Anders Poulsen, Portfolio, Layout for Online-ilovepdf-compressed

P.03 // 7. semester bachelor project // HOMO URBANUS
En fashion-designers 7 kvalitetskriterier for at sikre livskvalitet i den senmoderne by, visualiseret i mit moodboard
- Udviklet ud fra arkitekten Jan Gehl, og hans 12 kvalitetskriterier, for hvordan man sikrer livskvalitet i byen.
for fremtiden, har vi såmennesket. Men passer mennesket ind? Mennesket er
varmt, personligt, intimt og ikke mindst socialt. Vi har dog i vesten fået øjnene op
for konsekvenserne af moderniseringens urbaniserings-løsninger, og i denne tid
(senmodernismen), betegner man derfor modernismens by som udateret - En by
som trænger til en bæredygtig forandring, der sikrer gode vilkår og et godt liv for
byboeren.
Modernismens ”destruktive” byrum vækkede interesse hos sociologier, filosoffer,
aktivister og lignende, der alle havde fokus på en optimering af den sociale
bæredygtighed i byens rum. Disse teorier fik opmærksomhed af den danske
arkitekt og byplanlægger, Jan Gehl. Som begyndte at kigge på byen ud fra et
menneskeligt perspektiv, og rent faktisk også handlede ud fra dette.
Jan Gehl - livskvalitet i senmodernismens by
Gehl fandt hurtigt ud af, at byens rum simpelthen ikke var tilegnet til menneskelig
færden. Modernismens by-konstruktion tog livet ud af byerne, som var blevet
kedelig ”ren”, udspredt i funktioner og uden stor følelsesmæssig påvirkning, og
lod sig derfor inspirere af fortidens byer, der endnu ikke var blevet ”ødelagt” af
modernismens arkitekter.
”Jeg beskæftiger mig med mennesker som biologisk fænomen. Vi er ’gå-dyr’,
lavet og sanset til at gå. De gamle byområder er lavet efter kroppen og sanserne,
derfor føler vi os godt tilpas der. Det er sådan set gammel viden, men vi har
glemt det de sidste 50 år med modernismen og bilinvasionen”
- Jan Gehl
Han var af den overbevisning at byen bør være et livligt sted hvor hverdagen kan
udspille sig, og hvor livskvalitet kan findes på gaderne, pladserne og de øvrige
områder i byen. Her skal være plads til alt som beboelse, arbejde, pladser,
cafeer, dagligvareforretninger, blandet i et og samme rum Han sammenligner
derfor byens rum med en god fest.
“Derfor har den gode by mange lighedspunkter til en god fest,
gæsterne bliver længere hvis de befinder sig godt”
- Jan Gehl
Derfor kigger Gehl også på bymenneskets færden i byens rum, og hvordan man
bør konstruere byens rum til at være indbydende til de forskellige udeaktiviteter
der foregår hér. Han opdeler denne færden i tre aktiviteter; nødvendig-aktivitet,
valgfri-aktivitet og social-aktivitet.
Ud fra Gehls ”aktivitets-teori”, mener han at modernismen kun byggede på ”de
nødvendige aktiviteter”, men at livskvalitet skabes i byens rum ved at indeholde
”de valgfrie-” og ”de sociale aktiviteter". Når uderammerne er af dårlig kvalitet, er
det kun de strengt nødvendige aktiviteter som forekommer - Når uderummene
er af høj kvalitet forekommer nødvendige aktiviteter stadig, dog opstår der her
også en række valgfrie- og måske sociale aktiviteter, fordi at situationen og
rummet indbyder til, at stoppe op, sidde ned, spise, lege mm - Dette er livskvalitet.Gehl
mener, at byens rum skal genskabes efter en menneskelig skala, altså
efter menneskets fysiske udgangspunkt. Og ud fra alle disse undersøgelser og
konklusioner opstiller Jan Gehl 12 kvalitetskriterier som et byrum bør rumme i sin
udformning og muligheder. De 12 kriterier er delt op i tre emner; beskyttelse,
komfort og herlighedsværdi - og bliver udgangspunktet for denne kollektion.
Designeren ”anders” omtolker disse kvalitetskriterier til fashion universet, og
kigger på hvordan han kan underbygge Jan Gehls teorier via beklædning - Og
mens Jan Gehl
arbejder med udformningen af byrummet som mennesket befinder sig i, kommer
”anders” nu endnu tættere på mennesket der netop befinder sig i dette byrum,
og bruger det som Jan Gehl har tiltænkt. Anders undersøger mennesket der
befinder sig her, gennem teori og obeservationer i københavns byrum, og har
efter dette selv opstillet ”en fashion designers kvalitets kriterium - De 7 kvalitetskriterier”.
En fashion designers 7 kvalitetskriterier
De 7 kvalitetskriterier blev undersøgt via observationer og konstateringer ude i
Københavns byrum, og således vidste anders hvilke behov og værdier der skulle
underbygges, for at tilgodese bymennesket som lever efter Gehls teori. Det
senmoderne bymenneske finder det særligt nydelsesfuldt at tilbringe en stor del
af deres hverdag ude i byens rum, de færdes til fods, på cykel eller benytter sig
af offentlig transport. De er ”oppakket” til dagens begivengeder og bærer often
en rygsæk med de ting de skal bruge på deres færden, dette kan være alt fra
computer, bøger, skiftetøj mm. De er funktionelt beklædt, efter deres aktiviteter;
Hvis det regner har det vandttæt beklædning på, hvis det er koldt har de
handsker og hue på, hvis de er til fods/på cykelhar de sneakers og bevægelig tøj
på mm. Hvis de er i sociale fællesskaber sidder de oftestest, og gerne i solen
med beklædningen spændt op, og hvis de er alene benyttes telefonen flittigt,
både manuelt eller via et headset
Jan Gehl giver via sin arkitektur og byplanlægning muligheden for liv, livskvalitet,
aktivitet og udfoldelse i byens rum, og det samme gør designeren anders via sin
beklædning.