Ildhu 01 2015

kfumspejderne

Ildhu – KFUM-Spejdernes nye ledermagasin

af ILDHU-redaktionen

Så er 2015 i fuld gang, og du sidder med

årets første udgave af Ildhu, som også er

et fødselsdagsnummer. Det er nemlig et

år siden, at Ildhu blev til med nyt navn, nyt

layout og ikke mindst nyt indhold. Det har

været et spændende år, hvor vi har arbejdet

med at få sammensat en lille redaktion

og lavet et lækkert magasin til jer. Men

vi er selvfølgelig slet ikke færdige med at

udvikle KFUM-Spejdernes ledermagasin!

Fødselsdagstema

I dette nummer har vi ladet os inspirere af

temaet fødselsdag og jubilæum. Derfor

kan du læse om nye spejderlederes oplevelser

fra deres første år som leder, og

så kan du finde opskrifter på lækker fødselsdagsmiddag

over bål, som du kan lave

med dine spejdere til jeres næste møde.

Måske lader du dig også inspirere af billederne

fra Ildhus fødselsdagsfest og laver

lagkageløb med dine spejdere. Du kan

også læse to andre spændende artikler

om forskellige specielle spejdermærker

fra hele verden og om KFUM-Spejdernes

landstræf den 4.-6. september i år.

Vi vil fortælle jeres historier!

I Ildhu-redaktionen vil vi ud og møde jer

til forskellige arrangementer i løbet af

året. Vi vil nemlig gerne fortælle jeres gode

historier til de andre spejderledere i

KFUM-Spejderne. I 2015 kan I genkende os

på vores nye, lækre profiltøj, vores pressekort

og ikke mindst vores nye ILDHU-tørklæde.

Så kig efter vores særlige pangfarvede

ILDHU-tørklæde i grøn, orange, blå

og pink, når du vil have fat i os.

Det er vigtigt for os, at du kan bruge Ildhu,

når du som leder søger viden om og inspiration

fra andre spejderledere. Så derfor er

du altid velkommen til at kontakte os på

ildhu@kfumspejderne.dk, hvis du har gode

idéer, ris eller ros til os på redaktionen.

Vi glæder os til at møde jer derude!

More magazines by this user