bf-fremtidens-krav

More documents

Recommendations

Info

1001 / Forståelse af hele barnet i dets mange konteksterFremtidens krav til psykologer i PPR6. Hvem vurderer data og begrunder forslagtil intervention?7. Hvem udfører en intervention, og hvemer målgruppen?8. Evaluering af effekt og opfølgningIkke mindst har en metateori værdi i relationtil at fastholde et fælles udgangspunktfor samarbejdet mellem de involveredefaggrupper. Jeg vil hævde, at metateoriener et godt bud på at kunne fastholde ethelhedsperspektiv – også uden at miste debetydningsfulde detaljer.Metateori 1Bronfenbrenners model er et eksempelpå en metateori, der holder sammen pådelelementerne og delsystemerne. Herfastholdes fokus på den helhed, der opstårsom noget, der er mere end blot summenaf delelementer. Bronfenbrenners systemhar et tydeligt fokus på konteksterne – frade betydningsbærende relationer til denkulturelle – og globale - sammenhæng. I microsystemeter endvidere indlejret et fokuspå de relevante detaljer i form af individrelateredefaktorer af væsentlig betydningfor helheden. Barnets indre verden, barnetskognitive og socialt kognitive funktionsområder,samt det emotionelle og motivationelleaspekt. Kronossystemet tilføjer nogetunikt ved at anskue hvert enkelt elementi modellen, set i lyset af en tids- og udviklingslinje– fortid, nutid og fremtid.Med udgangspunkt i bl.a. Bronfenbrennersøkologiske udviklingspsykologi talerMånsson om en ”bæredygtig” tilgang ipædagogikken: Bæredygtig pædagogik haret økologisk perspektiv (Månsson, 2014:20). Bronfenbrenners helt grundlæggendeforståelsesperspektiv og udviklingsøkologiskeværdigrundlag er tydeligt skrevet indi grundlaget for denne bæredygtige pædagogik(Månsson, 2012, 2014).Metateori 2Et andet bud på en metateori – som ses ianvendelse i flere PPR enheder landet over– er Ken Wilbers kvadrantmodel (Wilber,1997). I dansk pædagogisk-psykologiskforskning har bl.a. Jan Tønnesvang præsenteretKen Wilbers kvadrantmodel i en rækkeprojekter. Tønnesvang præsenterer Wilbersmodel, som en der understøtter den (de)professionelle i arbejdet med at indkredsede relevante fænomener i en systematikaf forskellige perspektiver. De fænomener,som vi med fordel kan forstå mere klart ogdybt gennem anvendelse af modellen, kansamlet set betegnes som livs- eller menneskefænomener,fx udvikling eller handlinger,som de udspiller sig individuelt, relationelteller kulturelt.De fire perspektiver i kvadrantmodellen indfangerfire grunddimensioner, som gør siggældende for vores liv, hvor vi dels er os selvmed vores personlige oplevelser og handlinger,og dels er sammen med andre i kulturerog systemer. (Tønnesvang m.fl., 2013: 4)Modellens fire perspektiver, er organisereti to akser, hvor den ene akse illustrerer bevægelsenfra et indre til et ydre perspektiv.Den anden akse illustrerer bevægelsen fraet entals og et flertalsperspektiv.Systematikken omfatter, i kvadrantens øverstevenstre hjørne, et individuelt oplevelsesperspektiv,der umiddelbart afspejler etmentalt perspektiv. I kvadrantens øverstehøjre hjørne illustreres et ydre – og objektivtiagttageligt adfærdsperspektiv. Nedersti venstre hjørne ses et fælles eller kollektivtindre perspektiv, repræsenteret som et kultureltperspektiv. I nederste højre kvadrantses endeligt det umiddelbart ”synlige” perspektiv,der repræsenterer systemet medalle dets egenskaber.Modellens anvendelsesmuligheder omfatteralle relevante led i det pædagogiskpsykologiskeunivers. Fænomenet, der iagttagesog reflekteres i de fire kvadranters logik,kan være bekymringssamtalen mellem tokolleger (pædagoger eller lærere). Bekymringenangår fx et barns trivsel, udviklingeller læring. Og de fire perspektiver giveranledning til at kvalificere samtalen mellemde professionelle. I PPR regi, kan modellendanne udgangspunkt for konsulentens(den specialpædagogiske konsulent, logo-Mange koncepter fra den pædagogiske ogpsykologiske verden har ofte kun væretsynlige i en relativt kort (men ofte intens)opblomstringsperiode. Trends – kaldes deofte. Her har Bronfenbrenners model vistsig at besidde kvaliteter, der har gjort den tilen meget langtidsholdbar idé. Siden densfremkomst i 1979 har den i perioder muligvishaft en diskret, men dog aktiv placering ihumanvidenskaben. I forbindelse med ThomasNordahls (2011) lancering af konceptetLP modellen så vi i de pædagogiske miljøer,at Bronfenbrenners udviklingsøkologiskemodel pludselig fik en ny opblomstringsperiode.I denne kontekst anvendt til at illustreresamspillet mellem betydningsfulde(og opretholdende) faktorer og delsystemeri læringsmiljøet.FlertalOplevelseKulturEntalFænomenAdfærdSystemYdreIndre
01 / Forståelse af hele barnet i dets mange konteksterFremtidens krav til psykologer i PPR11pæden eller psykologen), der udnytter modellenssystemiske kvaliteter i supervisionssamtalenmed den pædagog ellerlærer, der har efterspurgt PPR’s ydelse i forbindelsemed ønske om at finde den bedstmulige pædagogiske intervention angåendeet barn eller en familie i en udsat position.Tønnesvang & Hedegaard (2013) illustrereranvendelsen af Wilbers model i relationtil arbejdet med inklusionens forskelligefacetter. Inklusionens hovedområderindplaceres i modellen og de fremhæver,at modellen kan ”anvendes til overordnetorganisering og systematisering af arbejdet,såvel som til vejledningsmodel for faggrupper,der arbejder med inklusionsområdet”(Tønnesvang & Hedegaard, 2013: 6).AfrundingSkal jeg kort sammenfatte mine ønsker tilet fremtidigt PPR, så er det en organisation,der formår at iværksætte samarbejdsprocesser,der omhandler et kvalificeret metaperspektivkombineret med den fokuserede– og fagligt begrundede – kærlighed tilat belyse alle væsentlige detaljer.Intet må overses, intet må lades i stikke.”Stå fast” på de gode traditioner – også nårdu fastholder det fokuserede forståelsesperspektiv,hvor alvoren i barnets liv bliversynliggjort. Og ”Vær modig” - når du stædigtfastholder troen på det optimistiske og håbefuldeblik på barnets udviklingspotentialer.Kimen til denne udviklingsoptimismesynliggøres og realiseres ofte, netop når dutør fastholde det store perspektiv (Hertz,2008; Fredrickson, 2010).En stor del af fremtidsforskningen består iat trække tråde fra fortidens erfaringsgrundlagog afveje deres kvaliteter med henblikpå at indfange og belyse mulige fremtidsscenarier.I min belysning af hvordan PPR iet fremtidsscenarie vil kunne lykkes bedstmuligt med at styrke fokus på hele barnet idets mange kontekster, har jeg af flere omgangesøgt at forankre pointerne i relationtil historikken på området. Afslutningsvisvil jeg referere til et udviklingsarbejde ogen publikation, der klart medvirkede til atbringe PPR ind i det aktuelle årtusinde. Detomhandler lanceringen af AKT-konceptet,som i 2000 betød en reel nyorientering iforståelsen og interventionerne overforbørn og unge med særlige behov.Jørn Nielsen var i 2000 en af hovedbidragsydernebag undervisningsministerietspublikation ”Adfærd, kontakt og trivsel:synspunkter på undervisningen af børn ogunge med særlige behov” (2000), der introduceredeet helt nyt – og på mange måderbanebrydende - koncept i den specialpædagogisketilgang og intervention overforbørn med særlige behov. I et tilbageskuendeperspektiv gør Nielsen (2011) opmærksompå, at der fortsat er liv om mening iAKT-indsatserne, men fremsætter tydeligtønsket om, at AKT-begrebet får tydeliggjortsit faglige grundlag. Et af udviklingspotentialerneomhandler et balanceret ognuanceret syn på forståelsen af det, der er”alvorligt” i barnets liv og det, der udgør de– mere eller mindre synlige ”udviklingspotentialer”.Nielsen påpeger yderligere: denmindste forståelsesenhed må aldrig væreindividet, som det fremtræder, men altidindividet i kontekst og individet i mulig forandring.Det afgørende er at få beskrevet ogkvalificeret de processer, der fremmer denenkeltes udvikling og samtidig styrker de udviklingssystemerog fællesskaber, børn indgåri (Nielsen, 2011: 12-13). Det afgørendemoment er, at de professionelle tør tænkeog træffe beslutninger, der rækker ud overden konkrete indsats og inklusionsbestræbelse.Fokus bør stabilt være rettet mod atskabe et godt lærings- og udviklingsmiljømed plads til alle.LITTERATURAdfærd, kontakt og trivsel: synspunkter på undervisningen af børnmed særlige behov (2000). Kbh.: Undervisningsministeriet, Kursussektionen.Bronfenbrenner, U. (1979). The Ecology of Human Development: Experimentsby Nature and Design. Cambridge, MA: Harvard UniversityPressEhlers, S. & Kovacs, K. (red., 2000): DLH under forandring: DanmarksLærerhøjskole 1990 – 2000, Kbh.: Danmarks Pædagogiske UniversitetFredrickson, B. (2010). Positivitet: kilder til vækst i livet, Kbh.: DanskPsykologisk Forlag.Hertz S. (2008). Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver oguanede muligheder, Kbh.: Akademisk Forlag.Høeg, P. (1993). De måske egnede, Kbh.: Rosinante.Knoop, H. H., Holstein, B. E., Viskum, H. & Lindskov, J. M. (2017). Elevernesfællesskab og trivsel i skolen: Analyser af Den Nationale Trivselsmåling,Dansk Center for Undervisningsmiljø.Knoop, H. H., Holstein, B. E., Viskum, H. & Lindskov, J. M. (2016). Frakedsomhed til trivsel i skolen: teori og data fra Den Nationale Trivselsmåling,Dansk Center for Undervisningsmiljø.Lyhne, J. & Nielsen, A. M. L. (2017). Udviklingsbilleder, Kbh.: DanskPsykologisk Forlag.Lyhne, J. & Nielsen, A. M. L. (2016). Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse:0 til 6 år, Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag.Maul, J. (2003). Som du ser nogen behandler du dem: et filosofiskpædagogiskperspektiv på specialpædagogikken, Kognition & Pædagogik,13 (48), 19-27.Månsson, H. (2014). Bæredygtig pædagogik og praksisudvikling,Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag.
Page 1 and 2: ››KLAPRIL 2018ARTIKELHÆFTEFREM
Page 3 and 4: IndholdFremtidens krav til psykolog
Page 5 and 6: ForordFremtidens krav til psykologe
Page 7 and 8: 01 / Forståelse af hele barnet i d
Page 9: 01 / Forståelse af hele barnet i d
Page 13 and 14: 02 / PPR psykologen som konsulentFr
Page 19 and 20: 03/ Udredning og udviklingFremtiden
Page 29 and 30: 04/ Tidlig indsats og inkluderende
Page 35 and 36: 05/ PPR psykologen som tværfaglig
Page 41 and 42: 06/ Psykologens grunduddannelse som
Page 47 and 48: 07/ Innovationskultur, opfindsomhed
Page 53 and 54: 08/ Psykologiske perspektiver og go

bf-fremtidens-krav

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?