Ildhu 01 2020

Er du leder for
dit barn?
AF MALENE BIELEFELDT
Nogle forældre træder ind som ledere, fordi deres barn er startet til spejder. Men hvordan
er det lige med balancen mellem både at være leder og forældre? Og hvordan er det så at
være lederbarn? Læs med her for at få nogle råd til, hvordan relationen mellem forældre
og barn kan forblive let som en leg.
En af de bedste ting ved at være på lejr er for mange spejdere,
at de får lov til at være hjemmefra uden forældre. Sørg derfor
for, at I på forhånd tager en snak med forældrene, hvor I italesætter
de fælles regler, der er for gruppen og opfordrer til, at
forælderen behandler sit barn på samme måde, som han/hun
ville behandle de andre spejdere. Det bliver en bedre oplevelse
for forældrene, når de kan give slip på deres rolle som forælder,
og træde i karakter som leder. På samme måde bliver det også
en bedre oplevelse for barnet, når han/hun ved at forælderen
ikke holder ekstra øje, og at barnet kan lege frit, eksperimentere
og få lige så mange blå mærker som alle de andre.
Jeg har selv oplevet at være leder på en sommerlejr, hvor faderen
(som jeg kalder Søren) til en ulv (som jeg kalder Kamya)
kom med som leder for at hjælpe. Det var vi i gruppen meget
taknemmelige for, da vi havde underskud af ledere. Vi havde
dog slet ikke overvejet, hvad det kunne betyde for ulvens oplevelse
af turen. Her er vores fem vigtigste erfaringer, som jeg
håber, I kan tage med jer.
Det evigt bekymrede blik
I kender det godt. Forældres blikke siger det hele - stolthed, vrede
eller bekymring. Det var tydeligt, at enhver lille udfordring
på lejren næsten var større for Søren, end den var for Kamya
selv. Hvis der f.eks. skulle skrælles kartofler, viste faderens blik
stor bekymring for, om hans pige ville skære sig. Heldigvis lod
Kamya sig ikke mærke af faderens blik, men for at undgå for
mange bekymringer, blev Søren sat på andre opgaver, når hun
skulle udføre sit arbejde. Bekymring fra en forælder er nok ikke
til at undgå, men ved at give Søren ansvaret for andre ulve, fjernede
det fokus og bekymring fra datteren.
“Faaar!”
En anden udfordring kan være, når ulven bruger “navnet” far
i stedet for Søren. I fællesskabet vil det skabe et mere privat
bånd mellem far og datter i forhold til mellem leder og spejder.
For nogle af de andre ulve kan det genkalde hjemve eller virke
som om, Kamya bliver forfordelt. Tag derfor en snak med Søren
på forhånd og opfordr ham til at forklare sin datter, at hun
på lejren skal kalde ham Søren og ikke far.
“Kom skat, så går vi ned og børster tænder”
Søren og Kamya fik desværre den vane, at de skulle ned på
toilettet og børste tænder sammen. Af en eller anden grund,
endte de altid med at gå side om side ned til toiletbygningen.
En vane fra derhjemme vel. Det vigtige her er at være proaktiv
og sende flere ulve afsted samtidig, så de ikke er alene, og de
kan se, at børstning af tænder er en fælles aktivitet for alle ulve.
6 ILDHU 01 2020 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE