MAGNETISK RESONANS & ALZHEIMERS SYGDOM - CFIN

Kontaktadresse: 

Læge, cand.med. 

Louise Gyldensted 

Forskningsårsstuderende, stud.med. 

Rikke Beese Dalby 

Adm. overlæge, professor, dr.med. 

Carsten Gyldensted 

Neuroradiologisk Afdeling P 

Århus Kommunehospital 

DK-8000 Århus C. 

Overlæge 

Hans Brændgaard 


Johannes Jakobsen 

Neurologisk Afdeling F 



PROTOKOL 

MAGNETISK RESONANS 

& 

ALZHEIMERS SYGDOM 

-1-

Projektdeltagere: 

Læge, cand.med. 





Forskningsårsstuderende, stud.med. 





Afdelingslæge, lektor, dr.med., Ph.D. 

Leif Østergaard 





Carsten Gyldensted 




Lektor, civilingeniør, Ph.D. 

Peter Vestergaard-Poulsen 




Yderligere deltagere kan inkluderes efter behov. 

-2- 

Fysiker, cand.scient. 

Rikke Jakobsen 




Overlæge 

Hans Brændgaard 

Demensklinikken, Neurologisk Afd. 

F 



Læge, Ph.D. 

Peter Johannsen 





Johannes Jakobsen 




Neuropsykolog, cand.psych. 

Lykke Kristensen 

Demensklinikken 

Arhus Kommunehospital 

DK-8000 Århus C.

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Projektdeltagere: ........................................................................................................ 2 

Baggrund .................................................................................................................... 4 

Alzheimers sygdom................................................................................................. 4 

Mild kognitiv svækkelse .......................................................................................... 5 

Diagnostik ............................................................................................................... 5 

Funktionelle MR-metoder........................................................................................ 6 

Formål..................................................................................................................... 7 

Formålet med nærværende projekt er:......................................................................... 7 

Undersøgelsesdesign ............................................................................................. 7 

Forsøgsprotokol.......................................................................................................... 8 

Patientgrundlag....................................................................................................... 8 

Inklusionskriterier: ................................................................................................... 8 

Eksklusionskriterier: ................................................................................................ 8 

Kontrolpersoner ...................................................................................................... 9 

Undersøgelsessted ............................................................................................... 10 

Forsøgets varighed ............................................................................................... 10 

Metode.................................................................................................................. 10 

Forsøgsgang......................................................................................................... 11 

Mulige risici ved forsøget / sikkerhedsforanstaltninger.......................................... 11 

Ansvarsfordeling ................................................................................................... 12 

Økonomi................................................................................................................ 13 

Etiske aspekter ..................................................................................................... 13 

DELTAGERINFORMATION TIL PATIENTER ............................................... 14 

DELTAGERINFORMATION TIL KONTROLPERSONER .............................. 18 

RETNINGSLINIER FOR AFGIVELSE AF MUNDTLIG INFORMATION ........ 22 

IKKE-VIDENSKABELIG PROJEKTBESKRIVELSE....................................... 23 

MR-PROTOKOL ............................................................................................ 26 

MR-KONTRAINDIKATIONSSKEMA.............................................................. 27 

ANNONCERING EFTER KONTROLPERSONER......................................... 28 

Referencer................................................................................................................ 29 

Oplysnings-/kontrolskema til brug ved MR-undersøgelser bilag 8 

Produktresumé for Gadovist® bilag 9 

-3-

Baggrund 

Alzheimers sygdom 

Alzheimers sygdom (AD) er en demenssygdom karakteriseret ved en specifik svækkelse af 

hjernens kognitive funktioner, herunder hukommelse og sprog samt evnen til at udføre 

praktiske opgaver og tolke sanseindtryk. AD udgør ca. 60 % af alle demenstilfælde og er 

således den hyppigste årsag til demens, efterfulgt af vaskulær demens og Lewy body 

demens. 

Prævalensen af demens, inklusive de meget milde tilfælde af demens, er i flere europæiske 

undersøgelser opgjort til 5-7 % i aldersgruppen > 65 år, hvilket svarer til ca. 80.000 demente 

ældre i Danmark. Hvert år optræder ca. 10.000 nye demenstilfælde i Danmark, og såvel 

prævalensen som incidensen af demens stiger med alderen. Forekomsten af AD blandt 65- 

69 årige er ca. 1,5 % mod ca. 20 % blandt 85-89 årige 1 2 . AD bidrager således betydeligt til 

morbiditeten i den ældre population. 

Ætiologien til Alzheimers sygdom er ufuldstændigt kendt. Familiær AD udgør ca. 1 % af 

tilfældene. En bestemt genotype, Apo E4, er fundet associeret med AD 3 ; en nyere dansk 

undersøgelse har vist, at Apo E4 er associeret med en 3-10 gange øget risiko for udvikling af 

AD 4 . 

Der findes ingen kurativ behandling for AD, men medicinsk behandling med 

acetylcholinesterase-hæmmere kan bevirke en forsinkelse af symptomernes progression 

med 6-12 måneder 5 . Behandlingseffekten er primært dokumenteret hos patienter med mild til 

moderat AD 6 , men nyere undersøgelser har vist effekt ved mere fremskreden AD 7 . Tidlig 

diagnostik af sygdommen er af essentiel betydning for interventionsmulighederne. 

På baggrund af rotteeksperimentielle data har de la Torre et al. fremsat en hypotese, der 

beskriver AD som en mikrovaskulær sygdom i hjernen fremfor en primær neurodegenerativ 

sygdom 8 . Hypotesen udsiger, at kombinationen af 1) abnormt fremskreden aldringsproces og 

2) tilstedeværelsen af én eller flere vaskulære risikofaktorer, fører til, at individet når en kritisk 

tærskel for cerebral hypoperfusion, som tidsmæssigt forudgår de neurodegenerative 

processer, der ses ved AD. Såfremt denne hypotese kan eftervises, vil det have store 

konsekvenser for vores opfattelse af AD, ikke mindst i forebyggelses- og behandlings 

øjemed. 

En lang række studier har vist association mellem vaskulære risikofaktorer og øget risiko for 

udvikling af AD 9 10 , hvilket underbygger de la Torres hypotese. 

-4-

Mild kognitiv svækkelse 

AD udvikles gradvist over flere år. Det kliniske prodrom, som for en del patienter udgør 

overgangen mellem de normalt forekommende, aldersrelaterede forandringer og egentlig 

demens, betegnes mild cognitive impairment (MCI) 11 . MCI er karakteriseret ved langsomt 

udviklende hukommelsessvækkelse uden påvirkning af andre kognitive funktioner; tilstanden 

berettiger ikke diagnosen demens. 

Flere longitudinelle studier har vist, at patienter med MCI har en højere risiko for at udvikle 

AD end aldersmatchede kontrolpersoner. Et 4-årigt follow-up studie har vist, at incidensen af 

AD hos MCI-patienter er 12 pr. 100 pr. år mod 1-2 pr. 100 pr. år hos aldersmatchede 

kontrolpersoner 12 . MCI-patienter udgør således en interessant målgruppe for demens- 

forskningen, idet man ved karakterisering af specifikke forandringer i hjernen hos MCI- 

patienter, som udvikler AD, åbner mulighed for at kunne prædiktere AD i større MCI- 

populationer. Hvis man diagnosticerer AD i sygdommens prækliniske forløb forbedres 

mulighederne for tidlig sygdomsintervention, og samtidigt åbnes for fremtidige forsknings- 

perspektiver i retning af kurativ behandling. 

Diagnostik 

Diagnostiske kriterier for AD er anført i ICD-10 13 , DSM-IV 14 samt NINCDS-ADRDA’s kriterier 

for AD 15 , hvor sidstnævnte giver mulighed for diagnoserne ”possible”, ”probable” og ”definite” 

AD. Klinisk stilles diagnosen AD på baggrund af anamnesen samt en række klinisk- 

neurologiske og parakliniske undersøgelser. Ofte suppleres med en mentalstatus- 

undersøgelse i form af Mini Mental State Examination (MMSE-testen) 16 og/eller 

neuropsykologisk vurdering. Den endelige diagnose (”definite” AD) er dog stadig histologisk, 

hvor AD er karakteriseret ved neuronal degeneration i de dybe lag i hjernens cortex, især 

svarende til de posteriore corticale associationsområder og i hippocampusregionen. 

Afgørende for diagnosen er forekomsten, fordelingen og tætheden af intracellulære, såkaldte 

neurofibrillære tangles samt amyloide (senile) plaques, som er ekstracellulære ophobninger 

af bl.a. proteinet amyloid. Vaskulære forandringer kan ses i form af amyloid angiopati 17 . 

I demensudredningen indgår rutinemæssigt billeddannelse af hjernen, enten i form af CT- 

eller MR-scanning, primært for at afklare den ætiologiske demensdiagnose: Tumor, 

normaltrykshydrocephalus, intrakraniel blødning, infarkter eller fokal atrofi. En lang række 

CT- og MR-studier af de cerebrale forandringer ved forskellige stadier af AD har vist 

signifikant temporoparietal atrofi, særligt lokaliseret til hippocampus og de parahippocampale 

områder i hjernen 18 19 20 . MR-undersøgelser har vist, at graden af hippocampusatrofi er 

signifikant associeret med udvikling fra MCI til AD 21 , ligesom hippocampusatrofien korrelerer 

med den kognitive svækkelse hos MCI- og AD-patienter 22 . 

-5-

Funktionelle MR-metoder 

Med indførelsen af nye funktionelle MR-teknikker (fMRI), herunder perfusions- og 

diffusionsmålinger, er det muligt at få indsigt i de hæmodynamiske og mikrostrukturelle 

forhold i hjernen ved AD. 

MR-diffusionsmålinger: 

I nervevæv har vand en foretrukken diffusionsretning: Parallelt med axonretningen fremfor 

vinkelret herpå. Dette fænomen kaldes diffusionsanisotropi og afspejler myelinskedernes 

mikrostruktur. Ved demyelinisering og axonskade som følge af neurodegeneration, f.eks. ved 

AD, vil anisotropien sandsynligvis mindskes på grund af de delvist ødelagte barrierer. 

Vanddiffusionens anisotropi afbildes ved såkaldt MR diffusion tensor imaging (DTI) 23 . 

Anisotropien måles som et indeks, f.eks. fractional anisotropi (FA). Med DTI har man fundet 

signifikant nedsat anisotropi i associationsfibrene i den hvide substans hos patienter med 

mild til moderat AD 24 25 . Kvantificering af vands diffusion sker ved såkaldt apparent diffusion 

coefficient (ADC) 26 , som er en meget følsom markør for akut iskæmi. ADC sammenfatter 

vanddiffusionen i én middelstørrelse. I demensforskningen har man fundet signifikant øget 

ADC i den periventrikulære hvide substans hos AD-patienter 27 samt øget ADC i 

hippocampus hos patienter med MCI og AD 28 . 

MR-perfusionsmålinger: 

Ved MR-perfusionsundersøgelser med intravenøst indgivet kontrastbolus fås oplysninger om 

hjernevævets kapillærperfusion ved at måle det regionale cerebrale blodflow (rCBF), det 

regionale cerebrale blodvolumen (rCBV) og bolus’ middeltransittid (MTT). Vi vil anvende MR- 

perfusionsmålinger efter Leif Østergaards metode 29 30 til at belyse de eventuelle 

mikrovaskulære forandringer ved MCI og AD. Denne særlige MR-metode bestemmer rCBF, 

rCBV, MTT samt kapillærblodets heterogenitet i hvert billedelement (pixel) og anvendes bl.a. 

ved diagnostik af cerebral apopleksi 31 . 

Mindre udviklede MR-perfusionsundersøgelser har vist nedsat rCBV i temporoparietalcortex 

ved AD 32 , hvilket stemmer overens med resultater opnået med andre modaliteter som single 

photon emission computed tomography (SPECT) og positron emission tomography (PET). 

Med SPECT har man således fundet temporoparietal hypoperfusion ved AD 33 34 . Med PET 

har man fundet association mellem nedsat temporoparietal glucosemetabolisme og 

udviklingen fra MCI til AD 35 , samt signifikant korrelation mellem nedsat regional 

glucosemetabolisme (temporoparietalt) og hippocampusatrofi 36 37 . 

-6-

Formål 

Prognosen for patienter med AD er dårlig; de lever i gennemsnit 7-10 år med sygdommen og 

dør dybt demente. De reducerede intellektuelle, arbejdsmæssige, sociale og 

følelsesmæssige evner hos AD-patienter udgør ikke alene et tab for patienten selv, men er 

også en svær psykisk og fysisk belastning for de pårørende. Plejen af AD-patienter udgør 

tillige en betydelig samfundsøkonomisk udgiftspost. 

Brugen af funktionelle MR-metoder i den diagnostiske udredning og monitorering af 

demenspatienter er endnu ikke rutine i Danmark. Vi formoder, at de funktionelle MR- 

metoder, som anvendes i dette projekt, vil kunne bidrage væsentligt til diagnostikken af 

Alzheimers sygdom - i bedste fald før den kliniske manifestation, hvilket vil sikre, at den 

medicinske behandling kun tilbydes de relevante patienter. En tidlig diagnostik og 

muligheden for behandlingsmonitorering vil være af stor betydning for den farmakologiske 

terapiforskning ved AD. Projektet vil endvidere kunne afdække en eventuel mikrovaskulær 

komponent ved AD. 

Formålet med nærværende projekt er: 

1. At karakterisere de mikrostrukturelle og mikroperfusionsmæssige forandringer i 

hjernen hos patienter med MCI og tidlige stadier af AD ved hjælp af funktionel MR- 

teknik og sammenholde resultaterne med fund hos alders- og kønsmatchede 

kontrolpersoner. 

Hypotese: Ved MCI og tidlige stadier af AD er der signifikant nedsat regional cerebral 

perfusion samt nedsat anisotropi i specifikke områder af hjernen, koncentreret omkring 

hippocampus og de parahippocampale områder i temporallappen. 

2. At korrelere de under punkt 1 nævnte fund til patienternes kliniske status ved MCI 

og AD. 

Hypotese: De billeddiagnostiske fund udviser signifikant korrelation med patienternes kliniske 

status ved MCI og tidlige stadier af AD. 

3. På basis af ovennævnte undersøgelser at udvikle en metode til tidlig, evt. 

præklinisk, diagnostik af AD. 

Undersøgelsesdesign 

Projektet er et tværsnitsstudie af patienter med mild kognitiv svækkelse og tidlige stadier af 

AD med anvendelse af fMRI. 

-7-

Forsøgsprotokol 

Patientgrundlag 

Patienterne henvises fra Demensklinikken, Århus Kommunehospital, i henhold til følgende 

kriterier: 

Inklusionskriterier: 

1. Patienterne skal være under udredning i Demensklinikken, Århus Kommunehospital. 

2. Mini Mental State Examination (MMSE) 38 score ≥ 20. 

3. Alder > 40 år. 

4. Klinisk mistanke om tidlig AD samt patienter med isoleret hukommelsesdeficit, mild 

cognitive impairment (MCI). 

5. Patienter, der opfylder ovennævnte kriterier 1 - 4, bliver rutinemæssigt henvist til 

neuropsykologisk vurdering med standardiserede mental status-undersøgelser 

(MSU-batteri) 39 . 

6. Skriftligt informeret patientsamtykke (Bilag 1). 

7. Patientens kliniske tilstand tillader ophold i MR-scanneren. 

Eksklusionskriterier: 

1. Diabetes mellitus type I eller II. 

2. Hypertensio arterialis, kendt gennem mere end 2 år, med eller uden behandling. 

3. Klinisk mistanke major depression, med eller uden behandling. 

4. Klinisk mistanke om alkoholrelateret demens, eller anden hjerneorganisk eller 

psykoaktiv ætiologi. 

5. Pacemaker eller andet magnetisérbart metal i kroppen, hvilket kontraindicerer MR- 

scanning (Bilag 6). 

6. Svær klaustrofobi, manglende kooperation eller svær adipositas (> 130 kg), som 

udelukker ophold i MR-scanneren. 

7. Svær nyresygdom, som er relativ kontraindikation for injektion af gadoliniumholdigt 

kontraststof. 

8. Tidligere allergisk reaktion på gadoliniumholdigt kontraststof. 

9. Mere end 4 uger mellem klinisk demenstest og MR-scanning. 

Hvis patienten opfylder kriterierne for projektet, informeres vedkommende mundtligt og 

skriftligt herom af overlæge Hans Brændgaard, Demensklinikken, Neurologisk Afdeling F, 

Århus Kommunehospital (jfr. Bilag 3). Informationen gives med tilstedeværelse af en 

pårørende. Da der er tale om patienter med mild hukommelsessvækkelse og lette demens- 

-8-

symptomer, forudsættes de fuldt habile med henblik på afgivelse af skriftligt informeret 

samtykke (Bilag 1). 

Kontrolpersoner 

Kontrolpersonerne findes via annoncering i lokalavisen, Århus Onsdag (Bilag 7). 

Kontrolpersonerne skal opfylde følgende kriterier: 

1. Alder > 40 år. 

2. MMSE-score > 28 og normal score ved neuropsykologisk interview. 

3. Skriftligt informeret samtykke (Bilag 2). 

For kontrolpersonerne gælder desuden eksklusionskriterierne 1 - 8, som angivet for 

patientgruppen. 

Rekrutteringen af kontrolpersoner vil foregå konsekutivt efter følgende plan: 

1. Ved respons på annoncen vil de interesserede blive spurgt om alder samt 

eksklusionskriterierne 1 - 8. 

2. Screening ved projektlæge Louise Gyldensted; denne undersøgelse vil omfatte en 

kognitiv test, CAMCOG 40 , samt en grov neurologisk undersøgelse. 

3. Undersøgelse i Demensklinikken: 

- neurologisk undersøgelse ved overlæge Hans Brændgaard 

- neuropsykologisk interview ved neuropsykolog Lykke Kristensen 

4. Blodprøvetagning - se venligst nedenfor. 

5. MR-scanning. 

For at kunne sammenligne patienter og kontrolpersoner mht. paraklinisk status ønsker vi at 

foretage en række blodprøveanalyser på såvel patienter som kontolpersoner. For patienterne 

drejer det sig om følgende rutineblodprøver i hht. Demensklinikkens udredningsprogram: 

Sænkningsreaktion, rødt og hvidt blodbillede, koagulationstal, cobalamin, methylmalonat, 

homocystein, væsketal, P-calcium, ALAT, LDH, stofskifteparametre, cholesterol, triglycerid 

og glucose samt Wassermann-reaktion. 

For kontrolpersonerne undlades Wassermann-reaktion. 

For begge grupper ønsker vi desuden at bestemme den såkaldte Apo E-genotype (jfr. 

afsnittet om Alzheimers sygdom). Forsøgsdeltagerne vil inden undersøgelsen blive spurgt, 

om denne prøve må tages, og deltagerne modtager såvel mundtlig som skriftlig (Bilag 1 og 

2) information om prøvens betydning. Resultatet af Apo E-analysen vil kun blive givet 

forsøgspersonen, såfremt vedkommende eksplicit anmoder herom. Derudover ønsker vi for 

begge grupper at nedfryse en blodprøve til brug for fremtidig demensforskning. Før konkrete 

fremtidige analyser finder sted, ansøges om godkendelse af Etisk Komité. 

-9-

Såfremt vi hos kontrolpersonerne finder ikke tidligere erkendt patologi af klinisk relevans, vil 

vedkommende blive informeret herom, og videre relevant undersøgelse/behandling iværksat. 

Der tilstræbes undersøgelse af 72 patienter (heraf 36 kvinder og 36 mænd) samt 24 alders- 

og kønsmatchede kontrolpersoner (heraf 12 kvinder og 12 mænd). 

Ved efterfølgende dataopgørelse anvendes følgende diagnostiske kriterier: 

1. Demens: Både ICD-10 og DSM-IV skal være opfyldt. 

2. AD: NINCDS-ADRDA’s kriterier for AD. 

3. MCI: The Petersen Mayo Clinic Criteria 41 . 

4. Øvrige diagnoser: ICD-10. 

Undersøgelsessted 

Den neurologiske og neuropsykologiske undersøgelse vil finde sted i Demensklinikken, 

Århus Kommunehospital. Blodprøvetagningen på Århus Kommunehospital. MR- 

undersøgelsen vil finde sted på Neuroradiologisk Afdeling P, Århus Kommunehospital. 

Forsøgets varighed 

MR-undersøgelsen forventes at vare 30-45 minutter. For kontrolpersonerne skønnes 

screening, interview i Demensklinikken samt blodprøvetagning at vare sammenlagt ca. 3½ 

time, fordelt over 2 dage, jfr. Bilag 2. 

Metode 

Der anvendes en MR-scanner: General Electric 1,5 Tesla. Der appliceres de under 

forsøgsgangen nævnte sekvenser. Der henvises iøvrigt til udførlig protokol for MR-scanning 

(Bilag 5). 

Inden MR-scanningens start skal der anlægges et venekateter (venflon) i forsøgspersonens 

højre albuevene (v. mediana cubiti dxt.) til injektion af kontrastmidlet Gadovist®. 

Hvis patienten/kontrolpersonen er nervøs eller let klaustrofob, men stadig vil medvirke til 

undersøgelsen, kan vedkommende tilbydes en injektion af Stesolid® 2,5-5 mg i.v. Venflon 

fjernes umiddelbart efter undersøgelsen. 

-10-

Forsøgsgang 

Såfremt kontrolpersonerne opfylder kravene angivet i under afsnittet om kontrolpersoner, 

gælder følgende forsøgsgang: 

Dag 1: Screening ved projektlæge Louise Gyldensted 

Dag 2: Neurologisk undersøgelse (Demensklinikken) 

MR-scanning: 

Neuropsykologisk undersøgelse (Demensklinikken) 

Blodprøvetagning (Blodprøvelaboratorie F, ÅKH) 

0 min. : Velkomst og mulighed for uddybende spørgsmål 

10 min. : Venflonanlæggelse og påsætning af EKG-elektroder 

15 min. : Scout 

T1-vægtet MR-sekvens + MT-vægtet MR-sekvens 

T2-vægtet MR-sekvens 

FLAIR 

Diffusionsvægtet MR-sekvens 

Perfusionsvægtet MR-sekvens 

35-50 min. : Patienten/kontrolpersonen og pårørende informeres om undersøgelsens 

afslutning og kan forlade afdelingen. Der medgives mundtligt og skriftligt 

infektionsvarsel, sidstnævnte som kopi af informationsmaterialet 

(Bilag 1 og 2). 

For patienterne vil den neurologiske og neuropsykologiske undersøgelse samt 

blodprøvetagningen være et led i Demensklinikkens sædvanlige udredningsprogram. 

Forsøgsgangen ved selve MR-undersøgelsen fremgår ovenfor. 

Mulige risici ved forsøget / sikkerhedsforanstaltninger 

MR-scanning 

Der er ikke påvist skadelige effekter af MR-scanning 42 43 . 

I demensudredningen indgår billeddannelse af hjernen; i øjeblikket tilbydes primært CT- 

scanning af hjernen, men i tvivlstilfælde kan denne suppleres med en MR-scanning. Omkring 

20 % af patienterne får desuden foretaget en PET-scanning. 

I dette projekt erstattes CT-scanningen og den eventuelle PET-scanning med en såvel 

konventionel som funktionel MR-undersøgelse. Derved undgår patienten dén stråledosis, 

som påføres ved en CT-scanning, samt isotopbelastningen ved PET-undersøgelsen. MR- 

-11-

undersøgelsen indebærer et lidt større tidsforbrug (ca. 15 min.) i forhold til CT-scanningen. 

De mulig risici og ubehag ved undersøgelsen vurderes som yderst begrænsede. 

Intravenøs injektion af Gadovist® 

Gadovist® (SCHERING, gadobutrol) er et såkaldt non-ionisk kontraststof med 

paramagnetisk egenskab til intravenøs anvendelse ved kraniel og spinal MR-scanning. 

Gadolinium forkorter protonernes T1-relaksationstid, hvilket bevirker øget signalintensitet og 

kontrastforstærkning på T1-vægtede billeder. Stoffet fordeler sig ekstracellulært og passerer 

ikke den intakte blod-hjernebarriere, men giver signalforstærkning i vævsområder, hvor blod- 

hjernebarrieren er nedbrudt på grund af patologiske processer. Kontraststoffet udskilles 

uomdannet gennem nyrerne. 

Administreret i de anbefalede doser regnes gadobutrol uden alvorlige bivirkninger, men 

kvalme, opkastning, svimmelhed og utilpashed kan forekomme. Allergiske reaktioner er 

beskrevet. Krampeanfald kan udløses hos disponerede individer, men er kun observeret i 

yderst sjældne tilfælde. Kontraindikationer er svær nyreinsufficiens og graviditet. Anbefalet 

dosis af Gadovist® til voksne er 0,1 mmol pr. kg legemsvægt, givet som intravenøs bolus- 

injektion. Den normale dosis kan suppleres med 0,2 mmol pr. kg legemsvægt som bolus 

indenfor 30 min. efter den første injektion 44 . 

Venflonanlæggelse 

I forbindelse med injektion af Gadovist® får patienten/kontrolpersonen anlagt et venflon i 

højre albuevene. Venflon’et fjernes umiddelbart efter undersøgelsen. Denne procedure giver 

normalt ikke anledning til gener, men hos enkelte patienter kan der opstå inflammation ved 

injektionsstedet i de efterfølgende dage. Kontrolpersonen/patienten og pårørende gives 

derfor mundtligt infektionsvarsel, inden de forlader afdelingen, ligesom de medgives skriftligt 

infektionsvarsel i form af en kopi af informationsmaterialet (Bilag 1 og 2). 

Ansvarsfordeling 

Lægeligt ansvar: 

Demensklinikken: Overlæge Hans Brændgaard 

Neurologisk Afdeling: Adm.overlæge, professor, dr.med. Johannes Jakobsen 

Neuroradiologisk Afdeling: Adm.overlæge, professor, dr.med. Carsten Gyldensted 

Dataanalyse: 

Læge, cand.med. Louise Gyldensted 

Analyse af de ved MR-scanningen resulterende data vil blive foretaget af Louise Gyldensted, 

Rikke Beese Dalby, Leif Østergaard, Peter Vestergaard-Poulsen og Rikke Jakobsen. 

Der foreligger intern publikationsaftale. 

-12-

Økonomi 

Medicinalfirmaet Schering A/S har stillet kontrastmidlet (Gadovist 1,0 M), der anvendes ved 

MR-skanningen, vederlagsfrit til rådighed for projektet. Schering har ingen indflydelse på 

projektets udførelse, patientundersøgelser eller analysen af resultaterne. 

Projektet modtager ingen ekstern økonomisk støtte. 

Der kan ydes transportgodtgørelse til kontrolpersonerne. 

Etiske aspekter 

I dette projekt anvendes en ny funktionel, billeddiagnostisk undersøgelse. For patienterne 

betyder dette, at en CT-scanning, og derudover for ca. 20% vedkommende en supplerende 

PET-scanning, erstattes af en MR-scanning, som er en mere specifik undersøgelse, og som 

ikke indebærer røntgenstråle- (CT) eller isotopbelastning (PET). Patienterne får foretaget en 

bedre radiologisk undersøgelse og får således direkte gavn af projektet. 

Kontrolpersonerne har ikke direkte nytte af projektet, men de forventede forbedringer i form 

af tidlig diagnostik og mulighed for behandling af demente skønnes langt at opveje de 

minimale risici og ubehag ved at deltage i undersøgelsen. 

Som nævnt i indledende afsnit er genotypen Apo E4 korreleret til en øget forekomst af AD og 

har dermed for os en videnskabelig relevans. 

Resultatet af gentesten vil ikke ændre på den givne behandling af de demente patienter i 

Demensklinikken eller betyde ændrede forholdsregler for de raske kontrolpersoner, og får 

dermed ingen direkte konsekvens for deltagerne. Derfor vil svaret på genotype- 

undersøgelsen kun blive givet, hvis den enkelte deltager i undersøgelsen eksplicit anmoder 

herom. 

Informationen vil da for patienternes vedkommende blive givet af overlæge Hans 

Brændgaard i Demensklinikken ved en samtale under det efterfølgende behandlingsforløb. 

For kontrolpersonernes vedkommende gives svaret af projektlæge Louise Gyldensted. 

Projektet anmeldes til Datatilsynet. Ved projektets afslutning anonymiseres 

kontrolpersonernes data. 

Undersøgelsen gennemføres i henhold til Helsinki Deklarationen 45 og påbegyndes efter 

tilladelse fra Etisk Komité for Århus Amt. Patienterne, deres pårørende og kontrolpersonerne 

vil få såvel skriftlig som mundtlig information om undersøgelsen, og det vil blive understreget, 

at deltagelsen i projektet er frivillig (Bilag 1 og 2). 

-13-

BILAG 1. 

DELTAGERINFORMATION TIL PATIENTER 

Projekt: MAGNETISK RESONANS & ALZHEIMERS SYGDOM 

De har netop været til undersøgelse i Demensklinikken. Vi vil i den forbindelse anmode Dem 

om at deltage i en videnskabelig undersøgelse af de forandringer, som optræder i hjernen 

ved hukommelsesproblemer. 

Baggrund 

Ved hukommelsesproblemer er det vigtigt at opdage sygdomsforandringer i hjernen meget 

tidligt for at kunne starte en eventuel behandling. Som led i Deres udredning i 

Demensklinikken er det nødvendigt at lave en billedundersøgelse af hjernen, en såkaldt CT- 

scanning. Med en sådan scanning kan man opdage eventuelle forandringer i hjernens 

struktur som årsag til hukommelsesproblemerne. Ofte kan scanningen dog ikke forklare 

symptomerne. 

Istedet for en CT-scanning, vil vi gerne tilbyde Dem en såkaldt MR-scanning. MR står for 

magnetisk resonans. Med denne scanningsform får man mere detaljerede billeder end ved 

CT-scanningen, og desuden kan man måle hjernens blodgennemstrømning og få 

oplysninger om nervebanernes tilstand. Dette kan bidrage til at opdage flere forskellige 

årsager til hukommelsesproblemerne tidligere i forløbet og dermed forbedre mulighederne 

for behandling. 

Formålet med den videnskabelige undersøgelse 

Formålet med MR-scanningen er at undersøge, om vi tidligt kan se forandringer i hjernens 

struktur, blodgennemstrømning og nervebanernes tilstand. 

Undersøgelsens forløb 

Hvis De vil deltage i undersøgelsen, vil De senest 1 uge efter samtykket modtage en 

indkaldelse til en MR-scanning af hjernen på Neuroradiologisk Afdeling P på Århus 

Kommunehospital. MR-scanneren består af et langt, åbent rør, som har et kraftigt 

magnetfelt. 

Hvis De lider af svær klaustrofobi, sukkersyge, svær depression eller forhøjet blodtryk kan 

De ikke deltage i undersøgelsen. De kan heller ikke deltage, hvis De har pacemaker eller 

andet metal i kroppen. 

Når De kommer til MR-scanningen, vil De få lagt et drop i en blodåre på højre arm. Dette 

skal bruges til at indsprøjte en lille mængde kontraststof i blodbanen. Kontrasten er 

-14-

nødvendig for at give det bedst mulige scanningsresultat. Droppet bliver fjernet straks efter 

undersøgelsen og giver normalt ikke anledning til gener. Kontraststoffet giver normalt ingen 

bivirkninger, men enkelte personer reagerer med kvalme og ubehag. 

MR-scanningen forventes at vare 30-45 minutter. Der er intet ubehag efter undersøgelsen, 

og De kan tage hjem. 

Før og efter MR-undersøgelsen 

Før selve MR-undersøgelsen vil De som led i den normale udredning i Demensklinikken 

gennemgå et interview med en neuropsykolog samt få taget en blodprøve. Blodprøven 

analyseres rutinemæssigt for en lang række værdier, og foruden disse rutineanalyser vil vi 

gerne have lov at bestemme et arveanlæg kaldet Apo E. Resultatet af denne prøve kan 

hjælpe os til at sammenligne risikoen for at udvikle demens blandt vore deltagere i 

undersøgelsen. Prøven vil ikke få nogen betydning for Dem direkte og vil ikke have 

indflydelse på det videre undersøgelses- og behandlingsforløb. 

Derudover vil vi bede om lov til at nedfryse og opbevare en ekstra blodprøve, til brug for 

fremtidige analyser, der kan bidrage til forskning i hukommelsesbesvær og 

demenssygdomme. Analysen vil ikke blive foretaget uden tilladelse fra Etisk Komité. 

Efter MR-undersøgelsen vil De være tilknyttet Demensklinikken som vanligt, hvor De også vil 

få svar på scanningen. 

Sikkerhedsforanstaltninger og mulige risici ved undersøgelsen 

Der er ikke påvist skadelige effekter af MR-scanning. I meget få tilfælde kan der opstå 

infektion på stedet, hvor droppet har siddet. Hvis der opstår rødme eller ømhed ved 

indstiksstedet, eller får De feber i dagene efter undersøgelsen, skal De kontakte Deres egen 

læge og medbringe informationsmaterialet. I tvivlstilfælde kan De kontakte projektlæge 

Louise Gyldensted på nedenstående tlf.nr. , eller Deres egen læge. 

Hvis De har astma eller tidligere har haft en allergisk reaktion på lægemidler, skal De fortælle 

os det, inden undersøgelsen starter. Hvis De er nervøs eller bange før undersøgelsen, men 

stadig vil medvirke, kan vi tilbyde Dem et beroligende middel. 

Resultatet af undersøgelsen vil forbedre vor viden om demens. Undersøgelsen er i 

overensstemmelse med Helsinki Deklarationen og er godkendt af Den Videnskabsetiske 

Komité for Århus Amt. 

For yderligere information om Deres rettigheder og krav ved deltagelse i et videnskabeligt 

-15-

projekt henviser vi til folderen ”Før du beslutter dig”, som De har fået udleveret sammen med 

denne information. 

Med venlig hilsen 

Læge Louise Gyldensted, Neuroradiologisk Afd. P, Århus Kommunehospital 

Tlf. 89 49 40 96, mobilnr. 40 19 13 05 

Lægestuderende Rikke Beese Dalby, Neuroradiologisk Afd. P 

Professor Carsten Gyldensted, Neuroradiologisk Afd. P 

Overlæge Hans Brændgaard, Demensklinikken, Neurologisk Afd. F 

-16-

SAMTYKKEERKLÆRING 


Jeg bekræfter hermed, at jeg efter at have modtaget ovenstående information såvel 

mundtligt som skriftligt indvilliger i at deltage i det beskrevne videnskabelige forsøg. 

Jeg er informeret om, at det er frivilligt at deltage, og at jeg når som helst og uden 

begrundelse kan trække mit tilsagn om deltagelse tilbage, uden at det vil påvirke den 

nuværende eller fremtidige behandling af mig. 

Dato : _________________ 

Navn : _______________________________________________ 

CPR-nr. : _______________________ 

Underskrift : _______________________________________________ 

Endvidere giver jeg tilladelse til, at der udtages en ekstra blodprøve, som nedfryses og 

opbevares med henblik på fremtidig analyse til gavn for forskning i demenssygdomme og 

hukommelsesproblemer. 

Jeg er informeret om, at jeg når som helst kan trække mit tilsagn tilbage, hvorefter 

blodprøven destrueres. 

Underskrift : _______________________________________________ 

LÆGE 

Undertegnede bekræfter hermed at have givet såvel mundtlig som skriftlig information. 

Underskrift : _______________________________________________ 

Overlæge Hans Brændgaard 

Demensklinikken, Neurologisk Afdeling F, Århus Kommunehospital. 

-17-

BILAG 2. 

DELTAGERINFORMATION TIL KONTROLPERSONER 


Som led i forbedringen af diagnostikken ved Alzheimers demens undersøger vi for tiden 

hjerneforandringer ved hjælp af magnetisk resonans (MR-scanning). I den forbindelse har vi 

brug for at kunne sammenligne scanningsbilleder af demensforandringer med 

scanningsbilleder af den normale hjerne hos kontrolpersoner over 40 år. Er De over 40 år og 

i det væsentlige rask, vil vi derfor anmode Dem om at deltage som kontrolperson i vor 

undersøgelse. 

Baggrund 

Ved demens er det vigtigt at opdage sygdomsforandringer i hjernen meget tidligt for at kunne 

starte en eventuel behandling. Med MR-scanning kan man se forandringer i hjernens 

struktur, måle hjernens blodgennemstrømning og få oplysninger om nervebanernes tilstand. 

Dette kan bidrage til at opdage flere forskellige årsager til hukommelsesproblemer og 

demens tidligere i forløbet, og dermed forbedre mulighederne for behandling. 

Som kontrolperson vil De få foretaget en MR-scanning af hjernen magen til dén, som tilbydes 

vore demenspatienter. Før scanningen skal De gennemgå et interview, en mindre 

lægeundersøgelse og have taget en blodprøve. 

Formålet med den videnskabelige undersøgelse 

Formålet med undersøgelsen er med MR at undersøge, om vi tidligt kan se forandringer i 

hjernens struktur, blodgennemstrømning og nervebanernes tilstand. 

Undersøgelsens forløb 

Som kontrolperson vil De skulle gennemgå følgende program: 

Dag 1: • interview og kort lægeundersøgelse ca. 1 time 

Dag 2: • lægeundersøgelse ca. 30 min. 

• hukommelsestest ca. 1 time 

• blodprøvetagning ca. 5 min. 

• MR-undersøgelse 30 - 45 min. 

Imellem de enkelte undersøgelser vil der kunne påregnes lidt ventetid. 

Hvis De vil deltage i undersøgelsen, vil De snarest efter Deres henvendelse få en 

-18-

indkaldelse til et interview og en kort lægeundersøgelse (se Dag 1). Hvis De fortsat ønsker at 

medvirke, vil De derefter få en indkaldelse til de under Dag 2 nævnte undersøgelser. I 

enkelte tilfælde vil det af tidsmæssige og praktiske årsager ikke være muligt at overstå 

undersøgelserne i løbet af 2 dage. 

Blodprøven, som tages, analyseres for en lang række værdier, og foruden disse 

blodanalyser vil vi gerne have lov at bestemme et arveanlæg kaldet Apo E. Resultatet af 

denne prøve kan hjælpe os til at sammenligne risikoen for at udvikle demens blandt vore 

deltagere i undersøgelsen. Prøven vil ikke få nogen betydning for Dem direkte og vil ikke 

have indflydelse på et eventuelt fremtidigt undersøgelses- eller behandlingsforløb. 

Derudover vil vi bede om lov til at nedfryse og opbevare en ekstra blodprøve, til brug for 

fremtidige analyser, der kan bidrage til forskning i hukommelsesbesvær og 

demenssygdomme. Analysen vil ikke blive foretaget uden tilladelse fra Etisk Komité. 

Interview, lægeundersøgelser samt hukommelsestest vil finde sted i Demensklinikkens 

lokaler, Barthsgade 5, stuen, ved Århus Kommunehospital. Blodprøvetagningen finder sted i 

Blodprøvelaboratorium F, Bygning 10, Århus Kommunehospital. MR-undersøgelsen finder 

sted på Neuroradiologisk Afdeling P, Bygning 10, Århus Kommunehospital. 

MR-scanningen 

MR-scanneren består af et langt, åbent rør, som har et kraftigt magnetfelt. Hvis De lider af 

svær klaustrofobi, sukkersyge, svær depression eller forhøjet blodtryk kan De ikke deltage i 

undersøgelsen. De kan heller ikke deltage, hvis De har pacemaker eller andet metal i 

kroppen. 

Når De kommer til MR-scanningen, vil De få lagt et drop i en blodåre på højre arm. Dette 

skal bruges til at indsprøjte en lille mængde kontraststof i blodbanen. Kontrasten er 

nødvendig for at give det bedst mulige scanningsresultat. Droppet bliver fjernet straks efter 

undersøgelsen og giver normalt ikke anledning til gener. Kontraststoffet giver normalt ingen 

bivirkninger, men enkelte personer reagerer med kvalme og ubehag. 

MR-scanningen forventes at vare 30-45 minutter, hvorefter De kan tage hjem. Der er intet 

ubehag efter undersøgelsen. Deres deltagelse i projektet er herefter afsluttet. 

Svar på undersøgelser 

Hvis De er interesseret i svar på scanningen og/eller blodprøven, vil projektlæge Louise 

Gyldensted efter nærmere aftale informere herom. 

-19-

Sikkerhedsforanstaltninger og mulige risici ved undersøgelsen 

Der er ikke påvist skadelige effekter af MR-scanning. I meget få tilfælde kan der opstå 

infektion på stedet, hvor blodprøven blev taget eller hvor droppet har siddet. Hvis der opstår 

rødme eller ømhed ved indstiksstedet, eller får De feber i dagene efter undersøgelsen, skal 

De kontakte Deres egen læge og medbringe informationsmaterialet. I tvivlstilfælde kan De 

kontakte projektlæge Louise Gyldensted på nedenstående tlf.nr. , eller Deres egen læge. 

Hvis De har astma eller tidligere har haft en allergisk reaktion på lægemidler, skal De fortælle 

os det, inden undersøgelsen starter. Hvis De er nervøs eller bange før undersøgelsen, men 

stadig vil medvirke, kan vi tilbyde Dem et beroligende middel. 

Resultatet af undersøgelsen vil forbedre vor viden om demens. Undersøgelsen er i 

overensstemmelse med Helsinki Deklarationen og er godkendt af Den Videnskabsetiske 

Komité for Århus Amt. 

For yderligere information om Deres rettigheder og krav ved deltagelse i et videnskabeligt 

projekt henviser vi til folderen ”Før du beslutter dig”, som De har fået udleveret sammen med 

denne information. 


Læge Louise Gyldensted, Neuroradiologisk Afd. P, Århus Kommunehospital 

Tlf. 89 49 44 04 

Lægestuderende Rikke Beese Dalby, Neuroradiologisk Afd. P 

Professor Carsten Gyldensted, Neuroradiologisk Afd. P 

Overlæge Hans Brændgaard, Demensklinikken, Neurologisk Afd. F 

-20-

SAMTYKKEERKLÆRING 


Jeg bekræfter hermed, at jeg efter at have modtaget ovenstående information såvel 

mundtligt som skriftligt indvilliger i at deltage i det beskrevne videnskabelige forsøg. 

Jeg er informeret om, at det er frivilligt at deltage, og at jeg når som helst og uden 

begrundelse kan trække mit tilsagn om deltagelse tilbage, uden at det vil påvirke min adgang 

til fremtidig behandling. 

Dato : _________________ 

Navn : _______________________________________________ 

CPR-nr. : _______________________ 

Underskrift : _______________________________________________ 

Endvidere giver jeg tilladelse til, at der udtages en ekstra blodprøve, som nedfryses og 

opbevares med henblik på fremtidig analyse til gavn for forskning i demenssygdomme og 

hukommelsesproblemer. 

Jeg er informeret om, at jeg når som helst kan trække mit tilsagn tilbage, hvorefter 

blodprøven destrueres. 

Underskrift : _______________________________________________ 

LÆGE 

Undertegnede bekræfter hermed at have givet såvel mundtlig som skriftlig information. 

Underskrift : _______________________________________________ 

Læge Louise Gyldensted 

Neuroradiologisk Afdeling P, Århus Kommunehospital 

-21-

BILAG 3. 

RETNINGSLINIER FOR AFGIVELSE AF MUNDTLIG INFORMATION 

PATIENTER 

Henvises af egen praktiserende læge til undersøgelse i Demensklinikken. Her ses 

patienten af overlæge Hans Brændgaard, som ved den primære konsultation vurderer, 

om vedkommende kan indgå i projektet. Derefter gives mundtlig information om 

undersøgelsen, og det skriftlige informationsmateriale med samtykkeerklæring udleveres. 

Såvel samtale som den kliniske undersøgelse foregår i rolige omgivelser i Hans 

Brændgaards konsultationslokaler i Demensklinikken. Der vil før konsultationen afsluttes 

være mulighed for at stille spørgsmål, og patienten samt pårørende opfordres til at 

henvende sig, hvis spørgsmål skulle opstå efterfølgende. 

Patienten og pårørende gives betænkningstid på et døgn. Der medgives frankeret 

svarkuvert til at indsende samtykkeerklæringen. Når den underskrevne 

samtykkeerklæring er os i hænde få dage senere, er patienten inkluderet i 

undersøgelsen, og der gives tid til MR-scanning. Ønsker patienten ikke at medvirke 

henvises i stedet til den rutinemæssige CT-scanning. 

KONTROLPERSONER 

Der annonceres i Århus Onsdag (se venligst Bilag 7). Interesserede ringer indenfor et 

nærmere angivet tidsrum til projektlæge Louise Gyldensted og stud. med. Rikke Beese 

Dalby, hvor en grovsortering foretages ved telefonsamtalen. 

Kontrolpersoner, som ønsker at medvirke og umiddelbart falder indenfor 

inklusionskriterierne, indbydes til en samtale og klinisk undersøgelse ved projektlæge 

Louise Gyldensted. 

Kan de herefter stadig inkluderes i projektet, gives ved samme lejlighed den mundtlige 

information, og det skriftlige informationsmateriale udleveres. Der vil være mulighed for at 

stille spørgsmål til slut under samtalen, og kontrolpersonen opfordres til at henvende sig, 

hvis spørgsmål skulle opstå efterfølgende. 

Samtale og undersøgelse vil som for patienternes vedkommende foregå i rolige 

omgivelser i Demensklinikkens konsultationslokaler. 

Kontrolpersonerne får ligeledes en frankeret svarkuvert og et døgns betænkningstid. Når 

samtykkeerklæringen modtages af os, er vedkommende inkluderet i projektet og får 

besked om tidspunkt for de videre undersøgelser. 

-22-

Bilag 4. 

IKKE-VIDENSKABELIG PROJEKTBESKRIVELSE 

MAGNETISK RESONANS & ALZHEIMERS SYGDOM 

Baggrund 

Alzheimers sygdom er en demensform, som bidrager betydeligt til sygeligheden i den ældre 

befolkning. Symptomerne er hukommelsesbesvær, problemer med at udtrykke sig, udføre 

praktiske opgaver og tolke sanseindtryk, samt ændringer i følelseslivet og adfærd. I Danmark 

anslås der at være ca. 80.000 demente over 65 år, heraf ca. 60 % med Alzheimers sygdom. 

Hvert år optræder ca. 10.000 nye demenstilfælde. Alzheimers sygdom medfører store 

menneskelige omkostninger for patienterne og deres pårørende, såvel som store 

økonomiske omkostninger for samfundet. Aktuelt kan sygdommen ikke helbredes, men 

medicinsk behandling kan forsinke sygdommens udvikling i op til ét år. Årsagen til 

Alzheimers sygdom er ukendt, men en amerikansk forskergruppe har foreslået, at 

sygdommen skyldes forandringer i hjernens små blodkar, forårsaget af sygeligt fremskreden 

aldring og tilstedeværelsen af én eller flere risikofaktorer for udvikling af karsygdom. 

Formål 

Projektets formål er med magnetisk resonans (MR) at undersøge ændringer i hjernens 

struktur, blodgennemstrømning og nervebanernes tilstand hos patienter med isoleret 

hukommelsesbesvær, såkaldt mild kognitiv svækkelse, samt varierende grader af 

Alzheimers sygdom. Fundene skal sættes i relation til patienternes kliniske status og 

sammenlignes med forholdene hos en kontrolgruppe med samme køns- og aldersfordeling. 

Dermed håber vi at kunne udvikle en metode til tidlig diagnostik af Alzheimers sygdom. 

Endvidere vil resultaterne kunne bidrage til afdækning af en eventuel småkarsygdom som 

led i udviklingen af Alzheimers sygdom. 

Metoder 

Patienterne henvises fra Demensklinikken, Århus Kommunehospital, hvor de gennemgår en 

omfattende klinisk-neuropsykologisk undersøgelse. Da det drejer sig om tilfælde af mild 

hukommelsessvækkelse og lette demenssymptomer, vurderes patienterne fuldt habile. 

Informationen gives med tilstedeværelse af en pårørende. 

Kontrolpersonerne rekrutteres blandt ældre i baggrundsbefolkningen og gennemgår foruden 

en lægeundersøgelse et neuropsykologisk interview. Både patienter og kontrolpersoner får 

taget en blodprøve, som analyseres for en række værdier (se afsnittet om etiske aspekter). 

-23-

Derefter foretages en MR-scanning af hjernen. Med en særlig MR-metode registreres 

ændringer i hjernens blodgennemstrøming og nervebanernes tilstand. 

Risici 

Der er ikke påvist skadelige effekter af MR-scanning. 

MR-scanning stiller visse krav til forsøgspersonerne, herunder at de ikke må lide af svær 

klaustrofobi og ikke må have pacemaker eller andet magnetisérbart materiale i kroppen. Før 

selve MR-undersøgelsen får forsøgspersonerne lagt et drop (venflon) i en blodåre i højre 

albue til indsprøjtning af et kontraststof. 

De mulige risici og ubehag ved såvel blodprøvetagning, venflonanlæggelse og kontraststof- 

indgift som selve MR-scanningen vurderes som yderst begrænsede. 

Etiske aspekter 

Ved Alzheimers sygdom er det vigtigt at opdage sygdomsforandringer i hjernen meget tidligt 

for at kunne iværksætte behandling. Med MR-scanning forventer vi at kunne spore disse 

forandringer. MR-scanningen erstatter den CT-scanning og eventuelle PET-scanning, som 

patienterne ellers skal have foretaget som led i undersøgelsesprogrammet ved 

Demensklinikken, Århus Kommunehospital. MR-undersøgelsen er mere specifik end CT og 

PET, og patienterne undgår røntgenstråle- eller isotopbelastning. For kontrolpersonerne 

vurderes de forventede diagnostiske forbedringer for fremtidige patienter med Alzheimers 

sygdom langt at opveje de minimale risici og ubehag ved undersøgelsen. 

Blodprøven, som tages, analyseres rutinemæssigt for en lang række værdier, og foruden 

disse spørges om lov til at lave en såkaldt Apo E, som er en genetisk analyse. Resultatet af 

denne prøve kan hjælpe til at vurdere risikoen for at udvikle demens blandt deltagerne i 

undersøgelsen. Prøven vil ikke få konsekvens for deltagerne direkte eller for et eventuelt 

nuværende eller fremtidigt behandlingsforløb. Forsøgsdeltagerne spørges desuden om lov 

til, at der i forbindelse med blodprøvetagningen udtages en ekstra blodprøve. Denne prøve 

nedfryses i en bio-bank til brug for eventuelle senere analyser i tilfælde af nye tiltag indenfor 

demensforskningen. Før eventuelle fremtidige analyser iværksættes, indhentes tilladelse fra 

Etisk Komité. 

Undersøgelsen gennemføres i henhold til Helsinki Deklarationen og påbegyndes efter 

tilladelse fra Etisk Komité for Århus Amt. Patienterne, deres pårørende og kontrolpersonerne 

informeres såvel skriftligt som mundtligt om undersøgelsen. Deltagelsen i projektet er frivillig. 

Projektets betydning 

-24-

I dette projekt anvendes en særlig MR-teknik, som ikke tidligere har været anvendt i 

demensforskningen. Metoden vil forbedre den diagnostiske sikkerhed blandt patienter i risiko 

for at udvikle Alzheimers sygdom, og vil kunne følge virkningen af medicinsk behandling. 

Projektet kan således indenfor de næste 5 år få stor behandlingsmæssig konsekvens for 

patienterne. 

Samtidig vil bedre viden om de hjerneforandringer, som optræder ved Alzheimers sygdom, 

kunne sætte fokus på risikofaktorer for udviklingen af Alzheimers sygdom, f.eks. hjerte- 

karsygdomme og rygning, samt forebyggelsen heraf. 

-25-

Bilag 5. 

MR-PROTOKOL 

Til dette projekt anvendes følgende MR-sekvenser: 

1. Sagittal scout - et enkelt snit i midtsagittalplanet. Optagetid ca. 30 sekunder. 

2. Aksial T1-vægtet 3D-SPGR-sekvens + magnetization transfer (MT)-vægtet sekvens. 

60 snit. Snittykkelse x mm. Optagetid ca. 6-7 min. 

3. T2-vægtet sekvens. Optagetid ca. 2 min. 

4. FLAIR-sekvens. Optagetid ca. 5 min. 

5. Aksial diffusionsvægtet sekvens. 20 retninger. 2 acquisitioner. EKG-trigget. 

Optagetid ca. 5 min. 

6. Aksial perfusionsvægtet sekvens. 50 dynamiske billeder. 10-12 snit. 

Spin Echo EPI : Inj. 0,2 mmol Gd-DTPA BMA i.v. med infusionshastighed 5 mL/s. 

Gradient Echo EPI : Inj. 0,1 mmol Gd-DTPA-BMA i.v. med infusionshastighed 5 mL/s. 

Optagetid ca. 3 min. 

-26-

Bilag 6. 

MR-KONTRAINDIKATIONSSKEMA 

Ved MR-scanning af hovedet gælder følgende kontraindikationer: 

1. Graviditet i 1. trimester. 

2. Klaustrofobi. 

3. Pacemaker. 

4. Neurostimulator. 

5. Intrakranielle vaskulære clips. 

6. Indopereret magnetisk materiale i kroppen, herunder diverse shunts og dræn (jfr. 

Shellock FG, Kanal E: Magnetic resonance: Bioeffects, safety and patient 

management. Lippincott-Raven Publishers 1996). 

7. Metalfremmedlegemer i kroppen incl. øjne, herunder granatsplinter eller lignende 

som følge af ophold i krigsområder. 

8. Øreimplantat. 

9. Ikke-magnetisk materiale i undersøgelsesområdet. 

-27-

Bilag 7. 

ANNONCERING EFTER KONTROLPERSONER 

KONTROLPERSONER SØGES 

Vi er en forskergruppe ved Århus Kommunehospitals Neuroradiologiske Afdeling P, der for 

tiden arbejder på at forbedre mulighederne for at stille diagnosen Alzheimers demens 

tidligere, end man kan i dag. 

Til dette har vi brug for at kunne sammenligne MR-scanninger af hjernen fra vore patienter 

med hjerne-scanninger fra raske kontrolpersoner i samme aldersgruppe. 

Undersøgelsen omfatter en kort lægeundersøgelse og hukommelsestestning, en blodprøve 

og en MR-scanning. 

Vi har brug for Dem som kontrolperson, hvis De: 

- er over 40 år 

- i det væsentlige er rask 

De kan ikke medvirke, hvis De lider af: 

- sukkersyge 

- ubehandlet forhøjet blodtryk 

- svær klaustrofobi 

Er De interesseret i at medvirke? Ring for nærmere information lørdag d. 23. februar fra kl. 

10 - 18 . 

Der kan ydes transportgodtgørelse. 



Projektlæge, klinisk assistent 


Lægestuderende 

Neuroradiologisk Afd. P 


Tlf. : 89 49 40 91 / 89 49 40 92 

-28-

Referencer 

1. Waldemar G et al. Referenceprogram for demensudredning. Dansk Neurologisk Selskab 1998. 

2. Andersen K et al. Prævalens og incidens af demens i Danmark (Odense-undersøgelsen). Ugesk Læger 

162/33:4386-4390. 

3. Corder EH, Saunders AM, Strittmatter WJ, Schmechel DE, Gaskell PC, Small GW, Roses AD, Haines JL, 

Pericak-Vance MA. Gene dose of apolipoprotein E type 4 allele and the risk of Alzheimer's disease in late onset 

families. Science 1993 Aug 13;261(5123):921-3. 

4. Frikke-Schmidt R, Nordestgaard BG, Thudium D, Moes Gronholdt ML, Tybjaerg-Hansen A. APOE genotype 

predicts AD and other dementia but not ischemic cerebrovascular disease. Neurology 2001 Jan 23;56(2):194- 

200. 

5. O’Brien JT, Ballard CG. Drugs for Alzheimer’s disease. BMJ 2001 Jul21;323(7305):123-124. 

6. Winblad B, Engedal K, Soininen H, Verhey F, Waldemar G, Wimo A, Wetterholm AL, Zhang R, Haglund A, 

Subbiah P. A 1-year, randomized, placebo-controlled study of donepezil in patients with mild to moderate AD. 

Neurology 2001 Aug 14;57(3):489-95. 

7. Feldman H, Gauthier S, Hecker J, Vellas B, Subbiah P, Whalen E. A 24-week, randomized, double-blind 

study of donepezil in moderate to severe Alzheimer's disease. Neurology 2001 Aug 28;57(4):613-20. 

8. de la Torre JC. Impaired cerebromicrovascular perfusion. Summary of evidence in support of its causality in 

Alzheimer’s disease. Ann N Y Acad Sci 2000;924:136-152. 

9. Breteler MM et al. Risk factors for vascular disease and dementia. Haemostasis 1998 May-Aug;28(3-4):167- 

73. Review. 

10. Kivipelto M et al. Midlife vascular risk factors and Alzheimer’s disease in later life: longitudinal, population 

based study. BMJ 2001 Jun 16;322(7300):1447-1451. 

11. Petersen RC, Smith GE, Waring SC, Ivnik RJ, Kokmen E, Tangelos EG. Aging, memory, and mild cognitive 

impairment. Int Psychogeriatr 1997;9 Suppl 1:65-9. 

12. Petersen RC et al. Mild cognitive impairment: clinical characterization and outcome. Arch Neurol 1999 

Mar;56(3):303-308. 

13. World Health Organization. The ICD-10 classification of mental and behavioural disorders. Diagnostic 

criteria for research. 10 ed. Geneva: WHO, 1993. 

14. American Psychiatric Association. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. 4 ed. Washington 

D.C. 1994. 

15. McKhann G, Drachman D, Folstein M et al. Clinical diagnosis of Alzheimer's disease: report of the 

NINCDS-ADRDA Work Group 

under the auspices of Department of Health and Human Services Task Force on 

Alzheimer's Disease. Neurology 1984 Jul;34(7):939-44. 

16. Folstein MF, Folstein SE, McHugh PR. "Mini-mental state". A practical method for grading the cognitive 

state of patients for the clinician. J Psychiatr Res. 1975 Nov;12(3):189-98. 

17. Scinto LFM, Daffner KR. Early Diagnosis of Alzheimer’s Disease. Humana Press 2000. Pages 65-69. 

18. Scinto LFM, Daffner KR. Early Diagnosis of Alzheimer’s Disease. Humana Press 2000. Chapter 4. 

-29-

19. Jack CR et al. Medial temporal atrophy on MRI in normal aging and very mild Alzheimer’s disease. 

Neurology 1997 Sep;49(3):786-794. 

20. Fox NC et al. Imaging of onset and progression of Alzheimer’s disease with voxel-compression mapping of 

serial magnetic resonance images. Lancet 2001 Jul 21;358(9277):201-205. 

21. Jack CR et al. Prediction of AD with MRI-based hippocampal volume in mild cognitive impairment. 

Neurology 1999 Apr 22;52(7):1397-1403. 

22. Jack CR et al. Rates of hippocampal atrophy correlate with change in clinical status in aging and AD. 

Neurology 2000 Aug 22;55(4):484-489. 

23. Basser PJ, Mattiello J, LeBihan D. Estimation of the effective self-diffusion tensor from the NMR spin echo. 

J Magn Reson B. 1994 Mar;103(3):247-54. 

24. Rose SE et al. Loss of connectivity in Alzheimer’s disease: an evaluation of white matter tract integrity with 

colour coded MR diffusion tensor imaging. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2000 Oct;69(4):528-530. 

25. Sandson TA et al. Diffusion-weighted magnetic resonance imaging in Alzheimer’s disease. Dement Geriatr 

Cogn Disord 1999 Mar-Apr;10(2):166-171. 

26. Le Bihan D et al. MR imaging og intravoxel incoherent motions: application to diffusion and perfusion in 

neurologic disorders. Radiology 1986 Nov;161(2):401-407. 

27. Hanyu H et al. Increased water diffusion in cerebral white matter in Alzheimer’s disease. Gerontology 

1997;43:343-351. 

28. Kantarci K et al. Mild cognitive impairment and Alzheimer disease: regional diffusivity of water. Radiology 

2001 Apr;219(1):101-107. 

29. Østergaard L et al. High resolution measurement of cerebral blood flow using intravascular tracer bolus 

passages. Part I: Mathematical approach and statistical analysis. Magn Reson Med 1996 Nov;36(5);715-725. 

30. Østergaard L et al. High resolution measurement of cerebral blood flow using intravascular tracer bolus 

passages. Part II: Experimental comparison and preliminary results. Magn Reson Med 1996 Nov;36(5);726-736. 

31. Østergaard L et al. Combined diffusion-weighted and perfusion-weighted flow heterogeneity magnetic 

resonance imaging in acute stroke. Stroke 2000 May;31(5):1097-1103. 

32. Bozzao A et al. Diffusion and perfusion MR imaging in cases of Alzheimer’s disease: correlations with 

cortical atrophy and lesion load. AJNR Am J Neuroradiol 2001 Jun-Jul;22(6):1030-1036. 

33. Waldemar G et al. Functional brain imaging with single-photon emission computed tomography in the 

diagnosis of Alzheimer’s disease. Int Psychogeriatr 1997;9 Suppl 1:223-7; discussion 247-52. 

34. Johnson KA et al. Preclinical prediction of Alzheimer’s disease using SPECT. Neurology 1998 

Jun;50(6):1563-1571. 

35. Arnaiz E et al. Impaired cerebral glucose metabolism and cognitive functioning predict deterioration in mild 

cognitive impairment. Neuroreport 2001 Mar 26;12(4):851-5. 

36. Yamaguchi S et al. Decreased cortical glucose metabolism correlates with hippocampal atrophy in 

Alzheimer’s disease as shown by MRI and PET. J Neurol Neurosurg Psychiatry 1997;62:596-600. 

-30-

37. Meguro K et al. Relations between hypometabolism in the posterior association neocortex and hippocampal 

atrophy in Alzheimer’s disease: a PET/MRI correlative study. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2001 

Sep;71(3):315-321. 

38. Folstein MF et al. “Mini-Mental State” - a practical method for grading the cognitive state of patients for the 

clinician. J Psychiatr Res 1975;12:189-198. 

39. Waldemar G, Bruhn P, Schmidt E, Kristensen M, Lassen NA, Paulson OB. Cognitive profiles and regional 

cerebral blood flow patterns in dementia of Alzheimer type. Eur J Neurol 1994;1:81-89. 

40. Roth M, Tym E, Mountjoy CQ et al. CAMDEX. A standardised instrument for the diagnosis of mental 

disorder in the elderly with special reference to the early detection of dementia. Br J Psychiatry 1986 

Dec;149:698-709. 

41. Petersen RC et al. Practice parameter: Early detection of dementia: Mild cognitive impairment (an evidencebased 

review): Report of the Quality Standards Subcommittee of the American Academy of Neurology. 

Neurology 2001;56:1133-1142. 

42. Shellock FG, Kanal E. Magnetic resonance: Bioeffects, safety, and patientmanagement. Lippincott-Raven 

Publishers 1996. 

43. Schenck JF. MR safety at high magnetic fields. Magn Reson Imaging Clin N Am 1998 Nov;6(4):715-730. 

44. Produktresumé for Gadovist® 1.0 Gadobutrol, Schering. 

45. World Medical Association Declaration of Helsinki. Ethical principles for medical research involving human 

subjects. 

-31-

MAGNETISK RESONANS & ALZHEIMERS SYGDOM - CFIN

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?