Pjece om Ungdomskort & SU 2019

norresundbygym

Ungdomskort

&

Statens Uddannelsesstøtte (SU)


Ungdomskort

www.ungdomskort.dk

Ungdomskort giver dig rabat på offentlig transport mellem din skole og

din bopæl

Med et Ungdomskort kan du rejse billigt til og fra dit uddannelsessted i Danmark,

hvis du er elev på en ungdomsuddannelse eller studerende på en videregående

uddannelse. Derudover giver Ungdomskort dig mulighed for at rejse rundt i

Danmark til nedsat pris.

Ungdomskortet fungerer som et månedskort, som du skal vise til buschauffører, når

du stiger på bussen og til kontrollører i tog og metro.

Du kan få et Ungdomskort, hvis du er:

• 16-19 år

• elev på en ungdomsuddannelse

• studerende på en videregående uddannelse

Godkendelse og bestilling

Før du kan få et Ungdomskort, skal du godkendes til det.

Du bliver godkendt på www.ungdomskort.dk, ved at logge ind med NemID (trin 1).

Når du er godkendt, viderestilles du til trafikselskabernes selvbetjeningssystem Mit

Ungdomskort (trin 2), hvor du skal bestille og betale dit Ungdomskort.

Du får kortet tilsendt med posten cirka 14 dage efter, du har bestilt det.

Priser for Ungdomskort 2019

Et Ungdomskort koster 374,50 kr. om måneden for elever på ungdomsuddannelser.

Der betales altid for et helt kvartal (dog ikke ved skolestart – her betales fra

skolestart til næste kvartal).

Fordele ved Ungdomskort

(se mere på www.ungdomskort.dk)

Du skifter skole/uddannelse - sådan gør du

Skifter du uddannelsessted, skal du søge igen.

Hvis du bliver på samme uddannelsesretning, men skifter uddannelsessted (for

eksempel skifter mellem to gymnasier), får vi oplysningerne direkte fra dit

uddannelsessted, og du kan købe et Ungdomskort til dit nye uddannelsessted.

Kilometerpenge

Du kan søge om kilometerpenge, hvis du har særlig lang transport eller transporttid,

eller hvis der ikke er offentlig transport mellem din bopæl og dit uddannelsessted

Kilometerpenge er en støtte til transport i andet end offentlige transportmidler.

(se mere på www.ungdomskort.dk eller spørg på uddannelsesstedet)


Busser til og fra Nørresundby Gymnasium & HF

Køreplanerne for kørsel til uddannelsesstederne

kan ændres løbende i køreplanperioden.

Se mere på www.nordjyllandstrafikselskab.dk

Metrobus 1

kan benyttes til/fra Hjørringvej ved Nr. Uttrup Kirke.

Linje 13 (mod Løvenborgparken/Uttrup Nord)

kan benyttes til/fra Vangen ved Soløjevej.

Rute 271 Aabybro – gymnasiet (se detaljeret oversigt på NT’s hjemmeside).

07.22 Brændskov/Tylstrup via Sulsted → gymnasiet

Kører som linje 42 til Vangen – derfra direkte til gymnasiet

07.34 Langholt/Vodskov → gymnasiet

Kører som Metrobus 1 til Vangen – derfra direkte til gymnasiet

07.31 Aabybro (Toftevej) → gymnasiet (via Biersted)

07.40 Aabybro → gymnasiet (kommer fra Kås)

07.40 Aabybro → gymnasiet (kommer normalt fra Gjøl som rute 600)

12.18 Gymnasiet → Nytorv (kun fredag)

13.50 Gymnasiet → Nytorv

13.52 Gymnasiet → Aabybro

13.55 Gymnasiet → Aabybro (via Nørhalne og Biersted)

15.10 Gymnasiet → Nytorv (kun mandag – torsdag)

15.07 Gymnasiet → Aabybro (eksprestur)

15.12 Gymnasiet → Aabybro (via Nørhalne og Biersted - kører ikke fredage)


Statens Uddannelsesstøtte (SU)

Hvornår kan du få SU

Er du fyldt 18 år og er aktiv studerende, kan du søge om at få

Statens Uddannelsesstøtte (SU) fra kvartalet efter du er fyldt 18 år.

Måned du

fylder 18 år

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Hvornår kan du søge

1. marts – 30. april

(Der kan søges hele april for april måned)

1. juni – 31. juli

(Der kan søges hele juli for juli måned)

1. september – 31. oktober

(Der kan søges hele oktober for oktober måned)

1. december – 31. januar

(Der kan søges hele januar for januar måned)

Hvilken måned får du

SU fra

April måned.

Juli måned.

Oktober måned.

Januar måned.

Hvor skal du søge

Du søger SU i minSU på www.su.dk.

Når du går på en ungdomsuddannelse er du afhængig af dine forældres

indkomst

Indtil måneden efter du fylder 20 år er satsen på din SU afhængig af dine forældres

indkomst og om du bor hos dine forældre eller ej.

(Se satserne på SU-styrelsens hjemmeside www.su.dk)


Udeboendesats når du er under 20 år

Er du under 20 år og går på en ungdomsuddannelse, kan du normalt kun få satsen

for hjemmeboende SU - også selv om du er flyttet hjemmefra. I visse tilfælde kan du

dog godkendes til at få satsen til udeboende (se mere på SU-styrelsens hjemmeside

eller spørg skolen).

Er du under 20 år og går på en ungdomsuddannelse, kan du få en grundsats i SU. Om

du kan få mere end denne grundsats afhænger af, hvor stor dine forældres indkomst

er per år. Det er dine forældres indkomst to år tilbage, der afgør, hvor stort et tillæg

du kan få ved siden af din SU-grundsats. Jo lavere dine forældres indkomstgrundlag

er, jo mere kan du få i SU.

Det er dine forældres samlede indkomst i løbet af et år (uden fradrag), der afgør,

hvor meget du kan få i tillæg til din SU-grundsats. Dine forældre er dine biologiske

eller adoptivforældre. Plejeforældre eller stedmødre/stedfædre betragtes ikke som

forældre.

Udenlandsk statsborger

Er du udenlandsk statsborger, skal du også søge SU i minSU.

Her skal du desuden udfylde et særligt oplysningsskema for at blive ligestillet med

danske statsborgere. Du skal printe og udfylde skemaet og aflevere det på dit

uddannelsessted senest tre uger efter, du har søgt i minSU.

Det tager typisk mere end de normale to-fire uger at behandle din ansøgning.

På www.su.dk kan du finde yderligere oplysninger og få svar på rigtig mange

spørgsmål.


www.su.dk

Når du søger SU på www.su.dk skal du bruge NemID.

www.nemid.nu

Har du fået NemID via din bank, kan du bruge samme NemID til at logge på

offentlige hjemmesider, f.eks.

www.su.dk, www.borger.dk, www.skat.dk, www.e-boks.dk mv.

Betingelsen er dog, at da du aktiverede din NemID via netbank, at du også

tilknyttede en offentlig digital signatur til din NemID.

Svarede du derimod nej dengang, skal du foretage ændringen via www.nemid.nu

På sitet: www.nemid.nu skal du klikke på "Start bestilling af offentlig digital signatur

til dit NemID", og følg vejledningen på skærmen.

Hertil skal du samtidig bruge:

- Et gyldigt pas eller

- Et gyldigt kørekort

Har du ikke pas eller kørekort, skal du henvende dig på kommunens borgerservice

der så vil hjælpe dig.

Her skal du medbringe:

- Dit nøglekort og

- Gyldig billedlegitimation


www.nemkonto.dk

Uanset om du er under eller over 18 år, så skal du have en NemKonto i banken.

Det er en helt almindelig bankkonto du har i forvejen, og som det offentlige bruger

til at udbetale penge til, det kan bl.a. være SU, feriepenge, boligstøtte og lign.

Først når du har en NemKonto – kan du få udbetalt penge fra det offentlige!

Er du ikke fyldt 18 år, hjælper banken med at få en NemKonto.

Er du fyldt 18 år, kan du via ww.nemkonto.dk sammen med dit nøglekort + NemID

på fanebladet: selvbetjening, indtaste kontonummeret på den konto, du vil have

skal være din NemKonto.

Har du ikke en NemKonto? Eller ved du ikke om du har én?

Kontakt din bank der så kan hjælpe dig.

www. e-boks.dk

Når du har søgt SU bliver breve og støttemeddelelser KUN sendt til dig digitalt via

www.e-boks.dk .

Så det er meget vigtigt at du holder øje med din e-boks. Hvordan gør du? Læs mere

her:

1. Log på med NemID eller Digital Signatur

Det er nemt at oprette sig som bruger. Du skal blot logge på med NemID

(eller Digital Signatur).

2. Vælg afsendere

Vælg hvilke afsendere, du ønsker at modtage post fra digitalt. Tilmeld din

bank, kommune, forsikrings- og pensionsselskab.

3. e-Boks giver besked, når du har ny post

e-Boks sender dig en besked, når du modtager ny post og vi sørger for, at din

post opbevares sikkert.

7. januar 2019

j.nr. 44


Studievej 14

9400 Nørresundby

98 17 28 33

www.nghf.dk

More magazines by this user
Similar magazines