Vækstanalyse KFUM-Spejderne

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
VÆKSTANALYSE
2016 – 2017
1

Vækstanalayse 2016-2017
Udgivet 2018
Redaktør: Kristian Rostgaard
Redaktion: Anna Prai, Christian Bloch Hansen
Idé og design: KFUM-Spejderne Kommunikation / Juliane Holmstrøm
2

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
Undersøgelse af
vækst hos KFUM-
Spejdergrupper
KFUM-Spejderne har i 2016-17 lavet en undersøgelse over,
hvad der karakteriserer spejdergrupper, som stiger, falder
eller er stabile i medlemstal.
Formål
Undersøgelsen har til formål at skabe viden om, hvad der
får spejdergrupper til at være mere eller mindre succesfulde.
Undersøgelsen og rapporten er baseret på spørgeskemaer
og interviews af tre typer grupper. De tre typer
af grupper er udvalgt på baggrund af medlemstal, og om
dette er faldende, stabilt eller stigende.
Undersøgelsen bygger på data fra:
• 97 spørgeskemabesvarelser
• 10 interviews af gruppeledere
Se mere om undersøgelsens tilgang sidst
i rapporten.
3

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
INDHOLD
Besvarelser 2
Begrundelse for medlemsforandringer 8
Hvor kommer spejdere fra? 14
Ledere 15
Forældre 18
Kommunikation 23
Lokalområdet 26
Konklusion 29
Tilgang 30
Hvad ville være interessant at vide mere om? 31
4

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
Læsning af tabeller
Tabeller og grafer 4-23 skal læses på den
måde, at overskriften svarer til det spørgsmål,
som gruppelederen har fået. Efterfølgende
vil der ofte være en parentes, hvori
der står tekst eller multiple choice. Ved
tekst betyder det, at spørgsmålet er besvaret
med tekst, og svarene i første kolonne
er sammenskrivning og analyse. Står der
multiple choice, har lederen haft en række
svarmuligheder at afkrydse. Forklarende
tekst til tabel/graf står altid under tabellen
eller grafen.
5

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
Besvarelser
TABEL 1 Besvarelsesprocent (besvaret/adspurgt)
Fald 22/46 grupper 48 %
Stabilt 33/53 grupper 62 %
Stigende 42/67 grupper 62 %
Grupper i fald
Tabel 1 viser, at hos grupperne, der falder,
har kun lige under halvdelen besvaret. Dette
resultat var forventet.
Når der kigges på karakteristika for grupper
i fald, som har besvaret og ikke besvaret, er
de i gennemsnit faldet lige meget. Det kan
dog også ses, at de grupper, som har besvaret,
i gennemsnit er ca. 10 medlemmer større
end de, som ikke har besvaret Ligeledes
har de besvarende og ikke-besvarende stort
set samme antal ledere i gruppen. Det er
derfor svært ud fra tallene at sige noget konkret
om, hvad der kunne være årsagen.
TABEL 2 Gennemsnitligt medlemstal i grupperne i 2015
Faldende Stabile Stigende
Adspurgte grupper 41 64 61
Besvarende grupper 47 64 61
I tabel 2 kan det ses, at de stabile og stigende
grupper har samme gennemsnitlige
medlemstal hos de adspurgte grupper og de
besvarende grupper. Dette betyder, at der er
større chance for, at de besvarende grupper
kan repræsentere alle de adspurgte grupper.
Ved de faldende gruppe er dem, der har
besvaret, dog lidt større end de adspurgte.
Dette betyder, at det er de grupper med
de største medlemstal, der har besvaret.
Således skal man være opmærksom på, at
de grupper med lavest medlemstal af de
faldende grupper har valgt ikke at besvare
spørgeskemaet. De forskellige typer af grupper
kan derfor ikke sammenlignes helt.
De stabile grupper er i gennemsnit større
end de stigende. I interviews og i spørgeskemaet
taler de stabile grupper om dem
selv som meget succesfulde, og de angiver
ofte, at de er nået det antal medlemmer,
som gruppen kan rumme.
6

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
TABEL 2.1 Hvor er grupperne henne?
Faldende Stabile Stigende
Alle grupper i
undersøgelsen
Alle grupper
i landet
Adspurgte Besvarede Adspurgte Besvarede Adspurgte Besvarede Adspurgte Besvarede
Jylland 69% 68% 63% 61% 56% 52% 63% 59% 65%
Fyn 11% 5% 8% 6% 12% 10% 10% 7% 7%
Sjælland 20% 27% 29% 33% 32% 38% 27% 34% 28%
Tallene i tabel 2.1 viser, at fordelingen af
både besvarende og adspurgte grupper ligger
tæt på landsfordelingen af grupper. Af
alle besvarende grupper er der en lille overvægt
af besvarelser fra sjællandske grupper
og undervægt af grupper fra Jylland i forhold
til landsgennemsnittet.
Af adspurgte grupper er der lidt flere fra
Sjælland blandt de stigende i forhold til faldende
grupper, og lidt flere jyske blandt de
faldende end stigende. Generelt virker tallene
til at være ret repræsentative i forhold til
landsfordelingen af grupper.
7

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
Begrundelse for
medlemsforandringer
TABEL 3 Begrundelse for fald (22 grupper)
Skolelukning 4 grupper = 18%
Faldende børnetal 4 grupper = 18%
Få ledere/manglende ildsjæle 8 grupper = 36%
I tabel 3 har de faldende grupper angivet,
hvorfor de mener, de er faldende. Hver
gruppe er kun markeret med én besvarelse.
De to første begrundelser er eksterne faktorer,
som er svære at gøre noget ved, og det
kunne være interessant at se på andre statistikker,
om det egentlig kan være grunden.
Mange af grupperne nævner ledere som
grunden til deres fald. Det interessante er
så, hvorfor de har manglet ledere. Ved interviews
af de større faldende grupper nævnes,
at de fik for mange børn, men ikke kunne
øge lederstaben, hvorfor de herefter faldt
til et stabilt niveau af medlemmer. I senere
afsnit vil det beskrives, hvordan grupper har
forskellige tilgange til, hvordan ledere gøres
glade.
De resterende seks grupper har enten unikke
grunde (fx hyttebrand) eller ved ikke
hvorfor medlemstallet falder.
TABEL 4 Hvad mener du har ført til jeres medlemsfremgang/stabilitet?
%
Stabil
Stigende
60
50
40
30
20
10
0
Opstart af ny enhed
Gode og engagerede ledere
Spændende og kvalitetsfyldte
aktiviteter
Ingen konkurrerende
foreninger
Børnene kommer bare
Aktiviteter i/kommunkation
med lokalsamfundet
Rekrutteringsindsats
God organisation og
planlægning
Forældresamarbejde
Samarbejde med
andre foreninger
8

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
Tabel 4 viser de begrundelser, som henholdsvis
stabile og stigende grupper har
givet som begrundelse for stabilt eller stigende
medlemstal. Især mange af de stigende
grupper har fokus på, at der kræves gode
og engagerede ledere for at skabe et øget
medlemstal. I tabel 11 kan det dog ses, at 43
% af de stigende grupper har stort fokus på
ledertrivsel. Det kunne være interessant at
finde ud af, hvordan lederne holdes engagerede,
hvilket vil fremgå senere i rapporten.
Begge typer grupper nævner, at de ser kontakten
til lokalsamfundet som vigtigt for at
have et stabilt eller stigende medlemstal, og
dette uddybes senere, hvad det så reelt er
for en kontakt, de har med lokalsamfundet.
Det er bemærkelsesværdigt, at meget få
grupper nævner forældresamarbejde som
centralt. I en senere tabel vil det nemlig
ses, at dette er et af de punkter, hvor de tre
grupperinger af grupper adskiller sig mest.
Desuden skal det bemærkes, at meget få
af grupperne mener, at rekrutteringsarrangementer
er vigtige for størrelsen af deres
medlemstal.
TABEL 5 Har jeres gruppe gjort en særlig indsats for at få flere medlemmer
%
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Fald
Stabil
Stigende
En meget høj procentdel af de faldende
har gjort en indsats for at stige. Det viser,
at motivationen er der, men de redskaber
og metoder, som er taget i brug, har endnu
ikke har virket eller kan være de forkerte.
Så selvom mange faldende grupper i tabel
3 nævnte eksterne faktorer som grund til
faldet, så mener mange grupper stadig, at
det er muligt at få tallet til at stige, hvis der
gøres en indsats.
Ja
TABEL 6 Hvilke særlige tiltag har I gjort for at få flere medlemmer?
Fald - 16 grupper Stabil - 21 grupper Stigende - 26 grupper
Samarbejde med skole eller SFO 13% 24% 23%
Rekrutteringsarrangement 31% 38% 19%
Synlighed lokalt 56% 67% 54%
Reklamer 56% 43% 38%
Aktiv online 0% 24% 4%
9

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
TABEL 6 Særlige tiltag for at få medlemmer
%
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Fald
Stabil
Stigende
Samarbejde
med skole
Rekrutteringsarrangement
Synlighed
lokalt
Reklamer
Aktiv
online
Gruppelederne har fået spørgsmålet:
“Har jeres gruppe bevidst gjort noget særligt
for at få flere medlemmer?”. Det er kun
stillet til de grupper, som svarede “Ja” til
spørgsmålet i tabel 5; at de har gjort en særlig
indsats.
Hvis gruppelederen svarede ja, fik de mulighed
for at uddybe det med tekst, som herefter
er analyseret for at se, hvad der træder
frem. Tallene er udtryk for, hvad gruppelederne
ser som særlige tiltag, og det kan
dermed ikke udelukkes, at fx flere af de faldende
grupper laver rekrutteringsarrangementer.
Det indikerer, at de 31 % ser rekrutteringsarrangementer
som nyt eller særligt.
Det skal desuden nævnes, at procenterne
er udregnet med afsæt i det antal, som netop
har gjort en særlig indsats, og ikke med
samlede antal besvarende grupper.
desuden til, at det ikke er svært for grupperne
at få nye medlemmer, og de strategier,
der er til at få nye medlemmer, er derfor
ganske ens for alle gruppetyper. De stigende
grupper vælger umiddelbart ikke at
reklamere så meget med sedler og plakater,
og det kan være fordi de får tilstrækkeligt
med medlemmer fra venner til dem, der er
spejdere i forvejen, hvilket vises i en senere
tabel.
Det kan også bemærkes, at ingen grupper
nævner, at de har lavet tiltag for at forbedre
kvaliteten af spejderarbejdet og at dette ville
kunne føre til flere medlemmer. Det kan
dog også være, at gruppelederen ikke er det
bevidst, da spørgsmålet blev stillet
Grupperne fra de tre kategorier adskiller
sig ikke i særlig høj grad. Største forskel er,
at stabile grupper har lidt mere fokus på at
være synlige på sociale medier. Det lader
10

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
TABEL 7 Hvad gør I for at holde på medlemmer?
Fald (19) Stabil (43) Stigende (42)
Forældrearrangementer/forældrekontakt 21% 18% 14%
Gode aktiviteter/oplevelser 63% 79% 60%
Fokus på fællesskab 26% 33% 21%
Anderkendelse/trivsel af børn 11% 30% 19%
Kurser for unge 16% 3% 10%
Fokus på stærke ledere 0% 18% 14%
Dialog med børnene 0% 0% 12%
Synlinge online 0% 0% 10%
Generelt er grupper fra alle tre kategorier enige
om, at gode aktiviteter er vigtige for at holde
på gruppens medlemmer. De faldende grupper
beskriver primært, at gode aktiviteter er eneste
måde at holde på medlemmerne, mens det hos
de stigende mere er et grundvilkår.
Sprogligt adskiller de stabile og stigende grupper
sig fra de faldende ved at kunne sætte ord på,
hvad de gør og især hvorfor de gør det.
De stabile og stigende grupper italesætter i meget
høj grad, at det er vigtigt at have fokus på anerkendelse
af børnene samt deres trivsel. Desuden
har de i lidt højere grad fokus på at skabe et stærkt
fællesskab blandt børnene. Denne form for anerkendelse
vil senere tabeller også vise, at det gør
sig gældende for lederne, og det er en eksplicit
værdi hos de stabile og stigende grupper.
De faldende grupper nævner ikke noget om fokus
på gode ledere som et element til at holde på børne-ne.
I tabel 11 ses dog, at 70 % af de faldende
grupper har et stort fokus på ledertrivsel, mens
det blot er 49 % og 43 % hos henholdsvis de stabile
og stigende. Det vil sige, at lederne faktisk er
meget i fokus hos de faldende grupper, men ikke
er langt fremme i bevidstheden i forhold til det at
holde på medlemmer.
“VI HAR EN HELT FAST
RYTME, NÅR NYE SPEJDERE
DUKKER OP. DE BLIVER
BUDT VELKOMMEN MED
SPEJDERHILSEN, SÅ DER HAR
VÆRET EN FYSISK KONTAKT
MELLEM BARN OG LEDER.
I UGEN EFTER DET FØRSTE
SPEJDERMØDE SENDER VI
EN SMS TIL FORÆLDRENE
OG SIGER, AT VI VAR GLADE
FOR, AT BARNET KOM TIL
SPEJDERMØDET.”
GRUPPELEDER FRA TUSE BJERG (STIGENDE GRUPPE)
11

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
To elementer, som kun de stigende grupper nævner
i relation til at fastholde medlemmer, er, 1: at
de er i dialog med børnene om, hvad de ønsker af
tiltag i spejdergruppen, og 2: at de har fokus på at
være tilstede på sociale medier, fx skrive på Facebook,
hvis børnene/de unge skal huske noget.
Ligeledes lægger de også ofte billeder op om,
hvad de har lavet.
I tabel 14 ses, at 79 % af de faldende grupper og 71
% af stabile grupper har en offentlig Facebook-side,
og i tabel 13 ses, at henholdsvis 79 % og 91 %
bruger Facebook i kommunikation med forældrene.
Ingen af grupperne nævner det dog som en del
af strategien for at fastholde medlemmerne. Det er
interessant, om der er potentiale her, når nu de faktisk
bruger online medier. Samme pointer gør sig
gældende i tabel 6, hvor ingen af de faldende grupper
og kun et fåtal af de stigende ser den online
synlighed som en måde at få medlemmer på.
TABEL 8 I hvilke enhed har I gjort en særlig indsats?
Fald (19) Stabil (43) Stigende (42)
Ingen særlig indsats 5% 18% 24%
Gruppen som helhed 32% 30% 29%
Familiespejder 21% 12% 17%
Bæver 42% 58% 29%
Ulve 32% 33% 33%
Trop 26% 24% 21%
Senior 16% 18% 12%
Rover 32% 27% 21%
Ledere 32% 27% 21%
12

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
Spørgsmålet, som gruppelederen har modtaget
er følgende: “I hvilke enheder har I gjort en særlig
indsats? Det kan være både indsatser med fokus
på vækst, kvalitet eller noget helt tredje.”
Henholdsvis 18 % og 24 % af de stabile og stigende
grupper har ingen særlig indsats har gjort i det
hele taget i gruppen. Det kan være fordi det jo allerede
går godt, og at der så ikke er behov for at gøre
noget. I tabel 4 nævnte godt 60 % af grupperne i
de to grupperinger dog, at de har gjort en indsats
for at stige.
Et andet sted, hvor tallene er ret forskellige, er i
rækken “Bæver”, hvor hele 58 % af de stabile grupper
har gjort en indsats, hvilket er næsten dobbelt
så mange som hos de stigende.
Der er også spurgt ind til, hvad grupperne konkret
har gjort, og det er svært at pege på, hvad der især
adskiller de forskellige gruppers initiativer.
Hvis en gruppeleder har sat kryds ved fx “Bæver”,
så er lederen blevet spurgt til, hvad de specifik
har gjort hos bæverne. Der kan ikke laves en let
overskuelig tabel over dette, men følgende er iøjnefalden-de.
Det, der især kan bemærkes er, at ingen af de faldende
grupper nævner, at en særlig indsats har
været at forbedre kvaliteten af arbejdet. Dette
har derimod været et af de primære tiltag hos stigende
grupper, og dette i enhederne fra bæver til
senior. Af de stabile grupper nævner kun få kvaliteten,
men disse har måske allerede høj kvalitet
i arbejdet. Unikt for disse grupper er i stedet, at
mange nævner at de har møder, hvor spejderne
kan invitere venner med til spejder.
“VI HAR SÆRLIGE TAG-EN-
VEN-MED-DAGE, HVOR
ALLE BØRN FÅR TO SEDLER
MED HJEM, SOM DE MÅ
GIVE TIL TO UD-VALGTE
VENNER, SOM DE VIL HAVE
MED TIL SPEJDER. PÅ
SELVE DAGEN ER DER KØRT
EKSTRA MANDSKAB IND, OG
VI LAVER NOGET EKSTRA
SPÆNDENDE.”
GRUPPELEDER AF BREDBALLE GRUPPE (STABIL GRUPPE)
13

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
Hvor kommer
spejderne fra?
Gruppelederne har angivet, hvor de tror, de får
deres medlemmer fra. Tallene er dog angivet på
en måde, så det ikke egner sig til tabelform. Der er
blevet spurgt ind til følgende fem typer spejdere:
• Venner til spejdere
• Rekrutteringsarrangementer
• Møde op uden at kende nogen
• Gennem synlighed lokalt
• Samarbejde med skoler
Flere af de faldende grupper angiver, at de får
medlemmer fra rekrutteringsarrangementer end
de stigende grupper. Spørgeskemaet indikerer
derudover, at det med stor sandsynlighed er, fordi
de stigende grupper i langt lavere grad afholder
sådanne arrangementer.
Gældende for alle typer af grupper er, at de får
en stor del af deres medlemmer gennem venner
til nuværende medlemmer. Det er dog blandt de
stigende grupper, at flest får størstedelen af deres
medlemmer blandt venner.
En stor del af de stigende grupper mener, at de får
medlemmer ved at være synlige lokalt. Dette harmonerer
med, at flere af disse grupper angiver, at
de får medlemmer, som ikke kender nogle andre i
gruppen i forvejen. Ingen af de faldende grupper
får mange medlemmer, som ikke kender nogle af
de andre.
Tabel 17 handler om, hvor synlige i lokalområdet,
grupperne mener, de er. Her angiver 40 % af falden-de
grupper, at de er meget synlige lokalt. Det
kan på den måde undre, at det ikke er her, de vurderer
at få deres medlemmer fra. Ligeledes tabel 6
fremgik det, at alle tre typer grupper har haft samme
grad af særlige tiltag, der drejer sig om at være
synlige lokalt. et er kun de stigende grupper, der
mener, at de får medlemmer ved at være synlige.
Det kan have noget at gøre med måden, de er synlige
på. Dette diskuteres under tabel 17.
Lidt flere af de faldende grupper får flest medlemmer
gennem samarbejder med skoler, mens det
i tabel 6 fremgik, at det er de stabile og stigende
grupper, der havde som særlige tiltag at have
samarbejder med skole og SFO.
Ved interview med mange af de stabile grupper
siger de, at de nu er gået i stå og har nået det
antal medlemmer, de ønsker og kan rumme. Hvis
undersøgelsen var lavet for fem år siden, ville de
måske have været i kategorien “Stigende grupper”.
Det kan derfor være, at de nuværende stigende
grupper om fem år er stabile grupper.
14

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
Ledere
Gruppelederne har angivet, hvor de tror, at de får
deres ledere fra. Der blev spurgt ind til følgende
fire typer nye ledere:
• Spejdere fra egen grupper
• Spejdere fra anden gruppe
• Ikke-spejdere
• Har børn i egen gruppe
Stigende og stabile grupper har en relativ jævn
fordeling af de fire typer ledere. Dette giver højere
diversitet og potentielt større chance for nye input
og chance for fornyelse. De faldende grupper er
derimod kendetegnet ved i højere grad at være
baseret på en eller to typer ledere.
En relativ stor andel af de faldende grupper har
spejderledere, som er vokset op i samme grupper.
Dette kan måske føre til meget faste traditioner, og
gør det svært at forandre gruppen, hvis vilkårene
omkring gruppen forandrer sig. Desuden har de en
stor del ledere, som er forældre til børn i gruppen.
Når det tages in mente, at det er faldende grupper,
så kan denne inddragelse af forældre være medvirkende
til at gruppen falder i medlemstal. Det
kan være årsag til faldet, hvis disse ikke får støtte i
at lave spejderarbejde og kvaliteten derved falder.
Det kan dog også være, at medlemstallet falder på
grund af faldende antal ledere, hvorfor det bliver
nødvendigt at søge støtte hos forældre.
TABEL 11 Hvor stort er fokus på ledertrivsel?
Fald Stabil Stigende
Intet 0% 0% 2%
Lavt 0% 3% 7%
Middel 30% 46% 48%
Stort 70% 48% 43%
Et langt større antal af de faldende grupper end
de stabile og stigende angiver at have et stort
fokus på ledertrivsel. Tabel 7 viste, hvordan gruppelederne
beskriver, hvad de gør for at holde på
medlemmer. Her ses det, at ingen af de faldende
grupper har lederne i tankerne som relevante for
at holde på medlemmer. Det er tegn på, at fokus
på ledertrivsel har forskelligt formål i de tre typer
af grupper. Det er muligt, at hos de stigende og
stabile grupper har ledertrivsel det formål at skulle
holde på børne- og ungemedlemmerne, mens
det hos de faldende er til for at holde på lederne.
Det kan tyde på, at stort fokus på ledertrivsel
giver lille fokus på spejderarbejdet. Det kan skabe
nysgerrighed på, om man er leder for spejdernes
skyld eller for lederfællesskabet. Dette kan til dels
besvares ud fra tabel 12.
15

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
TABEL 12 Hvad gøres for at have glade ledere?
Fald Stabil Stigende
Fællesspisning/fest/ture for ledere 67% 57% 29%
Kurser og møde andre ledere 39% 12% 20%
Økonomiske anerkendelse 11% 32% 32%
Leg og fællesskab 44% 41% 44%
Åben dialog/respekt 22% 29% 27%
Ingen/lav adminstration 17% 21% 15%
Ledersamtale 11% 9% 5%
Tabel 12 er dannet ud fra besvarelser til spørgsmålet:
“Hvad gøres for at have glade ledere?”
Herefter er deres besvarelser analyseret, og de i
tabellen nævnte kategorier er opstået.
Først er det værd at bemærke, at langt flere af de
faldende grupper har arrangementer kun for ledere
end de stigende grupper. Det er ligeledes de faldende
grupper, som har fokus på, at lederne skal
på kurser og andre arrangementer med argumentet
om, at de kan møde andre ledere. Det tyder
altså på, at de faldende grupper har større fokus
på voksenfællesskaber end de stabile og stigende
grupper. I tabel 13 bemærkes det, at alle kategorier
af grupper sender ledere på kursus, men de
stabile og stigende gør det ikke i nær så høj grad
for at gøre lederne glade.
En ting, som især adskiller de stabile og stigende
fra de faldende er, at gruppen giver gaver og
økonomiske anerkendelse til lederne, fx i form af
gratis ture, gratis uniformer eller kørselsrefusion.
Det er formentlig ikke så meget gaven i sig selv,
men det viser, at grupperne tænker over, at der
skal være anerkendelse af ledernes arbejde, og at
denne anerkendelse er meget eksplicit og synlig.
“VI HAR I GRUPPERÅDET
BESLUTTET, AT ALLE LEDERE
UNDER 30 ÅR FÅR DÆKKET
DERES TRANSPORT TIL
SPEJDERMØDERNE. DET
HAR HELT SIKKERT GJORT,
AT VI HAR KUNNET HOLDE
PÅ DE LEDERE, SOM ER
STUDERENDE OG BOR OVER
20 KM VÆK.”
GRUPPELEDER I HARLEV-FRAMLEV (STABIL GRUPPE)
16

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
En pointe er, betydningen af, hvor meget administration
lederne laver, altså alt det, som ikke er
spejderarbejde for børnene. Gennem interviews
nævner næsten alle, at det er vigtigt, at lederne
kan foku-sere på spejderne. Derfor sørger de for,
at grupperådet ordner så mange ting som muligt,
fx turtilmel-ding eller indkaldelse til oprydning.
“HOS OS ER DET
FORÆLDRE, SOM LAVER
LEDERARRANGEMEN-
TER. PÅ DEN MÅDE KAN
LEDERNE HAVE FOKUS
PÅ SPEJDERARBEJDET,
MEN OGSÅ SELV BLIVE
FORKÆLET”.
GRUPPELEDER I LEVRING-HØJBJERG (STABIL GRUPPE)
TABEL 13 Kursusdeltagere: Nedenfor ses, hvor mange ledere grupperne i gennemsnit sendte på kursus i det seneste år.
Fald Stabil Stigende
Antal ledere på kursus om året 3,2 4,9 3,9
Delt med gennemsnitlige antal medlemmer 0,078 0,073 0,064
Tabel 13 viser, hvor mange ledere gruppelederen
angiver deltog på et kursus det seneste år. Det skal
først bemærkes at alle grupper angiver at sende
minimum en leder på kursus om året.
I tabel 12 fremgik det, at det er de stabile grupper,
som har mindst fokus på, at ledere holdes glade
ved at komme på kursus. Det ses dog også i tabel
13, at det netop er disse grupper, som sender flest
på kursus. Tallene er dog ikke sammenlignet mod
gruppens samlede antal ledere. Dette kan have
rele-vans, da stabile grupper har flest medlemmer,
og dermed sandsynligvis også flest ledere.
Det kan være, at de stabile grupper har mere fokus
på, at kurser skal skabe kvalitet i spejderarbejdet,
end at kurser skal bruges på at skabe glade ledere.
Tabellen viser også antallet af ledere, som har
været på kursus det seneste år, delt med det gennemsnitlige
antal af medlemmer i de tre kategorier
af grupper. Tallet her er altså medlemmer pr.
leder. Tallene er ganske ens, men faktisk højest for
de faldende grupper, så ergo sender de faldende
grupper flere ledere på kursus i forhold til, hvor
mange medlem-mer, der haves i gruppen.
17

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
Forældre
TABEL 14 A Hvor stort fokus haves på forældresamarbejde?
%
70
60
50
40
30
20
10
0
Fald
Stabil
Stigende
Intet Stabil Middel Stort
TABEL 14 B Hvor stort fokus haves på forældresamarbejde? (multiple choice)
Fald Stabil Stigende
Intet 0% 0% 0%
Lille 20% 11%
5%
Middel 65% 57% 33%
Stor 15% 31% 62%
18

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
TABEL 15 A Hvor godt er samarbejdet med spejdernes forældre? (multiple choice)
Fald Stabil Stigende
Dårligt 5% 0% 0%
Ringe 10% 0% 2%
Middel 10% 14% 7%
Godt 55% 51% 45%
Meget godt 20% 31% 45%
TABEL 15 B Hvor godt er samarbejdet med spejdernes forældre? (multiple choice)
%
60
50
40
30
20
10
0
Fald
Stabil
Stigende
Dårligt Ringe Middel Godt Meget Godt
Tabel 14 og 15 viser, at der er en forskel på fokus
på forældresamarbejdet i de forskellige gruppetyper.
Resultatet indikerer, at forældresamarbejde
er meget vigtigt for medlemstallet.
19

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
TABEL 16 Hvordan samarbejdes med forældre?
Fald (19) Stabil (33) Stigende (42)
Ture med forældre 16% 15% 17%
Arrangementer for forældre 21% 24% 38%
Madtanter 5% 6% 10%
Kage og kørsel 0% 15% 26%
Tjene penge 26% 30% 19%
Snak med ledere 16% 24% 19%
Hjælpe til møder 16% 6% 17%
Praktiske opgaver 21% 27% 29%
Informationer om spejder 5% 21% 14%
Tabel 16 viser, hvordan de forskellige gruppetyper
samarbejder med forældrene.
Gruppelederen har fået spørgsmålet: “Hvordan
samarbejdes med forældrene?”
Tabellen er udformet på baggrund af en analyse af
de tekster, som gruppelederne har skrevet.
Stigende grupper har næsten dobbelt så meget
fokus på at lave arrangementer for forældre som
faldende grupper, og 14 procentpoint mere end
stabile grupper. Arrangementer for forældre er fx
oprykningsarrangement, juleafslutning, forældrekaffe
eller aftener, hvor der laves spejderaktiviteter,
hvor forældre deltager. De stigende grupper
beskriver på tekst og i interviews desuden, at de
fokuserer meget på, at forældrene skal se og opleve,
hvad spejderarbejde er. Dette er der ingen af
de faldende grupper, der nævner eller lægger
vægt på.
Et lidt overraskende punkt er, at 0 % af de faldende
grupper nævner, at forældre står for kørsel eller
kage. Dette er bl.a. overraskende, fordi de stigende
grupper ser kørsel og kage, som noget selvfølgelig
og noget alle jo gør, selvom det ud fra tallene
ikke ser sådan ud. Hele 26 % af de stigende grupper
nævner, at forældre bliver sat på kage og kørsel.
Det er usandsynligt, at ingen faldende grupper
har forældre, der kører, men man kunne forestille
sig, at de stabile og stigende eksplicit ser forældre
som et aktiv, hvor man skal huske at bede om den
hjælp, der er behov for. Derfor ligger det også lige
for at nævne dette, når spørgeskemaet besvares.
Mht. at forældre hjælper med at tjene penge, har
det en let overvægt hos de stabile grupper. Ingen
grupper nævner dog, at penge er af betydning, når
det drejer sig om at lave godt spejderarbejde eller
have medlemsvækst. Det kunne være interessant
at vide mere detaljeret, hvordan der tjenes penge.
De faldende grupper nævner i højere grad avisindsamling
og lodsedler som adgang til penge, hvor
stabile grupper nævner fx markeder, hvor de har
aktiviteter. Dette kan især ses i tabel 21, men også
fra interviews.
Cirka lige mange af de faldende og stigende grupper
får hjælp af forældre til møder. Ved interviews
og i spørgeskemaet bliver det dog tydeligt, at det
er to forskellige slags hjælp, som forældrene giver
i de to grupper. Hos de faldende grupper træder
forældrene ind med hjælp, når der er brug for ekstra
hænder. Hos de stigende grupper kommer forældrene
derimod til møder, hvor de kan byde ind
med særlige kvalifikationer og kompetencer, fx at
en sygeplejerske hjælper med førstehjælp og en
cykel-smed lærer børnene at lappe cykler.
20

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
I de stigende grupper er desuden en let overvægt
af at få forældre til at hjælpe med praktiske opgaver.
Disse opgaver er fx at male spejderhus eller
rydde op på spejdergrunden.
Når der tænkes i at samarbejde med forældrene.,
har stabile og stigende grupper fokus at give
infor-mation til forældrene om spejder og gruppens
arbejde. De stabile og stigende grupper
lægges især også vægt på, at man skal huske at
spørge forældrene om hjælp, og så vil mange ofte
få den. Dvs. at grunden til at forældre hos de stigende
grupper i højere grad hjælper med kage og
kørsel, skyldes at de faktisk bliver spurgt om denne
hjælp.
Desuden lægges i interviews vægt på, at der skal
spørges personligt om hjælp og ikke bredt ud til
alle.
Nogle grupper spørger dog bredt, men de gør det
ved at have skemaer over opgaver, som forældre
kan løse. Forældrene skal så krydse af, hvad de
ønsker at lave. Enkelte grupper har dette skema
vedhæftet en fysisk indmeldelsesblanket, og det
lægges op til/forventes, at forældrene skriver sig
på. Det tyder på, at der hos de stabile og stigende
er en eksplicit forventning til, at de selvfølgelig
skal hjælpe.
Det kan desuden bemærkes, at faldende grupper
prøver at få forældre til at hjælpe, mens de stabile
og stigende grupper synes, det er nemt at få hjælp.
“VI SPØRGER ALTID
FORÆLDRENE
PERSONLIGT, OG HAR EN
KONKRET OPGAVE, SOM
ER UDVALGT TIL NETOP
DENNE FOR-ÆLDER. DET
ER MEGET SJÆLDENT, AT
VI FÅR ET NEJ”.
GRUPPELEDER LEVRING-HØJBJERG (STABIL GRUPPE)
TABEL 17 A Hvor ofte snakker I personligt med forældre? (i %) (multiple choice)
Fald Stabil Stigende
Sjældent 11% 3% 5%
En gang imellem 21% 54% 26%
Ofte 42% 32% 50%
Til hvert møde 26% 11% 19%
TABEL 17 B Hvor ofte snakker I personligt med forældre? (i %) (multiple choice)
%
60
50
40
30
20
10
0
Fald
Stabil
Stigende
Sjældent En gang i mellem Ofte Til hvert møde
21

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
Tabel 17 viser, hvor ofte ledere snakker med forældrene.
Det skal bemærkes, at tallene er baseret
på gruppelederens vurderinger, og han/hun ikke
nødvendigvis er til stede til de ugentlige møder.
Alle tre typer grupper snakker en del med forældrene.
De stabile lidt sjældnere end de øvrige.
Det er dog blandt de faldende grupper, at der er
flest, som sjældent taler med forældre. De stabile
og stigende grupper har flere i tropalderen, hvor
spejderne selv kan cykle til og fra spejder, og på
den måde kan der ikke snakkes med forældrene til
hvert møde. I tabel 15 fremgår det, at især de stigende
grupper har fokus på at lave arrangementer,
hvor forældrene er med. Disse arrangementer
afholdes formodentlig ikke så ofte, hvorfor de heller
ikke taler med foræl-drene ofte. Men de får dog
talt med dem.
”VED HVERT MØDE ER DER
AFSAT EN LEDER TIL AT
SNAKKE MED FORÆLDRENE.
DE ANDRE LEDERE SØRGER
IMENS FOR, AT DER
BLIVER GJORT KLAR TIL AT
AFHOLDE SPEJDERMØDET”.
GRUPPELEDER I LUNDEHUS GRUPPE (STABIL)
22

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
Kommunikation
TABEL 18 A Hvordan kommunikerer I med forældre? (multiple choice)
Fald (19) Stabil (33) Stigende (42)
SMS 58% 70% 69%
E-mail 84% 88% 88%
Hjemmeside 42% 55% 40%
Facebook 79% 91% 79%
Sedler 95% 94% 74%
Andet 5% 6% 12%
TABEL 18 B Hvordan kommunikerer I med forældre? (multiple choice)
%
100
80
60
40
20
0
Fald
Stabil
Stigende
SMS Mail Hjemmeside Facebook Sedler Andet
Tabel 18 viser, på hvilke måder grupperne kommunikerer
med forældre. I nederste række dækker
“Andet” udelukkende over, at de taler personligt
med forældrene.
Det kan først bemærkes, at de stabile og stigende
grupper i højere grad kommunikerer med sms. Det
er derimod de stabile grupper, som mest benytter
Facebook som kommunikationsform. Dog er det
overraskende mange af grupperne, som i det hele
taget bruger Facebook.
Fysiske sedler er langt fra ude af billedet, men det
er blandt de stigende grupper, der er færrest, der
benytter dem. Interviews viser, at sedlerne i de
stabile grupper især bruges hos de små (fx bæver),
for at spejderen også ved, at der sker noget særligt,
og de får forældrene til at læse sedlen op for
dem. På den måde går arrangementer ikke blot
hen over hovedet på spejderen, som hvis det blot
var sendt på e-mail.
23

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
TABEL 18.1 Har jeres gruppe en offentlig Facebook-gruppe? (multiple choice)
Fald Stabil Stigende
Ja 79% 71% 76%
Næsten samme andel af grupperne har en offentlig
Facebook gruppe. I tabel 18 ses det dog, at det
er det stabile grupper, som i højest grad bruger
Facebook til kommunikation til forældre, men
det er dog blandt disse grupper, at færrest har
offentlige Facebook-grupper. Det kan måske være
en lukket grup-pe, som bruges til forældre. Det er
også muligt, at spørgsmålet har skabt forvirring,
da måske ikke alle ved, hvad en offentlig Facebook-side
er.
Det kan bemærkes, at mange af de faldende grupper
har Facebook. Det ses dog i tabel 6 og 7, at
ingen af de faldende grupper nævner online medier
som noget, de har som tiltag for at få eller holde
på med-lemmer. Det kunne tyde på, at de faldende
grupper måske ikke har så bevidst en onlinestrategi,
eller ikke ved hvilke muligheder der er for
brug af fx Facebook.
TABEL 19 Har jeres gruppe en hjemmeside? (multiple choice)
Fald Stabil Stigende
Ja 79% 83% 69%
Det er blandt de stigende grupper, at færrest har
en hjemmeside.
Fra tabel 18 kan det dog bemærkes, at mellem
40-55 % af grupperne fra de tre kategorier bruger
hjemmesiden til kommunikation med forældre.
Dette tal kan virke overraskende i forhold til at
mellem 69 og 83 % af grupperne har en hjemmeside.
Det kan betyde, at de i stedet bruger hjemmesiden
som en “reklamesøjle” for gruppen, og på
den måde gør gruppen søgbar via Google, hvilket
er sværere at gøre med en Facebook-side.
24

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
TABEL 20 Hvor synlige har I været i jeres lokalområde? (multiple choice)
Fald
Stabil
En smule 32% 23%
En del 26% 60%
Meget 42% 17%
Spørgsmålet er ikke stillet til stigende grupper
Alle grupper har ret meget fokus på at være synlige.
Men der kan anes en forskel i, hvordan de
mener de er synlige. De faldende har i højere grad
fokus på at være synlig ved fx at have uniformer
på, når det laves aktiviteter, eller når der sælges
lodsedler. De stabile grupper har derimod mere
fokus på at være synlig gennem interaktion med
befolkningen. Fx ved at have boder på markeder
eller lave friluftsgudstjenester eller Sankt Hans,
hvor lokale inviteres med.
“DA VI LAVEDE
VÆRDIGRUNDLAG,
FASTSATTE VI EN VÆRDI,
SOM SPECIFIKT HANDLEDE
OM AT LAVE NOGET FOR
OG MED LOKALSAMFUNDET.
SÅ DA VI HAVDE LYST
TIL AT AFLYSE SKT.
HANS, HVOR LOKALE ER
INVITERET, KIGGEDE VI PÅ
VÆRDIGRUNDLAGET OG
BLEV ENIGE OM, AT VI IKKE
MÅTTE AFLYSE”.
HARLEV-FRAMLEV GRUPPE (STABIL)
25

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
Lokalområdet
TABEL 21 Hvordan har I været synlige lokalt?
Fald (19) Stabil (33)
Aviser, lodsedler, juletræer 69% 42%
Aktiviteter for spejdere lokalt 2% 17%
Aktiviteter for/med lokale (fx. høstmarked) 69% 79%
Reklamer, presse 54% 13%
Facebook 23% 0%
Loppemarked 0% 13%
Tabel 21 beskriver, hvordan de faldende og stabile
grupper har været synlige. De stabile grupper
nævner væsentligt flere typer aktiviteter end de
faldende. Dermed kan der også være mulighed
for, at de gør det oftere.
Mange at de faldende grupper er synlige gennem
fx avisindsamling og lodseddelsalg. Da grupper
nævner dette som måder at være synlig på, er
det også muligt, at det ses som en positiv værdi.
Spørgsmålet er så, om det ses som en positiv værdi
for potentielle medlemmer.
Langt flere af de faldende grupper har fokus på
at lave reklame eller have kontakt til pressen. Det
kan derfor tyde på, at reklamer ikke er et element,
som giver nye medlemmer til gruppen. Ingen af
de faldende grupper har brugt synlighed online
til at få nye medlemmer. Så at de her angiver, at
de er synlige lokalt på Facebook, skal derfor ikke
umiddelbart ses som et værktøj til at få nye medlemmer.
Desuden er det også blandt de faldende grupper,
at færrest får nye medlemmer ved at være synlige
lokalt (tabel 9). Derfor kunne det være godt at
blive klogere på forskellene mellem grupperne, og
hvad de stigende gruppers tilgang er.
26

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
TABEL 22 Har I samarbejdet med en anden forening? (multiple choice)
Fald Stabil Stigende
Ja 58% 63%
I første delundersøgelse, som kun var henvendt til
de stigende grupper, blev det synligt, at samarbejde
med andre foreninger kan være relevant.
Det kan i tabel 22 ses, at en stor del af både de faldende
og stabile grupper samarbejder med andre,
og at niveauet er meget ens. Det interessante bliver
så, hvilken slags samarbejde der er tale om.
TABEL 23 Hvilke foreninger samarbejdede I med?
Fald (19) Stabil (33)
Byfest/kommune 18% 45%
Andre spejdere 64% 100%
Erhvervsdrivende 18% 27%
Lions Club 9% 9%
Sport/idrætsklub 36% 64%
Andre kirkelige foreninger 18% 45%
Distriktet 18% 9%
4H 9% 0%
Skole 0% 9%
Teaterforening 0% 9%
Flygtningecenter 0% 9%
SAMLEDE PROCENTSATSER 190% 326%
27

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
Spørgsmålet er kun besvaret af de grupper, som
svarede “Ja” til spørgsmålet i tabel 22; om de havde
samarbejde med en anden forening. Desuden
er der kun inddraget data fra netop dette spørgsmål,
selvom der andre steder i spørgeskemaet er
angivet at der fx samarbejdes med en skole. Der er
også i anden sammenhæng spurgt ind til, om der
samarbejdes med en kirke, og her svarer 100 % af
faldende og stabile grupper, at de har et sådant
samarbejde.
En markant større del af de stabile grupper har
samarbejde med andre spejdergrupper. Det kan
derfor tyde på, at det er vigtigt at være udadvendt
og ikke lukke sig inde i egen gruppe. Den samme
tendens kan ses med hensyn til at deltage i byfester
eller samarbejder med idrætsforeninger. Selvom
næsten samme andel af faldende og stabile
grupper samarbejder med minimum én anden
forening), så ses det i tabel 23, at væsentligt flere
af de stabile grupper samarbejder med flere end
én, og at det er inden for forskellige områder.
Et ganske lavt tal er samarbejder med distriktet.
Tallet kan være lavt, fordi grupperne ikke ser
distriktet som værende en anden forening, eller
at aktiviteter afholdt af distriktet ikke anses som
et samarbejde. Hvis tallene er udtryk for, om der
samarbejdes med distriktet, kunne det være interessant
at vide, om det lave tal skyldes manglende
aktiviteter eller bevidst fravalg af deltagelse i
aktiviteter.
”VI SAMARBEJDER MED
MANGE LOKALE. FX
HAVDE VI EN KOK MED
PÅ FAMILIEWEEKEND,
HVOR VI LAVEDE MASTER-
CHEF. ELLERS HAR VI
OGSÅ POLITIAFTEN,
LIVREDDERKURSUS
FOR TROPPEN ELLER
BONDERØVSTUR HOS
LANDMANDEN”.
GRUPPELEDER I HUSBY-TANDERUP-GELSTED GRUPPE
(STIGENDE)
Det skal desuden bemærkes, at de samlede procentsatser
er væsentlig højere for de stabile grupper.
Dette betyder, at disse grupper laver aktiviteter
med væsentligt flere forskellige typer partnere,
og ikke kun samarbejde med fx andre spejdere.
Tallene siger dog ikke noget om antallet af aktiviteter
med andre foreninger. Det vil være interessant
at vide undersøge.
28

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
Konklusioner
Kvalitet før rekruttering
Det er vigtigt at have fokus på kvalitet i spejderarbejdet,
og dette indebærer især, at man altid kan
fortælle og fortæller, hvorfor man laver det, man
gør, også når det drejer sig om traditioner. Når en
leder skal på kursus, er det vigtigt, at lederen får
nyt input, og ikke blot tager på kursus for at være
social. Kvaliteten kan også øges gennem dialog
med børnene, hvilket især stigende grupper er
gode til. Ligeledes ses der tegn på, at der ikke bør
fokuseres på rekrutteringsarrangementer, før kvaliteten
er god.
Aktiviteter med lokalsamfundet
Det tiltag, som flest grupper har gjort i forhold til
at øge medlemstallet, er at være mere synlig i
lokalområdet. Det tyder på, at det er vigtigt at lave
aktiviteter, som viser spejderarbejdet og inddrager
lokalbefolkningen. En overvægt af de faldende
grupper er kun synlige ved at vise uniformen
gennem indsamling af aviser samt salg af lodsedler
og juletræer. De stabile grupper har derimod i
højere grad fokus på at lave aktiviteter for og med
lokale, samt lave aktiviteter for spejderne uden for
spejdergrunden.
Inddragelse af forældre
Stigende grupper har markant større fokus på
forældresamarbejde og vurderer det også som
væsentligt bedre end de faldende grupper. Måden
de to typer grupper arbejder med inddragelse på
er forskellige. Væsentlig flere af de stabile grupper
laver arrangementer for forældre, hvor de får
oplevet, hvad spejderarbejde er.
Lige mange af de faldende og stigende grupper
har forældre til at hjælpe til møder. De stabile
grupper sørger dog for at gøre brug af de kompetencer
forældrene har, mens de faldende i højere
grad bruger dem som ekstra hænder.
Anerkendelse af børn og voksne
Det er meget vigtigt at have synlig anerkendelse
af både børn og voksne i gruppen. Markant flere
af de stabile grupper har fokus på anerkendelse
og trivsel af børnene for at bevare dem som medlemmer.
Dette indebærer fx at spørge dem, hvad
de har lyst til at lave. For ledere kan det ses, at
der er overvægt af økonomisk anerkendelse hos
stabile og stigende grupper. Det være sig fx gratis
ture, uniform eller rejsegodtgørelse. Anerkendelsen
skal desuden helst være synlig for forældre,
så lederne bliver anerkendt for deres frivillige
arbejde. Det er ikke det økonomiske i sig selv, der
er vigtigt, men det, at der sker en anerkendelse af
lederne.
Online medier
Det er vigtigt at være aktiv på online medier, især i
forhold til at holde på medlemmer. Hele 91 % af de
stabile grupper kommunikerer med forældre via
Facebook. Online medier er gode til at vise, hvad
spejderarbejde er, så forældre kan forstå, hvad
deres børn får ud af at være til spejder. Ligeledes
har 24% af stabile grupper brugt online medier i
strategien for at få flere medlemmer.
Foreningssamarbejder
Det lader til at være vigtigt at samarbejde med
andre foreninger. Over halvdelen af alle grupper
har samarbejder med andre foreninger, men de
stabile grupper samarbejder med mange flere
typer foreninger. Stabile grupper samarbejder i
langt højere grad med idrætsklubber, fx ved at
lave weekender med hinanden. Desuden har stigende
grupper også flere samarbejder med kommuner
samt kirkelige foreninger.
29

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
Hvad bliver ikke
nævnt?
Økonomi
Ingen grupper nævner økonomi. Det kunne derfor
være konklusionen, at ingen grupper synes bevidste
om at tillægge økonomiske midler betydning
for deres vækst eller fald. En enkelt interviewet
gruppe forklarede, at de ikke er økonomisk stærke,
men at de er bevidste om det, og lige nu støttede
sig op af andre foreninger. Desuden valgte de
aldrig at medregne tilskud fra kommunen i deres
budget, da de på den måde altid endte med at blive
”overrasket” og få et positivt årsresultat.
Området
Ingen grupper nævner noget om deres område,
forstået som spejderhytten eller -grunden. En
enkelt nævner, at de og en anden spejdergruppe
er blevet slået sammen, hvilket gør, at gruppen
fik et større område at rekruttere fra. En enkelt
stigende gruppe tillagde det dog værdi, at der var
ryddeligt i og omkring hytten. Ingen grupper lagde
vægt på, at de fx har et godt udeareal eller en lækker
hytte eller noget tredje, der har med faciliteter
at gøre.
Tilgang
Tilgangen til undersøgelsen har været primært
kvalitativ, dvs. ikke baseret på statistik, men fortæl-linger.
Dette valg er truffet for at kunne have
en nysgerrig tilgang, og så vidt muligt undgå at
have forudindtagede idéer om, hvad der giver
succesfulde grupper. Dette analyseres sammen
med kvanti-tativ data, men det er ikke det bærende
element.
Spørgeskema er udsendt til gruppeledere, som
også er dem, der er blevet interviewet.
Spejdergrupperne er udvalgt på baggrund af følgende
kriterier:
Stabile grupper
Følgende typer grupper er fravalgt:
• Mindre end 5 % fald seneste år
• Mindre end 5 % stigning seneste år
• Større end 20 % stigning det seneste år
Stigende grupper
Følgende typer grupper er tilvalgt:
• Vokset over 25 % det seneste år
• Betydelig vækst de seneste 2 år (>15 %)
• Vækst hvert år siden 2011 (uanset %)
• Vokset over 30 % siden 2011, også selvom der
har været fald det seneste år.
Faldende grupper
Følgende typer grupper er tilvalgt:
• Mere end 50 % fald siden 2011 samt fald det
seneste år
• Grupper med over 100 medlemmer i 2011,
som er faldet
• Grupper med et gennemsnitsfald på over 10
% pr. år
30

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
Hvad ville være
interessant at vide
mere om?
Hvad er kvalitetsfyldt arbejde?
Når gruppeledere bliver spurgt til dette,
siger de, at det er spejderarbejde, dvs. arbejde,
som i høj grad er baseret på spejdermetoden.
Paletten er formentlig en del af svaret
på, hvordan dette sikres i alle grupper.
Hvordan oplever spejderne arbejdet i gruppen?
Vi har i undersøgelsen set på hvad gruppelederen
mener er de væsentligste forklaringer på gruppens
vækst. Det ville være meget interessant at undersøge
yderligere hvilke forskelle der er i de oplevelser
spejderne har i de tre typer af grupper.
Hvordan foregår administrationen og organiseringen
i grupperne?
Det tyder på, at det er vigtigt, men vi har et meget
svagt datagrundlag til at kunne besvare dette.
Hvordan bruger grupperne mere specifikt
online muligheder (hjemmeside og Facebook)?
Det har ikke været muligt at kortlægge, da det
ikke altid har været gruppelederen, der havde
viden om dette. Det tyder dog på, at tilgangen til
online medier har en betydning for medlemstal.
31

Vækstanalyse 2016 – 2017
KFUM-Spejderne i Danmark
KFUM — SPEJDERNE I DANMARK
32