Ildhu 03 2018

kfumspejderne

REFLEKSION

FRIVILLIGE

MOTIVERES AF

SAGEN OG STÆRKE

FÆLLESSKABER

AF MICHAEL WOLFF

Uanset, om man er frivillig besøgsven for ældre Fru Hansen, står ved

disken i den lokale genbrugsbutik, hjælper flygtninge med sprogtræning

eller er leder for en flok ulveunger hver tirsdag aften, er engagement

fælles for alle typer af frivillig indsats.

Engagement spiller faktisk så stor en rolle i

danskernes hverdag, at ca. 40 procent udfører

en eller anden form for frivillig indsats, viser en

nylig undersøgelse fra Center for Frivilligt Socialt

Arbejde.

Min egen erfaring i forskellige foreninger i

henholdsvis England og Danmark er, at frivillige

først og fremmest motiveres ved at få mulighed

for kunne gøre en forskel for en sag eller andre

mennesker. Dernæst er det en stor drivkraft for

mange, at man som frivillig indgår i et fællesskab

med andre – og ikke mindst, hvor man kan have

det sjovt med andre. Det gælder for frivillige

uanset alder.

Ser vi specifikt på de unge, kan vi tilføje, at de

også motiveres af frivillige opgaver, hvor de kan

udvikle sig personligt, prøve sig selv af i nye sammenhænge

– både socialt og fagligt, og også kan

engagere sig i foreninger, der kan styrke deres

CV. For nogle unge er det også vigtigt, at de kan

engagere sig i frivilligt arbejde, hvor opgaverne

passer med deres travle skole- og sociale liv.

Det betyder, at mange foretrækker at være løst

tilknyttet en forening, hvor de kun deltager i et

enkelt projekt, et halvt år, en enkelt måned eller

måske kun en enkelt dag. Samtidig vil ca. halvdelen

af de unge også gerne tage fat på opgaver,

der strækker sig over længere tid. Som forening

må man derfor kunne rumme forskellige typer

engagement.

Førstehåndsindtrykket er vigtigt

Det er derfor afgørende for en frivillig forening,

der ønsker at trække nye frivillige til, at man er

skarp på, hvordan foreningen præsenterer sig.

Frivilliges engagement afhænger i høj grad af det

første møde med foreningen og de andre frivillige,

samtidig med at den frivilligeS “hverdag”

er præget af meningsfulde opgaver, som løses i

fællesskab med andre, og hvor der er plads til at

have det sjovt.

Det værste der kan ske for en frivillig, er, at

man har en dårlig oplevelse i foreningen. Hvis

man som frivillig eksempelvis ikke føler, at det

frivillige arbejde virker meningsfuldt eller man

4 ILDHU 03 2018 Ledermagasin

KFUM-SPEJDERNE

More magazines by this user