Ildhu 03 2016

kfumspejderne

Tema: Forandring

SPOT

På landsmødet i maj blev Pia Melin Mortensen og Peter

Stubkjær Andersen valgt til Hovedbestyrelsen (HB). Godt to

måneder senere bad vi de to give et indblik i, hvad HB har

foretaget sig siden Landsmødet og hvilke forandringer, der

kommer til at præge den kommende landsmødeperiode.

”Når man er en helt nyvalgt hovedbestyrelse,

vil man gerne hurtigt i gang.

Der er ret kort tid fra landsmødet til

det bliver sommerferie. Så går det

hele lidt på standby, men jeg oplever

en iver efter at komme i gang, og jeg

glæder mig meget til de nye styregrupper

for alvor sætter fra land”, fortæller

Peter Stubkjær Andersen.

Ny styregruppe og ny struktur

Den nye hovedbestyrelse har tilføjet en

ekstra styregruppe – Styregruppen for

Internationale Aktiviteter, SIA. Men det

er ikke det eneste nye tiltag:

”Vi har nedsat tre teams: Et funktionsteam,

et styregruppeteam og et forretningsudvalgsteam.

Op til Landsmødet

evaluerede vi sidste periode. Noget

af det vi fik afdækket var, at vi godt

kunne tænke os at skabe et stærkere

HB-fællesskab – at arbejde mere teamorganiseret

med en tættere kobling til

styregrupperne”, forklarer Pia Melin

Mortensen.

Den nye hovedbestyrelse er sammensat

af spejdere fra hele landet og alle

aldre og med forskellige baggrunde.

”HB understreger en af styrkerne

ved hele vores spejderverden. At vi

kan arbejde sammen og skabe gode

projekter på tværs af aldersskel og

uddannelse,” fortæller Peter Stubkjær

Andersen og bliver suppleret af Pia

Melin Mortensen.

“HB arbejder som en patrulje og lader

hinanden komme til. Det synes jeg,

vi lykkes med at efterleve også i det

centrale spejderarbejde”. ■

Pia Melin Mortensen er 28 år gammel, bor i

Lyngby og har været en del af HB siden 2012.

Peter Stubkjær Andersen er 42 år gammel,

bosat i København og nyvalgt til HB i 2016.

i Danmark

ILDHU 03 2016 Ledermagasin

5

More magazines by this user
Similar magazines