Haven_10_2019

HAVEN | NR. 10 | OKTOBER 2019 

OKTOBER | 2019 

HAVESELSKABET 

MEDLEMSMAGASIN FOR HAVESELSKABET 119. ÅRGANG 

Anlæg et skønt, 

hvidt bed 

Guide til at plante 

et stort træ 

7 tørketålende stauder 

PÅ BESØG I TRE 

MEGET FORSKELLIGE HAVER

Orangeri, udestue, pavillon eller drivhus 

Designet til dig, din bolig og din have 

Vi bygger til alle 

boliger og i flere 

prisklasser 

Book et GRATIS 

og uforpligtende 

designmøde på 

vica.dk 

Går du med overvejelser om at investere i et 

orangeri en udestue, pavillon eller et drivhus? 

Og er du i tvivl om hvilken stilart, der passer 

bedst til dit hus og din have, hvilke materialer 

du bør vælge eller hvordan du kommer i gang? 

Uanset husets arkitektur og havens udformning 

kan vi hjælpe dig med at designe præcis den 

løsning, der passer til dig, din bolig og din have. 

Book et møde og få svar på dine spørgsmål 

• Spørg eksperterne og få konkrete og nyttige råd 

• Få en 3D tegning og et konkret prisoverslag 

• Medbring gerne billeder, tegninger og drømme 

Book et GRATIS og uforpligtende designmøde lige 

når det passer dig på vica.dk 

SHOW 

ROOMS 

Kolding, Nordager 22 

Man-fre: 08.00 – 16.30 

Onsdag: Lukket 

Lørdag: 10.00 – 14.00 

T: 7550 4899 | info@vica.dk | vica.dk | Find os på 

Greve, Agenavej 39D 

Man-fre: 10.00 – 18.00 

Onsdag: Lukket 

Lørdag: 10.00 – 14.00 

ORANGERIER | UDESTUER | PAVILLONER | DRIVHUSE

Menneske med have 

eller havemenneske? 

HAVEN er udgivet siden 1901 som 

medlemsblad. Udkommer 10 gange 

årligt. Magasinet kan ikke købes i løssalg. 

UDGIVER 

Haveselskabet, Tobaksvejen 23 A, st., 

2860 Søborg, tlf. 45 93 60 00 

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR 

Charlotte Garby 

cg@haveselskabet.dk 

REDAKTIONSCHEF 

Helle Mogensen 

hm@haveselskabet.dk 

REDAKTIONSCHEF 

Morten Linnemann 

mli@haveselskabet.dk 

FAGREDAKTØR 

Louise Møller 

lm@haveselskabet.dk 

ARTDIRECTOR 

Wawwa Ohrt 

wo@haveselskabet.dk 

KORREKTUR 

Den Røde Pen, denroedepen.dk 

REPRO 

Klaus Rudbæk, retouchit.dk 

TRYK 

Egmont Printing Service 

ANNONCESALG 

FrontMedia 

Mail: haven@frontmedia.dk 

KONTROLLERET OPLAG: 

31.456 juni 2018 

Er du det ene eller det andet? Eller er 

du begge dele? For det er ikke sjovt 

at være havemenneske uden en have 

(lige så lidt sjovt, som det sikkert er 

at være menneske med have uden at 

være havemenneske). 

Sidder jeg i et selskab og fortæller 

sidemanden eller -damen om mit job, 

er der 90 % chance for, at vedkommende 

inden for de næste tre sætninger 

har spurgt: “Er du så selv havemenneske?” 

Men hvad er det egentlig at være 

havemenneske? Altså er jeg “sådan en”, der nærmest tilbringer al min fritid i 

haven iført havehandsker, saks og lugeklo? Og svaret er selvfølgelig ja. 

Et havemenneske er en person, som interesserer sig for haven i forhold til 

mulighederne for at skabe rum og bede med smukke eller nyttige blomster, 

træer og andre planter – en, som leger med naturens kræfter og ser, hvad der 

kan lykkes, se smukt ud, spises og nydes. Men at være havemenneske er også 

lig med, at man ikke kan lade være med at gøre en aktiv indsats. Det er ikke nok 

kun at nyde det grønne fra en havestol. 

Man søger inspiration, nyheder og nye måder at gøre det på. Nu skal vi jo allerede 

til at tænke på alt det, der skal ske næste år. Hurra. 

Magasinet Haven er for havemennesker og dem, der er på vej til at blive det. 

Så kære havemennesker, nyd dette nye nummer, hvor I blandt andet kan læse 

om tørketålende stauder, som kan tåle et klima, der bliver mere tørt, men også 

byder på kraftige regnskyl. Og læs om aspargesbroccoli, som er blevet populære 

i supermarkederne og smager skønt – hvorfor ikke dyrke dem selv? 

Jeg håber, at du som havemenneske vil nyde den inspiration og viden, vi har 

fundet til dig i dette nummer af Haven. 

FOTO: THOMAS WASS EVALDSEN 

HJEMMESIDE 

haveselskabet.dk 

KONTAKT 

Alle henvendelser vedrørende magasinet 

eller medlemskab rettes til: 

Haveselskabets medlemsservice 

Tlf.: 45 93 60 00 

Mail: medlem@haveselskabet.dk 

Medlemskab: 630 kr. pr. år 

ISSN 00178500 

Charlotte Garby, direktør i Haveselskabet 

haveselskabet.dk 

Gode råd, inspiration og 

arrangementer. 

instagram.com/haveselskabet 

Følg os, og del dine havefotos. 

Brug hashtag #haveselskabet. 

DIREKTØR 

Charlotte Garby 

FORMAND 

Bente Siiger Lustü 

facebook.com/haveselskabet 

Følg med i, hvad der rører sig. Del tag 

i samtalen, og del din haveglæde. 

youtube.com/haveselskabetvideo 

Se, lyt, og lær om havelivet 

på vores YouTube-kanal. 

OKTOBER 2019 | HAVEN 3

Indhold OKTOBER 

2019 

20 

Dyrk aspargesbroccoli som Peter Norris. 

Forrygende 

hollandsk have. 

62 

28 

Få inspiration til et bed 

med tørketålende stauder. 

FRA FORSIDEN 

Havebesøg s. 8, 36, 62 

Tørketålende 

stauder s. 28 

Plant et stort træ s. 58 

Anlæg et bed s. 72 

FORSIDEFOTO 

Af Hanne Gabel 

Christensen 

Frugt- & køkkenhaven 

20 Aspargesbroccoli med de lækre sideskud. 

Peter Norris fortæller, hvordan han 

dyrker dem. 

50 Karnas køkkenhave Sidste artikel i vores 

serie fra den store, alsidige køkkenhave. 

Prydhaven 

28 Vælg stauder, der kan klare tørke Får vi 

flere somre som i 2018, bliver der brug 

for stauder, der kan klare tørke. 

56 I lyset af en månestråle Midt i efterårshavens 

gråbrune farver lyser de gule 

blomster op hos månestråle. 

Design & inspiration 

8 Birkegårdens Haver i efterårspragt Vi 

dykker ned i den japanske del af det store 

haveanlæg på Vestsjælland. 

16 Nyt & noter 

36 Vi går i G.N. Brandts fodspor Besøg i 

den store danske havearkitekt G.N. Brandts 

private have, der er et stykke dansk 

havedesignhistorie. 

62 Hollandsk have ud over det sædvanlige 

Der er både struktur, frodighed og lidt 

vildskab i denne have, der tilhører en 

arkitekt og en havedesigner. 

72 Beddesign Anlæg selv et hvidt bed, der er 

inspireret af en udstillingshave på Cph 

Garden 2019.

Medlemsfordel: 

Få rabat på 

relevante haveprodukter 

i 

vores webshop. 

Se side 34. 

Vi besøger den japanske afdeling i Birkegårdens Haver. 

8 

50 

Se, hvad Karna Maj lige nu har af 

gøremål i sin alsidige køkkenhave. 

Råd & vejledning 

24 Netop nu i haven Tips til opbevaring af 

græskar og rodfrugter samt gode råd til 

at komme lungemos til livs. 

46 Spørg bare rådgivningen Her får du 

svar på, om man må spise jødekirsebær, 

og du får tips til, hvilke æblesorter der er 

særlig sunde. 

58 Plant et stort træ Vi guider dig trin for 

trin. 

Særligt for medlemmer 

6 Lige nu i dit Haveselskab Husk, det er nu, 

du kan sende jordprøver ind. 

34 Medlemstilbud i oktober Der er tilbud på 

ørnenæb, forede handsker og lækre 

gummistøvler i vores webshop. 

44 Skal der ske nyt i din have? Måske vil du 

have glæde af et besøg af en havearkitekt. 

76 Det sker Kom til et af vores mange arrangementer 

i oktober. 

Øvrige 

82 Næste nummer udkommer 6. november. 

WEBARTIKLER 

I OKTOBER TIL DIG 

• Smukke træer og 

buske til den japanske 

have. 

• Bliv klogere på 

“no-dig-metoden”. 

• Tips til opbevaring af 

rodfrugter. 

• Se, hvilke andre 

artikler vi har udvalgt 

til dig i oktober, på 

haveselskabet.dk/ 

oktober-2019.

LIGE NU I 

HAVESELSKABET 

Haveselskabet er en nonprofitforening, 

som repræsenterer 180 

års haveviden og udgiver landets 

største havemagasin, Haven. Vi er 

30.000 medlemmer, 18 afdelinger 

og 104 kredse ud over hele landet 

ledet af 750 frivillige bestyrelsesmedlemmer. 

Vi har Haveselskabets 

Have på Frederiksberg og sekretariat 

i Søborg. 

Vi er et fællesskab, hvor vi med 

omtanke for naturen arbejder for at 

udbrede haveviden og -glæde. 

Lyt til haven i 

vores podcasts 

Haveselskabet har fået mange 

positive tilbagemeldinger på 

vores podcasts i 2018. Derfor 

har vi i år lavet flere programmer, 

som du kan lytte til via 

mobil, tablet eller computer. 

Hør podcasten Hjælp naturen 

– start i haven, hvor bl.a. TVmeteorolog 

Peter Tanev og 

journalist Signe Wenneberg 

fortæller om, hvordan vi får 

mere biodiversitet i haven. 

Eller hør podcasten Haveliv 

gør godt, hvor fire kloge kvinder 

fortæller om betydningen 

af haven for vores fysiske og 

mentale sundhed – nu og i 

fremtiden. 

Vi dyrker 

haveglæden 

Få klar besked om, 

hvordan din jord har det 

Som medlem af Haveselskabet kan du få lavet en analyse af din jord og en skræddersyet 

gødningsplan, der vejleder om, hvordan du skal gøde, alt efter om det er i 

staudebedet, køkkenhaven eller drivhuset. 

Måske er der et område af haven, hvor planterne ikke vokser så godt, som de 

plejer. Det kan være svært at regne ud, hvad der egentlig er problemet. Her kan 

en jordprøve være en stor hjælp. Det koster 449 kr. for en standard gødningsplan, 

og for de penge får du ikke blot analyseret jorden for de vigtigste plantenæringsstoffer 

– du får en helt konkret gødningsplan, der fortæller, hvilken slags gødning 

du skal bruge, og hvor meget og hvor ofte du skal gøde. Du skal altså ikke selv 

tyde resultaterne af jordbundsanalysen. Vi sørger for at omsætte de kemiske 

begreber og tal til en konkret og enkel plan, som du blot skal følge. Har du efterfølgende 

spørgsmål til gødningsplanen eller andet, kan du altid kontakte Haveselskabets 

rådgivning og få yderligere råd og vejledning. 

Jordprøven skal udtages her i oktober eller november, og svaret får du tilsendt 

i løbet af februar. Analysen af din jordprøve og udarbejdelsen af din gødningsplan 

tager cirka tre måneder, da den skal igennem flere professionelle hænder. 

Vi skal have 

modtaget jordprøverne 

senest 

d. 16. december. 

Sådan gør du 

Du bestiller din gødningsplan ved at gå ind på haveselskabet.dk/goedningsplan. 

Her kan du også læse mere om, hvordan du udtager jordprøven, og 

hvad der analyseres for i de to forskellige analyser: en standardjordbundsanalyse 

til 449 kr., som er tilstrækkelig for de fleste, og en udvidet til 779 kr. 

FOTO: ALAMY STOCK PHOTO/WAYNE HUTCHINSON

Efterår i æblets tegn 

Se mere om disse arrangementer i “Det 

sker” bagerst i bladet eller på haveselskabet.dk/arrangementer. 

FOTO: HAVESELSKABET 

Høstmarked med æblepresning 

5. okt. kl. 11-13 i Haveselskabets Have på 

Frederiksberg. Medbring en portion rene 

æbler, ca. 2-3 kg, samt flasker til mosten. 

Efterårsmøde om æbler 

9. okt. kl. 19-22 i Struer. Foredrag om nye 

og gamle æblesorter ved Villy Mougaard 

fra pometet på Blomstergården ved 

Viborg. 

FOTO: WIKIMEDIA/ANNE DIRKSE 

Æblepresning 

12. okt. kl. 9.30-12 i Hammel. 

Kom og få presset æbler helt gratis. Ingen 

tilmelding. Æblerne skal være skyllede og 

sorterede. Husk emballage til den færdige 

most. 

Æble- og pæremosteri 

13. okt. og 26. okt - begge dage kl. 10-14 

i Forundringens Have i Ringkøbing. Kom 

med egne æbler/pærer, og gå med friskpresset 

most. 

Æblets dag 

18. okt. kl. 10-17 i Stege. Stort arrangement 

om æbler på torvet i Stege. 

En dag i æblets tegn 

19. okt. kl. 10-13 i Hadsten. Pres din egen 

æblesaft, og vær med til at fejre æblets 

dag. 

Fynsk æblehistorie 

6. nov. kl. 19-21.30 i Odense. De fynske 

æbler er et eventyr, fortæller Margit Egdal 

i et kulturhistorisk foredrag med billeder. 

FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF HEJNSVIG-VORBASSE-GRINDSTED AFDELING 

Ny grushave 

i Haveselskabets Have 

I august fik Haveselskabets Have på Frederiksberg et helt nyt haverum – en grushave 

fyldt med 20 forskellige græsser og stauder. Det er bl.a. småblomstret salvie, 

hedebjergmynte, arter af blåaks og star. Det er Poul Petersen fra Overdam Planteskole, 

der har leveret planterne og stået for designet af haven. Planterne er endnu 

små, men allerede næste år vil haverummet vokse til og være en oplevelse for de 

besøgende. Havefonden af 2007 har støttet tilblivelsen af det nye haverum. 

Byg selv 

havens stativer 

I oktober er der svejsekurser, hvor du kan 

byg ge blomsterstativer og pynt. Se alt om 

arrangementerne på Haveselskabets hjemmeside 

– søg på “svejsekursus”. 

12. oktober 

To lokale smede ved Vinderup Ma skinfor 

ret ning hjælper med at svejse egne 

bloms ter sta ti ver og pynt til haven. 12. okt., 

Vinderup, nord for Holstebro, kl. 9-14. 

26. oktober 

Lær at lave dine egne blomsterstativer 

m.m. 26. okt., Roslev ved Skive, kl. 9-15. 

2. november 

Svejsekursus, hvor der er mulighed for at 

svej se ting til din have. Man behøver ingen 

erfaring for at deltage. 2. nov. i Sdr. Omme, 

nord for Grindsted, kl. 8.30-15. 


Efterårsfanfare 

i japansk stil 

I Birkegårdens Haver på Vestsjælland har hver årstid 

sit højdepunkt – ikke mindst i den japanske have, som 

i efteråret byder på flammende farver og træer og 

buske af østerlandsk oprindelse. 

TEKST OG FOTO: HANNE GABEL CHRISTENSEN 

Stenhaven med natursten, formklippede stedsegrønne buske, trædebregner, hosta, græsser, 

bregner og træer med smukt efterårsløv. Det store træ med orangerøde blade er japansk 

kirsebær, Prunus serrulata, og længere bagude ses virginsk ambratræ, Liquidambar styraciflua. 

8 OKTOBER 2019 | HAVEN

PÅ BESØG

Her er vi 

Hos: Merry og Finn Sørensen. 

Hvor: Tågerup på Vestsjælland. 

Haven: Japanskinspireret have på 

10.000 m2. Del af Birkegårdens 

Haver. 

Jordtype: Lerjord. 

Haven er besøgt: Oktober 2018 

Da Merry og Finn Sørensen i 1970 

købte et lille husmandssted 

på Vestsjælland, gik de ikke op 

i haven, og de næste mange år 

var det landbrug med malkekøer, det 

handlede om, men i 1994 gik de til et 

foredrag om japanske haver. Det satte 

gang i haveinteressen, og to år senere 

åbnede de Birkegårdens Haver – et 

område med besøgshaver, som i dag 

er på 33.000 kvadratmeter og rummer 

fem temahaver, dyrefold, egeskov, flere 

legepladser, butik og café og årligt 

har 40.000-50.000 besøgende. 

»Vi havde slet ikke interesseret os 

for haver før, og så gik det fuldstændig 

amok«, siger Merry Sørensen og fortsætter: 

»Vi ville have en sø i haven foran 

vores stuehus og til et foredrag om 

japanske haver, blev vi så betagede 

af det, at vi sagde: Det kan vi da bare 

have ovre på den anden side, for der er 

jo ikke andet end sten og mudder alligevel. 

Det var et område, hvor køerne 

gik og græssede. Og det var, først efter 

at vi var begyndt på den japanske have, 

at vi fandt på at åbne for publikum«. 

Bjerglandskab i haveformat 

Japanske haver er ikke helt lette at gå 

til, og Merry og Finn valgte at sætte sig 

godt ind emnet, inden de gik i gang. 

»I første omgang begyndte vi at 

læse om japanske haver og gå til foredrag 

og besøgte anlægsgartner Lars 

Juncker, som har rigtig meget forstand 

på haver. Vi blev anbefalet at lade 

havearkitekt H.C. Skovgaard tegne 

den. Så han har tegnet skitsen til den, 

men uden de rituelle ting med stenene, 

der skal stå sådan og sådan, for 

han pointerede, at det var en H.C.-have 

– ikke en japansk have. Og siden har vi 

bygget den fuldstændig om med det 

store vandfald, som vi lavede for otte 

år siden«, fortæller Merry. 

Den japanske have er på 10.000 

kvadratmeter og består af fem dele, 

vandrehave, meditationshave, sandhave, 

stenhave og murhave, som hver 

især byder på forskellige indtryk. I 

meditationshaven handler det, ligesom 

i stenhaven og sandhaven, om 

at skabe enkelhed og ro til fordybelse. 

Også murhaven knytter sig til templer 

og fordybelse, mens vandrehaven er 

inspireret af kejserlige haver, som var 

promenadehaver til socialt samvær og 

til at imponere og underholde gæster 

i. Her handler det om at genskabe fornemmelsen 

af at vandre i et japansk 

landskab med bjerge og floder. 

»Det hele er bygget op som et bjerglandskab, 

hvor du går nede i dalene, 

og stenene og buskene symboliserer 

bjergene. Fyrretræerne forestiller skyformationer, 

de høje træer symboliserer 

træerne i bjergene, og vandfaldet 

floder, der løber ud i det store hav«, 

forklarer Merry. 

Bakker, sten og planter 

Vandrehavens let bakkede terræn 

er formet af overskydende jord fra 

udgravningen til søen, og de mange 

store natursten stammer fra området. 

»Det er et gammelt morænelandskab 

her, og vi har været så heldige at 

få alle de sten fra naboerne«. 

Med til at give stemningen er desuden 

de mange forskellige planter 

med reference til Japan – blandt andet 

japanske kirsebærtræer, ahorn, løn, 

tempeltræ og benved, som lige nu står 

med flot efterårsløv. 

»I første omgang skulle det være 

japanske planter, som kunne gro her. 

Det var først senere, at jeg blev meget 

begejstret for efterårsfarver og valgte 

at plante flere Euonymus (benved) og 

ahorn. Min absolutte favorit er koreakornel, 

Cornus kousa. Den har blomster 

i flere måneder og bær i flere måneder. 

Den er især i haven med vandfaldet, 

fordi jeg vil have lavet en hvid himmel 

hen over alle de andre planter«, siger 

Merry, som står for valg af planter. 

Reddede syge buksbom 

I haven er der også mange formklippede 

buksbom, som danner bløde 

bakker i landskabet i haven og danner 

en stedsegrøn baggrund for efterårets 

spil i stærke farver. De spiller en vigtig 

rolle i haven og har, som mange andre 

buksbom, været angrebet af svampesygdommen 

buksbomgrentørre, så 

alle sejl blev sat til for at redde dem. 

»Alle vores buksbom var nærmest 

døde. Nogle af dem gravede vi op, 

mens resten bare har fået lov til at stå, 

og så har vi givet dem rigtig meget 

gødning og sprøjtet dem rigtig meget 

mod svamp og fået dem til at gro igen. 

Det er ganske få, der er gået ud. Nogle, 

som var meget store, har vi måttet 

klippe ned, og så er de kommet igen«, 

fortæller Merry. 

Også fyrretræer går igen flere steder. 

Tunge sten hænger i snore fra grenene 

for at tynge dem ned, så de får den 

vandrette form, som symboliserer 

skyer på himlen i det japanske miniaturelandskab. 

Øverst th. En smal trappe i natursten kantet af store 

natursten, formklippede tuja og hosta med gult 

efterårsløv. Bagved til højre står viftebladet løn, 

Acer japonicum ‘Aconitifolium’, i sin røde 

efterårsdragt med almindelig tørst, Frangula alnus 

‘Asplenifolia’, til venstre. 

Nederst th. Bagerst i haven, op mod en mindre 

skråning, er der anlagt et landskab med natursten 

og buksbom klippet i sammenhængende, bløde 

former. En ahorn, Acer pseudoplatanus, lyser op 

med gult efterårsløv – et pladskrævende træ, som 

kan blive omkring 25-30 m højt. I forgrunden til 

højre står et fyrretræ formet med vandrette grene, 

som symboliserer skyer. 

10 OKTOBER 2019 | HAVEN

PÅ BESØG 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

Haveplan 

1. Stenhaven 

2. Lille vandfald 

3. Lang sti (se foto side 14) 

4. Smal tange og lille bro mellem de to søer 

5. Lysthus 

6. Mindre skråning med høje træer i gul efterårsdragt 

Web 

Se også haven om sommeren i vores fotoserie på 

hjemmeside: haveselskabet.dk/birkegaardenshaver-sommer. 

Web 

Mere om små træer og buske i den japanske 

have: haveselskabet.dk/planter-japansk. 

u 


På en solskinsdag spejler træerne sig i søen. Til højre står en smuk 

sørgebirk, Betula pendula ‘Youngii’, hvis hængende grene rører vandet. 

På den anden side af søen står to forskellige hjertetræer, Cercidiphyllum, 

og en rødbladet spidsløn, Acer platanoides ‘Crimson King’. 

Den japanske have i høstdragt er en ganske særlig oplevelse. Havens 

træer og buske gløder i de smukkeste gule, røde og orange nuancer, som 

står i smuk kontrast til de stedsegrønne planter. 


PÅ BESØG 

En smal tange deler søen i to dele. Her fører en bro over til et lysthus. Broer 

har været brugt i mere end tusind år i japanske haver. Tidligere var de malet 

cinnoberrøde, som regnes for en lykkebringende farve i Østen. Lysthuset er 

omgivet af blandt andet en løn, Acer shirasawanum ‘Aureum’, med 

orangerødt løv og røn, Sorbus, til højre i forgrunden. 

u

Alt symboliserer noget i en japansk have – her hvor dan 

vand, der kommer fra bjergene, løber ned i bæk ke 

og videre ud i det store hav. Vandløbet er kan tet til 

begge sider med formklippede buske, som sam men 

med natursten symboliserer bjerge i landskabet. 

Til venstre for stien en vinget benved, Euonymus 

alatus – en løvfældende busk med masser af farve 

året rundt, små blomster i maj-juni og senere små, 

orangerøde frugter. Nu i efteråret får den rødt løv 

– i fuld sol bliver busken ildrød, i skygge kun delvist 

rød. Den bliver to-tre meter høj og trives i 

næringsrig jord i sol og halvskygge. 


PÅ BESØG 

Syv favoritter i haven 

1. Koreakornel, Cornus kousa. Ses til højre. 

Løvfældende, lille træ på 4-5 m. Merry 

siger: »Min absolutte favorit er Cornus 

kousa – den har blomster i flere måneder 

i foråret og bær i flere måneder i sensommeren.« 

2. Vinget benved, Euonymus alatus. Se 

mere om denne nederst på modsatte side. 

3. Løn, Acer shirasawanum ‘Aureum’, som 

du kan se på side 13, er en løn, der har 

lysegrønt løv, som skifter til gule, orange 

og røde farver inden løvfald. Den bliver 

med tiden en stor busk eller et lille træ på 

ca. 2-3 m og trives bedst på en lys, læfyldt 

plads, hvor der er skygge en del af dagen. 

Koreakornel, Cornus kousa. 

4. Almindelig hjertetræ, Cercidiphyllum 

japonicum. Ses til højre. Bliver 8-10 m 

højt og får flot, gult, sødt duftende efterårsløv. 

Trives bedst i sol og fugtbevarende, 

næringsrig jord. 

5. Almindelig tørst, Frangula alnus 

‘Asplenifolia’. Et lille, busket træ med 

grønne, nåleformede blade, som får gul 

efterårsfarve. Bliver typisk to-tre m højt 

og trives i sol til halvskygge i almindelig, 

veldrænet jord. 

6. Etagekornel, Cornus controversa. Ses 

til højre. Med sin særlige etagerede vækst 

skiller etagekornel sig ud fra mængden. 

Særligt de gamle eksemplarer har meget 

karakter. Den bliver ca. 5-7 m høj. Gamle 

træer blomstrer i juni med hvide blomster 

i store, lette skærme. Inden løvfald antager 

bladene en lilla nuance. Etagekornel trives 

bedst i sol-halvskygge i en fugtighedsbevarende, 

men veldrænet og næringsrig 

jord. 

7. Viftebladet løn, Acer japonicum 

‘Acontifolium’. Ses på side 11. En stor, løvfældende 

busk eller et lille træ, som får 

små, røde blomster i maj, hvor også de 

lysegrønne blade springer ud. I efteråret 

farves løvet lysende rødt. Trives i almindelig, 

veldrænet havejord. 

Almindelig hjertetræ, 

Cercidiphyllum japonicum. 

Almindelig tørst, 

Frangula alnus ‘Asplenifolia’. 

Besøg haven 

Birkegårdens Haver, Tågerupvej 4, 

Tågerup, 4291 Ruds Vedby, Vestsjælland. 

Oplev haven i efterårsdragt fra 

12/10-20/10, alle dage kl. 11-17, hvor 

der er pyntet op til halloween. Eller 

tag på julebesøg i en af weekenderne 

op til jul. Desuden åben hele 

sommerhalvåret alle ugens dage 

1/5-15/9 kl. 10-18. Se mere på birkegaardens-haver.dk. 

Etagekornel, 

Cornus controversa. 

Glæd dig til vores store tema om 

japanske haver, der kommer i 

magasinet i januar 2020. 


NYT & NOTER 

TEKST: HAVENS REDAKTION 

Har du tips eller gode idéer til 

magasinet Haven? 

Skriv til tip@haveselskabet.dk. 

Skab hyggestemning 

Gå efteråret i møde med hyggelige 

lan ter ner, der kan skabe lys og 

liv i haven. Ib Laursen forhandler 

en ræk ke forskellige, bl.a. denne 

rustikke lanterne i støvet grøn 

metal. Find en forhandler nær dig 

via iblaursen.dk. 

FOTO: WIKIMEDIA/JUDYGVA FOTO: FLICKR 

En af de 250 uønskede skadevoldere er den asiatiske askepragtbille, hvis larver kan tage livet af asketræer. 

Pligt til at anmelde 

alvorlige skadedyr og sygdomme 

Vidste du, at du faktisk har pligt til at anmelde en række såkaldte karantæneskadegørere 

på planter? Det vil sige særlig alvorlige sygdomme og skadedyr, som udgør en trussel 

for Danmarks planter og afgrøder. Det fremgår af Landbrugsstyrelsens hjemmeside. 

Der er også en bekendtgørelse, som indeholder en liste på de omkring 250 karantæneskadegørere 

på planter, som er uønskede, og vi som borgere har anmeldepligt på. Skadevolderne 

tæller alt fra mikroskopiske bakterier til arter af insekter som lopper, biller og 

fluer. Se fotos af letgenkendelige karantæneskadegørere, og hvordan du skal forholde 

dig, hvis du har mistanke om et fund, på plantesundhed.dk.


FOTO: DK4 

Engelsk haveguru forklarer, 

hvorfor du ikke skal grave 

din køkkenhave 

Du behøver faktisk ikke at grave i dine bede. 

Den gravefri tilgang har engelske Charles 

Dowding praktiseret i over 30 år, og han er 

blevet en kendt fortaler for metoden, ikke 

bare i England. I Haveselskabet har vi lavet 

et interview med Charles Dowding, som du 

kan læse på vores hjemmeside. Her forklarer 

han, hvorfor man ikke skal forstyrre jorden, 

og hvad man skal gøre i stedet for at 

få sunde, stærke grøntsager i bedene. Læs 

artiklen på haveselskabet.dk/no-dig. 

Se havefjernsyn på dk4 

Er du interesseret i havens design, og hvordan du indretter din have til glæde for 

insekter og dyr? Så glæd dig til Haveselskabets programmer på dk4, hvor fagredaktør 

Louise Møller dykker ned i de to emner. De to programmer er del af en serie programmer, 

der vil blive sendt over det næste års tid. Hold øje med programoversigten på dk4, 

hvor programmerne løbende bliver sendt og genudsendt – og bliv klogere på din have. 

3 ting, du ikke skal gøre i haven om efteråret 

Der er nok at gøre i oktober, men også flere ting, du roligt kan lade være med. Se artiklen på: haveselskabet.dk/ 

tre-ting-du-ikke-skal-goere-i-haven-i-efteraaret. 


Plantenyheder 


Lækkerier til bierne og øjet 

En ny indianermynte, Agastache ‘Beelicious Purple’, er mere 

kompakt i væksten end andre indianermynte og bliver kun 

40-50 cm høj. Det gør den velegnet til krukker eller forkanten 

af staudebedet. Den er genblomstrende og særdeles 

blomsterrig fra juni til september. En rigtig god insektplante, 

som navnet også antyder. Den trives i sol i en veldrænet jord. 

Spørg efter den i dit lokale havecenter. 

Kompakt og længeblomstrende 

raketblomst 

‘Redhot Popsicle’ er sortsnavnet på en helt ny raketblomst, 

Kniphofia. Blomstringen starter i juli, og helt frem til september 

bliver den ved at sende nye blomstrende raketter i en 

smuk, koralrød farve til vejrs. Væksten er kompakt, og planten 

bliver ca. 70 cm høj. Den skal plantes i sol og trives i en veldrænet, 

gerne næringsrig, jord. Spørg efter den i dit lokale 

havecenter. 

FOTO: PIXABAY 



NYT & NOTER 

Kinesisk elefantgræs, Miscanthus sinensis ‘Red Chief’. 

Oplev smukke græsser i efteråret 

Mens mange af havens planter har takket af, står græsserne stadig flot langt ind i efteråret. 

Søger du inspiration til græsser, kan du opleve en demonstrationshave med et stort 

udvalg af græsser hos Overdam Planteskole ved Hørsholm. 

Tulipaner vågner af koldt vejr 

Vidste du, at tulipanløg først begynder at sætte rødder i efteråret, 

når jordtemperaturen kommer under ca. 10-12 grader? I Danmark 

sker det som regel i oktober. Indtil da ligger de bare 

i jorden og venter. Tulipaner har brug for en længere 

kuldeperiode på mindst 12 uger hen over vinteren 

for at udvikle anlæggene til deres 

lange stilke og smukke 

blomster, som først 

viser sig, når foråret 

kommer. 

Lyse plastpotter 

er vejen frem 

Det har i årtier været kutyme, at planter 

sælges i sorte plastikpotter. Problemet 

med den sorte plastik er desværre, at den 

ikke bliver genbrugt på samme måde som 

andre typer plastik. Sorteringsanlæggene, 

der skal håndtere skraldet, har nogle særlige 

scannere, der opdager plastikken, så 

den kan sorteres for sig. Desværre kan 

scanneren ikke se den sorte plastik, og 

den ryger derfor videre til forbrænding. Staudegaarden, der hvert år producerer mere 

end en million stauder, har skiftet alle deres potter til en lysegrå potte i genbrugsplast 

uden farvestoffer i. Det betyder ifølge Staudegaarden både, at der spares unødvendigt 

farvestof, og at plastikken fra potterne kan genanvendes. 

FOTO: STAUDEGAARDEN 

Nye bøger 

Inspiration til 

blomsterarrangementer 

Her får du 

inspiration og 

tricks til blomsterarrangementer 

– både 

med købte 

blomster og 

dem fra naturen 

og haven. 

Blomsterarrangementerne 

er 

både moderne 

og romantiske, 

og der er tips til 

valg af vase, skål eller krukke. Man 

bliver også klogere på, hvordan 

man bygger hver enkelt blomsterinstallation 

op. Blomster i vand, Margit 

Engen og Peter Bilde Fogh, Gyldendal. 

Vejl. pris: 299,95 kr. 

Lav cider og most 

Bogen handler 

om en af havens 

største kostbarheder, 

æblerne, 

og hvordan 

man får vidunderlig 

most og 

sidenhen cider 

ud af dem. Det 

kræver ikke 

meget andet 

end æblerne, 

lidt udstyr og en 

smule arbejde. 

Forfatter: Søren Lyshøj. 

Køb den i Haveselskabets web shop, 

haveselskabet.dk/webshop, til medlemspris: 

149 kroner. 


Klar til 

et vådt 

efterår? 

Kvalitetsgummistøvler fremstillet til den 

passionerede gartner. GARDENA casuals Low Cut 

og High Cut holder dine fødder tørre og varme 

i alt slags vejr #PassionEverySeason. 

GARDENA casuals gummistøvle kollektion 

Low Cut og High Cut Rubber Boots til både herrer og damer. Med maksimum komfort og i topkvalitet. 

Forstærket sål med metalplade i midtersålen, som giver ekstra styrke og beskyttelse ved brug af skovl og spade. Derudover er sålen 

fleksibel i sin konstruktion, hvilket gør den behagelig og stødabsorberende. Desuden er der indlagt EVA-sål, som er med til at 

øge komforten. Gummistøvlerne er fremstillet af naturgummi, samt vandtætte, snavsbestandige og skridsikre. 

Low Cut Boots, Herre 

Low Cut Boots, Dame 

High Cut Boots, Herre 

High Cut Boots, Dame 

Str. 41-46 

Sort og Grøn 

100% Gummi 

Str. 36-40 

Sort og Grå 


Str. 41-46 

Sort og Grøn 


Str. 36-40 

Sort og Grå 


WATER PROOF 

HIGH 

COMFORT 

Vejl. udsalgspris DKK 499,95 

HIGH 

COMFORT 

SHOCK 

SHOCK 

ABSORBING ANTI SLIP 

WATER PROOF ABSORBING 

ANTI SLIP 

Vejl. udsalgspris DKK 599,95 

Find forhandler på CASUALS.GARDENA.com


PORTRÆT 

Planten kort 

Aspargesbroccoli blev oprindeligt 

udviklet af et japansk frøfirma i 1993 

som en krydsning mellem broccoli 

og den kinesiske kål gai lan. Blev i 

starten kaldt aspabroc, da smagen 

minder om både asparges og broccoli. 

Botanisk navn: Brassica oleracea 

var. italica x alboglabra. Aspargesbroccoli 

kan også findes under 

andre betegnelser som broccolini, 

brokali, tenderstem og broccoletti. 

Plantetype: Enårig. 

Trives bedst: En solrig placering i en 

neutral jord (pH 6-7), som inden har 

fået tilført kompost eller velomsat 

møg. 

Aspargesbroccoli etableres i foråret og høstes løbende – faktisk til langt hen i oktober. 

Den delikate 

aspargesbroccoli 

Aspargesbroccoli dyrkes for de lækre sideskud, der kan 

høstes løbende helt hen i efteråret. 

TEKST OG FOTO: PETER NORRIS 

I 

de senere år er der dukket en helt 

ny grøntsag op både hos frøfirmaer 

og efterhånden i flere butikker 

– og den er absolut kommet for 

at blive. Den kaldes aspargesbroccoli, 

går også under navnet broccolini, og 

er en hybrid mellem den almindelige 

broccoli og en kinesisk kål (gai lan). 

Umiddelbart ligner planten den broccoli, 

vi er vant til, men i stedet for at 

producere et stort broccolihoved, dyrkes 

den for de mange sprøde sideskud, 

som vælter frem, efter at man har fjernet 

midterskuddet. Smagsmæssigt er 

den noget af en delikatesse: nærmest 

som en mellemting mellem broccoli 

og asparges. Den er en del sødere og 

mildere end broccoli, og alt kan spises, 

både stilke, blade og blomster. 

Den nye grøntsag i rækken 

Der er ikke en lang tradition for dyrkning 

af aspargesbroccoli, så her er der 

spillerum for selv at eksperimentere 

lidt med planten og se, hvordan den 

gebærder sig under danske forhold, 

både hvad angår tidlig og sen plantning, 

overvintring, planteafstand m.m. 

Mine erfaringer er, at forkultiverede 

planter generelt udvikler sig bedre, 

end hvis man sår direkte i jorden, 

hvorfor det anbefales, at man sår 

frøene i potter i starten af april i vindueskarmen. 

Efter cirka seks uger har 

småplanterne fem-seks blade og kan 

udplantes efter nogle dages afhærdning 

– og her må de som de fleste 

andre kål gerne plantes lidt dybere, 

end de har stået i potten. Afhængigt af 

vejret kan man dække med fiberdug i 

starten – selvom aspargesbroccoli kan 

trives i en kølig maj, er det usikkert, 

hvordan en egentlig nattefrost påvirker 

udviklingen på dette stadie. 

Planten kan hos nogle sorter blive 

op til en meter høj og, efterhånden 

som man høster, 45-50 cm bred. I et 

120 cm bredt bed kan der være tre ræk- 

w 


Sorter 

• ‘Apollo’ F1 

(thompson-morgan.com) 

• ‘Atlantis’ F1 

(dtbrownseeds.co.uk) 

• ‘Stemia’ F1 

(thompson-morgan.com) 

• ‘Tenderstem Green Inspiration’ F1 

(mr-fothergills.co.uk) 

• Broccoletti 

(fuglebjerggaard.dk) 

• ‘Sibsey’ F1 

(suttons.co.uk) 

Jeg har gennem årene dyrket de 

fleste af sorterne, hvor der kan være 

forskel på tidlighed, hårdførhed 

over for efterårsfrost og planternes 

størrelse, men hvad angår sundhed, 

smag og udbytte har sorterne været 

ret ens. 

Når du kniber midterskuddet (se foto tv.), stimuleres dannelsen af sideskud. På sorten ‘Stemia’ (se foto 

ovenover) skal man dog ikke knibe midterskuddet, men lade det udvikle sig til en top med flere lange skud. 

ker med 50-60 cm mellem planterne. 

Nogle forsøger sig dog med en mindre 

planteafstand på 30-40 cm (ligesom 

man med held kan gøre med den 

almindelige broccoli) – muligvis kan 

man hermed totalt få flere, men lidt 

mindre sideskud. 

Herefter skal jorden holdes jævnt 

fugtig, hvor der er brug for en vandtilførsel 

på omkring 25 mm pr. uge. Man 

kan med fordel jorddække omkring 

planterne (for eksempel med græsafklip), 

hvilket både holder på fugtigheden 

og tilfører næring og samtidig 

holder jorden lidt køligere – aspargesbroccoli 

trives ikke ved alt for høje 

temperaturer i hverken jord eller luft. 

Sideskud høstes løbende 

Afhængigt af sorten fremkommer 

der tre-fire uger efter udplantningen 

et blomsterskud i midten af planten. 

Informationerne på frøposerne og 

på nettet om, hvordan man herefter 

skal behandle planterne, er oftest ret 

sparsomme og modstridende – nogle 

steder anbefales det for nogle sorters 

vedkommende at knibe midterskuddet, 

så snart det viser sig, mens man 

med andre sorter rådes til at lade 

skuddet udvikle sig videre. Uanset 

hvornår man gør det, stimulerer fjernelsen 

af hovedskuddet dannelsen 

af de eftertragtede sideskud længere 

nede på planten. Sideskuddene begynder 

man at kunne høste omkring tre 

måneder efter såningen, hvor de skæres, 

når de er 15-20 cm lange. Herefter 

vil man kunne skære tre-fem gange af 

samme plante med nogle ugers mellemrum 

– i alt kan det blive til 500-600 

gram pr. plante. Skuddene bliver selvfølgelig 

mindre med tiden, men man 

kan fortsætte langt hen i oktober med 

at skære en håndfuld små skud om 

ugen til at smide ned i wokken. Nogle 

sorter har vist sig fortsat at kunne 

producere trods perioder med kraftig 

nattefrost. 

Kan dyrkes som sen afgrøde 

Når man har fjernet hovedskuddet, 

kan det anbefales at give planterne 

lidt ekstra kvælstof – hvor for eksempel 

en tynd opløsning med hønsemøg 

eller fortyndet urin er velegnet til 

formålet. Alternativt kan man købe en 

kvælstofgødning. Herefter kan man 

fortsætte med at tilføre ekstra næring 

med mellemrum under hele væksten, 

eksempelvis efter hver gang man har 

høstet en portion sideskud. 

Aspargesbroccoli kan også forkultiveres 

så sent som i starten af juli og 

udplantes engang i august som en 

efterafgrøde – for eksempel efter at 

kartofler eller løg er høstet. Man kan 

ovenikøbet gå mere radikalt til værks 

og fjerne det første hold aspargesbroccoli, 

når man synes, skuddene er 

blevet for små, og så genplante bedet 

med de nye. Hermed kan man opnå 

endnu en høst med pænt store sideskud 

hen på efteråret på samme areal. 

I køkkenet 

Spises som broccoli, det vil sige rå 

i salater, dampet eller kogt i maks. 

tre minutter, svitset, grillet eller 

ovnbagt. 


AKTUELLE 

KAMPAGNER 

1. til 31. oktober 

willabgarden.dk 

drivhuse • udestuer • www.willabgarden.dk

NETOP NU 

I HAVEN 

TEKST: ANJA BARFOD, RÅDGIVER, OG 

RIE BIRK LAURIDSEN, RÅDGIVER 

Flere brændestabler 

Min have mangler brændestabler. Jeg 

har længe haft planer om at bygge 

nogle. Det er jo bare at save grene, 

stammer og paller, og hvad man ellers 

har af rent, ubehandlet træ, op i 30 

cm’s stykker og så stable det kunstfærdigt. 

Men det er ikke planen, at jeg 

skal bruge træet til brænde. Stablerne 

skal være en del af havens indretning. 

Bag min havebænk skal der være en 

lille stabel, som skal fungere som mentalt 

ryglæn, og ved søen skal tudserne 

have en lille stabel at bo under om 

vinteren. Og på gårdspladsen vil en 

stak pynte gevaldigt op ad et kedeligt 

plankeværk. Ud over at stablerne 

pynter, vil det glæde mig at tænke på 

alle de smådyr og insekter, der kan bo 

der, indtil træet er forvitret væk – ikke 

mindst arter af store biller, som er helt 

afhængige af stammer, som ligger i 

mere end fire år, for det er den tid, 

deres larver er om at udvikle sig. 

Hilsen Rie 

FOTO: THOMAS WASS EVALDSEN 

Opbevaring af 

græskar og rodfrugter 

Når alle anstrengelserne i køkkenhaven belønnes med udbytte i form af grøntsager og frugt, 

så skal der jo også passes på dem ved at opbevare afgrøderne korrekt. 

Et perfekt vinteropholdssted for rodfrugter er et køligt, men frostfrit, mørkt og tørt sted, 

fx en kælder eller et isoleret skur eller udhus. Rodfrugter skal have toppen vredet af og have 

børstet det værste jord af, inden de lægges i fx sand eller savsmuld, gerne med en fingers 

bredde mellem hver, så eventuelle svampesygdomme ikke opstår, og de smitter hinanden. 

Græskar skal være fuldt modne på planten, inden de høstes, og tørres af på overfladen. 

Sæt dem hævet fra jorden og med afstand imellem frugterne. 

Vigtigt er det, at de afgrøder, man vinteropbevarer, ikke er sarte lilla gulerødder eller andre 

sorter, der ikke er kendte for at være robuste som gemmeafgrøder. Gå efter sorter som fx 

gulerod ‘Autumn King’, græskar ‘Blue Kuri’ og æblesorter som ‘Elstar’, 

‘Aroma’ eller ‘Belle de Boskoop’. 

For alle afgrøder er det vigtigt, at de ikke er slåede, skrammede 

eller hullede inden opbevaringen, så man undgår de 

værste svampesygdomme. 

Tjek afgrøderne ca. én gang om måneden, og sortér 

frugt og grønt med begyndende råd fra. Smid dem på 

komposten eller ud til havens fugle og smådyr. 

FOTO: MAX PIXEL 

FOTO: GAP PHOTOS/JONATHAN BUCKLEY 


24 JANUAR 2019 | HAVEN

FOTO: FLICKR 

GRØN 

GENBRUG 

FOTO: KARNA MAJ 

FOTO: PIXABAY 

SLIP AF MED LUNGEMOS 

Lungemos, Marchantia, tilhører gruppen af 

levermosser og kaldes også ofte for levermos. 

Lungemos er ikke nem at komme af 

med, når den først har indfundet sig. Den trives 

på fugtig, næringsrig og sammenpresset 

jord. Den algelignende plante har ikke rødder, 

men er 100 procent afhængig af, at der er 

vand til stede i det øverste jordlag. 

I første omgang skal man fjerne så meget 

af lungemossen, man kan. Dernæst må man 

forsøge at skabe forhold, der gør det svært 

for lungemos at trives. I fugerne mellem fliser 

og andre belægninger, hvor man ikke kan 

bearbejde jorden, kan man bruge en gasbrænder. 

Ved at brænde jævnligt i en periode, 

fx hver anden uge en hel sommer, vil man 

kunne udrydde den. Man kan også sprede 

lidt sand på belægningen og feje det rundt 

med en stiv kost. Det jævnlige slid vil også 

genere den og til sidst få den til at forsvinde. 

I bedene er det nemmeste at plante 

bunddækkeplanter, som skygger den væk. 

Brug oktober måned til at plante fx storkenæb, 

hosta, alunrod eller bunddækkende 

buske. 

Saml frø af vilde blomster til staudebedet 

Lige nu er det sidste chance for at samle frø af de vilde urter, fx de sidste knopurter som kornblomst 

og almindelig knopurt. Frøene ligner små tønder med en lille kost i enden og kan nemt 

plukkes ud af den visne frøstand. Også liden klokke, hvid okseøje, strandasters og lægeoksetunge 

har modne frø nu. Så dem med det samme i et forberedt bed, eller fordel dem imellem 

andre planter. Strø dem ud, og riv dem let med en rive, så de akkurat er dækket med jord. 

Nogle er enårige og vil blomstre allerede til næste år, hvor andre er to- eller flerårige og først 

vil blomstre året efter. Og hvor skal man så finde dem? Jo, man må prøve at huske, hvor man 

har set dem blomstre i løbet af sommeren. Det kan være en specielt god grøftekant, måske 

et baneterræn, en skovkant eller i sommerhushaven. Når frøene er sået, er der bare tilbage at 

vente og glæde sig til et smukt flor af vilde blomster i haven. 

FOTO: PIXABAY 

Kapillærkassen 

Genbrug kapillærkasserne af flamingo 

år efter år: 

• Opbevar dem et sted vinteren over, 

hvor der ikke er mus, der gnaver i 

dem. 

• Køb en rulle plastikposer til at fore 

dem med, hvis de er blevet utætte. 

Der findes poser på 40-50 liter, som 

er tilpasset kapillærkasser. 

Alternativt kan man købe de nye kapillærkasser 

af sort genbrugsplastik, som 

holder i mange år. 


minutter 

tilovers … 

Planter i krukker og potter er meget 

mere udsatte om vinteren end planter 

i jorden. Tag planterne ud af potter 

og krukker, og slå dem ind (det 

vil sige grav ned) i bede eller i drivhuset 

i stedet. Eller grav hele potten 

ned. På den måde får plantens rødder 

god isolering imod vinterkulden. 


NETOP NU I HAVEN 

FOTO: MAX PIXEL 

Kompost af havens blade 

I løbet af efteråret bliver ophobningen af visne blade enorm og i 

stedet for at køre dem på genbrugspladen, så brug dem til at lave en 

ren bladkompost. Det går hurtigere end almindelig kompost, og bunken 

skal ikke vendes og vandes som med en klassisk varmkompost. 

Man skal dog regne med, at selv en stor bunke bladkompost svinder 

TJEKLISTE 

til en væsentlig mindre portion 

færdig kompost. Man kan 

lægge bladene i en i forvejen 

bygget beholder af træ eller pileflet, men ellers er det fint at have 

en løs bunke liggende i et skygget og læfyldt hjørne af haven. 

Blade fra fx ask, el, hassel og hestekastanje er omsat i løbet af et 

års tid, hvorimod bøge-, ege- og platanblade er et par år om at blive 

omsat. 

Se mere om brug af nedfaldsblade her: haveselskabet.dk/brugbladene-i-haven. 

Skimmia. 

FOTO: WIKIMEDIA OG PIXABAY 

Læg liljerne nu Den 

smukke, orange brandlilje, 

Lilium bulbiferum, skal 

lægges nu i meget veldrænet 

jord. Har du allerede 

brandliljer i haven, er 

oktober et godt tidspunkt, 

hvis de skal flyttes rundt. 

Reparér drivhusruderne 

Er der ituslåede eller 

manglende ruder i drivhuset, 

kan der under stærke 

storme dannes lufttryk i 

drivhuset, så flere ruder 

kan falde ud, og i sjældne 

tilfælde kan hele huset 

løfte sig. 

Beskyt artiskokkerne Vil 

man prøve at overvintre 

artiskokker, kan bladene 

vikles op om planten og 

bindes til med snor. Dækning 

med gran eller blade 

ved basis af planten isolerer 

yderligere. 

Spot efterårsfarverne 

Hvis din have er kedelig 

og brun om efteråret, så 

kig efter træer og buske 

i glødende farver i havecentre 

og på planteskoler. 


FOTO: WIKIMEDIA 

Plant sorte hindbær, 

hvis de gamle skranter 

Er der kommet sygdom i de gamle hindbær, eller giver de ikke det 

udbytte, de plejer, så er det nu tid at omlægge bedet og plante nyt. 

På grund af jordtræthed skal de nye planter sættes i et nyt bed, og 

man skal huske, at hindbær trives bedst med fuld sol og luft omkring 

planterne. Prøv fx den sorte hindbær, Rubus occidentalis, som er en 

amerikansk vildart. Den er sort som brombær og har da også det 

høje indhold af det sunde mørke farvestof antocyanin tilfælles med 

brombær. Men smagen, vækstformen og plantens udseende er som 

hindbær. Sorten ‘Black Jewel’ er udvalgt af DCA (Nationalt Center for 

Fødevarer og Jordbrug i Aarhus) og er frugtbar, dyrkningssikker og 

smager godt. 

FOTO: FLICKR 

KLAR TIL AT HJÆLPE 

FUGLENE GENNEM VINTEREN 

Lav et godt foderbræt, som har plads til både de små fugle og de lidt 

større. Solsikkekerner, hampfrø og jordnødder er mest populære og 

vil tiltrække mange fuglearter som bogfinker, kernebidere, flagspætter, 

spætmejser og halemejser. Supermarkedernes frøblandinger med 

meget byg og hvede er billige, men knap så populære blandt fuglene. 

Et par fedtkugler vil glæde de små mejser og musvitter. Man fodrer 

også indirekte rovfuglene, når man tiltrækker alle småfuglene, og det 

er da også et spektakulært syn at se en spurvehøg slå ned og hapse 

en uopmærksom musvit. Det er barskt, men naturen er ubarmhjertig, 

og rovfuglene skal også leve. 

Web 

Alt om 

din have 

i oktober 

Et dobbelt lag fiberdug 

kan forlænge mange 

en årige planters blomstring, 

fx georginer – især 

hvis det kun handler om 

en nat eller to med frost. 

Havtorn Bevæbnet med 

tykke handsker og visir er 

det nu, at man kan høste 

havtorn. Står man med 

hele grene med bær på, 

kan de fryses, så er bærrene 

nemmere at få af, 

uden at de går i stykker. 

Læs mere om havtorn her: 

haveselskabet.dk/havtorn. 

Hjælp til tudserne Hjælp 

tudserne gennem vinteren 

ved at lave et hjørne med 

løs jord, mellemstore sten 

og visne blade. Her kan 

tudserne grave sig ned 

og tilbringe vinteren i fred 

og ro. 

Du kan finde mange 

flere tips og nyttige 

artikler om, hvad du 

kan gøre i din have 

netop nu, på 


oktober-i-haven. 


TØRKETÅLENDE 

STAUDER 


PORTRÆT 

FOTO: GAP PHOTOS/DAVE ZUBRASKI 

Tørke var i 2018 et stort problem, og også i år har der været 

perioder med tørke flere steder i Danmark. Men vi kan vende 

tørken til vores fordel. Her får du opskriften på bede med 

tørketålende stauder og græsser. 

TEKST: THOMAS VEJSNÆS, LANDSKABSARKITEKT 

Vi er nærmest opvokset 

med idéen om, at et godt 

lag næringsrig muld er det 

bedste, vi kan give haven. 

Men faktisk er det ikke altid en fordel 

for staudehaven, især ikke hvis man 

ønsker en mere robust have, eksempelvis 

over for tørke. Den tørketålende 

have er en have, som kræver mindre 

vanding og mindre gødning, og hemmeligheden 

til at opnå det ligger i en 

nytænkning af vækstmediet. Det har 

vist sig, at hvis man dyrker i rent grus, 

vil planterne bedre kunne tåle tørken. 

Ydermere er der en række andre fordele 

at hente, blandt andet mindre 

ukrudt, ofte længere levetid for stauderne, 

og mange af arterne slipper 

man for at binde op. Og nej, det betyder 

ikke, at man skal købe en masse 

specielle stauder, man ikke kan få i sit 

lokale havecenter. I dag findes der virkelig 

et stort udvalg af stauder i havecentrene, 

som faktisk passer rigtig 

godt til en tørketålende staudehave, 

da mange af vores prydplanter faktisk 

kommer fra områder, hvor de er tilpasset 

længere perioder med tørke. 

Stauderne trives i grus 

Når man anlægger en tørketålende 

have, udlægges der et lag på minimum 

20 cm’s groft grus (0-8 mm’s 

korn stør rel se). Det skyldes, at de 

første 10 cm er dem, der hurtigst tørrer 

ud; længere nede vil der altid være 

en smule fugtigt. Det er her, plantens 

rødder etablerer sig, og overraskende 

Tørketålende planter fra den berømte Beth Chattos 

grushave i sydengland. Her ses bl.a. i forgrunden 

haveiris, Iris x germanica med mørklilla blomster og 

en stor gruppe tandbæger, Ballota pseudodictamnus, 

med grågrønt løv og lige bagved dem ses magentafarvede 

byzantinsk gladiolus, Gladiolus communis 

subsp. byzantinus. 

nok søger de ikke nødvendigvis ned 

mod den underliggende jord, der for 

den sags skyld godt kan være en kompakt 

lerjord. Stauderne vil udvikle et 

langt større og mere robust rodnet, 

dog tager etableringen ofte en smule 

længere tid. 

Det er meget vigtigt, at der ikke er 

en stor andel af ler i gruset, for det vil 

være med til at gøre overfladen hård 

og kompakt, og så vil der ske en udtørring 

længere nede, da regnvandet ikke 

trænger ned. Derfor skal man bruge 

vasket grus, som er uden ler. Den 

eneste gang, der virkelig skal vandes, 

er lige efter plantning. Her skal gruset 

gennemvandes for at undgå udtørring 

i de øverste lag. Der er ingen forskel på, 

om man vælger planter i 1-literspotter 

eller mindre. Det vigtigste er dog at 

und gå udtørring under etableringen, 

og jo større plante, jo mere vanding 

skal man sørge for i denne fase. 

Nøglen er 

en grov struktur 

Nøglen til det tørketålende bed 

er et tykt lag af groft grus øverst i 

bedet. Det grove grus (0-8 mm) er 

det mest oplagte valg, men faktisk 

kan man bruge mange andre typer 

materialer. Perlesten og ærtesten 

kan med stor fordel også bruges, 

og der har ukrudtet endnu sværere 

ved at få fat. Det vigtige er blot at 

have den grove struktur, hvor staudernes 

rødder kan udvikle sig, og 

hvor fugtigheden kan bevares. Man 

vil også med fordel kunne blande fx 

biokul i. Det kan blandes i forholdet 

1:5. Dermed kan man sikre en god 

næringstilførsel. 

w 


7 GODE TØRKETÅLENDE STAUDER 

FOTO: GAP PHOTOS/MARTIN HUGHES-JONES 

FOTO: GAP PHOTOS/HEATHER EDWARDS 

Cypresvortemælk, 

Euphorbia cyparissias 

‘Fens Ruby’ 

Cypresvortemælk er en fortryllende bunddækkeplante, 

hvis løv minder om nåle 

fra et lille grantræ. Dens mange stængler 

med den mørke, blå-grålige farve er flotte 

i kontrast til dens gullige blomster. Gennem 

hele sæsonen er der en farvepalet fra 

det rødlige forårsløv over den blå-grålige 

farve til afslutningen med en fantastisk 

gullig høstfarve. Nogle vil nok sige, at den 

er meget villig til at brede sig, men hvis 

man holder den lidt i skak og giver den en 

mager jord, er den perfekt. Og den magre 

jord er vigtig, også fordi den i en god 

havejord vil blive så høj, at den falder sammen 

tidligt på sæsonen. 

Oprindelse: Det sydlige Europa. 

Højde: 30-60 cm afhængigt af jordtype. 

Blomstrer: April-juni. 

Pleje: Dens hvide mælkesaft kan være 

irriterende mod huden, så hvis man har en 

sart hud, bør man bruge handsker. 

Glat merian, O ri ga num laevigatum ‘Herrenhausen’ 

er en meget delikat staude. Desværre er den ikke 

noget særligt i køkkenet, men i haven har den både 

et smuk t udseende og er en magnet for insekter. 

Glat merian, Origanum 

laevigatum ‘Herrenhausen’ 

De fleste har nok merian i urtehaven, men 

her har vi en merian, som virkelig har en 

ornamental værdi for staudehaven. Ydermere 

er den en af de bedste sent blomstren 

de tørketålende stauder. Den har større 

prydværdi end spiseværdi, så man bør 

ikke afskaffe sin merian i urtehaven. At se 

de små, lyserøde blomster med rød-lilla 

dækblade på den nærmest sorte stængel 

er en fornøjelse, og insekterne elsker den, 

så hele haven summer af liv i blomstringsperioden. 

På trods af at dens stængler er 

oprette, er det en virkelig god bunddækkende 

staude med sin kompakte form. 

Oprindelse: Syrien/Tyrkiet. 

Højde: 45 cm. 

Blomstrer: August-september. 

Pleje: Det kan være en fordel at skære 

den tilbage sent på foråret for at undgå, 

den bliver for ranglet. 

De fleste forbinder nok iris med det lidt sumpede 

bed, men sibirisk iris, Iris sibirica, er virkelig en 

sik ker vinder i det tørketålende bed. Min ynd ling er 

sorten ‘Perry’s Blue’, som har en virkelig udsøgt 

blomst, der også passer perfekt til en buket inde i 

stuen. 

Sibirisk iris, Iris sibirica 

‘Perry’s Blue’ 

Hvis man kun har plads til at dyrke én 

sibirisk iris, vil jeg på det varmeste anbefale 

‘Perry’s Blue’. Sibirisk iris har et smukt, 

græslignende løv, der dukker op som små 

spyd i det tidlige forår. Senere på foråret 

blomstrer den, og ‘Perry’s Blue’ har den 

mest fantastiske himmelblå blomst med 

hvide mønstre. Blomsterne forvandles til 

fantastiske frøstande, som kan stå gennem 

hele vinteren. I forhold til haveiris, Iris 

x germanica, er sibirisk iris en sundere 

plante, som også giver mange flere blomster. 

De er dog en smule mindre, men det 

gør dem nærmest kun mere yndefulde. 

Oprindelse: Det østlige Europa. 

Højde: 70 cm. 

Blomstrer: Juni-juli. 

Pleje: Hvis klumpen bliver for stor, kan 

man med fordel dele den i flere dele. Men 

det er langtfra altid nødvendigt. 

Langakset pragtskær, 

Liatris spicata 

Denne spektakulære staude er en af mine 

yndlinge, blandt andet som vertikale elementer 

i haven. Ikke nok med at løv og 

blomster pryder haven gennem hele sommeren, 

den er ydermere med til at give en 

summen af liv. Bierne og sommerfuglene 

elsker den, og de summer omkring dens 

blomster hele sommeren, da blomstringen 

varer fra juli til godt ind i september, hvis 

man dog ikke i mellemtiden har brugt 

blomsterne i en buket, hvor de også virkelig 

er velegnede. Om efteråret kan man 

endda være heldig at se fugle spise frøene. 

Så på mange måder er det en staude, alle 

bør finde plads til i haven. 

Oprindelse: Nordamerika. 

Højde: 60-120 cm. 

Blomstrer: Juli-september. 

Pleje: Pragtskær kræver ikke den store 

pleje. Det eneste, man skal gøre, er bare at 

nyde den fantastiske staude. 


PORTRÆT 

FOTO: GAP PHOTOS/ROBERT MABIC 

Cypresvortemælk, Euphorbia cyparissias, er en 

vidunderlig bunddækkeplante, der giver mulighed 

for, at andre planter kan dukke op – som her, hvor 

pragtskær, Liatris, skyder op gennem bunddækket. 

Hermed kan man skabe fantastiske kombinationer, 

som har noget at byde på gennem hele sæsonen. 

u 


FOTO: GAP PHOTOS/RICHARD BLOOM 

Hestehalegræs, Nassella tenuissima, er altid et hit i haven. Dens luftige struktur kompletterer lavendlens 

flotte, blå blomster, og denne kombination er blevet en af mine favoritter. 

Ægte lavendel, Lavandula 

angustifolia ‘Hidcote Blue’ 

De fleste kender lavendel. Men desværre 

er det almindeligste problem, at den bliver 

plantet på en leret jord, hvor dens rødder 

rådner om vinteren. Den trives langt 

bedre i en veldrænet, næringsfattig jord. 

Her vil den kunne stå i mange år og blive 

til en flot plante. Der findes virkelig mange 

forskellige lavendler, men min yndling 

er ‘Hidcote Blue’, der er en kompakt, lav 

sort, som blomstrer ekstra længe. Den kan 

med fordel bruges til kanterne på grund af 

dens gode, kompakte egenskaber, men til 

det lidt mere uformelle design passer den 

også godt til at give bedet struktur. 

Oprindelse: Middelhavsområdet. 

Højde: 30-50 cm. 

Blomstrer: Juli-september. 

Pleje: Lavendler kan klippes én eller to 

gange om året - nemlig i februar/marts og 

hvis man klipper to gange, klippes anden 

gang lige efter blomstring. 

Hestehalegræs, Nassella 

tenuissima (syn. Stipa 

tenuissima) 

En af de græsser, man bare ikke kan få 

nok af, er hestehalegræs, som også kaldes 

mexicansk fjergræs. Den former en tæt 

klump af tynde, lime-grønne blade, som 

konstant svajer i vinden. Den beholder 

farven hele året rundt og er derfor et godt 

indslag, som giver haven tekstur. Den smider 

gerne frø, og de spirer ofte i nærheden 

af moderplanten. Det er kun en fordel, 

da hestehalegræs ofte er forholdsvis kortlivet 

og i hårde vintre kan dø helt hen. Den 

er et virkelig godt valg til en tørketålende 

have, da den ikke kræver ekstra vanding 

og gødning. Modsat vil en for god havejord 

betyde, at den klasker sammen i løbet 

af sommeren og dermed bliver en noget 

kedelig fornøjelse. 

Oprindelse: Mexico. 

Højde: 30-60 cm afhængigt af jordtype. 

Blomstrer: Juli-august. 

Pleje: Må aldrig klippes ned i efteråret, de 

visne toppe kan i stedet fjernes om foråret 

efter frosten. 

Liden præriegræs, 

Schizachyrium scoparium 

‘The Blues’ 

Denne græs er desværre ukendt for mange 

på trods af dens høje prydværdi, som 

kan være med til at give farve til haven. 

Sorten ‘The Blues’ er min favorit inden for 

præriegræsser – med dens meget oprette 

vækst og blålige blade på rosa stængler 

skiller den sig virkelig ud. Ved afblomstring 

bliver blomsteraksene sølvfarvede, 

og senere på efteråret får bladene en 

smuk, rødlig høstfarve. Den formår at 

beholde den røde farve et godt stykke ind 

i vinteren, især hvis man har dyrket den 

på en mager jord. Græssen er perfekt på 


PORTRÆT 

FOTO: GAP PHOTOS/VISIONS 

SAMMENSÆT ET TØRKETÅLENDE BED 

1 

1 

7 

1 

7 

2 

1 

3 

6 

7 

1 

3 3 

2 

2 

4 

6 

4 

5 

6 

4 

5 

7 

6 

2 

5 

2 

3 

5 

5 

3 

7 

5 

3 

7 

7 

Bedet her måler 180 x 150 cm og er designet til, at man kan nyde det fra alle sider. Som tommelfingerregel skal 

der bruges mellem 8 og 12 stauder pr. m2, men du kan se herunder, hvor mange du skal bruge af hver. 

Som navnet antyder, kommer liden præriegræs 

fra den nordamerikanske prærie og er en 

virkelig robust, tørketålende staude. Den tager 

lidt tid at få i gang, men når man tålmodigt har 

ventet, nyder man også dens farverige 

udseende igennem hele sæsonen. 

et solrigt sted i staudebedet, hvor den 

vil lyse op gennem hele sæsonen med 

skiftende farver. 

Oprindelse: Nordamerika. 

Højde: 100 cm. 

Blomstrer: August. 

Pleje: Bør skæres tilbage i det tidlige 

forår efter frosten for at opnå en flot, 

opret form. 

Her er et eksempel på, hvordan et 

tørketålende staudebed kunne se 

ud. Jeg har ladet mig inspirere af det 

naturalistiske udtryk, hvor stauderne blander 

sig med hinanden. Derfor er designet 

også mere åbent for de dynamikker, som 

opstår mellem stauderne. Vækstmediet 

består i toppen af 30-40 cm vasket grus 

(kornstørrelse 0-8 mm). Det er vigtigt at 

vande godt efter plantningen, og så er det 

ellers bare at nyde bedet, der ikke kræver 

megen pleje, efter at det er etableret. 

Forårs- og efterårsblomstrende 

løg 

Man skal ikke være bange for at 

sætte løg i en sandet have. Kamassia, 

Camassia, er virkelig velegnet 

til det tørketålende bed. Tulipaner 

kan også sættes i sand, selvom det 

strider mod de fleste vejledninger, 

men det kan faktisk være en fordel, 

da det forhindrer, at løgene rådner i 

løbet af efteråret/vinteren. 

Planterne i bedet 

1. Ægte lavendel, Lavandula 

angustifolia ‘Hidcote Blue’, 5 stk. 

2. Liden præriegræs, Schizachyrium 

scoparium ‘The Blues’, 5 stk. 

3. Hestehalegræs, Nassella tenuissima, 

6 stk. 

4. Sibirisk iris, Iris sibirica ‘Perry’s Blue’, 

3 stk. 

5. Langakset pragtskær, Liatris spicata, 

6 stk. 

6. Cypresvortemælk, Euphorbia 

‘Fens Ruby’, 4 stk. 

7. Glat merian, Origanum laevigatum 

‘Herrenhausen’, 7 stk. 

Plant bedet nu 

Efteråret er et godt tidspunkt at 

plan te stauder på, så hvis du vil 

have et mere robust, tørketålende 

bed næste år, er det nu, du skal i 

havecenteret og indkøbe nye planter 

til bedet. 


MEDLEMSTILBUD 

I WEBSHOPPEN 

Efteråret banker på, og vi skal 

forberede os på regn og 

kulde, men det er også nu, 

man kan fordybe sig i 

havelæsning. Som medlem 

kan du købe alle de gode 

sager her til reduceret pris. 

Lette metallanterner til ophæng 

Fås i tre farver: sort, olivengrøn og kobber. 

Måler: H 33,5 cm x B 17 cm x D 17 cm. 

Vejl. udsalgspris fra: 729 kr. Medlemspris fra: 549 kr. 

729 kr. 

549 kr. 

Hyggelig havelæsning 

Vi anbefaler 

En varm og tør skindhandske med for og 

åndbar membran. Mærket Gold Leaf er 

anbefalet af det engelske haveselskab 

RHS. Fås i to størrelser, herre og dame. 

Vejl. udsalgspris: 240 kr. 

Medlemspris: 215 kr. 

Gøremål året rundt 

I et 40 sider stort hæfte 

får du de bedste råd fra 

Haveselskabet til hver 

måned. 



240 kr. 99 kr. 

215 kr. 69 kr. 

Sådan bestiller 

du varerne 

Varer med dette ikon 

betyder, at man som 

medlem kan købe varen på 

haveselskabet.dk/webshop til 

en særlig god pris, eller at varen kun forhandles 

i Danmark hos os. 

Danmarks træer og buske 

Læs om vores egne træer og 

buske, og hvordan du kan bruge 

dem i haven. 



285 kr. 

249 kr.

Overblik over 

Danmarks vilde orkidéer 

Eneste plakat med samtlige 

51 danske arter og underarter. 

Måler 70 x 100 cm. 



350 kr. 

299 kr. 

Støvler i naturgummi 

fra Aigle 

Blød sål – og næsten uopslidelige. 

Fås i sort og kaki. Str. 36-47. 

Vejl. udsalgspris: 1.199 kr. 


1.199 kr. 

899 kr. 

Suveræne ørnenæb fra ARS 

De er knivskarpe og i bedste kvalitet. Fås i tre 

størrelser fra 48 cm til 78 cm + en med udveksling. 

Vejl. udsalgspris fra: 510 kr. Medlemspris fra: 459 kr. 

510 kr. 

459 kr. 


Landskabsarkitekt 

G.N. Brandts private have 


Det er nok ikke mange, der kender den danske landskabsarkitekt G.N. Brandts private have. 

Men den er et eksempel på den type havearkitektur, som Brandt stod for, og som gjorde ham 

til en anerkendt og betydelig figur i dansk havedesigns historie. 

TEKST: NINA EWALD. FOTO: THOMAS EVALDSEN. HAVEPLAN: PER O. JØRGENSEN 


PÅ BESØG 

Her er vi 

Hvor: G.N. Brandts tidligere private have – med indgang fra 

Ørnekulsvej ved Ordrup Kirkegård – nord for København. 

Hvad: En historisk have på 2.400 m 2 , der er anlagt i 1914, 

in spi re ret af tankerne i den engelske Arts and Craftsbevægelse. 

Hvem: Landskabsarkitekten Gudmund Nyeland Brandt 

(1878-1945). Han var cand.phil., og derefter uddannede han 

sig som gartner og havde derfor både en akademisk og 

en prak tisk tilgang til faget, hvilket betød en nytænkning 

af måden at anlægge haver og offentlige anlæg på. Ud - 

dan nel sen foregik både herhjemme og i Frankrig, Belgien, 

Tysk land og England, hvilket gav ham en dybtgående plan - 

te kund skab og en stor viden om historiske og nutidige 

ha ver. Han virkede som skribent, foredragsholder, kunstma 

ler og lek tor på Kunstakademiets Arkitektskole og er 

ar ki tek ten bag en række markante anlæg i Danmark. Han 

blev graver ved Ordrup Kirkegård og herefter stadsgartner 

i Gentofte Kommune. 

Den danske landskabsarkitekt og gartner Gudmund 

Nyeland Brandt – bedre kendt som G.N. Brandt – 

er internationalt kendt og har haft overordentlig 

stor betydning for dansk landskabsarkitektur. 

Han skrev banebrydende artikler og holdt forelæsninger, 

hvor han gjorde op med tidens havestil, som i høj grad 

lænede sig op ad adelens fornemme anlæg med buksbomomkransede 

bede, beregnet til promenadesteder og 

prydområder. I Brandts optik skulle haverne være et spil 

mellem kultur og natur, og de skulle være til nydelse for 

sjæl og legeme. Det vil sige, at haver i langt højere grad 

skulle være brugshaver frem for pyntelige promenadehaver. 

Planterne skulle spille hovedrollen og indgå i forskellige 

sammenhænge, hvor der blev taget hensyn til deres behov 

og vækstformer: hvilke der lod sig klippe og forme, og 

hvilke der var vildtvoksende. Alt sammen noget, der også 

er meget fokus på i nutidens haver. 

Brandts private eksperimentarium 

Brandt har sat et stort fingeraftryk på dansk havedesign, 

selvom der kun er ganske få tilbage af de mange haver, han 

var inde over som formgiver og gartner. Hans egen have er 

en af dem, der stadigvæk eksisterer. Selve tegningerne af 

de forskellige haveanlæg stod G.N. Brandt dog ikke for. Her 

samarbejdede han med flere arkitektvenner, som formidlede 

hans tanker og fik dem ned på tegnebrættet. 

Hans private have ligger lidt væk fra alfarvej i den sydvestlige 

del af Ordrup Kirkegård og er et besøg værd. Den 

blev anlagt i 1914 og ligger i forbindelse med den embeds- 

bolig, som familien Brandt boede i indtil hans død i 1945. 

Huset eksisterer ikke mere, men haven findes stadigvæk i 

sin overordnede form og med de originale strukturer, hvilket 

er ret enestående for en privat have fra den tid. Selvom 

huset er revet ned, opleves det alligevel i haven – forstået 

på den måde, at konturerne af det er markeret med fliser, 

så man kan se placeringen og fornemme dets betydning i 

haverummet. 

Haven fungerede både som privathave og eksperimentarium 

for Brandts idéer om rumlighed og plantekombinationer, 

og de erfaringer, han gjorde her, kunne han trække 

på i sine øvrige projekter. Landskabsarkitekt Steen Himmer, 

der er med til at forvalte haven i dag, udtrykker det således: 

»Haven var G.N. Brandts private legeplads. Han var ikke 

bange for at eksperimentere, gøre fejltagelser og få erfaringer, 

så vi skal ikke opfatte haven alt for højtideligt.« Han 

lagde hele livet vægt på, at han først og fremmest var gartner, 

og det var i høj grad planterne, der interesserede ham. 

»Brandt ville formidle plantebegejstring og nydelse, ikke 

mindst i form af beplantningen. For ham skulle haven være 

et sted, hvor han kunne afprøve sine idéer og forsøge sig 

med forskellige planter i både naturlige og arkitektoniske, 

trimmede former,« fortæller Steen Himmer. 

Kontrastfuld og med forskellige rum 

Kontraster er gennemgående elementer i alle G.N. Brandts 

haver og naturligvis også i hans egen: lys/mørke, tæt/åben, 

tom/mættet, højt/lavt. Alle havens rum har hver sin karakter 

og atmosfære, der understreges ved hjælp af forskellige 

virkemidler. 

Det overordnede forløb er nøje gennemtænkt, fra man 

kom mer via den bugtede, mørke adgangsvej med masser 

af træer og ind i selve haven, der møder én i form af et 

åbent, grønt, langstrakt, næsten nøgent rum. Og herfra 

bevæger man sig dybere ind og ned i haven gennem meget 

forskellige haverum. »Som haveejer kan man finde megen 

in spi ra tion i haven. Den er som en Maggi-terning – et 

sam men klemt koncentrat af virkemidler,« beskriver Steen 

Himmer. 

Nogle af rummene har flydende overgange, måske blot 

i form af et niveauspring, mens andre er afgrænset af træer, 

bu skads eller høje hække, som lukker af for omverdenen. 

Når man går fra ét rum og ind i et andet, træder man hver 

gang ind i et nyt univers, der bliver mere og mere fortættet. 

Der for er alle hækkene over øjenhøjde, så man ikke kan se, 

hvad der gemmer sig på den anden side. Ikke mindst dobbelt 

hæk ke indgår som et vigtigt element, hvilket tydeligt 

kan opleves i Filosofgangen. »G.N. Brandt fæstnede sig ikke 

så meget ved havens objekter, men lagde vægt på væks terne 

og de rum, de kunne være med til at skabe,« forklarer 

Steen Himmer. 

Tag med på en tur gennem haven rum for rum. 

w 


For- og baghave 

På den anden side af græshavens høje hæk gemmer forhaven 

sig. I skellet mellem græshaven og forhaven står to formklippede 

taks af nyere dato, som markerer, hvor indgangen til huset i sin 

tid lå. De har referencer til Arts and Crafts-stilen, hvor håndværksmæssig 

kunnen var i højsædet. I gartnerfaget er netop det 

at formklippe – på engelsk hedder det topiary – en vigtig del af 

håndværket. Forhaven er placeret i forbindelse med den gamle 

villa og blev brugt af familien til ophold og afslapning i et lunt og 

beskyttet miljø. På den sydvestvendte, lukkede terrasse kunne 

man sidde og nyde solen, spise og hygge sig. På nordøstsiden 

af huset lå baghaven, men den er p.t. inddraget som en del af 

Ordrup Kirkegård. 


Den bugtede, mørke vej til haven 

Man kommer til haven ad en krum sti, der fører op til indgangslågen. 

Det bugtede forløb hindrer indsyn og sikrer privatlivets fred. 

Stien er kantet med en varieret beplantning, der skifter karakter 

og farver efter årstiden. Det buede forløb adskiller sig fra den 

øvrige have, hvor alle andre linjer er rette. På begge sider af stien 

er der en tæt bevoksning af forskellige buske og træer, hvoraf 

mange har efterårsinteresse – bl.a. papegøjebusk, Parrotia persica, 

med det smukke, røde løv. Langs flere dele af stien er træer 

og buske blevet opstammet, så der er blevet plads til en smuk 

underplantning, for eksempel den lille vedbendbladet alpeviol, 

Cyclamen hederifolium, som blomstrer i efteråret med lysviolette 

blomster. 

ADGANGSVEJ 

GRÆSHAVE 

BAGHAVE 

FILOSOFGANG 

FORHAVE 

OPHOLDSHAVE 

Græshaven – til ro og eftertanke 

Græshaven står i stærk kontrast til adgangsvejens mørke, 

lukkede atmosfære. Det er et meget aflangt og smalt rum, 

der indeholder en græsplæne inspireret af de “bowling 

greens”, som fandtes i italienske renæssancehaver. Rummet 

er næsten helt tomt – blot med en ældre, smuk parkbænk 

af teaktræ med støbejernsstel placeret i den ene ende. Den 

kaldes Meditationsbænken og inviterer til at slå sig ned. 

Formålet er, at man her skal kunne fordybe sig i stedets 

renhed og finde ro og eftertanke. 

GRØFTEHAVE 

SKOVHAVE 


PÅ BESØG 

Selvom huset ikke længere eksisterer, fornemmes dets placering tydeligt i haven. Omridset af grundplanen og terrasseområderne er markeret med lyse fliser, der 

tegner sig tydeligt i den grønne plæne. På den anden side af raftehegnet med indgang mellem de to klippede taks ligger græshaven. 

5 vigtige pointer i Brandts tankegang 

• Man opnår meget ved at tænke over havens forløb og 

vekselvirkningen mellem dét, han kaldte “arkitektonisk 

havekunst” og “naturens lovmæssighed”. Stærkt forenklet 

kan vi kalde det design kontra natur. 

• Spillet mellem kontraster er afgørende i en have: det mørke 

mod det lyse – det åbne mod det tætte – det mættede 

mod det tomme – det åbne mod det lukkede – det lige 

mod det bugtede – det stramme mod det løsslupne. 

• Det er vigtigt at kende til og forstå planterne. På den 

måde kan man placere dem under de rigtige forhold, give 

dem optimale vækstbetingelser og udnytte deres særlige 

egenskaber. 

• Vigtigere, end lige præcis hvilken planteart man vælger, er 

den ånd og atmosfære, planten kan tilføre haven. 

• Man skal opleve haven som et sted, man kan nyde og leve 

i, ikke som et fint prydområde, hvor “Græsset ikke må 

betrædes”! 

Inspirationen fra den engelske 

Arts and Crafts Movement 

Arts and Crafts Movement kan nærmest oversættes med 

Kunst- og Håndværksbevægelsen. Den kom G.N. Brandt 

i kontakt med og blev påvirket af under sin uddannelse i 

England. Bevægelsen opstod i den sidste del af 1800-tallet 

som en reaktion mod industrialisering og masseproduktion 

og havde William Morris som en af frontfigurerne. Han er 

ikke mindst kendt for sine mange tapeter og tekstiler, som 

stadigvæk er i produktion. Arts and Crafts-bevægelsen 

arbejdede for at skabe gode arbejdsbetingelser for ikke 

mindst arbejdere og håndværkere samt lødige forbrugsvarer 

til alle – og til en overkommelig pris. G.N. Brandt overførte 

bevægelsens tanker til sin havekunst, hvilket bl.a. kom 

til udtryk i hans brug af gode materialer og den gartnermæssige 

kunnen. Man skulle anvende planterne på deres 

egne præmisser og skulle mestre forskellige færdigheder 

såsom kunsten at formklippe, beskære og bygge. 

w 



Opholdshaven til hygge og leg 

Det var G.N. Brandts nytænkning, at en have skulle være andet 

og mere en blot en “skueret” til pynt. I hans egen have ligger 

opholdshaven i forlængelse af forhavens terrasseareal. Den 

består primært af en rektangulær plæne og er fyldt med grønne 

planter i kanterne og gamle æbletræer, som giver flimrende 

skygge og en speciel atmosfære. Opholdshaven rummede også i 

sin tid liggestole til at dase i, og her er plads til at lege. 

Et lille lysthus er placeret i skellet ud mod græshaven. Dette 

kvadratiske lysthus er et vigtigt element. Det var ment som en 

slags primitiv hytte, bygget af simple materialer og oprindeligt 

med halmtag. Det vides ikke med sikkerhed, men er formodentlig 

tegnet af en af G.N. Brandts arkitektvenner. Materialevalget 

er typisk for haven med de rå, rustikke rafter. Det er bygget i en 

enkel konstruktion af grove materialer og blot tænkt som et sted 

at søge ly under ved regnvejr, eller når det var for varmt. De to 

vægge udgøres af raftehegn. I dag er taget belagt med tagpap. 

Oprindeligt var det halm, men på grund af brandfare på et offentligt 

sted måtte det udskiftes. Op ad hegnet vokser forskellige 

klatreplanter, som ikke må dække rafterne helt. Tværtimod skal 

de klippes, så der bliver et fint samspil mellem træværk og planter, 

og der er gennemkig til græshaven. 

Et kig fra den forsænkede grøftehave op mod 

opholdshaven med gamle, krogede æbletræer. Det ene 

er af sorten ‘Koldemosegaard’ og er formodentlig fra Brandts tid. 


PÅ BESØG 

I et hjørne i grøftehaven står skulpturen 

Leda med svanen, som er skabt af billedhuggeren Kai Nielsen. 

Grøftehaven 

– stor frodighed og lyden af vand 

Brandt eksperimenterede med forskellige typer af rum, og hvordan 

man kan skabe og bruge rum, for eksempel ved at sænke 

forskellige områder af terrænet. Grøftehaven er et charmerende, 

næsten ikonisk område i forlængelse af opholdshaven, som 

adskiller sig væsentligt fra den øvrige del af haven. Grøftehaven 

ligger ca. 40 cm under det omkringliggende niveau, og siderne 

skråner fra opholdshaven jævnt ned til den flisegang, som er 

anlagt omkring selve grøften. Overgangen markeres med en 

stensætning og en rig beplantning af bl.a. skjoldblad, Darmera 

peltata, gul iris, Iris pseudacorus, forskellige bregner og skvalderkål, 

som indgår i den naturlige bevoksning. 

Grøften er yderligere forsænket og er i virkeligheden ikke en 

rigtig grøft, men snarere et opmuret bassin. Vandet kommer fra 

regnvand og en smule tilførsel af vandværksvand. Og jo tættere 

man kommer på haven, jo tydeligere bliver den sagte klukken 

af vandet. Her er både blomster og planter, der har grønt løv i 

forskellige former og teksturer – dertil træer i randen af haverummet. 

Tilsammen giver det en fortættet og frodig stemning. Men 

det er intet i sammenligning med havens bagerste rum: skovhaven. 

Ved overgangen mellem opholdshaven og den forsænkede grøftehave 

er der et bed med forskellige træer og buske, bl.a. en rododendron med 

karakteristiske krogede “ben”, der markerer sig smukt i efterårshaven. 

w 


Skovhaven 

En halvhøj hæk markerer overgangen fra grøftehaven til skovhaven, 

der afslutter hele G.N. Brandts langstrakte have. Gennem 

en lille, smal sti i hjørnet af grøftehaven kommer man til dette 

træfyldte, skovlignende haverum på blot 140 m2. Selv på disse 

få kvadratmeter er det lykkedes at skabe en mørk, fortættet 

stemning med krogede træstammer og et tæt loft af grene og 

løv – ganske som i en “rigtig” skov. Her vokser bl.a. bøg, Fagus, 

europæisk lærk, Larix decidua, almindelig taks, Taxus baccata, og 

skovfyr, Pinus sylvestris, hvoraf mange er krogede og flerstammede. 

De holdes i ave og saves ned med års mellemrum for 

at tilpasse størrelsen til miniaturerummet. Midt i skoven ses et 

gammelt trækors, ikke som et gravmæle for hverken menneske 

eller dyr, men som et symbol på tidens forgængelighed og for at 

lægge en historie ind i haven – noget, Brandt var inspireret af fra 

engelsk havekunst. 

Her kan du opleve 

G.N. Brandts arbejde 

Han er manden bag adskillige haver og anlæg, bl.a. 

• Mariebjerg Kirkegård (som er med i Danmarks 

Kulturkanon) 

• Hellerup Strandpark 

• Historisk Botanisk Have i Vordingborg 

• Grønnegården ved Designmuseum Danmark i København. 

Bliv klogere på 

Brandt og dansk havedesign 

Den danske kunsthistoriker Lulu Salto Stephensen har specialiseret 

sig i havekunstens historie og har bl.a. udgivet 

bøgerne Danmarks havekunst, bind I-III og Garden Design 

in Denmark – G.N. Brandt and the Early Decades of the 

Twentieth Century. 


PÅ BESØG 

Filosofgangen giver 

uforstyrret ro 

Mod øst støder Brandts have op mod kirkegården og afgrænses 

af en lang og blot ca. 120 cm bred, græsklædt gang med fravær 

af alle slags unødige elementer. Rummet har høje hække til begge 

sider. Dette usædvanlige og trange haverum tjener to formål: 

Dels giver det ekstra adskillelse mellem den offentlige kirkegård 

og familiens private område – og dels er det et roligt, simpelt 

sted, hvor man kan gå og fordybe sig i sine egne tanker. »Dobbelthække 

anvendes som værn mod indkig og som definering af 

rum og mellemrum,« uddyber Steen Himmer. 


Haven forvaltes og drives af Gentofte Kommune ved driftsleder Helle Bøg 

Hansen og landskabsarkitekt Steen Himmer. Haven har desuden en 

frivilliggruppe – Brandts Haves Venner – som hjælper med vedligeholdelse, 

rundvisninger og inddragelse om havens udvikling. Se havensvenner.dk.

HVORDAN SKAL DIN 

DRØMMEHAVE SE UD? 

Er der et bed, der driller, skal haven lægges om, eller har du bare brug for inspiration? 

Få professionel hjælp af en af de selvstændige havearkitekter, som Haveselskabet 

samarbejder med. Du kan vælge mellem tre tilbud, hvor du som medlem 

får 10 % rabat på havearkitekternes listepris. 

HAVEPLAN: JANNE FUGLSANG, HAVEARKITEKT. FOTO: CHRISTIAN PEDERSEN, FOTOGRAF 

Rabat til 

medlemmer 

FØR 

3 

TILBUD 

1. Havebesøg Inspiration, rådgivning og 

gode råd på stedet til den allerede anlagte 

have. Havebesøget kan for eksempel 

omhandle terrasser, planteforslag, beskæring 

og feedback på konkrete haveidéer. 

2. Haveskitse En haveskitse er en tegning, 

der får haven til at hænge sammen i form 

og indhold, og hvor der tages stilling 

til det overordnede valg af planter og 

materialer. Disse er ofte skrevet direkte på 

haveskitsen. 

3. Haveplan En haveplan er en detaljeret, 

farvelagt og målfast tegning ud fra 

din opmåling med det, der skal til for at 

illustrere og beskrive udvalgte elementer 

og idéer i den planlagte have. Der indgår 

overvejelser om materialer samt en detaljeret 

planteliste med plantenavne, antal og 

placering. En haveplan minimerer risikoen 

for fejldisponeringer og uheldige indkøb. 

EFTER 

WEB 

Se priser, og find havearkitekter, 

der er med i ordningen, på: 

haveselskabet.dk/havearkitekter. 


Dyrk din haveglæde – forkæl dig selv med 

ET FANTASTISK 

HAVEMAGASIN 

Fås ikke 

i løssalg 

Udkommer 


gange om 

året 

“Det eneste tidspunkt, hvor jeg ikke er kontaktbar 

i et par timer, er når Haven kommer i postkassen! 

Familien ved det, de sukker og giver 

hinanden det der blik ... 

Jeg bruger magasinet som opslagsværk, 

inspiration, ny viden, glemt viden. 

Her smides ikke nogen blade ud. 

De bliver kigget i jævnligt, især 

i vinterhalvåret, hvor der er 

mere tid til det.” 

Merete fra Sønderjylland 

Altid gode 

medlemstilbud på 

specielle løg og 

andet godt til 

haven 

Haven udgives af Haveselskabet – en 

nonprofitforening med 750 frivillige, 

der arrangerer Åbne Haver, plante- 

markeder og meget mere i hele landet. 

Få 

magasinet på 


bliv-medlem

SPØRG BARE 

RÅDGIVNINGEN 

FOTO: NEEDPIX 

FOTO: NEEDPIX 

Haveselskabets rådgivning sidder 

klar til at svare på alle medlemmers 

spørgsmål om: 

• Stauder, prydgræsser og træer. 

• Grøntsager, frugter og bær. 

• Idéer til bede. 

• Kompost, gødning og jord. 

• Ukrudt, skadedyr og 

plantesygdomme. 

• Hvad du kan plante hvor. 

FOTO: THOMAS EVALDSEN 


Anja Barfod, 

gartner. 

Anja har blandt 

andet arbejdet 

på Fuglebjerggaard 

og lavet TV 

om haven. Hun 

er særlig interesseret 

i økologisk dyrkning og brænder 

for køkkenhaven, stauderne og alt det 

spiselige. 

Rie Birk Lauridsen, 

gartner og 

hortonom. 

Rie har et bredt 

plantekendskab, 

især til stauder, 

buske og træer. 

Hun er tidligere 

selvstændig gartner og har stor praktisk 

erfaring. Hun er særlig interesseret 

i dyreliv og naturhaver. 

Derudover trækker rådgivningen på 

en række eksterne eksperter. 

KONTAKT OS: 

Mail til haveinfo@haveselskabet.dk. 

Vedhæft gerne foto. 

Send brev til Haveselskabet, 

Tobaksvejen 23 A, st., 2860 Søborg. 

Mærk kuverten “Spørg om haven”, 

og medsend gerne foto. 

Ring til rådgivningen på tlf. 

45 93 60 00 – mandag til torsdag 

fra kl. 9 til 12. 

Husk at oplyse dit medlemsnummer 

ved alle typer henvendelser. 

Alle medlemmer får svar. 

Jødekirsebær, Physalis alkekengi. 

Er bærrene giftige? 

Vi har jødekirsebær i haven, og jeg vil 

gerne vide, om man kan spise frugten 

inde i bærret. Da jeg slog det op, kom 

der to modsatte svar – et, hvor “frugten 

betegnes som spiselig”, og et modstridende 

svar fra Giftlinjen på Bispebjerg 

Hospital, hvor de beskriver, at “frugten 

kan give mavebesvær”. 

Hvad skal jeg tro? 

Hilsen Mette 

Hvad hedder planten? 

Vi har fået denne plante af en nabo. Hvad 

hedder den, og er den nem at opformere 

ved frø? Tak for hjælpen. 

Med venlig hilsen Finn 

SVAR Vi har spurgt vores eksterne rådgiver 

Allan Kristoffersen, og han svarer 

følgende: Planten, du har fået af din 

nabo, er en Leycesteria formosa. På dansk 

hedder den himalayaleycesteria, men 

har fået tilnavnet fasanbusk. Den hører 

til gedebladfamilien, Caprifoliaceae, og 

Ananaskirsebær, 

Physalis peruviana. 

SVAR Begge udtalelser er i princippet 

rigtige. Jødekirsebær, Physalis alkekengi, 

som mange har som stauder i haven, er 

spiselige og er blevet brugt som medicin 

mod alskens plager før i tiden. Men 

det er også sandt, at man ikke skal spise 

uanede mængder af dem, da de kan give 

maveonde. Så et par stykker kan man 

godt indtage uden problemer. Desuden 

kan plantesaften virke irriterende på 

huden. Det kan være lidt forvirrende, at 

der findes et bær, som ligner, nemlig ananaskirsebærret, 

Physalis peruviana, som 

vi bruger som pynt på kager og desserter. 

De er nært beslægtede med hinanden og 

er begge i natskyggefamilien. Ananaskirsebærret 

er ikke giftigt og smager dejligt 

og friskt. Planten kan dyrkes i haven som 

enårig. 

bliver brugt som en mindre prydbusk i 

danske haver. Den stammer fra Himalaya 

og Sydvestkina og er lidt sart under danske 

forhold. Derfor bør man dyrke den på 

en porøs, sandet og humusrig jord på en 

varm plads i lys skygge, og den skal vinterdækkes 

med løv og granris. Den fryser 

alligevel tilbage, men plejer at skyde med 

nye skud, der også sætter blomster. 

Den kan formeres ved frø eller urteagtige 

stiklinger. 

Med venlig hilsen Rie

Hvordan 

beskærer vi 

cedertræerne? 

Som I kan se, har vi to meget høje 

cedertræer i vores have. De står mod 

syd og er nu begyndt at skygge på 

vores terrasse. I de ti år, vi har boet her, 

er de vokset til den tredobbelte højde. 

Spørgsmålet er nu: Hvad sker der, 

hvis vi saver begge træer af i ca. fem 

meters højde? Kommer de til at se helt 

forfærdelige ud, eller kan de komme sig 

på en pæn måde? 

Venlig hilsen Eva 

FOTO: EVA LOUS 

Forslag til sundt 

æbletræ? 

Jeg vil udskifte mit ‘Ingrid Marie’- 

æbletræ med et, som er mere 

modstandsdygtigt over for diverse 

sygdomme. Har I et forslag? 

Med venlig hilsen Steffen 

FOTO: PIXABAY 

SVAR Det vil bestemt være synd at 

skære toppen af de to cedertræer. De 

vil aldrig komme til at blive pæne igen. 

Træer, der er smukke i kraft af deres gennemgående 

stamme med sidegrene, der 

vokser i krans ud fra stammen, vil bare se 

misformede ud uden top. Det, man kan 

gøre, hvis de skygger for meget, er at 

stamme dem op, så der kommer lys under 

dem, og tynde ud i grenene, så skyggen 

bliver en let flimrende skygge i stedet 

for en tung skygge. Hvis det ikke lyder 

tiltrækkende, så vil jeg anbefale at fælde 

dem. Men jeg synes, man skal tænke sig 

godt om, inden man fælder så store og 

gamle træer. De er hjemsted for mange 

småfugle og insekter. Det rige dyreliv 

både i og omkring sådanne store, fine træer 

vil man fjerne med et snuptag ved at 

fælde dem. Det er på mange måder synd, 

Himalayaleycesteria. 

da det præcis er sådanne levesteder, der 

er mangel på i de danske haver og i naturen 

i øvrigt. Skal de fældes, så kan man 

gøre noget godt med træet, ved at lade 

det døde træ blive i haven. Man kan lave 

en fin brændestabel af stammerne, som 

kunne fungere som et insekthotel eller en 

rumdeler (og se fin ud samtidig), og grenene 

kunne få lov at ligge i en bunke og 

forgå i et skyggefuldt hjørne af haven. På 

den måde kunne biller og pindsvin stadig 

bruge træet som bolig. Jeg håber, du får 

noget godt ud af træerne, uanset hvad du 

vælger, og vi ønsker held og lykke med 

projektet. 

Hilsen Rie 

FOTO: WIKIMEDIA/H. ZELL 

SVAR Der er jo utrolig mange gode 

æblesorter, så der er nok at vælge 

imellem. Hvis du synes godt om 

dit ‘Ingrid Marie’ og gerne vil have 

noget tilsvarende, så er sorten ‘Rød 

Aroma’ en krydsning mellem ‘Ingrid 

Marie’ og ‘Filippa’, hvor de gode 

egenskaber fra ‘Ingrid Marie’ er 

bevaret. Samtidig er sundheden 

forbedret, så træet anbefales til 

økologisk dyrkning, og ‘Rød Aroma’ 

er dejlig velsmagende. 

Vil du have flere forslag, så havde 

vi i novembernummeret af Haven i 

2018 en artikel fra Blomstergårdens 

Pomet, hvor Villy Mougaard fortalte 

om sine yndlingsæbler, som er gået 

i glemmebogen. Du kan se en sortsliste 

og sortsbeskrivelser fra Blomstergården 

på deres hjemmeside her: 

gamlefrugtsorter.dk/æbler.htm. På 

listen er der mange gode, sunde og 

velsmagende æbler, som sagtens 

kunne plantes mere. 

Hilsen Anja 


SPØRG BARE RÅDGIVNINGEN 

Hvilken plante i græsplænen? 

Min plæne er overtaget af disse planter, 

og jeg har brug for hjælp til at få min 

plæne tilbage. Planterne har fået godt fat, 

og nu dækker de store dele af min plæne. 

Hvad gør jeg? Jeg skal af med dem! 

Med venlig hilsen Ole 

SVAR Det er en blød storkenæb, Geranium 

molle. Den får fine, bittesmå, lilla 

blomster, og insekterne elsker den. Sidste 

års tørke slog græsset ihjel mange steder, 

og den lille storkenæb er en af de urter, 

som har bredt sig meget, hvor græsset 

har givet plads. Men det er sandt, at den 

er meget dygtig til at frøformere sig, så 

man skal være klar til at have den overalt i 

græsplænen, hvis man lader den stå urørt. 

Der er ikke nogen nem løsning, men brug vertikalskæreren nogle gange hen over sommeren, 

og efterså med en god græsblanding, når storkenæbbene er væk. Supplér med 

også at håndluge mindre områder ad gangen, så de nye græsplanter kan få fat. Alternativt 

kan hele plænen omlægges ved at fræse, jævne og så nyt græs. Det er for sent 

nu at så græs, da den lave jordtemperatur gør, at frøene vil rådne i stedet for at spire, 

så vent hellere til foråret. 

Venlig hilsen Rie 

FOTO: OLE K. SØRENSEN 

3 korte 

Kan jeg vaske mit 

drivhus med brun sæbe? 

SVAR Ja, brun sæbe er lavet af 

sojaolie og kaliumhydroxid, som er 

ret simple kemiske stoffer. Der er 

ikke tilsat parfume og andre kemiske 

stoffer, der ophobes i jorden. 

Husk at skylle godt med vand, og 

puds vinduerne for at undgå kalkrande. 

Hvordan fodrer jeg mine 

fisk i havedammen om 

vinteren? 

SVAR De fleste fisk går i dvale om 

vinteren og spiser slet ikke. Foder, 

der ikke bliver spist, forbruger ilt, 

når det omsættes, så nedsæt fodermængden 

til et absolut minimum, 

når vandet bliver koldt. 

Kan jeg frøformere kinesertræ? 

Jeg har et fint kinesertræ, Koelreuteria paniculata, som for anden gang på 20 år har 

blomst ret og sat en mængde frøkapsler. Frøkapslerne er nu ved at blive brune og indeholder 

sorte frø. Er det muligt, at disse frø er spiredygtige, og hvordan skal jeg forsøge 

at så dem? 

Med venlig hilsen Kim 

FOTO: WIKIMEDIA/ART DAVIS 

SVAR Jo, du kan godt frøformere det. Da du jo ikke kan 

nå at indsamle alle frøene fra træet, vil du nok også 

opleve, at frøene selvsår sig ganske meget under 

træet, og hvor frøene ellers lander. Disse småplanter 

kan du jo også tage dig kærligt af, når 

de dukker op, og få dem plantet op i potter. 

Hvis du vil forsøge dig med frøformering, 

kan du prøve at så frøene indendørs 

i en blanding af grus/sand og såjord. Læg 

låg over såbakken, og stil den lyst ved en 

temperatur på omkring 20 grader. Frøene 

spirer efter to-tre uger. Herefter fjernes 

låget. Når planterne har fået et par rigtige 

løvblade og er i god vækst, pottes de enkeltvis 

i små potter og stilles lyst og køligt ved 10-12 

grader. Småplanterne må ikke få frost og skal akklimatiseres 

til deres nye udendørs liv næste forår. 

Venlig hilsen Anja 

FOTO: ELLEN SEJR NADERI 

Hvilket insekt er dette? 

SVAR Det er en ildtæge, Pyrrhocoris 

apterus. Denne lidt sjældne gæst 

lever fortrinsvis på – og af – lindetræer, 

hvor den suger væske fra 

frugter og blade. 

48 HAVEN | OKTOBER 2019

Med Karna Maj 

I KØKKENHAVEN 

TEKST OG FOTO: KARNA MAJ. HAVEPLAN: PER O. JØRGENSEN 

Vinterens mad kommer i hus 

Sidste artikel 

i serien 

Karna Maj er 68 år, uddannet socialrådgiver og senere medieøkonom. Fra 1992 til 2016 

har hun været redaktør på Praktisk Økologi og Havenyt.dk. Hun har dyrket sin nuværende 

selvforsyningshave siden 1977. 

FOTO: COLUMBUS LETH 

Jeg kan godt lide efteråret, når havens 

planter siger farvel og tak og er høstklare, 

dør eller går i vinterdvale. Men dagene er 

alt for korte i oktober og ofte ret hektiske 

i min selvforsyningshave, for det er nu, at 

mange vinterafgrøder skal høstes eller dækkes 

til, så vi løbende kan hente grøntsager de 

næste seks måneder. Selvom jeg kan gøre 

det allerede i oktober, bliver mange afgrøder 

i milde efterår ofte først høstet i november/ 

december, da det giver de friskeste gemmegrøntsager. 

Jeg holder et meget vågent 

øje med DMI’s varsler om nattefrost, men det 

sker alligevel af og til, at jeg i hast må ud med 

en lommelygte og hive en presenning over et 

bed med hvidkål og rødkål eller lægge fiberdug 

over et salatbed. 

Gemmeæbler skal derimod plukkes i tide, 

og det er en fryd at plukke æbler. Normalt 

plukker jeg 2-400 æbler på et fuldvoksent 

træ, og jeg ender normalt med 12-15 kasser 

med hver 100 æbler til vinterbrug. Set i forhold 

til at købe æbler til to-tre kroner pr. stk. 

sparer vi virkelig mange penge på at være 

selvforsynende med friske og med garanti 

sprøjtefrie æbler. 

Sidst i oktober er planterne i drivhustunnellen 

ved at være færdige, og jeg rydder 

dem og planter forkultiverede vintersalater, 

både frosttålsomme salatsorter og asiatiske 

bladgrøntsager, som tåler en del frost. Jeg 

har også et bed med lidt større planter af de 

asiatiske på friland til at bruge af i efteråret. 

Når løvfaldet er godt i gang, er det tid 

til at plante nye frugtbuske og frugttræer, 

og jeg bruger en del tid på at få udvalgt og 

fundet de helt rigtige sorter. Efter løvfald 

sætter jeg ofte nye stiklinger af blandt andet 

ribs, solbær og stikkelsbær bare ved at stikke 

dem i jorden på det kommende voksested. 

Sidste opgave er at lægge et beskyttende 

dække af grov kompost eller visne plantedele 

ud på alle bede i køkkenhaven, så jorden 

er godt beskyttet hen over vinteren og dejlig 

løs og muldet til foråret. 


Mig og min køkkenhave 

Min køkkenhave er en 1.400 m2 stor, økologisk dyrket selvforsyningshave 

på Vestlolland. Den kræver en del arbejdstimer for at 

give et stort og godt udbytte, måske fordi jeg vil dyrke alle slags 

afgrøder og helst mange sorter af hver art, og jeg eksperimenterer 

med såtidspunkter og dyrkningsmetoder. For at strække sæsonen 

har jeg et ældre drivhus (1), en growcamp (overdækket højbed 

af plastik og med insektnet) (2) og en ny drivtunnel (3). Haven 

har en god muldjord, som dog er forholdsvis lerholdig, så jorden 

er kold og våd i foråret og som et betongulv i tørkeperioder. Men 

den holder godt på vand og næringsstoffer. Jeg har efterhånden 

42 års erfaring i at dyrke på lerjord. 

HUS 

1 

2 

3 

Opbevaring af æbler og pærer 

Gemmeæbler og -pærer skal plukkes, så 

snart de begynder at slippe, når man tager 

om frugten og drejer den 90 grader opad. 

Gemmefrugter er ikke spisemodne, når de 

plukkes, det bliver de under lagringen. De 

kan tåle ned til tre-fire graders frost uden 

at tage skade. Det er vigtigt, at frugten ikke 

opbevares for tørt. Derfor er det bedst at 

lade kasserne stå udenfor, indtil det bliver 

rigtig frostvejr. Det optimale sted er op ad en 

nordvendt mur. De skal stå et sted, hvor fugle, 

mus og rotter ikke kan komme til dem. Og 

så skal de selvfølgelig overdækkes mod regn. 

Jeg bruger vores trailer med tætsluttende 

presenning plus en ældre Camp-let-vogn 

med lukket glasfiberkasse. Det er vigtigt, at 

der er så meget luft omkring frugterne, at 

der ikke dannes kondens, så derfor lufter jeg 

ud på lune dage. Når det bliver frost, flytter 

jeg kasserne ind i et udhus og stiller dem i to 

lag på cementgulvet. Er der risiko for frost 

derinde, overdækker jeg med nogle gamle 

vattæpper og dyner, og det er ofte nok til, at 

de ikke fryser. I hårde vintre må jeg flytte de 

sidste kasser ind i et frostfrit og uopvarmet 

værelse i huset. Det er vigtigt en til to gange 

om måneden at fjerne eventuelle rådne æbler. 

Kasser med frugt placeret op ad en nordvæg. 

Opbevaring af rødkål og 

hvidkål i drivhustunnel 

Rødkål og hvidkål kan holde sig hele vinteren, 

hvis de opbevares køligt og frostfrit. 

De tåler ikke nattefrost, så de skal høstes 

inden. Jeg har prøvet mange forskellige 

måder at opbevare dem på og har fundet 

ud af, at den her måde virker bedst: 

Jeg tager dem op og fjerner alle de 

løse blade – det nedsætter fordampningen. 

Jeg lader hovedet sidde på 

stænglen med rod. Skærer man hovedet 

af, åbner man en hel ladeport for rådsvampe. 

Normalt kan jeg vente med at høste 

dem til sidst i oktober eller senere, hvor der er 

plads i min drivhustunnel. Her lægger jeg dem på et 

stykke udbredt fiberdug på jorden. Ved nattefrost dækker 

jeg dem til – et par lag fiberdug er nok i efteråret. Kommer der rigtig frost, graver jeg en 

fordybning og lægger hovederne ned i – igen oven på fiberdugen – og så dækker jeg dem 

med nogle lag fiberdug og et lag halm, hø eller tang. En vintermåtte kan også bruges. Hovedkålene 

ånder, så derfor er det vigtigt at tage dækket væk i frostfrie perioder. På den måde har 

jeg friske, sprøde vinterhvidkål og rødkål til april. I april bliver de sidste hoveder flyttet ud i en 

tilsvarende kule på friland, hvor jeg lægger en plade over mod regn. 

Formering 

Først i oktober 

¨ Sår persille i roottrainere/potter til 

overvintring i drivhus/drivhustunnel til 

forårsudplantning. 

¨ Sår vintersorter af salat til o ver vintring 

i roottrainere/potter i drivhustunnel. 

¨ Deler rabarber (det kan også gøres 

i marts). 

Sidst i oktober 

¨ Sætter stiklinger af solbær, ribs, 

stikkelsbær m.m. efter løvfald. 

Web 

Se Karnas køkkenhavekalender 

på: haveselskabet.dk/ 

karnas-have-oktober. 

w 


Med Karna Maj 


PÅ FRILAND 

• 

• 

• 

Samler flere valnødder op til tørring. 

Dækker bladselleri og knoldfennikel ved nattefrost. 

Dækker med blade mellem porrerækker, så der kan høstes 

i frostvejr. 

• 

• Høster hvidkål og rødkål inden frost – evt. først i 

november/december. 

• Vinterdækker gulerods- og rodpersillebede. 

Plukker vinteræbler og -pærer. 

• 

• 

Planter nye bærbuske og frugttræer – efter løvfald. 

Høster knoldselleri og rødbeder inden frost – 

de tåler let nattefrost, så måske først i november. 

• Laver en åben kule, hvor de høstede selleri, 

rødbeder m.m. sættes ned i. 

“JEG KAN GODT LIDE AT ARBEJDE I HAVEN I SKUMRINGEN, 

MENS BLADENE DALER, OG DET ER TIT NØDVENDIGT, HVIS 

JEG SKAL NÅ AT HØSTE ALLE AFGRØDER OG GØRE HAVEN 

KLAR TIL VINTER.” 

Udfordringer denne måned 

Hvornår kommer 

nattefrosten? 

Hvornår kommer der let nattefrost, så tomaterne skal plukkes 

på friland og salaten overdækkes om natten? Hvornår kommer 

der hård nattefrost, så de lidt frostfølsomme afgrøder skal 

overdækkes med fiberdug? Hvornår kommer vinteren, så alle 

afgrøder skal tages op og ind under frostfrie forhold eller dækkes 

derude. Udfordringen er, at det ved jeg ikke. Men her fra 

oktober skal jeg være klar til det hele. Måske bliver det november 

eller december, før den hårde nattefrost eller vinteren kommer. 

Jeg venter så længe som muligt, for det giver de friskeste 

grøntsager. 


I drivhuset 

Sidste efterår plantede jeg en halv snes store bladselleri ind i 

drivhuset, efter at tomaterne var fjernet. Jeg høstede mange 

fine stilke og dækkede planterne med fiberdug ved risiko for 

nattefrost. Peberplanterne dækkede jeg ved risiko for nattefrost 

og høstede grønne peberfrugter helt frem til december. 

Drivhuset bruger jeg også til opbevaring af frostfølsomme 

planter som kæmpejernurt, rosmarin og ægte laurbær. Sidste 

vinter havde jeg potter med såede, overvintrende løg stående 

til tidlig løghøst i foråret. Jeg har også held med at overvintre 

georgineknolde nedgravet og vinterdækket i den tørre jord, 

som tomatplanterne efterlader, når de ikke vandes efter starten 

af september. 

I drivhustunnellen 

• Åbner vinduer og døre for at minimere skimmelangreb. 

• Høster tomater og måske stadig lidt agurker. 

• Fjerner sommerafgrøderne. 

• Planter asiatiske bladgrøntsager. 

• Planter salat og spinat. 

• 

Sætter kinesiske radiser ned i jorden inden frostvejr – evt. 

først i november. 

• Planter knoldfennikel i jorden inden frostvejr – evt. først i 

november. 

• Opbevarer hovedkål vinteren over – kommer ind inden første 

nattefrost. 

Selvforsyningskalender 

Dagene bliver koldere og kortere, og det giver lyst til supper og 

mere bastante retter, så det passer godt med, at der nu er masser 

af porrer, gulerødder, persillerødder, knoldselleri, hovedkål 

og blomkål. Den lækre ‘Filderkraut’-kål afløser den grønne salat 

og er fantastisk sammen med bladselleri, æbler og valnødder. I 

drivhus og drivhustunnel kan der stadig høstes lidt tomater og 

peberfrugter. Det er også højsæson for de lækreste æbler og 

pærer, hvor de ikke så holdbare sorter spises først, mens de holdbare 

kommes i kasser til vintermad. 

 


Med Karna Maj 


Det sidste hoved af sorten 

‘January King’ den 6. april. 

Sidste hoved af 

savojkålen ‘Cantasa’ F1 den 30. marts. 

Kål, der klarer vinteren 

ude i haven 

Det er dejligt at kunne hente friske kål ude i 

haven hele vinteren, og heldigvis kan både 

grønkål og vinterhårdføre sorter af rosenkål 

og savojkål tåle vinterens frost og sne. Savojkål 

kan tåle en hel del frost, og jeg har de to 

sidste år kunnet høste dem helt frem til foråret. 

En af de mest stabile sorter til overvintring 

er ‘January King’, som er vinterhårdfør, 

på trods af at det er en krydsning mellem 

savoj- og hvidkål. Sorten ‘Cantasa’ F1 har jeg 

fået virkelig fine hoveder af helt hen i foråret. 

De sene sorter af rosenkål som ‘Trafalgar’ 

F1 og ‘Brendan’ F1 er jeg særlig glad for, 

da de overlever selv i hårde vintre og giver 

rigtig mange lækre, små hoveder fra januar 

til april. Jeg binder dem fast til pæle inden 

vinter, da de ellers ofte ender nede på jorden 

og i snerige vintre under sneen. Jeg placerer 

altid bedet med de sene rosenkål et sted, 

hvor der normalt ikke lægger sig snedriver. 

De såkaldte vinterbroccoli og blomsterkål 

(kalette) er også vinterhårdføre de fleste 

vintre. Jeg dyrker sorter som ‘Red Arrow’, 

‘Cardinal’ og ‘Early Purple Sprouting’. 

Savojkål. 

Lav en åben 

opbevaringskule 

– trin for trin 

En åben kule er en god mulighed for at opbevare rodfrugter 

ude i haven vinteren igennem. Den er let at lave, og det er let 

at hente afgrøderne. Den er især velegnet til de rodfrugter, der 

stikker en del af roden op over jorden, fx selleri, rødbede, majroe 

og knudekål. Selleri og rødbede kan blive stående og vokse, til 

vinteren er på vej, nogle gange sidst i oktober, andre gange til 

november. 

Den åbne kule kan også bruges til gulerødder og persillerødder, 

men her er det tit lettere at vinterdække bedet med et 25 cm 

tykt lag vinterdække, og de holder sig allersprødest, når de bliver 

stående i jorden. 

Høst og afpuds Rodfrugterne høstes, og toppen skæres ikke af, 

1 men de fleste af de ældste blade fjernes, så rodfrugterne ikke skal 

bruge ret meget vand til fordampning. Men det er praktisk med lidt 

top, da de så er lettere at finde frem til igen nede i kulen. 

Web 

Læs meget mere om, hvordan du opbevarer 

rodfrugter i din have. Se haveselskabet.dk/ 

gem-rodfrugter. 


Ny afgrøde i drivhustunnellen 

Sidst i oktober er det ved at være slut 

med tomater i drivhustunnellen, og 

jeg går i gang med at plante mine 

forkultiverede planter, som jeg såede i 

september, af salat, spinat og asiatiske 

bladgrøntsager ud. De skal nå at få 

etableret et godt rodsystem og vokse 

lidt, inden væksten går næsten i stå. 

Hvis der endnu er lidt tomater tilbage, 

planter jeg ud mellem tomatplanterne 

og tager det ikke så tungt, hvis jeg 

beskadiger deres rodsystem. Men 

jeg vil helst have ryddet tomaterne, 

så jeg kan rengøre drivhustunnellen 

indvendigt og få maksimalt lys i vintermånederne. 

Inden plantning løsner jeg 

jorden og gøder den lidt med lupingødning 

til de asiatiske bladgrøntsager 

og spinat, mens salatarealet kun får 

lidt eller slet ingen gødning. Når frosten 

sætter ind, planter jeg knoldfennikel 

inde, både de fuldtudviklede til 

høst og de, som ikke har dannet en stor 

knold endnu, men som ofte vokser videre i 

det tidlige forår. 

Web 

Læs om, hvordan du dyrker asiatiske bladgrøntsager, på 

haveselskabet.dk/saadan-dyrker-du-asiatiske-bladgroensager. 

Grav ud og sæt under jordniveau Rodfrugterne skal ned under 

2 jordniveau for at være beskyttede. Derfor graver jeg en fordybning 

ud i ca. et spadestiks dybde. Jorden lægges i en vold rundtom 

– noget af jorden skal bruges til at fylde ned mellem rodfrugterne, så 

de får maksimal fugtighed og holder sprødheden. Rodfrugterne kan 

placeres ret tæt, og hvis man vælger også at sætte gulerødder og 

persillerødder i en åben kule, kan man bundte dem, så man trækker 

et bundt op ad gangen. 

Dæk med et tykt lag vinterdække Når rodfrugterne er placeret 

i udgravningen, fyldes der jord ned mellem dem, så 

3 

de er godt og vel dækket med jord, men toppen stikker op. De 

behøver ikke yderligere dække, så længe det kun er let nattefrost, 

men inden vinter med dagsfrost skal kulen overdækkes med et 

isolerende lag. Det er bedst, at regnen kan komme uhindret ned, 

så rødderne forbliver sprøde. I meget fugtige omgivelser undgår 

man også, at musene kommer på besøg. Har man mosegrise, er 

det ikke et godt opbevaringssted! Ålegræs, tang og visne blade 

er det bedste vinterdække, da mus ikke kan lide at bo heri, men 

ellers kan man bruge halm eller en vintermåtte. Jorddækket holdes 

på plads med et stykke fiberdug. 


FOTO: GAP PHOTOS/BJORN HANSSON 

Sene gule glimt 

Netop nu, mens efteråret for alvor tager over, og de 

fleste af havens planter visner hen, er der en staude, 

der midt i efterårshavens gråbrune farver lyser op med 

sit gule ansigt – det er den smukke månestråle. 

TEKST: BJARNE LARSEN, GARTNER, HORTONOM, PH.D. 

Månestråle er en staude med 

tykke, voksagtige, lysegule blomster. De 

håndnervede blade kan minde om bladene hos løn. 


PORTRÆT 

Det er ikke uden grund, at 

denne særprægede staude 

har fået navnet månestråle, 

for de sartgule blomster 

lyser op som måneskin i september 

og oktober. Og det er netop nu, mens 

havens øvrige stauder falmer, at vi har 

brug for en sentblomstrende staude. 

Derfor er det særlig smukt at se de 

runde knopper, der i efterårets løb 

kommer til syne over det grønne løv. 

Derefter kan man glæde sig over knoppernes 

udvikling til nikkende blomster 

med tykke, voksagtige kronblade, 

der er klokkeformede i udspring og 

stjerneformede, når de er fuldt åbne. 

Blomstringen fortsætter ofte, helt 

frem til efterårsfrosten sætter ind. 

Der er tale om en nem og sund 

staude, der ikke kræver megen pleje. 

Af og til kan snegle finde på at gnaske 

i bladene, navnlig hvis planten står på 

en rigelig fugtig og skyggefuld plads. 

Oftest er det dog ikke noget større 

problem. 

Anonym tilværelse 

forår og sommer 

Om foråret vokser månestrålen lidt 

ubemærket frem i haven, og i løbet af 

sommeren gør den ikke meget væsen 

af sig blandt staudebedets øvrige farver. 

Her står den med en opretvoksende, 

buskagtig, stolt fremtræden. Den 

har middelstore, grønne blade, der er 

håndnervede og dermed kan minde 

noget om lønnens blade (Acer). Månestråle 

er fuldt hårdfør i Danmark og 

fortjener bestemt en plads i haven, da 

den lyser op med farve. Dermed kan 

man forlænge blomstringssæsonen 

og attraktionsværdien i staudebedet. 

Strålende skyggetilværelse 

Månestråle stammer fra Japan og Kina, 

hvor den vokser i tempererede, løvfældende 

skove. Derfor trives planten 

godt på en lidt skovagtig vokseplads, 

hvor lysåbne træer kaster en let 

skygge, eller for eksempel i et let skyggefuldt 

hjørne af staudebedet. 

Stauden vokser godt i en muldrig 

havejord, gerne i en lidt skovagtig 

bladmuld eller kompost. Plant den 

gerne, hvor jorden er let sur og ikke 

kalkholdig. 

Knopperne udvikler sig til nikkende, stjerneformede blomster. 

Pasning, pleje og formering 

Tidligt om foråret klippes de visne 

overjordiske plantedele af, inden planten 

begynder at skyde, og tilfør gerne 

en god gang kompost ved samme 

lejlighed. 

Vil man formere planten, gøres det 

lettest ved at dele planten med en 

skarp spade i foråret, inden planten 

begynder at vokse. 

Månestråle trives godt på et sted, hvor der er en let skygge. 

Bag om navnet 

Månestråle, der tilhører hortensiafamilien, 

bærer det lidt gådefulde 

latinske navn: Kirengeshoma palmata. 

Mens slægtsnavnet Kirengeshoma, 

der kommer fra japansk, 

hentyder til lotusblomsten og kan 

oversættes til noget i retning af “gul 

lotushat”, hentyder artsnavnet palmata 

til de håndnervede blade. 

FOTO: ALAMY STOCK PHOTO/ALAN GREGG 

FOTO: © MMGI/MARIANNE MAJERUS 


58 OKTOBER 2019 | HAVEN 

En uge efter at træet er plantet, har 

kronen foldet sig helt ud, og træet 

er forsynet med vandingspose, 

som langsomt lader vandet sive 

ud, og samtidig beskytter sækken 

mod dyregnav på nederste del af 

stammen. Her er der plantet en 

ti år gammel orangebarket pil, 

Salix alba ‘Chermesina’.

RÅD & VEJLEDNING 

Sådan planter du 

ET STORT TRÆ 

Sommetider kan det være værd at investere i et stort træ, som 

hurtigt giver skygge, forhindrer indkig eller blot skaber en 

effekt i haven. Store træer kan være overraskende værdifulde, 

specielt hurtigtvoksende arter. Her guider vi dig til, hvordan 

du planter et stort træ. 

TEKST OG FOTO: BJÖRN HANSSON 

Valg af træ 

Valget af træ afhænger af, hvilken 

funktion det skal udfylde, hvor det 

skal stå, og hvor meget plads der 

er til rådighed. Men der findes i 

princippet altid et træ, som passer. 

Slægter som birk, poppel og 

pil hører til de hurtigtvoksende, 

hvis man er lidt utålmodig. Her er 

valgt en orangebarket pil, Salix alba 

‘Chermesina’, som er ca. ti år gammelt 

og ca. syv meter højt. 

Det koster et stort træ 

Et træ som det viste koster omkring 

5.400 kr. inkl. moms hos Sitas Træplanteskole. 

Dit lokale havecenter 

kan også bestille store træer hjem 

til dig. 

Din forberedelse 

Hvis du selv vil transportere træet hjem, så sørg for at forankre det ordentligt på traileren, 

og beskyt stammen mod skader under transporten. Hvis træet har blade, kan 

kronen med fordel pakkes ind i et lagen eller fiberdug for at skåne bladene under transporten. 

Få et par ekstra hænder til at hjælpe med at flytte træet og grave det ned. Flyt 

evt. parkerede biler på vejen, så træet kan køres så tæt på haven som muligt og nemt 

fragtes fra bilen til plantestedet. De mest optimale tidspunkter for plantning af store 

træer er efterår og tidligt forår inden løvspring. Man kan også plante om vinteren, så 

længe der ikke er frost i jorden, eller jorden er meget våd. 

Det skal du bruge 

• Stort træ. 

• Tommestok. 

• Spade. 

• 3 træplader til underlag. 

• Palleløfter el.lign., der kan klare 

mange kilo! (Kan lejes hos nogle 

byggemarkeder). 

• Vand. 

• 3 kraftige pæle. 

• 3 mindre trælister eller metalbånd. 

• Hammer. 

• Tagpapsøm. 

• Sikkerhedssele. 

• Pælehammer. 

• Skarp kniv. 

• Trappestige. 

w 


Placér og markér Beslut dig for, hvor 

1 træet skal placeres for at opfylde dine 

ønsker. Husk at tænke på træets fremtidige 

tilvækst – lad fx være med at placere 

det alt for tæt på huset, så grenene kommer 

til at vokse ind over taget. Når placeringen 

er på plads, kan man sætte en pind 

i jorden der, hvor træet skal stå. 

Hvor stort skal hullet være? Træet her har vokset i en pottepose oven på marken, 

2 hvilket gør det lettere at håndtere træet. Ofte leveres store træer også som klumpplanter, 

som er gravet op, og som har lærred omkring rødderne. Mål rodklumpens diameter, 

så du har en idé om, hvor bredt og dybt hullet skal være. 

3 

Grav ud Grav et stort hul ud, som er bredere end træets rodklump. Dybden tilpasses, 

så rodklumpens overflade kommer på samme niveau som græsplænen omkring. 

Grav ikke for dybt. Hvis træet ender for langt nede i jorden, kan rødderne dø af iltmangel. 

Vand klumpen grundigt, og vand også i hullet, hvor træet skal plantes. 

Klar til at flytte træet? Et træ af denne 

størrelse kan være lidt besværligt 

4 

at få ind i en have. Det er ikke et enmandsprojekt 

at flytte træer på flere hundrede 

kilo, så du får brug for en palleløfter og 

gode hjælpere. Underlaget skal være så 

hårdt, at man kan rulle afsted på det med 

det tunge træ og en palleløfter. Læg fx 

nogle tynde træplader ud. Man kan godt 

nøjes med 3 stk. og så flytte dem hen ad 


RÅD & VEJLEDNING 

5 

Sæt træet rigtigt fra start Prøv at bedømme, hvordan træet skal stå, inden du løfter 

det ned i hullet. Når det først er sat ned, er det svært at flytte på det. Træet virker 

måske mere harmonisk fra én vinkel end fra en anden. Fjern potteposen, inden rodklumpen 

sættes ned i hullet. Hvis træet er med klump, kan lærredet blive på (medmindre det 

er af akryl). Når træet er sat ned i hullet, løsnes lærredet omkring stammen. 

Fyld jord på Hold træet på plads, og 

6 fyld jord omkring klumpen i hullet. 

Stamp jorden godt til med fødderne, så 

træet står stabilt. 

Giv støtte Bank tre kraftige pæle i jorden 

ca. 50 cm fra stammen. Brug evt. 

7 

en pælehammer. Sæt en højere stolpe på 

den side, hvorfra vinden blæser mest. 

Hold sammen på det hele Pælene holdes 

sammen med små trælister eller 

8 

metalbånd, der hamres fast. 

Det er vigtigt, at træet støttes, mens 

rodsystemet vokser til og forankrer træet 

i jorden. Det er specielt vigtigt med store 

træer, hvor vinden nemt kan få fat i den 

store krone. 

Sele på Hold stammen på plads med 

9 en sikkerhedssele, der fæstnes til stolper 

ne. Spænd ikke for hårdt, stammen 

skal kunne røre sig lidt. Det vigtige er, at 

rod klumpen er stabiliseret og ikke flytter 

sig. Lad støtten stå to-tre år, til træet 

er etableret. Hold øje med, at selen ikke 

skader stammen, ef terhånden som træet 

vokser til. Vand, og lad vandet sive ned, 

og fyld mere jord på ved behov. 



PÅ BESØG 

STRAM ARKITEKTUR 

OG HAVEVILDSKAB 

Kontrasterne overrasker i denne hollandske have. Bag det moderne hus’ fa ca de er bedene 

naturlige, lette og sommetider sågar vilde i deres fremtoning. Lange sig te lin jer og elegante, 

grønne rammer giver struktur, mens planterne breder sig lystigt inden for rammerne. 

TEKST: MIRJAM ENZERINK. FOTO: SIETSKE DE VRIES. DRONEFOTO: BOAZ HAMERPAGT 

Her er vi 

Hvem: Jikke og Lucien Hamerpagt, hhv. 

have- og landskabsdesigner og arkitekt. 

Hvor: Holland – øst for Amsterdam i Lelystad, 

i det store Flevopolder (polder er en 

kog, dvs. et inddiget marskområde). 

Hvad: Haven Locus Flevum, som betyder 

stedet ved søen Flevo, med et nybygget, 

moderne hus, Lucien selv har designet. 

Havens størrelse: 6.000 m2. 

Jordtype: Blanding af sand- og lerjord. 

Karakteristik af haven: Ligesom huset har 

haven en distinkt grundplan, men beplantningen 

er tydeligvis inspireret af naturen. 

Der er lavet forskellige havetemaer såsom 

en grushave, en hvid have, en sommerfuglehave 

og en skov med vilde løgplanter. 

Hvornår: Tidligt efterår. 

Se mere om haven: Du kan finde mere 

information om haven og Jikke og Luciens 

arbejde på locusflevum.nl. 

w 


FOTO: BOAZ HAMERPAGT 

Haveplan 

A Beboelse 

B Spejlbassin 

C Overdækket terrasse 

D Gårdhave 

E Bygning til planteopbevaring 

F Terrasseområde 

7 

1. Græshaven 

2. Havens hjerte: muren og spejlbassinet 

3. Centralaksen 

4. Det store bed 

5. Grushaven 

6. Sommerfuglehaven 

7. Skovhaven 

8. Den hemmelige have 

9. Den hvide have 

10. Sumpen og den naturlige dam 

1 

B 

2 

3 

F 

A 

4 5 

8 

C 

E 

Når besøgende kommer ind i 

haven, er de ofte fuldstændig 

overraskede,« siger Jikke 

Hamerpagt. »Vores hus 

er i et meget moderne design, så de 

forventer stramme bede med ensartet 

beplantning. Så finder de ud af, at 

vi har rigtig mange forskellige typer 

stauder, som, afhængigt af sæsonen, 

giver et smukt, vildt og frodigt udtryk. 

Derudover har hvert haverum sit 

eget præg. Den kontrast mellem den 

elegante arkitektur på den ene side 

og den naturlige haveatmosfære på 

den anden imponerer ofte folk,« siger 

Lucien Hamerpagt. Han er arkitekt og 

designede selv huset sidst i 1990’erne 

sammen med Jikke, som er have- og 

landskabsarkitekt. »Dette var den 

D 


6 

9 

første store have, jeg selv designede. 

Selvom jeg aldrig er i tvivl om plantevalget 

til mine kunder, syntes jeg, det 

var svært at vælge planter til min egen 

have. Derfor besluttede vi at arbejde 

med forskellige havetemaer. I det 

øjeblik man skaber en skyggehave for 

eksempel, kan man skære 90 procent 

af planterne væk. Så kan man slå sig 

løs med de sidste ti procent. På den 

måde fandt jeg til sidst ud af, hvordan 

alle bedene skulle være,« fortæller 

Jikke Hamerpagt. 

En lang linje gennem haven 

Med deres projekt Locus Flevum 

ønskede parret at forbinde arkitektur 

og have. For at opnå dette bandt de 

det indendørs og det udendørs sammen 

på forskellige måder. Der er en 

gårdhave med mure omkring, hvor 

figen, druer og skærmliljer i krukker 

giver en middelhavsagtig atmosfære. 

»Her kommer man ind fra gaden og 

oplever en slags pause i rolige omgivelser,« 

fortæller Jikke Hamerpagt. 

Silhuetten af en mur skærer ind på 

terrassen fra den vestlige facade som 

en overgang mellem hus og have. Der 

ligger et rektangulært spejlbassin 

lige under denne usynlige overgang. 

Vandet reflekterer både sten og grønt. 

I forlængelse af muren skaber en 20 

meter lang pergola en imponerende 

sigtelinje direkte gennem haven. 

»Inde og ude berører hinanden igennem 

hele haven, lidt mere konsekvent 

nær huset. Vi har for eksempel lavet 

to terrasser her, og bedene er meget 

stramme i formen. Jo dybere du går 

ind i haven, jo mere naturalistisk er 

strukturen. Atmosfæren i den vilde 

blomsterløgsskov og omkring sumpen 

er meget naturlig. Alligevel kommer 

husets elegante grundplan også 

derind, for eksempel i form af de lige 

stier og hækkene af avnbøg,« forklarer 


Grushave med 

middelhavsatmosfære 

Der findes et særligt haverum – grushaven, 

der er placeret i et område, som 

var lidt mere naturligt tørt. »Dette 

haverum var afgrænset af en lang, 

sydvendt mur, som jeg gerne ville 

inkludere i et haverum med en mid- 


PÅ BESØG 

Havens hjerte »Med denne mur ønskede vi at skabe en fysisk forbindelse mellem hus og have. 

Samtidig er det en henvisning til den stringente akse i haven; her begynder den lange sigtelinje, 

der løber hele vejen gennem haven. Der er et dejligt kig fra terrassen. Da dette sted binder alting 

sammen, ser vi det som hjertet i haven«, forklarer Jikke Hamerpagt. 

delhavsagtig atmosfære. Jeg så i en 

bog af den nu afdøde engelske plantekyndige 

havedesigner Beth Chatto 

den samme slags mur i en grushave. 

Hun havde valgt alle mulige slags 

planter, som klarer sig godt i et tørt 

klima. Den idé elskede jeg,« fortæller 


For at gøre haven endnu mere tør 

borede de tre halvanden meter dybe 

huller for hver kvadratmeter og fyldte 

dem med grus. »På den måde løber 

regnvandet hurtigere igennem til det 

nederste jordlag,« forklarer Jikke. De 

tilføjede også sand til jorden og dækkede 

stierne med fint grus. I dette 

middelhavsagtige mikroklima gror 

de sølvgrå stauder og de grøn-gule, 

tidligtblomstrende middelhavsvortemælk, 

Euphorbia characias ssp. wulfenii, 

godt. Pragtkærte, Gaura lindheimeri, 

trives også her. »Hen over sommeren 

blomstrer de i smukke, hvide skyer. 

Adskillige varianter af fjergræs, Stipa, 

har det også rigtig godt her. Jeg elsker 

den type planter, de giver et dejligt 

udtryk og er nemme at vedligeholde,« 

siger Jikke Hamerpagt. Desuden står 

her David Austin-roser – dog med fødderne 

i den gode jord, der tidligere var 

havbund. 

Lange grøn-gule linjer 

Andre steder i haven har Jikke 

Hamerpagt også valgt en naturlig 

beplantning inden for stramme rammer. 

Den omkringliggende natur 

inspirerede hende til det. »Jeg elsker 

de linjer, som træder frem i et landskab 

gennem sæsonen. Her i polderne 

(de inddæmmede områder, red.) 

kan man se mange grupper af hyld. 

Når de blomstrer, frembringer de de 

her hvide bånd, som slanger sig gennem 

landskabet – så smukt!« Hun 

opnår den samme effekt i haven ved 

at skifte rytmisk mellem store grupper 

stauder, løg og prydgræsser, med 

blomster i farverne blå og lilla om 

foråret og varmere rød, gul og orange 

sommer og efterår. »Jeg placerer 

ofte bevidst forskellige arter i større 

grupper og gentager dem. På denne 

måde ledes dit blik dybere og dybere 

ind i haven.« Men der er også plads 

til planter, hvis frø spredes med vinden. 

Ifølge Jikke Hamerpagt giver de 

w 


Overraskende siddepladser Spredt rundt i haven kan man 

finde moderne, komfortable havestole, hvor man kan få et kort hvil. 

De står ganske enkelt i gruset, på græsset og mellem planterne. 

»Det var med vilje, at vi ikke arbejdede med formelle, udlagte 

terrasser her og der. Det giver mere frihed til at sidde, 

hvor man har lyst i haven. fortæller Jikke Hamerpagt.« 

Her ses grushaven og til højre sommerfuglehaven. 

Det bliver vildere i skovhaven Ud over skyggeplanter 

som påskeklokke, Helleborus orientalis, stilket 

bronzeblad, Rodgersia podophylla, og forskellige 

bregner er der utallige buske og træer i den “vilde” skov. 


PÅ BESØG 

haven et naturligt præg. »Vortemælk 

sår for eksempel sig selv helt vildt 

her i gruset. Resultatet er en lang, 

grøn-gul linje i haven så tidligt som i 

marts. Virkelig utroligt,« siger hun. 

Solhat, Rudbeckia subtomentosa 

‘Henry Eilers’. 

Kæmpejernurt, Verbena bonariensis, 

og røde berberis. 

»Hvis man fylder en have udelukkende 

med smukke planter, vil man ikke 

længere vide, hvor man skal kigge 

hen, af ren og skær overdådighed. 

Her sikrer vi os, at kun få planter stjæler 

opmærksomheden hver sæson. 

De øvrige planter har en anden 

funktion i bedet.« 

Håndplukkede blikfang 

Jikke Hamerpagt elsker specielle planter 

og har opbygget smukke samlinger 

af påskeklokker, Helleborus, og skærmliljer, 

Agapanthus. Hun formåede dog 

at fastholde det større perspektiv, da 

hun lavede planen for beplantningen. 

»Hvis man fylder en have udelukkende 

med smukke planter, vil man 

ikke længere vide, hvor man skal kigge 

hen, af ren og skær overdådighed. Her 

sikrer vi os, at kun få planter stjæler 

opmærksomheden hver sæson. De 

øvrige planter har en anden funktion 

i bedet.« De hvide toppe hos pileurt, 

Persicaria polymorpha, er virkelig midsommerens 

blikfang – akkurat som 

den røde kærtepileurt, Bistorta amplexicaulis, 

karakteristiske løvehale, Phlomis 

russeliana, og farverige purpursolhat. 

»Jeg plantede dem bevidst ved siden 

af arter, der skiller sig lidt mindre ud. 

Prydgræs som for eksempel elefantgræs, 

Miscanthus, giver lidt ro. På den 

måde kan man skabe tusindvis af 

bedkombinationer. Det er det, der gør 

havearbejde så interessant for mig,« 

fortæller haveentusiasten. 

Planterne stortrives 

på havbunden 

Det er svært at forestille sig, at saltvandet 

engang bølgede her i bedene. For 

lidt over 50 år siden blev det forhenværende 

indhav “Zuiderzee” drænet 

her. »Rent faktisk ligger vores have på 

havbunden,« siger Jikke Hamerpagt 

og griner. Det ser ud til at være perfekt 

havejord – intet tungt ler, men en dejlig, 

luftig kombination af ler og sand, 

ovenikøbet meget frugtbar. »Alle 

vores planter her er cirka tredive centimeter 

højere, end hvad der står på 

planteetiketterne, fortæller hun.« 

Kongelys, Verbascum, 

i forgrunden og røde berberis. 

Pragtkærte, Gaura 

lindheimeri, og gule 

solhat, Rudbeckia fulgida. 

Eksperimentelt havearbejde 

Jikke Hamerpagt bruger også bedene 

til at lære om planternes vækst og trivsel. 

I begyndelsen plantede hun entusiastisk 

almindelig blåtop, Molinia 

caerulea subsp. arundinacea ‘Transpa- 

w 


Gigantisk spejlbassin og brede bede Omkring det centrale spejlbassin ligger store bede op mod hækken. De byder på frodige plantegrupper med blandt andet 

pragtkærte, Gaura lindheimeri, solhat, Rudbeckia fulgida, og bag den en varmrød, plettet hjortetrøst, Eutrochium maculatum (syn. Eupatorium maculatum). I 

baggrunden ses en tæt hæk af avnbøg, Carpinus betulus. 

rent’. »Det gyldne farvespil i september 

er vidunderligt. Men nu opfører de 

sig ganske forfærdeligt. De breder sig 

helt vildt blandt de smukke stauder, 

med rødder, der griber fat i jorden 

som kløer. Det er et stort besvær at 

fjerne dem, i modsætning til planter 

som kæmpejernurt, Verbena bonariensis, 

for eksempel.« Forsøget med kulsukker, 

Symphytum, plantet i skygge nær 

skovhaven slog også fejl. Efter et halvt 

år havde den også spredt sig til halvdelen 

af skyggebedet. »Sådan et eksperiment 

er meget lærerigt for mig som 

have- og landskabsarkitekt. Efter at 

have lært almindelig blåtops personlighed 

at kende vil jeg ikke anbefale 

den til mine kunder, siger Jikke Hamperpagt.« 

Lad os se, hvad der sker 

Vedligeholdelsen er efter mere end 20 

år begrænset til at klippe hække og 

beskære træer samt fjerne visne blomster 

og skære stauder ned. Parret får 

hjælp af Jikkes forældre, som familien 

deler huset med – familien har haft 

huset i tre generationer. »Jeg er ikke 

en, der graver og flytter planter rundt 

over det hele. Jeg lader det gro lidt og 

griber ind, hvis det bliver for vildt. Jeg 

kan også godt lide at se, hvad der sker. 

Vortemælkene i grushaven kryber længere 

og længere hen mod pergolaen. 

Der blomstrer de i april sammen med 

blåregnen. Man bliver så overvældet af 

kombinationen mellem det grøn-gule 

og lyseblå. Det er en af de smukkeste 

ting her i haven, og de er vokset frem 

helt spontant – en sand gave fra naturen,« 

slutter hun. 

Pergolaen er havens centrale akse 

Den 20 meter lange pergola spiller en vigtig rolle i 

haven. Den er nøjagtig på linje med den vestlige 

mur, der går ud fra huset. Pergolaen er lavet af 

massarandubatræ (hårdttræ) og er overbevokset af 

blåregn, Wisteria x formosa ‘Issai’ (syn. W. 

floribunda ‘Issai’), som blomstrer så tidligt som i 

midten af april i milde vintre. 


PÅ BESØG 

u

Noget stramt og styret mod det frodige 

Den ene af terrasserne foran huset, hvor møblerne 

matcher både fliserne, pergolaen og det grå grus, 

mens de moderne liggestole lyser op og 

farvemæssigt er i familie med terrakottakrukkerne 

og bålfadet. Så kan planterne få lov at boltre sig 

mere vildt og frodigt rundtom. 


PÅ BESØG 

»Jo dybere du går ind i haven, 

jo mere naturlig er strukturen.« 


Anlæg et hvidt bed 

a la Cph Garden 

På Cph Garden i juni kunne man opleve den unge designer Emilie Bausagers inspirationshave, 

Over the Fence, der var domineret af hvide planter og et kulørt hegn i glas. Vi har ladet os 

inspirere af hendes lette, hvide bede, så du selv kan anlægge noget tilsvarende i din have. 

TEKST: HAVENS REDAKTION. FOTO: HAVESELSKABET. BEDPLAN: LOUISE MØLLER 

Hvad mon der gemmer sig bag hegnet ind mod 

naboen? Inspirationshaven Over the fence er inspireret 

af barndommens minder, hvor man kravlede 

over plankeværket ind til naboens have for at 

gå på opdagelse. 

Tanken med designet er at imitere et sprudlende, skovagtigt 

miljø med hvide toner og forskellige grønne teksturer, 

der skaber en frodig stemning. To birketræer er plantet 

diagonalt, og det kulørte glashegn slanger sig som et S 

rundt om dem og deler haven op i to rum. Trædefliser fører 

op til et markant betonplateau, der udgør både en siddeplads 

og overgangen mellem de to rum. 

Markant i bedet er de forskellige hosta, bregner og småblomstret 

salvie, kærmindesøster med hvidbrogede blade, 

kronelimurt samt græsser. De danner en grøn bund, hvor 

masser af hvide blomster titter frem som både bløde kronblade, 

slanke spir, spyd og små pletter i luften. Når solen 

går sin gang over himlen, vil lyset i de farvede glas kaste 

farver ind på planterne, så de optræder i forskelligt skær i 

løbet af en dag. 

Hvidt bed til halvskygge eller skygge 

Vi har ladet os inspirere af Emilie Bausagers bed og kommer 

her med et forslag til et hvidt staudebed med frodige 

bladplanter og lette blomsterstande. Bedet er velegnet til 

en placering i halvskygge/skygge, for eksempel op ad en 

østvendt husmur eller en hæk. Det kan dog også fungere 

fritliggende under flimrende trækroner og kan nemt skaleres 

op og ned i størrelse. 

Web 

Se mange flere fotos fra inspirationshaven 

Over the fence på haveselskabet.dk/over-the-fence. 


BEDDESIGN 

Designeren bag 

Emilie Bausager er 26 år og uddannet 

fra Det Kongelige Danske 

Kunstakademi. Hun tog et års orlov 

fra uddannelsen og tog et intensivt 

kursus i havedesign på den engelske 

haveskole Chelsea Physic Garden 

og fik i den forbindelse mulighed 

for at være med til at opbygge en 

showhave til Hampton Court Palace 

Flower Show. På Cph Garden 2019 

bidrog hun med inspirationshaven 

Over the fence. Læs mere om hende 

på emiliebausagerlandscapes.co.uk. 

SET PÅ 


u 


Sådan anlægger du bedet 

I forgrunden plantes en lav bund af skumblomst og japansk star. Bagved står 

frodige bladplanter som hosta, kærmindesøster og mangeløv, og op gennem 

den frodige bund stikker florlette violfrøstjerne med elegante, lette bloms terstande. 

Bagerst i bedet står en træagtig hortensia med limefarvede bloms terho 

ve der. Planterne i bedet trives bedst i halvskygge på en næringsrig og fugtighedsbevarende 

jord. 

Forbered bedet 

Grav bedet ud, og fjern store sten, græstørv og andet ukrudt. Du kan med fordel 

udlægge ca. 5 cm kompost, som blandes ned i det øverste jordlag inden plantningen. 

Jorden skal være løs og jævn. 

Planterne i bedet 

Vi har sammensat et bed, hvor vi har 

inddraget flere af planterne fra Emilie 

Bausagers bed. Det er planter, der klæder 

hinanden og trives i halvskygge og 

et skovhavelignende miljø. 

1. Guldskælmangeløv, Dryopteris affinis 

(6 stk.). Ca. 80 cm høj bregne, der 

trives i både sol og skygge. 

2. Hosta, Hosta ‘Francee’ (4 stk). Ca. 

50 cm høj, grønne blade med hvid 

kant, lyslilla blomster i juli-august. 

1 

2 

6 

1 1 

2 4 

2 

3. Japansk star, Carex morrowii ‘Ice 

Dance’ (4 stk.). 30 cm høj med smalle, 

stedsegrønne blade med hvidlig kant. 

4. Kærmindesøster, Brunnera macrophylla 

‘Jack of Diamonds’ (4 stk.). 

35 cm høj og ca. 60 cm bred. Store, 

hvid- og grønmarmorerede blade. Små, 

lyseblå blomster i maj-juni. 

1 

1 

7 

2 

4 

4 

7 

4 

1 

7 

5 3 

Det hvide bed måler 170 x 220 cm. 

5. Skumblomst, Tiarella cordifolia (7 

stk.). 20-25 cm høj, bunddækkende 

med vintergrønne blade. Hvide blomster 

i maj-juni. 

6. Træagtig hortensia, Hydrangea 

arborescens ‘Lime Rickey’ (1 stk.). 1,5-2 

m høj. Store, limefarvede blomsterhoveder 

i juli-august. 

7. Violfrøstjerne, Thalictrum delavayi 

‘Splendide White’ (3 stk.). Ca. 150 cm 

høj, opret vækst. Store, lette blomster 

stan de med hvide blomster i juniaugust. 

Plantningen 

Sæt planterne ud i bedet der, hvor de skal plantes (jf. bedplanen). Når de er 

fordelt, kan plantearbejdet begynde. Efter plantning løsnes og jævnes jorden 

mellem planterne, og bedet vandes grundigt. Man kan evt. vælge også at lægge 

bloms ter løg i bunden, som kan blomstre, før stauderne kommer rigtigt i gang 

om foråret. 

Den efterfølgende pasning og pleje 

Det følgende år skal bedet vandes i tørre perioder, og det skal holdes fri for 

ukrudt, indtil planterne dækker jorden, hvilket tager to-tre år. Hvert forår klippes 

de visne staudetoppe tilbage, og sidste års blomsterhoveder på hortensiaen 

klippes væk. 


BEDDESIGN 

FOTO: GAP PHOTOS/RICHARD BLOOM 

FOTO: GAP PHOTOS 

1 

2 

3 

FOTO: GUNNAR CHRISTENSENS PLANTESKOLE FOTO: GUNNAR CHRISTENSENS PLANTESKOLE 

FOTO: GAP PHOTOS/DIANNA JAZWINSKI 

4 

FOTO: GAP PHOTOS/JONATHAN BUCKLEY 

5 

FOTO: ALAMY STOCK PHOTO/JOHN RICHMOND 

6 

7 


FOTO: GAP PHOTOS 

DET SKER I OKTOBER 

Der er masser af gode arrangementer her i oktober, og de første julearrangementer begynder så 

småt. Du kan læse mere om de enkelte arrangementer på haveselskabet.dk under menupunktet 

Arrangementer. Pris for at deltage er angivet som pris for medlemmer/pris for andre. 


DET SKER 

Nordjylland 

KRYDDERSNAPS OG BJESK 

Jammerbugt Kreds. Hør, 

hvor dan man laver en god 

bjesk, og få et par smagsprøver. 

Dato: Tirs. 8. okt. kl. 

19-22. Pris: 100/125 kr. Info/ 

tilm.: Tove Broen, 27 87 57 49, 

tove.broen@gmail.com. Sted: 

Mølleparkcentret, Elmevej 1, 

9460 Brovst. 

INSPIRATIONSAFTEN 

Sæby Kreds. Inspirationsaften 

med besøg af 

Haveselskabets direktør, 

Charlotte Garby, samt forslag 

til gode idé er til næste 

års program. Dato: Ons. 9. okt. 

kl. 19-21. Gratis. Info/tilm.: 

haveselskabetsaeby@gmail. 

com, haveselskabet.dk/saeby. 

Sted: Manegen, Rådhuspladsen 

2, 9300 Sæby. 

KIRKEGÅRDSPYNT 

Dybvad-Dronninglund 

Kreds. Vi skal se, hvorledes 

kirkegården pyntes op til 

vinteren. Dato: Lør. 26. okt. kl. 

13-16. Gratis. Info: Erik Kjeldsen, 

41 83 70 84, taphuset@gmail. 

com. Sted: Kirkegårdskontoret, 

Slotsgade 8 D, 9330 Dronninglund. 

JULEDEKONRATIONER 

Dybvad-Dronninglund 

Kreds. Blomsterbixen i 

Præst bro vil give os gode 

forslag til juledekorationer 

og julepynt. Dato: Ons. 6. nov. 

kl. 19-22. Pris: 80/100 kr. Info: 

Tommy Pedersen, 61 62 15 59, 

tommydhf@gmail.com. Sted: 

Præstbro Kro, Fjembhedevej 2, 

Præstbro, 9330 Dronninglund. 

ADVENTSINSPIRATION 

Midthimmerland 

Kreds. Få inspiration 

til årets juledekoration, 

kalenderdekoration, 

adventskrans, dørpynt, 

gravpynt mv. Dato: Ons. 6. 

nov. kl. 18.30-21.30. Pris: 50 kr. 

(husk kop til kaffen). Info: Jan 

Ravnkilde, 24 98 35 75, privat@ 

ravnkildes.dk. Sted: Blomsterforretningen 

Solglimt, Hobrovej 

786, 9230 Svenstrup J. 

JULEDEMONSTRATION 

MED JEPPE URBAN 

Hals Kreds. Landskabsarkitekten 

Jeppe Urban er 

altid frisk med nye spændende 

idéer til juledekorationer. 

Dato: Ons. 6. nov. kl. 

19-21.45. Pris: 60/80 kr. Info: 

Kirsten Bengtson, 20 13 69 92, 

thyboesminde@gmail.com. 

Sted: Hals Skole, Skovsgårdsvej 

1, 9370 Hals. 

JULEARRANGEMENT 

Aabybro Kreds. Julearrangement 

med inspiration. Dato: 

Ons. 6. nov. kl. 19-22. Pris: 50 

kr. Info/tilm.: Senest 6. nov., 

Elsemarie Jensen, elsemarie.j@ 

hotmail.com. Sted: Aaby Sdr. 

Gade 35, 9440 Aabybro. 

KREATIVT 

VINTERARRANGEMENT 

Aalborg Kreds. En aften i 

sel skab med den kreative 

Jonas Jensen. Dato: Tors. 

7. nov. kl. 18.30-21.30. Pris: 

100/150 kr. Info/tilm.: Senest 

1. nov., Helga Hald, 40 15 21 36, 

idehaven@idehaven.net. Sted: 

Trekanten, Sebbersundvej 2 A, 

9220 Aalborg Ø. 

JULEINSPIRATION 

Nibe Kreds. Juleinspiration 

ved Blomsterpigen. Vi laver 

kranse og lærer at binde en 

julebuket. Dato: Ons. 13. nov. 

kl. 19-21.30. Pris: 90 kr. Info/ 

tilm.: Senest 6. nov., Bente 

Kragh, 20 41 24 62, kraghchr@ 

post3.tele.dk. Sted: Huset, 

Grønnegade 29, 9240 Nibe. 

Nordvestjylland 

VIRKSOMHEDSBESØG 

I MEJRUP 

Måbjerg Kreds. Vi skal besøge 

virksomheden Anker 

Bjerre A/S og se på maskiner 

til haven. Dato: Tors. 3. okt. kl. 

19-21. Gratis. Info/tilm.: Anne 

Marie Saaugaard, 30 28 64 45, 

fam.saaugaard@gmail.com, 

haveselskabet.dk/maabjerg. 

Sted: Anker Bjerre A/S, Elkjærvej 

110, Mejrup, 7500 Holstebro. 

EFTERÅRSMØDE 

OM ÆBLER 

Struer Kreds. Foredrag om 

nye og gamle æblesorter. 

Dato: Ons. 9. okt. kl. 19-22. Pris: 

75/125 kr. Info: Henning Pedersen, 

29 28 85 15, hpstruer@youmail.dk. 

Sted: Gimsinghoved, 

Gimsinghoved 1, 7600 Struer. 

SVEJSEKURSUS 

Vinderup-Haderup Kreds. To 

lokale smede ved Vinderup 

Maskinforretning hjælper 

os med at svejse egne 

blomsterstativer og pynt 

til haven. Dato: Lør. 12. okt. 

kl. 9-14. Pris: 300/400 kr. Info/ 

tilm.: Senest 5. okt., Lillian 

Jepsen, 61 74 79 28, grudjepsen@ 

gmail.com. Sted: Vinderup 

Maskinforretning, Nørre 

Bjertvej 7, 7830 Vinderup. 

DRIVHUS OG ORANGERI 

Holstebro Kreds. Temaaften 

om drivhuse og orangerier 

med hortonom og forfatter 

Bente Mortensen. Dato: Tirs. 

22. okt. kl. 19-22. Pris: 75/120 kr. 

Info: Tage Vestergaard, 50 55 97 

41, haveselskabet.dk/holstebro. 

Sted: Valgmenighedens Hus, 

Skolegade 32, 7500 Holstebro. 

SUCCES I DRIVHUSET 

Morsø, Thisted og Thy 

Kreds. Temaaften for ha vefol 

ket: “Succes i driv huset”. 

Dato: Tors. 24. okt. kl. 

19-22. Pris: 100/140 kr. Info/ 

tilm.: Senest 18. okt., Per 

Rys bjerg, 29 87 37 96, thisted. 

havekreds@gmail.com. Sted: 

Silstrupparken 2, Ved Stranden, 

7700 Thisted. 

SVEJSEKURSUS 

Skive Kreds. Lær at lave dine 

egne blomsterstativer m.m. 

Dato: Lør. 26. okt. kl. 9-15. Pris: 

300/375 kr. Info/tilm.: Senest 

19. okt., Anette Pedersen, 20 28 

62 59, anetteoghans@pedersen. 

mail.dk. Sted: Irisvej 6, Breum, 

7870 Roslev. 

EFTERÅRSUDSTILLING 

I SKAVE 

Måbjerg Kreds. Kredsen 

deltager på efterårsudstillin 

gen i Skave. Dato: Lør. 26. 

okt. kl. 13-16 og søn. 27. okt. kl. 

10-15.30. Gratis. Info: Henny 

Sørensen, 97 42 80 82, hks. 

kongehojen45@gmail.com, 

haveselskabet.dk/maabjerg. 

Sted: Skave & Omegns Mul tihus, 

Viborgvej 201, Skave, 7500 

Holstebro. 

Himmerland 

og Djursland 

TEGN EN HAVEPLAN 

Syddjurs Kreds. Workshop 

for maks. 15 personer, 

hvor en havearkitekt hjælper 

dig med at lave en 

helt konkret haveplan. 

Dato: Lør. 5. okt. kl. 10-16. 

Pris: 750/975 kr. Info/tilm.: 

Lisbeth Rosdahl, 30 42 64 16, 

syddjurskredshaveselskabet@ 

gmail.com. Sted: Skødstrup 

Sognegård, Kirkepladsen 2 A, 

8541 Skødstrup. 

Vestjylland 

FRA HAVEDRØMME 

TIL DRØMMEHAVE 

Esbjerg, Varde og Ribe Kreds. 

Foredrag med havearkitekt 

Hanne Nippin om vejen til 

at opnå den have, du drømmer 

om. Dato: Man. 7. okt. kl. 

19. Pris: 50/100 kr. Info/tilm.: 

Senest 5. okt., Helene, 26 25 70 

27, haven.esbjerg@gmail.com. 

Sted: Jerne Sognehus, Møl le bakken 

2, 6705 Esbjerg Ø. 

w 


FOTO: FRANK KIRKEGAARD 

FOTO: HANNE GABEL CHRISTENSEN 

Havearkitekt Laila Sølager fortæller om at indrette den nemme have til den 3. 

alder. 8. okt. i Fredericia. 

Foredrag om den japanske havestil, designprincipper og gode råd til at bruge 

dem i egen have. 8. okt i Vejle. 

FORUNDRINGSBUFFET 

OG RUNDVISNING 

Ringkøbing Kreds. I For undrin 

gens Have viser Birtha 

Toft, hvad der gør buffeten 

til en gastronomisk op level 

se. Der kan købes frø 

m.m. Dato: Tirs. 8. okt. kl. 

17-20. Pris: 200 kr. Info/tilm.: 

7. okt., Birtha Toft, 23 44 95 

94, oeko@vestjyllandshojskole. 

dk. Sted: Forundringens Have, 

Skraldhedevej 8, Velling, 6950 

Ringkøbing. 

ÆBLE- OG PÆREMOSTERI 

Ringkøbing Kreds. Kom 

med egne æbler/pærer, 

og gå med friskpresset 

most. Dato: Søn. 13. okt. 

samt lør. 26. okt. – begge dage 

kl. 10-14. Pris: 4 kr. pr. liter. 

Info: Birtha Toft, 23 44 95 94, 

oeko@vestjyllandshojskole. 

dk. Sted: Forundringens Have, 

Skraldhedevej 8, Velling, 6950 

Ringkøbing. 

SJÆLDNE TRÆER 

OG BUSKE 

Ringkøbing Kreds. Foredrag 

med Anne Marie Lund Pe 

der sen fra Lønbæk Plante 

sko le. Der kan købes 

planter. Dato: Tirs. 22. okt. 

kl. 19-22. Pris: 50 kr. Info: 

Maja Nielsen, 21 19 10 02, 

maja-henry@mail.dk. Sted: 

Medborgerhuset, Herningvej 7 A, 

6950 Ringkøbing. 

HAVEN VINTERLUKKER 

Simmelkær-Sunds-Ilskov 

Kreds. Forskellige værksteder 

med efterårstema. 

Aftenen starter med ekstraordinær 

generalforsamling 

og slutter med kaffe. Dato: 

Tors. 24. okt. kl. 19-21.30. Pris: 

25/50 kr. Info: Helge Andersen, 

21 78 37 12, helgebitten@andersen.mail.dk. 

Sted: Sognegården, 

Nørrevang 45, 7451 Sunds. 

Østjylland 

ÆBLEPRESNING 

Hammel Kreds. Æblepresning 

ved Inside Upstairs. 

Dato: Lør. 12. okt. kl. 9.30-12. 

Gratis. Info: Marie Strathe, 30 

62 93 70, marie.strathe@gmail. 

com, haveselskabet.dk/hammel. 

Sted: Inside Upstairs, Dalvej 1, 

8450 Hammel. 

EN DAG I ÆBLETS TEGN 

Hadsten Kreds. Pres din 

egen æblesaft, og vær med 

til at fejre æblets dag. Dato: 

Lør. 19. okt. kl. 10-13. Gratis. 

Info: Lene Hansen, 23 49 06 

58, torben-hansen37@post.tele. 

dk. Sted: Hadsten Kulturhus 

Sløjfen, Evald Tangs Allé 45, 

8370 Hadsten. 

Sydøstjylland 

18. BUKET TUR 

Vejen-Brørup Kreds. Tirslund 

Plantage. Dato: Søn. 

6. okt. kl. 13-16. Gratis. Info: 

Elisabeth Østergaard, 23 74 

89 74, oestergaard.elisabeth@ 

gmail.com. Sted: Tirslundste 

nen, Tirslundvej 40 C, 6650 

Brørup. 


DET SKER 

NEM HAVE TIL 

DEN 3. ALDER 

Fredericia Kreds. Laila 

Sølager fortæller om at 

indrette den nemme have 

til den 3. alder. Dato: Tirs. 8. 

okt. kl. 19-21. Pris: 75/100 kr. 

Info/tilm.: Senest 8. okt., Jytte 

Frøkjær, 40 45 68 77, jyttefro@ 

gmail.com. Sted: Det Bruunske 

Pakhus, Kirkestræde 3, 7000 

Fredericia. 

IDÉER FRA 

JAPANSK HAVESTIL 

Vejle Kreds. Per Andersen, 

for mand for Foreningen 

Japanske Haver, fortæller 

om de forskellige ja pan ske 

havetyper, designprincipper 

ne, sten, vand, planter 

samt gode idéer, man kan 

bruge i sin egen have. Dato: 

Tirs. 8. okt. kl. 19.30-22. Pris: 

50/75 kr. Info: Linda Pedersen, 

41 51 77 66, lico24@mail.dk. 

Sted: Mølholm Sognehus, Niels 

Skousvej 13 A, 7100 Vejle. 

JULEPILEFLET – KURSUS 

Bjerre Herred Kreds. 

Mulighed for at lave ju lehjer 

ter og stjerner i bark og 

dørkranse, adventskranse, 

stjerner, hjerter og små ju letræ 

er i pil. Dato: Lør. 12. okt. 

kl. 9-16. Pris: 350/400 kr. (ekskl. 

materialer). Info: 23 68 96 58, 

bjerreherred@haveselskabet. 

dk, raahaugegaardpil.dk. Sted: 

Råhaugegård Pil, Sattrupvej 3, 

8752 Østbirk. 

FOREDRAG OM GRÆSSER 

Ejstrupholm Kreds. Fo redrag 

med Poul Petersen fra 

Overdam Planteskole med 

speciale i græsser. Dato: Tirs. 

22. okt. kl. 19-21.30. Pris: 50/100 

kr. Info: ejstrupholmhave@ 

gmail.com. Sted: Ejstrupholm 

Skole, Grønningen 3, 7361 

Ejstrupholm. 

TIVOLI BAG FACADEN 

Bjerre Herred Kreds. Tom 

Knudsen, chefgartner i 

Tivoli, fortæller og viser 

billeder af årets gang, vedli 

ge hold, udvikling m.m. 

af Tivolis mange haverum. 

Dato: Tors. 24. okt. kl. 

19-21.30. Pris: 75/100 kr. (inkl. 

kaffe og æblekager). Info: 

Vibeke Brogaard, 28 15 65 84, 

bjerreherred@haveselskabet. 

dk. Sted: Hornsyld Skole 

(gym na stik salen), Nørregade 

4, 8783 Hornsyld (parkering 

og indgang over for kirken, 

Nebsager Kirkevej). 

JULEDEMONSTRATION OG 

GENERALFORSAMLING 

Hejnsvig-Vorbasse-Grindsted 

Kreds. Vi får besøg af 

blomsterkunstneren Dean 

Bang fra Aarhus. Dato: Tirs. 

12. nov. kl. 19-21.30. Pris: 50/100 

kr. Info/tilm.: Senest 1. nov., 

Marianne Jespersen, 30 11 17 

20, dalsving@gmail.com. Sted: 

Mødestedet, Nygade 29, 7200 

Grindsted. 

Sønderjylland 

NYE SJÆLDNE TRÆER OG 

BUSKE 

Haderslev Kreds. Anne 

Marie Lund Pedersen 

fra Lønbæk Planteskole 

kom mer igen og viser 

nogle af de nyeste træer 

og buske. Dato: Tors. 3. okt. 

kl. 19.30-21.30. Pris: 25/50 

kr. Info: Jep Scherrebeck, 40 

20 86 14, info@haderslevhavekreds.dk, 

haveselskabet. 

dk/haderslev. Sted: KFUM’s 

klub hus, Kløvermarken 1, 6100 

Haderslev. 

BESKÆRING AF 

HAVENS TRÆER 

Sønderborg Kreds. Se og 

lær, hvordan du beskærer 

havens træer og buske. 

Dato: Lør. 5. okt. kl. 13-16. Pris: 

25/50 kr. Info/tilm.: Birgit 

Damm, 22 49 22 95, birgit@ 

da2m.dk. Sted: Nørregade 3, 

Sundsmark, 6400 Sønderborg. 

Foredrag med Poul Petersen fra Overdam Planteskole med speciale i græsser. 

22. okt. i Ejstrupholm i Midtjylland. 

GRÆSKARDAG 

Ribe Kreds. Vi pynter græskar 

og laver græs kar lygter, 

spiser græskarsuppe 

og græskarkernechips. 

Dato: Søn. 6. okt. kl. 10-14. 

Pris: Voksne 50 kr. Børn 25 

kr. Info/tilm.: Lør. 5. okt., Ida 

Imhoff, i.imhoff@live.dk. Sted: 

Munkevej 13, Faurholt, 6760 

Ribe. 

FRA HAVEDRØMME TIL 

DRØMMEHAVE 

Ribe, Esbjerg og Varde Kreds. 

Foredrag ved havearkitekt 

Hanne Nippin om vejen til 

at opnå den have, du drømmer 

om. Dato: Man. 7. okt. kl. 

19. Pris: 50/100 kr. Info/tilm.: 

Senest 5. okt., Helene Sjørup, 26 

25 70 27, haven.esbjerg@gmail. 

com. Sted: Jerne Sognehus, Møllebakken 

2, 6705 Esbjerg Ø. 

SKOV- OG 

SURBUNDSBEDET 

Rødekro Kreds. Jørn Dannes 

boe vil fortælle og vise 

billeder fra skov- og surbundsbedet. 

Dato: Tirs. 8. 

okt. kl. 19.30-22. Pris: 50/70 

kr. Info: Birte Kenrad, 74 63 01 

01, blkenrad@gmail.com. Sted: 

Rise Sognegård, Rise Bygade 23, 

6230 Rødekro. 

SKAB DIN DRØMMEHAVE 

Nordals Kreds. Foredrag ved 

havearkitekt Hanne Nip pin 

om at skabe sin drømmehave. 

Dato: Ons. 23. okt. kl. 

19-22.15. Pris: 40/60 kr. (entré 

inklusive kaffe og kage). Info: 

FOTO: PRIVAT 

w 


Willy Nielsen, 51 23 11 03, willy. 

ni@outlook.dk, haveselskabet. 

dk/Nordals. Sted: Nordborghus, 

Søvænget 7, 6430 Nordborg. 

ROSENS SMUKKE SELSKAB 

Christiansfeld Kreds. Tænk 

i form og farver, når roserne 

skal have selskab. Ved 

Birthe Lund Jensen. Dato: 

Tors. 24. okt. kl. 19.30-22. Pris: 

50/70 kr. Info: Gunnar Hansen, 

74 56 21 52, gunnar.hansen@ 

privat.dk. Sted: Seniorhuset 

Christiansfeld, Skolevej 8, 6070 

Christiansfeld. 

ØRREDTUR 

I GRÅSTENSKOVENE 

Aabenraa Kreds. Per Bangsgaard 

vil vise os havørreder 

ne, som trækker op i 

vandløbene i Gråsten Skov. 

Dato: Lør. 2. nov. kl. 13.30- 

16. Pris: 0/20 kr. Info: Birte 

Kenrad, 74 63 01 01, blkenrad@ 

gmail.com. Sted: P-pladsen 

ved børnehaven Vindsuset, 

Ravnsbjergvej 12, 6300 Gråsten. 

JULEBINDERI 

Ribe Kreds. Preben Madsen, 

Vejle, viser os sit bud på de 

korationerne til julen 2019. 

Dato: Ons. 6. nov. kl. 19-21.15. 

Pris: 50/80 kr. Info: Ida 

Imhoff, i.imhoff@live.dk. Sted: 

Margrethegården, Skyttevej 200, 

6760 Ribe. 

Odense 

MANGE ROSER I 

DEN LILLE HAVE 

Odense Afdeling. Knud 

Pedersen fra planteskolen 

Rosenposten fortæller om 

at få mest muligt ud af sine 

roser. Dato: Ons. 9. okt. kl. 

19-21.30. Pris: 50/100 kr. Info: 

Inger Busk, 22 61 11 51, Ibusk@ 

mail.dk. Sted: Tarup Bibliotek, 

Rugvang 40, 5210 Odense NV. 

GRØNNESTE STORBY, 

ODENSE 

Odense Afdeling. Bo Seidelin, 

landskabsarkitekt 

i Odense Kommune, fortæl 

ler om handleplanen 

for Odense som Danmarks 

Grønneste Storby. Dato: 

Ons. 23. okt. kl. 19-21.30. Pris: 

50/100 kr. Info/tilm.: Jacque 

line Sørensen, 40 17 75 44, 

Jacquelinesoerensen63@gmail. 

com. Sted: Tarup Bibliotek, 

Rugvang 40, 5210 Odense NV. 

FYNSK ÆBLEHISTORIE 

Odense Afdeling. De fynske 

æbler er et eventyr, 

for tæl ler Margit Egdal i et 

kulturhistorisk foredrag 

med billeder. Dato: Ons. 6. 

nov. kl. 19-21.30. Pris: 50/100 

kr. Info: Marianne Weigel, 30 29 

48 94, m.weigel@hotmail.com. 

Sted: Tarup Bibliotek, Rugvang 

40, 5210 Odense NV. 

Sydøstfyn 

SVAMPETUR 

Faaborg-Midtfyn Kreds. 

Tag familien med på svampe 

jagt i skoven sammen 

med naturvejleder Leif 

Sørensen. Han fortæller 

om svampe, og vi plukker, 

hvad vi kan finde. Dato: Lør. 

5. okt. kl. 13-16. Pris: 70/100 kr. 

Børn gratis. Info: Margit Sejr 

Christensen, margit.sejr62@ 

gmail.com, 30 29 07 36. Sted: 

Naturlegepladsen Svanninge 

Bjerge. 

EFTERÅRS- OG 

JULEINSPIRATION 

Svendborg Kreds. Blomsterdekoratør 

Carina Sølberg 

Andersen giver inspiration 

og ny viden om efterårs- og 

juledekorationer. Dato: Tirs. 

29. okt. kl. 19-22. Pris: 80/120 kr. 

(kaffe/kage 25 kr.). Info/tilm.: 

Senest 24. okt., Anni Petersen, 

25 38 46 93, svendborg.haven@ 

hotmail.com, haveselskabet. 

dk/svendborg. Sted: Fredens 

Sognehus, Glarmestervej 8, 5700 

Svendborg. 

Foredrag om et af New Yorks mest besøgte turistmål – High Line – 

10. okt. i Haslev på Midtsjælland. 

FOREDRAG AF 

SUS HVIID HUSS 

Ærø Kreds. Foredrag af 

Sus Hviid Huss om an vendel 

sen af afgrøderne fra 

køkkenhaven til sunde og 

helbredende smoothies. 

Dato: Lør. 5. okt. kl. 14. Pris: 

75/125 kr. (inkl. smagsprøver 

samt kaffe/te, sunde rawcakes, 

kager uden gluten og laktose). 

Info: Solvejg Fischer Jonge, 23 

36 25 30, aeroe@haveselskabet. 

dk. Sted: Rise Sognehus, St. Rise 

Landevej 9, 5970 Ærøskøbing. 

Nordsjælland 

GIFTIGE PLANTER 

Præstegårdens Havekreds. 

Lektor Per Mølgaard fra 

Københavns Universitet 

hol der foredrag om giftige 

planter til hverdag og fest. 

Dato: Ons. 30. okt. kl. 19.30-22. 

Pris: 50/70 kr. Info: Kirsten 

Lindberg, 61 71 34 40, kirsten. 

lindberg@outlook.dk. Sted: 

Hovedbibliotekets store sal, Stationsvej 

38, 3460 Birkerød. 

København 

Se haveselskabet.dk/ 

koebenhavn for arrangemen 

ter den kommende tid. 

Frederiksberg 

HØSTMARKED OG 

ÆBLEPRESNING 

Frederiksberg Afdeling. 

Plante- og havemarked. Der 

er både køb, salg og bytte. 

Alle kan være med, professionelle 

og private. Dato: Lør. 

5. okt. kl. 11-13. Gratis. Info: 42 

30 50 30, frederiksberg@havesel- 

FOTO: FLICKR 


DET SKER 

skabet.dk, haveselskabet.dk/frederiksberg. 

Sted: Gruspladsen 

foran Brøndsalen, Frederiksberg 

Runddel 1, 2000 Frederiksberg. 

Nordvestsjælland 

PRÆGTIGE PÆONER 

Nordvestsjælland Afdeling. 

Pæoneksperten Karin 

Niel sen fortæller om pleje, 

plantning, placering og 

meget mere om havens 

dronning. Dato: Tirs. 22. 

okt. kl. 19-22. Pris: 50/80 kr. 

Info/tilm.: Senest 15. okt., 

Sisser Weinreich, 51 60 02 73, 

sisser@rolighedsgaarden.dk. 

Sted: Ubby Forsamlingshus, 

Hovedgaden 19, 4490 Jerslev. 

Roskilde-Køge 

Se haveselskabet.dk/roskilde-koege 

for arrangementer 

den kommende tid. 

Sydvestsjælland 

FOREDRAG MED 

KJELD SLOT 

Sorø Kreds. Foredrag ud fra 

temaet Samspil mellem hus 

og have. Dato: Tirs. 8. okt. kl. 

18.30-21. Pris: 50/100 kr. (inkl. 

kaffe og kage). Info/tilm.: 

Senest 4. okt., Line Magnussen, 

28 11 32 56 (efter kl. 16.30). Sted: 

Anlægspavillonen, Tværalle 5, 

4100 Ringsted. 

Sydøstsjælland 

FOREDRAG OM PINDSVIN 

Baarse-Lundby Kreds. En 

spændende foredragsaften 

med formanden for Pindsvinevennerne 

i Danmark, 

Aslaug Bugge. Dato: Tors. 3. 

okt. kl. 19-21.30. Pris: 20/40 kr. 

Info/tilm.: Jette Frandsen, 20 

97 47 73, jettefr4@gmail.com. 

Sted: Præstø Skole, Skolevej 15, 

4720 Præstø. 

ET LIV MED GRÆSSER 

Faxe-Stevns Kreds. Poul 

Petersen fra Overdam Plante 

sko le fortæller om mange 

af de skønne græsser, vi kan 

plante i vores haver. Dato: 

Tors. 3. okt. kl. 19-22. Pris: 50/75 

kr. (inkl. kaffe). Info: Kurt Jørgensen, 

56 32 61 83, kurt.braby@ 

privat.dk. Sted: Haslev Bibliotek, 

Jernbanegade 62, 4690 

Haslev. 

MOSTERIDAG PÅ MØN 

Sydsjælland-Møn Kreds. Lav 

most af nedfaldsæblerne! 

Kredsen har både elkværn 

og vandtrykspumpe. Kun 

for medlemmer. Dato: Søn. 

6. okt. kl. 9.30-15. Gratis. Info/ 

tilm.: Senest 4. okt., Bente 

Siiger Lustü, 55 37 75 03, bl@ 

haveselskabet.dk. Sted: Opgives 

ved tilmelding, 4791 Borre. 

HIGH LINE 

I NEW YORK 

Faxe-Stevns Kreds. Henrik 

Lange vil fortælle om et af 

New Yorks mest besøgte 

turistmål. Dato: Tors. 10. okt. 

kl. 19-22. Pris: 50/75 kr. (inkl. 

kaffe). Info: Kurt Jørgensen, 56 

32 61 83, kurt.braby@privat.dk. 

Sted: Haslev Bibliotek, Jernbanegade 

62, 4690 Haslev. 

ÆBLERNES DAG, STEGE 

Sydsjælland-Møn Kreds. 

Mød Haveselskabet, Sydsjæl 

land/Møn kreds, der 

som sædvanlig er til stede 

med en stand. Dato: Fre. 18. 

okt. kl. 10-17. Gratis. Info: Bente 

Siiger Lustü, 55 37 75 03, bl@ 

haveselskabet.dk. Sted: Torvet, 

4780 Stege. 

MIN TID SOM 

STADSGARTNER 

Sydsjælland-Møn Kreds. 

Flemming Kruse fortæller 

om mange år med spændende 

opgaver for Vordingborg 

Kommune. Dato: Tirs. 

29. okt. kl. 19-21.30. Pris: 40/60 

kr. (inkl. kaffe/te og kage). Info: 

Salater med spiselige blomster. Foredrag og smagsprøver ved planteskoleejer 

Aiah Noack, 8. okt., i Sakskøbing på Lolland. 

Bente Siiger Lustü, 55 37 75 03, 

bl@haveselskabet.dk. Sted: 

Kulsbjerg Skole, Nyråd, Bakkebøllevej 

6, 4760 Vordingborg. 

Lolland-Falster 

EVENTYRLIGE 

BLOMSTERSALATER 

Lolland-Falster Afdeling. 

Fantasilater, eventyrlige 

blomstersalater. Foredrag 

og smagsprøver ved plan teskoleejer 

Aiah Noack. Dato: 

Tirs. 8. okt. kl. 19- 21.30. Pris: 

60/90 kr. (inkl. smagsprøver). 

Info/tilm.: Senest 3. okt., Pia 

Jensen, 29 40 15 60, pia.jensen.07@gmail.com, 

haveselskabet.dk/lollandfalster. 

Sted: 

Saxenhus (lokale 126), Juniorsgade 

35, 4990 Sakskøbing. 

Bornholm 

STØBEKURSUS 

I KLEMENSKER 

Bornholm Afdeling. Birgitte 

vil hjælpe os med at få støbt 

græskar, nisser i forskellige 

former eller andet. Dato: Lør. 

5. okt. kl. 10-14. Pris: 100/150 kr. 

Info/tilm.: Gurli E. Kongshjelm, 

22 53 09 51, gek@haveselskabet. 

dk, haveselskabet.dk/bornholm. 

Sted: Karlsgårdsvej 5, 3782 

Klemensker. 

EFTERÅRSMØDE I RØNNE 

Bornholm Afdeling. Havearkitekt 

Frank Kirkegaard vil 

fortælle os om biodiversitet, 

bivenlige haver og planter. 

Dato: Ons. 30. okt. kl. 19-22. 

Pris: 20/50 kr. Info: Gurli E. 

Kongshjelm, 22 53 09 51, gek@ 

haveselskabet.dk. Sted: Biblioteket, 

Pingels Allé 1, 3700 Rønne. 



FOTO: KARNA MAJ 

FOTO: ANN MALMGREN 

GLÆD DIG TIL 

NOVEMBER 

• Dyrk rosenkål som Karna Maj. 

• Romantisk have i Græsted. 

• Suverænt, moderne havedesign i Risskov. 

• Alex Henriksen har drivhus på loftet. 

FOTO: HANNE GABEL CHRISTENSEN FOTO: LARS LUND 

NÆSTE NUMMER UDKOMMER 6/11 

Meld dig ind i Haveselskabet her: haveselskabet.dk/bliv-medlem. 

Følg med i, hvad der rører sig, og deltag i samtalen på Facebook. 

Følg os på Instagram, og del dine billeder med os – #haveselskabet. 


NYHED! APHRODITE > 

- ET HELT NYT DRIVHUS PÅ 11,5 M² MED SMART NYT TAGDESIGN, 

DOBBELTDØR OG STOR STÅHØJDE OVERALT I HUSET 

Vitavia giver plads 

til både hygge og 

drivhusdrømme 

HERA 

- SEKSKANTET DRIVHUS I 

SPÆNDENDE OG FLOT DESIGN 

Vitavias sortiment spænder fra det lille Ida vægdrivhus 

på 0,9 m² til det sekskantede Hera med pragtfuld ståsamt 

grohøjde og det spændende nye Aphrodite drivhus 

med pulttag. Vitavia tilbyder også et stort udvalg i 

tilbehør, der kan øge anvendelsesmulighederne og give 

dig ekstra glæde ved brug af drivhuset. 

Så hvad enten du er til blomster eller grøntsager, 

driverliv eller drivhusliv, så giver Vitavia dig mulighed 

for at finde det helt rigtige drivhus til dig og din have. 

Vitavia produceres på egen fabrik af Odense-firmaet 

OPJ A/S, der i mere end 35 år har været en af Europas 

førende aktører på drivhusmarkedet. 

www.vitavia.dk

Haven_10_2019

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?