Ildhu 04 2015

kfumspejderne

SPOT

JA!

FORPLIGTER

AF PERNILLE JORDANSEN RAVN

Vi har alle haft ledere, der har

gjort en kæmpe forskel for os. To

af de ledere er Bjarne og Berit

Nedergaard. Her i efteråret blev de

hyldet med en lederpris.

Berit og Bjarne er ledere i Kjellerup

Gruppe, gennem 15 og 16 år. Det

skyldes i høj grad lederfællesskabet: ”I

lederflokken i Kjellerup-spejderne har vi

oplevet et godt sammenhold, et stærkt

kammeratskab, åbne rammer og et

godt samarbejde. ”

Børns begejstring

Spejderi giver dem meget. Berit

fortæller: ”Jeg tænker på, hvor glad

jeg bliver, når jeg oplever børnenes

begejstring, overraskelse og sejrsglæde,

når de har opdaget eller klaret noget, de

ikke troede, de kunne. Samtidig er der

forældrenes taknemlighed over, at deres

børn har en fritidsaktivitet, der giver

dem mod på at prøve noget nyt”.

Det gør en forskel

Bjarne fortsætter: ”Når man har kæmpet

en lang opslidende kamp med en

lille ulveunge, der bare IKKE vil med på

natløbet, og som man til sidst må bære

afsted. Og når han så synes bagefter, at

natløbet var det bedste ved turen. Eller

når en ung mand kommer hen og siger

"Hvis det ikke var for det, I lærte mig til

spejder, så er jeg bange for, at jeg havde

været en værre rod i dag. Tak!”

Lederprisen

Prisen, som Berit og Bjarne modtog her

i efteråret, er indstiftet af Silkeborg og

omegns Y’s Mens Club. Den uddeles til

frivillige ledere inden for det folkekirkelige

ungdomsarbejde i Silkeborg

Kommune. Prisen består af en flot plakat

og et kontant beløb, som Berit og

Bjarne ikke beholdt selv: ”Da vi absolut

ikke har gjort arbejdet alene, så har vi

doneret beløbet til et lederarrangement

i KFUM-Spejderne Kjellerup.”

» FRIVILLIGT ARBEJDE

ER FRIVILLIGT, INDTIL

MAN HAR SAGT 'JA' - SÅ

FORPLIGTER DET «

Bjarne

i Danmark

ILDHU 04 2015 Ledermagasin

3

More magazines by this user