Min mor var besat (uddrag)
- No tags were found...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Klokken lidt over syv drejer vi ud på ydre ringvej med<br />
Janne bag rattet, mens jeg på sms aflyser dagens optrædener<br />
og ikke kan undertrykke en vis ærgrelse.<br />
Ved Torkilstrup rasteplads kører vi ind for at drikke<br />
kaffe. Netop som Janne trækker håndbremsen, ringer min<br />
mobil, og en stemme fortæller, at min <strong>mor</strong> lige er død,<br />
fredsommeligt og tilsyneladende uden smerter.<br />
Aske bliver ked af aldrig at skulle besøge sin bedste<strong>mor</strong><br />
igen. Egentlig havde han glædet sig til som sædvanlig<br />
at skulle have kage eller slik på rastepladsen, men nu<br />
er han helt stille og skal ikke have noget. Selv mærker jeg<br />
kun et strejf af udmattelse.<br />
Vi sætter os ved et af bordene med kaffen.<br />
Måske, siger jeg, <strong>var</strong> det i virkeligheden en befrielse<br />
ikke at have skullet sidde ved min <strong>mor</strong>s dødsleje med alle<br />
mine blandede følelser. Døden er ikke behagelig. Ville jeg<br />
kunne finde på noget som helst at sige til hende, uanset<br />
om hun havde været ved bevidsthed eller ej? Hvordan ville<br />
jeg reagere, hvis det <strong>var</strong> blevet grimt? Og kunne jeg vise<br />
passende følelser foran personalet?<br />
Det er ikke gode og smukke tanker.<br />
24<br />
Jeg husker ikke resten af turen og ankomsten til plejehjemmet,<br />
men jeg har taget et fotografi af min døde <strong>mor</strong><br />
i sengen. Hun kan godt se ud, som om hun bare sover.<br />
Munden er let åben, så jeg kan se guldet i hjørnetænderne<br />
og de sorte huller, hvor hun til sidst havde tabt et par tænder,<br />
men nægtede at få lavet nye.<br />
Personalet har arrangeret hende så fint. Sengetøjet er helt<br />
frisk, hun har fået et par blomster i hænderne, og den hvide<br />
tøjkanin med sorte pletter og lange ører, som hun har fået<br />
af Ea, ligger ved siden af. Snoren til kaldeknappen ligger<br />
ind over sengen, en gammel tradition, får jeg forklaret, hvis<br />
den døde skulle vågne igen. På rullebordet har de tændt to<br />
fyrfadslys foran min <strong>mor</strong>s yndlingsbillede af min far, det<br />
officielle foto af Amtssygehusets direktør i guldramme.<br />
Hun er ikke blevet kold endnu. Jeg rører ved hendes<br />
hænder, der er krogede og arrede af et halvt liv med alvorbog0382_<strong>Min</strong>-<strong>mor</strong>-<strong>var</strong>-<strong>besat</strong>.indd<br />
24 02-04-2019 08:43:44