BSA Restaurering

BSarkitekter

Restaurering


Slotskirken, Christiansborg, trappe


VORES FÆLLES KULTURARV


Vores fælles arkitektoniske kulturarv

forener fortiden, nutiden og

fremtiden. Kulturarven er en stadig

påmindelse i nutiden om den fortid,

vi kommer fra og er samtidig det

grundlag, vi bygger vores fremtid på.

Vores arkitektoniske kulturarv er

dermed et af de mest synlige beviser

på vores eksistens og udvikling.


Holsteins Palæ, nye farver på facaden


RESTAURERING I FLERE LAG


Restaurering betyder at genoprette.

Det interessante i dette spørgsmål er

derfor, hvordan genoprettelsen sker.

Hvor langt skal man gå?

Restaurering repræsenterer en

kritisk balance mellem det, der skal

bevares, det, der kan fjernes, og

det, som det er nødvendigt at tilføre.

Det, der skal bevares eller fjernes,

forudsætter en historisk eller aktuel

dokumentation, før en afgørelse kan

træffes. Det, der skal tilføjes, forudsætter

en respekt for de arkitektoniske

proportioner og de rytmiske

forløb både i helhed og detalje.

En kritisk balanceret restaurering

formidler det historiske ved at

efterlade spor, der anerkender den

oprindelige idé og forandringerne

undervejs.


4. Maj Kollegiet,

de oprindelige farve er reetableret


En dyb indsigt i kultur- og arkitekturhistorien

er det vigtigste grundlag for

at restaurere. Vi skal kende den tid,

som bygningen opstod i, periodens

tankesæt socialt, politisk og mentalt,

bygningens oprindelige formål samt

arkitekten og den oprindelige arkitektoniske

og rumlige ide. Samtidig

skal vi kortlægge den udvikling, som

har fulgt bygningen og den virkelighed,

som er rammen i dag.

Det er vores opgave at bevare bygningernes

originalitet og autenticitet,

hvilket vi sikrer ved at indsamle

dokumentation om bygningens form,

detaljer og materialer. Den grundige

dokumentation er grundlaget for en

vellykket restaurering.


VÆRDISÆTNING OG

DOKUMENTATION


Nationalbanken, tegnet af

Arne Jacobsen, udskiftning

af facadesten


Vi anerkender, at bygninger ofte har

undergået en lang række ændringer,

tilpasninger og udvidelser for at imødekomme

skiftende tiders funktionskrav.

Det er vigtigt at vurdere om

disse ombygninger igen skal fjernes,

fordi de har ødelagt umistelige værdier

eller om de i sig selv er blevet

nye værdier, som skal respekteres.

I princippet opfatter vi enhver

periodes arkitektoniske frembringelser

som et væsentligt bidrag til

en levende og varieret verden, og

skiftende tiders idealer og påhit

gør vores hverdag rigere og mere

mangfoldig.


ÆNDRINGER OVER TID


Rosenhuset 1914, tegnet af Anton Rosen


Rosenhuset efter restaurering.

Alle detaljer er reetableret


HÅNDVÆRKET


Alle historiske bygninger er blevet

til med de byggetekniske og håndværkmæssige

evner, der var til stede

i en given tid. Middelalderkirkerne

havde små vinduer, mens gotikkens

katedraler havde store vinduer af

den simple grund, at murværk i

middelalderen skulle bære og støtte

sig selv, mens gotikkens bygmestre

havde udviklet stræbepillen, der

i sammenhæng med buer kunne

spænde langt og støtte højt.

Det æstetiske syn og de rumlige

ambitioner har styret volumener og

rum, men altid med håndværket,

byggeteknikken og økonomien som

begrænsning.

Når vi skal restaurere er det altid

vores håb, at skiftende tiders byggeteknik

og håndværk tydeligt lader sig

aflæse også efter vores indblanding,

og at vi som udgangspunkt supplere

med nyt af samme høje kvalitet.


Chr. IXs palæ, Amalienborg, tagrenovering


RESTAURERINGSHOLDNING


Der har gennem tiden været mange

forskellige “skoler” og holdninger til,

hvordan man bør restaurere. Skal

man tilbageføre eller bevare alle

tilføjede lag og skal en restaurering

være synlig eller usynlig?

En restaureringsholdning fungerer

som en aktiv rettesnor gennem hele

projektforløbet, således at man altid

forbliver tro mod den eksisterende

bygning.

En restaureringsholdning vil for os

altid variere afhængigt af det enkelte

projekt, og kan tillige være nuanceret

inden for et givent projekt.

Eksempelvis når der i en bygning

findes dele, som skal tilbageføres for

at styrke den oprindelige idé, mens

andre senere tilføjelser ender med at

fremstå i uberørt form.


Middelgrundsfortet, renovering og transformation


DIALOG MED HISTORIEN


Hver bygning har sin historie, og

det er den vi anvender som vigtigste

inspiration, når vi går i gang med

en opgave. Samtidig er det vigtigt

at have for øje, at nye forhold kan

opstå undervejs, og dem skal man

være klar til at vurdere løbende og

evt. indarbejde.

Der må derfor være en konstant

bevågenhed gennem alle faser, og vi

befinder os i en løbende dialog, hvor

vi skal være enige, ikke kun med

bygherre og myndigheder, men også

med bygningen.


DET USYNLIGE MESTERVÆRK


Vi er som restaureringsarkitekter

stolte af de projekter, hvor ingen kan

se, at vi har været forbi. Der er tale

om en bevidst strategi for ingen må

være i tvivl om, at projektet – dets

historie og formidling – er vigtigere

end vores private præferencer. Vi

skal derimod anerkende og acceptere

en historisk helhed på trods af vor

tids idealer og det kræver en vis portion

kunstnerisk mod og handlekraft.

For en tegnestue der har restaurering

som en del af eksistensgrundlaget

er denne strategi naturligvis

ikke synderligt kommerciel. Men det

er en risiko, vi lever med og tager

på os sammen med stoltheden over

at bidrage til at bevare vores fælles

kulturarv.


Gartnergården efter Renovering


Jens Bertelsen

CEO, arkitekt maa,

stiftende partner

og indehaver

jens@bsarkitekter.dk

+45 2055 0338

Maria Wedel Søe

COO, arkitekt maa

mws@bsarkitekter.dk

+45 3022 3402

www.bsarkitekter.dk

More magazines by this user