Ildhu 04 2018

KFUM-SPEJDERNE 

i Danmark 

ILDHU 04 2018 

Ledermagasin 

At blive 

sig selv 

spejdernet.dk/ildhu 

TEMA 

IDENTITET 

spejdernet.dk/ildhu 

Regnbuespejder 

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

LEDER 

#04 NOVEMBER 2018 

IDENTITET 

I Ildhu har vi haft stor fokus på identitet, da første nummer 

i 2019 er Ildhus 5 års jubilæumsnummer. Denne gang har 

vi valgt at billedesiderne på side 14-15 er tilegnet alle jer 

medlemmer, hvor Ildhu redaktionen har indsamlet billeder 

af en masse spejdere. Vi har også skrevet lidt om gruppens 

identitet på side 10. 

Vi har fået to nye redaktionsmedlemmer, hvoraf den ene 

er byspejder i Rosenvænget og den anden er landspejder i 

Rækker Mølle. De har derfor valgt at sætte fokus på at være 

spejder i byen og på landet. Følg med og læs om, hvad vores 

skribenter ser som by- og landspejder og ikke mindst 

hvad I ude i landet, ser som by- og landspejdere. 

Vi har også interviewet Regnbuespejderne på side 17-19, 

som sætter fokus på identitet, forskellighed og seksualitet 

samt ikke mindst at behandle hinanden ordentligt. For at 

inspirere jer ledere, har vi også fået Margrethe Hjerrild til at 

skrive omkring børn og unges udvikling. 

Vi kunne blive ved med at remse op, hvad vi har skrevet om 

- I bliver selvfølgelig heller ikke snydt for lidt landsmødestemning. 

Læs med. 

Rigtig god læselyst. 

Redaktionen 

Udgiver 

KFUM-Spejderne i Danmark 

Oplag: 6.300 eksemplarer. ISSN 1904-1950 

Ansvarshavende redaktør 

Lisette Lykke Leth-Andersen 

kommunikationskonsulent 

Redaktør Linea Blom-Bloch 

Skribent Sofie Lindgaard Nielsen 

Skribent Malene Koefoed Bielefeldt 

Skribent Karoline Lundgaard Mandrup 

Grafisk design Juliane Holmstrøm 

Forsidefoto 

Frederik Dahl Kehlet 

Fotos 

Andreas Tørring Bastrup s. 4-5, 23, 24 

Christian Blom-Bloch s.7 

David Dibert / Unsplash Baggrundsfoto s.7 

Johny Kristensen s. 8 

Lasse Mørch s. 11, 12, 13 

Portrætfotos: Lasse Mørch, Kamilla Nielsen, 

Christian Blom-Bloch, Susanne Lehmann, 

Natasha J. P. Gredsted, Karin Grønne, Sarah 

Holm, Mette Holm, Hanne Friis Kaas, Jesper 

Toft, Marinus Hurni Christensen og private 

fotos s. 14-15 

Private fotos: s. 17-19 

Mick Johansen s. 16 

Frederik Dahl Kehlet s. 22 

Foto, artikler og andet indhold må citeres/ 

gengives når kildeangivelse »KFUM-Spejderne 

i Danmark – Ildhu« er angivet sammen med nr. 

og årgang 

Tryk 

proffset.dk 

Ris, ros og forslag til indhold 

ildhu@kfumspejderne.dk 

KFUM-Spejderne i Danmark 

Wagnersvej 33 

2450 København SV 

Tlf.: 70 10 26 66 / info@kfumspejderne.dk 

Yderligere oplysninger 

www.spejdernet.dk/ildhu 

Næste udgave 

Marts 2019 

Linea Blom-Bloch 

Sofie Lindgaard Nielsen Malene Koefoed 

Karoline Lundegaard 

Bielefeldt 

Mandrup

INDHOLD 

4 17 

JAKOB SVENDSEN ER KLOG 

SJOV, HURTIG REGNBUESPEJDER 

4 Jakob Svendsen er: Klog, sjov, hurtig 

6 Engagerede spejder-repræsentanter i andre organisationer 

8 Landspejder versus byspejder 

10 Gruppens identitet 

12 At blive sig selv 

14 Årsstjerner 

16 Sammen om noget større 

17 Regnbuespejder 

20 Gruppens k-praksis 

22 Stemningsreportage fra Landsmødet 2018 

24 Hvem siger ham der Gud, jeg er? 

26 Hvordan er spejder med til at forme dig som menneske? 

ILDHU 04 2018 Ledermagasin 

3

REFLEKSION 

JAKOB SVENDSEN ER: 

KLOG 

SJOV 

HURTIG 

4 ILDHU 04 2018 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

AF JAKOB SVENDSEN 

Da jeg gik i 6. klasse, var jeg god til at løbe. Hurtigt! 

Men selvom jeg kunne løbe utroligt hurtigt, var der ikke mange fra min klasse, 

der vidste det. En dag begynder drengene at snakke om, hvem i klassen 

der egentlig er den hurtigste. Så ved jeg: Det her er mit “moment to shine”. 

Drengene fra klassen kører hinanden op. De 

påstår alle, at de er den hurtigste. Men min taktik 

er klar fra starten. Jeg siger ikke noget. Jeg lader 

dem puste sig op overfor hinanden, og så er jeg 

som David mod Goliat. Jeg er ham, som ingen 

regner med, men som mod alles forventning 

vinder og nedlægger kæmpen. 

Pigerne i klassen er begyndt at snakke om, om 

det mon er Lasse eller Lars, der er hurtigst, og da 

siger Lars: “Lad os få det afgjort! Vi løber om kap.” 

Perfekt! 

“Jeg vil gerne være med”, siger jeg stille, og lidt 

efter står vi syv drenge klar på fodboldbanen. 

“Ned til målet og tilbage igen!”. God distance. 

De fleste andre er større end mig, men jeg ved, 

hvor godt jeg løber. Jeg er slet ikke nervøs. 

“Det er helt som en film”, tænker jeg, mens Cecilie 

fra klassen begynder at tælle ned: “3.. 2.. 1.. LØB!” 

Vi løber, alt hvad vi kan. Allerede da jeg når 20 

meter ud, er Lars og Lasse 40 meter ude. 

De løber absurd hurtigt. Det gør alle fra min klasse. 

Jeg er decideret sidst. Ved 30 meter stopper 

jeg op. Jeg ville ikke bare “ikke vinde”, jeg ville 

komme pinligt sidst. 

Der, 30 meter inde på en fodboldbane, mens resten 

af klassen kigger og hepper på Lars og Lasse, 

fandt jeg ud af, at jeg ikke er “en der løber rigtig 

godt”. Sådan havde jeg set mig selv. En del af min 

identitet var at være “en, der løber godt”. Senere i 

mit liv har jeg set mig selv som mange ting: En der 

er klog, en der er sjov, en der synger rigtig godt, 

en der ikke er bange for at tisse på et stød-hegn 

(don’t ask). Adskillige gange har jeg fundet ud af, 

at jeg tog fejl i større eller mindre grad. Og hvad 

gør man så, når man får sagt noget dumt eller 

usjovt eller står på en mark og har ondt i skridtet? 

Så begynder jeg at tvivle: Hvem er jeg så, hvis jeg 

ikke er klog? Når jeg ikke har de egenskaber, som 

jeg var overbevist om, var en del af min identitet. 

Så skal jeg minde mig selv om, at egenskaberne er 

netop det: Egenskaber. Ingen af de ting, jeg gerne 

vil være, er en del af min identitet. Det er egenskaber, 

jeg kan besidde i større eller mindre grad. 

Men det er ikke det, der gør mig, til den jeg er. 

Men hvad er din identitet så? Når alt bliver skrællet 

væk, og der kun er “dig” tilbage, hvad er det 

så? Så er din identitet det: Du er.. DIG. 

Unik. Der er kun én af dig. Derfor er du værdifuld. 

Din identitet er, at du er værdifuld. 

Med den identitet som kernen, kan du bygge alle 

mulige egenskaber udenpå: Klog, flot, hurtig og 

immun overfor elektricitet. Du kan endda bygge 

titler udenpå: Advokat, tømrer, komiker, leder. 

Nogle gange vil der blive rokket ved det, du har 

bygget udenpå. Du er ikke måske ikke længere 

hurtig eller flot eller tømrer. Når det sker, behøver 

du ikke spørge dig selv “Hvad er jeg så?”, for det 

rokker ikke ved din identitet: Du er værdifuld. 

Det er kernen. Byg endelig udenpå. Men lad intet, 

hverken gode eller dårlige egenskaber, blive en 

del af din identitet. For så sker der intet, hvis dine 

egenskaber rykkes. Din identitet rykkes aldrig. 

“Dårlig til at løbe” er heller ikke en del af min 

identitet. Jeg har siden løbet marathon to gange. 

Lars og Lasse dog har løbet marathon hhv. 4 og 7 

gange - så muligvis er “dårligere end Lars og Lasse”, 

det nærmeste, jeg kommer på en egenskab, 

som er en del af min identitet. ■ 

JAKOB SVENDSEN 

Jakob Svendsen er en kristen stand 

up-komiker. Han har tidligere 

været matematiklærer på Gladsaxe 

Gymnasium, men nu arbejder han 

udelukkende som komiker. Han har 

bl.a. lavet de to shows “Kristen i krise”, 

“Næste(n)kærlig” og senest showet 

“Selvtillid”. 

i Danmark 


5

ARTIKEL 

Engagerede spejderrepræsentanter 

i 

andre organisationer 

AF CHRISTIAN BLOM-BLOCH 

I anden del af engagerede spejder-repræsentanter 

kan du møde Svend-Erik Fangel Pedersen, som er 

repræsentant i Friluftsrådet. 

Kan du sætte nogle ord på, hvad Friluftsrådet 

er? 

Friluftsrådet er en paraplyorganisation for 

omkring 90 landsorganisationer - blandt andet 

KFUM-Spejderne i Danmark. Der findes i 

alt 23 lokale Friluftsråd. 

Friluftsrådet arbejder for at skabe de bedste 

rammer og muligheder for friluftslivet, både 

i byen, på landet og i resten af vores fælles 

natur. Friluftsrådet har en lang række fokusområder. 

Bl.a. at sikre adgang til naturen 

med muligheder for organiseret friluftsliv, 

natur- og friluftsformidling og etablering af 

friluftsfaciliteter. 

Hvad går dit arbejde og engagement hos 

Friluftsrådet helt konkret ud på? 

Jeg har været medlem af den lokale bestyrelse 

for Friluftsrådet København siden 2004 

som repræsentant for Hafnia Distrikt. I 2008 

påtog jeg mig yderligere rollen som koordinator 

for alle KFUM-Spejdernes repræsentanter 

i de lokale Friluftsråd. Lige nu er vi 

repræsenteret i 12 ud af de 23 Friluftsråd. 

I København, Amager og Frederiksberg har 

jeg haft fokus på vilkårene for vores lokale 

grupper og deres muligheder for at dyrke 

friluftsliv i et byområde. Gennem tiden har 

jeg bistået med gode råd og vejledning, når 

vilkårene blev truet eller indskrænket. F.eks. 

har jeg bistået med rådgivning om etablering 

af bålhytter, adgang til vandet, opbevaringspladser 

til rafter og tønder til vandaktiviteter. 

Jeg har et vågent øje på planloven, den 

kommunale planlægning og forsøgt at sikre 

vores lokale grupper indflydelse i forbindelse 

med høringssvar. Sidst, men ikke mindst, 

rådgiver jeg vores grupper i forbindelse med 

ansøgninger om tilskud fra Friluftsrådet til 

friluftsaktiviteter og -faciliteter. Rollen som 

koordinator består i al sin væsentlighed i 

at tilskynde vores distrikter til at lade sig 

repræsentere lokalt i Friluftsrådet, at holde 

kontakt med vores lokale repræsentanter, 

sikre og formidle fornødne informationer 

af særlig interesse for KFUM-Spejderne. 


ARTIKEL 

Læs mere i næste nummer 

Denne artikel er den anden 

af en række på tre artikler om 

spejdere, der er engagerede i 

andre organisationer. I næste 

nummer af Ildhu møder du 

Karina Byrialsen, der er repræsentant 

i Center for Ungdomsstudier. 

SVEND-ERIK FANGEL PEDERSEN 

Repræsentant i bestyrelsen for Friluftsrådet København 

Rollen indebærer yderligere at repræsentere 

KFUM-Spejderne i Landssamrådets friluftspolitiske 

arbejdsgruppe, hvor samrådsorganisationerne 

drøfter friluftspolitiske emner 

af fælles interesse med det formål at øve 

indflydelse på friluftslivets vilkår. 

Hvad får KFUM-Spejderne ud af at have en 

repræsentant hos Friluftsrådet? 

For mig at se er det vigtigste, KFUM-Spejderne 

får ud af at være repræsenteret, at vi som 

landsorganisation er på forkant med lovgivningen 

om friluftslivets vilkår, har mulighed 

for at udøve lobbyarbejde og være synlige i 

samfundsdebatten om natur- og friluftsliv. 

Spejderliv er friluftsliv og derfor er det uhyre 

vigtigt, at vi engagerer os i de fora, hvor 

vilkårene drøftes og fastlægges. F.eks. gjorde 

vi vores indflydelse gældende i forbindende 

med etablering af bålhytter, lejrbål og Lov 

om Blankvåben. 

Hvad har du personligt fået ud af at være 

repræsentant hos Friluftsrådet? 

Natur- og friluftsliv har altid interesseret 

mig. Det er helt klart en arv fra min aktive 

spejder- og ledertid. Danmark er et lille land 

med begrænset fri natur, og qva mit fag som 

arkitekt har jeg interesseret mig for planlægning. 

Jeg oplever min nuværende opgave 

og rolle som en forlængelse af min aktive 

ledertid. Spejderfællesskabet, der fortsætter 

med kontakten og mødet med alle vores 

repræsentanter i Friluftsrådet. Vores vilkår i 

Danmark er lidt unikke, og det vil jeg gerne 

fortsat arbejde for at fastholde. Det, der 

har drevet mig personligt, er glæden ved at 

øse af erfaring og se nytten ved at engagere 

sig i denne særlige friluftspolitiske niche af 

spejderarbejdet. ■ 

i Danmark 


7

LANDSPEJDER 

versus 

BYSPEJDER 

AF KAROLINE LUNDEGAARD MANDRUP 

OG MALENE KOEFOED BIELEFELDT 

Spejderne er at finde alle vegne i det danske landskab, men der 

er vidt forskellige vilkår for spejderliv i de givne miljøer. Ildhu 

har set lidt nærmere på forskellene mellem modsætningen land 

og by med hjælp fra jeres meninger. 

MODSÆTNINGSPARRET LAND OG BY 

De har altid været set som modsætninger. 

Fredfyldt og kaotisk. Stillestående 

og nytænkende. Naturlig og unaturlig. 

Nogle siger, at land og by aldrig 

har været længere fra hinanden. Men 

én ting forbinder de to modsætninger; 

man kan være spejder begge steder! 

Uafhængigt om man bor i en landeller 

byzone, har Ildhu spurgt 

KFUM-Spejdernes ledere, om de identificerer 

sig som landeller byspejder, 

og hvad der er det bedste og det mest 

udfordrende ved at være spejder de 

steder. Her er, hvad I har skrevet til os. 

LANDSPEJDER: 

Naturen som råderum 

Ud fra spørgerunden er det tydeligt, 

hvad der er fordelene ved at være 

landspejder. Der er plads til at udfordre 

sig med selv de længste rafter, slå 

et mastesejl op og endda holde sommerlejr 

ved spejderhuset. Derudover 

er der altid natur i nærheden, som 

man må gøre brug af - det kan både 

være til klatring, O-løb eller overnatning 

i bivuak. Spejderhuset har også tit 

en relativt stor grund, hvor der i hvert 

fald er plads til at udfolde sig. 

Ydermere kan I være sikre på, at næsten 

alle børnene kommer fra samme 

skole, for der er kun én i området, så 

alle spejderne kender hinanden i forvejen, 

og spejdermødet bliver et forum 

for intimitet og fællesskab. En ulempe 

her kan dog også være, at det fratager 

spejdergruppen muligheden for at 

være det sted, hvor et barn kan søge 

tilflugt fra eventuel mobning i barnets 

hverdag. Børnene slæber også nogle 

gange skænderier med, som er opstået 

i skoletiden, og det er svært at løse 

som spejderleder, fordi man ganske 

enkelt ikke var der. 


Byspejder 

“Der er relativt mange børn 

indenfor kort afstand”. 

Per Vandrup, Lundehus Gruppe 

Landspejder 

“Der er langt til nærmeste anden 

spejdergruppe, så samarbejde 

mellem grupper er svært”. 

Mads, Thyregod/Vester Gruppe 

Meninger fra spejderne 

Jeres svar på spørgeskemaet har understøttet 

Ildhus forestilling om, hvordan det er at være 

spejder på landet og i byen, og de viser, at der 

er fordele og ulemper begge steder. 

Landspejder 

“Vi kan bare ringe til en landmand, 

og så flytter han rafter 

eller tønder til søen”. 

Jørgen, Sevel Gruppe 

Landspejder 

“Vi har masser af plads både 

udenfor og indenfor”. 

Helle, Tuse Bjerg Gruppe 

Byspejder 

“At der er muligheder for en 

masse spændende aktiviteter 

inden for gåafstand. Det kan 

være natur i parkerne, museer, 

kirker og andre foreninger”. 

Liane, Horsens Gruppe 

Byspejder 

“Der er mindre plads at udfolde sig på, 

og man skal lede efter naturen”. 

Akela, Rosenvænget Gruppe 

Deltagerne i undersøgelsen var stærkt domineret 

af landspejdere (77 procent mod 23 

procent byspejdere), hvilket stiller spørgsmålet: 

Findes der flere spejdere i landzonerne? 

Eller identificerer flere spejdere sig blot som 

landspejdere, selvom de bor i en by eller en 

forstad? Der er basis for en stor samfundsvidenskabelig 

undersøgelse! Vi er også bevidste 

om, at der findes mange andre måder at være 

spejder på; søspejder, kontorspejder, kursusspejder 

osv., hvilket vi gerne vil gå i dybden 

med en anden gang. 

BYSPEJDER: 

Et hav af muligheder 

Fordelen ved at være byspejder er, at 

I er tæt på alt. I har kultur, arrangementer 

og andre foreninger lige om 

hjørnet. Så hvis I vil tage på museum 

eller være frivillige til Røde Kors-indsamlingen, 

er det så nemt som 

ingenting at tage af sted på gåben eller 

cykel og skabe kontakt. Lederne har 

også mulighed for at gå i Brugsen og 

købe mere mælk til kaffen eller flere 

skumfiduser, hvis spejderne løber tør 

rundt om bålet. 

kan der ringes til forældrehjælperne, 

som fluks strømmer til for at assistere. 

Nok er I tæt på alt - men I er meget 

langt fra naturen. Som byspejder er 

man generelt på asfalt omgivet af 

lejlighedskomplekser med få vejtræer, 

højbede og grønne åndehuller, hvor 

man kan se lidt på blade, jord og insekter. 

Der er ikke mulighed for at boltre 

sig i skoven eller vandre langs markerne. 

Den nærmeste natur vi kommer på, 

er f.eks. en menneskeskabt strand eller 

en park. ■ 

Derudover er det også en fordel, at 

møderne er i nærheden af forældrene. 

Hvis I mangler ledere til et ulvemøde, 

i Danmark ILDHU 04 2018 Ledermagasin 

9

ARTIKEL 

Gruppens identitet 

skabes af jer selv 

AF SOFIE LINDGAARD NIELSEN 

Til ledermødet bliver der spurgt: Hvem er vi? Tjo, det 

er et svært spørgsmål at svare på, for vi er ti forskellige 

mennesker, men fællesskabet som binder os 

sammen, hedder spejdergruppen. 

Det er dejligt at høre til. Det er dejligt at vide, 

man har et sted at komme tilbage til, og hvor 

man føler, man passer ind. Sådan har de fleste af 

os det heldigvis med spejdergruppen. Det føles 

som om, gruppen giver os en identitet. Vi må huske 

på, at vi som enkeltpersoner i lige så høj grad 

er med til at skabe gruppens identitet. 

Hver gang at gruppen gør som den plejer, f.eks. 

afholder juletræssalg, er vi med til at understøtte 

gruppens identitet. Mange grupper prøver at gøre 

op med “plejer”, men nogle gange er det godt at 

gøre, som man plejer. Hvis man altid gør noget 

nyt og anderledes, kan det være svært at finde ud 

af, hvad det er for en gruppe, man netop er blevet 

medlem af. 

Når I sidder og planlægger, kan det derfor være 

godt at kigge tilbage på gruppens aktiviteter og 

se, om de nye aktiviteter I har planlagt, ligger i 

forlængelse heraf. Kan I se gruppen i de planlagte 

aktiviteter? 

Det kan også være, I vil trykke på genstart og 

give gruppen en ny identitet. Det kan være, I er 

en ny ledergruppe, I vil være mere åbne overfor 

lokalsamfundet eller noget tredje. Når først I går 

i gang med opbygge den nye identitet, så skal I 

være bevidste om, at det kan tage tid og kræfter 

at ændre både på ens interne oplevelse, men 

også på omverdenens billede af en. ■ 

Tydeliggør jeres identitet gennem 

sociale medier 

De sociale medier kan bruges til 

jeres fordel, hvis I trykker på genstart. 

Vær åbne i opslagene, og 

brug opslagene til at sætte ord 

på værdierne og meningen bag, 

som I ikke når til møderne. Så er 

det tydeligt for både forældre, 

spejdere og udefrakommende, 

hvad I laver. 


At blive 

sig selv 

AF MARGRETHE HJERRILD 

Børn og unges udvikling præges blandt andet af det 

miljø, de vokser op i. Herunder de miljøer, hvor de 

tilbringer deres fritid - som i spejderhytten. 

i Danmark 


11

ARTIKEL 

Begrebet identitet kommer af det latinske 

ord ‘idem’, som betyder ‘den samme’. De 

første psykologiske teorier beskrev identitetsudviklingen 

som det at være den samme 

over tid, og at opleve sig selv som andre 

også oplever en. I dag ser vi lidt mere flydende 

på identitetsbegrebet og er opmærksomme 

på, at identiteten kan være omskiftelig 

over tid. I dag bruger børn og unge mange 

timer uden for familien og hjemmet. De er 

mange timer dagligt sammen med pædagoger, 

lærere og kammerater til forskellige 

typer af fritidsaktiviteter og opholder sig på 

de sociale medier. Det betyder, at børn og 

unge har adgang til mange sociale sammenhænge, 

som kan få indflydelse på deres 

identitet. 

“Det vigtigste for udviklingen 

af børns identitet er, at de har 

nogen, de kan spejle sig i.” 

Aktiviteter understøtter identiteten 

Det vigtigste for udviklingen af børns identitet 

er, at de har nogen, de kan spejle sig i. 

Det kan være andre børn, men også voksne. 

Når børn skal deltage i diverse aktiviteter, 

har de behov for at blive opmuntret og få 

støtte af andre. Børn udvikler sig særligt i 

de situationer og aktiviteter, hvor de skal 

noget, som de endnu ikke kan alene, men 

kan, hvis de får hjælp fra andre. Mange af de 

aktiviteter, som spejdere laver, understøtter 

børns udvikling, fordi de handler om at samarbejde 

og hjælpe hinanden med at opnå 

bestemte kompetencer. Aktiviteterne får en 

særlig kvalitet, hvis der også er voksne, der 

går foran, som gode forbilleder for børnene. 

Ingen forskel på aktiviteter med drenge 

og piger 

Der bør som hovedregel ikke være forskel på 

de aktiviteter, som man tilbyder drenge og 

piger. Vi kan have forestillinger om, at der er 

noget, som er særligt godt for drenge eller 

piger at beskæftige sig med. Det er vigtig, at 

de voksne, der er omkring børn, reflekterer 

over, at piger ikke kun skal lege prinsesser og 

tilbydes lyserøde ting, men at de lige så vel 

kan have lyst til at lege røver og soldater og 

rulle sig i mudder. Alle børn skal mødes med 

lige muligheder for at udvikle en autentisk og 

oprigtig identitet. 

Spejderbevægelsen har gode muligheder for 

netop at udfordre børnene med meget kønsneutrale 

aktiviteter, hvor alle deltager ud fra 

egne forudsætninger og ikke ud fra, hvordan 

man forventer at en pige eller dreng kaster 

sig ud i en aktivitet. 

12 KFUM-SPEJDERNE

ARTIKEL 

Sådan styrker spejder børns udvikling 

Spejderbevægelsen bygger på et stærkt fællesskab, 

hvor der er et stort fokus på at passe 

på hinanden og hjælpe hinanden. Vi ved fra 

bl.a. forskning om inklusion, at det har en 

afgørende betydning for børn og unges trivsel 

og udvikling, at de føler sig, som en del af 

et fællesskab. Spejdere er gode til at skabe 

nogle rammer, så børn og unge også lærer at 

tage hensyn til andre, og at tage ansvar for de 

relationer de indgår i. Her møder børnene en 

række værdier, som kan have stor betydning 

for, hvordan deres identitet udvikles. ■ 

“Spejderbevægelsen har gode 

muligheder for netop at udfordre 

børnene med meget kønsneutrale 

aktiviteter” 

Om skribenten 

Margrethe Hjerrild er cand.pæd. i pædagogisk 

psykologi og ansat som lektor 

i pædagogik ved UCL Erhvervsakademi 

og Professionshøjskole, hvor hun 

underviser på Pædagoguddannelsen. 

Hun har redigeret bogen: Lige muligheder 

- om pædagogens arbejde med køn, 

seksualitet og mangfoldighed, som er 

udgivet ved Akademisk Forlag. Bogen 

henvender sig hovedsagligt til pædagoger 

og pædagogstuderende, men kan 

også anvendes af andre med interesse 

for børns kønsidentitet, børns seksualitet, 

handicap og seksualitet, familie- og 

livsformer samt kategorisering. 


13

Lea Ries 

Antal spejderår : 19 

Virum-Sorgenfri Gruppe 

Hanne Friis Kaas 

Antal spejderår: 40 år 

Spejderhjælpen 

Marinus Hurni Christensen 


Tuse Bjerg Gruppe 

Kamilla Nielsen 

Antal spejderår: 12 

Gårslev Gruppe 

Birgit T. Christensen 


Høruphav Gruppe 

ÅRSSTJERNER 

Markus Bræstrup 



Susanne Lehmann 


Ø. Starup-V. Nebel Gruppe 

Ole Jensen 


Fionia Task Force 

Søren Yde 


Skivehus Gruppe 

Sarah Holm 


Langhøj Gruppe 

Karin Grønne 


Dalum Gruppe 

14 ILDHU 04 2018 Ledermagasin

Ida Kær Mønge 


Skævinge Gruppe 

Kirsten Yde 


Skivehus Gruppe 

Mette Holm 


Langhøj Gruppe 

Kim Clementsen 



Michael Kern-Jespersen 



Per Vandrup 


Lundehus Gruppe 

Natasha J. P. Gredsted 


BispebjergSpejderne 


15

KLUMME 

Sammen om 

noget større 

AF PETER STUBKJÆR ANDERSEN 

FORMANDSKABETS KLUMME 

Vores formandskab for KFUM-Spejdernes 

bestyrelse oplever mangt og meget i 

spejderland og har meget på hjerte. I Ildhu 

bringer vi hver gang en klumme skrevet af 

en af formændene. 

På landsmødet 2018 blev Peter Stubkjær 

Andersen konstitueret som formand for 

KFUM-Spejderne i Danmark, mens Stine 

Kirk Jensen blev næstformand. 

DBU (Dansk Boldspil-Union) har et 

slogan der hedder “en del af noget 

større”, som jeg har tilladt mig 

at lave en let omskrivning af her 

i overskriften. Jeg synes, overskriften 

meget præcist beskriver 

den varige fornemmelse, jeg har i 

maven efter Landsmødet på Gram 

Slot den sidste weekend i september: 

At vi som KFUM-Spejdere er 

sammen om noget større - fordi vi 

på baggrund af nogle rigtigt gode 

drøftelser, meningsudvekslinger 

og inspirationsindlæg sammen fik 

taget beslutninger, der peger fremad. 

Vi er en bevægelse i bevægelse. 

Et par dage efter landsmødet 

mødte jeg en god spejderven, 

som spurgte om jeg også stadig 

var “høj” efter weekenden? Jeg 

tror grunden til, at den gode 

fornemmelse rakte længere frem, 

var kombination af alt det, vi var 

igennem sammen: Nogle vægtige 

debatter både i mindre grupper 

og i landsmødesalen, hvor alle fik 

mulighed for at byde ind. Særligt 

lovforslagene om associering af 

Semerkand Ungdom og om den 

kristne ledergerning bragte følelser 

i spil, men debatterne var altid 

præget af respekt for forskellige 

synspunkter. Og de stærke drøftelse 

blev omkranset af nogle festlige 

stunder, hvor der blev hygget med 

nye og gamle spejderkammerater 

- snakket, spillet, sunget, festet og 

danset. Tak for det alt sammen. 

For mig at se, gik det hele op i en 

højere enhed. 

Landsmødet har styrket vores 

identitet som KFUM-Spejdere. Jeg 

har et håb om, at den fantastiske 

stemning fra Landsmødet allerede 

er i gang med at brede sig ud i 

spejder-Danmark via de 450 landsmødedeltagere. 

Fundamentet er 

lagt for at starte arbejdet med at 

blive lokale kraftcentre. Jeg tror 

på, at den energi vi oplevede sammen 

over to døgn på et slot i Gram, 

kan skabe gejst og handling i vores 

mere end 400 spejdergrupper - og 

så rykker vi for alvor verden med 

vilje! ■ 


ARTIKEL 

AF SOFIE LINDGAARD NIELSEN 

“Til spejder snakker vi om ting. Og seksualitet og identitet er en ting, 

og derfor snakker vi om det til spejder”. Sådan lyder det fra Jonas 

Rose Høeg og Jesper Dahl Nyerup, der til dagligt er ledere i troppen 

hos Kong Svend Gruppe. Derudover er de initiativtagerne til Regnbuespejderne, 

som omhandler netop seksualitet og identitet. 

i Danmark 


17

“Det er nemt nok at få afprøvet 

sine grænser som 14-årig i dag, 

men det er sjældent, man bliver 

afprøvet på den humanistiske 

og følelsesmæssige front” 

Hvordan startede det? 

“Sidste år tog vi vores egen trop og klan med 

til Pride-paraden i København. Og så snakkede 

vi lidt om det, og postede det på DDS’s fælles 

facebookgruppe. Det gav virkelig meget feedback, 

alt sammen positivt. Men der kom også nogle lidt 

bekymrende tilbagemeldinger. F.eks. “De andre i 

klanen vil ikke sove ved siden af mig i teltet (red. 

fordi personen ikke var heteroseksuel)”. Det chokerede 

os. Vi gik i tænkeboks og tænke: Hvad kan 

vi gøre? Kan vi snakke med dem? Og så greb jeg 

bolden og oprettede en facebookgruppe og købte 

et domæne. I facebookgruppen kørte vi nogle 

tråde, for at finde ud af, hvad vi skulle gøre og 

hvad regnbuespejder skulle være for en størrelse”, 

fortæller Jonas. 

Jesper fortsætter: “I år tog vi så tilbage til 

Priden. Inden da havde Jonas afviklet to 

regnbuemøder. Vi tog kontakt til alle dem, 

der havde meldt sig ind i facebookgruppen. 

Vi var 70 spejdere fra 9-10 grupper og 

havde samme fest som sidste år. Nu er vi 

begyndt at kontakte grupper direkte og få 

igangsat regnbuemøder derigennem. Det er 

nemt nok at få afprøvet sine grænser som 

14-årig i dag, men det er sjældent, man 

bliver afprøvet på den humanistiske og 

følelsesmæssige front. Men det gør vi på et 

regnbuemøde.” 

Hvad er et regnbuemøde? 

“Regnbuemøderne handler om identitet, 

seksualitet, hvordan folk er forskellige 

og hvordan man behandler hinanden 

ordentligt. Det er et møde for troppe, som vi 

har planlagt og gerne afholder for troppe”, 

svarer Jonas, hvorefter Jesper fortæller: “Vi 

spurgte i går, (red. til et regnbuemøde) om 

der var nogen, som havde været i tvivl om 

deres seksualitet. Det var der nogle spejdere 

der havde været. Det vigtige her er, at det er 

helt i orden at være i tvivl. Hvis man aldrig 

nogensinde tvivler på sig selv på sådan et 

spørgsmål, så finder man sig aldrig til rette med, 

hvad det er man vil og hvad man kan. En af de 

vigtigste pointer man kan give til folk på 12-14 år 

er, at det er okay at være i tvivl.” 

Hvorfor synes I, det giver mening at sætte 

seksualitet på dagsordenen til spejder? 

Jesper starter: “Der er ikke mange andre fritidsaktiviteter, 

hvor man kan sige, nu bruger vi lige 

to timer på at snakke om seksualitet og identitet, 

uden at det er mega kontroversielt. Det kan 

man til spejder, fordi det er en fælles præmis at 

humanisme og respekt for andre mennesker, er 

noget af det, spejder handler om. Jeg har fået en 

erkendelse af, at det i virkeligheden er et af de 

bedste steder man kan snakke om det.” 

Tænkeboks 

Ord er i langt højere grad med til 

at skabe virkeligheden, end man 

umiddelbart tror. Overvej om 

bøsse, tøsedreng osv. bliver brugt 

af dine spejdere. Husk dernæst, 

hvilket virkelighedsbillede disse 

kaldenavne skaber, og snak med 

dine spejdere om det. F.eks. tegner 

tøsedreng et billede af, at man er 

en dreng, der er ligesom en pige, 

og derfor er man ikke en rigtig 

dreng. 

Hvad betyder det, når du bruger 

noget af en persons identitet som 

skældsord? Selvom spejderne ikke 

har ment noget ondt bag de ord, 

de har brugt, er der alligevel noget 

værdi i at få dem til at forstå, at det 

de siger kan have konsekvenser 

alligevel. 


“... det er en fælles præmis 

at humanisme og respekt for 

andre mennesker, er noget af 

det, spejder handler om. ” 

Jonas fortsætter: “Spejderkonteksten kan i hvert 

fald noget i forhold til at give de unge noget viden 

med omkring dette. Alene fordi de er der, fordi de 

har lyst. Og hvis de så ovenikøbet selv har spurgt 

om det, så er det jo endnu bedre. Det her er en 

naturlig forlængelse af spejderideen, det er ikke 

noget vi har fundet på og har proppet ind i den.” 

Hvad nu hvis ens spejdere lader til at være 

afklarede? 

“Hvis man nu er tropsleder, og man har 16 spejdere, 

der overhovedet ikke tvivler på deres identitet 

og herunder seksualitet, skylder vi dem så egentlig 

ikke at få dem til det? Altså, for hvem af os var 

færdige med at blive dannet som person, da vi var 

14 år? Hvis vi ikke kan få dem til at tvivle på sig 

selv på en god måde, hvor de så er nysgerrige og 

undersøger det, hvordan skal de så nogensinde 

blive hele mennesker?“ siger Jonas. ■ 

Mod på et regnbuemøde? 

Er du interesseret i at høre mere 

om regnbuemøder og måske endda 

få besøg af Jesper og Jonas hos 

din trop? Så tjek deres hjemmeside 

regnbuespejder.dk ud. 

i Danmark 


19

ARTIKEL 

GRUPPENS K-IDENTITET 

Navn /gruppe 

Lars Ravn 

Vangede 

Anne Marie Jensen 

Sdr. Vium 

Fakta 

Gruppens 70 medlemmer er alle 

drenge/mænd. De har lokaler i 

kirken og der er et godt overlap 

mellem spejderforældre og menighedsråd. 

Mindre landsbygruppe med 20 

aktive medlemmer, der gerne vil 

have flere ledere. 

Nævn to ting I laver 

i gruppen, der har 

med K at gøre. 

Fadervor efter ulvebønnen, hvor 

det er blevet et hit at være den, 

der starter på bønnen. 

Præsten holder spejdermøde ca. 

halvårligt 

Spillet "Hvad tror du?" 

Pilgrimsfærd sammen med 

præsten. 

Hvad er svært i 

gruppens arbejde 

omkring K'et? 

Udover bønnen forkynder vi ikke. 

Vi har nok ikke taget stilling til, 

hvad det betyder for os. 

At snakke om det uden at have 

en aktivitet på. 

Hvornår snakker I 

om vores K? 

Kun når præsten er der. 

Mest ifm. spillet 

Hvad gjorde debatten 

om den kristne 

ledergerning ved 

dit syn på K'et? 

Det blev pludselig vigtigt for mig 

at have forbindelsen til kirken. 

Blev lidt bange for at det forsvinder, 

for det er en grundsten. 

Har I en god ide/ 

opfordring at give 

videre? 

Tag fat i præsten - de vil gerne. 

Musik gør det nemmere at få 

tankerne i gang. 


ARTIKEL 

AF METTE LUNDEGAARD 

Der er den sidste tid vokset en ny sprogbrug frem omkring vores kristne identitet, 

så vi ofte snakker om ”vores K”, ”K-opgaver”, ”K-patruljen”. Alt det med K er det, 

der kredser om kristne værdier, tro og forkyndelse - kort sagt alt det med Gud. 

K-patruljen mødte på landsmødet nogle engagerede ledere, der gerne ville snakke 

med om vores K, og som svarede på de samme spørgsmål. 

Navn /gruppe 

Vagn Christiansen 

Sdr. Vium 

Katrine Christiansen 

Rækker Mølle 

Fakta 

Gruppen har 50 medlemmer. De 

har udeliv i højsædet og hytten 

ligger på landet ved en lille skov. 

Gruppen har 90 medlemmer, heriblandt 

10 superseniorer på 15-17 

år. De har eget spejderhus, hvor 

man går i strømpefødder. 

Nævn to ting I laver 

i gruppen, der har 

med K at gøre. 

Årlig nytårsparade med gudstjeneste. 

Bruger de gamle materialer til at 

lave andagter på ture. 

Alle bæver- og ulvemøder starter 

med at der bliver fortalt bibelhistorie. 

På gruppeweekend laver vi ofte 

et optrin i kirken 

Hvad er svært i 

gruppens arbejde 

omkring K'et? 

At vi ikke har det rigtige materiale 

at læne os opad, som vi også 

kunne give til unglederne. 

At få andre til at forstå, hvad det 

handler om, når der er mange der 

kommer fra en anden baggrund. 

Hvornår snakker I 

om vores K? 

Når vi tager et mærke. Ikke i 

dagligdagen lige nu. 

Vi er mange, der tror, så det er 

der lidt hele tiden. 

Hvad gjorde debatten 

om den kristne 

ledergerning ved 

dit syn på K'et? 

Blev mindet om, at det er vigtigt, 

vi tør snakke om det. 

Jeg ændrede ikke min egen 

holdning - men jeg fik en større 

forståelse for andres. 

Har I en god ide/ 

opfordring at give 

videre? 

Brug det på ture. 

Hav en fast tradition. Så ved alle 

det - og husker det. 

i Danmark ILDHU 04 2018 Ledermagasin 

21

STEMNINGS- 

REPORTAGE FRA 

LANDSMØDET 

2018 


AF MALENE KOEFOED BIELEFELDT OG KAROLINE LUNDEGAARD MANDRUP 

KFUM-Spejdernes landsmøde løb af stablen d. 28.-30. september 

på Gram Slot i Sønderjylland. Der var omkring 450 deltager på 

mødet, som bliver afholdt hvert andet år i september. 

Da landsmødet startede fredag aften, var 

Den Holstenske Lade, som var landsmødesalen, 

kun halv fuld. Som der blev sagt fra 

scenen, var der nogen, der havde lukket 

Sjælland. Busserne fra øen ankom først 

sent fredag aften, så der var masser af 

fødselsdagskage til de landsmødedeltagere, 

der havde fundet til Gram Slot til tiden. 

KFUM-Spejderne fyldte nemlig 108 år den 

dag. 

Har beslutningerne ved landsmødet ændret 

KFUM-spejdernes værdier? Har associeringen 

ændret noget ved KFUM-spejdernes 

identitet? Er KFUM-spejderne ved at miste 

K’et? Nej! Ved at åbne dørene op for andre 

religioner og ledere, som ikke er medlem af 

folkekirken, bliver vi blot endnu stærkere 

på, hvem vi er og hvilke værdier vi har. Vi vil 

Lørdagens program stod på diverse afstemninger 

om formiddagen efterfulgt af en 

udendørs gudstjeneste, hvor solen tittede 

frem bag skyerne. Alternativt til nadverens 

traditionelle brød og vin, blev der delt 

sprøde kammerjunker og vindruer rundt i 

forsamlingen, mens de sungne salmer gav 

genlyd ud over Grams dugfriske marker. 

Eftermiddagen var spækket med workshops 

og debatter, bl.a. omkring lovændringsforslag, 

som der skulle stemmes om dagen efter. 

Om aftenen var der besøg af Rapolitics, 

som fik latteren frem fra publikum, da de 

fik til opgave at rappe om alt fra teltrejsning 

til Robert Baden-Powell. Senere var der live 

musik, og musikken og dansen blev ved til 

ud på de små nattetimer. 

Et af de helt store temaer på årets landsmøde 

var associeringen af Semerkand Ungdom, 

som er en sufistisk ungdomsforening. 

Associeringen blev ved skriftlig afstemning 

stemt igennem med hele 92 procent af 

landsmødets stemmer. Associeringen 

betyder, at Semerkand Ungdom nu officielt 

er spejdere gennem KFUM-Spejderne og 

derfor også en del af WOSM. De får lov til at 

bruge vores arbejdsprogram og uniform, 

dog med deres eget korpsmærke. Der var 

stor jubel blandt landsmødet, da resultatet 

blev afsløret søndag formiddag. 

gerne give Semerkand Ungdom en hjælpende 

hånd. Det er jo det, man gør som spejder 

- rækker en hjælpende hånd ud. Det er 

måske endnu vigtigere at pointere og hylde, 

at vi har et landsmøde, hvor 450 spejdere 

møder op, stiller spørgsmål, tager debatten 

og deltager i den demokratiske proces. Det 

er ikke vedtægtsændringerne, der ændrer 

vores identitet. Det er landsmødet, som er 

symbolet på vores identitet. ■ 

Gense Landsmødet 2018 

Du kan læse nyheder fra 

landsmødet 2018 og se 

formandskabets beretning på 

landsmødesitet www.landsmoede.dk/praktisk/nyheder 

i Danmark 


23


HVEM SIGER 

HAM DER GUD, 

JEG ER? 

AF KAROLINE LUNDEGAARD MANDRUP 

Vi er KFUM-Spejdere. Det er sådan noget med rafter, snobrød, 

natløb og uniform. Det er alt sådan noget, som vi 

ikke synes, almindelige mennesker helt forstår, men ved vi 

egentlig helt selv, hvad vi er som KFUM-Spejdere? 

Som KFUM-Spejder er du en del af en kristen 

forening. Det ligger i vores navn. Det er det der 

K, som oftest bliver puttet i en kasse med en 

ordentlig omgang gaffatape hele vejen rundt, og 

så ligger kassen ligesom bare i et skab og bliver 

rigtig støvet. Men uanset hvor kassen står henne, 

og hvor meget støv den har fået skrabet til sig, så 

er den altså en del af vores forening. 

Vi har alle sammen en identitet. Noget, der gør 

os til dem, vi er - men vi har ikke kun en personlig 

identitet. Som spejder oplever mange jo netop 

at være en enhed, hvor alt det, vi hver især er 

og kan, danner et samlet fællesskab. Vi har det 

tilfælles, at vi er spejdere. Det er en del af vores 

identitet, men vi er også meget andet. Det kan 

være et arbejde, et studie eller andre hobbyer og 

talenter. 

Som en del af vores identitet hører også, at vi har 

drømme. Ønsker for, hvordan vores liv fremad 

skal arte sig. Nogle gange går det, som vi har planlagt, 

mens det andre gange stikker i en fuldstændig 

modsat retning. Er vi så stadig os selv? Hvis nu 

man har en drøm om at blive læge, og man har 

kæmpet siden gymnasiet for at få et lækkert snit, 

så man kan komme ind på studiet, men det ikke 

lykkes - hvem er man så? Man var den person, der 

stræbte efter de høje karakterer, men man nåede 

ikke sine mål - hvem er man så nu? 

Vores identitet kommer til at handle om, hvem 

vi selv synes, vi er. Vi kigger indad og leder efter 

noget, som skal definere os, men hvis vi kigger 

for meget indad, kommer vi altså ikke til at 

kunne se andet end indvolde. Mennesker i dag er 

stressede og deprimerede som aldrig før, fordi de 

ikke kan finde noget inde i dem selv, som er selve 

deres grundessens. Alt står åbent for os. Vi kan gå 

lige den vej, vi vil, og vi kan være, som vi vil, men 

det valg er ikke altid sundt for os. Det lægger et 

unødigt pres på os, for hvis vi vælger forkert, så er 

det hundrede procent din egen skyld. 

Det er her, K´et kommer ind i billedet. I kirken 

kan vi finde en identitet. Gud siger, at du er hans 

elskede barn. Så simpelt er det. Uanset, hvad du 

har gjort, eller hvad du ikke har gjort, så mener 

Gud stadig det samme om dig. Den del af K´et er 

nogle steder fraværende i vores spejderarbejde. 

Vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden. Det står 

der i vores spejderlov, at vi skal, og det er også 

en del af vores tro - det er bare ikke omdrejningspunktet. 

Det er nemlig, at vi alle sammen er 

elsket af Gud. ■ 

i Danmark 


25

AF MALENE KOEFOED BIELEFELDT 

HVORDAN ER SPEJDER MED TIL AT 

FORME DIG SOM MENNESKE? 

Niklas Faxe 

Engmose Gruppe, Lolland. 

De tre hurtige 

Når jeg er spejder, er jeg bevidst, fokuseret, 

åben, positiv og villig til at lære og 

lære fra mig. 

Jeg føler mig allermest spejder, når jeg 

er ude i det fri, udfordrer mig selv og 

andre. Når spejderne prøver ting af, får 

aha-oplevelser og finder troen på sig 

selv og på fællesskabet. 

Spejder giver mig et større og anderledes 

perspektiv i min hverdag. Det minder 

mig om, at hvad man gør og siger 

har en afsmittende effekt og skaber 

ringe i vandet. 

Jeg skaber ikke min identitet gennem 

spejder. Men nogle af de elementer, der 

er ved at være spejder, er med til at farve 

mig som menneske, og påvirke den 

måde jeg tænker og agerer på, og på 

den måde indirekte påvirke min identitet. 

Spejder er mange ting, men mest 

af alt tror jeg, at det nok bare er noget 

man er indeni. Det er bare spørgsmålet 

om at finde ind til det og dyrke det på 

sin måde, hvis det giver mening for én. 

Det gør det for mig. ■ 

Alder: 40 år 

Funktion: Bæverleder 

Erfaring: 5 år (alle som leder) 

Camille Gylling Hviid 

Buddinge Gruppe, Storkøbenhavn. 


Når jeg er spejder, er jeg den bedste 

version af mig selv. Al hverdagens stress 

og jag forsvinder, når jeg er omkring 

spejderne. 


ligger i teltet en dugfrisk morgen og 

kigger ud på solopgangen og spejderne, 

der løber og leger. 

Spejder giver mig en masse energi til 

min hverdag. Vores ulveunger er fulde af 

gode idéer og godt humør, hvilket giver 

inspiration til at få mere aktivitet ind i 

hverdagen. 

Jeg tænker hele tiden over at udvikle 

mine lederegenskaber, og bruger spejder 

som springbræt til at prøve nye ting 

af. Der ligger en stolthed for mig i at 

være spejder. Har jeg spejderuniformen 

på, kører jeg ikke over for rødt, og har 

jeg glemt cykelhjelmen, så pakker jeg 

troligt min uniform væk, for spejdere 

er fornuftige og cykler med cykelhjelm. 

Spejder er bare så stor en del af min 

identitet, og der ligger nogle værdisæt, 

som jeg mere eller mindre ubevidst 

følger i min hverdag. ■ 

Alder: 20 år 

Funktion: Ulveleder 

Erfaring: 12 år (fire år som leder) 


Ingemann Hvas Sandvad 

Ringkøbing Gruppe, Vestjylland. 


Jeg vil gerne vende sætningen til: ”Jeg 

er, når jeg er spejder”. Det er i den grad 

blevet min identitet, fordi jeg bruger 

mine spejder-skills hele tiden. Når jeg 

skal lede og når jeg bliver ledet. 


er på lejr med mine ulveunger, som får 

mig til at glemme alt om hverdagen. 

Når vi laver bål, er på vandretur og 

finder stjernebilleder. 

Uden spejder, ville jeg ikke have udviklet 

mig til den senior projektleder, jeg er i 

dag. Det giver mig mod til at gennemføre, 

pirrer min kreativitet og nysgerrighed; 

og ikke mindst kan jeg samarbejde 

med andre mennesker i alle aldre med 

alle mulige baggrunde. 

Når jeg har uniformen på, strammes 

moralen op – man kører ikke for stærkt 

eller snyder foran i køen, tværtimod 

holder man døren for Fru Jensen. Jeg 

elsker at fortælle bibelhistorier til mine 

ulveunger, og gennem deres fantastiske 

spørgsmål bliver min egen tro både 

skærpet og undertiden provokeret. 

Som spejderledere er vi hinandens rollemodeller 

og inspiratorer. For mig er 

det allermest responsen fra børnene og 

deres forældre, som hele tiden justerer, 

hvordan jeg vil være spejderleder.som 

jeg mere eller mindre ubevidst følger i 

min hverdag. ■ 

Alder: 54 år 

Funktion: Ulveleder 


Anny Jørgensen 

Klemensker Gruppe, Bornholm. 


Når jeg er spejderleder, er jeg bevidst 

om at mine bævere og ulve er ved at 

opbygge deres personlige identitet gennem 

deres erfaringer i spejderlivet. 

Jeg føler mig allermest som spejderleder, 

når jeg kan se at spejderne tager 

nogle udviklingsskridt. F.eks. spejderens 

bevidsthed og stolthed, når det lykkedes 

at mestre selvkontrol og ikke lade frustrationer 

ødelægge en aktivitet. 

Spejderarbejdet giver en ekstra dimension 

i mit liv, fordi mine opgaver som leder 

giver en personlig tilfredsstillelse. Jeg 

ser vigtigheden af spejderlivet både 

personligt og som en vigtig samfundsopgave. 

Når spejderne med stolthed kommer 

og fortæller eller viser mig, hvad de 

kan eller ved, så ved jeg, at det at 

være spejder er blevet en del af deres 

identitet. At de store gerne vil lære de 

yngre forskellige spejderfærdigheder 

viser, at de i den grad har taget de lærte 

kompetencer til sig. At de hver især 

hviler i, hvem de er, med en bevidsthed 

om, hvordan de begår sig og bidrager 

til fællesskabet har også at gøre med, 

at de har gået til spejder. ■ 

Funktion: Bæver- og ulveleder 


i Danmark 


27

Ildhu 04 2018

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template ?