Dont fear the Weird_2019_Ipaper

bocca

p ro gr a m

FILMFESTIVAL – VI STILLER SKARPT PÅ DET SKÆVE SIND

8.-10. OKTOBER 2019 I CINEMATEKET

GOTHERSGADE 55, 1123 KØBENHAVN K.

1


VELKOMMEN

FILMFESTIVAL

– VI STILLER SKARPT PÅ DET SKÆVE SIND

8.-10. OKTOBER 2019 I CINEMATEKET

Filmfestivalen Don’t Fear The Weird omfavner for fjerde år i træk det skæve sind gennem et brag

af en festival, hvor vi sætter stemmer på alt det, vi normalt ikke taler om. Film danner rammen,

når kunstnere, musikere, fagpersoner, psykiatribrugere og filmeksperter deler ud af deres

erfaringer med psykisk sygdom og sårbarhed – og skaber et rum, hvor nuancer, ny viden og opgør

med tabuer er i centrum.

KUNSTNEREN I RAMPELYSET

I år har vi et særligt fokus på det kunstneriske sind. Mød nogle af landets førende kunstnere inden

for bl.a. musikkens og billedkunstens verden, når de både på film og i talks debatterer, hvordan

man balancerer et skrøbeligt sind i en hårdkogt og præstationspræget industri.

STÆRKE STEMMER FRA VIRKELIGHEDENS VERDEN

Traditionen tro stiller vi med et stærkt felt af rå og upolerede beretninger fra det virkelige liv.

Kortfilmsprogrammet ‘Med egne ord’ slår tonen an, stærkt akkompagneret af en række veloplagte

oplægsholdere og eksperter inden for psykiatrien. Bliv fx klogere på psykose, på at være pårørende

til en forælder med psykisk sygdom, få nuanceret dit syn på selvmord, og mød et mandepanel,

der ikke er bange for at tale om følelser.

SYGT GODE FILM

Og sidst, men ikke mindst har vi selvfølgelig linet en perlerække af film op – lige fra smal doku til

klassiske Hollywood-baskere. Husker du Sylvester Stallones hårdt mærkede og hårdtslående


krigsveteran Rambo, eller debatten om Nichole Kidmans næseprotese i rollen som den

depressionsramte forfatterinde Virginia Woolf? Og var du en af dem, der lod sig forføre og forvirre

af David Lynchs univers i Mulholland Drive?

Bliv opdateret på både gamle og nye filmoplevelser, når vi som altid åbner dørene for

Cinematekets hyggelige og historiske biografsale.

PSYKISK SYGDOM ER IKKE NOGET FRA EN FREMMED PLANET …

... men hverdag for rigtig mange mennesker. Derfor er festivalens mission at fremme åbenhed

omkring psykisk sygdom. Og vi kan se, det virker! Festivalen, der er et samarbejde mellem

PsykInfo – Region Hovedstadens Psykiatri, Foreningen Outsideren og Cinemateket, er i år blevet

landsdækkende, og kan ud over København opleves i Aalborg, Næstved og Kolding.

Vi er stolte af endnu en gang at kunne byde jer velkommen til en weird verden.

GOD FORNØJELSE!

BILLETTER

FILMENE VISES I CINEMATEKET

GOTHERSGADE 55, 1123 KBH. K.

WWW.CINEMATEKET.DK

TELEFON (billetbestilling): 3374 3412

3


FILMFESTIVAL – VI STILLER SKARPT PÅ DET SKÆVE SIND

8.-10. OKTOBER 2019 I CINEMATEKET


INDHOLDSFORTEGNELSE

TIRSDAG 8. OKTOBER

Velkomst: Officiel åbning og rød løber 6-7

Talk: Besat med Peter Øvig Knudsen 8

Film med introduktion: Wahe Guru

– The Monologue Part of the Program 9

Film med introduktion: Little Miss Sunshine 10-11

Talk: Eksponeret 12-13

Film med introduktion: Alexander Tovborg – Troens ridder 14-15

Film: The Royal Tenenbaums 16-17

ONSDAG 9. OKTOBER

Talk: Selvmord – fire perspektiver på et sårbart emne 18-19

Film med introduktion: Sidewalls (Medianeras) 20

Film: Love In The Time of Anti-Depressants 21

Film: Wristcutters: A Love Story 22-23

Foredrag med filmklip: ‘We All Go a Little Mad Sometimes’

– psykisk sygdom i filmhistorien 24

Oplæg: Klog på psykose – optakt til Shutter Island 25

Film: Shutter Island 26-27

Film med introduktion: The Hours 28-29

TORSDAG 10. OKTOBER

Lydbad med Anders Rhedin 30-31

Talk: Dilemmapanel – stiller skarpt på mænd og psykisk sygdom 32-33

Oplæg: Tæt på ny PTSD-app 34-35

Film og oplæg: Pigen, moderen og dæmonerne 36-37

Film med introduktion: First Blood 38-39

Film med introduktion: Mulholland Drive 40-41

Film: Art Brut: Eternity has No Door of Escape 42-43

KORTFILMSPROGRAM 8., 9. OG 10. OKTOBER

Kortfilmsprogram: Med egne ord 44-45

5


VELKOMST TIRSDAG 8. OKTOBER 17.00

BILLETTER: CINEMATEKET.DK

DON’T FEAR THE WEIRD 2019

OFFICIEL ÅBNING,

BOBLER OG

RØD LØBER

VÆRT: CAROLINE OSANDER

PSYKINFO – REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

JENS ARENTZEN

SKUESPILLER

Vi skyder festivalen i gang, når Caroline Osander byder velkommen med håndplukkede highlights og et kig ind i

årets kortfilmsprogram.

Efter velkomsten hylder skuespiller Jens Arentzen det skæve sind – han kommer både ind på sine egne oplevelser

med psykisk sygdom i familien, hvad åbenhed har betydet for ham, og hvad det lige er, film og skuespil kan,

når det handler om at bryde med svære emner.

Efterfølgende serveres der bobler i Asta Bar – alle er velkomne.

Fri entré – men husk at bestille og afhente billetter.


HÆNG UD

I ASTA BAR

Asta Bar i Cinematekets underetage er åben før, under

og efter filmvisninger, foredrag og events. Her byder frivillige fra

EN AF OS og Outsideren velkommen og sørger for, at du får

filmfestival-hygge, gratis kaffe/te og bobler på åbningsaftenen.

7


TALK TIRSDAG 8. OKTOBER 18.00

BILLETTER: CINEMATEKET.DK

BESAT

MED PETER ØVIG KNUDSEN

• 60 min.

Undervejs i arbejdet med den selvbiografiske roman ”Min mor var besat” kom Peter Øvig Knudsen i en tilstand,

der endte med en indlæggelse på lukket psykiatrisk afdeling. Da han syv elektrochok senere blev udskrevet, var

hans syn på både moderen og psykiatrisk behandling ændret radikalt.

Oplev forfatteren til en snak om at vokse op som barn til en mor med psykisk sygdom, sin egen depression og syn på

behandling og et opgør med tavshedskulturen.

PETER ØVIG KNUDSEN

DANSK JOURNALIST OG FORFATTER

– bl.a. til bogserien om Blekingegadebanden.

8


FILM MED INTRODUKTION TIRSDAG 8. OKTOBER 18.30

BILLETTER: CINEMATEKET.DK

WAHE GURU

–THE

MONOLOGUE

PART OF THE

PROGRAM

• DI GARBI, 2019

• Dokumentarfilm,

dansk tale

• 60 min. + 15 min. intro.

Hvordan kan et kunstnerisk skævt sind bedst fungere

i en hurtigkørende industri? Musikkunsteren Di Garbi

præsenterer selv filmen, der tager publikum med ind i

en abstrakt musisk skønhed, hvor det univers, der

udfolder sig, også viser de svære stunder, det

affødes af. Et sammenbrud efter faderens død driver

Di Garbi ud i en proces, hun beskriver som himmel og

helvede på én gang. Filmen, der tager udgangspunkt

i København, følger komponisten over en årrække

– bl.a. på shows og studiearbejde rundt om i landet,

Los Angeles og Marokko.

9


FILM MED INTRODUKTION TIRSDAG 8. OKTOBER 19.30

BILLETTER: CINEMATEKET.DK

LITTLE MISS SUNSHINE

• Jonathan Dayton, Valerie Faris, 2006

• Spillefilm, dansk tekst

• 101 min. + 5 min. introduktion

10


Den buttede syv-årige Olive får tilbudt at deltage i en skønhedskonkurrence i Californien, og snart er hele familien på

vej tværs over USA i et faldefærdigt, skriggult folkevognsrugbrød. Familien tæller blandt andre en sexfikseret,

heroinsniffende farfar og Olives bror Dwayne, der i sin weltschmerz ikke har sagt et ord i månedsvis. ‘Little Miss

Sunshine’ er en skæv hyldest til familien og et skarpt og meget underholdende angreb på den amerikanske drøm.

11


TALK TIRSDAG 8. OKTOBER 20.30

ASTA BAR

EKSPONERET

Alexander Tovborg og Di Garbi i samtale m. Nanna Balslev

• 40 min.

Hvordan kombinerer man et sårbart sind med en hurtigkørende industri, hvor det konstant gælder om at præstere, og

hvor spidse albuer, de rette kontakter og eksponering er et must? Musikredaktør på Berlingske, Nanna Balslev, har tidligere

valgt at tale åbent om sin kamp mod depression. Hun faciliterer debatten mellem hovedpersonerne i to af aftenens

filmvisninger: Troens ridder med kunstneren Alexander Tovborg og Wahe Guru med musikkomponisten Di Garbi.

Fri entré.

NANNA BALSLEV

MUSIKREDAKTØR PÅ BERLINGSKE

Foto: Søren Bidstrup/Berlingske


ALEXANDER TOVBORG

KUNSTNER

Alexander Tovborg er uddannet fra Det Kgl. Danske

Kunstakademi og fra Staatliche Akademie der

Bildenden Künste, Karlsruhe. Han har i de senere år

indtaget en markant position nationalt såvel som

internationalt med sin interesse for det mytiskes og

det religiøses betydning for vores selvforståelse

i dag. Det sker gennem et varierende, kunstnerisk

udtryk, som spænder på tværs af medier som fx

maleri, tegning og skulptur.

DI GARBI

KLASSISK PIANIST, RYTMISK SANGERINDE,

KOMPONIST, PRODUCER OG FILMSKABER

Gabriella Kaysø bevæger sig i et æterisk luftlag og

komponerer ud fra dybe personlige oplevelser, også af

spirituel karakter. Senest i et længere samarbejde med

Thorvaldsen Museum. Di Garbi arbejder dagligt både

som solist og med partneren Simon Muschinsky,

hvor de bl.a. har lavet musikken til den aktuelle PTSD

app med Mehrak Salimi (Se side 34-35) samt den

CPH PIX-vindende featurefilm ‘GODLESS’.

13


FILM MED INTRODUKTION TIRSDAG 8. OKTOBER 21.15

BILLETTER: CINEMATEKET.DK

ALEXANDER TOVBORG

– TROENS RIDDER

• Andreas Johnsen, 2019

• Dokumentarfilm, dansk tale

• 96 min. + 10 min. introduktion


Instruktøren Andreas Johnsen har gennem 4 1/2 år fulgt Alexander Tovborg og skabt en dokumentar, hvor både

kunstnerens tvivl, tro og ekstase indfanges. Filmen starter med tilblivelsen af værket Troens ridder, der forestiller

Noas ark som hoppeborg. Den følger Tovborg som skabende kunstner i sin søgen efter det religiøse og til fødslen

af sit barn. Filmen afspejler den udflydende grænse mellem kunstneren og privatpersonen – en svær balancegang,

der har medført op- og nedture og et svært forventningspres.

15


FILM TIRSDAG 8. OKTOBER 21.45

BILLETTER: CINEMATEKET.DK

THE ROYAL TENENBAUMS

• Wes Anderson, 2001

• Spillefilm, dansk tekst

• 109 min.

Instruktøren Wes Anderson hylder skævheden og svinger effektivt mellem latter og medlidenhed i sin gennembrudsfilm

The Royal Tenenbaums. Da den gennem længere tid fraværende Royal Tenenbaum endelig dukker op for at

varetage sin rolle som patriark, begynder den i forvejen dybt splittede samling af excentrikere for alvor at glide fra

hinanden. Klanen omfatter også hustruen og de tre børn: En følsom eks-tennisstjerne, en sær ejendomsmægler

og en storrygende forfatterinde. Filmen byder på et stjernespækket cast bestående af bl.a. Gene Hackman,

Ben Stiller og Gwyneth Paltrow.


17


TALK ONSDAG 9. OKTOBER 16.30

BILLETTER: PSYKINFO@REGIONH.DK

SELVMORD

FIRE PERSPEKTIVER PÅ ET SÅRBART EMNE

• 150 min.

I forbindelse med Verdens Mentale Sundhedsdag – Sindets Dag 2019 – sætter filmfestivalen fokus på forebyggelse

af selvmord.

Anna Thygesen, erhvervskvinde og ejer af We Do Communication, mistede begge sine forældre til selvmord i en

ung alder. Til denne talk går hun forrest og stiller de svære og farlige spørgsmål til et modigt panel, når vi vender et af

livets største tabuer. Panelet består af EN AF OS ambassadørerne Magnus, Louise og Mei, som på forskellig vis har haft

selvmordstanker og selvmord inde på livet.

Malene Grundahl, psykolog i Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse i Region Hovedstadens Psykiatri giver

indblik i centrets arbejde med selvmordsforebyggelse og gode råd til dig, der har haft selvmord helt tæt på.

Arrangementet er lavet i samarbejde med Psykiatriforeningernes Fællesråd og Livslinien.

Fri entré – men husk at reservere din plads på psykinfo@regionh.dk

MALENE GRUNDAHL

PSYKOLOG I KOMPETENCECENTER FOR

SELVMORDSFOREBYGGELSE I

REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

18


19


FILM MED INTRODUKTION ONSDAG 9. OKTOBER 16.45

BILLETTER: CINEMATEKET.DK

SIDEWALLS

(MEDIANERAS)

• Gustavo Taretto

• Spillefilm, engelsk tekst

• 95 min. + 15 min introduktion

Kan Buenos Aires mange boligblokke uden vinduer have

noget med befolkningens generelle humør at gøre? Det

mener den argentinske instruktør Gustavo Taretto i den

grad, de kan, og i depressionskomedien ’Sidewalls’ sætter

han problematikken på spidsen – med humoristiske

sidespring til både ’Find Holger’ og kreative kunstprojekter.

I filmen møder vi Martín og Mariana, to modløse eksistenser

i hver deres lejlighed. Han er webdesigner med skabet fuld

af fobier, hun arbejdsløs arkitekt med en udiagnosticeret

depression. Begge er ensomme og uvidende om, at

deres soulmate måske findes i bygningen lige overfor.

Computeren viser sig at være deres livline.

BLOGGING SOM TERAPI

Før filmen taler vi med

bloggere fra Outsideren,

der fortæller, hvordan

blogging har hjulpet dem

ud af ensomhed og isolation.


FILM ONSDAG 9. OKTOBER 19.00 OG TORSDAG 10. OKTOBER 20.45

BILLETTER: CINEMATEKET.DK

LOVE IN THE TIME OF

ANTI-DEPRESSANTS

• Paul Gallasch, 2018

• Dokumentarfilm, dansk tekst

• 68 min.

I en alder af 30 år bor filminstruktør Paul Gallasch stadig hjemme hos sin mor, som har en psykisk sygdom.

Da Paul pludselig støder ind i drømmekvinden, indser han, at han må finde den rette behandling til moderen,

hvis han nogensinde skal leve sit eget liv. Videokameraet bliver hans redskab til selvransagelse og også til at

forstå moderens reaktionsmønstre. Det er hudløst, ofte grænseoverskridende komisk og pinefuldt, for ingen af

de to er, som folk er flest.

Filmen ’Love In The Time of Anti-Depressants’ giver stemme til individer med meget på hjerte og sindet fuld af

knuder, men også en mærkbar gensidig respekt og kærlighed.

21


FILM ONSDAG 9. OKTOBER 19.15

BILLETTER: CINEMATEKET.DK

WRISTCUTTERS: A LOVE STORY

• Goran Dukic, 2006

• Spillefilm, dansk tekst

• 88 min.

22


Vi sætter punktum for Sindets Dag 2019 (se side 18-19) med en knastør komedie og roadmovie om nye begyndelser

og om at finde noget andet at leve for.

Efter bruddet med kæresten Desire tager Zia livet af sig og vågner op i dødsriget Beyond – et syret, tørt ørkenland for

folk, der har begået selvmord, og som i bund og grund minder om en tilsandet og mere nederen version af de levendes

verden. Da Zia møder en gammel ven, der fortæller ham, at Desire også har begået selvmord, beslutter han sig for at tage

ud i det evige ørkenland for at finde hende. Med sig har han sin nye ven – den russiske rockguitarist Eugene, og snart får de

følgeskab af blafferen Mikal.

23


FOREDRAG MED FILMKLIP ONSDAG 9. OKTOBER 19.30

BILLETTER: CINEMATEKET.DK

‘WE ALL GO A LITTLE

MAD SOMETIMES’

– PSYKISK SYGDOM I FILMHISTORIEN

• Peter Schepelern

• 90 min.

Oplev hele Danmarks filmformidler Peter Schepelern i hopla, når han med

filmklip tager dig med på en rejse ind i den psykiske sygdoms filmhistorie.

Psykisk sygdom fylder meget i filmhistorien, men tilgangen har været vidt

forskellig. Der er to hovedspor: Enten ses personen, der har en psykisk sygdom,

som et beautiful mind med adgang til en særlig visdom, eller også er

han/hun en farlig og utilregnelig galning. Schepelern kigger Kubrick, Bergman,

Dreyer og Polanski efter i sømmene, når han finder uventede sammenhænge

og naturligvis viser nogle af sine yndlingsklip, kendte som ukendte. Kom og bliv

klogere på filmkunstens øjne på kunstneriske genier og vanvittige mordere

fra ’Dr. Caligaris kabinet’ til den nylige ’Værk uden skaber’ – med nedslag i

bl.a. ’Psycho’, ’Gøgereden’, ’En kvinde under indflydelse’ og ’The Hours’.

PETER SCHEPELERN

DANSK FILMLEKTOR OG FORFATTER

24


OPLÆG ONSDAG 9. OKTOBER 20.00

ASTA BAR

KLOG PÅ

PSYKOSE

– OPTAKT TIL

SHUTTER ISLAND

• Nikolai Albert og Vibeke

• 60 min.

Kan alle blive ramt af en psykose, hvad er en psykose

egentlig, og kan man behandle psykoser med virtual reality?

Vi har inviteret læge fra Psykiatrisk Center København,

Nikolai Albert, et smut ned i Asta Bar og bedt ham gøre os

klogere på psykoser. Mød også EN AF OS ambassadør Vibeke,

hvis liv blev vendt på hovedet, da hun pludselig begyndte at

føle sig forfulgt og overvåget. Med sin egen fortælling

kombineret med animerede illustrationer tager hun publikum

med ind i psykosens verden, hvor der måske alligevel ikke er

så langt fra Hollywood til virkelighed.

Fri entré.

NIKOLAI ALBERT

LÆGE PH.D.

PSYKIATRISK CENTER KØBENHAVN,

REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

25


FILM ONSDAG 9. OKTOBER 21.15

BILLETTER: CINEMATEKET.DK

OPTAKT I ASTA BAR 20.00 ( SE SIDE 25)

SHUTTER ISLAND

• Martin Scorsese, 2010

• Spillefilm, dansk tekst

• 138 min.

26


Leonardo DiCaprio spiller Teddy Daniels, den ene af to U.S. Marshals, der bliver kaldt ud til en ø, hvor et fængselslignende

hospital huser sindssyge forbrydere i 50’ernes USA. Her skal han efterforske en kvindelig morders mystiske forsvinden

fra den lukkede institution, men sagen er langt fra ligetil, og Teddy får sværere og sværere ved at skelne sandhed fra

løgne. Filmen stiller desuden skarpt på datidens syn på mennesker med psykose, og den har et stjernespækket cast,

der, ud over Leonardo DiCaprio, består af bl.a. Ben Kingsley, Max von Sydow, Michelle Williams og Mark Ruffalo.

27


FILM MED INTRODUKTION ONSDAG 9. OKTOBER 21.30

BILLETTER: CINEMATEKET.DK

THE HOURS

• Stephen Daldry, 2002

• Spillefilm, dansk tekst

• 114 min. + 20 min. introduktion


MAJA LINEA ERNST

SKRIBENT PÅ WEEKENDAVISEN

Vi har inviteret Virginia Woolf-eksperten

Maja Linea Ernst, skribent på

Weekendavisen og cand.mag.

i Litteraturvidenskab, til at

introducere filmen.

Det er tre skuespillerinder i Hollywoods absolutte topklasse, der portrætterer de tre forskellige tidsgenerationer

af kvinder, vi møder i The Hours. Meryl Streep repræsenterer nutidens newyorker, Clarissa Vaughan, der forbereder

en award-fest for sin aidsramte ven og poet, Juliane Moore spiller en gravid, hjemmegående husmor i 50’ernes

Californien, og Nicole Kidman lægger ansigt (og ekstra næse) til 1920’ernes store engelske forfatterinde Virginia

Woolf, der kæmper med depression, mens hun forsøger at skrive romanen Mrs Dalloway – en roman der på

fornemmeste vis kæder de tre kvinders skæbner sammen.

29


LYDBAD TORSDAG 10. OKTOBER 16.45

BILLETTER: CINEMATEKET.DK

Foto: Ellie Pritts

LYDBAD MED ANDERS RHEDIN

• 60 min.

Musik har en stor effekt på langt de fleste mennesker og kan virke både beroligende og opstemmende.

Nu kan du se frem til at få al dagens stress skyllet væk, når musiker og meditationsinstruktør Anders Rhedin giver dig

et intenst lydbad – en blanding af en koncert, afslapningsterapi og lydhealing. Anders Rhedin har turneret verden rundt

primært som musiker og udgivet en række albums. Han har instrueret meditationer i Australien, Malibu,

Los Angeles og Danmark.



Min ide med at lave lydbade startede, da jeg opdagede, at flere og flere

mennesker i mit liv kæmpede med stress og søvnproblemer. Da jeg selv

har opnået indre ro gennem årevis med meditation, synes jeg, der er


noget smukt i at overføre den følelse af ro til andre gennem musik.

Citat: Anders Rhedin

MERE OM MUSIKTERAPI

Musik som terapiform er så småt ved at vinde

frem på danske hospitaler, og der forskes i

metoden til behandling af alt fra depression

og PTSD til demens.

I Region Hovedstadens Psykiatri er der

på nogle afsnit sanserum – her bruges

sansestimulering med afslappende musik og

beroligende lys for at reducere angst og

forebygge episoder med tvang.

31


TALK TORSDAG 10. OKTOBER 17.00

BILLETTER: TORSDAG 10. CINEMATEKET.DK

OKTOBER 17.00


at jeg har det skidt psykisk, vil de nok tænke


Hvis jeg fortalte mine mandevenner,

– arg, han er sgu da psykopat

Citat: Peter 40 år

DILEMMAPANEL

– STILLER SKARPT PÅ MÆND

OG PSYKISK SYGDOM

• 60 min.

32


ANDERS STJERNHOLM

JOURNALIST, KOMIKER

OG POLITIKER

Anders har ADHD, og er ikke bange

for at tage bladet fra munden

– både når det gælder egne og

andres oplevelser med

diagnosesamfundet.

SIMON MUSCHINSKY

MUSIKER, PRODUCER OG KOMPONIST

Simon er bedst kendt fra bandet

“When Saints go Machine” som han

har turneret det meste af verden med.

I februar 2019 forlod Simon WSGM til

fordel for andre musikalske projekter,

bl.a. sit transatlantiske hiphopband

“League of Extraordinary Gentlemen”

og et samarbejde med musikkunstneren

Di Garbi.

VICTOR RENTCH

JOURNALISTSTUDERENDE

Victor har fokus på åbenhed og

afstigmatisering omkring psykisk

sygdom bl.a. gennem kampagnen

EN AF OS og aktuelt i DR programmet

Sundhedsmagasinet.

Der er dømt testosteron over hele linjen, når Simon Muschinsky, Anders Stjernholm og Victor Rentch med masser af

humor og alvor i bedste ‘Mads og monopolet’-stil giver svar på, hvorfor det dér med psykiske problemer er så svært

at tale om – især for mænd.

33


OPLÆG TORSDAG 10. OKTOBER 18.00

ASTA BAR


TÆT PÅ NY

PTSD-APP

• Mehrak Salimi

• 40 min.

Hvordan kan en app hjælpe personer, som har været igennem traumatiske hændelser i livet?

Mange forbinder diagnosen PTSD eller Post Traumatisk Stress Disorder med soldater, der har været i krig, men i

virkeligheden er det en meget mere udbredt diagnose, der kan opstå af alle typer traumer fx forårsaget af sygdom,

overfald, dysfunktionelle familieforhold.

Mehrak Salimi er autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi for voksne og har udviklet app’en ”PTSD hjælp”,

der er til personer, som har været igennem traumatiske hændelser i livet, hvor erfaringen har sat spor på sjælen.

Hør lydklip fra app’en og bliv klogere på, hvordan den er blevet til, og hvordan den virker.

Skuespillerne Lars Mikkelsen og Birgitte Hjort Sørensen lægger stemmer til.

Fri entré.

MEHRAK SALIMI

AUTORISERET PSYKOLOG OG SPECIALIST I PSYKOTERAPI FOR VOKSNE

Mehrak Salimi har bl.a. beskæftiget sig særligt med PTSD, senfølger efter seksuelt

overgreb, belastningsreaktioner, personlighedsforstyrrelser, angst og depression.

35


FILM OG OPLÆG TORSDAG 10. OKTOBER 18.15

BILLETTER: CINEMATEKET.DK

PIGEN, MODEREN OG

DÆMONERNE

• Suzanne Osten, 2016

• Spillefilm, svensk tale, dansk tekst

• 93 min. + 30 min. oplæg

36


FREDERIKKE VEJEN-JENSEN

EN AF OS AMBASSADØR

Før filmen får vi et stærkt indblik i EN AF OS ambassadør

Frederikke Vejen-Jensens historie om at vokse op med en

mor, som har skizofreni.

Den 8-årige pige Ti bor alene sammen

med sin mor, som har alvorlige psykiske

problemer. I skolen siger Ti, at alt går fint,

men for at navigere i sin hverdag må hun

bruge sin fantasi til at jage moderens

dæmoner væk. Da moderens psykiske

tilstand forværres, bliver både skolen og

mosteren, Tamara, opmærksomme på, at

det måske er på tide at gribe ind.

KATRINE FRYDENDAL

PROJEKTLEDER & SOCIALRÅDGIVER

LOUISE HØGENHAVEN

KOMMUNIKATIONSKONSULENT OG SYGEPLEJERSKE

Katrine Frydendal og Louise Høgenhaven har opstartet

Region Hovedstadens Psykiatris børnekurser. De fortæller

om, hvorfor det er vigtigt at tage snakken med børnene,

når en forælder er syg, og hvordan man kan gøre det på

en god måde.

37


FILM MED INTRODUKTION TORSDAG 10. OKTOBER 18.45

BILLETTER: CINEMATEKET.DK

FIRST BLOOD

• George P. Cosmatos, 1985

• Spillefilm, dansk tekst

• 96 min. + 20 min. introduktion

38


SVEND AAGE MADSEN

PSYKOLOG OG

EKSPERT I MÆNDS SUNDHED

Vi har inviteret Svend Aage Madsen til at

introducere filmen og give os svaret på,

om actionhelten Rambo er helt skudt

forbi, når det kommer til mænds

håndtering af psykiske problemer.

I actionkultklassikeren ’First Blood’ møder vi for første gang Sylvester Stallone som vietnamkrigshelten Rambo,

der vender hjem for at besøge en gammel soldaterkammerat. Men efter et sammenstød med den magtbegærlige

lokale sherif, flygter han med blodhunde og bevæbnede politifolk i hælene og gemmer sig i de træklædte bjerge

uden for byen. Med et posttraumatisk stresssyndrom på overarbejde og skoven som hjælper sætter den undvegne

soldat nu sheriffen og hans straffeekspedition på plads – en efter en efter en …!

39


FILM MED INTRODUKTION TORSDAG 10. OKTOBER 21.00

BILLETTER: CINEMATEKET.DK

MULHOLLAND DRIVE

• David Lynch, 2001

• Spillefilm, dansk tekst

• 166 min. + 15 min. introduktion

Hvad gør strandede ambitioner, ulykkelig kærlighed og ensomhed ved os?

David Lynch lavede med ’Mulholland Drive’ en film, der er blevet elsket af millioner – og har voldt hovedbrud hos lige så

mange! Filmen indledes med et trafikuheld, som efterlader en ung kvinde flygtende fra stedet med hukommelsestab.

Hun ender i et fremmed hus, hvor hun møder den unge, håbefulde skuespillerinde, Betty Elms, som er rejst fra Ontario

til Hollywood for at forfølge en drøm om at blive berømt. Den uskyldige og naive Betty beslutter sig for at hjælpe den

fortabte kvinde med at finde tilbage til livet. Gradvist opsporer de brudstykker af hendes identitet ved at følge hendes

spor baglæns og genskabe hendes historie. De to kvinder kommer ud på en turbulent rejse i jetset-Hollywood, hvor

intet er, som det ser ud til at være, hvor identiteter byttes rundt og uforklarlige forbindelser afsløres.


FILM-

NØRDENS

HJØRNE

CASPER CHRISTENSEN &

BRIAN ISKOV

Casper Christensen og Brian Iskov,

eksperterne fra Filmnørdens Hjørne,

forsøger med altid veloplagt filmviden at

lede publikum godt på vej ind i filmens helt

særlige univers.

41


FILM TORSDAG 10. OKTOBER 21.15

BILLETTER: CINEMATEKET.DK

ART BRUT: ETERNITY HAS NO

DOOR OF ESCAPE

• Arthur Borgnis, 2018

• Dokumentarfilm, engelsk tekst

• 80 min.

42


Kunstværker af mennesker med psykiske lidelser har igennem tiden været med til at flytte grænserne for, hvordan

vi forstår os selv og den verden, vi lever i. I tiden efter 2. verdenskrig fik en række af disse værker fællesbetegnelsen

Art Brut – outsiderkunst. Denne dokumentarfilm dykker ned i disse værker og lader publikum møde nogle af de

skabende kunstnere gennem arkivoptagelser. Lad dokumentaristen Arthur Borgnis føre dig ind i en verden,

hvor logik og fornuft bliver vendt på hovedet, slugt og spyttet ud igen som banebrydende kunst.

43


KORTFILMSPROGRAM

TIRSDAG 8. OKTOBER 19.00

TIRSDAG 8. OKTOBER 21.00

ONSDAG 9. OKTOBER 21.00

TORSDAG 10. OKTOBER 19.00

BILLETTER: CINEMATEKET.DK

MED

EGNE

ORD


PSYKISK

SYGDOM

UDEN FILTER

På festivalen spiller mennesker, som selv

har psykisk sygdom inde på livet, en central

rolle. Som et supplement til de fantastiske

spille- og dokumentarfilm byder vi derfor

på en række upolerede kortfilm produceret

af Outsideren i samarbejde med PsykInfo.

Her har mennesker med psykisk sygdom

hovedrollen både foran og bag kameraet.

Kom med ind i en hverdag, hvor psykisk

lidelse er blevet en livslang ledsagerske

på godt og ondt. En dagligdag, hvor det

kræver mere end almindelig viljestyrke at

få hverdagen til at hænge sammen.

PIYANAH

Udforsker sit eget forhold til mad.

Hun har besluttet at lade sit køleskab

stå tomt, da hun ikke kan styre at have

mad i huset. Hvor kommer denne trang

til at overspise fra? Måske fra en dyb

kedsomhed?

JENS

Jens begynder at høre stemmer som

barn, og op igennem hans ungdom

overtager stemmerne langsomt

kontrollen over alle dele af hans liv.

En dag sker der noget, der vender op

og ned på Jens’ virkelighedsopfattelse.

Vi kalder kortfilmsprogrammet

‘Med egne ord’.

Fri entré – men husk at bestille

og afhente billetter.

THORBJØRN

Igennem sine dystre tegninger inviterer

Thorbjørn os på en eventyrlig rejse ind i

det skizofrene sind – en rejse der er

fascinerende og frygtindgydende på

samme tid.

LAURETTE

Laurette har samlet videomateriale

sammen gennem de sidste 10 år.

Det er blevet til en filmkollage om

usikkerhed, depression og fremmedgørelse

– men også om håb og

om kreativitetens styrke. 45


HVEM STÅR BAG?

PSYKINFO

Hvor dårligt skal man have det,

før man taler med nogen?

Vi giver personlig og telefonisk rådgivning i vores butik lige ved Nørreport Station og hjælper dig videre, hvis du

– eller én du kender – har psykiske problemer.

Vi holder stemningsfyldte arrangementer med de dygtigste fagfolk og vores frivillige EN AF OS-ambassadører.

Alt sammen for at give viden til den enkelte og nedbryde fordomme om mennesker med psykisk sygdom.

PsykInfo er et informationscenter under Region Hovedstadens Psykiatri.

Besøg os i ROSENGÅRDEN 14 (lige ved Nørreport Station)

Ring til os på 3864 1300

Følg os på FACEBOOK

WWW.PSYKINFO-REGIONH.DK

46


OUTSIDEREN

– ser psykiatrien indefra

Outsideren er Danmarks største online-magasin om psykiatri og psykisk sygdom – produceret af mennesker, der har

prøvet psykiske lidelser på egen krop og sjæl. Gennem artikler, personlige beretninger, blogs, video og streetart ønsker

vi at afstigmatisere psykisk sygdom og udbrede kendskabet til sindslidelser med seriøs og autentisk formidling,

hvor psykiatribrugere selv kommer til orde. Alle er velkomne på redaktionen.

SORTEDAM DOSSERING 81 KLD., 2100 KBH Ø

WWW.OUTSIDEREN.DK

47


p ro gr a m

TIRSDAG 8. OKTOBER

17.00 Velkomst: Officiel åbning og rød løber 6-7

18.00 Talk: Besat med Peter Øvig Knudsen 8

18.30 Film med introduktion: Wahe Guru

– The Monologue Part of the Program 9

19.00 Kortfilmsprogram: Med egne ord 44-45

19.30 Film med introduktion: Little Miss Sunshine 10-11

20.30 Talk: Eksponeret 12-13

21.00 Kortfilmsprogram: Med egne ord 44-45

21.15 Film med introduktion:

Alexander Tovborg – Troens ridder 14-15

21.45 Film: The Royal Tenenbaums 16-17

ONSDAG 9. OKTOBER

16.30 Talk: Selvmord – fire perspektiver på et sårbart emne 18-19

16.45 Film med introduktion: Sidewalls (Medianeras) 20

19.00 Film: Love In The Time of Anti-Depressants 21

19.15 Film: Wristcutters: A Love Story 22-23

19.30 Foredrag med filmklip: ‘We All Go a Little Mad Sometimes’

– psykisk sygdom i filmhistorien 24

20.00 Oplæg: Klog på psykose – optakt til Shutter Island 25

21.00 Kortfilmsprogram: Med egne ord 44-45

21.15 Film: Shutter Island 26-27

21.30 Film med introduktion: The Hours 28-29

TORSDAG 10. OKTOBER

16.45 Lydbad med Anders Rhedin 30-31

17.00 Talk: Dilemmapanel – stiller skarpt på mænd

og psykisk sygdom 32-33

18.00 Oplæg: Tæt på ny PTSD-app 34-35

19.00 Kortfilmsprogram: Med egne ord 44-45

18.15 Film og oplæg: Pigen, moderen og dæmonerne 36-37

18.45 Film med introduktion: First Blood 38-39

20.45 Film: Love In The Time of Anti-Depressants 21

21.00 Film med introduktion: Mulholland Drive 40-41

21.15 Film: Art Brut: Eternity has No Door of Escape 42-43

PRAKTISK INFORMATION

FILMENE VISES I CINEMATEKET

GOTHERSGADE 55, 1123 KBH. K.

WWW.CINEMATEKET.DK

TELEFON (billetbestilling): 3374 3412

48

More magazines by this user
Similar magazines