Rød+Grøn, april 2020

TEMA
VI TAGER TIDEN TILBAGE
Ingen øvre arbejdstid, ingen pauser,
intet skarpt skel mellem arbejde og
fritid. Det er nogle af de steder, hvor
kampen om tiden er højaktuel for de
mange lige nu.
Jakob Nerup, arbejdsmarkedspolitisk rådgiver
Her under coronakrisens ekstremer har nogle
alt for meget tid, mens andre ikke har nok af
den. For mange er tid noget dyrebart, vi typisk
må kæmpe for i hverdagen.
Alle forældre kender det. Tiden slår ikke til,
hvis man skal passe arbejdet, være gode forældre
og have plads til personlig fritid. Arbejdet
fylder og giver en fornemmelse af tidstab,
fordi vi ikke selv har kontrol med arbejdstidens
placering, og arbejdet ofte overskrider den
normerede arbejdstid. Det betyder, at familier
har for lidt tid sammen, og at det også bliver
svært at dyrke andre fællesskaber.
Generationer før os kæmpede for 8 timers
arbejdsdag, 8 timers hvile, 8 timers fritid. De fik
afskaffet arbejde om lørdagen, fik skaffet os
fem (seks) ugers ferie og sænket arbejdstiden
til 37 timer. Det er nu tyve år siden, vi tilkæmpede
os de fem feriefridage, og tredive år siden,
vi fik 37 timers-ugen.
I mellemtiden har arbejdsgiverne gjort, hvad de
kunne for at indhente tabet af tid. De har effektiviseret
vores arbejde ved at bruge teknologien,
så vi nærmest ingen pauser har længere
og må lave mange opgaver på en gang. De bruger
hæmningsløst mail og mobiladgang til at
sikre, at vi svarer og arbejder, også når vi har fri.
Kontrol med tiden
For mange grupper nøjes arbejdsgiverne ikke
med at presse arbejdet ud af os i 37 timer.
Mange ansatte har slet ingen øvre arbejdstid i
deres ansættelse. Det gælder f.eks. akademikere,
HK’ere og ledere med funktionsløn (jobløn).
Andre grupper, særligt lærere, bliver tvunget til
ubetalt ekstraarbejde i forberedelsen, fordi de
ikke har en central arbejdstidsaftale. Det
samme gælder en masse produktive arbejdere
i industrien og byggeriet, som er plaget af konstant
overarbejde.
Kampen om tiden er helt afgørende
for de manges muligheder. Enhedslisten
har længe argumenteret for,
at indførelsen af en 30 timers
arbejdsuge vil være et kæmpe
skridt i den rigtige retning.
Det går ud over familien, som ikke kan planlægge
noget fælles, når man ikke kender arbejdstider
på forhånd eller kan blive afbrudt af
arbejdstelefonen når som helst.
Derfor skal vi i fællesskab tage kontrol med
den løbske arbejdstid. Det kan vi løse centralt
gennem bedre overenskomster med stærkere
arbejdstidsregler. VI kan også gøre noget lokalt,
når vi i fællesskab på arbejdspladsen aftaler
kollektive regler til fordel for de ansatte.
30 timers arbejdsuge
Kampen om tiden er helt afgørende for de
manges muligheder. Enhedslisten har længe
argumenteret for, at indførelsen af en 30 timers
arbejdsuge vil være et kæmpe skridt i den rigtige
retning. Det forudsætter selvfølgelig, at
det skal være med fuld personale- og lønkompensation,
så vi ikke skal løbe stærkere, og alle
får råd til at være med.
En håndfuld virksomheder har med succes
indført 30 timers arbejdsuge, hvor både arbejdsglæde,
trivsel og produktivitet er steget.
De store fagforeninger for offentligt ansatte i
Hovedstaden har presset på for, at Københavns
Kommune igangsætter forsøg med 30 timer, eftersom
deres medlemmer kræver et bedre og
mindre presset arbejdsliv. Det kan vi håbe, de
tager med til overenskomstforhandlingerne på
det offentlige område, der starter i efteråret.
Foto: Malvestida Magazine, Unsplash.com
24 RØD+GRØN April 2020