stencils med forskellige motiver og symboler til brug for dekoration af kapperne

� Færdigsyet hat

� Hattemønster samt syvejledning

� To færdigsyede børnedragter (hhv. bonde og hofdame) i str. 12 år. Mønster er ikke vedlagt,

men kan købes gennem www.historicum.dk

Dragterne kan syes af børn fra ca. 4 kl. og opefter.

� Føleprøver på renæssancens forskellige tekstiler og garner

� Eksempler på pynt/dekoration til dragter, hatte, smykker mm.

� Råuld

� Karter

� Håndten

� Væv samt vejledning til opsætning

Maja og Cheri i gang med at opsætte deres væve.

Sommerskole 2006.

Samme kappemønster brugt til

børn i mange højder og aldre!

Sommerskole 2006

12

9


0

Opgaveidéer til temaet ”Klud og klæde”

Opgave 1: Renæssancekappe

Sy en kappe af noget stof, som kan tåle at blive dekoreret med maling – f.eks. lagenlærred. Dekorer

efterfølgende kappen med flotte bånd i halskanten, og mal den med mønstre fra renæssancen.

Mønsteret til kappen ligger i kassen, og heri ligger også forslag til figurer og mønstre, der kan

anvendes til dekoreringen.

Materialer:

Der bruges ca. 3 meter stof i 140 cm. bredde til 2 kapper. Dertil kommer pyntebånd (min. 3 cm

bredt) til halskant, samt snor til knaphulsløkke og knap.

Maling til dekoration. Vi brugte acrylmaling i alverdens farver. Det fås billigst i supermarkederne.

Syvejledning:

Klip kappen efter voksdug-mønsteret i kassen. Der er indregnet sømrum i mønsteret. Stoffet lægges

på en flade i fuld bredde. Læg mønsteret på, således at kappens forkant følger stoffets ægkant.

Kapperne lægges forskudt af hinanden, således at de skiftevis flugter højre og venstre ægkant.

Zigzag kappens hals- og nederste kant. Klip et bånd til halskanten, ca. 10 cm længere end selve

halskanten. Sy båndet fast i kanten, ret mod ret, men lad ca. 5 cm bånd være tilovers i hver ende.

Stryg sømkanten ned imod kappen, og stik den fast. Læg det overskydende bånd dobbelt og bøj det

ned, så det følger kappens forkant på vrangen. Form en løkke af (guld)snor, og læg løkkens ender

ind mellem bånd og kappe, således at selve løkken fungerer som knaplukning. Stik bånd og løkke

fast til kappen, så den sidder godt fast. Sy knap i på kappens modsatte side.

Dekoration:

Dæk en stor flade med plast eller overdækningspap.

Bred kappen ud herpå og mal den med figurer fra

renæssancen – f.eks. de vedlagte stencils. Det

bedste resultat opnås ved at lave nogle små svampe

af engangsvaskeklude, der snøres sammen som en

lille ”bold” med ”håndtag”. Det er nemt for børnene

at styre. Hæng kappen til tørre.

Anne-Sofie dekorerer sin kappe. Sommerskole 2006

13

Opgave 2: Renæssancehatte

Sy en renæssancehat, og dekorer den efterfølgende med

fjer, bånd, perler, knapper, brocher osv. Hattemønster samt

inspiration til pynt ligger i kassen.

Materialer:

Til to hatte bruges ca. 60 cm. stof i 140 cm. bredde. Brug

noget relativt tykt og meget fast vævet stof – f.eks.

møbel-velour eller –brokade.

Pynt til hattene: F.eks. fjer, guld- og sølvbånd, silke- og pynte-bånd, perler, brocher, ”krystaller”,

knapper – gerne med indfattede symboler som kors, signeter mm. Kun fantasien sætter grænser!

Syvejledning:

Fold stoffet på langs, og læg det på en flade. Læg voksdug-mønsteret til den cirkelrunde hattepuld

på stoffet, så tæt på folden som muligt. Læg mønsteret til hattens kant ved siden af – altså ud mod

stoffets ægkant. Der er indregnet sømrum i mønsteret. Klip efter mønsteret.

NB: Længden på hattekanten er vejledende. Børns hovedvidde er selvfølgelig individuel, så det

anbefales at måle efter og tilpasse længden ved hvert enkelt barn, før man begynder selve

syarbejdet. Mønsteret er for en sikkerheds skyld lavet relativt langt, så der skulle være lidt at give

af.

Sy to rynkesømme i hattepulden, hhv. ca. ½ og 1½ cm fra kanten. Sy den lange hattekant sammen

midt bag og fold og stryg den, så den ligger dobbelt. Marker midt bag og midt for på både puld og

Detalje fra Marias smukt dekorerede

hat. Sommerskole 2006

kant, og hæft de to dele sammen med knappenåle på de to

punkter, ret mod ret. Rynk rynketrådene sammen, så puld og

hattekant passer sammen. Pas på at fordele rynkerne jævnt!

Hæft med knappenåle og ri delene sammen. Stik forsigtigt

kanten fast til pulden på en symaskine.

Malte og Sebastian med deres hatte.

Renæssanceskole 2006

Hatten kan nu dekoreres i hånden efter ønske og temperament!

14


Opgave 3: Karte og spinde

Prøv at karte og spinde råuld, og se om du kan lave en tråd, som man kan væve med. Både uld,

karter og håndten ligger i kassen.

Materialer:

1 sæt karter

1 håndten

Råuld

Fremgangsmåde:

Alle dele ligger i kassen, så opgaven kræver i princippet ingen

investeringer. Men kan man selv skaffe uld (evt. lade børnene overvære

klipningen af et får) er det selvfølgelig sjovere!

Prøv at karte

For at du kan spinde skal du først karte ulden. Den skal gøres løs og jævn.

Fig. 1: Læg en klump uld på

underkarten.

Fig. 2: Sæt så overkarten ovenpå.

� Træk så overkarten ind mod dig selv igen og igen, indtil halvdelen af ulden har skiftet plads.

� Træk så underkarten hen over overkarten indtil al ulden ligger på overkarten.

� Tag så ulden af og kart ulden en gang til.

15

Prøv at spinde

Når ulden er kartet rulles til den til en pølse der kaldes en ”teje”.

Fig. 1: Sæt krogen ind i uldpølsen

og lad den få godt fat. Træk ulden

tynd med fingrene.

Fig. 3: Hold uldpølsen i den ene hånd,

og skub til tenen, så den drejer. Den

skal dreje den samme vej hele tiden.

� Rejs dig så igen og gentag drejningen.

� Når man afslutter slippes ulden. Den

snor der er viklet om pinden er den

færdige snor. Du kan binde en knude i

hver ende.

Fig. 2: Sno den lille snor fast

omkring pinden, og sæt den

ind i krogen.

Fig. 4: Hold derefter tenen fast

mellem knæene, og træk noget uld

tyndt. Du skal bruge den ene hånd

til at holde fast i uldpølsen og den

anden til at trække i snoren

16


Opgave 4: Væve

Prøv at binde en væv op og bagefter at væve et stykke stof på væven. Prøv at bruge forskellige typer

garn og se, hvilke resultater det giver. Kassen rummer to håndvæve samt skydere og slåpind.

Materialer:

Væv

Garner i forskellige materialer, strukturer, tykkelser og farver.

Fremgangsmåde:

Start med at binde væven op med trend – dvs. trådene på den lodrette led. Brug noget garn, som er

relativt slidstærkt, ellers knækker trenden hurtigt. Trenden fæstnes i underkanten af vævens side.

Herefter føres garnet frem og tilbage omkring takkerne i hver ende – garnet skal to gange ind i hvert

mellemrum, før det er rigtigt gjort. Når væven er bundet så meget op, som man ønsker, fæstnes

tråden som ved starten. (se illustrationen)

Vælg det garn, som man ønsker at bruge som islæt (de vandrette tråde). Islættet bliver ikke udsat for

samme træk som trenden, så her kan man sagtens eksperimentere med mere sarte garner. Bind

islætsgarnet fast til skyderen ved at føre garnet gennem det lille hul og binde en knude.

Start med at væve – skiftevis op over og ned under trenden. Pas på ikke at trække garnet for hårdt

sammen, når man vender i siderne. Brug slåpinden til at slå islæts-rækkerne sammen, så vævningen

bliver tæt og jævn.

Man kan sagtens skifte garn undervejs, men skal blot lade en lille ende af det forrige garn væve med

ind, så tråden er hæftet.

En dybt koncentreret

Mathilde er i gang

med væven!

Sommerskole 2006.

17

Opgave 5: Prøv renæssancedragter

I kassen ligger der to dragter i str. 10-12 år, som man kan prøve. Den ene er en bondedragt, mens

den anden forestiller en hofdames klædedragt. Prøv at kigge på stofferne og snak om, hvem der har

været finest. Sæt håret som i renæssancen.

Hvis du gerne vil lære hvordan rigtig fine folk har været klædt, så kan du prøve at klikke ind på:

http://www.bbc.co.uk/history/british/launch_gms_victorian_dress.shtml Her skal man gætte

hvordan en dame eller mand har været klædt i enten renæssancen (Tudor-tiden) eller i 1800-tallet

(Victoria-tiden)

Du kan også på Internettet prøve at klæde påklædningsdukken Cecily på, så hun kan besøge den

engelske dronning Elizabeths hof. Men husk: Alle de mange lag skal på i den rigtige rækkefølge,

ellers duer det ikke! Cecily kan findes på: http://costume.dm.net/doll/index.html

NB: Begge ovennævnte internetsider er engelske

Tegning af Hans Holbein. Kan farvelægges. Kilde: www.wikimedia.com.

18


Mad og drikke i renæssancen

Alle mand til bords! Mad og drikke-holdet i uge

26 har lavet smagsprøver til alle som afslutning

på ugen.

Sommerskole 2006.

Her er nogle eksempler:

Den mad, som man spiste i renæssancen smagte

meget anderledes end den mad, vi spiser i dag.

For det første var den sødere end nu om dage. Kød

blev ofte tilberedt sammen med frugt som en

blanding af sødt og pikant. Man brugte også mange

krydderier – nogle gange fordi det var fint, og viste,

at man havde mange penge, men nogle gange var

det også for at skjule, at maden måske var lidt

fordærvet!

Man spiste sjældent rå grøntsager. Nogle lægebøger

advarede ligefrem mod det, da man mente, at det

kunne medføre luft (gas) eller dårligt humør!

Man har ikke spist det samme i hele Europa – nede

sydpå har man haft andre ingredienser end heroppe

mod nord.

Mandler var det mest almindelige smagsstof i konfekt, fulgt af kanel, nelliker og sandeltræ.

Mandelmælk, dvs. mandler stødt i honning og vand eller vin, og derefter filtreret, blev brugt som

smagsstof og jævning.

Sukker kunne skaffes, men var meget dyrere end honning, da det skulle importeres.

Kaffe og te brugtes endnu ikke.

Tomater blev anset for at være tvivlsomme, endda giftige, men havde dog fundet vej til Sydeuropa.

Chokolade blev kun brugt til medicinske formål. Man havde endnu ikke fundet på at blande kakao

med mælk og sukker, så det var en bitter affære.

Salt blev brugt til konservering af fersk kød og fisk, og var derfor en meget vigtig vare.

Kartofler kendte man ikke på vore breddegrader, skønt Amerika var ”fundet”

19

Bondens mad

Mad hos høj og lav

Der var meget stor forskel på levevilkårene i renæssancen. Bøndernes kost var simpel, grov og

byggede på selvforsyning. Dog købte man salt og saltet fisk.

Basismaden var ting som:

� Groft brød – ofte fladbrød lavet på pande over ildstedet

� Byggrød

� Kålsuppe – grønkålen kunne høstes vinteren i gennem og gav vigtige c-vitaminer

� Tørrede ærter kogt til ærtesuppe

� Røget, saltet eller tørret kød

� Klipfisk og saltsild

� Søbekål

Dertil drak alle – også børn - hjemmebrygget øl med lav alkoholprocent. Vand drak man aldrig – i

hvert fald ikke i byerne – for det var meget forurenet og sundhedsfarligt.

Bondebryllup, malet af Pieter Breughel den ældre i 1568.

Kilde: www.Wikipedia.org

20


Adelens mad

I 1542 besøgte en spansk adelsmand for første gange det engelske hof.

Han skrev: ”Der er 18 køkkener, og de står alle sammen på gloende pæle. Folkene har så travlt, at

man skulle tro, de havde den onde selv i hælene”

Den 24. juni fejredes Skt. Hans med følgende menu:

Første ret

� Forskellige slags brød

� Stærkt øl og lyst øl

� Vin

� Oksekam med vineddike-sovs

� Tærter med rådyrkød

� Indbagt karpe i vin med blommer

� Smør og æg

� Vafler

� Anden ret:

� Kogt får

� Svane

� Hanekyllinger

� Steg vildsvin med pølser

� Mandelcreme

� Vafler

� Marcipan

21

Almindelige danske:

� Løg

� Kål

� Gulerødder

� Sennep

� Porrer

� Ærter

� Selleri

� Pastinak

� Beder

� Hestebønner

� Roer

Grøntsager

Kokke på arbejde i et renæssancekøkken.

Kilde: www.pbm.com/~lindahl/food-art/

� Persille o.l.

Importerede/sjældne/dyre:

� Hvidløg

� Asparges

� Spinat

� Salat

� Endivie

� Linser

� Radiser

� Artiskok

22


Almindelige danske:

� Æbler

� Blommer

� Kvæder

� Slåen

� Stikkelsbær

� Nødder

Frugter

Der plukkes druer og derefter stampes de, så saften kommer fri, og kan laves til vin.

Kilde: www.pbm.com/~lindahl/food-art/

Importerede/

sjældne/dyre:

� Citroner

� Appelsiner

� Dadler

� Mandler

� Jordbær

� Limefrugter

� Vindruer

� Figner

� Oliven

� Morbær

� Granatæbler

� Kirsebær

� Rosiner

� Korender

� Svesker

23

Kød på bordet

Hos den almindelige befolkning spiste man især kød fra svin, køer, får og høns. Man fik frisk kød

nogle få gange om året når man slagtede. Ellers var kødet saltet, tørret eller røget.

De rige spiste også vildt og sjældne tamme fugle som f.eks. påfugl og svane. Ved store middage

blev de store fugle sommetider sat på bordet som rene skueretter. Dvs. retter, som blot skulle se

imponerende ud, men ikke skulle eller kunne spises.

Tamme dyr:

� Okse

� Kalv

� Svin

� Kylling

� And

� Kanin

� Får

Og mere sjældent:

� Svane

� Påfugl

� Gås

� Duer

Vilde dyr:

� Rådyr

� Vildsvin

� Kanin

� Hjejle

� Vagtel

Mad og Drikkeholdet i uge 26 i gang med at dissekere en gris. Med til

øvelsen hørte også at finde ud af, hvor meget af grisen, man har udnyttet i

renæssancen – og det er næsten det hele!

Sommerskole 2006

� Trappe

� Regnspove

� Grævling

� Pindsvin

� Fasan

� Hejre

� Trane

� Agerhøne

� Skovsneppe

24


Fisk

Saltet fisk, som spegesild og klipfisk, der kunne pakkes og gemmes i lang tid, var en af

bondekostens grundpiller.

Frisk fisk – se listen - spistes dog også – men især hos de mere velstillede.

� Ål

� Gedde

� Aborre

� Stør

� Torsk

� Kuller

� Lange

� Havål

� Rødspætte

� Karpe

� Laks

� Marsvin

Saltede sild pakkes i tønder. Sild var en af tidens vigtigste varer – herhjemme som

basiskost for fattige, og i de katolske lande som kærkomment proteintilskud i de mange

fasteperioder, hvor man ikke måtte spise kød. Kilde: www.pbm.com/~lindahl/food-art/

25

Den almindelige befolkning spiste groft

brød, baseret på rugmel. Man havde ikke

nogen bageovn i køkkenet, så det meste

brød var små fladbrød, som kunne steges

på en pande over bål. Kun de meget rige

og bagerne havde ovne, hvori man kunne

bage de store runde brød. Det skete i store

teglovne, som opvarmedes med ved, til de

var næsten gloende. Det var en meget

tidskrævende og dyr proces, så man bagte

som regel kun en gang om måneden.

Brød og kager

Kun de rige spiste fint lyst brød, som vi kender det i dag.

Kager.

Sommerskole 2006

Lige som i dag elskede man søde sager.

Honningkager (både som småkager og som

skærekage) og æbleskiver, var noget man fik ved

særlige lejligheder.

I renæssancen var det især populært at bruge

mandler som sødemiddel. Hvis man hakkede

dem helt fint og blandede dem med honning,

sukker eller rosenvand, fik man marcipan.

Marcipan var, sammen med importerede frugter,

en luksusspise.

Friskbagt renæssancebrød.

Sommerskole 2006.

Man krydrede de søde sager med ingefær,

muskat, muskatblomme, nelliker, anis,

koriander, rosenvand, sherry og safran. Alle ting,

der skulle importeres sydfra, og som derfor mest

blev brugt af rige folk.

26


Drikkevarer

Drikkevanerne i renæssancen var meget anderledes end vores er i dag.

Ølbrygning.

Kilde: www.pbm.com/~lindahl/food-art/

Vin var meget dyrt, da det skulle importeres, og det

blev derfor kun drukket af de rige.

Man drak både rødvin og hvidvin.

Vinen blev ofte krydret med forskellige krydderier,

så den blev mere sød. En populær drik var

”Lutendranck” – en slags kold Gløgg, der kunne

laves på både rød- og hvidvin.

En vinbonde tester kvaliteten af vinen i tønderne.

Kilde: http://www.pbm.com/~lindahl/food-art/

� Vand drak man

sjældent, da det ofte var

forurenet og meget

usundt.

� Øl drak alle - også

børnene. De fleste

bryggede selv øl. Som

regel var det tyndt øl,

men ved fester drak man

gerne stærk øl!

� Brændevin

� Mjød

� Mælk drak man ikke –

det mælk der var, blev brugt

til ost og smør

27

Tilberedning

I renæssancen blev næsten al mad blev fremstillet på et åbent ildsted.

Gryderne var af ler eller malm og havde oftest tre ben. De blev stillet direkte over gløderne.

Der koges fiskeboller! Før man når så langt, er der blevet hakket og

revet torsk, laks, persillerod, dild og persille.

Det var ikke fast-food man spiste i renæssancen. Man har brugt meget

tid på tilberedning.

Sommerskole 2006.

Til stegning brugte man en

stegerist, der blev sat direkte over

gløderne, eller en stegepande.

Store stykker kød blev stegt på

spid.

Man brugte meget tid på at

tilberede maden. Både kød, grønt,

krydderurter, nødder og mandler

blev tit hakket meget fint med en

kniv, og derefter brugt i postejer,

til kødboller, i tærter o. lign.

Bagning foregik i store bageovne,

der var bygget af ler eller tegl, og

som var så store at man kunne gå

ind i dem. Når man skulle bage,

blev der fyret op, så hele ovnen

blev gloende varm. Derefter

fjernede man brændet og brødene

blev sat ind. Det var en meget dyr

og besværlig proces, så derfor

bagte man kun én gang om

måneden.

Mindre portioner bagværk bagte man i en gryde i fedtstof (som f.eks. klejner), i bagejern (som

goderåd og vafler) eller i en pande (pandekager og -brød).

Tærter kunne man bage en i en postejpande eller tærtepande over ilden.

28

7


8

Bordskik for børn

Spisetid. Menuen står på friskbagt brød, friskost og jordbærmos.

Sommerskole 2006.

Disse regler stod i en bog, der udkom i 1577:

”Krads dig ikke i håret, mens du spiser dit kød, og stang ikke

tænder med kniven.

Tag ikke så store mundfulde, at du ikke kan sige noget eller taber

maden ud af munden.

Svin ikke bord og gulv til med spytten og harken, mens du spiser.”

Kilde: ”Sådan spiste de i renæssancen” af Richard Balkwill (Forlaget Flachs)

29

Rekvisitter til ”Mad og drikke”

� Et udvalg af opskrifter, der frit kan kopieres

� Bi Skaarups bog: Renæssancemad. Opskrifter og køkkenhistorie fra Christian 4.s tid.

Gyldendal, 2006

� Ældste danske Koge Bog, Prentet i Kiøbenhaffn, 1616. Fotografisk genoptryk, Århus 1966

� 2 træ-tallerkener

� 2 træ-skeer

� 2 træ-knive

� 1 usamlet trækniv, der kan kopieres og fremstilles i sløjd

� Anvisninger på opdækning til hhv. bondefest og kongeligt taffel

� Morter, krydderier og mandler

� 4 glas til smør-kærning

� Ostesi og –lærred til frisk-ost

Omslaget til den ældste danske

kogebog fra 1616.

Kilde: www.victoriaspalace.dk

30


Smør

Opskrifter til ”Mad og drikke”

¼ l (2,5 dl) piskefløde hældes op i en røreskål eller i et syltetøjsglas

med et låg, der skrues godt fast.

Piskefløden piskes eller rystes (hvis man bruger glas) i lang tid. Først

bliver det til flødeskum og dernæst til smør. Når det bliver til smør,

deler fløden sig i hhv. en tynd, næsten gennemsigtig væske – valle, og

en hård klump, som er smørret.

Rør til sidst smørret op med lidt salt.

Du skal bruge:

piskefløde

evt. salt

1 røreskål

1 piskeris

1 dl mål

31

Solbærsaft

1 kg fuldmodne solbær

½ l vand

Til hver liter siet saft: 350 gr. sukker

Solbærrene koges med vandet under låg ved svag varme til bærrene

brister. Mosen hænges til afdrypning. Saften måles, bringes i kog og

koges 5 min. med sukkeret. Skummet fjernes. Saften afkøles og

blandes med vand.

Du skal bruge:

Solbær 1 gryde med låg

Vand 1 litermål

Sukker 1 vægt

1 klæde

1 si

1 skål

1 ske

Den kogte solbærmos hænger til afdrypning, så al saft kan komme ud.

Sommerskole 2006.

32

9


Byggrød

3-4 dl groftmalet bygmel

1 l vand (eller mælk)

2 æbler

1 håndfuld hasselnødder

½ tsk. salt

Start med at hakke hasselnødderne og skær æblerne i tern.

Bagefter får du vandet/mælken til at koge i en gryde. Langsomt

drysser du bygmelet i samtidig med, at du rører. Blandingen bringes i

kog og koger 5 min. Du skal hele tiden røre i gryden. Til allersidst

putter du hakkede nødder og fintskårne æbler i grøden. Stil grøden i

en ”høkasse” (varmekasse).

Serveres med honning og smørklat.

Du skal bruge:

Vand/mælk

Æbler

Hasselnødder

Salt

Honning

Smør

1 gryde

1 røreske

1 skærebræt

1 urtekniv

1 litermål

1 tsk.

0

Der koges grød!

Sommerskole 2006.

33

Frisk ost af kærnemælk

1 l gammeldags kærnemælk

Hakkede krydderurter (persille, dild eller mynte) og/eller radiser

Evt. salt

Kærnemælken hældes op i en gryde og varmes forsigtigt op. Du skal

ikke røre i den. Langsomt skiller kærnemælken og bliver til valle og

”ost” (det ligner lidt tykmælk). Forsigtigt hældes kærnemælken op i et

klæde, som er lagt i en si. Lad vallen dryppe fra, og imens hakkes

krydderurterne eller radiserne. Vallen kan drikkes eller bruges i brød

eller grød. Ostemassen klemmes i klædet, så al væsken kommer ud.

Osten røres med krydderurterne eller radiserne.

Den kan også laves med hakkede nødder, bær eller honning.

Du skal bruge:

Gammeldags kærnemælk

Krydderurter eller grøntsager

Salt

1 litermål

1 gryde

1 si

1 klæde

1 skål

1 spækbræt

1 urtekniv

1 ske

NB: Det er vigtigt at bruge gammeldags uhomogeniseret kærnemælk, for

ellers skiller den ikke.

34


Mandelkiks

2 æg

175 g sukker

100 g mandler

I tsk. bagepulver

175 g hvedemel

Kog vand til mandlerne. I det kogende vand lægges mandlerne. Efter

ca. 10 min. kan mandlerne smuttes. Slå et æg af gangen ud i en kop.

Pisk æg og sukker godt sammen. Blend mandlerne og bland i

æggeblandingen sammen med mel og bagepulver. Læg dem med en

ske på et stykke bagepapir i en 3 cm bred stang.

Bag stængerne i 5-7 minutter ved 250 grader.

Køl stængerne på bagerist og skær dem så ud i skrå stykker.

Tør dem i ovnen ved 100 grader i ca. ½ time.

Du skal bruge:

Æg

Sukker

Mandler

Bagepulver

Hvedemel

1 elkoger/gryde

1 mindre skål

1 kop

1 røreskål

1 blender

1 piskeris

1 røreske

1 spsk

Bagepapir

Bagerist

1 kniv

http://www.acu.fa.dk/renaissance/renaissancemad/mad.htm

35

Hvedeboller

1½ dl fingervarm mælk

25 g gær

5 dl mel

50 g smør

½ æg

lidt salt

1 spsk. sukker

1 tsk. kardemomme

Varm mælken i en gryde, så den er fingervarm. Rør gæren ud i

mælken. Tilsæt 4 dl. mel og dernæst smør, salt, sukker og

kardemomme. Bland godt og ælt dejen godt med den sidste dl. mel.

Stil dejen til hævning i 20 minutter.

Form til boller og sæt dem på bagepapir. Lad dem hæve 20 minutter.

Pensel med ½ æg og bag bollerne i en 200 grader varm ovn i ca. 15

minutter.

Du skal bruge:

Mælk

Gær

Hvedemel

Smør

Æg

Salt

Sukker

Kardemomme

1 dl-mål

1 gryde

1 røreskål

1 tsk

1 spsk

1 vægt

1 røreske

Bagepapir

http://www.acu.fa.dk/renaissance/renaissancemad/mad.htm

36


Brødtallerkener

500 g grahamsmel

½ tsk. salt

Ca. 2 dl. vand

Afmål grahamsmel og bland det med salt. Hæld vandet i. Bland

tingene sammen og ælt 200 tag. Lad dejen hvile ½ time, men ælt dejen

hvert 10. minut 25 gange.

Form 6 brødtallerkener (flade pandebrød), og steg dem på en tør

pande 5 minutter på hver side.

Du skal bruge:

Grahamsmel 1 vægt

Salt 1 skål

Vand 1 tsk

1 dl-mål

1 pande på stang

NB: Brødene kan nemt laves over bål i små stegepander eller på

en bageplade.

http://www.acu.fa.dk/renaissance/renaissancemad/mad.htm

37

Grillspyd

4 kyllingestykker

2 citroner

Rosmarin

Salt

Peber

Skær kyllingestykkerne i mindre stykker. Skær citronerne i mindre

både. Hak rosmarin og bland det med salt og peber. Vend kyllinge-

stykkerne i rosmarinblandingen. Sæt skiftevis kyllingestykker og

citroner på et grillspyd.

Du skal bruge:

Kyllingestykker 1 skærebræt

Citroner 1 kniv

Rosmarin grillspyd

Salt 1 tallerken

Peber 1 grillrist

NB: Kan både steges i ovn og over bål.

Grillspyd på renæssancevis.

Sommerskole 2006.

38


Fiskepostej

400 g lyssej

4 spsk. hvedemel

2 æg

2 dl fløde

1 hakket løg

lidt frisk basilikum

1 tsk. salt

peber

Kør alt i en foodprocessor til det er blandet godt.

Smør en form grundigt og hæld farsen i.

Bag postejen i ovnen i 45 minutter ved 150 grader varmluft.

Vend postejen ud på et fad og pynt med basilikumblade.

Du skal bruge:

Lyssej 1 vægt

Hvedemel 1 spsk.

Æg 1 dl-mål

fløde 1 spækbræt

løg 1 kniv

basilikum 1 foodprocessor

salt 1 tsk

peber 1 tærteform

39

Stegte æbler

Skyl 6 æbler og udhul æblerne ved at fjerne kernehuset og stil dem i et

ildfast fad (foliebakke). Du kan også halvere æblerne, og fjerne

kernehuset – det er nemmere.

Fyld 3 æbler med en blanding af 3 spsk. rørsukker, 2 tsk. kanel, 3

spsk. rosiner 25 g smør

Fyld 3 æbler med en blanding af ½ dl malede mandler, ½ dl

rørsukker, 25 g smør

Steg æblerne i en 200 grader varm ovn i 40-50 minutter eller over bål

ca. ½ time.

Du skal bruge:

Æbler 1 kniv

Rørsukker foliebakker

Kanel 1 spsk.

Rosiner 1 tsk

Smør 1 vægt

Mandler 1 dl-mål

1 ”hakker”

Stegte æbler.

Sommerskole 2006

http://www.acu.fa.dk/renaissance/renaissancemad/mad.htm http://www.acu.fa.dk/renaissance/renaissancemad/mad.htm

40


Æbler under mandellåg

5-6 æbler

1 dl vand

Lidt sukker

2 æg

100 g mandler

Skræl 5-6 æbler og skær dem i terninger. Kog dem møre i 1 dl vand og

rør dem til mos med lidt sukker.

Læg mosen i et smurt ildfast fad.

Del æggene i hvider og blomme. Rør 2 æggeblommer godt med 1dl

sukker.

Hæld kogende vand over mandlerne og smut dem ca. 10 min. senere.

Blend mandlerne og bland dem i æggeblommerne.

Tilsæt de stiftpiskede hvider forsigtig og bred mandeldejen ud over

æblemosen. Bag æbletærten 1 time ved 180 grader.

Du skal bruge:

Æbler 1 urtekniv

Sukker 1 spækbræt

Æg 1 ildfast fad

Mandler 1 dl-mål

1 vægt

1 blender

1 piskeris

http://www.acu.fa.dk/renaissance/renaissancemad/mad.htm

41

Søbekål

Søbekål – bare navnet er nok til at man mister appetitten! Men faktisk kunne det være en rigtig god

og velsmagende ret, det viser opskriften her fra 1648.

Kål har siden jernalderen været blandt de grønsager, der blev spist i store mængder i Danmark. Den

mest almindelige kål i Danmark var grønkålen, som var nem at dyrke og kunne stå på stokken i

haven langt hen på vinteren. Hvidkål var langt mere vanskelig at dyrke, men den har været en

kærkommen afveksling til grønkålen.

VIII. Kaal at koge.

Der om meget at skrive/ giøres icke behof/ det veed hver Bondeqvinde/ Oc offte skal mand hos en

Bonde smage en bedre søbekaal/ end undertiden udi et Herre Kiøcken. Dog kogis en Søbekaal i saa

maade: Sæt Vand oc Havregryn på Ilden/ med en rød Løg eller to smaa hacket/ lad det siude indtill

det bliffver smuckt jeffnt/ hack Kaalen vel smaa/ jo smære den hackis/ jo bedre den bliffver. Naar

saadit er jeffn/ saa giff kaalen i/ oc lad suide den til er blød/ gif saa smør i: Men vilt du have den

med Ister/ saa gnid Istren smaa tilforn/ oc lad det siude med Haffregryn.

Kilde: Anna Wecker: En artig oc meget nyttelig Kogebog/ udi i hvilcken korteligen er befattet/ hvorledis adskillige

slags konsterige Rætter/ være aff tamme eller vilde Diur/ tamme eller vilde Fugle/ ferske eller tørre Fiske; sampt

adskillige Slags Backelse Tærter/ Marcipaner/ Posteier/ oc saadant meere beredis skal. Kiøbenhaffn 1648.

1 dl havregryn

4 dl vand

1 stort rødløg eller to små finthakket

1 stor håndfuld grønkål

3 spsk. smør

salt efter smag

Kog vand og havregryn sammen til en grød. Tilsæt finthakket kål og løg, og lad

det koge mørt. Det tager ca. 20 minutter. Rør jævnligt i gryden, så den ikke

brænder på. Smag til med smør og salt.

42


Opgaveidéer til ”Mad og drikke”

Opgave 1: Smør og krydderier

I renæssancen kunne man ikke bare gå i Brugsen og købe smør, mel, mælk osv. i færdiglavede og

pakkede portioner. Som regel måtte man lave tingene selv, og det kunne tage lang tid.

Prøv at kærne smør efter opskriften i hæftet.

Prøv også at støde nogle af krydderierne i morteren – det er ret hårdt, hvis det skal blive helt

pulveriseret, og man brugte mange krydderier i renæssancen! I kan også tale om, hvor de forskellige

krydderier kommer fra, og hvorfor de mon var så dyre og fine i renæssancen.

Opgave 2: Marcipan Opgave 2: Marcipan

En meget populær En spise meget i populær renæssancen spise i var renæssancen mandler. var Man mandler. havde Man fundet havde ud fundet af, at ud hvis af, man at hvis hakkede man hakkede

mandler meget fint, og blandede dem med sukker eller honning og evt. lidt vand, mælk eller

mandler meget fint, og blandede dem med sukker eller honning og evt. lidt vand, mælk eller

rosenvand, så fik man marcipan.

rosenvand, så fik man marcipan.

Prøv selv om I kan lave marcipan:

Prøv selv om I kan lave marcipan:

Grundopskriften på marcipan består af 2/3 mandler og 1/3 sukker eller honning. Mandlerne smuttes

Grundopskriften og på hakkes marcipan meget består fint (man af 2/3 kan mandler evt. blende og dem), 1/3 sukker og røres eller op med honning. sukker Mandlerne eller honning. smuttes Hvis

og hakkes meget konsistensen fint (man kan er for evt. tyk, blende kan der dem), tilsættes og røres lidt vand op – med men sukker gør det eller forsigtigt, honning. for ellers Hvis bliver

konsistensen er for marcipanmassen tyk, kan der tilsættes lige pludselig lidt alt vand for – flydende! men gør det forsigtigt, for ellers bliver

marcipanmassen lige pludselig alt for flydende!

Smuttede mandler, der nu skal

hakkes.

43

Smuttede mandler, der nu skal

hakkes.

Sommerskole 2006.

Opgave 3: Borddækning

I kassen ligger der nogle træ-tallerkener, knive og skeer. Gafler brugte man kun sjældent.

Med knivene følger også en usamlet kniv, så I eventuelt selv kan lave jeres egne knive i sløjd.

Prøv at lave mad og dække op til en middag som den kan have set ud i et bondehjem i 1600-tallet.

Et tip er, at søge efter retter med grød, groft brød, kål og sild.

Prøv også at dække op til et taffel (festmåltid) med duge, flotte tallerkener, vin- eller ølglas,

sølvbestik, kandelabre (lysestager) osv. I kan også prøve at lave nogle retter til et taffel. Tit kunne

der være mere end 20 retter til et taffel – nogle af dem skulle ikke engang spises, de var såkaldte

”Skueretter”. Retterne til taffel er tit dem med mange og fine krydderier som safran, kardemomme

og kanel, og det er også tit retter med meget kød.

Inden I laver maden, kan I evt. prøve at omregne alle mål- og vægtangivelser til dem, som man

brugte i renæssancen. (Dvs. potter i stedet for liter, pund og mark i stedet for gram og kilo osv.)

I kan frit bruge af de retter, som

er trykt i hæftet. I kasserne ligger

desuden et genoptryk af

Danmarks ældste kogebog fra

1616 (den er dog lidt svær at

bruge - dels er den trykt med

gotiske bogstaver, dels er der

ingen mængdeangivelser i

opskrifterne) samt en meget god

renæssancekogebog, der både

fortæller om retternes oprindelse

og giver nogle opskrifter og

anvisninger, der passer til et moderne køkken!

Endelig kan man også søge på Internettet. En god side er:

Aalborgstuen - en fin panelstue fra renæssancen – dækket op til taffel.

Aalborg Historiske Museum.

http://www.acu.fa.dk/renaissance/index.htm Lidt nede på siden kommer et afsnit om historisk mad,

(hvoraf en del af opskrifterne i dette hefte stammer), og her er der både opskrifter og idéer til en

kongelig aftensmad og inspiration (uden opskrifter) til et taffel, der var en dronning værdig!

45


Krig, kamp og ridderliv

I middelalderen blev krige ført af riddere, der - højt til hest og i tung rustning - kæmpede mod andre

riddere på slagmarken. Ridderne var næsten alle sammen rige adelsfolk, der var blevet grundigt

oplært før de blev slået til ridder, og kampene foregik efter nogle ret faste regler, hvor ære og moral

var vigtige begreber.

Hvis den ridderhær, der skulle forsvare området, blev besejret, kunne man søge ly bag borgens

tykke mure, der var en næsten uindtagelig fæstning mod angreb udefra. Mange krige blev derfor

afgjort gennem belejringer, og den part, som kunne holde længst ud, vandt krigen.

I renæssancen skete der store ændringer i måden at føre krig på. Den vigtigste forandring var, at

man fandt ud af at blande krudt, så det kunne bruges til ildvåben.

Først brugte man det til kanoner, der var så kraftige, at de kunne skyde huller i de tykke borgmure,

så pludselig var de ikke noget sikkert tilflugtssted mere. Senere fandt man også ud af at lave

skydevåben som geværer og bøsser, og de kunne kun affyres, hvis man stod på jorden. Derfor

begyndte man at føre krig med store professionelle hære af fodfolk, som var bevæbnet med

skydevåben eller lange stager som f.eks. spyd.

Det betød at ridderne mistede deres militære betydning, men de idealer, som de stod for, forsvandt

ikke. I stedet for krige dystede ridderne nu i store ufarlige turneringer, hvor de fremviste deres

ridekunst, våbenfærdigheder og ædle kappesind.

1600-tals kanon, udstillet på museet i Wartburg.

Kilde: http://da.wikipedia.org

46

Sortkrudtskytter

Man siger, at krudtet blev opfundet i Kina omkring år 1000, og det skulle blive en meget vigtig

opfindelse for hele måden at føre krig på.

Der gik ganske vist noget tid, før man lærte krudtet at kende i Europa – det skete først i 1300-tallet,

hvor man begyndte at lave kanoner, der kunne affyres med stor kraft. Kanonerne var både meget

dyre at bruge, og det var også ret farligt, for man havde endnu ikke fundet den rigtige blanding af

salpeter, svovl og trækul, der er de tre ingredienser i krudt. Den fandt man først i 1500-tallet, men så

gik det også stærkt med at opfinde ildvåben, der kunne bruges, når man var i krig.

De første håndvåben, der blev opfundet, var ret primitive, især i den måde, som man antændte

krudtet på. I starten havde geværerne bare et hul ind i krudtkammeret, og når man skulle affyre sit

våben satte man simpelthen en glødende pind hen til et fænghul, så krudtet blev antændt og geværet

gik af (se billedet). Det var

bestemt ikke ufarligt at gøre,

for tit sprang våbenet i luften,

så derfor nægtede mange

soldater også at bruge ildvåben.

Det var selvfølgelig et problem,

så nogle gange var man nødt til at sætte straffefanger til at håndtere geværerne – men så blev de

også benådet bagefter, hvis de da overlevede!

Den nordjyske sortkrudtskytte Kim Romdrup, iført kopi af 1600-tals

militær-dragt, fremviser sine våben for en flok interesserede børn.

Sommerskole 2006.

Skematisk tegning af, hvordan man antændte de først opfundne

ildvåben. Krudtet ligger løst i kammeret og antændes ved hjælp af

en glødende pind.

Kilde: www.sortkrudt.dk

Heldigvis fandt man efterhånden

sikrere måder at antænde krudtet

på, og som renæssancen skred

frem, blev ildvåben mere og mere

almindelige på slagmarken. Også

selvom man længe syntes, at de

var alt for brutale og uædle i

kamp, og i hvert fald ikke burde

bruges imod kristne mennesker,

men kun mod hedninge!

47


Fodfolkshæren

Fra sidst i middelalderen begyndte konger og fyrster at bruge fodfolk (soldater, der

var til fods) i stedet for riddere. Ridderne kunne ikke klare sig med de tunge

rustninger, da man havde fundet ud af, at man kunne vælte dem af hestene med

lange spyd og hellebarder. Fodfolket kæmpede med lanser, armbrøster, sværd,

geværer og kanoner.

Det blev et erhverv at være soldat. Fodfolkshæren fik udbetalt løn – det kaldtes

”sold” – deraf ordet soldater. Soldaternes sold var meget høj i forhold til hvad en

bonde eller en håndværker kunne tjene. Derfor var der mange fattige mænd, der

gerne ville være soldater, selv om risikoen for at de døde eller blev lemlæstede var

meget stor.

Også dengang forstod man hvor grufuld

krig var. Her ses træsnittet ”Ridderen,

døden og djævelen” af Albrecht Dürer

1513 Kilde: www.wikimedia.org

Krig er altid modbydelig, og det er især civilbefolkningen, der

rammes. I renæssancens utallige krige gik almindelige

mennesker i en stadig frygt for overfald, mord og voldtægt fra

plyndrende soldater. Det blev nemlig anset som en del af

soldaternes løn, at de måtte plyndre og overfalde de

landsbyer, der blev erobret. Civilbefolkningen havde ingen

rettigheder i krig. Under 30-årskrigen, der hærgede i mere end

30 år i 1600tallet, blev store områder lagt øde, og de folk der

ikke blev dræbt, var

nemme ofre for

hungersnød og pest.

Efter de store hære fulgte soldaternes

kvinder, børn, musikanter, tiggere og alle

mulige andre. Her ses en alt for idyllisk

udgave af det "tros", der fulgte Kejser

Maximillians sejrrige hær. Malet af

Altdorfer o. 1515. Kilde: www.wikimedia.org

Krigsinvalid og

forhenværende

soldat. Stik af

Jaques Callot.

1622

Kilde:

www.wikimedia.org

48

Riddere og ridderidealer

Før renæssancen (i middelalderen) kom adelige unge mænd i

ridderlære på en anden borg. Allerede som 7-årige kunne de

blive pager, der skulle lære manerer, god opførsel, at læse og

skrive, og begynde at lære kampteknik. I 14-årsalderen blev de

væbnere, der skulle hjælpe ridderne med deres udrustning. Når

de blev voksne kunne de blive slået til ridder, men de skulle selv

stille op med hest, våben og rustning. Når de blev slået til

ridder aflagde de et ridderløfte. Man knælede ned foran

kongen, der slog én let på skulderen med et sværd. Så var man

ridder, og skulle til gengælde sværge, at man ville være tro

mod kongen.

Den tapre ridder Galahad,

en af Kong Arthurs riddere

af det runde bord. Kong

Arthurs riddere vedbliver

med at være ridderidealer.

Malet af F.G. Watts, 1888.

Kilde: www.wikimedia.org

Dansk riddered fra o. år 1500:

”Jeg lover at forsvare den hellige kristne tro, den hellige kirke,

modstå uret, styrke fred og ret, beskærme forældreløse børn,

jomfruer, enker og fattige folk, være tro mod min konge og

holde mit ridderskab. Så hjælpe mig Gud og alle hans

helgener!” (Frit efter Gammel Kongelig Samling 3137)

Ridderidealer

En ridder skulle være tapper, modig, retfærdig, gudsfrygtig og

beskeden. Han skulle forsvare kvinder i nød, enker og faderløse

børn.

I renæssancen blev riddere ikke længere brugt i kamp, men

riddertiden levede dog videre. Ved store fester, kroninger og

kongebryllupper blev der afholdt ridderturneringer med bl.a.

ringridning og papegøjeskydning. (se opgave 4).

Ved turneringer kæmpede man ofte for en

”dames farver” – det var når en kvinde blandt

publikum gave ridderen et bånd, som han

kunne sætte på sin udrustning. Hvis han vandt

turneringen, ærede han samtidig hende.

Kilde: middelaldermanuskript i www.wikimedia.org

49

7


Rekvisitliste til ”Krig, kamp og ridderliv”

8

� 2 rollespilssværd

� Sværdskabelon og tværsnit af modellen

� 2 skjolde

� Planche med forslag til våbenskjolde/dekoration (Heraldik)

� 2 armbrøster. Armbrøsterne består af to dele, der skal sættes

sammen og ”låses” med en træklap. De spændes ved at snoren

trækkes om bagved holderen til korkproppen.

� Pose med 16 propper til armbrøster

� Træpapegøje til papegøjeskydning

� Bog om riddere

� Forslag og regler til kamplege

� Ridder-løfte

Ridder og Væbner-holdet, uge 27 i gang med at aflægge ridderløfte med hævede

lanser og skjolde.

Sommerskole 2006.

Polsk glasmaleri af ridder fra

1564 Kilde: www.wikimedia.org

50

Opgaver til ”Krig, kamp og ridderliv”

Opgave 1: Skumsværd

Prøv at lave jeres eget skumsværd. I kan lave det efter skabelonen i kassen.

Til hvert sværd skal I bruge:

� to bambuspinde

� noget (tykt) liggeunderlag

� En hel rulle Gaffa-tape.

I kan se på billederne, hvordan man

gør. I kan også kigge på det tværsnit

af et sværd, der ligger i kassen – der

kan man også se, hvordan de

forskellige dele skal ligge.

Ridder og væbner-holdet, uge 27, i gang med

sværdproduktion. Sommerskole 2006.

Sådan laves et rollespilssværd.

Kilde: www.skoveniskolen.dk

51


Opgave 2: Skjold og våbenmærker

Til sværdet hører et skjold. Der ligger to i kassen, som I gerne må lege med, men I kan også prøve

at lave jeres egne skjolde. Hvis de skal være rigtig fine, kan I lave dem af træ i sløjd, men man kan

også lave dem i noget meget tykt og solidt pap. Hvis I laver dem i pap, er det en god idé at hæfte et

ca. 20 cm. langt stykke bred bukse-elastik fast på bagsiden med en hæftepistol. Så kan man tage

hånden ind under det, når man skal holde skjoldet op foran sig.

Når I har lavet skjoldet, skal det selvfølgelig dekoreres med et våbenmærke. Det kaldes for

”Heraldik”. Der er mange regler for, hvordan et ”rigtigt” våbenskjold skal se ud:

Man skal sørge for ikke at bruge for mange farver, farverne skal være rene, og symbolet skal være

enkelt udformet. Farverne gul og hvid kan skiftes ud med guld og sølv.

Mange brugte at inddele skjoldfeltet i mindre felter vha. striber, andre tegnede dyr – en drage stod

f.eks. for mod og styrke - og endnu andre havde symboler, der ledte tanken hen på deres

familienavn.

Så hvis f.eks. har noget med ”Bjørn” eller Løve” i jeres

navn, er det oplagt at lave et skjold med en bjørn eller løve,

eller hvis jeres navn har noget med en blomst at gøre, kan I

bruge den som symbol. Der er mange muligheder – kun

jeres egen fantasi sætter grænser.

I kassen ligger en planche med eksempler på våbenskjolde

– dem kan I bruge som inspiration, hvis I har lyst. I kan

også kigge på internetsiden:

http://perso.numericable.fr/~earlyblazo/ Her er der mange billeder af skjolde, og de fleste er ikke så

svære at lave. Hvis man klikker på et billede, kommer der endnu flere forslag frem.

NB: Internetsiden er på engelsk/fransk!

Farvepalet og et par eksempler på våbenskjolde i renæssancens heraldiske stil kan findes på:

http://www.sa.dk/sa/rigsvaaben/heraldik.htm Denne hjemmeside er dansk.

Endelig kan I også bruge mønstrene fra de stencils, der ligger i kassen under emnet ”Klud og

klæde”.

1Våbenskjolde fra Østrig-Ungarn.

Kilde:www.wikipedia.org

52

Opgave 3: Kampleg

I renæssancen havde man mange kamplege eller turneringer, der var en slags sportsstævner, hvor

man dystede på mod, dygtighed og strategi.

Prøv at lave sådan en kampleg – I kan f.eks. lege den, der hedder ”Battle”. Det er en udendørs

kampleg, hvor man skal arbejde sammen som hære imod hinanden. Det handler om at erobre

hinandens faner. Det hold, der arbejder bedst sammen, vinder! Battle kræver en del plads –

allerhelst et skovområde, men en park eller lign. kan også godt fungere, bare der er nogle steder,

hvor man kan gemme sig.

Sådan gør I:

� Start med at lave en fane til hvert hold. Det kan bare være en lang stang med et stort stykke

stof. Det er vigtigt, at alle hold har forskellig farve fane. Hvis I vil gøre mere ud af fanen,

kan I finde inspiration på internetsiden: http://perso.numericable.fr/~earlyblazo/ I

undermenuen Armory findes et link til bannere og faner (lige efter våbenskjoldene)

� Kridt banen op, og lav klare aftaler om, hvilket område I spiller på.

� Lav hold

� Find ud af hvor mange hold I vil være, og hvordan de skal se ud. Normalt er det mest

Forberedelse:

Kamp:

overskueligt at være mellem to og fire hold.

� Alle gør deres våben klar.

� Aftal reglerne for hvordan man kæmper, dræber og dør. I kan f.eks. aftale et bestemt område

på kroppen, der skal rammes for at man dør. Det kan f.eks. være slag eller stik under

bæltestedet der dræber.

� Lad hver hær forberede sig kort - sætte fane op, lægge strategi og fordele sig i skovbunden.

Sæt så kampen i gang med et aftalt råb. De forskellige hold skal nu snige og kæmpe sig frem

mod hinandens faner, samt beskytte deres egne. Der vil komme nærkampe, bagholdsangreb,

knibtangsmanøvre, store hærslag osv.

53

9


0

� Kampen er fysisk og den kan godt blive hård, men den må aldrig blive voldelig. Husk

ridderdyderne: En kamp skal være retfærdig, ærefuld og bygge på respekt for hinanden –

ikke brutal og voldelig!

� Når en deltager er ”død”, begiver denne sig til an central plads i skoven med armene over

hovedet. Armene viser, at man er død og ikke må rammes. Man kan godt spille med, at

deltagerne kan have flere liv. I så fald går man ikke ud af legen, når man bliver ramt første

gang. I stedet går man hen til et aftalt sted. Her går man ind i legen igen. Dette kan gøres et

begrænset antal gange, eksempelvis to eller tre. Det kan være en god ide på en eller anden

måde at markere, hvor mange gange man er ramt.

Kampens afgørelse:

� Kampen er afgjort, når et hold har tilkæmpet sig alle fanerne i spillet. Hvert hold skal

Time out:

placere sin fane et synligt sted, inden kampen starter. Hvert hold skal beskytte sin egen fane,

og samtidig forsøge at stjæle de andres faner. Når alle faner er bragt til et på forhånd aftalt

sted, er kampen vundet.

� Det er tilladt at lave en Time out mellem kampene, så holdene har mulighed for at snakke

strategi og taktik.

NB: De regler, som her er skitseret, er kun et lille udpluk af de variationer og muligheder, som

spillet rummer. For en mere uddybende beskrivelse henvises til internetsiden:

http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=18&a=1168

Kamplegen Battle udkæmpet i Kildeparken i Aalborg. På venstre billede lægges taktik, mens slaget er i fuld gang

til højre! Sommerskole 2006.

54

Opgave 4: Skyd papegøjen!

En yndet dyst blandt riddere i renæssancen var papegøjeskydning. Det foregik på den måde, at man

på en åben plads hejste en høj stang, og på toppen af stangen sad en træpapegøje. Den skulle man

skyde til måls imod fra en på forhånd

fastlagt afstand. Reglerne var enkle: Den

der skød papegøjen ned fra stangen vandt,

og fik lov at kalde sig Papegøjekonge i det

følgende år!

Oprindeligt skød man kun med armbrøst,

men efterhånden som ildvåbenet blev

populært begyndte man også at bruge det

til konkurrencerne. Mange syntes dog at

det var snyd, og derfor forsøgte man tit at

lave regler om, at man kun måtte bruge

armbrøst!

Prøv at lave jeres egen papegøjeskydning. I kassen ligger der to armbrøster og 16 korkpropper, som

I skal bruge som ammunition. Der ligger også en træpapegøje. som I kan skyde til måls efter.

I behøver ikke hejse papegøjen op på en høj stang. I kan sætte den på et bord eller lign., og så aftale

hvor I skal skyde fra, og mange skud I hver især har. Den der så har væltet papegøjen flest gange,

når alle har skudt deres ture, har vundet, og kan kåres som papegøje

Papegøjeskydning i 1500-tallet. De fleste brugte stadig

armbrøst, men de er begyndt af dukke geværer op.

Kilde: Olaus Magnus(1555)

Papegøjeskydning i Kildeparken anno 2006.

Sommerskole 2006.

55


Skrift og videnskab i renæssancen

Leonardo da Vinci: Den Vitruvianske mand, 1490.

Håndskriften er da Vincis egen,

men den er skrevet spejlvendt og i kodesprog!

Kilde: Wikipedia.org

Renæssancen var en meget vigtig tid for udviklingen og udbredelsen af skrift og videnskab. I

middelalderen var næsten al lærdom blevet skrevet og bestemt af den katolske kirke, og ifølge den

katolske tro skulle Gud være centrum og overherre for hele universet. Nu begyndte man i stedet at

undersøge tingene og lave praktiske eksperimenter, og på den måde fandt man ud af mange nye

ting. F.eks. fandt man ud af, at det var jorden der drejede rundt om solen, og ikke omvendt, og man

begyndte at sejle hen over verdenshavene, hvor man både opdagede nye lande, dyr og

menneskeracer, mens man samtidig lærte sig at tegne pålidelige sø- og landkort.

Allervigtigst var det næsten at man fandt ud af at trykke bogstaver. Før havde man skrevet alting i

hånden, og det tog meget lang tid, så tit fandtes der kun ét eller to eksemplarer af en bog. Med

trykkekunsten kunne man pludselig lave mange kopier af en bog, og på den måde kunne mange

mennesker lære om alle de nye og spændende ting, man opdagede.

56

Håndskrift

Det var ikke alle mennesker, der kunne skrive - som regel var

det kun lærde folk, som munke og præster og de, som havde

gået i latinskolen og måske på universitetet, der kunne. Derfor

havde man både i byerne og ved kongens hof ansat såkaldte

”skrivere” – dvs. folk, som var dygtige til at skrive. Kongerne

kunne nu også godt selv skrive. F.eks. var Chr. IV vældig

dygtig, men han havde også øvet sig meget – det kan man se af

hans gamle stilehæfter!

Alfabetet i gotisk håndskrift. De store

bogstaver til højre og de små til venstre

Den skrift man brugte hedder gotisk skrift, og faktisk brugte

man sådan en skrift helt frem til 1900-tallet. Den er meget

anderledes end den skrift vi bruger i dag, men hvis man øver sig,

kan man godt lære at læse og skrive den.

I renæssancen havde man ikke

blyanter, kuglepenne og

viskelæder til at skrive med –

ja tit skrev man ikke engang på

papir. I stedet brugte man en

fjer, som man spidsede, så den

kunne fungere som pen. Den

dyppede man i blæk, og så var

man klar til at skrive. Det er

meget svært at skrive med

blæk og pen, for man laver

nemt store klatter og det kan

ikke viskes ud! Det man skrev

på, hed pergament, og var lavet

af dyrehud, der var fint garvet.

Det var meget dyrt, så man

skulle helst ikke lave fejl.

Side fra Chr. IV’s stilehæfte. Her

har han øvet sig på alfabetet.

Kilde:www.renaessance2006.dk

57


Det trykte ord

Kong Chr. III's danske bibel. Trykt i Kbh. år 1550 i 3000 eksemplarer.

Det var første gang bibelen udkom på dansk.

Kilde: wikipedia.org

I 1447 fandt guldsmeden Johan Gutenberg ud af, at man kunne støbe bogstaver i bly og bruge dem

til at danne sætninger af. Ved at sætte de støbte bogstaver (typer) sammen til tekstsider, smøre farve

på og lægge et stykke papir oven på trykformen kunne han trykke hele tekstsider meget hurtigere

end munkene og skriverne kunne skrive i håndskrift. Desuden kunne

man genbruge typerne fra gang til gang, så pludselig havde man

mulighed for at "masseproducere" bøger og andre vigtige tryksager.

Gutenbergs opfindelse var kolossal vigtig, for nu kunne mange flere

lære at læse og skrive, og nye budskaber komme hurtigt ud til mange

folk. Det betød, at kirken og paven ikke mere kunne bestemme, hvad

der måtte skrives.

I Danmark blev den første bog på dansk trykt i 1493. Den hed

”Rimkrøniken” og var en samling af gamle ordsprog. Ellers var det

især biblen der blev trykt, for med den nye protestantiske tro, var det

meget vigtigt, at alle havde mulighed for at læse og forstå Guds ord.

Bogtrykkerens værksted.

Kilde: Wikipedia.org

58

Regnekunst

Lige så længe som mennesker har handlet med varer, har der været brug for et system til at regne og

Aritmetikkens muse står mellem Boethius,

som regner med talsymboler, og Pythagoras,

som regner på et regnebræt.

Kilde:www.stenomuseet.dk

tælle! I starten har det sikkert været nok at bruge fingrene,

og senere var det romertallene, man brugte som talsystem i

Europa. Men efterhånden som renæssancen skred frem og

købmandshandelen voksede, voksede også behovet for et

talsystem, hvor man hurtigt kunne gange og dividere.

Derfor begyndte man at bruge de talsymboler vi også

bruger i dag – nemlig de arabiske tal. Man opfandt også

forskellige hjælpemidler, der skulle gøre det nemmere at

regne. F.eks. regnestokke og stave, der - hvis man lagde

dem på den rigtige måde - fungerede som en slags

gangetabel.

Med en stærkt voksende købmandshandel, der oven i købet

tit gik på tværs af by- og landegrænser, var det også vigtigt

at have nogle systemer for, hvordan man målte og vejede ting. Det var nu lettere sagt end gjort, for

nok kunne man hurtigt blive enige om at måle ting i alen, potter og pund, men så hørte enigheden

også op! Hver egn havde sin mening om, hvor lang f.eks. en alen var, og uanset hvor mange forsøg

Kongen gjorde på at indføre nogle standardregler, så lykkedes det aldrig helt før i 1683, hvor Kong

Chr. V udgav en lov om danske mål- og vægtenheder.

Bare i alenmål, var disse seks forskellige mål i brug på samme tid:

� Skælskør alen: 565,0 millimeter

� Sjællandsk alen: 626,3 millimeter

� Nürnbergsk alen: 632,4 millimeter

� Lübecker alen: 574,6 millimeter

� Rhinsk alen: 630,0 millimeter

� Dansk alen 1835: 628,0 millimeter

Det samme kunne snildt være tilfældet også med pund og potter, så man forstår godt, hvis folk nemt

blev forvirrede!

59


Det nye verdensbillede

I middelalderens verdensbillede var Jorden centrum for

universet. Uden om Jorden var der en række himle, hvori solen,

månen og planeterne bevægede sig rundt i cirkulære baner, og til

sidst kom stjernerne, der sad fast på den yderste himmels skal.

Det kaldes et geocentrisk verdensbillede (geo=jord), og det

havde man allerede beskrevet i det gamle Grækenland, altså

mere end 1000 år tidligere. De gamle grækere mente ikke, at der

fandtes noget som helst uden for den yderste skal. Det blev

ændret i middelalderen, hvor man troede på, at Gud havde skabt

og styrede hele universet, og derfor selvfølgelig skulle have en

plads i verdensbilledet. Det klarede man ved at tilføje endnu en

himmel, kaldet Guds rige, og i modsætning til alle de andre himle havde den ikke nogen

begrænsning, men var evig og uendelig.

I renæssancen begyndte man at stille spørgsmålstegn ved, om det verdensbillede mon også var

rigtigt. Man kunne godt se på planeternes baner, at de ikke passede med billedet – f.eks. var det lidt

svært at forklare, hvorfor Merkur og Venus altid var tæt på solen, ligegyldigt hvornår man kiggede.

Det store gennembrud kom i begyndelsen af 1500-tallet, da den polske astronom Nicolaus

Kopernicus foreslog, at solen var det centrum, som Jorden og universets øvrige planeter kredsede

Kopernicus' verdensbillede, hvor

solen er universets centrum.

Fra værket "De revolutionibus

orbium coelestium", Nürnberg, 1543

om. Det kaldes et heliocentrisk verdensbillede (helio = sol).

Kopernicus’ billede var rigtigt i forhold til vores galakse,

Mælkevejen, men det tog noget tid, før det slog igennem. Det

var nemlig meget svært for folk at acceptere, at Jorden ikke var

universets guddommelige centrum, men blot én planet blandt

mange.

En af dem, der prøvede at opstille et andet billede, var den

danske astronom Tycho Brahe, der foreslog, at solen og månen

kredsede om jorden, mens alle de andre planeter kredsede om

solen. Lær meget mere om Tycho Brahe på Nationalmuseets

hjemmesidehttp://tycho.natmus.dk/

Et eks. på middelalderens

verdensbillede, hvor jorden er i

centrum, herefter følger planeternes

baner og yderst er Guds rige.

Kilde: wikipedia.org

60

Så til søs!

Dette kort viser, hvornår renæssancens store opdagelsesrejser fandt

sted. Kilde: www.public.iastate.edu/~cfford/342WorldHistoryModern.html

kostbare, og meget eftertragtede i Europa.

Renæssancen kaldes også

sommetider for ”de store

opdagelsesrejsers tid”. Det gør den,

fordi man for alvor begyndte at

udforske verdenshavene, i forsøget

på at finde nye handelsveje til

Asien. Man ville nemlig gerne have

mulighed for at handle direkte med

købmændene der, for østens fine

varer som f.eks. silke og safran var

De første til at sejle af sted til ukendte områder var portugiserne. Allerede i 1420’erne begyndte

Henrik Søfareren at sejle ned langs Afrikas vestkyst og hver gang han kom til et nyt område, kom

det straks til at høre under Portugals konge. Snart fulgte den spanske konge trop, og i 1492

Jens Munks rejser i Hudsonstrædet,

1619-20.

Kilde: www.wikipedia.org

stævnede Christoffer Columbus ud fra Spanien med kurs

mod Japan og Indien på den nok mest berømte rejse

overhovedet. Efter ca. 2 måneder nåede han og

besætningen endelig land. Selv troede han, at de havde

nået Las Indias (Indien), men i virkeligheden havde han

opdaget et helt ukendt land – nemlig Amerika!

I løbet af de næste 100 år rundede man både Afrikas og

Sydamerikas sydspidser og overalt, man kom frem,

udforskede og koloniserede man områderne i de

europæiske kongedømmers navne. Det var nu ikke kun

mod syd og øst man udforskede. Den norsk/danske søhelt,

Jens Munk, lavede f.eks. mange opdagelsesrejser til

Grønland og de arktiske områder.

61


Rekvisitter til ”Skrift og videnskab”

� Puslespil på 100 brikker af Olaus Magnus’ Carta Marina fra 1539 (Kort over Norden)

� Puslespil på 500 brikker af renæssance-verdenskort

� Planche med anvisning på papirfremstilling

� Ramme med trådsi til brug ved papirfremstilling

� Planche med alfabetet i gotisk hånd- og trykskrift mm.

� Kaligrafi-penne og ”pergament” til at skrive på

� Postkort med renæssancemotiver

� Føleprøve på ægte pergament

� Lakstang og segl til at lave laksegl med

� ”Trykkerisæt”

� Læseprøver (og ”oversættelse”!) på sider med hhv. gotisk tryk- og håndskrift

� Planche med angivelser af gamle mål- og vægtenheder

Agnete afprøver den gotiske skrifts svære kunst.

Sommerskole 2006.

62

Opgaveidéer til temaet ”Skrift og videnskab”

Opgave 1: Puslespil med Carta Marina

Prøv at samle Olaus Magnus’ kort Carta Marina fra 1539. Hvor mange af Nordens lande kan I

finde på kortet, og hvor rigtigt ligger de placeret i forhold til et moderne kort? Prøv også at se, hvor

mange danske byer, I kan genkende.

Der er tegnet rigtig mange dyr med på kortet. Nogle af dem er rigtige dyr, og en hel del er søuhyrer

eller sagnfigurer. Prøv at se, hvor mange rigtige dyr I kan finde, og kan det passe, at de har levet i

de lande, som Olaus Magnus har tegnet dem ved, i renæssancen? Prøv også at se, hvor mange

søuhyrer og sagnfigurer I kan finde. Og tror I måske, at der er nogle rigtige dyr, der har givet

inspiration til nogle af søuhyrerne?

NB: Hvis man bruger emnekataloget uden skolekassen udelades puslespilsdelen, men resten kan

sagtens gennemføres. Billedet kan frit downloades i en høj opløsning på web-siden:

http://da.wikipedia.org Hvis man indtaster Carta Marina som søgeord, kommer kortet frem.

Olaus Magnus' kort over Norden, Carta Marina, tegnet år 1539. Olaus Magnus var en yderst berejst svensk

ærkebiskop med en stor kulturhistorisk interesse. Meget af den viden, vi har, om Nordens skikke skyldes hans

tegninger og fortællinger. Men han havde også en livlig fantasi og blandede gerne myter, sagnfigurer og overtro

med ind i forskningen, så ikke alt skal tages alvorligt! Det ses også på dette kort, der bl.a. vrimler med sø-uhyrer.

Kortet findes i kassen som puslespil. Kilde: http://da.wikipedia.org

63


Opgave 2: Puslespil med renæssance-verdenskort

I kassen ligger der et puslespil med et billede, der forestiller verden, som man troede, den så ud, i år

1594. Prøv at samle kortet og sammenlign det med et moderne verdenskort. Prøv også at tale om,

hvor de store opdagelsesrejser gik hen, og hvilke nye lande man opdagede.

NB: Der er 500 brikker i puslespillet, så det tager lidt tid at samle!

Hvis man bruger emnekataloget uden skolekassen udelades puslespilsdelen, men resten kan godt

gennemføres. Plakat med verdenskortet kan erhverves gennem firmaet Scanmaps på websiden

www.scanmaps.dk/0939147 - prisen er ca. 175,- kr. Alternativt kan det købes gennem

www.allposters.com Hvis man indtaster søgeordet ” world maps” eller ”antique maps” dukker

der mange muligheder op, men ingen af delene kan frit downloades. Endelig er det ofte også

muligt at finde gamle verdenskort i plakatforretninger, og her kan man være heldig at få det til

reduceret pris!

Verdenskort anno 1594.

Kilde: www.allposters.com

64

Opgave 3: Papirfremstilling

Prøv at lave jeres eget papir. I kassen findes en planche, som viser hvordan det gøres, men

anvisningen kan også findes på http://www.emu.dk/elever4-6/natfag/miljoe/papir.html

For at lave papir skal man bruge en trådsi-ramme. Der ligger en i skolekassen, men man kan også

relativt let lave en selv – f.eks. som del af sløjdundervisningen.

Desuden skal man bruge:

Papir og/eller pap

Skåle og et stort kar

Elpisker

Blender

Viskestykker

En svamp med god sugeevne

Man kan sagtens blande avispapir, træflis, plantedele (blomster eller blade), æggebakker, bomuld,

krydderi, der farver, osv. i papirmassen – det giver kun ekstra effekt!

Se eksempler på forskellige papirtyper med udsmykning nedenfor:

(flere kan findes på http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=18&a=356 )

Blanding af bomuld, Abaca

og lyngplante

Blanding af bomuld og

gurkemeje.

Blendede avisstykker

blandet med ukrudt

65


Opgave 4: Læs gotisk skrift

I renæssancen skrev man med en skrift, der kaldes gotisk skrift. Hvis man skrev i hånden, skrev

man det, der kaldes gotisk håndskrift, og hvis man trykte bøger, brugte man gotisk trykskrift.

I kassen ligger der to sider, skrevet med hhv. gotisk hånd- og trykskrift. Prøv om I kan læse teksten

– hvis det kniber, er der en ”oversættelse” på bagsiden!

NB: På hjemmesiden http://www.akacia.dk/ findes læseeksempler på gotisk skrift, som kan

bruges hvis man ikke benytter skolekassen. Her medfølger dog ingen hjælpende ”oversættelse”!

I kan også kigge under emnet ”musik” her i kataloget. Her findes en kopi af en kendt salme,

skrevet med gotisk tryk og med medfølgende moderne transskription.

Uddrag af Tycho Brahes bog: Elixyr Tychonis. Her er både eksempler på gotisk tryk-

og håndskrift.

Skriftet er en samling af recepter på medicin fra Christian IV's tid. Udraget her er fra

s. 23, og omhandler Tycho Brahes middel mod pest og andre epidemiske sygdomme.

Kilde: http://base.kb.dk

66

Opgave 5: Skriv gotisk skrift

I kassen ligger en lamineret planche med alfabetet som det ser ud, skrevet med forskellig type skrift.

Her er også eksempler på gotisk skrift i 15- og 1600 tallet.

I renæssancen skrev man med fjerpen og blæk på pergament. Pergament er lavet af dyrehud, som er

meget fint garvet, og det var meget kostbart. I kassen ligger der en fjerpen og en lille strimmel rigtig

pergament, som I kan prøve at føle på.

Prøv også selv at skrive jeres navn med gotiske bogstaver. I kassen ligger der kalligrafipenne og en

slags kunstigt pergament, som I kan prøve at skrive på, men man kan også bare bruge almindelige

tuscher og papir.

Med ”trykkerisættet kan I prøve at trykke på papiret.

I kan også sætte et laksegl på jeres dokument, og evt. sætte et flot bånd på under seglet.

I kan også prøve at skrive et postkort til jeres forældre eller til hinanden, f.eks. om noget I gerne

ville have oplevet, hvis I levede i renæssancen. I kassen ligger der nogle postkort af Aalborg

Historiske Museums ”Aalborgstue” – en fornem panelstue fra et 1600-tals købmandshus, der

engang lå på Østerå i Aalborg. Kortet kan frit kopieres, men I kan også lave jeres egne postkort.

Pergamentfremstilling afbilledet 1568.

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Pergament

67


Opgave 6: Mål og vægt

Prøv at måle hinanden i det gamle danske mål ”fod”. I kassen ligger der en planche med en oversigt

over gamle danske mål- og vægtenheder – bl.a. fod.

Prøv også at omregne vægt fra kilo til pund, bismerpund eller lod. I kan f.eks. veje skoletasken i

pund, og hvor mange lod vejer jeres madpakke?

I kan også prøve at omregne en liter til potter og pægle. Og hvor mange liter mælk skal man f.eks.

bruge for at have en tønde?

Hvor mange m 2 måler jeres klasselokale? Og Hvad giver det i kvadratalen eller penning?

I kan også måle afstande. F.eks. er der ca. 50 km. mellem Aalborg og Hjørring – hvor langt er det i

mil?

Dette her er blot forslag – find selv på flere idéer til brug af gamle mål og vægtenheder.

Tip: Man kan også prøve at bruge de gamle vægtenheder når man laver mad – f.eks. hvis I laver

nogle af renæssanceretterne!

NB: Bruger I ikke skolekassen, kan I i stedet starte med at måle hinanden i cm., og så bagefter

prøve at omregne det til alen. Der findes en oversigt over gamle mål- og vægtenheder på

websiden: http://www.saack.dk

68

Opgave 7: Den vitruvianske mand

Leonardo da Vincis ”den vitruvianske mand” er banebrydende i den måde han har forsøgt at

undersøge, hvad menneskekroppen kan.

Da Vincis mand har navlen som centrum. Ifølge ham er der sammenhæng mellem kroppens

forskellige dele:

� Håndfladen er fire fingre

bred.

� En mands højde er 24

håndsbredder

� De udstrakte armes længde

svarer til mandens højde.

� Afstanden fra hagen til

issen er 1/8 af kroppens

længde

� Afstanden fra albue til

fingerspidser er 1/5 af

kroppens længde

� Ørets længde er 1/3 af

hovedets længde.

Prøv at lave jeres egen

”vitruvianske” dreng eller pige ved

at lægge jer på ryggen i skolegården

eller på et stort stykke papir og tegne

med kridt uden om. Kan I på samme

måde lave et kvadrat og en cirkel om

jeres krop? Passer da Vincis øvrige

mål?

69

7


8

Leg i renæssancen

Både børn og voksne arbejdede i renæssancen. Alligevel blev der tid til leg, spil og musik. Mange

af legene kender vi endnu i dag.

Men piger og drenge legede selvfølgelig også sammen.

Lige som i dag morede man sig med at lege med sne og is om vinteren. På billedet nederst ser man

børn der trækker en kælk på isen, børn der stager sig af sted i baljer, nogle der leger med

snurretoppe og en mand der er ved at binde skøjter på fødderne.

Piger legede med dukker, far, mor og børn,

sanglege og andre pigelege, ganske som i

dag. Sommerskole 2006

Drenge legede krig, riddere, røvere, soldater,

styrkelege og kamplege. Sommerskole 2006

Billedet er et udsnit af Pieter Brueghel den ældres

maleri ”Folketællingen i Bethlehem”(1566).

Kilde: www.wikimedia.org

70

Bondedans” (1568)af Pieter Brueghel den ældre

Kilde: www.wikimedia.org

Dette billede og billedet

overfor er fra: Pieter

Bruegel d.æ.”Børnelege”

hentet på www.wikimedia.org

Når de voksne kunne komme til det, legede de også

gerne. Især til jul, når der blev holdt julefester,

”julestuer”, blev der leget mange lege. Mange af de

lege, de voksne legede, havde også det formål, at

karlene kunne komme til at kysse eller holde om

pigerne – og omvendt.

Med til legene hørte også sanglege. Nogle af de

gamle sanglege kendes endnu i dag – den kendteste

er nok ”Bro, bro, brille”. Dengang sang man

muligvis ”Bro, bro, brede” – det er med tiden blevet

til ”brille”. I stedet for at vælge mellem æble og

appelsin har det været noget med, at man skulle

vælge mellem Gud og fanden. Andre sanglege var

”Den rige fugl og den fattige fugl” og ”Munken går i

enge”.

Man havde ikke så meget legetøj, men brugte,

hvad man nu havde. Af legetøj kender vi for

eksempel rangler, snurretoppe, dukker, træsværd

og kæpheste.

Sommerskole 2006


71


Maleriet her er malet af Pieter Brugel den ældre (”bonde-Brueghel”). Han var en af de eneste, der malede

hvordan almindelige mennesker levede i renæssancen. Billedet herover hedder ”Børnelege” og det er malet i

Holland i 1560. På billedet ses en masse legende børn. Kilde: www.wikimedia.org

72

1) Lege I kender

2) Lege I ikke kender (giv et bud på hvad de handler om- lav regler!)

3) Hvilke legeredskaber kan I finde?

4) Drengelege/pigelege

5) Gruppelege/enkeltlege

Opgave 1: Brueghels ”Børnelege”

Opgaver og aktiviteter

6) Prøv at udvælge nogle af legene og leg dem!

7)

I kassen ligger en stor udgave af Brueghels maleri, ”Børnelege” fra 1560.

Studér det nøje, og opdel i følgende kategorier.

Opgave 2: Jonglørbolde

1) Lege I kender

2) Lege I ikke kender (giv et bud på hvad de handler om- lav regler!)

Klip 4 stykker stof (helst noget der ikke trevler – f.eks. hør eller skind) ud efter s

3) Hvilke legeredskaber kan I finde?

sammen 4) på Drengelege/pigelege indersiden, men lad to-tre cm stå. Vend bolden, så retsiden kommer u

5) Gruppelege/enkeltlege

med risengryn eller lignende og sy de sidste cm sammen med kastesting fra retsid

6) Prøv at udvælge nogle af legene og leg dem!

7)

Opgave 2: Jonglørbolde

Klip 4 stykker stof (helst noget der ikke trevler – f.eks. hør eller skind) ud efter skabelonen. Sy dem

sammen på indersiden, men lad to-tre cm stå. Vend bolden, så retsiden kommer udad. Fyld bolden

med risengryn eller lignende og sy de sidste cm sammen med kastesting fra retsiden.

73

9


Opgave 3: Boldspil

Brug jeres hjemmesyede bold (se opgave 5) til at lege den gamle leg ”smørklat”, ”flue i flaske” eller

hvad I nu kalder legen: To personer kaster en bold til hinanden, medens en tredje skal fange den.

Fanger man bolden må man være en af dem, der kaster. Der er også to bolde i skolekassen, som I

kan bruge.

Opgave 4:Blindebuk

Brug tørklædet til at binde for øjnene, og leg

en af de ældste lege vi kender. Blindebuk var

en af de allermest brugte lege ved julestuerne.

0

Opgave 5: Backgammon

Spil Backgammon-spillet. Det

har været spillet helt fra oldtiden

– og også i renæssancen

Et spil backgammon. malet af Judith

Leyster i 1630.

Kilde: www.wikimedia.org

74

1) Vælte af pinden

2 børn dyster mod hinanden på en smal

bjælke. Det kan f.eks. være en omvendt

gymnastikbænk. De skal hver have en

pude i den ene hånd og skal så forsøge at

puffe hinanden ned med den.

3) At føde en bjørn

To personer lægger sig ovenpå

hinanden og holder fast i hinandens

ankler eller ben. En tredje person (den

mindste)skal så kravle igennem,

”fødes”.

NB: I de vedlagte legehæfter fra

3 sjove renæssance-lege

2) Kædekludderdans

Dansen her er nærmest en slags

”Kluddermutter”, hvor alle holder

hinanden i hænderne og i én lang kæde

danser ind under hinandens arme. Imens

blev der spillet en cd med

renæssancemusik.

Historiens dag 2006 er der mange flere gode gamle lege man kan prøve.

75


Musik i renæssancen

I vor tid kan vi høre musik når som helst og hvor som

helst vi har lyst. Sådan var det ikke i renæssancen.

Musikanter

Musik var forbeholdt samfundets rige, der havde råd til at

betale musikanterne. Ved kongernes og adelens fester og

store optog var der altid musik. Da Christian den 4. blev

kronet i 1596, blev der blæst på ikke mindre end 24

sølvtrompeter!

De mest populære instrumenter var trommer og piber

(fløjter). De blev også brugt ved militæret.

Ud over de musikanter, der var ansatte hos kongen og

adelen, havde købstæderne stadsmusikanter. Byernes

størrelse betød, at der var kunder til deres musik – når

folk holdt fester, især bryllupper, hyrede de

spillemændene til at spille. Ud over lønnen kunne

spillemændene tjene godt med drikkepenge.

Også ved juletid kunne musikanterne tjene penge ved at gå

rundt og spille for folk, og de kunne tjene ved at følge en

mand hjem fra værtshuset under fuld musik!

Fattige skolebørn tjente også penge ved at gå fra hus til hus

og synge, anført af deres skolelærer.

Maleriet til højre viser en mand, der spiller på rummelpotte – en

svineblære trukket hen over en lerkrukke, og så med en pind ned

midt i. Det gav en særlig rumlende lyd, og blev blandt andet brugt,

når man lavede løjer helligtrekongersaften. Rummelpotter var et

instrument, som folk selv kunne lave.

Maleri af Frans Hals, midt i 1600-tallet.

Hentet fra www.wikimedia.org

En heks (kendes på de omvendte fødder) spiller

harpe. Kalkmaleri fra Helligåndsklosteret i

Aalborg.

76

Renæssancens musikinstrumenter

Disse 3 billeder viser nogle af de mest populære instrumenter i renæssancen.

Øverste billede til

venstre: Fedel, fløjte,

lut og harpe

Øverste billede til

højre: trompeter, pibe

og tromme.

Nederste billede

forestiller et

bondebryllup i

Holland i 1568.

Musikanterne spiller

på sækkepiber.

Kilde: Olaus Magnus, 1555

Bondebryllup af Pieter Brueghel den ældre(1568) Kilde: www.wikimedia.org

77


Salmer

Almindelige mennesker kom mest i kontakt med musik i

kirkerne. Nogle af de salmer vi stadigvæk synger med glæde,

stammer fra renæssancen. En af de vigtigste ændringer, som

skete med reformationen af den katolske kirke, var at

gudstjenesterne nu skulle foregå på dansk. I middelalderen var

messen på latin, og det var kun præsten der forstod hvad han

læste op. Efter reformationen kunne alle følge med i tekst og

prædiken, og der kom salmer, som alle kunne synge med på.

I kirken kunne menigheden lytte til skøn musik, det var de ikke

vant til i dagligdagen.

Folkeviser

Almindelige menneskers musik kender vi i dag som ”folkeviser”.

Det krævede ikke andet, end at man kunne huske teksten og

melodien. Folkeviserne blev overleveret fra den ene generation til

den anden. I renæssancen begyndte adelsfruer at skrive folkeviserne

ned.

.”Hjertebogen” her er den ældste danske samling af viser. Den er fra 1550.

Hjertebogen findes på Det kongelige Bibliotek.

Her kan man læse mere om ”Hjertebogen”:

www.mik.dk/Din_guide/Fokus/Det_Kongelige_Bibliotek/KB_hjertebog.aspx

Lutspillende havfrue på et kalkmaleri i

Helligåndsklosteret i Aalborg. Foto: Jan Slot-

Carlsen

En engel spiller på orgel på et kalkmaleri i

Rynkeby Kirke.

Hentet på www.kalkmalerier.dk

78

Ved festlige anledninger dansede man kædedanse, hvor en forsanger sang selve verset og dansede

forrest, medens de dansende sang omkvædet. Det krævede ikke, at man havde instrumenter, og det

var således noget alle kunne gøre.

En af de kendteste folkeviser er Ebbe Skammelsøn, der handler om en ung herremandssøn fra Thy

og hans bror Peder. Mens Ebbe tjener hos kongen, stjæler Peder hans kæreste, Adelus. Det får Ebbe

til at hævne sig! I jeres sangbøger kan I sikkert finde mange andre folkeviser.

Kædedans med sommerskolen ved Voergård Slot

79


Opgave 1:

En af nutidens mest elskede salmer stammer fra renæssancen. Prøv om I kan læse den, synge den,

og måske spille noderne. På næste side finder I salmen med moderne bogstaver og noder, men

stadig med renæssancens sprogbrug.

Kilde: Det Kongelige Bibliotek - www.kb.dk/elib/noder/pratum/multi/pratum-04.pdf

80

Kilde:http://icking-music-archive.org/scores/pederson/itbarn.pdf

81


Opgave 2: Kædedans

Alle stiller sig op i en rundkreds med hinanden i hænderne. Forsangeren synger teksten til en

folkevise, alle synger med på omkvædet. Folkevisen kan være ”Ebbe Skammelsøn”, eller en anden

folkevise, I kender. De dansende bevæger sig rundt i kredsen ved at tage to skridt til venstre, et til

højre, igen og igen, i takt til sangen.

Kalkmaleriet herover stammer fra Ørslev Kirke ved Sorø, og viser hvordan man dansede kædedans

i middelalderen. Bemærk at der både er konger, dronninger, jævnt klædte folk og en nar.

Opgave 3: Lyt til renæssancemusik

Lydeksempler på renæssanceinstrumenterne på billederne i dette afsnit kan man finde ved at gå ind

på www.music.iastate.edu/antiqua/instrumt.html . Det er en engelsksproget hjemmeside med mange

billeder. Gå ind på hjemmesiden og spil lydeksempler på billedernes instrumenter for jeres

kammerater. De skal så prøve at gætte hvilket instrument lyden tilhører.

Man kan også høre lydprøver på renæssancemusik på

www.csupomona.edu/~jcclark/emusic/renaissa.html

En tredje hjemmeside, der indeholder masser af links, er nok mest interessant for musiklæreren:

www.pbm.com/~lindahl/music.html

82

Opgave 4: Lav en rummelpot

Hvis du vil fejre helligtrekongersaften (5. januar) ved at lave larm hos naboerne, kan du lave din

egen ”rummelpot” eller rumlepotte.

Rumlepotten er enkel at fremstille. Man fjerner låget på konservesdåsen, (hvis man bruger en

krukke behøver man selvfølgelig ikke at fjerne låget) og spænder den fugtige svineblære ud over

hullet og surrer det godt fast med snor. I midten sættes en gåsefjer fast. Den skal også bindes godt

fast. Når man vil ”rumle” med potten skal man spytte på tommel- og pegefinger og køre dem op og

ned ad fjerens skaft. Hvis man ikke har en svineblære kan man forsøge sig med et stykke bilslange

eller noget lignende.

Materialer:

Konservesdåse eller krukke af glas eller ler

svineblære

gåsefjer

snor

83


Sætstykke fra dukketeater (Et folkesagn) på Aalborg Historiske Museum

Tro og overtro i renæssancen

Mørkerædsel og små lys

Har I nogensinde været et sted, hvor der var fuldstændig buldermørkt, når man trådte udenfor

døren? Sådan var det om aftenen og natten i renæssancen. Skulle man et andet sted hen om aftenen,

måtte man famle sig frem eller medbringe en lygte, der kun gav ringe lys fra sig. Man skulle passe

på, hvor man satte sine fødder, man kunne nemt komme til at træde ned i rendestenen.

Indendørs var der heller ikke meget lys - det åbne ildsted gav kun en lille smule lys fra sig. Lys var

meget dyrt, så almindelige mennesker måtte

vænne sig til mørke. Man brugte lange

træpinde (fyrstikker) som var en slags

tændstikker, der kunne tændes ved ilden og

brænde et stykke tid. Prøv selv, der ligger et

par stykker i skolekassen.

En anden billig måde at få lidt lys på var ved

at lave en tranlampe. I en af skolekasserne

ligger en tranlampe. Læg en væge i og hæld

levertran på og tænd den. I kan også selv prøve at lave en (se beskrivelsen under ”Opgaver og

aktiviteter”) og se hvor lidt lys det egentlig giver.

På træsnittet her ses en mand, der kommer ind med øl og

brænde og en kvinde der spinder på håndten – begge arbejder

ved det sparsomme lys af en fyrstik.

Fra Olaus Magnus: ”Det nordiske Folks historie” o. 1550

Kun de velhavende havde råd til at brænde tællelys til daglig. (tælle var fedt fra fårene). Vokslys,

lavet af bivoks, brændte langsommere og pænere end tællelys, men de var endnu dyrere end

tællelys, og blev mest brugt i kirkerne og af de rigeste i samfundet. Selv om dagen var der dunkelt

84

inde i husene, glas var dyrt, og var der vinduer var de små for at holde på varmen. Vinduer var som

regel blyindfattede vinduer med farvet glas i mange farver.

Mørket hvilede som en stor sort dyne udenfor. Menneskene sig tæt sammen i husene og hviskede

om alt det der foregik ude i mørket. Man fortalte hinanden spøgelseshistorier og eventyr om trolde,

En enlig vandrer møder en kvindelig trold oppe i de

svenske bjerge – sen hendes hale, som hun skjuler på

ryggen. Kunstner: Per Daniel Holm, omkring 1883.

Kilde www.wikipedia.dk

hekse, drager og elverfolk, sådan at ingen

havde lyst til at gå hjem i mørket. I dag har vi

videnskabelige forklaringer på alt. I

renæssancen var mange ting var uforklarlige.

Man vidste f.eks. ikke hvordan sygdomme

spredtes, hvorfor smørkærningen eller

ølbrygningen nogle gange mislykkedes og så

videre. Mange sygdomme og ulykker mente

man skyldtes hekse. Hvis folk blev sindssyge

kunne det være fordi de havde været på besøg

hos elverfolket, og ville fløden ikke blive til

smør, kunne det være fordi der var faret en

djævel i smørkærnen. Og hvad blev der af dem,

der døde en voldsom død – blev de spøgelser,

der flakkede rundt ude i mørket?

Djævelen selv var man også bange for – i

renæssancen var der en meget stærk tro på at

djævelen og alle hans smådjævle kunne findes

overalt. En teolog nåede til at der fandtes 2

trillioner, 665 billioner, 866 millioner, 746 tusinde og 664 smådjævle. Hver søndag kunne

menigheden i kirken sidde og høre om djævle og deres onde gerninger, og de troede lige så fuldt og

fast på at det var rigtigt, som når vi i dag læser i avisen eller ser TV-avis.

85


Den stærke tro på Gud

Som modvægt mod alt det mørke og uhyggelige

derude havde man sine små lys inde i husene og sin

viden om, at Gud og englene beskyttede mod alt det

farlige. Dengang kunne man ikke sige at man ikke

troede på Gud. Gud var en kendsgerning ligesom

tyngdeloven eller ligesom jorden selv. Gik man alene

hjem i mørket bad man Fadervor for ikke at blive tage

af det onde. Om søndagen gik alle i kirke for at bede

om Guds beskyttelse.

Djævelen

Kendes på sine horn i panden, sine lange ører, og sin

I Bregninge Kirke kunne menigheden sidde

og se på dette kalkmaleri fra 1400-tallet.

Det viser to djævle i færd med at få et skib

til at forulykke.

Kilde: www.kalkmalerier.dk

krogede

næse.

Djævelen

havde bukkeben

med fuglefødder

eller klove.

Djævelen (eller

”den onde”, ”Fanden” eller ”Satan” selv) var Jesus

Kristus’ værste modstander. De mennesker, der ikke troede

på Gud, endte i Helvede hos Djævelen, når de døde. Men

man mente også, at Djævelen gik rundt på jorden.

Djævelen kunne besætte et menneske og gøre det

sindssygt. Det kunne også være djævelens værk, hvis

høsten blev dårlig, hvis man blev syg, hvis fløden ikke

ville blive til smør og meget andet.

Religionen gennemsyrede alt. Dette billede

af Noah, der takker Gud, er et malet panel

fra en panelstue i Aalborg. Manden der

ejede panelstuen hed Jakob Himmerig, og

han forærede bl.a. Budolfi Kirke et spir.

86

Hekse

Hekse kender vi i dag kun som gamle krumryggede koner med krogede næser, vorter og stok.

I renæssancen troede man fuldt og fast på hekse, og mange hekse blev brændt på bålet. Kong

Christian den 4. var en meget ivrig heksejæger. Han mente som de fleste mennesker i renæssancen,

Cyprianus fra Aalborg Historiske Museum.

Her kunne man finde gode råd mod sygdomme og

problemer, trylleformularer, spådomme og meget andet.

Historien fortæller at man altid har penge, når man

Cyprianus, men at man til gengæld ikke kan slippe af med

den bagefter, den kan hverken brændes, gives væk eller

noget som helst. I skolekassen ligger en Cyprianus, der

ganske vist er trykt, og ikke håndskrevet som denne.

bruge den.

Man skelnede mellem sort magi og hvid magi. Sort magi

brugte man for at volde ondt, hvid magi var mere

uskyldig.

I virkeligheden var ”hekse” selvfølgelig almindelige

mennesker. Nogle af dem troede selv på, at de kunne lave

trolddom – f.eks. mente mange at man kunne tage folks

lykke ved at tage en finger fra tyv, der var blevet hængt i

galgen. Andre var det, vi i dag kalder ”kloge” koner eller

at det ”onde skulle renses ud af samfundet”,

så kun de gode kristne var tilbage. Man

mente at hekse stod i ledtog med djævelen,

at de fløj til Bloksbjerg eller Hekkenfeldt

for at mødes til heksefest (”heksesabbat”)

med djævelen. Hekse kunne kaste onde

øjne på folk, så de blev syge. De kunne

også tage folks lykke fra dem, og selv

mænd, der var kendt for at være kyndige i at helbrede folk med lægeurter eller med

trylleformularer.

For at afprøve om en kvinde var uskyldig,

kastede man hende i vandet. Flød hun

ovenpå var hun skyldig og blev dømt og

brændt. Sank hun og druknede, var hun

uskyldig. Kilde: www.wikipedia.dk

87


Det var ofte fattige folk, der havde svært ved at forsvare sig selv, der blev dømt for at være hekse.

Det kunne være, at de var kendt for at være kyndige i at bruge lægeurter. Det kunne også være, at

de blev anklaget, fordi de havde skældt ud eller forbandet en anden person, der havde gjort noget

forkert imod dem. Hvis man sagde ”Fanden tage dig!” kunne det opfattes som en forbandelse. Hvis

den, man havde sagt sådan til, gik hen og blev syg eller døde, så var det nok fordi det var hekseri!

Spøgelse på vej ned ad en trappe. Fototrick,

hentet på www.wikimedia.org

Elverfolk og

underjordiske

Smukke, fortryllende væsner, der lokkede

vejfarende mænd og kvinder ind til sig i en

høj, der stod på glødende pæle. Spiste eller

drak man af det, de bød en, så blev man

fortryllet og kunne ikke forlade højen. I

stedet måtte man blive og gifte sig og få

børn med dem, der boede i højen.

Tænk hvis det var sådan i dag…

Når en heks havde tilstået og var blevet dømt kom hun på

pinebænken og angav ofte nogle af sine bekendte for at være

hekse, for at slippe for at blive pint mere.

Spøgelser

I de lange mørke aftener og nætter i renæssancen har der

været masser af spøgeri. Et spøgelse er en person, der ikke

kan finde hvile i sin grav, fordi han eller hun er død på en

voldsom måde (f.eks. blevet myrdet) eller fordi han har

begået onde gerninger mens han var i live. Man mener f.eks.

at Ingeborg Skeel på Voergård Slot i Nordjylland går igen.

Klik ind på flg. link og få mere at vide:

http://www.voergaardslot.dk/ghosts.html

Elverpiger danser

Maleri af Nils Blommér (1816-1853) Kilde: www.wikipedia.org

88

Kæmper (jætter)

Det højeste menneske, der har eksisteret, blev 272

cm høj. I gamle dage troede man, at der eksisterede

enorme mennesker. På den måde kunne man

forklare, hvordan de store kæmpehøje

og jættestuer fra stenalder og bronzealder blev

bygget. Man mente også, at kæmper nogle steder

kastede sten efter kirker, fordi de ikke kunne udstå

lyden af kirkeklokker (kæmperne var hedninge!) I

”Thors rejse til Udgårdsloke” får vi en fornemmelse

af, hvor store jætter kunne være - Thor og hans venner overnatter i tommelfingeren på jætten Tryms

vante!

Varulve

I renæssancen levede der mange ulve i Danmark, og dem var

man bange for. Man mente også, at der fandtes varulve, det

vil sige mennesker, der kunne skabe sig om til ulve.

Varulvene så om dagen ud som almindelige mennesker, men

de havde sammenvoksede øjenbryn og en tot hår mellem

skulderbladene. Når de blev omskabt til ulve, løb de på tre

ben, for det ene ben blev strakt bagud som en

hale. Kunne de komme til at spise hjertet af et ufødt barn,

blev de helbredt. Man kunne også ”helbrede” en varulv ved

at sige til mennesket, når det ikke var varulv: ”Du er jo en

varulv”!

Varulv. Tysk træsnit fra 1722.

Kilde:www.wikipedia.org

Kæmpe i byen Skänninge. Træsnit af Olaus Magnus

o. 1555. Kilde: www.wikipedia.org

Varulv. Træsnit af Lucas Cranach den ældre, 1512.

Kilde: www.wikipedia.org

89

7


Trolde henter et menneskebarn. Figurer fra dukketeaterstykket "Et

folkesagn". Aalborg Historiske Museum

eget barn med igen.

8

Skiftinger og trolde

Indtil en nyfødt var blevet døbt, var

det i stor fare for at blive byttet om

med en troldunge, en såkaldt

skifting. En skifting kunne kendes

ved, at den havde et stort hoved og

var meget sulten. Var man sikker

på, at ens barn var blevet byttet ud

med en troldunge, slog man den og

mishandlede den, så troldene kom

og hentede skiftingen og havde ens

For at undgå at få en skifting i vuggen lagde man stål over kors ved dørtrinet, f. eks en saks eller et

par knive.

Mare

Onde drømme – mare-ridt - skyldes at en mare sætter sig på

ens brystkasse mens man sover. Det kan maren gøre ved både

mennesker og dyr. En mare er et ubeskriveligt væsen – på

billedet her er den vist som en lodden troldeagtig fyr. Vil man

undgå mareridt skal man tegne et marekors, en femtakket

stjerne over sin seng eller ved sin dør. Man kan også drysse

hørfrø foran sin seng – det hjælper mod alle

genfærd. De skal nemlig først tælle alle frøene

inden de kan komme hen til én.

Mare

Maleri af Johann Heinrich Füssli, 1802.

Kilde: www.wikipedia.dk

90

Drage i et

middelalderligt

engelsk Bestiarium.

Findes på Det

Kongelige Bibliotek.

Hentet på www.kb.dk den

3/10-2006

Drager

(eller lindorme)

Drager har en skællet krop, 2

eller 4 ben og vinger, og den

udspyr edder(gift) eller ild.

Drager er onde væsner, der

vogter store guldskatte eller

smukke jomfruer på øde steder.

Der findes mange historier om

tapre riddere, der kæmper mod

drager og vinder æren, pigen,

guldskatten og usårlighed. Den

Skt. Georg og dragen. Ballerup Kirke.

kendteste dragekæmper er Skt. Georg eller Skt. Jørgen. Kilde: www.kalkmalerier.dk

Dragekampen er også symbol på det godes kamp mod det onde, eller Kristus mod Satan. På kristne

billeder er ridderen ofte stor (se kalkmaleriet) og dragen lille – det gode er større end det onde!

Søslange Billedet er et udsnit af Olaus Magnus´

”Carta Marina” fra 1539. Kilde:www.wikipedia.org

Søslanger

¾ af jordens overflade er dækket af vand, og den

dag i dag findes der hemmeligheder gemt i de dybe

have. I renæssancen troede man at der fandtes

søslanger, der levede ude midt i de dybe have og

fandt føde ved f.eks. at æde sømænd fra skibe, og

stjæle kalv, lam og svin på landjorden. Allerede i

vikingetiden kendte man til store søslanger –

Midgårdsormen! Også i dag er der nogen der

mener at have set en søslange – det berømteste

søuhyre er Loch Ness-uhyret fra Skotland.

91


Kraker eller troldhvaler

Havuhyret her er så stort at to mænd fra skibet er gået i

land for at tænde bål og lave mad på den. De tror nemlig

at det er landjorden. Krakens hud ligner sand, og der gror

buske og planter på den. Når den mærker ilden skynder

den sig at dykke. Kraken udsender en dejlig duft gennem

munden, der lokker fisk til.

2 havgumser

Billedet er et udsnit af Olaus Magnus´ ”Carta

Marina” fra 1539. Kilde:www.wikipedia.org

Havfrue

Fra engelsk bestiarium fra 1400-tallet.

Findes på Det Kongelige Bibliotek.

Hentet på www.kb.dk den 3/10-2006

Havfruer

Er smukke kvindelige væsener, der ligesom

elverpiger kan lokke mænd i fordærv. Der

findes også mange beretninger om at

havfruer kan spå.

Havgumser

Krake

Billedet er et udsnit af Olaus Magnus´ ”Carta

Marina” fra 1539. Kilde:www.wikipedia.org

Søuhyrer, der angriber skibe. De kan dog jages væk

med trompetstød eller ved, at man kaster tønder i

vandet for at aflede dem.

92

Nøkken eller å-manden

Nøkken, eller på vendsysselsk ”nøkki”, kan tage forskellige

skikkelser ligesom djævelen. Mest kendt er nøkken for at varsle

drukneulykker. Det siges at hver gang han viser sig, kræver han

et menneskeoffer. Når han råber ”Tiden er kommen, men

manden er ikke kommen” betyder det, at der er en, der snart skal

drukne. Ryå krævede et drukneoffer om året. På et tidspunkt var

der ikke druknet nogen i Ryå i 12 år, men så druknede der også

12 mænd på én gang.

Enhjørning og jomfru. Maleri fra Palazzo

Farnese i Rom, sikkert malet af Domenichino

ca. 1602.

Kilde: www.wikipedia.org

Enhjørninger

I renæssancen mente man endnu at enhjørninger

eksisterede. Man kendte til narhvalens snoede tand, men

man vidste ikke, hvor den kom fra. Enhjørninger blev

opfattet som modige, vilde, stærke,

smukke, rene og kyske, og de kunne

kun tæmmes af en ung jomfru.

Enhjørninger har et snoet horn i

panden, hageskæg som en gedebuk, og

ligner ellers en hest. Man mente også,

at der fandtes sø-enhjørninger. Man mente, at enhjørninger levede langt borte i

Asien og Afrika, og at deres horn kunne bruges som modgift ved forgiftninger.

Basilisk

En stor slangeagtig skabning med vinger og haneben.

Basilisken kan dræbe eller lamme på afstand, blot ved at se

på sit bytte.

En basilisk er skrækslagen for haner. Hvis hanen galer, dør

basilisken i kramper. Basilisken bliver udruget af tudser i æg

lagt af haner, der er 7 eller 9 år gamle. Man bør derfor aldrig

lade en hane leve så længe!

Nøkken spiller. Maleri af Ernst

Josephson, Norge.

Kilde: www.wikipedia.dk

Sø-enhjørningen her

stammer fra Olaus Magnus

”Carta Marina” fra 1539.

Kilde: www.wikipedia.org

Kalkmaleri i Birkerød Kirke.

En nøgen kvinde ammer to basilisker på et

kalkmaleri. Man mente, at umoralske kvinder i

helvede blev dømt til at give bryst til sådanne

uhyrer.

Kilde: www.kalkmalerier.dk

93

9


Døende Fønix fra Aberdeen-bestiariet.

Kilde:www.wikipedia.org

0

Nisser eller gårdboer

Fugl Fønix

En meget smuk fugl, der bliver

meget gammel – iflg. Plutarch blev

den op til 927 år. Når den dør, går

den op i flammer(se billedet til

højre), og genfødes derefter i asken

(til venstre). Fugl Fønix er derfor et

symbol på genopstandelse.

Fønix har en vidunderlig smuk

sangstemme.

I gamle dage var nissen en god hjælper og beskytter – ikke kun ved juletid, men hele året rundt.

Han var på størrelse med en ti-årsdreng (dengang var drenge mindre end nu) og gik klædt ligesom

bonden selv i gråt vadmelstøj. Han malkede køer, striglede heste, fodrede, røgtede og passede i det

hele taget på den gård, han boede på. Dette gjorde han kun, hvis man var god ved ham og ofrede til

ham ved at give ham grød med smør. Glemte eller forsømte man det, blev han meget vred, og de

forfærdeligste ulykker kunne ske – dyrene blev syge og døde, der kom misvækst, gården brændte

eller noget andet forfærdeligt.

Gennem tiderne har vores opfattelse af nisser ændret sig meget. Til venstre ses vores hyggelige

julenisse, der spiser grød og har rød hue

på. Til højre ses den ældste kendte

tegning af en

nisse, fra 1539.

Han ligner

ikke meget de

nisser vi

kender nu, men

han går og

fejer hos

hestene som

nisser nu gør!

Julekort, Aalborg Historiske Museum

Genopstanden Fønix fra Aberdeenbestiariet.

Kilde: www.wikipedia.org

Billedet er et udsnit af Olaus

Magnus’ Carta Marina fra 1539.

Kilde: www.wikipedia.org

94

Kentaur

Består af en hestebagkrop med en

menneskeoverkrop. Kentaurer har 6

lemmer; 2 arme og 4 ben, enten 4

hesteben eller 2 menneskeben og 2

hesteben. Man mente, at kentaurer

levede i fjerne lande. Troen på kentaurer

kan spores helt tilbage til Kreta for 4000

år siden.

I den kristne tro er kentauren et symbol på

menneskers dyriskhed.

Grif

Griffen er et meget stærkt dyr, da den forreste del er en ørn (ørnen

er fuglenes konge) og den bageste del er en løve (løven er dyrenes

konge).

Griffer vogter guld i det fjerneste østen, og de lægger diamanter og

ædelsten i deres reder for at holde giftige dyr væk. Af griffens

kløer lavede man drikkebægre, der kunne afsløre giftige drikke.

En hippogrif er en blanding mellem en hest og en grif.

Kentaur Fra engelsk bestiarium fra 1300-tallet. Findes på Det

Kongelige Bibliotek. Hentet på www.kb.dk den 3/10-2006

Grif

Fra engelsk bestiarium fra

1400-tallet. Findes på Det

Kongelige Bibliotek. Hentet på

www.kb.dk den 3/10-2006

Læs mere om tro og overtro i

”Fabeldyr og sagnfolk” af Bengt Holbek og Iørn Piø. Politikens Forlag 1979

95


Opgave 1: Fod og alen

Opgaver og aktiviteter

� Olaus Magnus beretter om en søslange der var 200 fod lang og 20 fod tyk, og som levede i

klippehuler ved Bergen i Norge. Hvor stor var søslangen, målt i meter og centimeter? 1 fod

= 31,4 cm

� Fra det gamle Kreta findes en beretning om en kæmpe, der var 37 alen høj. (En alen er det

samme som to fod.) Hvor høj var kæmpen?

Opgave 2: Harry Potter og renæssancen

Find eksempler på overnaturlige væsner, der genfindes i Harry Potters verden.

Opgave 3: Vendespil med varulve

Spil det vedlagte vendespil om overnaturlige væsner. Et billede skal parres med en tekst.

Opgave 4: Carta Marina

Læg det store ”Carta Marina”-puslespil i kassen og prøv at finde alle de mærkelige væsener, der har

været omtalt i dette afsnit.

96

Opgave 5: Solis billedbibel

Læs i billedbiblen, der ligger i kassen, og diskutér, om der er forskel på hvordan I har forestillet jer

bibelhistorierne, og hvordan de er vist her? Kan man se at billederne er lavet i renæssancen?

Opgave 6: Cyprianus

I skolekassen ligger en ”Cyprianus”. Det meste af bogen handler om drømmetydning – I kan jo

prøve selv. Husk at I ikke skal tage svarene alvorligt!!

Der er også opskrifter på sort magi og trylleformularer.

Opgave 7: Mørkelæg klasselokalet og tænd fyrstikken, der ligger i skolekassen. Det

var almindelige menneskers belysning. Hvor meget lys giver det? Prøv at lave forskellige aktiviteter

fra skolekassen: læse, skrive, karte osv. Snak om hvordan det har været i renæssancen, hvor der var

så lidt lys.

Opgave 8: Lav en tranlampe

En tranlampe består af en skål, gerne af jern, men den kan også laves af ler. Derudover var der en

væge, der ofte var et siv eller hvad man nu kunne skaffe. Så hælder man tran i lampen og tænder

vægen. I kan jo prøve med levertran eller madolie.

På flg. link finder I en opskrift på hvordan man kan lave en tranlampe af en kartoffel. Klik ind på

http://www.skolefisk.dk/undervisning/tips_og_tricks og download pdf-filen om fiskeolie.

Opgave 9: Lav selv et vokslys af en tavle bivoks, der kan rulles omkring en væge.

Bivokstavler kan købes i hobbyforretninger og måske hos biavlere. Renæssancens vokslys blev i

øvrigt ikke lavet på denne måde – de blev støbt eller dyppet ligesom stearinlys. Vokslyset, der

ligger i skolekassen må I ikke tænde – det er kun til at se på.

97


Renæssancen på internettet

På internettet kan man finde mange spændende og lærerige hjemmesider om

renæssancen. Nogle er lavet af museer, andre er lavet i undervisningsøjemed, og atter

andre af amatører med en særlig interesse i renæssancen. Under de enkelte afsnit i

dette hæfte er der henvisninger til særligt relevante web-adresser, så her skal kun

angives nogle få gode smagsprøver:

Den danske officielle hjemmeside for renæssanceåret 2006:

http://www.renaessance2006.dk/

Hjemmeside med en stor samling af links til at lære mere om renæssancen

http://www.duda.dk/Grundfag/Historie/Renaissance/renaissance.html

Nationalmuseets særlige Tycho Brahe-hjemmeside, velegnet for børn: http://tycho.natmus.dk/

Historiske malebøger:

http://www.historie-online.dk/junior/malebog/index.htm

http://www.sa.dk/sa/boern/print/pdf/chr4skibe.pdf

http://www.renaessance2006.dk/aktiviteter/skattekiste/renessanceborn/prinsesser-i-kjoler/

Om renæssancens bygninger:

http://www.renaessancensbygninger.dk/

På engelsk:

Sjov og utraditionel hjemmeside i Monty Python-stil om kunst og videnskab i renæssancen:

http://www.renaissanceconnection.org/index2.cfm

Hjemmeside om alt i renæssancen med tonsvis af links:

http://elizabethan.org/compendium/index.html

Om renæssancemusik – med lydprøver! http://www.music.iastate.edu/antiqua/instrumt.html

Og endelig kan man søge ordet renæssance på www.wikipedia.com og få en mængde henvisninger,

billeder osv.

98

Similar magazines