BÆREDYGTIG
BÅLMAD
BASTA
KFUM — SPEJDERNE I DANMARK
KFUM-Spejderne i Danmark
Bæredygtig – Bålmad – Basta
Udgivet 2019
Tekst: Rikke Haugaard Sørensen, Carrie Harritsø, Thomas Erex,
Malena Sigurgeirsdóttir og Anders F. Christophersen.
Design og opsætning: KFUM-Spejdernes Kommunikation – Juliane Holmstrøm
Foto: Rikke Haugaard Sørensen, Kasper Mousten, Emil Kvistbo, Mette Rahr Lisberg,
Andreas Larsen og Johny Kristensen.
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
FORORD
Til spejder i min lokale spejdergruppe har vi altid haft madaktiviteter.
Fra bæver til senior har vi suget bålrøgen til os, mens vi har
kokkereret på bålet. Madaktiviteterne har altid betaget mig, og
med årene har jeg fået øjnene op for det kæmpe potentiale, som
madlavning har for at styrke lederegenskaber, evnen til at bryde
et problem ned i mindre dele og skabe trivsel i en gruppe af børn.
Hæftet er målrettet junior og tropsspejder (10-14 år)
og har til formål at:
· Give spejderne viden om bæredygtighed og bæredygtige
madvaner.
· Styrke spejdernes færdigheder i køkkenet.
· Udvikle spejdernes kompetencer både individuelt og som
patrulje.
Rikke Haugaard Sørensen
GEÅ-Spejder 2018/2019
3
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
4
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
INDHOLD
Forord 3
Paletten 7
Aktivitetsidéer 8
Godt fra start 11
Bælgfrugter 13
Chili sin carne 15
Linsedeller med kartoffelsalat 17
Pasta med grønsagssovs 19
Insekter 21
Brændende kærlighed med buffalo-orme-knas 23
Cookies med buffalo-orme 25
Grøntsager 27
Selleribøffer med råkostsalat 29
Bulgur- og auberginesalat 31
Mad- og dessertpandekager 33
Bondepige med slør 35
Takkeside 36
5
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
samfundsengagement
fællesskab
vær god ved din krop
brug din krop
kommunikation
løs problemet
SOCIALT
FYSISK
INTELLEKTUELT
SELVSTÆNDIGT
ÅNDELIGT
FØLELSESMÆSSIGT
tag ansvar
kend dig selv
moral og etik
hvad tror vi på?
vores følelser
slip følelserne fri
6
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
PALETTEN
I KFUM-spejdernes arbejdsprogram arbejdes der
med udvikling af spejdernes kompetencer inden for
seks udviklingsområder i Paletten.
Med opskrifterne i dette hæfte er det oplagt
at fokusere på spejdernes udvikling
i udekøkkenet på samme måde, som når
man ellers arbejder med Paletten. Opskrifterne
er knyttet til tre af Palettens seks udviklingsområder:
fysisk, selvstændigt og
intellektuelt.
Fysisk: Vær god ved din krop
Kompetenceszonen ’Vær god ved din krop’
skal udvikle spejdernes kompetencer i forhold
til aktivt at kunne tage ansvar for egen
krop og sundhed. Spejderne skal opleve, at
en sund livsstil findes i mange former, og at
det vigtigste er at være bevidst om de valg,
man tager.
Intellektuelt: Løs problemet
’Løs problemet’ handler om at udvikle sine
kompetencer inden for at arbejde løsningsorienteret
i forhold til de problemer og
udfordringer, spejderne kan møde i hverdagen.
Spejderne lærer, at der ikke kun
findes en løsning, men i stedet flere gode
løsninger på samme problemstilling.
LÆS MERE
spejdernet.dk/paletten
Selvstændigt: Tag ansvar
Kompetenceszonen ’Tag ansvar’ skal udvikle
spejdernes kompetencer i forhold
til at tage ansvar for de udfordringer, de
møder. Spejderne skal lære at kunne lede
andre, samtidig med at de leder sig selv,
samt at have kendskab til de konsekvenser
deres valg kan have.
7
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
AKTIVITETSIDÉER
Hæftet her er et værktøj til at lade madlavning handle om meget
mere, end hvordan maden ender med at smage. Madlavning har
nemlig masser af potentiale for at styrke færdigheder og skabe
rum for både personlig udvikling og udvikling af patruljen som enhed.
Her er forslag til forskellige kompetencemærker fra Paletten,
hvor madlavning med fordel kan benyttes som aktivitet.
FRIT VALG - JUNIOR
Frit valg har til formål at introducere juniorspejderne for demokrati.
Spejderne skal prøve at tage beslutninger i fællesskab og lære at acceptere
hinandens beslutninger. Der er mange måder at introducere
spejderne for demokrati. En af dem kunne være at lade dem være
en del af beslutningsprocesserne knyttet til madlavning. Det kan
være beslutningen om, hvilken ret der skal tilberedes, hvilket bål
der vil fungere bedst, hvilke krydderier som skal benyttes eller hvordan
maden skal anrettes. Køkken-demokrati er en rigtig fin måde,
hvorpå man kan vise, hvorfor en fælles plan og strategi er vigtigt.
Teamplay mærket til senior har fokus på at lade spejderne danne
deres eget demokrati i patruljen, og forstå vigtigheden i at kunne lede
andre og sig selv. Det er oplagt at benytte madlavning som aktivitet
på samme vis som under Frit valg-mærket.
TIDSPILOT - JUNIOR
Tidspilot har til formål at styrke juniorspejdernes tidsfornemmelse
og give dem en forståelse for, hvad de bruger tiden på. Tidsfornemmelse
i køkkenet er vigtigt, og man kan derfor føle sig både utryg
og utilpas ved at skulle lave mad uden et ur. Udfordr spejderne på
tidsfornemmelse i køkkenet, og lad dem lave mad uden et ur at
kigge på undervejs. Spejderne vil blive tvunget til at handle ud fra
mavefornemmelse og til at se, smage og lugte for at vide, hvornår
maden er færdig. De vil opdage, at en god tidsfornemmelse langt
hen ad vejen kan erstatte et ur.
8
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
KLODENS VOGTERE - TROP
Klodens vogtere har til formål at skabe bevidsthed hos spejderne
om deres egen rolle i forhold til klimaforandringerne. Som spejder
værner man om naturen, og der findes meget andet natur end kun
den lokale skov, som der skal værnes om. Klimaforandringerne
skyldes blandt andet vores fødevareproduktionen, som tærer på
jordens begrænsede ressourcer. Lad spejderne vælge en ret, de
vil kaste sig ud i, og tag en snak henover maden om vandforbrug,
CO2-udslip osv. Giv spejderne til opgave at vælge klimavenlig mad,
når de skal på tur. Det skaber ejerskab og gør dem til en aktiv del af
indsatsen imod klimaforandringerne.
STIL SKARPT - TROP
Stil skarpt danner rammen om at arbejde med et samfundsaktuelt
emne. Spejderne skal arbejde nysgerrigt med en problemstilling
og belyse den fra flere sider. Klimaforandringer er et stort aktuelt
emne, som vi alle på den ene eller anden måde tager stilling til hver
dag. Spejderne kan undersøge oksekød over for linser: Hvordan
produceres de? Hvad kan de i kosten? Kan de ubetinget erstatte
hinanden? Og – måske allervigtigst – hvordan smager de i forhold
til hinanden?
SUND, SMART, PARAT - TROP
Sund, smart, parat skaber opmærksomhed omkring, hvordan spejderne
kan tage ansvar for egen sundhed. At passe godt på sig selv
og sin krop handler blandt andet om at tage stilling til ens kostvaner.
Tag en snak om råvarer med spejderne, og lad dem selv byde
ind på, hvad kroppen har brug for. Find inspiration til samtalerne i
indledningerne til de tre kapitler. Ud fra spejdernes egne tanker om
sund mad kan de forsøge sig med at lave sund bæredygtig mad fra
bunden, så kroppen har noget at arbejde med.
Spis smart mærket til senior har fokus på at give spejderne kendskab
til råvarer og deres produktion, samtidigt med at spejderne styrkes i
at tage ansvar for egen sundhed. Find inspiration i Klodens vogtere,
Stil skarpt og Sund, smart, parat. De tre mærker arbejder alle med
dele af Spis smart-mærket.
9
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
GODT FRA START
Kære Spejderleder
Nu skal du snart i gang med at lave mad med spejderne, og det kan være
rigtig sjovt – især hvis de skal lave noget mad, som de godt kan lide. Det kan
også være en udfordring at få spejderne engageret og spise mad, der enten
er anderledes eller som for dem er ”kedelig sund mad”.
MADlejr har hvert år 1600 elever fra 6. og 7.
klasse afsted i en uge på lejrskole. Her oplever
eleverne glæden ved at lave og spise
sund mad. MADlejr har erfaret, at det handler
om:
· At skabe madglæde
· At vække børnenes interesse for smag,
råvarer og madlavning
· At få dem til at tage stilling til den mad,
de skal spise.
Her er samlet 5 gode råd fra MADlejr til at skabe
madglæde og madmod hos spejderne:
Involvér
Involver spejderne og lad dem eksperimentere,
prøve og smage sig frem.
Spejdermagt
Lad spejderne opleve, hvordan mad smager
bedre, når de selv har været med til at
lave det – og nyder det i godt selskab.
Sæt retningen
Hjælp dem på vej ved f.eks. at fastsætte et
tema, som de skal holde sig inden for, eller
hjælp dem med at brainstorme retter.
Sanser og god smag
Giv tips til, hvordan de kan bruge deres
sanser, smage maden til efter de fem grundsmage
eller andet. Husk: Mad – sundt eller ej
– skal smage godt. For sund og bæredygtig
mad, der smager dårligt, er nemlig direkte
usundt.
Held og lykke med at få lavet en masse dejlig
mad og få vækket spejdernes nysgerrighed
og madmod.
God fornøjelse fra
Slip kontrollen
Slip kontrollen, og lad jeres spejdere komme
til – sørg for, at de ikke kun har de sure tjanser.
Af Carrie Harritsø,
projektleder hos Arla Fonden.
10
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
MADlejr er et initiativ fra Arla Fonden
og er Arla Fondens vigtigste initiativ,
hvor de deltagende 6. og 7. klasser deltager
i et alternativt og lærerigt undervisningsforløb.
Her finder de glæden
ved madlavning, samtidig med at de
får en klar holdning til, hvad de spiser.
MADlejr har fokus på mad og måltider,
sundhed og trivsel samt bæredygtighed.
Læs mere om MADlejr her: madlejr.dk
11
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
BÆLGFRUGTER
Planteprotein findes i alle regnbuens farver og er generelt
set langt mere miljø- og klimavenligt protein end det animalske.
Bælgfrugter er bl.a. kikærter, linser og bønner. Her
er tre gode grunde til at spise bælgfrugter.
Bælgfrugter har utallige muligheder
i køkkenet
I madlavning kan bælgfrugter bruges på
mange forskellige måder. Bælgfrugters
indhold af kostfibre gør dem mættende,
hvilket betyder, at de uden problemer
kan være den tunge hovedingrediens på
tallerkenen. Bønner kan f.eks. bruges i
gryderetter, som fyld i wraps og tacos,
blendet til smørepålæg eller hele i salater.
Røde linser koger ud og er derfor bedst i
gryderetter, tomatsauce og indisk daal.
Grønne linser kan f.eks. koges og blendes
til en frikadellefars. Kikærter er geniale
som falafler og hummus. Kikærter kan
også ristes til sprøde snacks, der kan være
et sundt og proteinrigt alternativ til chips.
Bælgfrugter er rige på protein
Kikærter, kidneybønner, sorte bønner,
røde linser, grønne linser … Der findes
hundredvis af forskellige bælgfrugter, og
de har hver deres smag, konsistens og
næringsprofil. De har det til fælles, at de
er rige på vitaminer, mineraler og kostfibre,
og så indeholder de meget protein i
forhold til andre plantefødevarer. Tørrede
røde linser indeholder f.eks. 27 gram
protein pr. 100 gram, hvorimod 100 gram
svinekød til sammenligning indeholder
18,4 gram.
Bælgfrugter er bæredygtige
Det er en rigtig god idé at bruge bælgfrugter
og andre planteproteiner for at begrænse
forbruget af vand og udledningen
af CO2. For hvert gram protein i bælgfrugterne
er det globale ”water footprint” kun
34 procent af svinekødets og 17 procent
af oksekødets. Man kan altså spare rigtig
meget vand ved at vælge bælgfrugter frem
for animalsk protein. Derudover er bælgfrugters
udledning af drivhusgasser også
markant mindre, med et CO2-aftryk, som
er 48 gange lavere end oksekøds.
Af Thomas Erex, næstformand i
Danmarks veganske forening.
Danmarks veganske forening (VF) er en
forening for veganere og veganisme-interesserede,
som arbejder for at udbrede viden om
og inspiration til at leve vegansk. Læs mere
om Danmarks veganske forening her:
madmedmedfoelelse.dk
12
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
13
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
14
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
CHILI
SIN CARNE
Ca. 6 portioner
Ingredienser
2 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
2 gulerødder, i tern
2 stilke bladselleri, i tern
2 peberfrugter, i tern
Olie
2,5 dl grøntsagsbouillon
2 ds. hakkede tomater
1-2 ds. kidneybønner
1 tsk. sukker
1 tsk. kakao
2-4 tsk. spidskommen
2-4 tsk. røget paprika
½ frisk chili
Salt og peber
Hak løg og hvidløg fint, og svits det i olie i
en gryde over bålet.
Rens, skræl og skær gulerødder, bladselleri
og peberfrugt i tern.
Kom grøntsagerne i gryden, og svits det
sammen med løgene i 5-7 minutter.
Tilsæt grøntsagsbouillon, hakkede tomater,
sukker, kakao og ønskede krydderier i gryden.
Lad det småkoge i 30 minutter – tilsæt
kidney bønnerne efter 25 minutter.
Smag til med salt, peber og krydderier.
TIP
Server med creme fraiche, ris
eller et pandebrød.
Krydr f.eks. retten med
oregano eller ekstra chili.
15
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
LINSEDELLER
MED KARTOFFELSALAT
Ca. 15-20 linsedeller - 6 portioner kartoffelsalat
Ingredienser
Linsedeller:
250 g grønne linser
1 løg, finthakket
3 æg
2 dl havregryn, finvalsede
2 spsk. hvedemel
Salt
Olie
Kartoffelsalat:
700 g kartofler, i tern
1 dl creme fraiche
1 spsk. mayonnaise
½ tsk. stærk sennep
1 tsk. sukker
½ tsk. salt
Peber
5 radiser, i skiver
1 gulerod, i små tern
Purløg
Linsedeller
Skyl linserne godt, kog dem efter anvisning
på pakken, og lad dem køle af. Hak løget
fint, og rør løg, æg, havregryn, hvedemel
og salt sammen med linserne i en skål.
Form frikadeller ud af farsen i håndfladen
med en ske. Steg dem over bålet på en pande
med olie. Når begge sider er gyldne, er
de færdige.
Kartoffelsalat
Rengør, skræl og skær kartoflerne i små
tern. Kog kartoflerne i saltet vand.
Bland dressingen ved at røre cremefraiche,
mayonnaise, sennep, sukker, salt og peber
godt sammen. Smag det til med friske
krydderurter f.eks. purløg.
Rengør, skræl og skær gulerødderne i små
tern. Rengør og skær radiserne i skiver. Når
kartoflerne er kølet helt ned, blandes kartofler,
gulerødder, radiser og dressing.
TIP
Krydr linsedellerne med hvidløg
eller koriander.
Tilføj andre grøntsager i
kartoffelsalaten f.eks. tern af
squash.
16
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
17
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
18
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
PASTA MED
GRØNSAGSSAUCE
5 portioner
Ingredienser
1 løg, fintsnittet
2 hvidløg, finthakket
1 spsk. olie
2-3 gulerødder, i tern
1 peberfrugt, i tern
1 ds. kikærter
2 ds. hakkede tomat
2 tsk. timian
Salt og peber
500 g pasta
Snit og hak løg og hvidløg, og svits det i olie
i en gryde over bålet.
Rens, skæl og skær gulerødder og peberfrugt
i tern. Svits grøntsagerne sammen
med løg og hvidløg. Tilsæt hakkede tomat,
kikærter og krydderier til retten.
Lad det simre i 10 minutter. Kog pastaen
efter posens anvisning.
TIP
Krydr sovsen med friskhakket
chili eller spidskommen.
Kikærterne kan udskiftes med
røde linser.
19
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
INSEKTER
Der er mere end to milliarder mennesker i verden, som spiser
insekter dagligt. Der er indtil videre registreret omkring 2000 arter af
spiselige insekter, som bl.a. bliver spist i store dele af Afrika, Asien og
Latinamerika. De mest populære arter er biller, larver, græshopper og
fårekyllinger. Her er tre gode grunde til at spise insekter.
Insekter smager godt
Der bliver spist mange forskellige insektarter
i verden, der hver især smager forskelligt.
Fårekyllinger bidrager f.eks. med
smagen, vi kender fra kød eller bouillon,
hvor larver snarere giver en nøddesmag til
retten. Insekter er en stor ressource, som
kan bidrage til mange forskellige retter.
Insekter er bæredygtige
Insekter er langt mere bæredygtige at
producere end andre animalske proteinkilder,
især oksekød. Insekter udleder
mindre drivhusgasser end andre dyr og
kræver mindre plads, vand og foder til
produktionen (figur). Det kræver kun fem
liter vand at producere 1 kg fårekyllinger,
hvorimod 1 kg oksekød kræver mellem
15.000-20.000 liter vand. Derudover kan
man fodre insekter på madaffald, som gør
dem endnu mere bæredygtige at producere.
Insekter er gode for dit helbred
Ved at spise insekter får man mange af de
vigtige næringsstoffer, som man typisk får
fra kød, fisk og rugbrød – på én gang. Insekter
har generelt et højt proteinniveau,
og til forskel fra alle andre animalske
proteinkilder har insekter som de eneste
også et højt fiberindhold. Derudover indeholder
insekter en masse gode omega-3
fedtsyrer, da de er beslægtede med skaldyr.
Insekter indeholder også en masse
vitaminer og mineraler som B12-vitamin,
zink, jern og magnesium. Kort sagt er insekter
en superfood.
Af Malena Sigurgeirsdóttir,
Co-founder hos Wholi.
Wholi er en dansk fødevarevirksomhed, som
har en vision om at skabe en mere bæredygtig
og global ansvarlig fødevarekultur ved at
integrere spiselige insekter i fødevarer på
en innovativ måde. Læs mere om Wholi her:
wholifoods.com
20
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
21
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
22
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
BRÆNDENDE
KÆRLIGHED MED
BUFFALO-ORME-KNAS
6 portioner
Ingredienser:
Broccolimos:
700 g kartofler
1 broccoli
25 g plantesmør
Salt og peber
Buffalo-orme-knas
1 løg, grofthakket
Olie
50 g døde buffalo-orme
Salt og peber
Broccolimos
Rengør, skræl og skær kartoflerne i mindre
stykker. Rengør broccolien, og skær den i
mindre stykker.
Kog kartoflerne og broccolien i en gryde
over bålet, til de er helt møre. Hæld vandet
fra grøntsagerne, og lad dem dampe en
smule af.
Mos grøntsagerne med et piskeris, og tilsæt
smør undervejs. Smag til med salt og peber.
Buffalo-orme-knas
Hak løget groft, og svits det i olie på en pande
over bålet.
Tilsæt buffalo-orme, og smag til med salt,
peber og ønskede krydderier.
TIP
Tilsæt plantemælk til
mosen for en mere cremet
konsistens.
23
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
COOKIES MED
BUFFALO-ORME
Ca. 20 cookies
Ingredienser
100 g blødt plantesmør
1 dl sukker
1,5 dl brun farin
1 æg
1 tsk. vaniljesukker
½ tsk. natron
½ tsk. salt
2,5 dl hvedemel
70 g mørk chokolade
50 g døde buffalo-orme
Mos plantesmør og sukker hårdt sammen
med en gaffel. Tilsæt æg og brun farin, og
mos det i dejen med gaflen. Bland hvedemel
og de tørre ingredienser sammen, og
rør det i dejen.
Hak chokoladen groft, og tilsæt det sammen
med buffalo-ormene i dejen.
Lav et godt glødebål, og stil en rist over
bålet. Form kugler med en diameter på 2-3
cm. Placer en pande på risten, og læg bagepapir
med cookiedej-kugler på panden.
Placer en gryde omvendt af normalt på
panden. Nu har du en ovn.
Bag dine cookies i cirka i 3-5 minutter på
hver side, vend med en paletkniv undervejs.
Hold godt øje med dem.
TIP
Prøv at tilføje hvid chokolade,
rosiner eller nødder til dine
cookies.
24
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
25
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
GRØNTSAGER
Grøntsager findes i alverdens farver og former og spænder over
både det salte og søde køkken. Grøntsagernes store alsidighed gør,
at de sagtens kan være hovedelement i en ret. Her er fire facts om
grøntsager fra en køkkenchef.
Grøntsager er sarte
Når man arbejder med grøntsager i køkkenet,
skal man huske at tage højde for, at
grøntsager som udgangspunkt er sarte. Det
er vigtigt at være opmærksom på forskellige
tilberedningstider, og på hvor høj varme
en grønsag kan tåle at blive tilberedt under.
Når grøntsager udsættes for varme, vil deres
cellevægge blive nedbrudt, og hvis ikke
man er påpasselig under tilberedningen,
vil grøntsagernes smag, tekstur og vitaminer
forsvinde ud i det, man tilbereder dem
i, og fordampe op i luften.
Grøntsager giver mæthedsfornemmelse
Grøntsager er rigtig sunde, og stort set alle
grøntsager har en god og sund næringsværdi.
Derudover er især grove grøntsager
rige på fibre, og man vil derfor sidde tilbage
med en god mæthedsfornemmelse efter
et måltid bestående af grøntsager. Grove
grøntsager er f.eks. broccoli, blomkål og
rodfrugter, og de indeholder mellem 2-6
gram kostfibre pr. 100 gram. Fine grøntsager
er f.eks. tomat, squash og agurk, og de
indeholder som regel omkring 1,5 gram pr.
100 gram.
Nordiske grøntsager har mere smag
Grøntsager fra de nordiske lande indeholder
mere smag. Forklaringen på den ekstra
smag er at finde i det koldere klima. De færre
solskinstimer og et koldere og mere fugtigt
klima bidrager til et hårdere og mere
besværligt miljø for grøntsagerne at vokse
i. På grund af den længere tid grøntsagerne
ligger i jorden, har smagen længere tid til at
udvikle sig. Eksempelvis har et dansk selleri
eller løg meget mere smag, end dem man
importerer fra Syden.
Sidegevinsten
Foruden den ekstra smag i lokale grøntsager,
vil købet af lokale grøntsager også
sænke ens CO2 aftryk, da grøntsagerne
ikke skal transporteres langt i f.eks. en lastbil.
Af Anders F. Christophersen,
køkkenchef hos Hahnemann, Østerbro.
26
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
”Jeg har ikke altid elsket grøntsager,
og som barn spiste jeg kun grøntsagerne
af tvang. Mine forældre sagde
altid, at hvis man skulle have én
frikadelle, så skulle man spise minimum
tre kartofler dertil. Jeg husker
kartoflerne som store, melede og
kogt fuldstændigt i smadder. Når jeg
tænker tilbage, husker jeg det, som at
de bare lå der på min tallerken, sammen
med den mosegrønne broccoli
og de udkogte gulerødder og grinede
af mig.
Det var først, da jeg startede i lære
som kok, jeg fandt min interesse for
grøntsager. Jeg lærte at ordne og
rense grøntsager, og der blev snittet,
hakket, skyllet, skrællet og skrubbet,
indtil fingrene nærmest var opløste.
Derefter blev grøntsagerne ellers
bagt, kogt, pocheret, blancheret,
grillet eller stegt. Jeg lærte, hvor
alsidige grøntsager er, og om de
uendelig mange muligheder, de har,
for ikke blot at spille den bekendte
andenviolin i en ret, men sagtens kan
være hovedelement og sprængfyldte
med smag.”
Af Anders F. Christophersen
27
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
28
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
SELLERIBØF MED
RÅKOSTSALAT
Ca. 20 små selleribøffer
Ingredienser
Selleribøffer:
1 knoldselleri, skrællet og revet
3 dl havregryn, finvalsede
4 æg
2 dl mozzarella, revet
Olie
2-3 tsk. salt
2-3 tsk. peber
Råkostsalat:
Gulerødder, revet
Æble, revet
Rosiner
Citronsaft
Selleribøffer
Rengør, skræl og riv sellerihovedet groft.
Rør æg, havregryn, mozzarella, salt og peber
sammen med det revne selleri.
Form bøfferne i håndfladen med en ske.
Steg bøfferne i olie på en pande over bålet.
Når begge sider er gyldne, er de færdige.
Råkostsalat
Rengør, skræl og riv gulerødderne og
æblerne.
Rør gulerødder, æbler og rosiner rundt i
en skål.
Smag til med citronsaft.
TIP
Smag selleribøfferne til
undervejs med f.eks. hvidløg
eller frisk basilikum.
Tilføj appelsinsaft, frø eller
kerner til/i råkostsalaten.
29
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
BULGUR- OG
AUBERGINESALAT
6 portioner
Ingredienser
Bulgursalat:
250 g bulgur
8-10 dadler, stenfri og i mindre stykker
1 spsk. olie
Salt
Græskarkerner
Auberginesalat:
250 g frisk spinat
2 aubergine, i tern
Olie
Salt
Bulgursalat
Kog bulguren efter anvisning på pakken.
Fjern stenene fra dadlerne, og skær dem i
mindre stykker. Imens bulguren stadig er
varm, tilsættes dadler. Rør godt rundt.
Rist græskarkerner i olie på en pande over
bålet, og drys dem med salt.
Auberginesalat
Rengør og skær auberginerne i tern. Steg
auberginetern i olie på en pande over bålet
til de er gyldne på begge sider.
Vask spinaten, og kom det på panden sammen
med auberginen. Rør, indtil spinaten
falder sammen. Smag til med salt.
TIP
Smag aubergineblandingen til
f.eks. med chili eller hvidløg.
Spis et fladbrød til eller et
stykke ristet rugrbrød til.
30
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
31
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
32
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
MAD- OG DESSERT-
PANDEKAGER
Ca. 10-12 pandekager
Ingredienser
250 g revet rodfrugt, f.eks. rødbede
(kun madpandekager)
2-3 modne bananer
(kun dessertpandekager)
3 dl mælk
(kun 1 ½ dl til dessertpandekager)
3 æg
½ tsk. salt
1 spsk. bagepulver (kun madpandekager)
½ dl olie (kun madpandekager)
1 dl havregryn, finvalsede
2,5 dl hvedemel
Olie
Madpandekager
Vask, skæl og riv rodfrugterne. Pisk mælk,
æg, salt, bagepulver og olie godt sammen.
Tilsæt havregryn og mel, og pisk dejen
godt. Kom de revne rodfrugter i dejen.
Bag pandekagerne på en pande i lidt olie
over bålet. Madpandekagerne har en diameter
på 8-10 cm.
Bananpandekager
Pisk mælk, æg, salt, havregryn og hvedemel
godt sammen. Mos bananerne, og kom
dem i dejen. Bag pandekagerne på en pande
med lidt olie over bålet (der går et par
spsk. dej pr. pandekage).
TIP
Server madpandekagerne
med en hjemmerørt dressing
og aubergineblandingen
fra s.28.
Prøv frugtmosen eller
syltetøjet fra s.32 til
dessertpandekagerne.
33
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
BONDEPIGE
MED SLØR
6-8 portioner
Ingredienser
Frugtmos:
500 g æbler, i tern
400 g pærer, i tern
½ dl vand
Syltetøj:
250 g valgfri bær, frosne
½ dl sukker
½ vaniljestang
Citronsaft
250 g rugbrød
Olie
¼ l piskefløde 38%
75 g mørk chokolade
TIP
Kog mosen op med
kanel eller kardemomme.
Hvis I har ekstra syltetøj,
så lad alle spejderne få
lidt med hjem.
Frugtmos
Rengør, skræl og skær æbler og pærer i
små tern. Kom æbler, pærer og vand i en
gryde over bålet, og lad det småkoge, til
frugten er kogt til mos. Smag til med sukker,
og lad mosen køle af.
Syltetøj
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
Bland kornene med lidt sukker. Kom de
frosne bær, sukker, vaniljekorn og vaniljestang
i en gryde, og lad det at småkoge
over bålet. Hold øje med, hvornår bærrene
er kogt ud, og væsken kogt ind. Smag syltetøjet
til med sukker og citron. Når syltetøjet
har ønsket smag og konsistens, hæld den i
et skoldet, rent glas med låg.
Opbygning af kagen
Hak rugbrødet i mindre stykker, rist det
sprødt i olie på en pande over bålet, og lad
det køle af. Pisk fløden til en let flødeskum,
og hak chokoladen groft.
Når mosen og rugbrødet er koldt, samles
kagen: Læg mos, rugbrød, syltetøj og smør
flødeskum ovenpå. Pynt kagen med hakket
chokolade.
34
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
35
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
TAK
Der har været flere bidragsydere til projektet og uden dem, var hæftet ikke
blevet nær så indholdsrigt. Derfor vil jeg gerne sige tak til MADlejr for praktikophold
og tekststykke om madglæde, Danmarks veganske forening for tekststykke
om bælgfrugter, Wholi for tekststykke om insekter, og Anders F. Christophersen,
køkkenchef hos Hahnemann i Lægeforeningens kantine på Østerbro,
for tekststykke om grøntsager.
Foruden bidragsyderne har mine kollegaer på Spejdercenter CPH også spillet
en stor rolle i at give projektet liv. Derfor vil jeg gerne sende en stor tak for gode
råd og sparring undervejs i projektet.
Som afrunding på projektet vil jeg sige tak, fordi du har læst med, og ønske dig
god røg i udekøkkenet.
36
BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA
37
Change language