Vi er som restaureringsarkitekter
stolte af de projekter, hvor ingen kan
se, at vi har været forbi. Der er tale
om en bevidst strategi for ingen må
være i tvivl om, at projektet – dets
historie og formidling – er vigtigere
end vores private præferencer. Vi
skal derimod anerkende og acceptere
en historisk helhed på trods af vor
tids idealer og det kræver en vis portion
kunstnerisk mod og handlekraft.
For en tegnestue der har restaurering
som en del af eksistensgrundlaget
er denne strategi naturligvis
ikke synderligt kommerciel. Men det
er en risiko, vi lever med og tager
på os sammen med stoltheden over
at bidrage til at bevare vores fælles
kulturarv.