Bæredygtig - Bålmad - Basta

kfumspejderne

BÆREDYGTIG

BÅLMAD

BASTA

KFUM — SPEJDERNE I DANMARK


KFUM-Spejderne i Danmark

BæredygtigBålmadBasta

Udgivet 2019

Tekst: Rikke Haugaard Sørensen, Carrie Harritsø, Thomas Erex,

Malena Sigurgeirsdóttir og Anders F. Christophersen.

Design og opsætning: KFUM-Spejdernes Kommunikation – Juliane Holmstrøm

Foto: Rikke Haugaard Sørensen, Kasper Mousten, Emil Kvistbo, Mette Rahr Lisberg,

Andreas Larsen og Johny Kristensen.


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

FORORD

Til spejder i min lokale spejdergruppe har vi altid haft madaktiviteter.

Fra bæver til senior har vi suget bålrøgen til os, mens vi har

kokkereret på bålet. Madaktiviteterne har altid betaget mig, og

med årene har jeg fået øjnene op for det kæmpe potentiale, som

madlavning har for at styrke lederegenskaber, evnen til at bryde

et problem ned i mindre dele og skabe trivsel i en gruppe af børn.

Hæftet er målrettet junior og tropsspejder (10-14 år)

og har til formål at:

· Give spejderne viden om bæredygtighed og bæredygtige

madvaner.

· Styrke spejdernes færdigheder i køkkenet.

· Udvikle spejdernes kompetencer både individuelt og som

patrulje.

Rikke Haugaard Sørensen

GEÅ-Spejder 2018/2019

3


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

4


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

INDHOLD

Forord 3

Paletten 7

Aktivitetsidéer 8

Godt fra start 11

Bælgfrugter 13

Chili sin carne 15

Linsedeller med kartoffelsalat 17

Pasta med grønsagssovs 19

Insekter 21

Brændende kærlighed med buffalo-orme-knas 23

Cookies med buffalo-orme 25

Grøntsager 27

Selleribøffer med råkostsalat 29

Bulgur- og auberginesalat 31

Mad- og dessertpandekager 33

Bondepige med slør 35

Takkeside 36

5


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

samfundsengagement

fællesskab

vær god ved din krop

brug din krop

kommunikation

løs problemet

SOCIALT

FYSISK

INTELLEKTUELT

SELVSTÆNDIGT

ÅNDELIGT

FØLELSESMÆSSIGT

tag ansvar

kend dig selv

moral og etik

hvad tror vi på?

vores følelser

slip følelserne fri

6


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

PALETTEN

I KFUM-spejdernes arbejdsprogram arbejdes der

med udvikling af spejdernes kompetencer inden for

seks udviklingsområder i Paletten.

Med opskrifterne i dette hæfte er det oplagt

at fokusere på spejdernes udvikling

i udekøkkenet på samme måde, som når

man ellers arbejder med Paletten. Opskrifterne

er knyttet til tre af Palettens seks udviklingsområder:

fysisk, selvstændigt og

intellektuelt.

Fysisk: Vær god ved din krop

Kompetenceszonen ’Vær god ved din krop’

skal udvikle spejdernes kompetencer i forhold

til aktivt at kunne tage ansvar for egen

krop og sundhed. Spejderne skal opleve, at

en sund livsstil findes i mange former, og at

det vigtigste er at være bevidst om de valg,

man tager.

Intellektuelt: Løs problemet

’Løs problemet’ handler om at udvikle sine

kompetencer inden for at arbejde løsningsorienteret

i forhold til de problemer og

udfordringer, spejderne kan møde i hverdagen.

Spejderne lærer, at der ikke kun

findes en løsning, men i stedet flere gode

løsninger på samme problemstilling.

LÆS MERE

spejdernet.dk/paletten

Selvstændigt: Tag ansvar

Kompetenceszonen ’Tag ansvar’ skal udvikle

spejdernes kompetencer i forhold

til at tage ansvar for de udfordringer, de

møder. Spejderne skal lære at kunne lede

andre, samtidig med at de leder sig selv,

samt at have kendskab til de konsekvenser

deres valg kan have.

7


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

AKTIVITETSIDÉER

Hæftet her er et værktøj til at lade madlavning handle om meget

mere, end hvordan maden ender med at smage. Madlavning har

nemlig masser af potentiale for at styrke færdigheder og skabe

rum for både personlig udvikling og udvikling af patruljen som enhed.

Her er forslag til forskellige kompetencemærker fra Paletten,

hvor madlavning med fordel kan benyttes som aktivitet.

FRIT VALG - JUNIOR

Frit valg har til formål at introducere juniorspejderne for demokrati.

Spejderne skal prøve at tage beslutninger i fællesskab og lære at acceptere

hinandens beslutninger. Der er mange måder at introducere

spejderne for demokrati. En af dem kunne være at lade dem være

en del af beslutningsprocesserne knyttet til madlavning. Det kan

være beslutningen om, hvilken ret der skal tilberedes, hvilket bål

der vil fungere bedst, hvilke krydderier som skal benyttes eller hvordan

maden skal anrettes. Køkken-demokrati er en rigtig fin måde,

hvorpå man kan vise, hvorfor en fælles plan og strategi er vigtigt.

Teamplay mærket til senior har fokus på at lade spejderne danne

deres eget demokrati i patruljen, og forstå vigtigheden i at kunne lede

andre og sig selv. Det er oplagt at benytte madlavning som aktivitet

på samme vis som under Frit valg-mærket.

TIDSPILOT - JUNIOR

Tidspilot har til formål at styrke juniorspejdernes tidsfornemmelse

og give dem en forståelse for, hvad de bruger tiden på. Tidsfornemmelse

i køkkenet er vigtigt, og man kan derfor føle sig både utryg

og utilpas ved at skulle lave mad uden et ur. Udfordr spejderne på

tidsfornemmelse i køkkenet, og lad dem lave mad uden et ur at

kigge på undervejs. Spejderne vil blive tvunget til at handle ud fra

mavefornemmelse og til at se, smage og lugte for at vide, hvornår

maden er færdig. De vil opdage, at en god tidsfornemmelse langt

hen ad vejen kan erstatte et ur.

8


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

KLODENS VOGTERE - TROP

Klodens vogtere har til formål at skabe bevidsthed hos spejderne

om deres egen rolle i forhold til klimaforandringerne. Som spejder

værner man om naturen, og der findes meget andet natur end kun

den lokale skov, som der skal værnes om. Klimaforandringerne

skyldes blandt andet vores fødevareproduktionen, som tærer på

jordens begrænsede ressourcer. Lad spejderne vælge en ret, de

vil kaste sig ud i, og tag en snak henover maden om vandforbrug,

CO2-udslip osv. Giv spejderne til opgave at vælge klimavenlig mad,

når de skal på tur. Det skaber ejerskab og gør dem til en aktiv del af

indsatsen imod klimaforandringerne.

STIL SKARPT - TROP

Stil skarpt danner rammen om at arbejde med et samfundsaktuelt

emne. Spejderne skal arbejde nysgerrigt med en problemstilling

og belyse den fra flere sider. Klimaforandringer er et stort aktuelt

emne, som vi alle på den ene eller anden måde tager stilling til hver

dag. Spejderne kan undersøge oksekød over for linser: Hvordan

produceres de? Hvad kan de i kosten? Kan de ubetinget erstatte

hinanden? Og – måske allervigtigst – hvordan smager de i forhold

til hinanden?

SUND, SMART, PARAT - TROP

Sund, smart, parat skaber opmærksomhed omkring, hvordan spejderne

kan tage ansvar for egen sundhed. At passe godt på sig selv

og sin krop handler blandt andet om at tage stilling til ens kostvaner.

Tag en snak om råvarer med spejderne, og lad dem selv byde

ind på, hvad kroppen har brug for. Find inspiration til samtalerne i

indledningerne til de tre kapitler. Ud fra spejdernes egne tanker om

sund mad kan de forsøge sig med at lave sund bæredygtig mad fra

bunden, så kroppen har noget at arbejde med.

Spis smart mærket til senior har fokus på at give spejderne kendskab

til råvarer og deres produktion, samtidigt med at spejderne styrkes i

at tage ansvar for egen sundhed. Find inspiration i Klodens vogtere,

Stil skarpt og Sund, smart, parat. De tre mærker arbejder alle med

dele af Spis smart-mærket.

9


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

GODT FRA START

Kære Spejderleder

Nu skal du snart i gang med at lave mad med spejderne, og det kan være

rigtig sjovt – især hvis de skal lave noget mad, som de godt kan lide. Det kan

også være en udfordring at få spejderne engageret og spise mad, der enten

er anderledes eller som for dem er ”kedelig sund mad”.

MADlejr har hvert år 1600 elever fra 6. og 7.

klasse afsted i en uge på lejrskole. Her oplever

eleverne glæden ved at lave og spise

sund mad. MADlejr har erfaret, at det handler

om:

· At skabe madglæde

· At vække børnenes interesse for smag,

råvarer og madlavning

· At få dem til at tage stilling til den mad,

de skal spise.

Her er samlet 5 gode råd fra MADlejr til at skabe

madglæde og madmod hos spejderne:

Involvér

Involver spejderne og lad dem eksperimentere,

prøve og smage sig frem.

Spejdermagt

Lad spejderne opleve, hvordan mad smager

bedre, når de selv har været med til at

lave det – og nyder det i godt selskab.

Sæt retningen

Hjælp dem på vej ved f.eks. at fastsætte et

tema, som de skal holde sig inden for, eller

hjælp dem med at brainstorme retter.

Sanser og god smag

Giv tips til, hvordan de kan bruge deres

sanser, smage maden til efter de fem grundsmage

eller andet. Husk: Mad – sundt eller ej

– skal smage godt. For sund og bæredygtig

mad, der smager dårligt, er nemlig direkte

usundt.

Held og lykke med at få lavet en masse dejlig

mad og få vækket spejdernes nysgerrighed

og madmod.

God fornøjelse fra

Slip kontrollen

Slip kontrollen, og lad jeres spejdere komme

til – sørg for, at de ikke kun har de sure tjanser.

Af Carrie Harritsø,

projektleder hos Arla Fonden.

10


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

MADlejr er et initiativ fra Arla Fonden

og er Arla Fondens vigtigste initiativ,

hvor de deltagende 6. og 7. klasser deltager

i et alternativt og lærerigt undervisningsforløb.

Her finder de glæden

ved madlavning, samtidig med at de

får en klar holdning til, hvad de spiser.

MADlejr har fokus på mad og måltider,

sundhed og trivsel samt bæredygtighed.

Læs mere om MADlejr her: madlejr.dk

11


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

BÆLGFRUGTER

Planteprotein findes i alle regnbuens farver og er generelt

set langt mere miljø- og klimavenligt protein end det animalske.

Bælgfrugter er bl.a. kikærter, linser og bønner. Her

er tre gode grunde til at spise bælgfrugter.

Bælgfrugter har utallige muligheder

i køkkenet

I madlavning kan bælgfrugter bruges på

mange forskellige måder. Bælgfrugters

indhold af kostfibre gør dem mættende,

hvilket betyder, at de uden problemer

kan være den tunge hovedingrediens på

tallerkenen. Bønner kan f.eks. bruges i

gryderetter, som fyld i wraps og tacos,

blendet til smørepålæg eller hele i salater.

Røde linser koger ud og er derfor bedst i

gryderetter, tomatsauce og indisk daal.

Grønne linser kan f.eks. koges og blendes

til en frikadellefars. Kikærter er geniale

som falafler og hummus. Kikærter kan

også ristes til sprøde snacks, der kan være

et sundt og proteinrigt alternativ til chips.

Bælgfrugter er rige på protein

Kikærter, kidneybønner, sorte bønner,

røde linser, grønne linser … Der findes

hundredvis af forskellige bælgfrugter, og

de har hver deres smag, konsistens og

næringsprofil. De har det til fælles, at de

er rige på vitaminer, mineraler og kostfibre,

og så indeholder de meget protein i

forhold til andre plantefødevarer. Tørrede

røde linser indeholder f.eks. 27 gram

protein pr. 100 gram, hvorimod 100 gram

svinekød til sammenligning indeholder

18,4 gram.

Bælgfrugter er bæredygtige

Det er en rigtig god idé at bruge bælgfrugter

og andre planteproteiner for at begrænse

forbruget af vand og udledningen

af CO2. For hvert gram protein i bælgfrugterne

er det globale ”water footprint” kun

34 procent af svinekødets og 17 procent

af oksekødets. Man kan altså spare rigtig

meget vand ved at vælge bælgfrugter frem

for animalsk protein. Derudover er bælgfrugters

udledning af drivhusgasser også

markant mindre, med et CO2-aftryk, som

er 48 gange lavere end oksekøds.

Af Thomas Erex, næstformand i

Danmarks veganske forening.

Danmarks veganske forening (VF) er en

forening for veganere og veganisme-interesserede,

som arbejder for at udbrede viden om

og inspiration til at leve vegansk. Læs mere

om Danmarks veganske forening her:

madmedmedfoelelse.dk

12


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

13


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

14


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

CHILI

SIN CARNE

Ca. 6 portioner

Ingredienser

2 løg, finthakket

2 fed hvidløg, finthakket

2 gulerødder, i tern

2 stilke bladselleri, i tern

2 peberfrugter, i tern

Olie

2,5 dl grøntsagsbouillon

2 ds. hakkede tomater

1-2 ds. kidneybønner

1 tsk. sukker

1 tsk. kakao

2-4 tsk. spidskommen

2-4 tsk. røget paprika

½ frisk chili

Salt og peber

Hak løg og hvidløg fint, og svits det i olie i

en gryde over bålet.

Rens, skræl og skær gulerødder, bladselleri

og peberfrugt i tern.

Kom grøntsagerne i gryden, og svits det

sammen med løgene i 5-7 minutter.

Tilsæt grøntsagsbouillon, hakkede tomater,

sukker, kakao og ønskede krydderier i gryden.

Lad det småkoge i 30 minutter – tilsæt

kidney bønnerne efter 25 minutter.

Smag til med salt, peber og krydderier.

TIP

Server med creme fraiche, ris

eller et pandebrød.

Krydr f.eks. retten med

oregano eller ekstra chili.

15


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

LINSEDELLER

MED KARTOFFELSALAT

Ca. 15-20 linsedeller - 6 portioner kartoffelsalat

Ingredienser

Linsedeller:

250 g grønne linser

1 løg, finthakket

3 æg

2 dl havregryn, finvalsede

2 spsk. hvedemel

Salt

Olie

Kartoffelsalat:

700 g kartofler, i tern

1 dl creme fraiche

1 spsk. mayonnaise

½ tsk. stærk sennep

1 tsk. sukker

½ tsk. salt

Peber

5 radiser, i skiver

1 gulerod, i små tern

Purløg

Linsedeller

Skyl linserne godt, kog dem efter anvisning

på pakken, og lad dem køle af. Hak løget

fint, og rør løg, æg, havregryn, hvedemel

og salt sammen med linserne i en skål.

Form frikadeller ud af farsen i håndfladen

med en ske. Steg dem over bålet på en pande

med olie. Når begge sider er gyldne, er

de færdige.

Kartoffelsalat

Rengør, skræl og skær kartoflerne i små

tern. Kog kartoflerne i saltet vand.

Bland dressingen ved at røre cremefraiche,

mayonnaise, sennep, sukker, salt og peber

godt sammen. Smag det til med friske

krydderurter f.eks. purløg.

Rengør, skræl og skær gulerødderne i små

tern. Rengør og skær radiserne i skiver. Når

kartoflerne er kølet helt ned, blandes kartofler,

gulerødder, radiser og dressing.

TIP

Krydr linsedellerne med hvidløg

eller koriander.

Tilføj andre grøntsager i

kartoffelsalaten f.eks. tern af

squash.

16


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

17


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

18


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

PASTA MED

GRØNSAGSSAUCE

5 portioner

Ingredienser

1 løg, fintsnittet

2 hvidløg, finthakket

1 spsk. olie

2-3 gulerødder, i tern

1 peberfrugt, i tern

1 ds. kikærter

2 ds. hakkede tomat

2 tsk. timian

Salt og peber

500 g pasta

Snit og hak løg og hvidløg, og svits det i olie

i en gryde over bålet.

Rens, skæl og skær gulerødder og peberfrugt

i tern. Svits grøntsagerne sammen

med løg og hvidløg. Tilsæt hakkede tomat,

kikærter og krydderier til retten.

Lad det simre i 10 minutter. Kog pastaen

efter posens anvisning.

TIP

Krydr sovsen med friskhakket

chili eller spidskommen.

Kikærterne kan udskiftes med

røde linser.

19


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

INSEKTER

Der er mere end to milliarder mennesker i verden, som spiser

insekter dagligt. Der er indtil videre registreret omkring 2000 arter af

spiselige insekter, som bl.a. bliver spist i store dele af Afrika, Asien og

Latinamerika. De mest populære arter er biller, larver, græshopper og

fårekyllinger. Her er tre gode grunde til at spise insekter.

Insekter smager godt

Der bliver spist mange forskellige insektarter

i verden, der hver især smager forskelligt.

Fårekyllinger bidrager f.eks. med

smagen, vi kender fra kød eller bouillon,

hvor larver snarere giver en nøddesmag til

retten. Insekter er en stor ressource, som

kan bidrage til mange forskellige retter.

Insekter er bæredygtige

Insekter er langt mere bæredygtige at

producere end andre animalske proteinkilder,

især oksekød. Insekter udleder

mindre drivhusgasser end andre dyr og

kræver mindre plads, vand og foder til

produktionen (figur). Det kræver kun fem

liter vand at producere 1 kg fårekyllinger,

hvorimod 1 kg oksekød kræver mellem

15.000-20.000 liter vand. Derudover kan

man fodre insekter på madaffald, som gør

dem endnu mere bæredygtige at producere.

Insekter er gode for dit helbred

Ved at spise insekter får man mange af de

vigtige næringsstoffer, som man typisk får

fra kød, fisk og rugbrød – på én gang. Insekter

har generelt et højt proteinniveau,

og til forskel fra alle andre animalske

proteinkilder har insekter som de eneste

også et højt fiberindhold. Derudover indeholder

insekter en masse gode omega-3

fedtsyrer, da de er beslægtede med skaldyr.

Insekter indeholder også en masse

vitaminer og mineraler som B12-vitamin,

zink, jern og magnesium. Kort sagt er insekter

en superfood.

Af Malena Sigurgeirsdóttir,

Co-founder hos Wholi.

Wholi er en dansk fødevarevirksomhed, som

har en vision om at skabe en mere bæredygtig

og global ansvarlig fødevarekultur ved at

integrere spiselige insekter i fødevarer på

en innovativ måde. Læs mere om Wholi her:

wholifoods.com

20


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

21


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

22


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

BRÆNDENDE

KÆRLIGHED MED

BUFFALO-ORME-KNAS

6 portioner

Ingredienser:

Broccolimos:

700 g kartofler

1 broccoli

25 g plantesmør

Salt og peber

Buffalo-orme-knas

1 løg, grofthakket

Olie

50 g døde buffalo-orme

Salt og peber

Broccolimos

Rengør, skræl og skær kartoflerne i mindre

stykker. Rengør broccolien, og skær den i

mindre stykker.

Kog kartoflerne og broccolien i en gryde

over bålet, til de er helt møre. Hæld vandet

fra grøntsagerne, og lad dem dampe en

smule af.

Mos grøntsagerne med et piskeris, og tilsæt

smør undervejs. Smag til med salt og peber.

Buffalo-orme-knas

Hak løget groft, og svits det i olie på en pande

over bålet.

Tilsæt buffalo-orme, og smag til med salt,

peber og ønskede krydderier.

TIP

Tilsæt plantemælk til

mosen for en mere cremet

konsistens.

23


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

COOKIES MED

BUFFALO-ORME

Ca. 20 cookies

Ingredienser

100 g blødt plantesmør

1 dl sukker

1,5 dl brun farin

1 æg

1 tsk. vaniljesukker

½ tsk. natron

½ tsk. salt

2,5 dl hvedemel

70 g mørk chokolade

50 g døde buffalo-orme

Mos plantesmør og sukker hårdt sammen

med en gaffel. Tilsæt æg og brun farin, og

mos det i dejen med gaflen. Bland hvedemel

og de tørre ingredienser sammen, og

rør det i dejen.

Hak chokoladen groft, og tilsæt det sammen

med buffalo-ormene i dejen.

Lav et godt glødebål, og stil en rist over

bålet. Form kugler med en diameter på 2-3

cm. Placer en pande på risten, og læg bagepapir

med cookiedej-kugler på panden.

Placer en gryde omvendt af normalt på

panden. Nu har du en ovn.

Bag dine cookies i cirka i 3-5 minutter på

hver side, vend med en paletkniv undervejs.

Hold godt øje med dem.

TIP

Prøv at tilføje hvid chokolade,

rosiner eller nødder til dine

cookies.

24


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

25


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

GRØNTSAGER

Grøntsager findes i alverdens farver og former og spænder over

både det salte og søde køkken. Grøntsagernes store alsidighed gør,

at de sagtens kan være hovedelement i en ret. Her er fire facts om

grøntsager fra en køkkenchef.

Grøntsager er sarte

Når man arbejder med grøntsager i køkkenet,

skal man huske at tage højde for, at

grøntsager som udgangspunkt er sarte. Det

er vigtigt at være opmærksom på forskellige

tilberedningstider, og på hvor høj varme

en grønsag kan tåle at blive tilberedt under.

Når grøntsager udsættes for varme, vil deres

cellevægge blive nedbrudt, og hvis ikke

man er påpasselig under tilberedningen,

vil grøntsagernes smag, tekstur og vitaminer

forsvinde ud i det, man tilbereder dem

i, og fordampe op i luften.

Grøntsager giver mæthedsfornemmelse

Grøntsager er rigtig sunde, og stort set alle

grøntsager har en god og sund næringsværdi.

Derudover er især grove grøntsager

rige på fibre, og man vil derfor sidde tilbage

med en god mæthedsfornemmelse efter

et måltid bestående af grøntsager. Grove

grøntsager er f.eks. broccoli, blomkål og

rodfrugter, og de indeholder mellem 2-6

gram kostfibre pr. 100 gram. Fine grøntsager

er f.eks. tomat, squash og agurk, og de

indeholder som regel omkring 1,5 gram pr.

100 gram.

Nordiske grøntsager har mere smag

Grøntsager fra de nordiske lande indeholder

mere smag. Forklaringen på den ekstra

smag er at finde i det koldere klima. De færre

solskinstimer og et koldere og mere fugtigt

klima bidrager til et hårdere og mere

besværligt miljø for grøntsagerne at vokse

i. På grund af den længere tid grøntsagerne

ligger i jorden, har smagen længere tid til at

udvikle sig. Eksempelvis har et dansk selleri

eller løg meget mere smag, end dem man

importerer fra Syden.

Sidegevinsten

Foruden den ekstra smag i lokale grøntsager,

vil købet af lokale grøntsager også

sænke ens CO2 aftryk, da grøntsagerne

ikke skal transporteres langt i f.eks. en lastbil.

Af Anders F. Christophersen,

køkkenchef hos Hahnemann, Østerbro.

26


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

”Jeg har ikke altid elsket grøntsager,

og som barn spiste jeg kun grøntsagerne

af tvang. Mine forældre sagde

altid, at hvis man skulle have én

frikadelle, så skulle man spise minimum

tre kartofler dertil. Jeg husker

kartoflerne som store, melede og

kogt fuldstændigt i smadder. Når jeg

tænker tilbage, husker jeg det, som at

de bare lå der på min tallerken, sammen

med den mosegrønne broccoli

og de udkogte gulerødder og grinede

af mig.

Det var først, da jeg startede i lære

som kok, jeg fandt min interesse for

grøntsager. Jeg lærte at ordne og

rense grøntsager, og der blev snittet,

hakket, skyllet, skrællet og skrubbet,

indtil fingrene nærmest var opløste.

Derefter blev grøntsagerne ellers

bagt, kogt, pocheret, blancheret,

grillet eller stegt. Jeg lærte, hvor

alsidige grøntsager er, og om de

uendelig mange muligheder, de har,

for ikke blot at spille den bekendte

andenviolin i en ret, men sagtens kan

være hovedelement og sprængfyldte

med smag.”

Af Anders F. Christophersen

27


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

28


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

SELLERIBØF MED

RÅKOSTSALAT

Ca. 20 små selleribøffer

Ingredienser

Selleribøffer:

1 knoldselleri, skrællet og revet

3 dl havregryn, finvalsede

4 æg

2 dl mozzarella, revet

Olie

2-3 tsk. salt

2-3 tsk. peber

Råkostsalat:

Gulerødder, revet

Æble, revet

Rosiner

Citronsaft

Selleribøffer

Rengør, skræl og riv sellerihovedet groft.

Rør æg, havregryn, mozzarella, salt og peber

sammen med det revne selleri.

Form bøfferne i håndfladen med en ske.

Steg bøfferne i olie på en pande over bålet.

Når begge sider er gyldne, er de færdige.

Råkostsalat

Rengør, skræl og riv gulerødderne og

æblerne.

Rør gulerødder, æbler og rosiner rundt i

en skål.

Smag til med citronsaft.

TIP

Smag selleribøfferne til

undervejs med f.eks. hvidløg

eller frisk basilikum.

Tilføj appelsinsaft, frø eller

kerner til/i råkostsalaten.

29


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

BULGUR- OG

AUBERGINESALAT

6 portioner

Ingredienser

Bulgursalat:

250 g bulgur

8-10 dadler, stenfri og i mindre stykker

1 spsk. olie

Salt

Græskarkerner

Auberginesalat:

250 g frisk spinat

2 aubergine, i tern

Olie

Salt

Bulgursalat

Kog bulguren efter anvisning på pakken.

Fjern stenene fra dadlerne, og skær dem i

mindre stykker. Imens bulguren stadig er

varm, tilsættes dadler. Rør godt rundt.

Rist græskarkerner i olie på en pande over

bålet, og drys dem med salt.

Auberginesalat

Rengør og skær auberginerne i tern. Steg

auberginetern i olie på en pande over bålet

til de er gyldne på begge sider.

Vask spinaten, og kom det på panden sammen

med auberginen. Rør, indtil spinaten

falder sammen. Smag til med salt.

TIP

Smag aubergineblandingen til

f.eks. med chili eller hvidløg.

Spis et fladbrød til eller et

stykke ristet rugrbrød til.

30


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

31


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

32


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

MAD- OG DESSERT-

PANDEKAGER

Ca. 10-12 pandekager

Ingredienser

250 g revet rodfrugt, f.eks. rødbede

(kun madpandekager)

2-3 modne bananer

(kun dessertpandekager)

3 dl mælk

(kun 1 ½ dl til dessertpandekager)

3 æg

½ tsk. salt

1 spsk. bagepulver (kun madpandekager)

½ dl olie (kun madpandekager)

1 dl havregryn, finvalsede

2,5 dl hvedemel

Olie

Madpandekager

Vask, skæl og riv rodfrugterne. Pisk mælk,

æg, salt, bagepulver og olie godt sammen.

Tilsæt havregryn og mel, og pisk dejen

godt. Kom de revne rodfrugter i dejen.

Bag pandekagerne på en pande i lidt olie

over bålet. Madpandekagerne har en diameter

på 8-10 cm.

Bananpandekager

Pisk mælk, æg, salt, havregryn og hvedemel

godt sammen. Mos bananerne, og kom

dem i dejen. Bag pandekagerne på en pande

med lidt olie over bålet (der går et par

spsk. dej pr. pandekage).

TIP

Server madpandekagerne

med en hjemmerørt dressing

og aubergineblandingen

fra s.28.

Prøv frugtmosen eller

syltetøjet fra s.32 til

dessertpandekagerne.

33


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

BONDEPIGE

MED SLØR

6-8 portioner

Ingredienser

Frugtmos:

500 g æbler, i tern

400 g pærer, i tern

½ dl vand

Syltetøj:

250 g valgfri bær, frosne

½ dl sukker

½ vaniljestang

Citronsaft

250 g rugbrød

Olie

¼ l piskefløde 38%

75 g mørk chokolade

TIP

Kog mosen op med

kanel eller kardemomme.

Hvis I har ekstra syltetøj,

så lad alle spejderne få

lidt med hjem.

Frugtmos

Rengør, skræl og skær æbler og pærer i

små tern. Kom æbler, pærer og vand i en

gryde over bålet, og lad det småkoge, til

frugten er kogt til mos. Smag til med sukker,

og lad mosen køle af.

Syltetøj

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.

Bland kornene med lidt sukker. Kom de

frosne bær, sukker, vaniljekorn og vaniljestang

i en gryde, og lad det at småkoge

over bålet. Hold øje med, hvornår bærrene

er kogt ud, og væsken kogt ind. Smag syltetøjet

til med sukker og citron. Når syltetøjet

har ønsket smag og konsistens, hæld den i

et skoldet, rent glas med låg.

Opbygning af kagen

Hak rugbrødet i mindre stykker, rist det

sprødt i olie på en pande over bålet, og lad

det køle af. Pisk fløden til en let flødeskum,

og hak chokoladen groft.

Når mosen og rugbrødet er koldt, samles

kagen: Læg mos, rugbrød, syltetøj og smør

flødeskum ovenpå. Pynt kagen med hakket

chokolade.

34


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

35


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

TAK

Der har været flere bidragsydere til projektet og uden dem, var hæftet ikke

blevet nær så indholdsrigt. Derfor vil jeg gerne sige tak til MADlejr for praktikophold

og tekststykke om madglæde, Danmarks veganske forening for tekststykke

om bælgfrugter, Wholi for tekststykke om insekter, og Anders F. Christophersen,

køkkenchef hos Hahnemann i Lægeforeningens kantine på Østerbro,

for tekststykke om grøntsager.

Foruden bidragsyderne har mine kollegaer på Spejdercenter CPH også spillet

en stor rolle i at give projektet liv. Derfor vil jeg gerne sende en stor tak for gode

råd og sparring undervejs i projektet.

Som afrunding på projektet vil jeg sige tak, fordi du har læst med, og ønske dig

god røg i udekøkkenet.

36


BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA

37

More magazines by this user
Similar magazines