00068-Knud Christensen
Levnedsbeskrivelse over Knud Christensen Personbeskrivelse Slægtsforskning Slægt Genealogy
Levnedsbeskrivelse over Knud Christensen
Personbeskrivelse
Slægtsforskning
Slægt
Genealogy
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />
(<strong>Knud</strong> Pjaltekræmmer)<br />
Levnedsbeskrivelse<br />
1796 – 1846<br />
Redigeret og udgivet af<br />
Leif & Henny <strong>Christensen</strong><br />
Omslag<br />
Symboliserer slægtens forgreninger<br />
Fotografisk trækrone mod grønlig baggrund<br />
v/Leif <strong>Christensen</strong><br />
Udgivet digitalt og i bogform<br />
Internet<br />
helec.dk/Levnedsbeskrivelser.html<br />
Trykkeri<br />
Solentro, Malmø, Sverige<br />
1. udgave<br />
København, den 24. juli 2020<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side<br />
1
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
No. 68<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />
(<strong>Knud</strong> Pjaltekræmmer)<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> afsonede fæstningsarbejde i Stokhuset, Øster Voldgade, København.<br />
Her foto på postkort nr. 9523 udgivet af Peter Alstrups Forlag ca. 1910 1<br />
Forældre<br />
Børn<br />
: Nr. 136 Christen Nielsen og nr. 137 Maren <strong>Knud</strong>sdatter.<br />
: Niels <strong>Knud</strong>sen, Christen <strong>Knud</strong>sen, Jens Andreas <strong>Knud</strong>sen (34), tvillingbroder Søren Kristian <strong>Knud</strong>sen, Anne Marie<br />
<strong>Knud</strong>sdatter, Johanne Marie <strong>Knud</strong>sdatter, Lars <strong>Knud</strong>sen og Ane Marie <strong>Knud</strong>sdatter.<br />
Navn<br />
: <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (<strong>Knud</strong> Pjaltekræmmer)<br />
Født<br />
: 16. oktober 1796 i Kaldsensgaard (Kalsensgaard), Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />
Døbt<br />
: 23. oktober 1796 i Jetsmark Kirke, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />
Faddere : Erik Jensens Hustru i Bredgaard og Ellen Nielsdatter i Kaas, Lars Nielsen i Riisager og Peder Nielsen og Niels Pedersen<br />
i Riisager.<br />
Gift : Den 24. marts 1822 i Nørre Sundby Kirke, Kær Herred, Ålborg Amt, med Mette Marie Jensdatter (69).<br />
Stilling<br />
: Tjenestekarl, Arbejdsmand, Husmand, Kludekræmmer og Slave (straffefange) i Stokhuset.<br />
Død<br />
: 26. februar 1846 som slave i Stokhuset, Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt.<br />
Dødsårsag : Brystsyge.<br />
Jetsmark Kirke, Kvorupvej 94, Pandrup<br />
Maleri af David Guldberg fra 1950<br />
Foto – Egnssamlingen.dk 2<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev født den 16. oktober i året 1796 i hjemmet, der var en gård, der lå i en<br />
lille bebyggelse, benævnt Kalsensgaard, som er beliggende lige syd for Pandrup (i dag midt i byen)<br />
og ca. 600 m øst for Kirken i Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />
Forældrene er, Bonde og Gårdbeboer Christen Nielsen (136) og Hustru Maren <strong>Knud</strong>sdatter<br />
(137). De var blevet gift den 22. januar 1796 i Jetsmark Kirke, det var faderens andet ægteskab,<br />
da han tidligere havde været gift med Dorthe Sørensdatter, der døde og blev begravet<br />
den 29. marts 1795. Der var ingen fællesbørn i faderens første ægteskab og <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />
var den ældste i en søskendeflok på 3 børn i det andet ægteskab.<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev indskrevet i lægdsrullen ved fødslen, og det fremgår, at han er søn af<br />
Christen Nielsen og født i Kalsensgaard den 16. oktober 1796. Der er ikke yderligere oplysninger.<br />
Kirke 4<br />
Statens Arkiver – AO Lægsruller 1789-1864 – 3. Jyske distrikt – Udklip af Lægdsrullen for Hjørring – Tilgangsrulle for D 1796 – opslag 69 – løbenr. 243 4<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev døbt søndag den 23. oktober 1796 i Jetsmark Kirke. Af fadderne, der er nævnt, er Ellen Nielsdatter hans faster<br />
og Lars Nielsen og Peder Nielsen hans farbrødre. (Kirkebogen 1781-1814, fødte, side 13, første reg. på siden, opslag 14, Jetsmark Sogn, Hvetbo<br />
Herred, Hjørring Amt 3a ).<br />
”Bebyggelsen Kalsensgaard eller Kaldsensgaard, som det ofte er skrevet i ældre tid, består af nogle få gårde og huse og har fået navnet efter to gårde Store Kalsensgaard og Lille Kalsensgaard,<br />
som tidligere var én gård, der dog blev adskilt i 1700-tallet. Den hørte på den tid under Lundergaard Gods, som mange gårde gjorde i Hvetbo Herred. Jetsmark sogn er det største<br />
sogn i Hvetbo Herred, omgivet af annekset Hune, hvorfra det delvis skilles ved Hunebæk, Øster-Hanherred, Tranum Sogn, Aaby Sogn, Kær Herred, Børglum Herred, Thise og Saltum Sogne<br />
fra hvilket det delvis skilles ved Albæk.<br />
I sognet er der byerne:<br />
Panderup (Pandrup) med 107 gårde og huse med 592 indbyggere med følgende erhverv – Landbrug, håndværk, handel og transport. Pandrup er bitingsted for Hvetbo Herred og kontorafdeling<br />
for dommeren i retskreds 69, sessionssted for lægderne 524-531 i 5. Udskrivningskreds. Pandrup har skolen, Nordre Skole.<br />
Kvorup (Korup i 1638) med Mølle.<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side<br />
2
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Sønderby (Sønderbye i 1638).<br />
Kaas/Kås i 1921 (Kaaæssz i 1463 og Kaas i 1610), 75 gårde og huse med 437 indbyggere. Kås har skolen Søndre Skole oprette i 1800 og Forsamlingshus opført 1890.<br />
Samling af gårde og huse:<br />
Purkær (Purkier i 1610), Tvilstedgaardene (Tuillstedgaardt i 1456), Risagergaardene (Riiagger i 1416), Skødsholm (Skiodsholim i 1638), Klostergaardene (Klostergaarde i 1638) med 2 møller<br />
og 2 købmandshandlere. Kvorup Kær, Bleggrav (Belgraff i 1458), Skadebak (Skadback i 1638 med Frimissionshus opført i 1890. Røde Hede, Moseby (tidligere Mosehusene) med skole<br />
opført i 1888, Brugsforening, Købmandshandler og Kalkværker. Lundbak (Lundbach i 1662) med skole opført 1901 og Købmandshandel. Mergelsbæk med skole oprettet 1884 og 2 Købmandshandler.<br />
Meilholm (Meelholm i 1638), Hedegaardene (Hiedgord i 1638, Hønsholm (Hønsholim i 1638), Pilgaardene (Pillegaard i 1610), Brogaard (Brogaard i 1610) Brogaardsmark,<br />
Voldkær (Valdkier i 1638) og Bundgaards Mark og Kær.<br />
Gaarde:<br />
Gl. Toftegaard (Tofthegaard i 1462, Ny Toftegaard (tidligere kaldet Mosegaard).<br />
A/S Lundergaards Mose (Tørvefabrik, Lundergaard med skole opført i 1912 og Kalkstensfabrik.<br />
Bedholm (Biedholm i 1638), Udholm, Kalsensgaard/Kaldsensgaard (Kallsensgaarde i 1638), Skadeland (Skadeland i 1470), Gammelgaard (Gammeligaard i 1662), Klarborg (Klaerborgh i<br />
1638).<br />
Holmsgaarde (Holimsgord i 1638), Kongsbak (Kongeback i 1638), Bundgaardene (Bundgaardenn i 1610, tidligere også Mejlbygde), Kædegaard (Kiedgaard i 1638), Krogsgaard (Krogsgaard<br />
i 1610), Sigsgaard (Siesgaard), Bisgaard (Bispgaard i 1638), Fruensgaard (Fruendgaard).<br />
Jetsmark Sogn er egen sognekommune delt i 2 sognefogeddistrikter. I gejstlig henseende forenet med Hune. Jetsmark har tingsted i Panderup og hører under rets- og politikreds Nørre<br />
Sundby Købstad mm. Jetsmark ligger i Hjørring Amtsstuedistrikt, Hvetbo og Øster Hanherred Herreds lægekreds, Børglum m.fl. herreders skattekreds. Øster Hanherreds vurderingskreds.<br />
Amtets 5. folketingskreds og 5. Udskrivningskreds, lægd 529a (nordre-) og 529b (søndre sognefogeddistrikt) (fra 1789-1793 lægd nummer 25 og fra 1794-1861 lægd nummer 64). Kirken<br />
er selvejende”.<br />
Kilde: J.P. Trap, Kongeriget Danmark 5 – Den Jyske Halvø 5<br />
Ved Folketællingen den 1. februar 1801 ses familien fortsat boende i Kaldsensgaard, hvor de er registreret som den tredje familie ud<br />
af tre. Familien bestod af Husbonde Christen Nielsen (136), 36 år, beskæftiget som bonde og gårdbeboer, 2. ægteskab, hans Kone<br />
Maren <strong>Knud</strong>sdatter (137), 27 år, 1. ægteskab, deres børn <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, 5 år, og Dorthe Christensdatter, 3 år. Der var to tjenestefolk,<br />
Lars <strong>Christensen</strong>, 20 år, og Karen Eriksdatter, 23 år, begge ugifte. (Folketællingen fra 1. februar 1801 for Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred,<br />
Hjørring Amt 3b ).<br />
Der var familieforøgelse i 1802, da <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> fik en lillebroder, der blev døbt Niels den 21. februar 1802 i Jetsmark Kirke efter,<br />
at han først var hjemmedøbt. (Kirkebogen 1781-1814, fødte, side 16, 6. registrering for 1802, opslag 19 ny, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring<br />
Amt 3c ).<br />
Der er ikke fundet oplysninger om <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>s skolegang, som på den tid ikke var specifikt reguleret, da der først i 1814 blev<br />
indført skolepligt for alle børn i Danmark, men da forældrene havde en gård, havde de formentligt også en vis status, så nogen undervisning<br />
har <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> alt overvejende sandsynligt modtaget, hvilket formentligt er foregået på en skole i Pandrup.<br />
I 1804 ramte en stor tragedie familien, da <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s moder Maren <strong>Knud</strong>sdatter (137) døde og blev begravet i Jetsmark Kirke<br />
den 16. december 1804, kun 32 år gammel. Hun døde som følge af et selvmord, hvor hun hængte sig selv. Jeg har ikke fundet<br />
nærmere oplysninger om, hvad der havde ført hende til at vælge en så tragisk afslutning på livet. I Kirkebogen er der skrevet: ”Maren<br />
<strong>Knud</strong>sdatter i Kaldsensgaard. Hun kom ved ulykkelig Hændelse af Dage, da hun hængte sig selv i Afsindighed”.<br />
Under alle omstændigheder må det dog have været en frygtelig traumatiserende oplevelse for familien og ikke mindst for børnene,<br />
hvor <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> var den ældste, kun godt 7 år gammel. (Kirkebogen 1781-1814, døde, side 75, nr. 1 for kirkeåret 1805, opslag 35, Jetsmark<br />
Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt 3d ).<br />
8. dec. 1804 fol. 120, 130 skifte efter gårdfæster Christen Nielsens hustru Maren<br />
<strong>Knud</strong>sdatter i Kalsensgaard, Jetsmark sogn. Børn: <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, 8 år, Dorthea<br />
Christensdatter, 6 år, Niels <strong>Christensen</strong>, 3 år, hvis formynder er deres ældste morbroder<br />
Søren <strong>Knud</strong>sen af Kalsensgaard. Peder <strong>Knud</strong>sen af Store Pandrup på sin moders<br />
vegne fordrede penge af boet.<br />
Afskrift af Lundergaards skifteprotokol 1792-1840<br />
Kilde:rigmornoergaard.tripod.com/Lundergaard_1792-1840.htm 6<br />
Men det må også have været frygtligt for <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s far, da det på den tid var meget vanskeligt for en enlig fader med små<br />
børn at klare arbejdet på gården og samtidig tage sig af børnene og husholdningen. Faderen giftede sig da også igen ca. et år efter at<br />
moderen var død. Det var hans tredje ægteskab, og det blev indgået den 6. december 1805 med Maren Pedersdatter fra Skivehuse i<br />
Jetsmark. Hun har alt overvejende sandsynligt først været ansat som husholderske i hjemmet, og af praktiske hensyn kan det have<br />
ført til ægteskab. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> havde således fået en stedmoder, og familien var intakt igen.<br />
Faderen og stedmoderen fik en søn, Peder, der blev døbt den 16. marts 1806, men som dog døde den 26. marts 1806, og året efter,<br />
25. februar 1807, fik de tvillinger, Peder og Jens, som begge desværre også døde, de blev blot to dage gammel, så det var ikke en let<br />
tid for familien og <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>.<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> fik dog i 1810 en halvbroder, som overlevede, da faderen og stedmoderen fik en søn, der blev døbt Peder den 7.<br />
januar 1810 i Jetsmark Kirke. Familien bestod nu af faderen Christen Nielsen (136), stedmoderen Maren Pedersdatter og børnene<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, der nu var 14 år, Dorthe Christensdatter, 11 år, Niels <strong>Christensen</strong>, 8 år, og halvbroderen Peder <strong>Christensen</strong>, 0 år.<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> har i forbindelse med en afhøring i ”Den store Kommisionssag i Ålborg”<br />
selv forklaret, at han flyttede hjemmefra, da han var omkring 13 år gammel<br />
(1809/1810), hvor han fik plads som kreaturvogter på Bundgaard i Jetsmark, der ejedes<br />
af Justitsraad Arent Hassel Rasmussen, som i øvrigt ejede 16 gårde rundt omkring i<br />
Vendsyssel.<br />
Justitsraad Arent Hassel Rasmussen købte, ifølge ”Nygaards Sedler” 9 , dog først gården<br />
Bundgaard i 1812, og boede der selv i perioden 1812-16, men ifølge ”Register til Taksationsprotokol<br />
1801-1844” 10 ses han at have ejet og boet på Bundgaard i 1811.<br />
Bundgaard i Jetsmark, <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s første plads<br />
(kreaturvogter) - Foto af maleri fra Egnssamlingen.dk 7<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side<br />
3
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> kan således først have tjent hos Justitsraad Rasmussen tidligst i 1811, hvor han har været 14 - 15 år. Eller han har<br />
fået tjeneste på Bundgaard i 1809 før den tidligere ejer, Hasselbalch, solgte gården til Arent Hassel Rasmussen i 1811 - 1812.<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> forklarede videre ved afhøringen i ”Den store Kommisionssag fra Ålborg” 8 , at han efter 1½ aar hos Justitsraad<br />
Arent Hassel Rasmussen i en alder af 14 ½ år (sandsynligvis i april/maj 1811) flyttede til Nørre Sundbye. Her fik han tjeneste hos Cancellieraad<br />
og Herredsfoged Wilhelm Spies, hos hvem han var i 2 år, og det var således, medens han var her, at han både blev vaccineret<br />
og konfirmeret. (Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N634, N637, N647, N675 og N677 fremlagt i ”Den store Kommisionssag i Ålborg”<br />
8 , Nygaards Sedler 9 og Register til Taksationsprotokol fra Egnssamlingen 10 ).<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> på 16 år (først 16 år i oktober måned), hans søster Dorthe Christensdatter på 13 år, hans broder Niels <strong>Christensen</strong> på<br />
10 år og hans halvbroder Peder <strong>Christensen</strong> på 9 år (2 år) blev alle vaccineret i 1812 (koppevaccination) af Distriktslæge W. Nisted, som<br />
udstedte attest for vaccinationen den 20. maj 1812.<br />
Baggrunden for deres vaccination skal ses i, at der den 3. april 1810 blev udstedt en forordning af Kong Frederik den 6., der pålagde<br />
alle undersåtter i Danmark og Norge, der ikke havde haft naturlige kopper at blive vaccineret. Ingen kunne blive konfirmeret eller<br />
gift, hvis de ikke havde haft naturlige kopper eller var vaccineret. Undladelse af at blive vaccineret ville medføre straf. Så det valgte<br />
tidspunktet har formentligt også noget at gøre med, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>s konfirmation var nær forestående. (Om Koppebekæmpelse,<br />
se nærmere under Artikler-Historie i helec.dk). (Kirkebogen 1781-1814, vaccinerede, side 122, nr. 32-34 på siden, opslag 53, Jetsmark Sogn, Hvetbo<br />
Herred, Hjørring Amt 3e ).<br />
Nørre Sundby Kirke<br />
Aalborgstift.dk 12<br />
Under <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s ophold hos Cancellieraad Spies i Nørre Sundby må han også have gået til<br />
konfirmationsforberedelse, for den 25. april 1813 blev <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> konfirmeret i Nørre Sundby<br />
Kirke af Sognepræst Winding (Frederik Winding, sognepræst i Nørre Sundby fra 1810-1842). Oplysningen<br />
fremgår af en udskrift fra kirkens ældre Ministerialbog, og det er registreret, at han var 16 år<br />
gammel og søn af Christen Nielsen i Jetsmark. Hans kundskaber var vurderet til ”mådelig”. Konfirmationen<br />
ses ikke registreret eller ikke fundet i de tilgængelige kirkebøger i Rigsarkivets Arkivalier<br />
Online. (Udskrift af Nørre Sundbye Sognekirkes ældre Ministerialbog af 11.december 1838, attesteret af Kapellan<br />
D. Flindt. Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N640 fremlagt i ”Den store Kommisionssag i<br />
Ålborg” 11 ).<br />
Efter konfirmationen og efter at have tjent hos Cancellieraad Spies i 2 år dels på Woerberggaard (Vorbjerggård i Lindholm), dels i Nørre<br />
Sundby, tog han (formentligt i november 1813) tilbage til Jetsmark Sogn, hvor han kom i tjeneste hos Gaardmand Mads Christian Nielsen<br />
i Krogsgaard i 2 år (formentligt indtil november 1815).<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> var på session i 1816 (på den tid var der efter det 18. år sessionsundersøgelse hvert år), og i 1815-Lægds hovedrullens<br />
vedtegning, står der: ”Kan ej holde på Urinen efter prøve”, hvilket formentligt skyldtes, at han har haft blærebetændelse. Det er endvidere<br />
bemærket ”anses”, hvilket betyder, at Sessionen vil følge udviklingen. Der er da også gjort bemærkning om, at han i 1817 er<br />
frisk igen. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev målt ved sessionerne til 61½” i 1816, og til 62” i 1817 og endelig i 1818 til 63” (tommer), hvilket svarer<br />
til 164,7 cm.<br />
Oversættelse<br />
85 78 F. Kristen Nielsen 62 for 1817<br />
S. <strong>Knud</strong> Kalsensgaard 18 61½ Kan ej holde Urinen efter Prøve,<br />
63 Frisk anses Sess 1816<br />
1818 Sess 1817<br />
Lægdsrulle-Hjørring-Jetsmark-64-Hovedrulle-1815-opslag 242-lbr.nr.85 nyt 78.jpg 4<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> var hjemme hos hans forældrene på Kalsensgaard fra november<br />
1815 og i 1 år (1816), hvor han henholdsvis arbejdede hjemme og hos Mads Christian<br />
Nielsen, inden han tog tjeneste i Pilegården i Sønderbye, Jetmarks Sogn, hos<br />
Gaardmand Niels Larsen, hvor han ligeledes var i 1 år (1817).<br />
Formentlig omkring november 1817 kom han i tjeneste hos Gaardmand Jens Pedersen<br />
på gården Skadeland også i Jetsmark Sogn, hvor han var i 1 år, formentlig<br />
frem til den 1. november 1818. Derefter rejste han tilbage til Nørre Sundby.<br />
Han har forklaret, at han 5 år efter, at han havde sluttet tjeneste hos Cancellieraad<br />
Spies i Nørre Sundby, vendte tilbage til ham og tog tjeneste i endnu 1 år formentligt<br />
til 1. november 1819, hvorefter han tog tjente hos Peder Ertmann også i Nørre<br />
Sundby. (Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N634, N637 og N647 fremlagt<br />
i ”Den store Kommisionssag i Ålborg” 8 )<br />
Kort over nogle af de gårde <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> havde tjent på.<br />
Fra Geodatastyrelsen hkpn.gst.dk 13<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side<br />
4
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
I Nørre Sundby fandt <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> sig en kæreste, Mette Marie Jensdatter (69), hvilket resulterede i, at de fik et barn sammen,<br />
der blev født som uægte barn i 1820 i hendes forældres hjem i Lille Glindvad, Dronninglund Sogn. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> er i kirkebogen<br />
registreret som udlagt barnefader til sønnen Niels <strong>Knud</strong>sen, der blev født den 21. oktober 1820. Det fremgår, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />
tjente hos Peder Ertmann i Nørre Sundby, og moderen Mette Marie Jensdatter (69) var hjemme hos forældrene i Lille Glindvad. (Kirkebogen<br />
1813-1829, fødte mandkiøn, side 38, nr. 56 – 2. reg. på siden, opslag 79ny, Dronninglund Sogn og Herred, Hjørring Amt 3f ).<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, der var blevet 24 år den 16. oktober 1920, var til session efter denne dato og før maj 1921, og i Hovedlægdsrullen<br />
kan der læses følgende:<br />
Kommentarer til hovedrullen<br />
Under faderens navn, er <strong>Knud</strong> blevet overstreget, og der er tilføjet: ”56 J 257” (betyder, at han flytter til lægdet # 56, Hellevad, for året<br />
J=1823 [går fra maj 1822 til april 1823] under løbenr. 257).<br />
Det fremgår i de følgende tre felter: at han er 24 år [indskrivningen må så være efter oktober 1820] og 63 tommer samt bor med sin<br />
familie. Under Vedtegningen står bl.a. noteret: ”1819 Frielod” (betyder, at han i 1819 har fået meddelt, at han ikke umiddelbart indkaldes).<br />
Videre er der tilføjet: S 1823 – 3 JR 3 B. (under Session i 1823 er han blevet tilknyttet 3. Jyske Regiment 3. Battaljon, hvis han indkaldes).<br />
Under dette er skrevet over flere felter: Fremlagt Lejekontract paa Livstid paa umatrik. Jord paa Katholms mk (mark) 56 lægd. Tager<br />
FS. (følgeseddel) fremlægger Hmds. Attest (Husmandsattest, der betyder egen jord, som han dyrker, hvorfor han er fri for indkaldelse).<br />
Sess 1823.<br />
Lægdsrulle-Hjørring-Jetsmark-64-Hovedrulle-1821 [perioden maj 1820-april 1821] opslag 262-Lbr.nr. 69 nyt 57 4<br />
Den 21. september 1821 fik de endnu en søn, Christen <strong>Knud</strong>sen, der først blev døbt den 24. marts 1822 i Nørre Sundby, samme dag<br />
som de blev gift, hvorfor barnet ikke er registreret som uægte. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> er registreret som arbejdsmand og huusfar. De boede<br />
på dette tidspunkt i Nørre Sundby. (se nærmere om uægte børn i artiklen ”Uægte børn versus ægte børn” under Artikler-Historie i helec.dk).<br />
(Kirkebogen 1815-1843, fødte mandkøn, side 17, nr. 1 på siden, opslag 19ny for Nørre Sundby, Kær Sogn, Ålborg Amt 3g ).<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> og Mette Marie Jensdatter (69) blev registreret som forlovede i Nørre Sundby Kirkebog den 5. oktober 1821 uden<br />
anmærkninger. De underskrevne forlovere er Niels Jensen og Jens Klemensen. (Kirkebogen 1686-1815, Forloverattester, side 88, 2. sidste<br />
reg. på siden, opslag 93ny, Nørre Sundby Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3h ).<br />
Ægteskabet blev indgået den 24. marts 1822 mellem ungkarl <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, 24 år (rettelig 25 år), og Mette Marie Jensdatter (69),<br />
26 år, i Nørre Sundby Kirke, hvor Sognepræst Winding forestod vielsen. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> tjente på dette tidspunkt i Sundbye (hos<br />
Brygger Frederik Ludvig Henrik Bernhardt, jf. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s forklaring, afgivet i Kommissionssagen i Ålborg), og Mette Marie Jensdatter var<br />
tjenestepige i Nørre Sundbye. Forloverne til vielsen er Niels Jensen Ladefoged og Jens Klemensen, begge af Nørre Sundbye. <strong>Knud</strong><br />
<strong>Christensen</strong> har forklaret, at de efter vielsen blev indsidder i et jordløst hus i Nørre Sundbye. (Kirkebogen 1815-1843, Copulerede, side<br />
133, sidste reg. på siden, opslag 136ny, Nørre Sundby Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3i ).<br />
Kort efter vielsen i marts 1822, flyttede <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, 24 år (rettelig 25 år), og Mette Marie Jensdatter, 26 år, fra Nørre Sundby til<br />
Hjallerup Sogn sammen med deres to sønner, Niels, 1½ år, og Christen, ½ år. De flyttede, jf. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s forklaring, fordi de<br />
blev sat ud af deres hus, som de havde fæstet i Nørre Sundby, da de ikke havde opfyldt deres forpligtigelser. Han forklarede, at de<br />
flyttede til Dronninglund Sogn (rettelig Hjallerup Sogn, Dronninglund Herred), hvor de boede til leje hos en Huusmand Mads Nielsen i Hjallerup<br />
Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt, i de første 3 måneder.<br />
Derefter fæstede de af Gaardmand Jørgen Jacobsen et hus på Katholms ejendom, og bosatte sig der, jf. kirkebogen, anden pinsedag,<br />
den 27. maj 1822, som Fæsterhusbeboere i Lilleheden på Katholm Mark i Hellevad Sogn. (Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23,<br />
dok, N634, N637, N675 og N677 fremlagt i ”Den store Kommisionssag i Ålborg” 8 – og Kirkebogen 1815-1833, Tilgangslisten, side 147, nr. 4, opslag<br />
134ny, Hellevad Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt 3j ).<br />
Udklip af Hellevad Sogns Kirkebogs Tilgangsliste, nævnt ovenstående 3j<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side<br />
5
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> har endvidere forklaret, at de boede omtrent 6 år i Katholm Mark (han huskede nok lidt forkert med de 6 år, da de fraflyttede<br />
Katholm i september 1826, og de flyttede jo først til Katholm i 1822), hvorefter de måtte fraflytte stedet, da han ikke kunne klare at<br />
betale fæsteafgifterne.<br />
De flyttede herefter midlertidig hen til Gaardmand Christen Jensen Guldager i Lem, Voer Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt.<br />
Her boede de i et ½ år, indtil <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> forhandlede sig til en parcel med 3 Skæppe Hartkorn af Husmand Iver Madsen på<br />
Clausholms ejendom, Hellevad Sogn (tinglyst den 14. september 1826).<br />
I Lægdets Hovedrullen for 1824, Hellevad, ses noteret, at bopælen er Lillehedehuus (i Katholm). Der er skrevet en Sessionspåtegning i<br />
1827 om, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> var blevet Plovdrivende Husmand, og at han havde fremlagt købekontrakt for en ejendom på 3 Hartkorn,<br />
tinglyst den 14. september 1826, men ikke noget om ejendommens placering. I Lægdets Hovedrullen for 1827, Hellevad, er det<br />
dog noteret, at hans bopæl er på Klausholms ejendom. (Lægdsrulle-Hjørring-Hellevad-Lægd 56-Hovedrulle-1824-opslag 154-Lbr.nr. 257 nyt<br />
199 og Lægdsrulle-Hjørring-Hellevad-56-Hovedrulle 1827-opslag 154-lbr.nr. 199 nyt 160 4 ).<br />
I Hellevad fik <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> og hustru Mette Marie Jensdatter (69), Fæsterhusbeboere, tvillingerne Jens Andreas (34) og Søren<br />
Kristian, der blev født den 3. februar 1825 i Lilleheden, Katholm Mark, og datteren Ane Marie, der blev født den 14. januar 1827. Ved<br />
registreringen af datterens fødsel er <strong>Knud</strong> Kristensen og Mette Marie Jensdatter nævnt som selvejerbeboere og boende i Clausholm<br />
(Klavsholm) Mark (lige uden for Hjallerup). (Kirkebogen 1815-1833, fødte mandkøn, side 28, nr. 2, opslag 30ny, og fødte kvindekøn, side 76, nr. 3, opslag<br />
78ny, Hellevad Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt 3k ).<br />
Katholm Mark,<br />
Lilleheden Huse<br />
Klavsholm Mark<br />
Udsnit af kort over Hellevad Sogn 13<br />
Af <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s forklaring fremgår det endvidere, at han og hans familie dog ikke boede længe i Klavsholm, da de måtte fraflytte<br />
stedet efter ca. et ½ år (marts/april 1827), da han ikke kunne betale købssummen. Han havde svært ved at ernærer familien og få<br />
det hele til at løbe rundt økonomisk, hvorfor hans kone Mette Marie Jensdatter (69) måtte ud at tjene, og deres 5 børn blev udsat til<br />
andre familier i en periode, indtil familien igen fik bedre styr på økonomien. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> selv søgte og fik af juristdiktionen i<br />
Sæby tilladelse til at samle klude i Hjørring Amt. Det fremgår at sagsfremstillinger i Kommissionssagen, at han også havde tilladelse til<br />
kludesamling i Ålborg Amt, men ikke syd for Limfjorden. Han rejste herefter rundt i hele Nordjylland og ernærede sig ved at samle<br />
klude og sanke forskellige kræmmervarer. (Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N631, N636 N 647, N649og N985 fremlagt<br />
i ”Den store Kommisionssag i Ålborg 14 )<br />
Oversættelse:<br />
Den foran omspurgte <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> befinder under 18 April 1824, 31<br />
September samme Aar og 30 September 1828 her fra Contoiret at være meddeelt<br />
Pas , hver gang gjældende for 3 Maaneder, til Kludesamling i Hjøring<br />
Amt; men ikke oftere. –<br />
Han har ikke under Sæbye Kjøbstads eller Dronninglund Herreds<br />
Jurisdiction været dømt eller straffet for nogen Forbrydelse eller<br />
offentlig Politieforseelse, hvilket attesteres overensstemmende<br />
med det her ved Retten holdende Strafferegister.<br />
By’s – og Herredsfogedcontoiret i Sæbye den 4. September 1839<br />
Heiberg<br />
Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Lær 23, dok. N985 14<br />
Som det fremgår, så havde han søgt om kludesamlepas tre gange i Søby, hvoraf de to gange var i 1824, hvor han åbenbart også havde<br />
økonomiske problemer. Sidste gang han søgte var i 1828, ifølge By’s- og Herredsfogedkontoret i Søby. Alle tilladelserne havde kun<br />
3 måneders varighed. I sagsfremstillinger om <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> i Kommissionssagen, fremgår det dog, at han havde tilladelse til Kludesamling<br />
i mange år.<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side<br />
6
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
I hovedlægdsrullen for Hellevad 1827 fremgår det, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> bor i Klausholm, men af en senere Sessionspåtegning fra<br />
1828 står der: ”Er nu Indsidder i Lægdet”, hvilket betyder, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> ikke længere var selvejerbeboer, men nu sad til leje et<br />
eller andet sted i Hellevad Lægd, der er ingen dato eller sted nævnt. (Lægdsrulle-Hjørring-Hellevad-56-Hovedrulle 1827-opslag 154-lbr.nr. 199<br />
nyt 160 4 ).<br />
I hovedlægdsrullen for Biersted 1832 fremgår det, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> kom fra Hjørring, lægd nummer 56 (Hellevad), løbenummer<br />
132, ingen dato nævnt, (desværre er netop den side blevet glemt, da lægdsrullen blev kopieret til online brug). I vedtegningen i lægdsrullen er<br />
der noteret, at han ikke var mødt på session i 1831, for hvilket han blev mulcteret (idømt bøde) på 2 Rd. (Rigsdalere), og som blev betalt<br />
med 2 Rd. og 6 Skg. (Skilling) i 1833, hvilket groft regnet svarede til 4-5 dages dagleje, og må siges at være mange penge for en familie,<br />
der var meget fattig, og som havde svært ved at klare dagen og vejen. (Lægdsrulle-Ålborg-Biersted-7-Hovedrulle 1832-opslag 88-lbr.nr. 265<br />
nyt 223 4 ).<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> og familien flyttede altovervejende sandsynligt til Biersted mellem 1828 og 1831, efter at de flyttede ud af huset i<br />
Klavsholm. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> har forklaret, at han havde købt et hus med 1½ skæppe hartkorn af Justitsraad Rasmussen, som han<br />
tidligere havde tjent hos. Han kunne dog ikke betale afdragene på huset, men fik lov til at blive boende mod, at han betalte en husleje.<br />
(Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N631 og N636, fremlagt i ”Den store Kommissionssag i Ålborg 14 )<br />
Det helt nøjagtige tidspunkt for flytningen har dog ikke været muligt at finde i af- og tilgangslisterne eller i lægdsrullerne for henholdsvis<br />
Hellevad og Biersted, men <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> og Mette Marie Jensdatter (69) fik endnu en datter, Johanne Marie, der blev<br />
født anden juledag, den 26. december 1831. Af kirkebogens registrering er det nævnt, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> var husmand i Biersted.<br />
(Kirkebogen 1814-1861, fødte kvindekøn, side 69, nr. 13, opslag 79ny, Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3L ).<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s fader døde den 6. juni 1832, som almisselem 69 år gammel i Lille Pandrup, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Ålborg<br />
Amt. (Kirkebogen 1830-1843, døde mandkøn, side 274, nr. 8 for 1832, opslag 230, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt 3z ).<br />
Familien, der i forvejen ikke havde det let med at klare dagen og vejen, kom ud for en stor sorg den 14. juli 1833, da deres datter Ane<br />
Marie døde 5½ år gammel i Biersted. Der er ikke fundet oplysninger om, hvad der var årsagen til hendes død. I kirkebogen er det registreret,<br />
at hun blev begavet den 21. juli 1833 i Biersted Kirke. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> er registreret som husmand. (Kirkebogen 1814-1861,<br />
døde kvindekøn, side 212, nr. 7 for 1833, opslag 222, Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3m ).<br />
Ved Folketællingen den 18. februar 1834 boede <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, 36 år (rettelig 37 år), og Mette Marie Jensdatter (69), 38 år (rettelig<br />
39 år), fortsat i Biersted. De er registreret med et hus, hvor de boede sammen med deres børn, Niels <strong>Knud</strong>sen, 13 år, Christen <strong>Knud</strong>sen,<br />
11 år, Jens Andreas <strong>Knud</strong>sen (34) og Søren Kristian <strong>Knud</strong>sen, 8 år, og Johanne Marie <strong>Knud</strong>sdatter, 2 år. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> levede<br />
af sin jordlod. De boede endvidere sammen med en anden familie, indsidder og dagleier Jens Andersen og hans hustru Johanne Pedersdatter<br />
samt aftægtskone Kirsten Hansdatter. (Folketællingslisten fra 18. februar 1834 for Biersted, side 66, nr. 43, opslag 7ny, Biersted<br />
Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3n ).<br />
Familie boede fortsat i Biersted i 1835, hvor Husmand <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> og Hustru Mette Marie Jensdatter (69) fik en søn, Lars <strong>Knud</strong>sen,<br />
der blev født den 7. oktober 1835, og som blev døbt i Biersted Kirke den 24. april 1836 i Biersted Kirke. (Kirkebogen 1814-1861, fødte<br />
mandkøn, side 32, nr. 12, opslag 37, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3o ).<br />
Fotoet er fra bogen ”Tre himmerlandske sogne” af Peter Jørgensen, udgivet af<br />
Lokalhistorisk Forening for Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab Sogne 15<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, der havde fået tilladelse til at samle klude i Hjørring<br />
og Ålborg Amter, og efterfølgende mest var kendt under navnet<br />
<strong>Knud</strong> Pjaltekræmmer, fortsatte ifølge ham selv med dette arbejde i<br />
omkring 9 år, selvom han, jf. udskrift fra Sæby By- og Herredsfoged,<br />
kun havde tilladelse til at samle i tre perioder af få måneder. Tilladelsen<br />
til at samle klude blev ifølge ham selv frataget ham i 1836, da<br />
han kom under mistænke for et tyveri begået hos en Madame Krogh<br />
i Ålborg.<br />
En af <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s hovedaftager af de indsamlede klude havde<br />
været Papirmøllen Godthaab, Hornum Herred, Ålborg Amt, der ejedes<br />
af F. Pirtzel (Johan Frederik Gotfred Emanuel Pirtzel), og som i forbindelse<br />
med Kommissionssagen i Ålborg havde udtalt sig om <strong>Knud</strong><br />
<strong>Christensen</strong>’s arbejde og tjeneste hos ham, som: ”at jeg kan ikke andet<br />
end give ham et godt Skudsmaal for den Tid han som Kludesamler<br />
har været i min Tjeneste”. (Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg<br />
23, dok, N631 og N636, fremlagt i ”Den store Kommissionssag i Ålborg 14 )<br />
Den 29. juni 1836 mistede <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> og Mette Marie Jensdatter (69) endnu et barn, da deres 4 ½ årige datter Johanne<br />
Marie <strong>Knud</strong>sdatter døde. Der er ikke gjort bemærkning i kirkebogen om, hvad dødsårsagen var. Hun blev begravet den 3. juli 1836 på<br />
Biersted kirkegård. (Kirkebogen 1814-1861, døde kvindekøn, side 231, nr. 4, opslag 223ny, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3p )<br />
Deres ældste søn, Niels <strong>Knud</strong>sen, 16 år, blev konfirmeret i Biersted Kirke i 1837, ingen nærmere dato, hvor <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> i kirkebogen<br />
ses registreret som indsidder (lejer) i Biersted. (Kirkebogen 1814-1861, konfirmerede drenge, side 105, nr. 2 for 1837, Biersted Sogn, Kær<br />
Herred, Ålborg Amt 3q ).<br />
Tirsdag den 1. august 1837 var endnu en frygtelig og sorgens dag for familien og for <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, selvom den dog var selvforskyldt.<br />
Den dag blev <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> nemlig anholdt og sigtet for en række tyverier forøvet i og omkring Ålborg sammen med<br />
blandt andet Lorentz Jacob Meyer’s bande (Røverne fra Rold banden), der var en af hovedpersonerne i ”Den store Kommissionssag i Ål-<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side<br />
7
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
borg”, der varede fra 1837 til 1844. I alt 82 personer blev anklaget som skyldig i et stort antal alvorlige og mindre alvorlige kriminelle<br />
forhold forøvet i hele Nordjylland, og af de 82 personer blev i alt 78 senere dømt større eller mindre straffe. De sidste 4 personer døde<br />
inden, sagen blev afsluttet.<br />
Den 30. januar 1838 fik <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> og Mette Marie Jensdatter (69) endnu en datter, som de døbte med den afdødes datters<br />
navn, Ane Marie, den 15. april 1838 i Biersteds Kirke. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> var registreret som fæstehusmand og Mette Marie Jensdatter<br />
(69) som hans hustru. (Kirkebogen 1814-1861, fødte kvindekøn, side 80, nr. 5 for 1838, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3r ).<br />
Ifølge Sessionspåtegninger i Lægdsrullen for 1838 er der gjort påtegninger om, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> var under arrest i Ålborg i årene<br />
1838, 1839, 1840 og 1841. Der er ikke lavet yderligere påtegninger i Lægdsrullerne om hans arrest, da <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev slettet<br />
af Lægdsrullen på grund af alder i 1842, hvor han var 45 år.<br />
Statens Arkiver – AO Lægdsruller 1789-1864 - Udklip af lægdsrullen 1838 med oversættelse 4<br />
I forbindelse med Kommissionssagen fremgik det, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> aldrig havde været straffet eller på anden måde haft negativ<br />
forbindelse med politiet. Ligeledes var alle udtalelser om ham fra tidligere arbejdsgiver og arbejdsrelationer kun gode og positive.<br />
Dog var der en enkelt negativ udtalelse fra Marius M Galthen, der var købmand i Ålborg, og som stod for Kludesamlingen i Ålborg.<br />
Han havde skrevet følgende til Kommissionen den 13. december 1838:<br />
”..... I anledning af <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> steds Tjeneste hos mig som Kludesamler, har jeg den Ære at meddele, at jeg for 10<br />
Aar siden ledede Kludesamling her i Byen og saavidt jeg mindes og kan bringe i erfaring af mine Bøger henvendte han sig<br />
først et par Aar derefter, og blev antaget Samler; men i Tjenesten viste han sig doven og for magelig, saa jeg tabte Agtelse<br />
og Tillid til ham. Endvidere var han mig i Januar 1832 skyldig Rd10 5p og 3s og kom fra den tid ikke saa hos mig med Klude<br />
før i Mai 18 de , paa hvilken Tid han kom og forlangte Pas; men havde ikke Klude, og da jeg nægtede ham dette forinden<br />
han afgjorde sin gamle debet, indfandt han sig den 20 de Mai og leverede mig en kas(se) nye 4 Bismer (bismervægte) til<br />
Afdrag paa hans Gæld og fortalte mig, at han nu ville handle i Fælleskab med en anden Kludesamler, <strong>Knud</strong> Binderup af<br />
Sunbye, som jeg strax kan at handle med ham, og fremover saa jeg ikke <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, men erfarede nogen Tid efter<br />
at han var arresteret, og inde strax paa Politie Kammeret, at jeg nylig af ham havde modtaget oven anførte Bismer.....”<br />
I 1840 boede <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s familie fortsat i Biersted, men <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> selv ses ikke at bo sammen med familien, da han<br />
sad i varetægtsarrest i Ålborg arrest (Folketællingslisten 1. februar 1840 for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3s og for Commissions Arresten,<br />
Ålborg Købstad, Fleskum Herred, Ålborg Amt 3t ).<br />
FT-1840 for <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s familie boende i Biersted<br />
Fra Statens Arkiver DDD 3r<br />
FT-1840 for <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, Ålborg Købstad, Commissions<br />
Arrestant nr. 7 under Commissionen – Statens Arkiver AO 3s<br />
Tekst: Optegnelse over samtlige i Arresten værende Arrestanter a under Commissionen<br />
Nr. 7 <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> er nævnt som ugift og 39 år (rettelig er han fortsat gift og er 43 år gammel)<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side<br />
8
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Som om, de ikke havde bekymringer nok – så døde <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s og Mette Marie Jensdatter’s (69) søn, Christen, den 5. maj<br />
1841, kun 20 år gammel. Det er registreret, at faderen er forrige Husmand <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>. (Kirkebog 1814-1861, døde mandkøn, side<br />
200, nr. 4 for 1841, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3u ).<br />
Ifølge Sessionspåtegninger i Lægdsrullen for 1841 er der gjort påtegninger om, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> fortsat var under arrest i Ålborg,<br />
og havde været det i årene 1838, 1839, 1840 og 1841. Der er ikke lavet yderligere påtegninger i Lægdsrullerne om hans arrest, da<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev udslettet (slettet) af Lægdsrullen på grund af alder i 1842, hvor han var 45 år.<br />
Statens Arkiver – AO Lægdsruller 1789-1864 - Udklip af lægdsrullen 1841 med oversættelse 4<br />
Under <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s arrest sad han i varetægt i fangehullet under Ålborg Slot (Ålborg Hus).<br />
Foto på postkort, kunstner ukendt. – Her ses det gamle slot udefra.<br />
Frimærkeklubben, http://www.fb-net.dk/dk/Postkort 25<br />
Her er Ålborg Slot (Ålborg Hus) inde fra gården<br />
Foto på postkort, kunstner ukendt<br />
Frimærkeklubben, http://www.fb-net.dk/dk/Postkort 25<br />
Udfald af Sagen<br />
mod de under Commissionen til Undersøgelse og<br />
Paakjendelse af adskillige i og omkring Aalborg<br />
begaaede Forbrydelser inddragne 82 Individer<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side<br />
9
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, der blev anholdt 1. august 1837, fik sin sag afgjort ved Ålborg Commissions Domstol<br />
den 12. april 1843.<br />
Anklagerens påstand var, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> ”skulle dømmes til hensættelse til arbejde i fæstning i<br />
16 år og betale sagens omkostninger med 13/1000”.<br />
Forsvarerens påstand var, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> ”ikke bliver dømt højre straf end 18 måneders offentligt<br />
arbejde, samt for øvrigt frifindes for anklagerens tiltale”.<br />
Commissionens dom blev ”Fæstningsarbejde i 8 år”.<br />
Dommen blev appelleret og behandlet ved Højesteret i København den 29. juni 1844.<br />
Appelsagen – dommen nedsat ”Fæstningsarbejde i 6 år”.<br />
(Aalborg Amts Arkiv B3-1468 indlagt hæfte, Hefte indlagt i B3-1448 16 )<br />
Afskrift af Højesterets Anklageskrift/Dom.<br />
Vi Christianden Ottende,af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen,<br />
Stormarn, Dit marsken, Lauenborg og Oldenborg,<br />
Gjøre vitterligt: at for Os allerunderdanigst haver andraget HøiesteretsadvocatOs Elskelig Etatsraad Galuath<br />
hvorledes han, som Actor, skal finde sig beføiet for Os i Vor Højesteret til Stadfæstelse, Skiærpelse og yderligere<br />
Paakjendelse allerunderdanigst at indstevne en inden den ved vort allernaadigste Commissorium af 27 Mai 1837,<br />
nærmere bestemt og extenderet ved Commissorier af 31 August 1839 og 2 November 1841 i Aalborg nedsat<br />
Commission den 11 April f. Aar - afsagt Dom i en Sag, anlagt af Justitien mod adskillige i og omkring Aalborg tiltalte<br />
Individer for forskjellige sammesteds begaaede Forbrydelser, hvilken Sag nu indstævnes for vor Høiesteret for<br />
følgende Personers Vedkommende:<br />
No 1. Lorentz Jacob Meyer, No 2. Jens Christian Olsen, No 3. Peter Anton Hassing, No 5. Anders Hansen Nørager,<br />
No 4. Johannes Jensen Stenild, No 6. Jens Rasmussen Visborg, No 7. Jørgen Justesen Gug, 8. Niels <strong>Christensen</strong><br />
Lassen, 9. Ane Pernille Andersdatter Storm, 10. Maren Carlsdatter, 11. Jørgen Peter Nielsen, 12. Mette Christensdatter,<br />
13. Maren Christensdatter, 14. Lars <strong>Christensen</strong> Lassen, 15. German Willadsen, 16. Christen Pedersen<br />
Stenild, 17. Ane Marie Christensdatter Klottrup, 18. Thomas Nielsen Myrhøj, 19. Lars Pedersen Wandtrang,<br />
21. Maren Justesdatter Gug, 22. Poul <strong>Christensen</strong> Munkhave, 23 <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, 25. Andreas Christian<br />
Wittrup, 26. Thomas Terkildsen, 27. Johan Andreas Barklai, 28. Willads Nielsen, 29. Ane Margrethe Christensdatter,<br />
30. Jens Jensen Lilleballe, 31. Marie Elisabeth Jensdatter, 34. Ane Marie Christensdatter, 35. Jochum Henriksen<br />
Klath, 36. Kirstine Larsdatter Freitag, 37. Andreas Rasmussen Torst, 38. Bolette de Bela Moses, 39. Ane<br />
Kirstine Winther, 41. Ane Marie Klein, 45. Daniel Wiltz, 46. Else Marie Winther, 49. Hertz Salomon Wulff, 52. Peter<br />
Jensen, 59. Peder <strong>Christensen</strong> Podehuus, 63. Peder Christian Cortsen Kausig, 60. Katrine Elisabeth Schilder,<br />
74. Niels Frederik Yorck, 79. Mathias Frederiksen, 81. Johanne Marie Johansdatter og No 82. Claus Schmidt,<br />
hvilke Tiltalte foruden at være paalagt Andel i Udredelse af Erstatninger og af Sagens Omkostninger, Salarier til<br />
Commissarierne, Actor, Defensorer m.m. i henhold til ovennævnte Commissionsdom nærmere specielle Bestemmelser<br />
var dømte, resp: for Røverie, attenteret Røverie, natlig Indbruds-Tyverie, Attentat herpaa, Tyverie,<br />
foregaaende og efterfølgende Understøttelse i Tyverie, Medviderie, Hælerie afl.til følgende Straffe:<br />
A, Til Strafarbejde for Livstid i Forbindelse med Kagstrygning: No 1, 2, 4, 5, 7 og 8 i Rasphus No 6 i Fæstningen<br />
og No 9 og 10 i Tugthuset.<br />
B, Til Strafarbejde for Livstid: No 30 i Rasphuset, No 3, 11 og 28 i Fæstningen og No 21 i Tugthuset.<br />
C, Til temporairt Strafarbejde: i 14 Aar No 35 i Fæstningen, No 41 i Tugthuset - i 12 Aar: No 13 og 17 i Tugthuset<br />
og No 14, 15, 18, 19, 25 i Fæstningen - i 10 Aar No 16 og 22 i Fæstningen - i 8 Aar: No 23 og 27 i Fæstningen og<br />
No 31 og 34 i Tugthuset - i 6 Aar No 26 og 79 i Fæstningen og No 38 i Tugthuset - i 5 Aar No 36, 39 og 49 i Forbedringshuset<br />
- i 4 Aar No 29, 37 og 59 i Forbedringshuset - i 3 Aar No 46 i Forbedringshuset - i 1 Aar No 45, 63, 74,<br />
78 og 81 i Forbedringshuset - og i 8 Maaneder No 68 i Forbedringshuset.<br />
D, Til Hensættelse Paa Vand og Brød No 52 i 6 Gange 5 Dage hvorhos No 82 er frifundet for videre Tiltale.<br />
Saa vil Actor forvente og for Os i Vor Høiesteret allerunderdanigst paastaae, at bemeldte Dom af Os allernaadigst<br />
skal vorde deels stadfæstet og deels skiærpet og yderligere paakjendt i Overensstemmelse med hans nærmere<br />
for Os inden Retten nedlæggende Demonstration og Paastand.<br />
Thi byde og hermed allernaadigst befale Vi Eder Os Elskelige Vore Tilforordnede i fornævnte Commission i Aalborg<br />
nemlig Cancelliraad og Byfoged Frederik Christian Wølfferdt samt Kammerjunker, Oberauditeur, Auditeur<br />
ved forhenværende 3de jyske Infanteri Regiment Peter Carl Christian Holck, at I rette Eders Leilighed efter herom<br />
at møde eller møde lade for Os i Vor Højesteret, naar denne Sag der blandt de første til paakjendelse foretages,<br />
Eders afsagte Dom at til og forsvare.<br />
Til samme Ret, Tid og Sted indstævnes samtlige forannævnte Tiltalte i henhold til det dem i følge Forordningen af<br />
7 juni 1760 givne Varsel Actors Demonstration og paastand at anhøre, Documenter at see irettelagte samt Vor<br />
allernaadigste Dom at modtage.<br />
(Højesteret Domssager, 29 juni 1844 sag nr. 70 17 )<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 10
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Til afsoning af sin straf blev <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> overført til Stokhuset i København, hvortil han ankom den 9. juli 1844 og blev indskrevet<br />
i Stokhusets Stambog under nummer 1668. Det fremgår, at han var Kludesamler i Jylland, født i Jylland og var 51 år gammel (rettelig<br />
var han 48 år i 1844), tilhørende den Lutherske tro, var gift og havde fået 5 drenge og 3 piger. Endvidere er det registreret, at han<br />
er idømt 6 års straf for indbrud, tyverier mm. af Højesteret den 29. juni 1844. Ligeledes fremgår det af Stambogen, at han er død 26.<br />
februar 1846.<br />
Rigsarkivet, København’s Stokhus, Stambog, 1844-1857, lbr.nr. 40, Registreringsnr. 1668 <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>- Udklip 18<br />
I Stokhuset i København’s Signalementprotokol fremgår<br />
det, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> beskrives som følgende:<br />
”ærlig (var en ærlig fange)<br />
1668 (Stamnummer)<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />
Indkom den 9. juli 1844,<br />
Fød i Jetsmark Sogn, Hvetbo<br />
Herred Hjørring Amt. Hjemmehørende<br />
i Bjersted (Biersted) Sogn,<br />
Kjær Herred, Aalborg Amt,<br />
og sidste Opholdssted sammesteds.<br />
51 Aar gammel (rettelig 48 år).<br />
Middel af Væxt/ 63¼ Tommer (165,3 cm) /<br />
Stærk Legemsbygning.<br />
Blond, tynd Haar.<br />
Blaae Øine.<br />
Har en Vorte på Ryggen, og et<br />
lille Ar mellem Øinene.”<br />
Rigsarkivet, København’s Stokhus, Signalementsprotokol 1832 -1849, lbr.nr. 45,<br />
Registreringsnr. 1668 <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>- Udklip 19<br />
Stokhuset i København, der på den tid var et moderne fængselsanlæg opført i 1720.erne af Christian den 4. efter filosofien, at det<br />
skulle være en straf at blive dømt til fængsel, og jo hårdere fangerne blev behandlet, dets større var muligheden for at holde kriminaliteten<br />
nede på et niveau, der kunne accepteres at det offentlige Danmark.<br />
Foto af Stokhuset på postkort udgivet af Peter Alstrups Forlag ca. 1910 20<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 11
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Fangerne på den tid blev kaldt slaver, og i Stokhuset var de opdelt i to typer, nemlig ”de ærlige slaver” og ”de uærlige slaver” alt efter,<br />
hvor grov forbrydelsen, som de var blevet dømt for, var. De uærlige slaver skulle leve resten af deres liv i lænker og indespærret i<br />
Stokhuset i en mørk, uhumsk og drivende våd fængselscelle.<br />
De ærlige slaver var dømt til at udføre tvangsarbejde, som kunne være vedligeholdelse af fæstningsanlægget, udgravning til de store<br />
byggerier og palæer mv. i København. Det var en praktisk og billig arbejdskraft, og fra 1764 blev de ærlige slaver også ”lejet” ud til<br />
tvangsarbejde i hele landet, og i begyndelsen af 1800-tallet udviklede det sig til, at slaverne også kunne udlejes til forskellige tjenester,<br />
hvilket pressede det officielle lønniveau, da slaverne gik til en meget lav pris. Velhavende kvinder kunne også leje deres helt private<br />
slave, og der var rygter om, at nogle slaver med særligt talent kunne have en god fortjeneste, både økonomisk såvel som erotisk.<br />
Der var således stor forskel på slaverne, alt efter hvilke pengemidler de kunne tjene eller få af familie udenfor, og på den måde var<br />
der også en overklasse, der kunne bestikke sig til bedre forplejning og logi. Desværre for <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> hørte han ikke til denne<br />
overklasse blandt slaverne, og han havde formentligt et frygteligt ophold, hvor halvtreds fanger eller flere skulle dele et helt nøgent<br />
rum på omkring 50 kvadratmeter (altså mindre end 1 kvadratmeter pr. mand).<br />
Alle slaverne, der ikke var ude på tvangsarbejde, var lænkede på den ene eller anden måde alt efter deres dom, og tyveri var på den<br />
tid en grov forbrydelse, så <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> havde ikke haft det behageligt med begrænset bevægelsesfrihed, ingen form for vask eller<br />
tøjskifte og meget dårligt mad. Slaverne skulle sove på det bare gulv, og til hver celle hørte kun to lokummer. Stanken var - efter<br />
beskrivelser fra den tid - kvælende indtil det uudholdelige, og rotter var der overalt. Alskens sygdomme florerede naturligvis, og til<br />
at pleje de syge var der ansat en barber. De specielt smittefarlige slaver blev samlet i to små rum, og der var i sagens natur også et<br />
lighus i komplekset. Alt i alt var det en fortvivlelse og elendighed, som vi i dag slet ikke kan forestille os, og det var et under, at der<br />
var slaver, der overlevede.<br />
Stokhuset<br />
I 1720erne byggede Frederik IV her langs volden et moderne fængselsanlæg helt i tidens ånd: Dengang skulle det være en straf at<br />
blive straffet, og jo hårdere fangerne blev behandlet, desto større var mulighederne for at holde kriminaliteten nede på et acceptabelt<br />
niveau.<br />
Egentlig talte man ikke om fanger men om slaver. Og man opererede med to kategorier: de ærlige og de uærlige slaver. Det var<br />
forbrydelsens karakter, der bestemte, i hvilken bås man blev anbragt. Som uærlig slave kunne man berede sig på at leve resten af<br />
sit liv i lænker indespærret i Stokhuset i en mørk og drivende våd fængselscelle.<br />
Anderledes stillede det sig med de ærlige slaver, som havde ret (og pligt) til at afsone ved at udføre tvangsarbejde - det kunne<br />
være vedligeholdelse af fæstningsanlægget eller udgravninger til de monumentale palæer som eksempelvis Amalienborg. Det var<br />
praktisk, og det var billigt, og fra 1764 begyndte Stokhuset at levere slaver til hele landet.<br />
Systemet udviklede sig, og i begyndelsen af 1800-tallet kunne slaver udlejes til forskellige tjenester for en pris så lav, at det pressede<br />
det almindelige lønniveau.<br />
Velhavende borgerkoner kunne have deres helt private »lille slave«, og der verserer historier om, hvordan nogle med særligt talent<br />
havde god fortjeneste på både den amourøse og pekuniære konto.<br />
Det var dem, der i Stokhuset udgjorde den absolutte overklasse. Fanger, som havde penge under hovedpuden og som kunne slå<br />
sig ned i marketenderens skænkestue og bestille vin og god mad for derefter at trække sig tilbage til deres egen private celle. En<br />
af dem havde tidligere været kasserer ved Det kongelige Teater. En pæn mand, som desværre var kommet til at putte nogle af<br />
teatrets penge i egen lomme.<br />
De fleste fanger var anbragt i Stokhuset på grund af langt grovere kriminalitet. Vold, mord og mordforsøg udløste i heldigste fald<br />
kagstrygning (pisk) og brændemærkning med efterfølgende livsvarigt fængsel. Drabsmænd var der kun få af i fængslet - dem skilte<br />
man sig for det meste af med. Tyveri så retten på med den største alvor, og tyveknægte helt ned i letvægtsklassen kunne derfor<br />
regne med domme på mange års fængsel.<br />
Det nyttede ikke at nægte, hvis man først var under anklage. Inkvisitionskommissionen havde gjort sig til ekspert i disciplinen<br />
»pinligt forhør«, hvilket ganske enkelt betyder tortur. Alle de mest nederdrægtige opfindelser blev taget i anvendelse for at få<br />
den mistænkte til at indrømme sin udåd, og det er ikke underligt, at der i befolkningen herskede en sand rædsel for at blive anklaget<br />
for dette eller hint.<br />
Først i 1837, da enevælden sang på sidste vers, blev tortur afskaffet i dansk retsvæsen, men endnu fungerede Stokhuset i mere<br />
end en halv snes år som landets mest afskyvækkende fængsel. I fuldstændig nøgne celler på omkring 50 kvadratmeter var op til<br />
et halvt hundrede fanger sammenstuvet under ubeskrivelige forhold. I alt skønnede man at kunne huse 500 fanger ad gangen -<br />
men der var da altid plads til én til.<br />
Alle var lænket på den ene eller anden måde alt efter deres dom. Vask og tøjskift eksisterede ikke, og til hver celle hørte to lokummer.<br />
Stanken var efter samtidige beskrivelser at dømme kvælende indtil det uudholdelige, og rotter var der overalt. »Det er<br />
fortvivlelsens og elendighedens sande bolig.« Alskens sygdomme florerede naturligvis, og til at pleje de syge havde man ansat en<br />
barber. De specielt smittefarlige blev samlet i to små rum, og man havde i sagens natur også et lighus i komplekset.<br />
I 1851, da nationen havde fået en fri forfatning og et mere nutidigt menneskesyn var ved at vinde indpas, blev den gamle slaveanstalt<br />
lukket. I adskillige år stod mindet om de utallige rædselsgerninger, der havde fundet sted her, endnu klart i københavnernes<br />
erindring, og det var forklaringen på, at beboerne i Stokhusgade gerne ville have et nyt navn. Selve bygningerne fik lov at blive<br />
liggende som et slags museum til 1930erne, da Polyteknisk Læreanstalt skulle bruge grunden.<br />
Sammenskrivning af forskellige artikel om Stokhuset og Jeppe Aakjærs ”Historiske Randgloser til Blichers novelle - Bettefanden 21<br />
Ved Folketællingen den 1. februar 1845 ses <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> registreret i Stokhusbygningerne nr. 487 som nr. 743. Det er registreret,<br />
at han er gift og født i Jetsmark Sogn, Hjørring Amt, 52 år gammel (rettelig 48 år gammel), samt at han er Slave. Ikke yderligere oplysninger<br />
(Folketællingslisten 1. februar 1845 for Landeetaten, Østervold, Stokhusbygningerne no. 487, Slaveriet 3v ).<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> holdt ikke længe i Stokhuset under de meget usunde forhold, og han blev syg af formentligt lungebetændelse/tuberkulose<br />
”lungesyge”, som det er noteret i Kirkebogen, og han døde den 26. februar 1846 kun 53 år (rettelig 49 år) gammel.<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 12
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Han blev begravet to dage efter den 28. februar 1846 på Garnisons Kirkegården, eller rettere ved siden af på slavekirkegården, som<br />
det blev kaldt indtil 1857. Det var et lille smalt jordstykke, der lå mellem selve Garnisons Kirkegården og Østerbroe (nu Dag Hammarskjölds<br />
Alle) og i forlængelse af Fattigkirkegården/Almindeligt Hospitals Kirkegård. Det er omtrent der, hvor Den amerikanske Ambassade<br />
ligger i dag og jordstykket i forlængelsen deraf, og som i dag er en del af Garnisons Kirkegården.<br />
Den var kun i ringe grad passet som en kirkegård, og gravene lå hulter til bulter i et vildnis af busker og træer. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> har<br />
alt overvejende sandsynligt ikke fået nogen særlig kirkelig ceremoni ved begravelsen, men blot puttet i jorden et eller andet sted.<br />
(Kirkebogen 1841-1850, døde mandkiøn, side 729, nr. 30 for 1846, opslag 95ny, for Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, København Amt 3w ).<br />
Kort med matrikelnumre over Østerbroe, København fra 1841 med Garnisons Kirkegaard og Slavekirkegaarden 22<br />
Udklip fra bogen ”Tyvebanden Paa Jyske Aas” af Urban Hansen fra 1920 26<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 13
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Kirkebog – fødsel og dåb<br />
Kirkebogen 1781-1814, fødte, side 13, første reg. på siden, opslag 14, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt 3a<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> døbt den 23. oktober 1796<br />
Samme Kirkebog – udklip<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 14
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Rapport vedr. afhøring af <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />
om hans opholdssteder fra sit 13. til det 23. år<br />
N 637<br />
En Person ved Navn <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, eller<br />
bekjendt under Navnet <strong>Knud</strong> Pjaltekræmmer<br />
har under et Forhører som af Commisionen til Undersøgelse<br />
af adskillige i og omkring Aalborg forøvede Tyverier,<br />
var optagne over ham, blandt andet forklaret<br />
at være Født i Kasensgaard (Kalsensgaard) i Jetmark Sogn af Forældrene<br />
Gaardmand Christen Nielsen og Maren <strong>Knud</strong>sdatter,<br />
hvilke begge ere døde. Han er døbt i Jetsmark<br />
Kirke. Han var hjemme hos Forældrene i Kalsensgaard<br />
indtil han var omtrent 13 aar gammel da han så<br />
fik Tjeneste som Kreaturvogter hos Justitsraad<br />
Rasmussen i Bundgaard i Jetsmark Sogn, hvor<br />
han var 1½ aar. Efterat have tjent 1½ aar udenfor<br />
Sognet i Nørre Sundbye Sogn kom han til at Tjene hos<br />
Gaardmand Mads Christian Nielsen i Krogsgaard<br />
i Jetsmark Sogn i 2 aar og derpaa afvexlende hos<br />
denne Mand og hos hans forældre i Kalsensgaard<br />
i 1 aar, samt inden hos Gaardmand Niels Larsen Pilegaard<br />
i Sønderbye i Jetsmark Sogn i 1 aar, hos Gaardmand Jens Pedersen<br />
i Skadeland i samme Sogn i 1 aar, hvorefter han kom til<br />
Fortsættes næste side<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 15
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Oversættelse<br />
Nørre Sundbye.<br />
Om denne Forklaring medfører Sandhed samt i<br />
saa Fald hvorledes <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> forhold førnævnt<br />
i den Tid han har været i Jetsmark Sogn derom skulle<br />
jeg tjenstligt anmode ad vor Velærværdighed behageligen<br />
her paategnet at meddele mig Underretning, ledsaget<br />
af døbeattest for <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, -<br />
Kier og Hvetboe Herrederskontorer i Sundbye den<br />
8. December 1838.<br />
Sagens fremlæggelses stempel<br />
Lange<br />
Velærværdige<br />
Hrr Pastor Obel<br />
Jetsmark<br />
Fortsættes næste side<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 16
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Oversættelse<br />
Arrestanten <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>s Udsagn, angaaende hans<br />
Ophold i dette Pastorat, befinde sammenstemmende<br />
med Sandhed, saavidt kundskab derom kan erholde,<br />
at en del af de pågældende ere døde, og ligeledes<br />
vide intet usømmeligt om ham fra den<br />
Tid.<br />
Jetsmark Pastorat<br />
Den 17 de Decbr.<br />
1838<br />
A, Obel<br />
Sognepræst<br />
Fremlagt Undersøgelses Commissionen af<br />
27 Mai, D. 7 Januar 1839 –<br />
Wølfferdt<br />
Holck<br />
Kilde:<br />
Domsakter m.m. vedrørende de i Kommisionssagen i Ålborg af 27. maj 1837 tiltalte personer<br />
Aalborg Amts Arkiv Pakke B3 1454 læg 23 nr. N637 8<br />
Læg 23 – omhandler tiltalte <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 17
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Rapport vedr. afhøring af <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />
hans opholdssteder fra konfirmationen til ægteskabet<br />
Oversættelse<br />
N634<br />
En Person ved Navn <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />
eller bekjendt under Navnet <strong>Knud</strong> Pjaltekræmmer<br />
har under de over ham af Commissionen<br />
til Undersøgelse af adskillige i og omkring Aalborg<br />
forøvede Tyverier, optagne Forhører, blandt andet<br />
forklaret at han som er født og døbt i Jetsmark Sogn,<br />
og hvis Forældre ere Gaardmand Christen Nielsen og<br />
Mette <strong>Knud</strong>sdatter, er confirmeret omtrent 15 Aar<br />
gammel i Nørre Sundbye Kirke af Pastor Winding.<br />
Omtrent 14 ½ Aar gammel kom han i Tjeneste hos Cancelieraad,<br />
daværende Herredsfoged Spies, hvor han var<br />
i 2 Aar, dels paa Woerberggaard, dels i Nørre Sundbye.<br />
Efter 5 Aars Forløb kom han atter til at tjene hos Cancel-<br />
Ieraad Spies i N.Sundbye i 1 Aar og blev han<br />
derpaa viet til hans endnu værende kone Mette<br />
Marie Jensdatter i Nørre Sundbye Kirke af Pastor<br />
Winding og boede i et jordløst Huus i Nørre Sundbye,<br />
idet han tillige tjente Brygger Bernhardt samme-<br />
Fortsættes næste side<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 18
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Oversættelse<br />
steds i ½ Aar, da han saa blev sat ud af Huusets<br />
Besiddelse fordi han ikke kunde opfylde sine Forpligtelser<br />
og flyttede til Dronninglund Sogn.<br />
Om denne Forklaring medfører Sandhed og i saa<br />
Fald hvorledes Arrestantens Forhold i den Tid han<br />
har opholdt i Nørre Sundbye Sogn, førnævnt. Derom<br />
skulle tjenstlig udbedes mig Underretning fra<br />
Deres Velærværdighed saapaategnet behaglig<br />
meddelt, ledsaget af Confirmations- og Vielsesattest<br />
for Paagjældende. –<br />
Kiær og Hvetboe Herreders Contorer i Sundbye<br />
Den 8. December 1838. –<br />
S. T.<br />
Hrr. Capellan Flindt<br />
/ N. Sundbye<br />
Lange<br />
Fortsættes næste side<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 19
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Oversættelse<br />
Førbemeldte <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> er mig aldeles<br />
ubekjendt kun at han er viet i Sundbye Kirke d. 24. Marts 1822<br />
D: 11 Dec. 1838<br />
D Flindt<br />
Kapellan<br />
p.p.<br />
Jeg maa tjenstligen have Hrr. Pastor Flindt anmodt<br />
om, behageligen herpaategnet at meddele, om<br />
der ikke vides end af den herforan anført, findes<br />
i Ministerialbøgerne.<br />
Herredskontoiret i Nørre Sundbye den 18. December<br />
1838. -<br />
Lange<br />
I Præstens Ministerialbøger findes om før bemældte <strong>Knud</strong><br />
Kristensen intet videre, end hvad jeg ovenfor har anført og<br />
i Degnens Kommunionsbog er bemærket at han sidste<br />
Gang var til Guds Bord i Sundbye Kirke d: 31 Marts<br />
1822.<br />
D: u. s.<br />
ærbødigt<br />
D Flindt<br />
Kapellan p.p.<br />
Fremlagt Undersøgelses Commissionen<br />
af 27 Mai, D. 4 Januar 1839<br />
Wølfferdt<br />
Kilde:<br />
Domsakter m.m. vedrørende de i Kommisionssagen i Ålborg af 27. maj 1837 tiltalte personer<br />
Aalborg Amts Arkiv Pakke B3 1454 læg 23 nr. N634 8<br />
Holck<br />
Læg 23 – omhandler tiltalte <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 20
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Kirkebogsudskrift – konfirmation<br />
Udskrift af Nørre Sundbye Sognekirkes ældre Ministerialbog af 11.december 1838, attesteret af Kapellan D. Flindt 10<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> konfirmeret den 25. april 1813<br />
Oversættelse<br />
Konfirmations-Attest<br />
N640<br />
Anno 1813, skriver et Tusinde, otte Hundrede og<br />
tretten, d. 25 April blev <strong>Knud</strong>, en Søn af Christen<br />
Nielsen i Jetsmark, maadelig af Kundskaber, 16, skrive<br />
sexten, Aar gammel, konfirmeret i Nørre Sundbye<br />
Sognekirke. Hvilket overenestemmende med Kirkens<br />
ældre Ministerialbog bliver hermed attesteret af<br />
D Flindt<br />
Kapellan p.p.<br />
Sundbye Pstg. d. 11 Dec. 1838<br />
Fremlagt i Undersøgelses Commissionen af 27. Mai<br />
den 4. Januar 1839<br />
Wølfferdt<br />
Holck<br />
Kilde:<br />
Domsakter m.m. vedrørende de i Kommisionssagen i Ålborg af 27. maj 1837 tiltalte personer<br />
Aalborg Amts Arkiv Pakke B3 1454 læg 23 nr. N640 11<br />
Læg 23 – omhandler tiltalte <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 21
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Kirkebog - Forlovelsesattest<br />
Kirkebogen 1686-1815, Forloverattester, side 88, 2. sidste reg. på siden, opslag 93ny, Nørre Sundby Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3h<br />
Knus <strong>Christensen</strong> og Mette Marie Jensdatter forlovet den 5. oktober 1821<br />
Samme Kirkebog - udklip<br />
Oversættelse<br />
<strong>Knud</strong><br />
At velagte Ungkarl / Kristensen 24 Aar gl huusejer i Sundbye<br />
og den unge Pige Mette Marie Jensdatter af Sundbye 26 år<br />
kunne uden al ansvar i nogen Maade ægtevies af<br />
Sognepræsten i Sundbye derfor indestaar undertegnede<br />
som Forlovere og Cautionister i alle maader. –<br />
Sundbye 5 Octob 1821<br />
Niels Jensen<br />
Jens Klemsen<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 22
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Kirkebog – vielse<br />
Kirkebogen 1815-1843, Copulerede, side 133, sidste reg. på siden, opslag 136ny, Nørre Sundby Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3i<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> og Mette Marie Jensdatter blev gift Søndagen den 24. marts 1822<br />
Samme kirkebog – udklip venstre side<br />
Samme kirkebog – udklip højre side<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 23
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Rapport vedr. afhøring af <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />
om hans opholdssteder og arbejde som kludesamler mv. indtil han blev arresteret<br />
Oversættelse<br />
N 636<br />
En Person ved navn <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />
ellers bekjendt under navnet <strong>Knud</strong> Pjaltekræmmer<br />
har under de over ham af Commissionen<br />
til Undersøgelse af adskillige i og omkring<br />
Aalborg forøvede Tyverier, optagne Forhører<br />
blandt andet forklaret: at han i 9 aar har ernæret<br />
sig ved Kludesamling og Sanke med adskillige<br />
Kræmervarer, indtil Kludesamling blev<br />
ham forbudt i Anledning af den mod ham opstaaede<br />
Mistanke mod det hos Madame Kragh i Aalborg<br />
forøvede Tyveri, da han saa flyttede til et Huus<br />
i Biersted på 1 ½ skp. Hartkorn, som han havde kjøbt<br />
af Justitsraad Rasmussen, og hvor hans familie<br />
havde boet et aar medens han samlede Klude. –<br />
Her opholdt han sig henved 3 ½ aar indtil han blev<br />
arresteret, samt ernæret sig af den Huset tilliggende<br />
Avling og boede han i den samme tid tilleie, efterat<br />
Huset var blevet solgt, da han ikke kunne betale<br />
Fortsættes næste side<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 24
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Oversættelse - fortsat<br />
hvad han derpaa var skyldig. –<br />
Om denne forklaring medfører sandhed<br />
samt i saa Fald hvorledes Arrestantens Forhold<br />
i den tid han har boet i Biersted Sogn, førnævnt<br />
derom skulle jeg tjenstlig udbede mig Underretning<br />
af Deres Velærværdighed behageligen<br />
herpaategnet snarest muligt meddelt.<br />
Kier og Hvetboe Herrederskontorer i Sundbye<br />
Den 8. December 1838.<br />
Lange<br />
Kilde:<br />
Domsakter m.m. vedrørende de i Kommisionssagen i Ålborg af 27. maj 1837 tiltalte personer<br />
Aalborg Amts Arkiv Pakke B3 1454 læg 23 nr. N636 14<br />
Læg 23 – omhandler tiltalte <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 25
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Udklip af Folketællingslisterne fra 1801 til 1845<br />
1801 – Kalsensgaard, Jetmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt<br />
1834 – Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt<br />
1840 – Ålborg Købstad, Commissions Arrestant nr. 7 under Commissionen, Ålborg Amt<br />
1845 – Stokhuset, Nørrevold, Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, København Amt<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
Udsnit fra Folketællinger – Arkivalieronline 3<br />
side 26
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Kirkebog – Døde<br />
Kirkebogen 1841-1850, døde mandkiøn, side 729, nr. 30 for 1846, opslag 95ny, for Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, København Amt 3w<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s død den 26. februar og begravelse den 28. februar 1846<br />
Samme kirkebog – udklip venstre side<br />
Samme kirkebog – udklip højre side<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 27
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Historiske begivenheder i <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s liv<br />
1796 – <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev født den 16. oktober 1796 i Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />
1797 – Danmark indførte toldloven af 1897, som også blev kaldt den danske handelsgrundlov.<br />
1798 – Liechtenstein afskaffede dødsstraffen, som det første land i verden.<br />
1799 – Bonaparte Napoleon tager titlen som Førstekonsul ved et statskup i Frankrig den 9. november.<br />
1801 – Slaget på Reden den 2. april. Den britiske flåde under ledelse af admiral Nelson slog den dansk-norske flåde under ledelse<br />
af Olfert Fischer.<br />
1. februar 1801 – Folketælling i Kongeriget Danmark, Norge og Slesvig.<br />
1802 – Guldhornene blev stjålet den 4. maj af en person ved navn Niels Heidenreich.<br />
1803 – Slaveriet blev ophævet i Danmark, da negerimport til de Dansk-Vestindiske Øer blev forbudt.<br />
1804 – <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s mor begik selvmord og blev begravet den 16. december.<br />
Den 2. december 1804 udnævner Napoleon sig selv til Kejser i Frankrig.<br />
1805 – H. C. Andersen blev født den 2. april i Odense.<br />
1807 – Englændernes bombardement af København, der varer fire dage, fra 2. til 5. september, inden Københavns kommandant<br />
general Peymann overgav sig.<br />
1808 – Frederik den 6. blev kronet til konge i Danmark.<br />
1809 – Den dansk-svenske krig, der varede to år, blev afsluttet med fredsaftalen i Jönköping mellem Danmark-Norge og Sverige.<br />
1810 – Koppevaccine blev lovpligtig i Danmark.<br />
1811 – Det første juletræ i Danmark blev tændt i Købehavn.<br />
1812 – Russerne satte Moskva i brand den 15. september, så Napoleon’s hær ikke kunne bruge byens ressourcer. Den franske<br />
hær’s tilbagetog begyndte, og ud af en styrke på 610.000 mand overlevede kun ca. 10.000 mand.<br />
1813 – <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev konfirmeret i Nørre Sundby Kirke den 25. april, 16 år gammel.<br />
5. januar 1813 – Statsbankerot og pengeombytning som følge af finanskrisen efter Napoleonskrigene.<br />
1814 – Skolelov, der indførtes tvungen skolegang fra det 7. til det 14. år, og de første lærerseminarer blev oprettet.<br />
14. januar 1814 – Freden i Kiel, hvor Danmark blev, som allieret med Napoleon, tvunget til at afstå Norge til Sverige.<br />
1815 – Slaget ved Waterloo, hvor englænderne og tyskerne tilføjede Napoleon de endelige nederlag og gjorde en ende på hærgen<br />
i Europa.<br />
1816 – Året uden sommer. Som følge af et vulkanudbrud i Indonesien, vulkanen Tambora, året før, hvor der blev udspyet så meget,<br />
at det gav støv i atmosfæren over store dele af Nordamerika og Europa, hvilket medførte mindre sollys, der gav meget<br />
koldt vejr og ringe høstudbytte med stor hungersnød til følge – et frygtelig år, da vejret gik amok.<br />
1818 – Den 4. juli blev Danmarks Nationalbank stiftet, som følge af statsbankerotten. For at skabe tillid til banken blev den uafhængig<br />
af staten.<br />
1819 – Det første dampskib i rutefart mellem København-Kiel.<br />
1822 – <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> og Mette Marie Jensdatter blev gift 24. marts i Nørre Sundby Kirke.<br />
1825 – En stormflod gennembrød Agger Tange 3. februar, hvorved Vendsyssel-Thy blev adskilt fra den jyske halvø og blev til en ø.<br />
1827 – Peter von Scholten blev dansk generalguvernør på De dansk-vestindiske Øer.<br />
1828 – <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> søgte og fik af juristdiktionen i Sæby tilladelse til at samle klude i Hjørring Amt. Han fik efterfølgende kaldenavnet<br />
<strong>Knud</strong> Pjaltekræmmer.<br />
1832 – Skudsmålsbogen blev indført ved lov. Den var en mellemting mellem en karakterbog og pas, uden hvilken et tyende ikke<br />
kunne flytte uden for fødesognet.<br />
1834 – Folketælling i Kongeriget Danmark samt Grønland og Færøerne den 18. februar.<br />
1837 – <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev anholdt 1. august sigtet for flere tyveriforhold i Den store Commissionssag i Ålborg.<br />
6. december blev afhøring under brug af tortur forbudt ved lov i Danmark.<br />
1838 – Samuel Morse demonstrerer sin opfindelse, telegrafen, den 6. januar.<br />
Bertel Thorvaldsen flyttede hjem til København den 17. september, efter at have boet i Rom siden 1797.<br />
1839 – 1. august holdt Steen Steensen Blicher sit første folkemøde på Himmelbjerget.<br />
3. december blev Christian Frederik kronet til Kong Christian den 8.<br />
1840 – Folketælling i Kongeriget i Danmark, Hertugdømmerne, Grønland og Færøerne den 1. februar.<br />
1843 – <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev dømt 8 års fæstningsarbejde den 12. april af Commissions Retten i Ålborg.<br />
1844 – Højesteretten i København stadfæstede dommen, men nedsatte straffen til 6 år fæstningsarbejde den 29. juni.<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> begyndte 9. juli sin afsoning i Stokhuset, Østervold, Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, København Amt.<br />
1845 – Folketælling i Kongeriget Danmark, Hertugdømmerne, Grønland og Færøerne den 1. februar.<br />
1846 – <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev syg af ”brystsyge” og døde af sygdommen den 26. februar 1846. Han blev begravet på Slavekirkegården<br />
ved Garnisons Kirkegård.<br />
Kilde: Det meste fra Wikipedia<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 28
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Hjørring, Ålborg og København Amter, Herreder og Sogne<br />
Hjørring Amt ><br />
Ålborg Amt ∧<br />
Københavns Amt ><br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev født 16. oktober 1796 i Kalsensgaard, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred,<br />
Hjørring Amt, og han har opholdt sig følgende steder:<br />
1796-1811 – Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />
1811-1813 – Nørre Sundby og Lindholm Sogne, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />
1813-1818 – Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />
1818-1822 – Nørre Sundby Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />
1822-1822 – Hjallerup Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt – 3 mdr.<br />
1822-1826 – Katholm Mark, Hellevad Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt.<br />
1826-1826 – Lem, Agersted-Voer Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt – ½ år<br />
1826-1828 – Klavsholm Mark, Hellevad Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt.<br />
1828-1837 – Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />
1837-1844 – Ålborg Arrest, Ålborg Købstad, Ålborg Amt.<br />
1844-1846 – Stokhuset i København, Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, hvor han døde.<br />
Kilde: Sogn-Herred-Amt, DIS-Danmark 2012 24<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 29
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Kort fra 1816 over Jetsmark Sogn med <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s fødehjem, Kalsensgårde, markeret med rødt<br />
Kort fra Miljøministeriet – Geodatastyrelsen 13<br />
Kilder:<br />
1<br />
Peter Alstrups Forlag.<br />
2<br />
Egnssamlingen.dk.<br />
3<br />
Akivalieronline.dk, særligt med følgende Kirkebøger og Folketællinger samt oplysninger til eftertavlen:<br />
3a<br />
Kirkebogen 1781-1814, fødte, side 13, første reg. på siden, opslag 14, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />
3b<br />
Folketællingen fra 1. februar 1801 for Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />
3c<br />
Kirkebogen 1781-1814, fødte, side 16, 6. registrering for 1802, opslag 19 ny, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />
3d<br />
Kirkebogen 1781-1814, døde, side 75, nr. 1 for kirkeåret 1805, opslag 35, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />
3e<br />
Kirkebogen 1781-1814, vaccinerede, side 122, nr. 32-34 på siden, opslag 53, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />
3f<br />
Kirkebogen 1813-1829, fødte mandkiøn, side 38, nr. 56 – 2. reg. på siden, opslag 79 ny, Dronninglund Sogn og Herred, Hjørring<br />
Amt.<br />
3g<br />
Kirkebogen 1815-1843, fødte mandkøn, side 17, nr. 1 på siden, opslag 19ny for Nørre Sundby, Kær Sogn, Ålborg Amt.<br />
3h<br />
Kirkebogen 1686-1815, Forloverattester, side 88, 2. sidste reg. på siden, opslag 93ny, Nørre Sundby Sogn, Kær Herred, Ålborg<br />
Amt.<br />
3i<br />
Kirkebogen 1815-1843, ægteskab, side 133, sidste reg. på siden, opslag 136ny, Nørre Sundby Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />
3j<br />
Kirkebogen 1815-1833, Tilgangslisten, side 147, nr. 4, opslag 134ny, Hellevad Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt.<br />
3k<br />
Kirkebogen 1815-1833, fødte mandkøn, side 28, nr. 2, opslag 30ny, og fødte kvindekøn, side 76, nr. 3, opslag 78ny, Hellevad<br />
Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt.<br />
3L<br />
Kirkebogen 1814-1861, fødte kvindekøn, side 69, nr. 13, opslag 79ny, Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />
3m<br />
Kirkebogen 1814-1861, døde kvindekøn, side 212, nr. 7 for 1833, opslag 222, Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />
3n<br />
Folketællingslisten fra 18. februar 1834 for Biersted, side 66, nr. 43, opslag 7ny, Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />
3o<br />
Kirkebogen 1814-1861, fødte mandkøn, side 32, nr. 12, opslag 37, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />
3p<br />
Kirkebogen 1814-1861, døde kvindekøn, side 231, nr. 4, opslag 223ny, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt<br />
3q<br />
Kirkebogen 1814-1861, konfirmerede drenge, side 105, nr. 2 for 1837, Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />
3r<br />
Kirkebogen 1814-1861, fødte kvindekøn, side 80, nr. 5 for 1838, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />
3s<br />
Folketællingslisten 1. februar 1840 for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />
3t<br />
Folketællingslisten 1. februar 1840 for Commissions Arresten, Ålborg Købstad, Fleskum Herred, Ålborg Amt.<br />
3u<br />
Kirkebog 1814-1861, døde mandkøn, side 200, nr. 4 for 1841, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />
3v<br />
Folketællingslisten 1. februar 1845 for Landeetaten, Østervold, Stokhusbygningerne no. 487, Slaveriet.<br />
3w<br />
Kirkebogen 1841-1850, døde mandkiøn, side 729, nr. 30 for 1846, opslag 95ny, for Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, København<br />
Amt.<br />
3z<br />
Kirkebogen 1830-1843, døde mandkøn, side 274, nr. 8 for 1832, opslag 230, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />
4<br />
Statens Arkiver – AO Lægdsruller 1789-1864 – 3. Jyske distrikt.<br />
5<br />
J.P. Trap, Kongeriget Danmark 5 – Den Jyske Halvø.<br />
6<br />
rigmornoergaard.tripod.com/Lundergaard_1792-1840.htm (afskrift af Lundergaards skifteprotokol 1792-1840).<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 30
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
7<br />
Foto af maleri af Bundgaard fra Egnssamlingen.dk (lokalhistorisk forening, hvis hovedområde er det tidligere Hvetbo Herred).<br />
8<br />
Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N 634, N637, N675 og N677 fremlagt i ”Den store Kommisionssag i Ålborg”.<br />
9<br />
Nygaards Sedler.<br />
10<br />
Register til Taksationsprotokollen fra Egnssamlingen.dk (lokalhistorisk forening, hvis hovedområde er det tidligere Hvetbo<br />
Herred).<br />
11<br />
Udskrift af Nørre Sundbye Sognekirkes ældre Ministerialbog af 11.december 1838, attesteret af Kapellan D. Flindt (til brug i<br />
retssagen ”Den Store Commissionssag” af 27. maj 1837 – Aalborg Amtsarkiv Pakke B3 nr. 1454 læg 23 dok. nr. N640).<br />
12<br />
Aalborgstift.dk.<br />
13<br />
Miljøministeriet – Geodatastyrelsen (hkpn.gst.dk).<br />
14<br />
Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N631 og N636, fremlagt i ”Den store Kommisionssag i Ålborg.<br />
15<br />
Bogen ”Tre himmerlandske sogne” af Peter Jørgensen, udgivet af Lokalhistorisk Forening for Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab<br />
Sogne.<br />
16<br />
Aalborg Amts Arkiv B3-1468 indlagt hæfte, Hæfte indlagt i B3-1448.<br />
17<br />
Højesteret Domssager, 29 juni 1844 sag nr. 70.<br />
18<br />
Rigsarkivet, København’s Stokhus, Stambog, 1844-1857, lbr.nr. 40, registrering 1668, <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>.<br />
19<br />
Rigsarkivet, København’s Stokhus, Signalementsprotokol 1832 -1849, lbr.nr. 45, registrering 1668 <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>-Udklip.<br />
20<br />
Foto af Stokhuset på postkort udgivet af Peter Alstrups Forlag ca. 1910.<br />
21<br />
Artikel om Stokhuset – sammenskrivning fra flere følgende kilder:<br />
Dengang.dk – artikler om København – Østerbro.<br />
Bibliotek.kk.dk.<br />
Bymuseet, København.<br />
Slægtshistorisk forening for Viborg og Omegn.<br />
Indenforvoldene.dk – se Stokhusgade.<br />
Slægtsforskerens ABC, 3. udgave, s. 161 af Jørgen Green og Michael Green Schmidt.<br />
Jeppe Aakjærs ”Historiske Randgloser til Blichers novelle - Bettefanden<br />
Ustsen.com<br />
22<br />
Matrikelkort over Østerbroe, København 1841, med Garnisons Kirkegaard og Slavekirkegaarden, Københavns Stadsarkiv.<br />
23<br />
MyHeritage.<br />
24<br />
Sogn-Herred-Amt, DIS-Danmark 2012.<br />
25<br />
Frimærkeklubben, http://www.fb-net.dk/dk/Postkort<br />
26<br />
Udklip fra bogen ”Tyvebanden paa jyske Aas” af Urban Hansen fra 1920 (bogen stammer fra Holstebro Centralbibliotek og<br />
fundet på nettet)<br />
De fleste af dokumenterne fra ”Den store Kommissionssag i Ålborg” har jeg fået overdraget fra Hans Martin Laustsen, der har lavet en fantastisk<br />
hjemmeside med hele historien og de omhandlede 82 personer og i nogen udstrækning også deres familier. (se evt. Laustsens Web Site – MyHeritage<br />
og/eller ustsen.com).<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s aner<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s aner - fra MyHeritage 23<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s (min tip2-oldefar) efterkommere – fra Myheritage 23<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 31
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Eftertavle for forældrene<br />
Christen Nielsen (136) og fra hans 1. ægteskab med Dorthe Sørensdatter, 2. ægteskab med Maren <strong>Knud</strong>sdatter (137),<br />
3. ægteskab med Maren Pedersdatter og 4. ægteskab med Else Jensdatter<br />
Børn<br />
Christen Nielsen’s og Dorthe Sørensdatter’s børn<br />
Ingen fællesbørn – hun havde børn fra sit 1. ægteskab - (Søren Jespersen f. 1777)<br />
Christen Nielsen’s og Maren <strong>Knud</strong>sdatter’s børn<br />
1) <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />
2) Dorthe <strong>Christensen</strong><br />
3) Niels <strong>Christensen</strong><br />
Christen Nielsen’s og Maren Pedersdatter’s børn<br />
4) Peder <strong>Christensen</strong> (død som spæd)<br />
5) Peder <strong>Christensen</strong> - tvilling til 6 (død som spæd)<br />
6) Jens <strong>Christensen</strong> - tvilling til 5 (død som spæd)<br />
7) Peder <strong>Christensen</strong><br />
8) Dødfødt barn<br />
Christen Nielsen’s og Else Jensdatter’s børn<br />
Ingen børn<br />
1)tjenestekarl, arbejdsmand, husmand, kludesamler og slave<br />
tyende, tjenestepige og husmoder<br />
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> gift med Mette Marie Jensdatter<br />
* 16-10-1796 24-03-1822 * 10-05-1795 (dåbsdag)<br />
Jetsmark, Hvetbo, Hjørring Nr. Sundby Kirke Ll. Glindvad, Dronninglund, Hjørring<br />
† 26-02-1846 † 15-02-1874<br />
Stokhuset, Garnisons, Sokkelund, København<br />
Biersted, Kær, Ålborg<br />
Deres børn:<br />
1) Niels <strong>Knud</strong>sen<br />
2) Christen <strong>Knud</strong>sen<br />
3) Jens Andreas <strong>Knud</strong>sen (34) – tvilling til 4<br />
4) Søren Christian <strong>Knud</strong>sen – tvilling til 3<br />
5) Ane Marie <strong>Knud</strong>sdatter (død som lille)<br />
6) Johanne Marie <strong>Knud</strong>sdatter<br />
7) Lars <strong>Knud</strong>sen<br />
8) Ane Marie <strong>Knud</strong>sdatter<br />
Denne Personbeskrivelses person – se yderligere fra denne streng under nr. 34 Jens Andreas <strong>Knud</strong>sen.<br />
2) stykkudsk ved artilleriet, arbejdsmand og gårdmand<br />
Dorthe Christensdatter (Dorothea og Dorthea) gift med Christen Nielsen (Taarup)<br />
* 21-03-1799 (dåbsdag) 1821/23 * 21-12-1794 (dåbsdag)<br />
Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />
Saltum, Hvetbo, Hjørring<br />
† †<br />
Ukendt<br />
Ukendt<br />
Boede i København fra ca. 1821 til ca. 1840<br />
bl.a. på adressen Store Standstræde 95 i København i 1836<br />
Børn:<br />
1) Marie Christine Nielsen<br />
2) Niels Christian Nielsen<br />
3) Poul Nielsen – tvilling til 4<br />
4) John Nielsen – tvilling til 3<br />
5) Augustine Nielsen<br />
6) Johan Peter Nielsen<br />
3) Almisselem<br />
Niels <strong>Christensen</strong><br />
* 21-02-1802 (dåbsdag)<br />
Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />
† 11-02-1835<br />
Sønderby, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />
død 33 år gammel - ugift<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 32
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
4)<br />
Peder <strong>Christensen</strong><br />
* 16-03-1806 (dåbsdag)<br />
Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />
† 26-03-1806<br />
Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />
død 10 dage gammel<br />
5) tvilling til 6<br />
Peder <strong>Christensen</strong><br />
* 25-02-1807<br />
Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />
† 27-02-1897<br />
Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />
død 2 dage gammel<br />
6) tvilling til 5<br />
Jens <strong>Christensen</strong><br />
* 25-02-1807<br />
Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />
† 27-02-1897<br />
Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />
7)<br />
Peder <strong>Christensen</strong><br />
* 07-01-1810 (dåbsdag)<br />
Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />
†<br />
Ukendt<br />
8)<br />
Dødfødt barn<br />
* 26-12-1813<br />
Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />
† 26-12-1813<br />
Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />
død 2 dage gammel<br />
yderligere data ukendt<br />
dødfødt<br />
Fortsættes næste side<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 33
<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />
Slægtshistorie<br />
Børnebørn<br />
Christen Nielsen’s og Maren <strong>Knud</strong>sdatter’s børnebørn<br />
2)<br />
Dorthe Christensdatter’s og Christen Nielsen’s børn<br />
2-1)<br />
Marie Christine Nielsen<br />
* 1823<br />
Garnisons, Sokkelund, København<br />
†<br />
Ukendt<br />
2-2)<br />
Niels Christian Nielsen<br />
* 30-05-1825<br />
Garnisons, Sokkelund, København<br />
†<br />
Ukendt<br />
yderligere data ukendt<br />
yderligere data ukendt<br />
2-3) tvilling til 2-4<br />
Poul Nielsen (Paul Taarup)<br />
* 25-09-1827<br />
Garnisons, Sokkelund, København<br />
†<br />
Ukendt<br />
yderligere data ukendt<br />
2-4) tvilling til 2-3<br />
John Nielsen (Johan Taarup)<br />
* 25-09-1827<br />
Garnisons, Sokkelund, København<br />
†<br />
Ukendt<br />
2-5)<br />
Augustine Nielsen<br />
* 05-05-1831<br />
Garnisons, Sokkelund, København<br />
†<br />
Ukendt<br />
2-6)<br />
Johan Peter Nielsen<br />
* 16-06-1836<br />
Garnisons, Sokkelund, København<br />
†<br />
Ukendt<br />
yderligere data ukendt<br />
yderligere data ukendt<br />
yderligere data ukendt<br />
Leif <strong>Christensen</strong><br />
Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />
side 34