DER MENSCHENFEIND - 2020

18 Kultur mandag 10. februar 2020
Menneskehaderens paradoks
Dødbideren har jo ret i Landestheaters opsætning af Molières »Misantropen«. Men han rører os bare ikke rigtigt.
ANMELDELSE
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
Flensborg. Molière - Frankrigs store
komediedigter - skrev »Misantropen«
i 1666 efter sit eget mislykkede ægteskab
med den unge Armande Bjerart.
Ved premieren stod de begge
på scenen som Alceste og Célimène.
Alceste som misantropen, menneskehaderen,
der næsten fanatisk
kræver, at menneskene skal smide
deres facader og være ærlige over
for hinanden. Han foragter hykleriet,
bedraget og menneskets hang
til at indynde sig for at opnå noget.
Paradokset er, at han er forelsket i
Célimene, der netop boltrer sig med
dobbeltspil, koketteri og sladder -
gerne bag andres ryg. Hun elsker at
blive tilbedt og sviner derfor gerne
sine tilbedere til over for andre tilbedere
- for at gøre hver især mere
interesseret.
Selv om Alceste er rigorist, så det
forslår, bliver han forelsket i det,
han skælder ud på.
Der er ikke meget 1600-tal over
den ny opsætning af »Misantropen«
på Schleswig-Holsteinisches Landestheater.
- eller »Der Menschenfeind«,
som »Le Misanthrope ou l'Atrabilaire
amoureux« hedder på tysk. Ingen parykker,
klæder eller interiør fra det
franske hof i scenografien.
Célimène (Meike Schmidt) til højre med tre af de mænd (fra venstre: Reiner Schleberger, Lukas Heinrich og Timon
Schleheck), som hun ynder at bagtale for at gøre sig interessante over for hver især. Reiner Schleberger spiller misantropen
Alceste. Foto: Henrik Matzen
Med versemål
Skuespillerne bevæger sig i en kulisse,
der kunne minde om en nutidig
hotel-lounge, og tøjet er noget, vi tilskuere
selv kunne have haft på i teatret.
Til gengæld er versemålene bibeholdt
i den tyske oversættelse. Det
stiller store krav til skuespillerne,
men alle klarer udfordringen.
Moliére skrev forestillingen som
en komedie, men der er ikke særlig
meget komedie over den måde, Landestheater
spiller den på. Den bliver
noget tung i udtrykket. Humoren er
faktisk temmelig fraværende og det
trods modernisering i kostume og
scenografi. Jeg har set den blive spillet
med langt mere bid og gøren grin
i opsætninger, hvor skuespillerne
bar kostumer fra datiden.
Reiner Schleberger spiller Alceste,
der jo grundlæggende har ret: Det
er da helt gakkelak, at det skal være
sådan. Man burde jo sige, hvad man
tænker og lade ordene komme fra
hjertet. Iscenesættelsen havde kunnet
bringe os i samme dilemma som
hovedpersonen og skabt en form for
identifikation.
Det sker bare ikke, for Schleberger
spiller Alceste så alvorsfuldt, at
han bliver en dødbider, som ingen
kan synes er interessant. Så giver
René Rollin ham et lidt mere attraktivt
modspil som vennen Philinte,
og Meike Schmidt spiller Célimène
med beregning og selvoptagethed,
og virker aldrig rigtig uskyldig.
Krall er god
Kimberly Krall har en særdeles overbevisende
rollefortolkning som Arsinoé.
Det forsmåede og forfængelige
vennepar i periferien, Acaste og Clitandre,
spilles af henholdsvis Timon
Schleheck og Lukas Heinrich, mens
Klaus Gramüller er endnu en tilbeder
i rollen som Oronte, en lidt naiv
RESÜMEE
Vom 17. Jahrhundert ist nicht
viel übrig geblieben in der neuen
Inszenierung von »Der Menschenfeind«
am Schleswig-Holsteinischen
Landestheater.
Perücken oder Interieur vom
französischen Hof sucht man
im Bühnenbild vergeblich. Die
Schauspieler bewegen sich in
einem Kosmos, der eine heutige
Hotellobby darstellen könnte,
und die Kostüme hätten auch
die Zuschauer selbst im Theater
tragen können. Dagegen wurde
das Versmaß in der deutschen
Übersetzung beibehalten. Das
stellt hohe Anforderungen an
die Schauspieler, die aber offensichtlich
die Herausforderung
genießen. Man darf vermuten,
dass Regisseur Fabian Alder
nicht wollte, dass man über alle
diese morbiden und grotesken
Figuren lacht, obwohl das ganz
sicher von Moliére so vorgesehen
war.
mand, der bliver ydmyget, men har
den fordel, at han næppe selv forstår
det. Man må formode, at instruktøren
Fabian Alder ikke vil have, at vi
skal le ad alle disse morbide og groteske
figurer, selv om det helt sikkert
har været Moliéres mening. Det
forbliver lidt for stift.
Schlewig-Holsteinisches Landestheater:
Der Menschenfeind - af
Molière. Tysk version af Jürgen
Gosch og Wolfgang Wiens. Instruktion:
Fabian Alder. Scenografi
og kostume: Lucia Becker.
Premiere i Flensborg Teater den
9. februar.
Det var noget møg i Husum
Rebecca Lou overbeviste anmelderne på Roskilde Festival sidste år. Men det kunne ikke imponere i Husum,
hvor forbavsende få koncertgæster mødte op.
PUBLIKUMSFLOP
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
Husum. Punkpop-gruppen Rebecca
Lou spillede sidste år på Rising-scenen
på Roskilde Festival og var bagefter
på en turne gennem Tyskland,
Østrig og Schweiz. Helt ved siden af
er bandet altså ikke.
Men i Husum ramte Rebecca Lou
ikke potten. Da der lørdag aften var
»Vestkystkultur« i Husumhus kom
der siger og skriver otte betalende
gæster til koncerten.
- Det var noget møg, siger en skuffet
Peter Hansen, der er Sydslesvigsk
Forenings amtssekretær i Husum
Amt.
- Jeg kan simpelthen ikke forklare,
hvorfor der kom så få. Vi har gjort
reklame på Facebook og hængt masser
af plakater op rundt omkring i
Husum og omegn. Som koncertarrangør
kan man blive noget så forbavset
- nogle gange positivt, hvor
man spørger sig selv: Hvor kom alle
de mennesker fra? Andre gange negativt
- som denne gang. Men jeg
kan jo ikke trylle, siger han.
Havde de unge i Husum læst danske
online musikportaler som Gaffa
og Soundvenue, kan det nok være,
at de var dukket op. Soundvenue gav
for eksempel Rebecca Lou fem ud
af seks stjerner efter indsatsen på
Jeg kan simpelthen ikke
forklare, hvorfor der kom
så få.
Peter Hansen, Sydslesvigsk Forening
Roskilde Festival sidste sommer, og
Soundvenue er kendt for at sende
kræsne anmeldere ud til koncerter.
Her bliver ikke givet ved dørene.
»Den rå og uslebne rock rummede
hele følelsespaletten, fra overbevisende
og voluminøse rockballader
til skramlet punk. Bandet snublede
aldrig i sin vekslen mellem larm og
melodi, skrøbelighed og brutalitet«,
skrev Soundvenues Jakob Matzen efter
koncerten på Roskilde Festival.
Bandets forgrundsfigur er vokal
Rebecca Armstrong, og med sig til
Husum havde hun Paw Skovbye på
bas, Joachim Holmgaard på guitar og
August Ottesen på trommer.
Måske går det bedre næste gang,
når der er »Vestkystkultur« hos det
danske mindretal i Nordfrisland.
Den 20. marts spiller coverbandet
Gasoline, der består af lutter kvinder,
der spiller gamle Gasolin-numre.
Hvad Rebecca Lou ikke kunne i Husumhus, det kunne bandet på Roskilde Festival
i 2019. Her er det sangeren Rebecca Armstrong, der synger for otte betalende
gæster. Foto: Tim Riediger
BOGFOREDRAG
Beskyldt
for at være
lejemorder
Flensborg. Fængslingen af den
tysk-tyrkiske journalist Deniz Yücel
i Tyrkiet slog i 2017 diplomatiske
gnister mellem Tyrkiet og
Tyskland.
I Tyrkiet beskrev Erdogan-loyale
medier ham som »PKK-lejemorder«.
Over for tysk presse kaldte
Angela Merkel fængslingen af
Deniz Yücel »bitter og skuffende«.
Deniz Yücel, der er korrespondent
i Tyrkiet for avisen Die Welt,
blev for tre år siden hovedperson
i et storpolitisk spil mellem Berlin
og Ankara.
I efteråret 2019 udgav Deniz
Yücel bogen »Agtenterrorist« om
fængslingen om anklagerne mod
ham. Denne bog præsenterer Yücel
ved et besøg i Flensborg den
28. marts. Bogpræsentationen
foregår i Max og begynder klokken
19.30.
Som Tyrkiet-korrespondent for
flere tyske medier beskrev Deniz
Yücel i en årrække uheldige sider
af den tyrkiske regerings fremfærd
over for det kurdiske mindretal
og ikke mindst Ankaras angivelige
forbindelser til Islamisk
Stat i Syrien.
Billetter koster 20 euro og kan
købes i forsalg på blandt andet
eventim.de. hcd