SOCIALPÆDAGOGERS ARBEJDSFORHOLD UNDER CORONAKRISEN - APRIL 2020 - MEDLEMSUNDERSØGELSE

Jeg arbejder på bosted med borgere, som har
funktionsnedsættelse. De har det svært ved at forstå,
at de ikke må komme hjem eller få besøg.
Arbejder på et bosted for unge med autisme. Et specialtilbud.
Vi arbejder én til én. Men er dog flere samlet.
Vi socialpædagoger skal nok blive på vores poster.
I mange år har vi været udsat for massive nedskæringer.
På trods af det, er vi her endnu, og vi skal nok komme
igennem den her krise. Det gør vi, fordi vi hjælper
og støtter hinanden på og uden for arbejdspladsen.
Jeg arbejder, men vi er jo også bange og nervøse.
Det deler vi også med hinanden.
Vi har indtil nu arbejdet i hold. Så hver anden uge har jeg
arbejdet og modsat uge været hjemme. Dog kommer vi til efter
påske at arbejde efter den oprindelige arbejdsplan,
da alle vores elever nu kommer tilbage fra forældrene
Jeg passer mit arbejde, som jeg plejer.
Dog under nogle vanskelige forhold.
Men vi knokler på for at passe på beboere og støtte dem i
at forstå den vanskelige situation og deres forandrede hverdag.
Jeg er i en specialbørnehave for omsorgssvigtet børn.
6

Faktisk har jeg de første to uger haft langt over dobbelt
så mange timer, som jeg egentlig skulle have haft.
Arbejder på et forsorgshjem, normal arbejdstid
Arbejder på et bosted med udsatte og sårbare borgere,
som ikke har fysisk kontakt med familien i denne her tid.
Jeg har endda meget overarbejde, da vores tre levegrupper
er isolerede, og vi internt dækker ind for hinanden.
Vil gerne undgå vikarer.
Jeg arbejder men har været isoleret med papirarbejde
pga., at jeg er i risikogruppe.
Jeg har været tæt på en smittet og derfor været i karantæne
i 10 dage (lige da coronakarantænen startede, og der var
andre regler), men herefter arbejdet mere end vanligt.
Arbejder med nødbemanding. Kun to på arbejde
ad gangen. Har haft "fri" 3 gange.
Jeg arbejder, og jeg er blevet bedt om at møde på
mine fridage flere gange de seneste 3-4 uger. Jeg kan
ikke være sikker på min vagtplan for tiden.
Jeg har været på arbejde alle hverdage siden fredag d. 13.03.
Arbejder i min varslede arbejdsplan, mellem kl. 8.00- 15.30.
7

Min arbejdsplads (krisehjælp i aften og nattetimerne) kører
med fuld kapacitet dog uden personlige henvendelser). Vi har
kontakt med nogle af de mest isolerede i samfundet i forvejen,
så det var naturligt, at vi gjorde en ekstra indsats for dem.
Arbejder med opgaver, som ikke kræver så meget borger kontakt.
Har også været hjemme pga. symptomer på corona.
Men er testet negativ og er tilbage på job igen.
Jeg er på arbejde, og vi arbejder i nødberedskab.
Det er svært at undvære nattevagten.
Jeg er bo-støtte og koordinator. Så jeg har borgerbesøg
og kontoropgaver, som skal laves. Efter pressemødet
i mandags, så vælter verden hos flere borgere,
og det betyder større behov for støtte.
Jeg er pædagog med særlige funktioner. Så arbejder
hjemme de dage, hvor jeg arbejder med de særlige funktioner
og er kun på arbejdspladsen, når jeg har beboertid.
Jeg har nogle borgere, der skal have besøg i hjemmet.
Andre borgere er det nok at ringe til endnu.
Arbejder ikke fuld tid (32t), da mine tre børn
er hjemme. Har ca. 1-2 vagter i ugen.
8

Jeg arbejder mindre end normalt og bruger
min restferie på nogle af de dage,
jeg skulle have været på arbejde. Det er helt fint.
Vi som personale er også meget opmærksomme på,
at vi i fritiden ikke kommer steder, hvor vi kan risikere smitte,
og dermed risiko for at komme til at smitte på arbejdet.
Hjemsendt 1-2 vagter om ugen. Jeg er blevet kaldt på job igen
på 2 hjemsendte vagter pga sygdom blandt kollegaer.
Jeg er lige blevet hjemsendt fra på fredag, da jeg går ind i 28.
graviditetsuge. Op til nu har jeg arbejdet normalt!
Jeg er bostøtte og bostøtten er ændret så kun
enkelte borgere får besøg indtil videre. I stedet går
jeg ture “walk and talk” til de borgere, som kan
profitere af det, og der er telefonkontakt til resten.
Er delvis hjemsendt til hjemme arbejde da flere borgere
er hjemme ved familien i denne periode.
Nedsat til cirka 31 timer om ugen.
Jeg er på mit kontor hverdage 8-16 og bliver ofte ringet op af
personaler og pårørende efter arbejde om akutte ting.
Jeg arbejder stadig, er dog sygemeldt på deltid pga. graviditet
9

Der er også kommentarer fra de socialpædagoger, der er blevet
hjemsendt:
Jeg arbejder via mobil og video. Jeg har kontakt
med mine borgere og kollegaer på den måde.
Jeg har arbejdet under coronakrisen indtil den 30/3-2020,
hvor jeg blev hjemsendt på ubestemt tid.
Jeg arbejder som bostøtte for voksne med hjerneskader
og for voksne i socialpsykiatrien. Jeg har to borgere
som stadig får besøg, resten (8) ringer jeg til.
Er hjemsendt men er også indkaldt i nødberedskab
to gange ugentlig i boform.
Ja, jeg er hjemsendt, men jeg skal arbejde hjemmefra
med opkald og Skype og dokumentation.
Jeg ringer til mine borgere og tager en samtale med dem -
i stedet for det personlige møde.
Jeg laver nødplaner for tre arbejdssteder, hvor jeg laver
for en uge frem. Har dagligt min tre webmøder.
Jeg arbejder hjemmefra. Jeg har telefonkontakt til
borgere og har mulighed for en gåtur med dem.
Arbejder hjemmefra, er dog i nødberedskab.
10

Jeg arbejder hjemmefra - daglig telefonisk kontakt med
udsatte unge - skriftlig dokumentation - Skype møder med
sagsbehandere og unge - DAT gruppeundervisning
fortsætter, bare over messenger i stedet
for ude i virkeligheden. Vi har nok at se til :-)
Jeg har telefonisk kontakt ugentlig med de borgere,
jeg er kontaktperson for. En anderledes måde
at udføre hjemmebesøg på, men det er gået fint.
Jeg arbejder på en aflastning, så vi er sendt hjem -
men har nødpasning, hvilket kun, indtil videre, er brugt
en gang, af et barn i tre dage. Ellers arbejder jeg hjemme.
Hjemvendt fra ferie. Starter pga. karantæne først op den 22.april.
Jeg er gravid, min læge vil ikke tage nogen chance.
Jeg er hjemsendt med løn, men er på kald, hvis der er
sygdom hos det øvrige personale. Jeg har
været på arbejde seks gange under lockout.
Jeg er i den "sårbare" gruppe p.g.a. en kronisk lungesygdom.
Jeg er hjemsendt og arbejder hjemmefra
med kontakt til STU-elever.
Hjemsendt, men skal arbejde hjemmefra.
11

Jeg arbejder hjemmefra, som vejleder for en gruppe unge
mennesker i alderen 18-30 år, der har andre problemer end
ledigheden. Er ansat i familie-& beskæftigelsesforvaltningen,
jobcenteret. Mit arbejde pt. består i telefonisk kontakt, hvor jeg
guider ift. det de har brug for. Derudover bruger jeg Skype.
Har været hjemsendt i 2 uger med skrivedage.
På arbejde i nødpasning i sidste uge.
Jeg er bostøtte og arbejder hjemmefra. Jeg er daglig
i kontakt med borgere. Der er brug for kontakt, og
for at få snakket den nye situation igennem.
Det kan være svært at forstå, for mange borgere,
hvad man må og ikke må. Nogle borgere har været med
på en Walk and talk, hvilket har været en stor hjælp.
Vi arbejder hjemmefra med telefonisk
og online kontakt til borgere.
Jeg er FTR, hvorfor jeg arbejder hjemmefra - indtil videre.
Jeg arbejder med bostøtte og på værested i social psyk.
Arbejder hjemmefra i forhold til bostøtte.
Jeg er hjemsendt, men arbejder administrativt hjemmefra.
Men som kontaktperson mødes jeg med de unge,
som har behov for det. Naturligvis med afstand.
12

Skulle have arbejdet i nødberedskab, men
pga. kronisk hjertesygdom, blev jeg fritaget.
Jeg er hjemsendt på grund af, at jeg er i risikogruppe.
Jeg er syg. Blev bedt om at blive hjemme, fordi jeg havde
ondt i halsen. Det var den 17. marts. Jeg fik flere
symptomer, som godt kunne tyde på, at det var corona,
men kunne ikke blive testet. Det var først den 4. april,
jeg blev testet. Testen var negativ trods flere
symptomer som hovedpine, hoste, feber, træthed,
ømme led, ondt i halsen. Nu har jeg fået penicillin for øvre
luftvejsinfektion hos lægevagten. Og venter på at det hjælper.
Jeg arbejder som bostøtte med kontakt til
borgerne hjemmefra via skype og sms.
Kronisk syg, nyretransplanteret => dæmpet immunforsvar.
Med opgaven at holde kontakt til de unge og Jobcentret
og skrive og afsende de sædvandlige dokumenter.
Jeg arbejder hjemmefra, blandt andet
med brug af webex meeting.
Normalt besøger jeg borger i eget hjem, hvor de
får forskellig støtte. Under hjemsendelsen kan jeg
arbejde på computeren og bruge arbejdstelefonen.
13

Her er nogle af kommentarerne fra de socialpædagoger, der
arbejder på deres normale arbejdspladser under coronakrisen:
Jeg passer mit arbejde, som jeg plejer. Dog under
nogle vanskelige forhold. Men vi knokler på
for at, passe på beboere, støtte dem i at forstå
den vanskelige situation og deres forandrede hverdag.
Dagene ligner dem fra før krisen, nu bare med
mere rengøring og meget mere sprit.
Jeg arbejder, hvor jeg plejer, men arbejder oftest flere timer.
Jeg er fast nattevagt, så situationen er
fortsat det samme som altid.
Jeg arbejder på min arbejdsplads - dog med
begrænset adgang til nogle afdelinger.
Jeg arbejder, hvor jeg plejer, men ikke som, jeg plejer.
Jeg har de fleste dage i nødberedskab i beskyttet beskæftigelse,
men enkelte dage i det botilbud hvor vores borgere bor.
Jeg arbejder, hvor jeg plejer. Det er
kun ledelsen, som arbejder hjemmefra.
Når jeg er på min fysiske arbejdsplads,
arbejder jeg, hvor jeg plejer.
15

Det giver mening, at jeg bliver, hvor jeg er, idet borgerne er
afhængige af personale med kendskab til tegnsprog.
Jeg er leder af 6 dagtilbud. Alle medarbejder er ude
på bostederne. Så det kræver distanceledelse -
ind i og med respekt for mange forskellige ledelsesstile.
Jeg er kun fysisk tilstede på ét af de tre botilbud, som jeg
er leder for, så jeg ikke bærer en evt. smitte videre.
Næsten intet er ændret, beboerne kan have besøg
som vanligt og komme og gå i fælleslejligheden.
Jeg arbejder, som jeg plejer - dog med flere arbejdsopgaver
klaret fra hjemmekontoret i stedet for det
sædvanlige kontor, af hensyn til smittespredning.
Jeg arbejder efter mit sædvanlige vagtskema, men er
fleksibel for at dække ledige vagter der kan komme
grundet sygdom også som ikke er Corona relateret.
Indtil videre arbejder jeg på min arbejdsplads
et specialtilbud for voksne handicappede. Men kan risikere
at komme ud i hjemmeplejen, hvis der opstår behov for det.
Vi arbejder nu i hverdagen, som vi normalt gør i weekenderne.
Jeg er så heldig, at jeg har mulighed for
at arbejde, hvor jeg plejer indtil videre.
16

En del af socialpædagoger, der møder på arbejde under
coronakrisen, men som arbejder et andet sted, end de plejer,
uddyber også deres svar:
Dagtilbud er lukket, så derfor overflyttet til bosted,
hvor vi laver aktiviteter for borgerne.
Er dog flyttet fra et beskyttet værksted til et
bofællesskab, da borgerne jo er hjemsendt.
Jeg er normalt ansat på aktivitetscenter
men er sendt på bostedet.
Jeg arbejder normalt på et aktivitetssted for
udviklingshæmmede, men da stedet er lukket
pga. corona, er vi blevet omdirigeret til bostederne
for at hjælpe der. Der er der jo ikke personale om dagen.
Normalt arbejder jeg i dagtilbud, beskyttet beskæftigelse.
Men er under krisen udlånt til borgernes bosteder.
Er normalt i et dagtilbud, men vi er under covid19 sendt ud på
forskellige botilbud, hvor vi afholder alternativ dagbeskæftigelse.
Jeg arbejder til dagligt på et besluttet værksted for fysisk og psykisk
udviklingshæmmede, og det er lukket ned. Jeg er så blevet
omplaceret, mens krisen står på. Jeg er sendt ud i et af
bofællesskaberne, hvor der bor to af borgerne fra gruppen jeg
arbejder i på værkstedet. Så det giver god mening.
17

Jeg arbejder normalt på dagtilbud og er nu sendt i botilbud.
Jeg er ansat i et dagtilbud for mennesker med
fys psykisk funktionsnedsættelse. Tilbuddet er lukket,
men jeg har opgaver med borger som bor på bosted
Jeg arbejder normalt i et dagtilbud. Pt. møder jeg ind
og arbejder på den boform, hvor nogle af de beboere, jeg
samarbejder med, de bor. De er særligt skrøbelige
og derfor hjemme. Den personalegruppe, jeg normalt
samarbejder med i dagtilbuddet, er derfor pt splittet op.
Jeg blev hjemsendt da jeg er i et dagtilbud for voksne
udviklingshæmmede. Ret hurtigt skulle vi tage dagvagter i
bofællesskabet, hvor vores borgere kommer fra, og nu er vi
igang med at blive oplært på andre bofællesskaber,
og skal sendes rundt de næste uger.
Jeg arbejder på et bosted da min arbejdsplads
på et dagtilbud er lukket.
Kommer fra et dagtilbud for
udviklingshæmmede. Har arbejdet alle hverdage i et bofællesskab
siden Danmark lukkede.
Mit rigtige arbejde er på et beskyttet værksted efter
servicelovens §103 og §104. Men i denne Corona tid
er værkstedet lukket, så jeg arbejder nu med at få enderne til
at nå sammen på en Bo-enhed, hvor jeg dækker dagtimer.
18

Er blevet flyttet til et bofællesskab i stedet for det
beskyttede værksted, som jeg plejer at være på.
Er normalt i et dagtilbud men er blevet
tilknyttet en af vores bogrupper.
Normalt er jeg i dagsbeskæftigelse men det
måtte ikke være åben. Så jeg er på et bosted
men har de samme borgere
Min arbejdsplads har fem forskellige afdelinger -
min afdeling, hvor jeg normaltvis arbejder, har lukket.
Så hjælper jeg i en anden afdeling.
Jeg arbejder i bogruppe og ikke, som jeg plejer,
som konsulent og familiebehandler.
Jeg henter borger på bosted og er i naturen med han.
Der er også mulighed for at opholde os
i hans grupperum på dagtilbuddet.
Jeg skal oplæres i tre andre bofællesskaber, hvoraf det ene
er en særforanstaltning. Et noget anderledes arbejde.
Mit dagtilbud for voksne med varig nedsat funktionsevne
udviklingshæmmede er lukket, og jeg er derfor
sendt ud at arbejde i bofællesskaberne,
hvor jeg skal aktivere borgerne i dagtimerne.
19

Sådan er kommentarerne fra de socialpædagoger, der svarer, at
de har tilstrækkelig adgang til værnemidler:
Som situationen er nu, hvor både beboere og personale
ikke er ramt af coronavirus, så har vi det vi skal bruge.
Men vi har heller ingen syge.
Jeg tror ikke, vi har nok, hvis vi får syge
Indtil videre. Der er ikke nogen, som er smittet.
Hvis nogen blev det, så ved jeg ikke
hvor lang tid, vi vil have værnemidler til.
Vi har indtil nu ikke haft smittede borgere.
Er bange for, at de ikke er der, hvis jeg for alvor
har brug for noget. Vi har kun handsker og sprit,
som vi altid har haft.
Ja, det har vi på nuværende tidspunkt, men er usikker på, om vi
kan få udleveret det nødvendige, hvis vi får corona ind i huset.
Lige nu ja, fordi vi pt ingen Corona ramte, har. Er dog i tvivl om, vi
har nok af de store beskyttelsespakker, hvis vi får mange syge.
Vi har været forskånet for syge beboere, og
vi mangler ikke sprit eller handsker.
Pt har vi handsker og håndsprit. Hvis vi får syge borgere,
har vi ikke tilstrækkelige værnemidler.
21

Der er ikke konstateret smittede, så ind til videre
vasker vi hænder, spritter og bruger handsker mere, end vi plejer.
Ifølge sygeplejersken er der adgang til yderligere værnemidler, hvis
der konstateres smitte.
Vi har ansat sygeplejerske på vores botilbud, og hun sørger for,
at der er nødvendige værnemidler, indtil videre.
Det er svært at svare på, men det fremgår af skrivelse,
at vores leder skal kontaktes vedrørende værnemidler,
hvis der konstateres Covid19 hos en beboer.
Da vi ikke har mistanken om virussen i huset, bruger vi ikke
værnemidler som sådan. Vi forsøger med
god håndvask, ekstra rengøring/afspritning m.m.
Har endnu ikke haft brug for andet end håndsprit og sæbe.
Har kun sæbe, sprayflasker og servietter med desinfektion, sprit og
handsker. Og så har vi fået hver sin barriere-creme. Alt andet er
blevet indsamlet og er nu hos stedets centrale sygeplejerske.
Så hvis vi får en syg beboer, skal vi rekvirere en kasse.
Vi har adgang til håndsprit og gummihandsker og holder ellers
afstand. Ved ikke om jeg skal bruge andre værnemidler.
Vi har pt. ikke manglet værnemidler. Heldigvis!
Indtil videre har vi haft, hvad vi har haft brug for.
22

Vi vasker hænder og bruger håndsprit. Borgerne forstår
ikke at holde afstand og i øvrigt
at følge forskrifter i forbindelse med corona.
I dagligdagen har vi det sprit og handsker, vi har brug for.
Vi har beboere, der kognitivt er under 1 år, men
alderssvarende i deres motorik (i 20'erne), hvilket betyder,
at vi fysisk er i tæt kontakt, hjælp til spisning, personlig
pleje- herunder tandbørstning, bleskift og badning.
Jeg tænker, at vi burde have masker og øjenbeskyttelse på.
Vi har fem beboere i huset og er mellem to eller tre personaler
på job af gangen. I dag- og aftenvagt, så vi er
cirka ti personaler, der jobber sammen på kryds og tværs.
Men kan under ingen omstændighed overholde
afstandsvejledningen og kram og nærvær
er daglige arbejdsmetoder.
Både og. Der er ikke nok fx masker til at have på til måltider
sammen med en beboer der hoster meget, når
vedkommende spiser. Men ellers forlyder det, at vi har
et godt lager i tilfælde af smitteudbrud/mistanke.
Jeg oplever, at mange medarbejdere er utrygge, når de går på
arbejde pga. “mangel” på mundbind. Vi har mundbind i begrænset
mængde, og bruger dem kun i særlige situationer, hvor vi er meget
tæt med borger. Der er et stort ønske om,
at kunne bruge mundbind i endnu flere situationer,
selvom borger ikke udviser sygdomstegn.
23

Vi har ikke masker, men det er ok.
Vi har handsker, sprit og kan få masker, hvis vi ønsker.
Dette ses dog helst ikke, da nogle af borgerne
kan blive forskrækkede af dette.
Ja - men forstår ikke, hvordan nogen tænker, at
det kan være muligt, at vi passer på os selv, lige som
andre er pålagt det, når vi arbejder med børn!
Værnemidler kan også virke skæmmende, når man arbejder
med de mindste - og kan virke upassende i betragtningen af,
at vi arbejder i deres "hjem" - altså der, hvor de bor.
Men i socialpsyk. har lederne mere fokus på,
at beboerne mærker så lidt som muligt
til krisen, end de har på personalets sikkerhed.
Men der er ingen plan for, hvis der kommer corona. Og lederne er
gået i flyverskjul, og jeg mangler synlighed, og ledere der ved, hvad
der foregår. De kunne skiftes til at være på arbejdspladsen.
Men de er ikke i brug endnu, og der er ikke meldt
en plan ud for, hvornår skal de bruges. Tænker ikke,
det vil være tilstrækkeligt den dag, de skal i brug.
Ledelsen gør alt for at skaffe sprit til personalet, ligeledes
er der sørget for værnemidler, samt holder os orienteret
om de tiltag, som regering og regionen giver.
24

Der er værnemidler nok på min arbejdsplads.
Vi har heldigvis ikke haft brug for værnemidler endnu,
men vi har fået instrukser om, hvor de er,
og hvordan vi anvender dem.
Vi har endnu ikke haft brug for andet
end håndsprit - det har vi nok af.
Ja det har vi - der er ingen der er syge. Hvis vi får
en borger, der er syg, så har vi ikke værnemidler
(dragter - ansigtsværn) til denne opgave. Vi er oplyst, at
så får vi det ved behov. Det, tænker jeg, er OK.
Jeg arbejder som handicaphjælper hos kvinde i eget hjem og
bruger handsker, hyppig håndvask og rengøring.
Vi har adgang til håndsprit og hansker. Men vi går
i vores eget tøj og bruger ikke masker.
Jeg er tilknyttet et bosted, og der sætter de værnemidler
uden for døren, når jeg mangler.
Jeg er superglad for mit arbejde og synes, at vi gør,
hvad vi kan, men føler desværre ikke, at vi bliver passet på
som andre faggrupper - men håber da, at vi efter kommende
lønforhandlinger kan se på vores lønseddel,
hvor uundværlige, vi i virkeligheden er!
25

Vi har håndsprit. Derudover intet.
Andet er heller ikke nødvendig i min funktion.
Der er centralt lager, hvor vi kan bestille de værnemidler, vi
mangler. Disse lagre blev lavet i opstarten af coronakrisen.
Vi har handsker og sprit tilgængelig til dagligt. Vi har få mundbind
og forklæder liggende i husene. Vi har ét par fyrværkeribriller i
huset og skal kontakte vores leder, hvis behovet for briller opstår. Vi
er oplyst om, at der findes et lager med værnemidler i kommunen,
som vi kan få leveret fra ved behov.
Men nu er vi jo pædagoger og lever af kreativitet, så
hvor jeg arbejder, laver vi selv værnemidler i det opfang, det er
muligt. Det er jo langt fra ok men bedre end ingenting.
Dog er jeg ikke tilfreds med ikke at have muligheden for
at blive testet for, om jeg har haft Corona.
Dette er endnu ikke en mulighed, når man ikke har
symptomer, selv om jeg skal arbejde "almindeligt" i direkte kontakt
med andre mennesker i deres hjem.
Kunne dog godt ønske hurtig tests for Corona
for både borgere og personale.
Vi socialpædagoger skal testes, når vi er sammen med
disse skønne mennesker i vores hverdag,
så vi ikke smitter dem med Covid 19.
26

Cirka hver fjerde socialpædagog oplever ikke, at de har
tilstrækkelig adgang til værnemidler på deres arbejde:
Det kunne være godt, at have mundbind til rådighed.
Mangler masker, som jeg synes er nødvendigt.
Vi har handsker og sprit.
Ville ønske, vi havde mulighed for mundbind.
Vi har et ønske om at bruge ekstra værnemidler (maske)
trods, at ingen endnu er påvist syge, da vi har en meget
plejekrævende målgruppe, vi ikke kan holde afstand til.
Vi er meget bange for på sigt at bringe Corona
ind i huset, da vi ikke tror, beboerne kan klare det.
Vi hører altid, at vi skal spare på værnemidlerne og får kun
udleveret et minimum. Men vi har rigtigt meget brug for flere
værnemidler, da borgerne ikke holder sig for munden, når de
hoster/nyser og ikke alles håndhygiejne er lige god.
Der er stor mangel på håndsprit og masker. En del borgere
har influenzasymptomer såsom snot, hoste og løbende næser.
Det er ikke muligt for arbejdsgiver at skaffe mundbind mv.
Mangler mundbind med visir. Har borgere, der spytter meget.
Har handsker og sprit nok, men ville gerne bruge maske,
når jeg arbejder med de svageste. Især ved
personlig pleje, og når man giver sonde.
27

Vi har ingen masker, selvom vi er i tæt fysisk kontakt.
Sprit skal vi være varsomme med. Handsker har vi da.
Værnemidler er samlet, og der føres regnskab. Vi har foreløbig sprit
og sæbe, men har fået at vide, at vi ikke må bruge mundbind, før
borger viser symptomer. Vi har handsker og plastikforklæder men
ikke overtræksdragter og visir. Ledelsen har opfordret til at bruge
nytårsbriller og indkøbt stofbleer, som skal bruges som
ansigtsmaske i tilfælde af konstateret smitte.
Mangler værnemidler, hvis der er mistanke om corona,
eller kollega møder forkølet op på job og ønsker
at skærme vores beboere med f.eks. mundbind.
Vi kan først få flere masker, når vi har nogle beboere med
symptomer på Covid. Jeg er selv ved at lave nogle til personalet.
Vi mangler sprit. Vi har fået lidt mundbind, skal spare på dem.
Jeg er bekymret, hvis nogle af børnene bliver smittede i forhold til,
at der er nok værnemidler.Vi har haft problemer med at skaffe nok
håndsprit og servietter til at spritte flader af - fået at vide af
regionsdepotet, at vi først kan skaffes i december måned.
Vi har håndsprit frit tilgængeligt, hvilket er super fint. Men jeg føler
ikke vi har de nødvendige værnemidler til fx at sterilisere/spritte af
på omgivelserne på arbejdspladsen. Samtidig har vi haft
begrænset rengøring, da vores rengøringskone er syg.
28

Vi mangler forklæder. Vi har handsker og sprit, men vi skal spare
på det. Der er stillet en t-shirt til rådighed, hvis vi skal ud i situation,
hvor vi tænker, at den kan bruges. Har som TR sagt, at den ikke er
fyldestgørende, og at forklæder er bedre.
Mangler en konkret plan for hvad vi gør, hvis en borger
bliver smittet. Har ikke mulighed for at isolere borger,
da de er psykisk syge og mange af dem vil ikke
kunne efterkomme Sundhedsstyrelsens regler.
Vores borgere har ingen forståelse for at passe på sig selv og
hinanden, der bliver hostet og nyset ud i det fri og disse skyer, går vi
så ind i kort tid efter mange gange i løbet af en vagt. Jeg tør ikke
tænke på, hvad der sker hvis corona skulle ramme min
arbejdsplads, hverken ifht. borgerne eller personalet.
Mangler adgang til mundbind, visir og heldragter. Det botilbud jeg
arbejder på pt, er akutkassen låst inde på et depot, som vi, der er
udsendt, ikke har adgang til, da vi ikke har udleveret nøgler.
Vores værnemidler er sendt til central.
Vi havde værnemidler nok til at begynde med, men der er kommet
restriktioner på brugen nu.
Der skulle ligge værnemidler, som var indkøbt for år tilbage
under en anden varslet epidemi, som ikke blev til noget
særligt alligevel. Men de ligger ikke tilgængeligt.
29

Der er sprit og handsker og forklæder/kitler.
Men mundbind og dragter m.m. er låst inde.
Vi skal ringe til leder eller to kolleger, som har nøgler.
Mangler værnemidler i 1-1 kontakt. Ved ikke, om borger er smittet.
Vi er blevet beordret til at skifte vores håndafspritninger ud med
håndvask. Informationen siger, at håndvask skulle være mere
effektiv, men det taler imod alle tidligere hygiejne retningslinjer.
Føler mig utryg, fordi borger har fået lov af ledelsen, at holde
fødselsdag med sin mor. Derefter kommer borgeren
hjem til os igen. Her føler jeg vi ikke har beskyttelse nok.
Jeg er bekymret for organiseringen af medarbejderne på mit
arbejde. Jeg oplever at være sammen med mange forskellige
borgere i forskellige huse på mit job. Jeg så meget gerne, at vi blev
inddelt i grupper, der arbejder med en bestemt gruppe borgere, så
vi ikke har en evt. smitte i hele specialtilbuddet.
Jeg mangler anvisninger om, hvis der kommer en coronasyg, samt
de værnemidler, som skal bruges på arbejdspladsen.
Det skal ikke være på et lager et sted, hvor det kan hentes.
Tænker, vi kan ikke altid få fat i dem weekendvagt og nat.
Vi har handsker som vi plejer og sprit, og
langærmede plasticforklæder. Vi har ikke masker.
Der bliver ikke gjort ekstra rent.
30

Almindelig mangel i det hele taget på sprit.
Vi har kun håndsprit.
Vi mangler sprit, må kun vaske hænder. Vi har værnemidler, men
det er kun, hvis vores borgere bliver smittet.
Vi har ingen værnemidler på bostedet, udover handsker og sprit.
Men det siges, at der er et fælles fjernlager i kommunen.
Og hvis man får brug for der, så skal man ringe til vores leder,
som så ringer videre. Jeg syntes, det virker som
en lang vej i stedet for at have noget liggende.
Vi bruger hverken masker eller handsker, når vi er ude i familierne.
Og de små børn er vant til at kravle op til os, så det gør de stadig.
De skal ikke afvises efter min mening, da de i forvejen er meget
sårbare og har brug for den ekstra omsorg, de får, når vi kommer.
31

Udover at uddybe deres svar, har flere af deltagerne i
undersøgelsen bidraget med yderligere kommentarer til deres
arbejdsforhold under coronakrisen:
Det er ikke muligt at overholde sundhedsmyndighedernes
anbefalinger mht at hole afstand i arbejdet med
mennesker med udviklingsforstyrrelser.
Jeg arbejder med borgere på et meget ringe kognitiv niveau.
De har svært ved at forstå at vi skal holde afstand og
for at undgå den frustration, der ville følge med fx ændrede
siddepladser, er vi nødt til at se lidt stort på det.
Vi er derfor meget omhyggelige med fx håndvask og afspritning.
Jeg mangle en lokal nødplan for vores arbejdsplads, hvis en borger
eller personale bliver ramt af corona.
Hos os er ledelsen og administrationen sendt hjem. Det er de,
da det er vigtigt, at de ikke bliver smittet. Derfor ser vi dem
ikke ret meget. Næsten alle medarbejdere undrer sig over dette. De
har en hel administrationsbygning for sig selv og kunne jo sidde
derovre. De ville så i det mindste være i nærheden,
hvis det blev nødvendigt at skulle have fat i dem.
Arbejder på en døgninstitution for unge. Men vi er underlagt ældre
og handicap forvaltningen. Det betyder restriktionerne gælder
ældre. Det betyder at vores borgere
tager hjem på weekend og kommer tilbage uden,
at vi ved, hvem de har været sammen med.
32

Det er en meget udfordrende arbejdssituation.
Vi skal holde afstand, blive hjemme m.v.
Det er der ikke nogen af de udviklingshæmmede, der forstår.
Det giver anledning til frustration.
Kan jo ikke undgå at give børn kram osv. Er helt klart
i frontlinien, og vi har ikke gummihandsker og værnemidler på,
hvordan skal vi skabe kontakt med kitler og handsker.
Det, der optager mig mest, er, hvordan jeg kan
beskytte beboerne og mig selv. Jeg er selv kun sammen
med min mand. Men oplever, at beboere tager ud
og besøger deres familier og kommer tilbage igen,
uden nogle form for kontrol - og hvis uheldet er ude,
så er det for sent at først reagere, når beboeren bliver syg.
Jeg ser det som en sikkerhedsbrist, at selv om der
er besøgsforbud for at undgå smitte udefra, så vil
alle kollegaer og beboere komme i samme smittekæde,
hvis bare en kollega bliver smittet på grund af, at vi
i højere grad end normalt bliver sat i fremmed hus.
Vi bruger væsentlig mere tid i vagterne på hygiejne, både
hos borgeren og os som medarbejder. Herudover spritter
vi alle flader, håndtag, låger mv af flere gange i vagten.
Vores hænder er blevet meget tørre og ru ellers ok, vi er alle
indstillet på at gøre en ekstra indsats vedr. ovenstående
og løbe lidt stærkere for stadig at nå de
øvrige gøremål, der altid skal gøres.
Synes, vi gør det godt og er stolt af mine kollegaer.
33

Det er sørme hårdt arbejde pt. Især sprogløse beboernes tydelige
udtryk for, at de savner vores tætte fysiske kontakt.
Arbejder med voksne som er født med døvblindhed, så to meters
afstand er en umulighed, da alt kommunikation foregår taktil.
På vores arbejdsplads arbejder vi videre, som vi plejer,
under samme vilkår, der er intet gjort for at følge
sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Der foreligger ingen beredskabsplaner eller nye
og optimerede rengøringsplaner. Personalet forsøger
selv at iværksætte det, de kan. Hvilket er utrygt.
På min arbejdsplads er der alt for mange mennesker,
som kan risikere at smitte beboere og kolleger.
Vi er ca. 50 personer (beboere, fast ansatte og vikarer) som
interagerer på kryds og tværs. Jeg synes, at det er uforsvarligt, og
jeg frygter for vores beboeres liv og mit og kollegernes helbred.
Jeg er meget utryg ved situationen!
Jeg får ikke tilstrækkelig info fra ledelsen, som faktisk
er helt usynlig. De sidder på andre matrikler.
Aner ikke hvad der foregår. Skriver af og til mail med tak
for min store indsats. Jeg syntes det klinger meget hult.
Mangler opbakning fra ledelsen på min arbejdsplads.
De er nærmest usynlige.
Vores leder kommer hver anden dag. Aldrig om fredagen
34

Vi har en afdelingsleder der gør et stort arbejde for at vi får de
bedste arbejdsforhold, midt i en krise.
Jeg har den mest fantastiske ledelse der har haft enormt
stor forståelse for min situation, hvor jeg samtidig har
to små børn hjemme. Og det besværliggør mit arbejde.
I fællesskab har vi fundet løsninger.
Har lige haft halsbetændelse, hvilket jeg fik penicillin for. Min leder
sørgede for, at jeg blev testet inden jeg igen mødte på arbejdet.
Det betød meget for mig, og prøven var heldigvis negativ.
Jeg synes min ledelse gør det rigtig godt,
og passer bedst muligt på os.
Vi har, på bofællesskabet, fået personale ind fra dagtilbuddene, og
dette har givet en større forståelse og forhåbentlig bedre
samarbejde mellem pædagogerne på dagtilbud og botilbud.
Det er fedt!
Synes min arbejdsplads gør det rigtig godt. Jeg er tryg ved at
komme på arbejde, mine kolleger støtter hinanden, lederne er
synlige og opdaterer os hele tiden for, hvordan det står til. Vi er
indtil videre fri af sygemeldinger og fri af borgere med corona.
35