<strong>Restaurering</strong> betyder at genoprette. Det interessante i dette spørgsmål er derfor, hvordan genoprettelsen sker. Hvor langt skal man gå? <strong>Restaurering</strong> repræsenterer en kritisk balance mellem det, der skal bevares, det, der kan fjernes, og det, som det er nødvendigt at tilføre. Det, der skal bevares eller fjernes, forudsætter en historisk eller aktuel dokumentation, før en afgørelse kan træffes. Det, der skal tilføjes, forudsætter en respekt for de arkitektoniske proportioner og de rytmiske forløb både i helhed og detalje. En kritisk balanceret restaurering formidler det historiske ved at efterlade spor, der anerkender den oprindelige idé og forandringerne undervejs.