Brabrand IF klubblad nr. 3 // 2019

grafdoc

Bladet, der bringer afdelingerne tættere på hinanden... Bladet kan kun downloades ved at trykke på billedet på sidste side

28 STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN STAFETTEN

Af Maria Jørgensen, Svømning

Det er både med sorg og glæde, at jeg modtager

stafetten fra gymnastiks Thomas Overgaard.

BIF Svømning har 50-års jubilæum i

år, men det er også året, hvor vi efter mange

forgæves forsøg må erkende, at det er umuligt

at samle nok interesse til en ny bestyrelse.

Her er en nekrolog af en art. Det er historien

om, hvad BIF Svømning har betydet

for mig, hvorfor vi i sidste ende ikke kunne

holde skuden i vandet længere, og hvordan

vi alligevel har prøvet at redde stumperne.

Det er 2008. Jeg sidder i Berlin, hvor jeg holder

sabbatår efter gymnasiet, og skriver

med min familie derhjemme. De har sendt

mig billeder af svømmehallen på Tovshøjskolen.

Den er under renovering, så den ser

underligt afpillet ud og ligner ikke sig selv.

Min far, der er kasserer i bestyrelsen, skriver,

at der er stor tvivl om der kan blive dannet

en ny bestyrelse i BIF Svømning til næste

år, når hallen står klar igen. De kan i hvert

fald ikke rigtig finde folk nok. Jeg skriver

straks tilbage, at jeg meget gerne vil gå ind

i bestyrelsen, hvis det da kan lade sig gøre,

selvom jeg er træner og ikke medlem. Hvis

det betyder, at afdelingen kan overleve, så er

jeg mere end klar. Han skriver tilbage, at det

kan nok godt lade sig gøre...

Den interaktion blev startskuddet til ti år i

BIF Svømnings bestyrelse. Jeg kan huske,

hvor lettet jeg følte mig, da min far skrev, at

jeg nok godt kunne komme i bestyrelsen.

Svømmeafdelingen havde ikke bare været

mit studiejob i seks-syv år, den var en institution

i mit liv. Vi begyndte at gå til familiesvømning

i BIF Svømning på Tovshøjskolen

i starten af 90’erne – jeg har nok kun været

lidt ældre end ét år gammel. Hver søndag

formiddag tog vi ud til en times plask, der

kun har efterladt gode minder. Godteposer

til jul og mit første svømmemærke (25 meter

fra kant til kant med bælte og vinger!).

At blive kastet ud i vandet af min far, så det

sprøjtede til alle sider. Stikbold med trænerne

og havfrueleg med min lillesøster. At se

min far svømme baner og min mor for alvor

blive tryg ved vand.

Da jeg blev ældre gav det sig selv at begynde

at træne lidt mere seriøst på et af juniorholdene.

Det var et hyggeligt og godt hold at

gå på; vi havde endda en kageordning! Snart

BRABRANDIDRÆTSFORENING

More magazines by this user
Similar magazines