FOF program lille opløsning

africatoursdk

Opvarmning til vores kenyanske eventyr

FOF Djursland er en aftenskole, der udover forskellige kurser og foredrag, også siden 2004 har tilbudt

rejse og udflugter i ind- og udland. Godt 3000 glade gæster har været med på 80 meget spændende og

vidt forskellige rejseoplevelser. Vi startede i Normandiet, siden besøgte vi Skt. Petersborg, Syd-England,

Alsace, Gotland, Island, Berlin, Grønland, Israel, Stockholm, Wien, Vietnam og mange andre spændende

steder i verden. Vi tilbyder rejseoplevelser med mening og fællesskab og vi er utrolig stolte over, at det

hver gang er et faktum, at mere end halvdelen, er glade og tilfredse gengangere. Det er med til at skabe

tryghed på rejsen og netværk når man kommer hjem til hverdagen på Djursland igen. For os er det vigtigt

at kvalitet og service er i top og vi sørger altid for, at vores rejsegæster allerede hjemmefra ”klædes på”

og får mulighed for at hilse på deres medpassagerer.

Derfor inviteres rejsende på FOFs safari til Karen Blixens Kenya til GRATIS foredrag med Tom Buk-Swienty.

Tom Buk-Swienty er forfatter til mange bestsellere. Ud over de velkendte ”Slagtebænk Dybbøl” og

”Dommedag Als”, om krigen 1864, har han skrevet flere bøger om Dinesen familien. ”Ild og Blod” og ”Til

døden os skiller”, der handler om Karen Blixens far. Derefter kom ”Tommy og Tanne”, der handler om

Tomas ”Tommy” Dinesen og hans storesøster Karen ”Tanne” Blixen og deres jagt på at finde det, de kaldte

”det store i livet”.

Oplev Tom Buk-Swienty tirsdag 5. november kl. 19.00, når han fortæller den virkelige historie om Karen

Blixens Afrika, i foredraget ”Løvinde von Blixen”. Arrangementet afholdes på Maltfabrikken i Ebeltoft.

Store dele af bogen ”Den afrikanske farm” – og næsten alt i den senere Oscar-belønnede spillefilm ”Out of

Africa” er fiktion eller glamourisereringer. Men hvad er den virkelige historie om Karen Blixen i Afrika?

Det fortæller forfatteren Tom Buk-Swienty om i dette foredrag med udgangspunkt i sin nye store biografi,

Lioness, om Blixens liv i Afrika, baseret på mange års research og rejser i hendes fodspor i Kenya. Under

sin research opdagede Buk-Swienty, at virkeligheden også i tilfældet Blixen overgår fantasien. Hendes liv

i det billedskønne og dybt fascinerende Kenya var langt vildere, farligere og både

mere romantisk og dramatisk, end hun selv fortalte i sin bog. Det var faktisk, som

det vil fremgå af foredraget, lidt af et mirakel, at hun overhovedet overlevede sit

ophold i troperne.

Tlf: 88734000 africatours.dk info@africatours.dk

More magazines by this user
Similar magazines