KULTUR BUNKER Rapport

INDLEDNING
KULTUR BUNKER
I Aarhus findes der ca. 300 betondækningsgrave (beskyttelsesrum),
som ligger skjult under beplantede jordvolde. Her
har de ligget i dvale siden 2. verdenskrig og koldskrigstiden,
uden at ret mange forbipasserende har været bevidste om
deres eksistens. Det er tydeligt, at rummene har et ubrugt
potentiale, der stiller sig til rådighed for kreative kræfter, der
kan udvikle konkrete idéer eller gentænke nye anvendelsesformer
for de mange små underjordiske rum.
Ved at anvende og inddrage rummene som en del af byens
identitet til midlertidige kulturelle formål, vil de samtidig
blive delvist vedligeholdt, ligesom de udadvendte aktiviteter i
rummene vil medvirke til at informere borgerne om beskyttelsesrummenes
tilstedeværelse i byen. Endvidere sætters
der implicit et fokus på byens kulturarv og den globale
historik, der ligger gemt bag bunkernes tilstedeværelse i
byrummet.
Kulturforeningen Skjulte Steder valgte derfor i 2012 at tage
udfordringen op ved at afprøve rummene som kulturelle
platforme for mikroevents. Det resulterede i projektet KUL-
TUR BUNKER, der blev afviklet i tidsrummet 16. september
- 11. oktober 2013.
Skjulte Steder valgte at afprøve rummenes muligheder og
begrænsninger som kulturelle platforme. I KULTUR BUNKER
projektet vægtede de arkitektoniske rammer derfor lige så
højt som det indholdsmæssige. De arkitektoniske rammer
var det element, der skulle motivere kulturaktørerne til en
kursjustering i forhold til traditionel tænkning. Vi stillede
spørgsmålene: Kan vi indtage byen på en ny måde? Kan vi
skabe usædvanlige udtryk i nye rammer? Kan vi skabe præcedens
for en mere permanent brug af de underjordiske rum?
Hvad er mulighederne, og hvad er begrænsningerne?
Afprøvningen viste, at der er fine potentialer i de små underjordiske
rum, hvilket denne rapport vil beskrive.
Projektleder Annette Damgaard
HISTORISK REVIEW
Det er de færreste, der ved, at de større danske byer er
udrustet med et omfattende beredskab af beskyttelsesrum.
For at tage befolkningen bedst muligt i forsvar blev beskyttelsesrummene
placeret så tæt som muligt på befolkningen, og
der ligger de endnu.
For bare 30 år siden var en totalødelæggende verdenskrig en
reel trussel. Landets beredskab var klar til at forsvare befolkningen.
I dag er et sådant scenarie dog langt mindre sandsynligt,
og det er for mange et glemt kapitel i vores historie.
Opførelsen af beskyttelsesrum startede allerede under 2.
Verdenskrig (1940-45) for at beskytte befolkningen mod luftangreb.
Bunkerne blev efterfølgende moderniseret og udbygget
under koldkrigstiden, lige som nye beskyttelsesrum kom
til. I Aarhus blev de kuppelformede bunkere bygget under
2. Verdenskrig, mens rørbunkerne kom til i under den kolde
krig (1945-1989). Man antog at ødelæggelserne under en
fremtidig krig ville blive af endnu større omfang end under
2. Verdenskrig, og derfor anrettede og moderniserede man
også beskyttelsesrummene.
Formålet med beskyttelsesrum var at beskytte civilbefolkningen
mod følgerne af et luftangreb. Rummene skulle så
vidt muligt være nedstyrtningssikre, sprængsikre, gassikre,
yde beskyttelse mod brand og radioaktivt nedfald og have
rimelige flugtmuligheder.
I tilfælde af en krig skulle beskyttelsesrummene kunne beskytte
befolkningen mod radioaktivt nedfald. I den periode
hvor det kunne være livsfarligt at opholde sig udenfor, skulle
befolkningen opholde sig i rummene, og vente på, at man
kunne evakueres.
Disse forholdsregler har naturligvis resulteret i nogle rum
med et vis vakuum og en speciel akustik. Det er tydeligt, at
der ligger et stort uudnyttet potentiale i de mange centralt
beliggende beskyttelsesrum. Beredskabsstyrelsen og i dag
brandvæsnet er endda indstillet på at gøre dem tilgængelige
for offentlig benyttelse i fredstid som nu.
Det er en arkitektonisk udfordring at anvende de minimale
rumligheder, og det kræver kreative kræfter at udnytte rummenes
potentialer og omdanne dem til brugbare rum.
Cand. Arch. Jesper Urup Ruban
FAKTA OM FORENINGEN SKJULTE STEDER
• Gruppen bag KULTUR BUNKER er SKJULTE STEDER.Skjulte
Steder er et projekt, der har fået plads i programmet for
Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 under temaet
”Byen – ruter og spor”.
• Skjulte Steder blev dannet i 2009 under KulturNat Aarhus
som følge af et samarbejde med Aarhus Europæisk Kulturhovedstad
2017 om at kortlægge byen.
• Siden 2009 har Skjulte Steder sat fokus på en pingpong
med byens borgere – dels gennem en fotokonkurrence,
der indbragte ca. 300 fotos af skjulte steder; dels via en
facebookgruppe, hvor vennerne deltager aktivt med input,
kommentarer, fotos, film, forespørgsler og deling og dels
via guidede ture rundt i byens skjulte identitet.
• I årene op til 2017 vil Skjulte Steder undersøge, hvorledes
vi kan anvende de ubrugte dele af byen og gøre dem til
aktive, kulturelle platforme.
• KULTUR BUNKER, vil være det første i en række af byrumsundersøgelser.
Senere vil der blive sat fokus andre skjulte
muligheder i f.eks. forladte bygninger, overskudsrum mellem
bebyggelser, tagterrasser, baggårde eller parkeringskældre,
der alle er steder med et skjult potentiale.
2