Vi er som restaureringsarkitekter stolte af de projekter, hvor ingen kan se, at vi har været forbi. Der er tale om en bevidst strategi for ingen må være i tvivl om, at projektet – dets historie og formidling – er vigtigere end vores private præferencer. Vi skal derimod anerkende og acceptere en historisk helhed på trods af vor tids idealer og det kræver en vis portion kunstnerisk mod og handlekraft. For en tegnestue der har restaurering som en del af eksistensgrundlaget er denne strategi naturligvis ikke synderligt kommerciel. Men det er en risiko, vi lever med og tager på os sammen med stoltheden over at bidrage til at bevare vores fælles kulturarv.