Ildhu 04 2017

KFUM-SPEJDERNE 

i Danmark 

ILDHU 04 2017 

Ledermagasin 

TEMA 

AT VÆRE 

SAMMEN 

Hele december på 

ét spejdermøde 

Nytårsret i 

bålets skær 

spejdernet.dk/ildhu 

spejdernet.dk/ildhu 

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

LEDER 

AT VÆRE SAMMEN 

#04 NOVEMBER 2017 

I årets sidste nummer af Ildhu er temaet “At være sammen”. 

For hvis der er noget, som spejdere er gode til, er det at 

være sammen. I året, der er gået, har mange deltaget både 

i Spejdernes lejr i Sønderborg og ikke mindst Landstræf på 

Gram Slot. Men vi er også sammen til daglig, til vores spejdermøder, 

spejderweekender, kurser og andre spejderrelaterede 

aktiviteter, som vi deltager i hen over et år. 

I dette nummer sættes der derfor fokus på samværsreglerne, 

som er gode at have i grupperne. Du vil kunne læse om 

en gruppe, der oplevede det værst tænkelige - krænkelse af 

børn - og som i fællesskab alligevel er kommet godt videre. 

Udover samværsregler er vi også sammen på andre måder, 

og specielt her op til jul og nytår. Derfor har vi da både lavet 

en julekalender til spejdermøde og et bud på, hvad du kan 

lave af mad over bål fx til nytår. 

I gruppestafetten er vi taget en tur til spejdere i udkanten af 

Aarhus, der ser ud til ikke at lade sig begrænse af noget, og 

så er det Peter Stubkjær fra formandskabet, der reflekterer 

over værdien af fællesskabet. 

Vi ønsker jer derfor alle god fornøjelse med det sidste Ildhu 

for i år, og god jul og godt nytår. Vi ses i det nye år, hvor vi 

endnu en gang skal være sammen om det, vi alle elsker at 

være - spejdere. 

Rigtig god læselyst 

Ildhu-redaktionen 

Udgiver 

KFUM-Spejderne i Danmark 

Oplag: 6.400 eksemplarer. ISSN 1904-1950 

Ansvarshavende redaktør 

Anna Prai 

kommunikationskonsulent 

Redaktør Linea Blom Nielsen 

Redaktør Margrethe Løkkegaard Hansen 

Skribent Alma Skjold Knudsen 

Skribent Sofie Lindgaard Nielsen 

Grafisk design Juliane Holmstrøm 

For- og bagsidefoto 

Christian Bloch Hansen 

Fotos 

Christian Bloch Hansen s. 2, 6, 8, 11, 14, 15 

Kirstine Mose Schade s. 2 

Turbine Forlaget s. 4 

Johny Kristensen s. 9, 12, 14, 15, 21, 22 

Tim Riediger s. 14, 15 

Anders Brandt-Jacobsen s. 14, 15 

Frederik Dahl Kehlet s. 14, 15 

Steen Larsen s. 14, 15 

Inger Marie Mulvad s. 17,18 

Gorm Dalbøge Lausen Bersan s. 23 

Jakob Vibe s. 24 

Pernille Bille Tvedt s. 26, 27 

Fejl og rettelser 

Redaktionen beklager manglende 

kreditering af fotos taget af 

Andreas Bastrup Larsen 

og gengivet i Ildhu 03 2017. 

Side 14-15 - Landstræf 2017. 

Side 23 - Paletten Håndbog. 

Foto, artikler og andet indhold må citeres/ 

gengives når kildeangivelse »KFUM-Spejderne 

i Danmark – Ildhu« er angivet sammen med nr. 

og årgang 

Tryk 

proffset.dk 

Ris, ros og forslag til indhold 

ildhu@kfumspejderne.dk 

Linea Blom Nielsen 

Margrethe Løkkegaard Hansen 

KFUM-Spejderne i Danmark 

Wagnersvej 33 

2450 København SV 

Tlf.: 70 10 26 66 / info@kfumspejderne.dk 

Yderligere oplysninger 

www.spejdernet.dk/ildhu 

Næste udgave 

Marts 2018 

Sofie Lindgaard Nielsen 

Alma Skjold Knudsen 

Kunne det være dig? 

Bliv skribent for Ildhu. 

Skriv til: ildhu@kfumspejderne.dk

INDHOLD 

ÅRET DER GIK... 

I BILLEDER 

AT VÆRE SAMMEN 

DET FRYGTEDE 

OPKALD 

14 16 

4 Meningen med at savne andre 

6 At komme hinanden ved 

8 Fællesskab og samvær(d) 

9 Det sker ikke for os 

10 Få hul på snakken 

11 Regler skal give mening 

12 Vi skal ikke tie men tale det ihjel 

14 Fotoreportage: Året der gik 

16 Det frygtede opkald 

19 Har I indhentet børneattest? 

21 Vejen videre 

22 Hvis ulykken rammer 

23 Gruppestafet: Vi begrænser os ikke 

24 Løs 24 juleopgaver på 2 timer 

26 Nytårsmad i bålets skær 

ILDHU 04 2017 Ledermagasin 

3

"Summen af minderne 

med dem, der betyder 

noget for mig, har givet 

retning for den fremtid, 

som jeg ønsker at udleve". 

4 ILDHU 04 2017 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

REFLEKSION 

Meningen med at 

savne andre 

Jon Jensen har, siden han var dreng, drømt om at prøve kræfter 

med overlevelse i den fri natur på egen hånd. Han meldte sig 

til tv-programmet ”Alene i vildmarken” ud fra en idé om at finde 

ind til kernen af det, der virkelig tæller. Og den fandt han. 

I et hverdagsliv præget af rutiner og materiel overflod 

havde jeg længe sukket efter chancen for at 

trække stikket og prøve mig selv af i et eventyr, 

som jeg ikke kendte på forhånd. Det skulle komme 

til at betyde mere, end ord kan beskrive. Det 

at finde mening i at savne og stadig fastholde 

isolationen viste sig som en udmattende konflikt 

i mit sind. 

Efter de første tre uger med stor succes indledte 

jeg nu en personlig kamp mod kedsomhed, savn 

og ensomhed. En proces, der på sin vis var lammende, 

men som gav mig mulighed for at skabe 

mening og finde vej til en erkendelse af, at et liv 

med større personlig frihed kræver et bevidst valg. 

I vildmarken var det savnet til samværet med min 

familie, og det at dele mine oplevelser og følelser 

med andre, der trængte sig mest på. Jeg fandt ud 

af, at det er i samvær med andre, jeg finder min 

styrke og dér, jeg finder inspiration til at udleve 

nye ideer. Det var ikke bare samvær med hvem 

som helst, men præcis de personer, som jeg har 

delt værdifulde minder med gennem livet. 

Mens jeg var alene i vildmarken, genkaldte jeg 

minder fra samværet med andre i lignende situationer, 

når jeg sad ved bålet, byggede mit shelter, 

fiskede, stod ved vandfaldet eller gik tur i fjeldet. 

Det at kunne genkalde minder bliver nærmest et 

overlevelsesinstinkt, som pludselig tæller i et meget 

mere menneskeligt perspektiv som fx at savne 

at stå tidligt op og gå på job, sige godmorgen og at 

grine med andre. 

Nok er det et helt basalt behov for at blive tanket 

op af andres energi, men det er jo samtidig helt 

egoistisk, fordi det kommer til at handle om, hvad 

jeg selv har brug for. Samvittigheden meldte sig 

også for det savn, jeg påførte min familie. Men min 

stædighed og min idé om at gå planken ud overskyggede 

lysten til at forlade vildmarken. 

Det var spændende for en stund at prøve kræfter 

med at være alene, men inden længe manglede 

jeg simpelthen input fra andre. Fx manglede jeg 

mine nærmeste til at hjælpe med at vende humøret, 

når jeg var trist eller uoplagt, bare med en 

kommentar eller et kram. I vildmarken slap energien 

fra eget system efterhånden op, når kedsomheden, 

savnet og ensomheden virkelig meldte sig. 

Samværet med andre på jobbet, i familien, i gruppen 

mv. kan udfordre ens ideer. Det kræver samarbejdsevner 

og forhandling at være en del af flokken, 

men det er også i samvær med andre, at ideer 

og kundskaber bliver bekræftet og afprøvet – og 

får større værdi, fordi samspillet netop bekræfter 

det personlige bidrag og giver en større tilfredshed, 

når store som små opgaver løses. ■ 

Jon Lindberg Jensen 

Deltager i DR3’s programserie ”Alene i Vildmarken 

2016.” I programserien blev 10 

danskere efterladt alene i den barske natur 

i Nordnorge uden ly og mad. Hver for sig 

skulle deltagerne klare sig så længe som 

muligt med et minimum af udstyr. Den deltager, 

der klarede sig længst tid, vandt programmet. 

Det gjorde Jon Jensen med sine 

45 dage alene. 

Jon er 36 år, mekaniker og bor i Saltum med 

sin kone og datter. Han bruger sin fritid i naturen 

til fiskeri og jagt og teambuilding-kurser, 

som han afholder for børn og udsatte 

unge i sit firma Lindberg Troupers. 

i Danmark 


5

ARTIKEL 


ARTIKEL 

At komme 

hinanden ved 

AF SOFIE LINDGAARD NIELSEN 

At have et godt lederfællesskab er for mange af os en stor motivation for 

at dukke op uge efter uge. Ligesom vi udfordrer patruljen for at styrke 

sammenholdet, er det vigtigt at tage sig tid til at styrke fællesskabet i 

blandt lederne. Uanset om det er 10 minutter på jeres kommende ledermøde 

eller om I vælger at afholde en lederdag, har vi samlet nogle øvelser, 

som I kan bruge hjemme i gruppen. 

Hvor meget toiletpapir skal du bruge? 

Formålet med denne øvelse er at lære lidt om 

hinandens liv ud over det, man får mulighed for 

til spejdermødet. Lederne samles i en rundkreds 

og øvelsen introduceres med at en rulle toiletpapir 

sendes rundt. De får til opgave at tage så 

meget toiletpapir som de skal bruge, men de 

får ikke at vide til hvad. Når alle har taget den 

mængde toiletpapir de skal bruge, fortælles det, 

at for hvert stykke toiletpapir de har taget, skal 

de fortælle en ting om dem selv, som de andre 

endnu ikke ved. 

Kan du se mig? 

Ideen med øvelsen er at se hinanden i øjnene 

og bagefter have en refleksion i fællesskab over, 

hvordan oplevelsen var. 

Øvelsen introduceres ved, at man skal gå rundt 

imellem hinanden i stilhed. Når man så finder en 

at have øjenkontakt med, stiller man sig over for 

hinanden og holder øjenkontakt så længe man 

har lyst til det. Øjenkontakten afsluttes ved, at en 

af parterne enten smiler, blinker, nikker, rører på 

skulderen eller lignende for at sige tak for nærværet. 

Derefter går begge parter videre og finder 

en ny at have øjenkontakt med. Dette fortsættes 

indtil den leder, der har sat øvelsen i gang, afslutter 

den. 

For at øvelsen rykker lederne tættere sammen, 

er det vigtigt, at lederne har en fælles refleksion 

over, hvordan det føltes og hvad det betød at 

have øjenkontakt i længere tid. Øvelsen kan også 

meget vel give anledning til en dialog om kommunikation. 

Massagecirkel med et twist 

Du kender måske nok i forvejen massagecirklen 

- den er i hvert fald guld værd efter en lang dag 

på tur, når man lige skal være lidt ekstra søde 

vedover for hinanden. Men den bruges sjældnere 

som opstartsaktivitet. Prøv næste gang at 

lave denne øvelse, inden I skal have en dialog 

i lederstaben, som du på forhånd godt ved kan 

blive lidt intensophedet, at lave denne øvelse. Så 

har I nemlig allerede fysisk rørt ved hinanden og 

grint sammen, hvilket vil få jer til at være rykket 

tættere sammen som fællesskab. 

I stiller jer i en cirkel og alle vender sig mod højre, 

så I kan give hinanden massage på ryggen. I kan 

enten vælge at éen styrer massagen og resten 

følger med (husk arme, ben og nedre ryg) eller 

det kan være frit. Alle bliver altså masseret på 

éen og samme tid. Når I er færdige med at nyde 

massagen, bliver I stående, men går såmåske et 

par skridt ind mod centrum af cirklen. I skal nu 

forsøge at sætte jer ned på hinandens lår/knæ. 

Det kan ikke garanteres, at det går godt, men 

sjovt er det i hvert fald! ■ 

i Danmark ILDHU 04 2017 Ledermagasin 

7

KLUMME 

Fællesskab og 

samvær(d) 

AF PETER STUBKJÆR ANDERSEN 

FORMANDSKABETS KLUMME 

Vores formandskab for KFUM-Spejdernes 

bestyrelse oplever mangt og meget i 

spejderland og har meget på hjerte. I Ildhu 

bringer vi fremover en klumme skrevet 

af en af formændene. Klummen vil gå på 

skift mellem Morten Trampedach Junget 

og Peter Stubkjær Andersen. 

Når jeg triller (eller ræser) på cykel 

hjem fra et velafholdt spejdermøde, 

har jeg nogle gange en særlig 

følelse af samhørighed og mening. 

Jeg tror, det er fordi, jeg sammen 

med andre har været med til at 

rykke noget i en positiv retning. 

Det flugter rigtigt godt med, at det 

mest værdifulde i spejderarbejdet 

for mig er det fællesskab, der opstår, 

når vi som ledere er sammen 

om at lave aktiviteter for andre. 

For det giver bare et bedre kendskab 

til menneskene bag at arbejde 

sammen om at løfte store mål 

– både når det er sjovt og når det 

er svært. Det er ikke uden grund, 

at vi beskriver samværet i spejderarbejdet 

som Danmarks stærkeste 

fællesskab. 

På Landstræf i september holdt 

Nanna Muusmann, chef for Vollsmose 

Sekretariatet, et inspirationsoplæg. 

Hun fremhævede de to S’er 

og de to R’er som afgørende for det 

meningsfyldte, frivillige arbejde: 

Det skal være Sjovt og Spændende 

for at tiltrække både børn og voksne. 

Og skal man fastholde folk i det 

frivillige arbejde, skal man kunne 

opnå Relationer og Resultater, som 

ikke findes andre steder. Det giver 

for mig en god og enkel ramme for 

at diskutere det spejderarbejde, vi 

er en del af. 

Hvorend man er spejderleder, om 

det er tropsstaben, i gruppen, i 

distriktet eller i et projekt under 

korpset, kan det give god mening 

at tage en drøftelse af lederfællesskabet: 

Hvad er sjovt og spændende 

i spejderarbejdet og hvilke 

relationer og resultater er vigtige 

for den gruppe mennesker, der er 

samlet i fællesskabet? Man kunne 

også gå videre og spørge: Hvordan 

skaber vi trygge rammer for alle 

– nye og erfarne? Hvordan giver 

vi plads til hinandens forskelligheder? 

Hvordan skaber vi tilpas 

udfordring for alle? Hvor henter vi 

inspiration til læring og nytænkning? 

Den gode samtale om disse 

spørgsmål kan være med til at 

styrke fællesskabet og skabe klarhed 

om det fælles mål. 

God fornøjelse med drøftelser af 

jeres lederfællesskab! ■ 


DET 

SKER 

IKKE 

TEMAARTIKEL 

TEMA 

AT VÆRE 

SAMMEN 

FOR 

OS 

AF ANNA PRAI 

De næste 12 sider i dette Ildhu handler om at skabe 

trygge rammer for børn, unge og voksne i alle grupper, 

på spejdercentre og i uddannelsesforløb. 

Fokus vil være på værdien i at lave samværsregler. 

Samværsregler kan bruges til at undgå mobning, 

respektere personlige grænser, sikre ordentlig 

omgangstone, også på de sociale medier m.m. 

Men reglerne skal i høj grad også være med til at 

forebygge overgreb eller krænkelser af seksuel 

karakter. 

For vi kan ikke komme udenom, at der sker overgreb 

på børn og unge. Det sker hos alle børn- og 

ungdomsorganisationer. Også hos os. Men vi kan 

faktisk gøre ret meget for at undgå, at det sker. 

Det ligger os alle – frivillige og ansatte i KFUM-Spejderne 

- stærkt på sinde at sikre, at børn og unge 

altid kan have tillid til os, og at forældrene er trygge 

ved at sende deres børn til spejder. Samværsregler 

og børneattesten er nogle af værktøjerne til 

at skabe trygge rammer for spejderarbejdet. Det 

kan du læse meget mere om på de næste sider. 

Hvad kan gruppen gøre? 

Det er vigtigt, at gruppen sørger for at lave samværsregler 

og indhenter børneattester på alle, der 

tager del i spejderarbejdet og har et lederansvar 

for børn og unge. 

Hvordan gør I det? 

• Hent guiden i at udarbejde samværsregler på 

spejdernet.dk/overgreb. Følg trinene og lav 

samværsregler, der passer til jeres situation. 

• Find ud af, om I har indhentet børneattester 

på jeres ledere og hjælpere, som reglerne 

foreskriver. Indhent attesterne, hvis ikke. 

Se side 19 og 20 for hvordan du gør det. 

• Tal i gruppeledelsen om at få udpeget en 

person, der kan stå for at indhente børneattester 

og være koordinator for gruppens 

samværsregler. ■ 

i Danmark 


9

TEMAARTIKEL 

FÅ HUL PÅ SNAKKEN 

Den bedste måde at opnå det gode fællesskab, men også at undgå at overskride personlige 

grænser, er ved at have en fælles forståelse af, hvordan I omgås hinanden. Det er 

også vigtigt at få skabt en atmosfære i gruppen, hvor det er naturligt og accepteret at tale 

om, hvordan både den enkelte og gruppen lever op til de fælles spilleregler, I har aftalt. 

Første skridt dertil er at starte dialogen. Det kan guiden til at udarbejde samværsregler 

hjælpe med. Guiden består af to dele: 

En introduktion til krav, hensyn og overvejelser, 

I skal kende for at udarbejde reglerne samt 

en drejebog for, hvordan I helt lavpraktisk får 

sat jer sammen og taler jer frem til regler, der 

passer til jeres gruppe. 

Denne del beskriver også, hvordan f.eks. man 

kan lave baggrundstjek af nye ledere, og giver 

også de basale forholdsregler for, hvad du som 

leder skal undgå, f.eks.: 

• at sove alene med et barn/ung eller være 

alene med barnet, hvor ingen kan se jer. 

• at der er låste døre, når du er sammen 

med et barn/ung. 

• at acceptere en adfærd, du ikke finder 

i orden, også selvom det synes at være 

kulturen i gruppen, og andre ikke stiller 

spørgsmålstegn ved det. 

Scenarier og skabelon til at få formuleret de 

samværsregler, I er blevet enige om. 

Der er mange scenarier, der kan udvikle sig til 

en misforståelse eller kedelig sag, hvis man er 

i tvivl om, hvad reglerne er, eller man ikke på 

forhånd har aftalt, hvordan det bedst håndteres. 

Derfor er det vigtigt, at I taler om situationer, 

der kunne opstå i jeres gruppe. 

Det kan I gøre ved hjælp af 14 konstruerede, 

men dog realistiske scenarier, som kan hjælpe 

til at tage hul på debatten og finde en fælles 

fremgangsmåde til at håndtere lignende situationer. 

Med til anden del hører en skabelon. 

I kan udfylde undervejs og bruge til at formidle 

til alle relevante, når reglerne er på plads – 

også ledere, der kommer til senere. 

Guiden til samværsregler finder du på: spejdernet.dk/overgreb 

Sammen skaber vi tryghed 

Samværsregler for: 

Samværsregler Ved overnatninger Intimsfæren 

(Hjælp til toiletbesøg, 

badning, vådliggeren mm.) 

Ved fotografering 

Omgangstonen 

(også på de 

sociale medier) 

Når tvivlen opstår 

________________ 

Vi skal altid.. 

Vi må aldrig… 

Vi stræber efter at … 

SAMVÆRS- 

GUIDE 

Det er helt okay at… 

Udarbejdet den: 

Deltagere: 


TEMAARTIKEL 

REGLER SKAL 

GIVE MENING 

- ellers bliver de ikke 

overholdt 

Vidste du, at samværsregler er noget, alle grupper opfordres til at 

lave og snart bliver et krav? Har jeres gruppe lavet samværsregler? 

Hvis ikke, så har det aldrig været nemmere at gå 

til. På spejdernet.dk ligger en guide, der trin for 

trin vejleder jer til at få sat ord på og skrevet ned, 

hvordan I bedst kan aftale, hvordan I omgås. 

Generalsekretær Thomas Kirkeskov er en del af 

korpsets kriseberedskab og også en af dem, der 

bliver kontaktet først, hvis nogen fra korpset bliver 

anmeldt eller der er mistanke om strafbare 

handlinger. 

”Overgreb og krænkelser mod børn er ubehagelige 

ord, som vi som bevægelse, korps og grupper 

ikke ønsker at blive associeret med. Men vi bliver 

ikke desto mindre nødt til at forholde os til dem. 

Vi må som korps ikke benytte os af strudse-metoden 

og stikke hovedet i sandet, fordi det er et 

ømtåleligt emne.” 

Spejderlivet handler om menneskelige relationer 

og tillid til hinanden, men generalsekretæren har 

den holdning, at man skal være opmærksom på, 

at det ikke udvikler sig til misforståede hensyn 

eller vi undgår ubehaget ved ømtålelige samtaleemner. 

”Der skal være åbenhed, dialog og klare regler. 

Fordi krænkelser sker - også mere end hvad der 

lige kommer frem i lyset. Derfor er det vigtigt at 

sige til hinanden - og spejderne - hvad reglerne 

er i jeres gruppe, så alle kan være medspillere i at 

håndhæve dem.” 

Thomas Kirkeskov siger om udsigten til at lave 

bestemmelsen om, hver gruppe skal lave egne 

samværsregler og ikke nødvendigvis få et sæt 

standardregler fra korpset. 

”Man kan ikke lave standardregler, som alle så 

skal følge, fordi der er ingen facitliste her. Hver 

gruppe er forskellig – og forskelligt sammensat og 

med mennesker med vidt forskellige personligheder, 

som firkantede regler ikke kan rumme. Regler 

bliver heller ikke overholdt, bare fordi de er der. 

De bliver overholdt, fordi de giver mening for den 

enkelte, og i fællesskabet og den mening bliver 

først skabt, når vi taler sammen om tingene”. ■ 

i Danmark 


11

Vi skal ikke tie... 

MEN 

TALE 

DET 

IHJEL 

Overgreb sker, og når de gør, så lander 

sagerne ofte på Flemming Didriksens bord. 

Han er efterforsker ved politiet - men også 

leder af en spejdergruppe. Hans erfaringer 

fra begge verdener kan hjælpe til finde balancen 

mellem kontrol og tillid 

– og tage hensyn til spejdervirket. 


AT VÆRE TEMAARTIKEL 

SAMMEN 

”Der kommer mange anmeldelser om overgreb ind – flere 

end man lige tror. Det kan ikke undgås, for pædofile 

tiltrækkes af de miljøer, hvor børn og unge færdes. Det 

gælder alle foreninger. Vi oplever, at det er mennesker, 

som forstår at udnytte situationer, de ofte bevidst selv har 

skabt. Det er svært at gardere sig imod”. 

Flemming Didriksen ved, hvad han taler om. Han er til 

daglig kriminalassistent ved Nordsjællands Politi i Helsingør. 

Han er en af dem, der bliver kontaktet, når der 

er mistanke om blufærdighedskrænkelse 

eller anden form for 

overgreb mod børn eller unge. 

”Vi må nok erkende, at vi vil aldrig 

kunne forhindre, at overgreb 

sker, men vi kan tage enkle forholdsregler 

for at forhindre meget 

af det”. 

Snør maskerne ind 

I sin fritid er Flemming gruppeleder 

hos Halsnæs Gruppe, og hos 

dem har de udpeget en børneattest-ansvarlig, altså én, 

der står for at indhente børneattest på alle relevante personer. 

For som han udtrykker det: ”Fælles ansvar bliver 

tit ingens ansvar”. 

Han ser, at attesten giver god mening og er et vigtigt redskab, 

og de fornyer dem som minimum hvert tredje år. 

”Børneattesten skal bruges rigtigt. Det er som et stort 

net, hvor maskerne i sig selv er store, og som vi skal have 

snøret ind. Man må derfor gerne gøre mere end loven 

kræver”. 

Finde balancegangen 

Flemming ser det også lige så vigtigt at sige til hinanden 

– og spejderne - hvordan det trygge samvær skal se ud og 

hvad reglerne er i gruppen, så alle kan være medspillere 

i at håndhæve dem. Han er lige så opsat på at sikre, at 

vi ikke får skabt nogle regler, som ødelægger det, spejder 

går ud på. 

”Vi skal gøre det besværligt for potentielle krænkere, 

uden at det besværliggør spejderlivet. Det er den balancegang, 

vi altid skal gå efter. Mødet mellem voksne og 

børn er vigtig at have. Det nytter ikke at sige, ledere aldrig 

må være alene med et barn eller vi f.eks. ikke kan fjerne 

"Fælles ansvar 

bliver tit 

ingens ansvar" 

flåter fra kroppen. Man skal bare huske at fortælle, hvad 

man gør – også til forældrene - så der ikke opstår misforståelser. 

” 

Børnenes dilemma 

Kriminalassistenten har stor indsigt i krænkernes adfærd 

og karaktertræk, men kan ikke komme med en beskrivelse, 

der så kunne sætte alarmklokker i gang hos andre. 

” Vi har specielle typer og sære snegle i spejderverdenen. 

Det gør dem på ingen måde til krænkere af børn. Man 

har lov til at være speciel. Men 

ledere skal stille spørgsmål til 

sine ledere, og det skal de kunne 

tåle.” 

Det er svært at fastslå en bestemt 

adfærd, fortæller Flemming 

videre, men han ser, at det 

meget ofte er dedikerede personer, 

der har viet hele deres liv til 

spejder – og det er altid nogen, 

som børnene forguder, hvilket 

sætter dem i et endnu større dilemma – børnene ved 

godt, at hvis de siger noget, så får lederen ballade. 

”Man kan ikke bebrejde sig selv, hvis man ikke har set noget 

eller barnet ikke har sagt noget. Det er helt normalt, at 

børn ikke fortæller de voksne om krænkelser – især drengene 

– hverken til kammerater, forældre eller ledere”. 

Kodeks til børnene 

Det stemmer også overens med en undersøgelse fra 2016 

lavet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der 

har set på en række faktorer omkring vold og seksuelle 

overgreb mod børn og unge i Danmark. Rapporten peger 

på, at seksuelle overgreb fortsat er tabuiserede og noget, 

som børn og unge holder for sig selv. Undersøgelsen fastslår 

dog, at kammeratskabsgruppen er vigtig, når børn 

og unge alligevel vælger at fortælle om overgreb. Der er 

derfor god grund til også at klæde spejderne på til denne 

rolle ved at italesætte og inddrage børn og unge i at 

lave et fælles kodeks for det gode samvær og italesætte at 

sætte grænser, også for den fysiske kontakt. ■ 

i Danmark 


13

2017 

FOTOREPORTAGE 

ÅRET DER GIK

DET 

FRYGTEDE 

OPKALD 

”På én måde har jeg haft lyst til, at ingen skulle vide 

det, så vi kunne glemme sagen og komme videre, og på 

den anden side har jeg haft lyst til at råbe det ud i hele 

verden. Når det kan ske nærmest for øjnene af mig og i 

vores gruppe, så kan det ske alle steder”. 

16 ILDHU 04 2017 Ledermagasin

TEMAARTIKEL 

Karin er leder for en spejdergruppe, som hun selv har 

været med til at starte, da hun flyttede til et nyt område 

i Nordsjælland. Hun har altid selv været spejder og 

været meget engageret på både gruppe-, distrikt- og 

korpsniveau. Sammen med andre forældre, der har 

haft eller har børn i gruppen, har de bygget gruppen 

op med en yderst velfungerende og robust lederflok. 

Men det, der bare ikke må ske, skete. En af deres ledere 

krænkede flere af børnene seksuelt og det hændte 

hen over en årrække, før han blev afsløret. 

Han kom til gruppen i 2010. En ung fyr med en praktisk 

tilgang til spejderarbejdet og masser energi og 

fritid at give af. 

”Vi var godt klar over, at der var noget med hans adfærd, 

som vi skulle være opmærksomme på. Både ledere 

og forældre og børnene – på deres måde – kunne 

se, at han er lidt anderledes og udfordret på det sociale. 

Men børnene synes bare, han var top-cool. Spejder 

var hans liv – han kunne alle knob og havde en masse 

mærker. På den måde bidrog han med noget, som vi 

andre ikke kunne på samme måde”. 

En hård, men nødvendig beslutning 

Men en efterårsdag sidste år får Karin den opringning, 

man frygter at få. En af forældrene fortæller, at 

deres barn havde oplevet noget, der var ubehageligt 

og grænseoverskridende. De var selv i tvivl om, hvad 

der var sket, og i første omgang blev beslutningen, 

at lederen ikke længere kunne være hos dem og blev 

også meldt ud af korpset, som reglen er for den slags 

situationer. 

”Når man ikke kan kende forskel på, hvad man må og 

hvad man ikke må – selv i en gråzone – så kan man 

ikke være leder”. 

Men sagen eskalerede. Flere forældre til børn, der 

havde oplevet krænkelser, dukkede op. De anmeldte 

lederen og han blev sigtet og anholdt – og dømt godt 

10 måneder senere. 

”Vi har i ledergruppen været hele følelsesregistret 

igennem, fra kæmpestor vrede, til sorg og frustration. 

En ting er, at det er rigtig svært, når man oplever et 

menneske bryde den tillid, man har vist, men jeg synes, 

det har været endnu sværere, at nogen ikke har 

kunnet have tillid til mig. Fordi man har jo andre folks 

børn i sin varetægt, og man har sagt, at alt var godt. 

Forældre har haft tillid til, at jeg har været med til at 

skabe en god ramme for deres børn”, siger Karin og 

fortsætter: 

OBS 

Dette er historien om en spejdergruppe, der havde 

en lederassistent, der begik overgreb mod 

flere børn. Det kan være hård kost at læse, men 

forhåbentlig giver det en forståelse for, hvor vigtigt 

det er tale sammen – børn og voksne – om 

personlige grænser, og aftale fælles spilleregler 

for det nære samvær 

Sagen kort 

Forældre til et barn, der går til spejder, kontakter 

gruppelederen kort efter en hyttetur. Barnet 

har fortalt om en episode med en spejderleder, 

som giver forældrene anledning til at reagere. 

Sagen udvikler sig hurtigt, og lederen bliver anmeldt, 

sigtet og anholdt. Undervejs i efterforskningen 

kommer flere anmeldelser til fra andre 

forældre, også uafhængigt af hinanden. Anklageskriftet 

lyder på overtrædelser af paragraffer 

for blufærdighedskrænkelse, andet seksuelt 

forhold end samleje med et betroet barn under 

12 år og besiddelse af børneporno. Han havde 

en nyligt indhentet ren børneattest. Han dømmes 

skyldig med en straf på 1 år og 3 mdr. ubetinget. 

Han må ikke beskæftige sig med børn 

under 18 år – på ubestemt tid. Han må ikke bo 

med drengebørn under 15 år i fem år. 

”Jeg kan blive så vred over, at han overskred den 

grænse, han tydeligvis godt vidste var der. Men jeg 

bliver også nødt til at betragte ham som et sygt menneske. 

Det er en drift, som jeg ikke forstår, men vi er 

oppe imod noget, som er derude, også hos andre. 

Det er ikke rart at tænke på, men det er jeg nødt til 

at erkende og bære det med mig, ligesom alle mulige 

andre voldsomme ting, der sker i samfundet. Hvis 

man skal videre, er man nødt til at tro på, at det er en 

minoritet. Vi skal bare være mange nok, der er stærke 

og går imod, så det gode overvinder.” 

Stor opbakning 

Og spejdergruppen har netop været velsignet med 

både positive og gode kræfter til at klare sig igennem. 

”Jeg synes, vi har haft en ret fantastisk forældregruppe. 

Der har været et virkeligt positivt samspil med vores 

forældre og opbakning fra vores grupperåd. Alle 

har vist stor opbakning til os og sagt, at det kan vi ikke 

bære nogen skyld for – at vi skal komme videre, og > 


17

TEMAARTIKEL 

ikke afholde os fra at lave godt spejderarbejde. Det 

hjælper også, at vi kender hinanden godt, ligesom 

mange af os i forvejen arbejder i den pædagogiske 

verden. Forældrene oplever veluddannede, ordentlige 

mennesker, de kan have tillid til”. 

Brug beredskabet 

Allerede da de første forældre fortalte om en mulig 

krænkelse, tog gruppeledelsen straks fat i korpsets 

kriseberedskab, for de vidste, at de fik brug for støtte. 

”Det var rigtig godt, at der var et beredskab, som stod 

der med det samme og tog det alvorligt. Jeg synes, at 

vi fik rigtig god sparring og de rette råd fra start. Det 

hjalp os til at håndtere situationen”. 

Gruppen har holdt mange forældremøder og haft 

mange individuelle samtaler med forældre. Karin og 

lederne har i det hele taget været så tilgængelige som 

muligt og brugt utrolig meget tid på sagen. 

”Jeg måtte sige til mine egne børn, at jeg nok skulle 

forklare dem senere, hvad det hele handlede om, men 

at jeg var nødt til at være meget væk. Det kommer jo 

så tæt på, at det bliver man bare nødt til. Man sidder 

med forældre til børn, der er blevet krænket, så det 

handler også om at kunne se sig selv i øjnene og sige, 

at man har gjort tingene ordentligt. ” 

Hun ved, at forældrene med børn, der blev udsat for 

krænkelser, har en grundlæggende bekymring for resten 

af deres børns opvækst. 

”Vi har samtidig et stort hensyn at tage til børnene. Vi 

har valgt fra start, at det kun er mig og grupperådsformanden, 

der ved, hvilke børn det handler om. Nogle 

af dem går jo stadig til spejder. De har ikke brug for, at 

deres kammerater og omverdenen ved alt mulig om 

dem og ser på dem i sådan en sammenhæng”. 

Regler er vigtige 

Sagen har også bevirket, at lederne ser helt anderledes 

på, hvordan de f.eks. planlægger en weekendlejr. 

Før havde de aldrig skænket det en tanke, hvem der 

lagde sig i hvilke sovesale eller shelters. 

”Det kan ikke blive anderledes, at vi nu har et andet 

fokus. Selvfølgelig skal man lave regler i gruppen, når 

man skal afsted sammen, om hvordan vi sover sammen. 

Der er ingen voksne, der sover alene med børnene 

mere”, fortæller hun. 

Hun siger også, at man skal tænke sig godt om, men 

at man heller ikke kan lave al praksis om. Ellers bliver 

det rigtig svært at håndtere situationer, som at hjælpe 

børnene med at skifte fra vådt tøj eller hjælpe dem på 

toilettet midt om natten. 

”Vi har lederne imellem på ingen måde mistillid til 

hinanden. Vi kigger ikke på hinanden og tænker: det 

kunne være… Det handler mere om, at forældrene 

ved, hvordan vi gør det – og også hvis der skulle komme 

anklager, så har vi gjort, hvad vi kunne. Men jeg er 

da generelt blevet langt mere observant, end jeg har 

været før.” 

Det kan ske hos alle 

Hun bakkes op af efterforskningslederen af overgrebssagen, 

kriminalassistent Flemming Didriksen, 

der tilmed er gruppeleder i anden spejdergruppe i 

Nordsjælland. 

”Det har været rigtig godt for os, at Flemming har haft 

stor forståelse for det at være spejder og f.eks. ved, 

hvordan overnatning foregår. Han har hele vejen igennem 

bakket os op og forsikret os om, at det kan ske 

alle steder, og at vi ikke må lade os gå på af det mere.” 

Mangler nuancer i pressen 

Karin er også rigtig glad for, at de har kunnet vælge at 

være åbne omkring sagen – både internt i gruppen, 

men også til andre grupper og i distriktet. 

”Det synes jeg er rigtig vigtigt. Man skal virkelig sørge 

for at få talt sammen om, hvad man har oplevet, og 

man skal også have lov at blive vrede sammen”. 

Hun har også en lyst til at advare – eller forklare – folk 

at det kan ske. 

”Ja, fordi det er så frygteligt, og vi har brug for nogle 

andre nuancer, end dem man får i Ekstra Bladet. Tit, 

når det kommer i pressen, bliver alle udstillet som 

nogle fjolser, og at vi ikke har gjort vores arbejde godt 

nok. Men vi er en velfungerende gruppe med ordentlige 

mennesker - og alligevel gik det galt.” 

Men Karin er også kommet videre. Nu tænker hun ikke 

over sagen, hver gang hun tager til spejder mere. 

”Gruppen er kommet videre. Vi har været på Spejdernes 

Lejr, og det var god oplevelse. Og vi har gode planer 

for gruppens udvikling. Man er nødt til at gå fuldt 

og helt ind i det, og sige, at vi tror på det, hvis man gør. 

Og der har forældregruppen hjulpet os langt på vej. Vi 

tror på det”. ■ 


TEMAARTIKEL 

HAR I INDHENTET 

BØRNEATTEST? 

En børneattest er en straffeattest, som indeholder oplysninger om visse 

seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år. Børneattester er en 

måde at sikre, at vi hos KFUM-Spejderne ikke har tidligere straffede 

personer i kontakt med vores spejdere. 

Hvem skal der hentes attester for? 

Det er lovpligtigt at indhente børneattest fra Det 

Centrale Kriminalregister på personer, der har direkte 

kontakt med og ansvar for børn under 15 år, 

og hvis kontakten har karakter af fast tilknytning. 

Der skal indhentes samtykkeerklæring fra alle 

medlemmer og medhjælpende ikke-medlemmer 

over 15 år. En ny samtykkeerklæring skal indhentes, 

hvis man f.eks. skifter til anden enhed i 

gruppen, skal fungere i en kursusstab, skal være 

jobber på Spejdernes Lejr eller skifter til en ny 

gruppe i korpset. 

Hvornår skal attesten hentes? 

Den skal indhentes hurtigst muligt for alle, der 

forventes at deltage regelmæssigt i spejderaktiviteter, 

og senest: 

- tre uger efter, at personen har fungeret og fortsat 

skal fungere i en sammenhængende periode 

på mere end en uge eller når personen har hjulpet 

til i spejderarbejdet mindst tre gange inden 

for tre måneder – forudsat at personen fortsat 

skal være tilknyttet gruppen/centret. 

Kilde: Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest 

- BEK nr.572 af 04/06/2014 

Har kontakten en enkeltstående eller kortvarig 

karakter, er det ikke nødvendigt at indhente attest, 

f.eks. forældre, der kører børn på lejrtur i ny 

og næ eller håndværkere, der går i spejderhytten 

i et par dage. 

Hvem skal indhente børneattesterne? 

Det er den lokale gruppe, der har ansvaret for at 

indhente attest, MEN det skal ske gennem korpskontoret 

– altså via Medlemsservice. 

Hvem gør hvad? 

Gruppelederen, kassereren eller anden medlemsansvarlig 

anmoder om en børneattest via 

Medlemsservice. Når der er rekvireret en attest, 

modtager personen besked i sin e-Boks og skal 

med Nem-ID godkende, at børneattesten indhentes 

hos Rigspolitiet. Medlemsservice sender 

besked til gruppen, at svaret fra Rigspolitiet er i 

orden og registreret på medlemmets stamkort i 

medlemssystemet. Det hele tager ca. 10 dage. 

Er du i tvivl om forløbet, kan du kontakte Linda 

Lindahl på lindahl@kfumspejderne.dk 

Fortsættes næste side > 

Hav de sidste 4 cifre fra personnummer klar. 

Fødselsdato er indtastet i Medlemsservice. 

i Danmark 


19

TEMAARTIKEL 

Fortsat fra side 19 "Har I indhentet børneattesten?" 

KEND REGLERNE 

Hvad med familiespejdere? 

På Landstræf 2017 var der en aktivitet om netop 

at skabe det trygge samvær i gruppen. Her stillede 

en af deltagerne spørgsmål om, hvordan man 

skulle gribe det an med børneattester i forhold 

til familiespejderenheden. Her var meldingen, at 

hvis børnenes forældre er til stede, så behøver 

man ikke at indhente attest. Men lige så snart en 

forælder har ansvar for et andet barn, og barnets 

forælder ikke er med, f.eks. weekendlejr eller hyttetur, 

skal der indhentes børneattest, fordi denne 

så bliver medhjælpende ikke-medlem. 

Hvad med spejdercentre og kursusstabe? 

De fleste ledere er tilknyttet en gruppe, der derved 

har ansvaret for at indhente attest, men det 

er både et spejdercenters og en uddannelsesstabs 

ansvar at sikre, at der er indhentet børneattest 

på ledere, der skal indgå i aktiviteter, hvor de 

har ansvar for børn og unge. 

Straffeloven 

”Træner- og skolelærerparagraffen ” 

Det er strafbart at have seksuel omgang med en 

person under 18 år, hvis man er betroet at undervise 

eller opdrage eller have anden form for 

herredømme i kraft af status eller alder. (§ 223) 

Dette gælder også for spejderledere. Det har ingen 

betydning for lovligheden, at personen under 

18 år selv er villig til eller selv opfordrer til 

seksuelt samvær. 

Serviceloven 

Du har som spejderleder pligt til at underrette 

kommunen, hvis du får kendskab til vold, overgreb, 

mishandling, vanrøgt eller anden nedværdigende 

behandling af et barn eller en ung, om 

det er fra forældres, undervisers eller anden opdragers 

side. (§ 154) 

At få kendskab til skal forstås som at være ret sikker 

på. 

Spejdergruppen er omfattet af den almindelige 

underretningspligt, og I skal derfor reagere og 

foretage underretning til kommunen (socialforvaltningen), 

hvis I får mistanke om, at et barn 

ikke trives på grund af et af de nævnte forhold. 

Men en spejderleder er ikke nødvendigvis uddannet 

fagperson eller ansat, og derfor har vi ikke 

såkaldt skærpet underretningspligt. ■ 

20 ILDHU 04 2017 Ledermagasin

TEMAARTIKEL 

VEJEN VIDERE 

AF THOMAS KIRKESKOV 

Vi er en tillidsbaseret organisation, men vi er ikke 

og må aldrig blive blinde over for den risiko, at 

grænser overskrides. 

Den forebyggende indsats er nøglen, og vi vil gøre 

alt, hvad vi kan, for at komme krænkelse til livs, 

bl.a. ved at: få større opmærksomhed på at undgå 

krænkelser og seksuelle overgreb, aftale, hvordan 

vi skaber nogle gode og trygge rammer, der kan 

forebygge overgreb, vide, hvordan vi skal handle, 

hvis en ulykke, krise eller mistanke om overgreb 

opstår, kende de lovmæssige forhold og overholde 

korpsets bestemmelser. 

Hovedbestyrelsen vil i løbet af foråret tage stilling 

til, hvordan den kan bidrage til at forebygge og 

sikre, at vores bestemmelser er de rette redskaber, 

f.eks. om vi skal gøre det obligatorisk at udarbejde 

samværsregler i grupperne og holde dem 

ajour løbende. 

Derudover er vi gået ind i et samarbejde med de 

øvrige spejderkorps, FDF og andre børne- og ungdomsorganisationer 

for at forene kræfter og skabe 

fælles viden og produkter på området. 

Jeg ved, at vores spejderledere gør en formidabel 

indsats sammen med børn og unge hver uge året 

rundt – helt frivilligt. Jeg ved, at I tager det ansvar, 

som påhviler jer, meget alvorligt. Det er også vigtigt, 

at vi ikke oplever en mistænkeliggørelse på 

grund af enkeltsager. Derfor må vi gøre alt, hvad 

vi kan, for at alle, der er tilknyttet vores spejderbevægelse, 

kan være trygge i mødet med børn og 

unge. ■ 

Bliv klogere online 

På spejdernet.dk kan du dykke ned i temaet 

og læse om børneattest, regler og ansvar. Du 

kan hente værktøjer til forebyggelse, f.eks. 

guiden til at udarbejde samværsregler, samt 

links til mere generel viden om emnet: spejdernet.dk/overgreb 

i Danmark 

ILDHU 02 2017 Ledermagasin 

21

HVIS ULYKKEN 

RAMMER 

Kriseberedskabet står klar til at hjælpe, 

hvis ulykken rammer eller en krise opstår. 

Selv om det heldigvis er meget sjældent, der sker ulykker af mere 

alvorlig karakter, er det rart at vide, hvem man skal kontakte. Kriseberedskabet 

bliver kontaktet i mange sammenhænge. Det kan 

være, hvis det er sket en ulykke til et spejdermøde eller lejrtur, 

f.eks. et barn eller voksen kommer alvorligt til skade. Det kan 

være efter en brand i spejderhytten, en overtrædelse af knivloven 

eller ved mistanke om krænkelse af et barn. 

Hvis du som frivillig oplever et alvorligt uheld, en ulykke eller en 

anden situation, som kan opfattes som en krise, skal du kontakte 

en fra korpsets kriseberedskab. Er du i tvivl, om det kan betegnes 

som en krise, så hellere ring en gang for meget end for lidt. 

Beredskabets rolle er at sørge for, at krisen bliver håndteret efter 

korpsets retningslinjer – også i samarbejde med korpsets udviklingskonsulenter 

og de involverede parter. 

Kriseberedskabet er sammensat af personer med forskellig faglig 

baggrund. Beredskabet består pt. af generalsekretæren, administrationschefen 

og en kommunikationskonsulent. I første 

omgang vil beredskabet tage en snak med de involverede for at 

få afdækket hændelsesforløbet. Afhængig af krisen kan beredskabet 

derfra overtage styringen. 

Beredskabet kan sørge for at: 

· afdække hændelsesforløbet 

· foranstalte krisepsykolog, hvis det er relevant 

· have kontakt med medier, lokalsamfund og myndigheder 

· afklare forsikringsspørgsmål 

· løbende følge op på situationen. 

KRISEBEREDSKAB 

Hvis du som frivillig oplever et alvorligt uheld, en ulykke eller en 

anden situation, som kan opfattes som en krise, skal du kontakte 

en fra korpsets kriseberedskab. 

Generalsekretær Thomas Kirkeskov 22 22 94 20 

Administrationschef Jan Tolstrup 22 22 94 31 

Kommunikationskonsulent Lisette Leth-Andersen 23 45 83 71 

kriseberedskab@kfumspejderne.dk 

spejdernet.dk/om-os/kontakt-os/kriseberedskab 


Århus 

GRUPPESTAFET 

Skive 

Vi begrænser 

os ikke 

AF MARGRETHE LØKKEGAARD HANSEN 

Der findes små og store grupper i spejderland. Der findes 

byspejdere, spejdere til søs og spejdere langt ude på 

landet. I føljetonen ”Gruppestafet” bevæger vi os rundt i 

Danmark og finder de gode historier. 

I sidste nummer af Ildhu besøgte vi 

Vestamager Gruppe, der sendte stafetten 

videre til en gruppe i Aarhus. Vi kontaktede 

Flammegruppen KFUM-Spejderne 

i Stavtrup, der ligger sydvest for 

Aarhus. Gruppen har 112 medlemmer, 

og ordet føres af gruppeleder Krista 

Thomsen. 

Hvad er I gode til? 

”Vi er alle enige om, at vi er rigtig gode 

til at ikke at lade os begrænse. Der er 

en kæmpe tillid mellem gruppeleder, 

kassereren og lederne i gruppen, og det 

betyder, at når der er en leder, der får 

en idé, får han eller hun lov til at føre 

sin idé ud i livet, uanset hvor fjollet det 

måske kan virke. 

For eksempel skulle vi i forbindelse 

med en aktivitet lave skåle ud af kokosskaller, 

og så var der der en leder, der 

fik den idé, at vi skulle bruge indmaden 

i kokossen til at lave noget mad. Vi kastede 

os derfor ud i at lave kokossuppe. 

Det smagte ikke særlig godt, men så fik 

vi prøvet det, og det var sjovt.” 

Hvis du skulle give et råd til en anden 

spejdergruppe, hvad skulle det være? 

”En af mine ledere kom med et råd, 

som jeg selv også er meget enig i. I skal 

opfordre jeres spejdere til at deltage 

i så mange ungdomskurser som muligt. 

Kurserne giver sammenhold og 

følelsen af, at det er fedt at være storspejder. 

Det er en måde at fastholde 

dem som spejdere, fordi de får et stort 

netværk på tværs af landet. Det gør det 

nemmere at fortsætte til spejder, også 

selvom man flytter til en anden ende af 

Danmark.” 

Hvem får stafetten næste gang? 

“Det kunne være spændende at høre, 

hvordan KFUM-Spejderne Bruddal i 

nærhede af Skive gør det. Det er en 

gruppe, man ikke så tit hører fra”. ■ 

i Danmark 


23

Løs 24 juleopgaver 

på 2 timer 

AF SOFIE LINDGAARD NIELSEN 

Julen er rundt om hjørnet, og det betyder, 

at der snart er juleafslutning hos spejderne. 

Her er en skabelon til et julemøde, 

som du kan tilpasse til 

lige netop dine 

spejdere. 


SÅDAN GØR DU 

Mødet tager udgangspunkt i en julekalender og alle de ting, 

der skal gøres klar til den 24. december. For at kunne nå igennem 

24 dage på to timer og fejre juleaften, tager hver dag kun 

tre minutter. I aktiviteten er der lagt op til, at spejderne blot 

skal være færdige med alle 24 opgaver, når de rammer juleaften, 

men du kan også gøre det sådan, at spejderne skal være 

færdige med hver opgave inden for de tre minutter. 

De 24 opgaver kan blive præsenteret på forskellige 

måder. Her kommer tre: 

1. I mange hobbyforretninger kan man op til jul købe 

julekalendere med låger, hvor man selv kan lave, 

hvad der gemmer sig inde bag lågerne. 

2. Skrive opgaverne op på en tavle. 

3. Have en powerpoint kørende, der skifter hver 3. minut. 

OPGAVER 24 DAGE/2 TIMER 

1. Tag nissehuer på og kom i julestemning ved at synge julesange 

2. Skriv ønskeseddel til julemanden 

3. Lav en gave til far 

4. Lav den længste guirlande 

5. Tilberede 1 liter risengrød 

6. Flet det største julehjerte 

7. Konkurrence: Hvem kan spise flest pebernødder på tre minutter 

8. Lav en julestjerne 

9. Lav en gave til mor 

10. Bag småkager til julemanden 

11. Lav en snemand ud af sæbespåner 

12. Gør jer klar til at deltage i luciaoptog 

13. Opfør luciaoptoget 

14. Lav en gave til bedste 

15. Kast med smørklatter efter risengrøden 

16. Spis risengrøden 

17. Lav havregrynskugler 

18. Flet det mindste julehjerte 

19. Lav en gave til lillebror/søster 

20. Lav en så lang musetrappe som muligt 

21. Stil småkager og mælk klar til julemanden 

22. Lav konfekt 

23. Pak alle jeres hjemmelavede gaver ind 

24. Fejr juleaften 

HVAD DU SKAL BRUGE: 

· Guirlandepapir, musetrappepapir og julehjertepapir 

· Nissehuer 

· Saks og lim 

· Grødris og mælk 

· Smør 

· Sæbespåner 

· Ingredienser til småkagebagning og konfekt 

· Pebernødder 

· Avispapir eller gavepapir 

Når de 24 dage er gået, og spejderne har løst alle opgaverne, kan I fejre “juleaften” i fællesskab ved at danse om juletræet 

og hygge med alle de lækre ting, de har lavet, mens I får sagt god jul til hinanden og på gensyn i det nye år. ■ 

i Danmark 


25

NYTÅRSMAD 

I BÅLETS SKÆR 

AF CHRISTIAN BLOCH HANSEN OG POUL TESCH 

December er nu godt i gang, og den kolde tid har fået mange til at 

lægge bålhyggen på hylden. Men for en måned, hvor fællesskabet og 

hyggen er i fokus, er det oplagt at tænde bålet, ikke blot til pynt og 

varme, men til at lave mad over det. 

Julemad vil sjældent blive lavet over bål, da de fleste nok 

sidder om flæske- eller eller andestegen med vores familier. 

Nytårsaften vil det derimod være oplagt at mødes med 

klanen eller gamle spejderkammerater og få gang i det helt 

store glødebål og så bruge dagen på at lave årets hofret. 

Læs her, hvordan du kan lave alt fra forret til den afsluttende 

kransekage over bål. Yderst til højre er en ingrediensliste, 

som I kan klippe ud, når I skal købe ind. 


KRANSEKAGE 

RØGET LAKS 

Fisk hører sig nytår til, så hvad med varmrøget laks til forret. 

I skal bruge en helside laks. Skaf en relativ frisk gren på godt 

en meter, og som er 3-4 cm tyk, samt fire små pinde på 30 cm. 

Flæk den lange pind to tredjedele ned. Laksen skal sættes ned 

i rillen, så rygraden dækkes af pinden på hver side af fisken. 

Halen skal vende op mod den åbne del af pinden. Hver af de 

fire korte pinde skal nu sættes ind mellem pinden og fisken, 

så de små og den store pind ligger vinkelret på hinanden. To 

pinde sættes på forsiden og to pinde på bagsiden af fisken, og 

ingen af de fire pinde skal være direkte ud for hinanden. Pindene 

er til for at støtte fisken. Til sidst snøres ståltråd om den 

store pind der, hvor halen er, så den flækkede pind strammes 

om fisken. 

Sæt pinden i jorden ca. 20 cm fra bålet og lad den læne skråt 

ind over. Når laksen ikke længere ser rå ud, er den færdig. 

Servér laksen med citron og en dressing rørt op med krydderurter. 

Nytåret er lig med kransekage. Ælt æggehvider og 

flormelis ind i marcipanen. Form dejen til 2½ cm tykke 

pølser, og hvis de ikke er helt nemme at få pæne, 

så lad dem stå og tørre i en god times tid, og herefter 

er de lettere at forme. 

Læg kransekagerne i en foliebakke. Læg nogle 

stormpløkker i bunden af en dyb bradepande og sæt 

foliebakken på pløkkerne. Sæt herefter bradepanden 

ind i et godt lag gløder, og læg en anden bradepande 

over som låg. Du har nu lavet en varmluftsovn. 

Hold øje med kransekagerne og tag dem af, når 

de er let gyldne. 

INGREDIENSLISTE 

ÆBLE"KAGER" 

TRYLLESTEG 

Til hovedret skal serveres steg, og for at få en mør og 

lækkert steg, skal den pakkes ind i trylledej. Trylledej 

laves ved at blande salt, mel og vand. Stegen krydres 

og pakkes ind i to cm tyk dej. Pakken af kød og dej 

placeres i gløderne og vendes efter en halv time. Tjek 

temperaturen på stegen, hvis du vil være sikker på, 

at den har fået nok varme. 

Serveres med bagekartofler lavet på samme måde 

som stegen, samt en god og lækker kryddersmør. 

Desserten består af æbler fyldt med brun farin. Udhul 

æblerne med en kartoffelskræller eller urtekniv, 

så kernehuset fjernes. Skær ikke hele vejen igennem 

æblet. Bland smør og brun farin, og fyld det i æblerne. 

Læg æblerne i en gryde, hvori der ligger 2 cm sand, 

som er dækket til med bagepapir. Sæt gryden med låg 

ind i et tykt lag gløder. Lad dem stå i 20-30 minutter. 

Røget laks 

1 hel lakseside 

1 citron 

1 creme fraiche 

Forskellige krydderurter 

Tryllesteg 

Trylledej 

1/3 salt 

2/3 (hvede)mel 

Vand 

Maden 

Steg - 200 gram pr. person 

Krydderier 

Bagekartofler 

Smør 

Krydderurter 

Æble”kager” 

Store æbler - 1 pr. person 

Brun farin - 20 gram pr. æble 

Smør - 10 gram pr. æble 

Kransekage 

500 gram marcipan 

100 gram flormelis 

100 gram æggehvider 

i Danmark 


27

28 ILDHU 02 2017 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

Ildhu 04 2017

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template ?