bf-fremtidens-krav

28
04/ Tidlig indsats og inkluderende processer
Fremtidens krav til psykologer i PPR
04 /
TIDLIG INDSATS OG
INKLUDERENDE PROCESSER
Af Charlotte Ringsmose
De mindste børns opvækstbetingelser i
familier og dagtilbud skaber særlige udviklingsmuligheder,
der kommer til udtryk
meget tidligt på alle områder af et barns
udvikling (EVA, 2010; Jensen et al., 2009;
Ringsmose et al., 2012) og udsatheden følger
tilsyneladende børnene gennem hele
barndommen, skole- og uddannelsesforløbet
(UVM, 2017). Den relative fordeling
af børn, der har lave præstationer er ens i
dagtilbud og skole. I skolen kommer det
til udtryk i fagene, i diagnoser og specialundervisning.
I dagtilbuddene kommer
forskellene i opvækstbetingelser til udtryk
i barnets kognitive og sociale udvikling og i
form af psykiske vanskeligheder og forstyrrelser
(Skovgaard & Landorph, 2008; Moe &
Mothander, 2010). Virkninger af udsathed
synes vanskelige at påvirke gennem skoleforløbet,
hvorimod indsatser tidligt har
større effekt (Heckman, 2006).
Tidlige indsatser kan skabe forbedrede
muligheder for børn, der er udsatte. Der er
positive virkninger både på kort og langt
sigt på børns kognitive og sociale udvikling
knyttet til kvaliteter i dagtilbuddene (se
bl.a. Nielsen et al., 2009; Nielsen et al., 2013;
Huntsman, 2008; Sylva et al., 2003). Kvalitet
i dagtilbuddene har betydning gennem
skolealderen, hvor børnene i mindre grad
er udsatte, men også langt ind i voksenalderen,
både for uddannelsesvalg, erhvervsvalg,
præstationer og relationer (Heckmann,
2006; Sylva, 2004; Belfield, Nores,
Barnett & Schweinhart, 2005). Lav kvalitet
er en risikofaktor for børn, hvor opvækstbetingelser
gør dem udsatte.
En del af den specialpædagogiske bistand
gives til børn, der endnu ikke har påbegyndt
skolegang, men hvor børnenes udvikling
kræver en særlig hensyntagen eller støtte.
Spørgsmålet er, om der er tilstrækkeligt
fokus på de børn, PPR arbejder med i skolen,
men som allerede har vanskelighederne
længe før, og hvor indsatser kan skabe inkluderende
muligheder for børnene.
Inklusionsforståelser har ofte udgangspunkt
i børn, der enten er sat uden for fællesskabet
eller som er i risiko for at blive ekskluderet.
En definition af inklusion (Madsen, 2009) er,
at inklusion kan ses som en proces, der skal
bidrage til at minimere og eliminere de mest
virksomme eksklusionsfaktorer i børn og
unges liv. Den mest virksomme eksklusionsfaktor
for et barn er lærings- og udviklingsmuligheden,
der følger med opvækstbetingelser.
Når der refereres til undersøgelser, der
viser, at nogle børn er 2½ år bagud, når de
begynder i skole, så er det en virksom eksklusionsmekanisme.
Børn, der når til børnehaven
med en score på 0,5 % ud af 100 i en
sprogvurdering, er eksklusionsudsatte.
Det er ikke tilstrækkeligt, at der er skabt adgang
for alle børn i dagtilbud. Tidlig indsats
er afgørende for inklusion. Der skal rettes
et særligt fokus på de børn, der er mest
udsatte. PPR kan medvirke til at udvikle de
betingelser, der skaber gode udviklingsmuligheder
for børnene, og sætte særligt ind,
så kvaliteten er bedst for de børn, der er udsatte
i dagtilbuddene.
PPR har fokus på og kendskab til kontekstuelle
forholds betydning for børns udvikling
og kan være med til at sikre, at børn tilbydes
de bedste udviklingsbetingelser ved
at stille viden og indsatser til rådighed for
familier og dagtilbud. Inklusion handler ikke
kun om, at barnet oplever og føler sig som
en del af fællesskabet, men også om at
skabe betingelser for deltagelse, der giver
barnet de bedste udviklingsbetingelser.
Artiklen er rettet mod PPRs rolle i at mindske
eksklusionsfaktorerne og dermed
skabe bedre muligheder for, at børn, hvor
udviklingen er truet, kan være inkluderede
i et udviklingsperspektiv. Formålet med artiklen
er at rette opmærksomheden mod
barnets udvikling i et kontinuum, hvor
nogle børn har fået bedre udviklingsbetingelser
end andre for at klare sig godt i
mødet med skolen, og hvis de børn, der er
eksklusionsudsatte, skal have gode muligheder
i skolen, skal der sættes ind tidligt.
Læringsulighedens kontinuitet
En google søgning kan illustrere, hvor forskelligt
PPRs opgave bliver tolket rundt om i
kommunerne:
• Pædagogisk Psykologisk Rådgivning,
PPR, beskæftiger sig med børn og unge
med særlige behov
• Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
er et tilbud, som henvender sig til børn
og unge med særlige behov og deres
forældre
• PPR varetager og understøtter forandringsprocesser,
tidlige og forebyggende
og inkluderende indsatser
• PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
hører organisatorisk under Familieafdelingen,
med et tæt samarbejde
med Skoleafdelingen
Forskellige organiseringer og opgavebeskrivelser,
der indikerer, at PPR opgaven bliver
tolket forskelligt. PPRs arbejde bliver ofte
forbundet med skolen, hvilket kan komme
til udtryk i organiseringen af PPR i kommunerne
eller i prioriteringer af PPRs opgaver.
Dagtilbudsområdet er ofte udfordret, når
det drejer sig om at få opmærksomheden,
hvilket kan hænge sammen med en opfattelse
af, at det er i skolen, læring finder sted.
Læringsdagsordenen knyttet til dagtilbudsområdet
er stadig ung, ligesom det kan
være vanskeligere at få et fælles sprog for
betydningen af den læring, der finder sted