Restaurering
Slotskirken, Christiansborg, trappe
VORES FÆLLES KULTURARV
Vores fælles arkitektoniske kulturarv
forener fortiden, nutiden og
fremtiden. Kulturarven er en stadig
påmindelse i nutiden om den fortid,
vi kommer fra og er samtidig det
grundlag, vi bygger vores fremtid på.
Vores arkitektoniske kulturarv er
dermed et af de mest synlige beviser
på vores eksistens og udvikling.
Holsteins Palæ, nye farver på facaden
RESTAURERING I FLERE LAG
Restaurering betyder at genoprette.
Det interessante i dette spørgsmål er
derfor, hvordan genoprettelsen sker.
Hvor langt skal man gå?
Restaurering repræsenterer en
kritisk balance mellem det, der skal
bevares, det, der kan fjernes, og
det, som det er nødvendigt at tilføre.
Det, der skal bevares eller fjernes,
forudsætter en historisk eller aktuel
dokumentation, før en afgørelse kan
træffes. Det, der skal tilføjes, forudsætter
en respekt for de arkitektoniske
proportioner og de rytmiske
forløb både i helhed og detalje.
En kritisk balanceret restaurering
formidler det historiske ved at
efterlade spor, der anerkender den
oprindelige idé og forandringerne
undervejs.
4. Maj Kollegiet,
de oprindelige farve er reetableret
En dyb indsigt i kultur- og arkitekturhistorien
er det vigtigste grundlag for
at restaurere. Vi skal kende den tid,
som bygningen opstod i, periodens
tankesæt socialt, politisk og mentalt,
bygningens oprindelige formål samt
arkitekten og den oprindelige arkitektoniske
og rumlige ide. Samtidig
skal vi kortlægge den udvikling, som
har fulgt bygningen og den virkelighed,
som er rammen i dag.
Det er vores opgave at bevare bygningernes
originalitet og autenticitet,
hvilket vi sikrer ved at indsamle
dokumentation om bygningens form,
detaljer og materialer. Den grundige
dokumentation er grundlaget for en
vellykket restaurering.
VÆRDISÆTNING OG
DOKUMENTATION
Nationalbanken, tegnet af
Arne Jacobsen, udskiftning
af facadesten
Vi anerkender, at bygninger ofte har
undergået en lang række ændringer,
tilpasninger og udvidelser for at imødekomme
skiftende tiders funktionskrav.
Det er vigtigt at vurdere om
disse ombygninger igen skal fjernes,
fordi de har ødelagt umistelige værdier
eller om de i sig selv er blevet
nye værdier, som skal respekteres.
I princippet opfatter vi enhver
periodes arkitektoniske frembringelser
som et væsentligt bidrag til
en levende og varieret verden, og
skiftende tiders idealer og påhit
gør vores hverdag rigere og mere
mangfoldig.
ÆNDRINGER OVER TID
Rosenhuset 1914, tegnet af Anton Rosen
Rosenhuset efter restaurering.
Alle detaljer er reetableret
HÅNDVÆRKET
Alle historiske bygninger er blevet
til med de byggetekniske og håndværkmæssige
evner, der var til stede
i en given tid. Middelalderkirkerne
havde små vinduer, mens gotikkens
katedraler havde store vinduer af
den simple grund, at murværk i
middelalderen skulle bære og støtte
sig selv, mens gotikkens bygmestre
havde udviklet stræbepillen, der
i sammenhæng med buer kunne
spænde langt og støtte højt.
Det æstetiske syn og de rumlige
ambitioner har styret volumener og
rum, men altid med håndværket,
byggeteknikken og økonomien som
begrænsning.
Når vi skal restaurere er det altid
vores håb, at skiftende tiders byggeteknik
og håndværk tydeligt lader sig
aflæse også efter vores indblanding,
og at vi som udgangspunkt supplere
med nyt af samme høje kvalitet.
Chr. IXs palæ, Amalienborg, tagrenovering
RESTAURERINGSHOLDNING
Der har gennem tiden været mange
forskellige “skoler” og holdninger til,
hvordan man bør restaurere. Skal
man tilbageføre eller bevare alle
tilføjede lag og skal en restaurering
være synlig eller usynlig?
En restaureringsholdning fungerer
som en aktiv rettesnor gennem hele
projektforløbet, således at man altid
forbliver tro mod den eksisterende
bygning.
En restaureringsholdning vil for os
altid variere afhængigt af det enkelte
projekt, og kan tillige være nuanceret
inden for et givent projekt.
Eksempelvis når der i en bygning
findes dele, som skal tilbageføres for
at styrke den oprindelige idé, mens
andre senere tilføjelser ender med at
fremstå i uberørt form.
Middelgrundsfortet, renovering og transformation
DIALOG MED HISTORIEN
Hver bygning har sin historie, og
det er den vi anvender som vigtigste
inspiration, når vi går i gang med
en opgave. Samtidig er det vigtigt
at have for øje, at nye forhold kan
opstå undervejs, og dem skal man
være klar til at vurdere løbende og
evt. indarbejde.
Der må derfor være en konstant
bevågenhed gennem alle faser, og vi
befinder os i en løbende dialog, hvor
vi skal være enige, ikke kun med
bygherre og myndigheder, men også
med bygningen.
DET USYNLIGE MESTERVÆRK
Vi er som restaureringsarkitekter
stolte af de projekter, hvor ingen kan
se, at vi har været forbi. Der er tale
om en bevidst strategi for ingen må
være i tvivl om, at projektet – dets
historie og formidling – er vigtigere
end vores private præferencer. Vi
skal derimod anerkende og acceptere
en historisk helhed på trods af vor
tids idealer og det kræver en vis portion
kunstnerisk mod og handlekraft.
For en tegnestue der har restaurering
som en del af eksistensgrundlaget
er denne strategi naturligvis
ikke synderligt kommerciel. Men det
er en risiko, vi lever med og tager
på os sammen med stoltheden over
at bidrage til at bevare vores fælles
kulturarv.
Gartnergården efter Renovering
Jens Bertelsen
CEO, arkitekt maa,
stiftende partner
og indehaver
jens@bsarkitekter.dk
+45 2055 0338
Maria Wedel Søe
COO, arkitekt maa
mws@bsarkitekter.dk
+45 3022 3402
www.bsarkitekter.dk
Change language