Alle historiske bygninger er blevet
til med de byggetekniske og håndværkmæssige
evner, der var til stede
i en given tid. Middelalderkirkerne
havde små vinduer, mens gotikkens
katedraler havde store vinduer af
den simple grund, at murværk i
middelalderen skulle bære og støtte
sig selv, mens gotikkens bygmestre
havde udviklet stræbepillen, der
i sammenhæng med buer kunne
spænde langt og støtte højt.
Det æstetiske syn og de rumlige
ambitioner har styret volumener og
rum, men altid med håndværket,
byggeteknikken og økonomien som
begrænsning.
Når vi skal restaurere er det altid
vores håb, at skiftende tiders byggeteknik
og håndværk tydeligt lader sig
aflæse også efter vores indblanding,
og at vi som udgangspunkt supplere
med nyt af samme høje kvalitet.