24.07.2020 Views

00068-Knud Christensen

Levnedsbeskrivelse over Knud Christensen Personbeskrivelse Slægtsforskning Slægt Genealogy

Levnedsbeskrivelse over Knud Christensen
Personbeskrivelse
Slægtsforskning
Slægt
Genealogy

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />

(<strong>Knud</strong> Pjaltekræmmer)<br />

Levnedsbeskrivelse<br />

1796 – 1846<br />

Redigeret og udgivet af<br />

Leif & Henny <strong>Christensen</strong><br />

Omslag<br />

Symboliserer slægtens forgreninger<br />

Fotografisk trækrone mod grønlig baggrund<br />

v/Leif <strong>Christensen</strong><br />

Udgivet digitalt og i bogform<br />

Internet<br />

helec.dk/Levnedsbeskrivelser.html<br />

Trykkeri<br />

Solentro, Malmø, Sverige<br />

1. udgave<br />

København, den 24. juli 2020<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side<br />

1


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

No. 68<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />

(<strong>Knud</strong> Pjaltekræmmer)<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> afsonede fæstningsarbejde i Stokhuset, Øster Voldgade, København.<br />

Her foto på postkort nr. 9523 udgivet af Peter Alstrups Forlag ca. 1910 1<br />

Forældre<br />

Børn<br />

: Nr. 136 Christen Nielsen og nr. 137 Maren <strong>Knud</strong>sdatter.<br />

: Niels <strong>Knud</strong>sen, Christen <strong>Knud</strong>sen, Jens Andreas <strong>Knud</strong>sen (34), tvillingbroder Søren Kristian <strong>Knud</strong>sen, Anne Marie<br />

<strong>Knud</strong>sdatter, Johanne Marie <strong>Knud</strong>sdatter, Lars <strong>Knud</strong>sen og Ane Marie <strong>Knud</strong>sdatter.<br />

Navn<br />

: <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (<strong>Knud</strong> Pjaltekræmmer)<br />

Født<br />

: 16. oktober 1796 i Kaldsensgaard (Kalsensgaard), Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />

Døbt<br />

: 23. oktober 1796 i Jetsmark Kirke, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />

Faddere : Erik Jensens Hustru i Bredgaard og Ellen Nielsdatter i Kaas, Lars Nielsen i Riisager og Peder Nielsen og Niels Pedersen<br />

i Riisager.<br />

Gift : Den 24. marts 1822 i Nørre Sundby Kirke, Kær Herred, Ålborg Amt, med Mette Marie Jensdatter (69).<br />

Stilling<br />

: Tjenestekarl, Arbejdsmand, Husmand, Kludekræmmer og Slave (straffefange) i Stokhuset.<br />

Død<br />

: 26. februar 1846 som slave i Stokhuset, Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt.<br />

Dødsårsag : Brystsyge.<br />

Jetsmark Kirke, Kvorupvej 94, Pandrup<br />

Maleri af David Guldberg fra 1950<br />

Foto – Egnssamlingen.dk 2<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev født den 16. oktober i året 1796 i hjemmet, der var en gård, der lå i en<br />

lille bebyggelse, benævnt Kalsensgaard, som er beliggende lige syd for Pandrup (i dag midt i byen)<br />

og ca. 600 m øst for Kirken i Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />

Forældrene er, Bonde og Gårdbeboer Christen Nielsen (136) og Hustru Maren <strong>Knud</strong>sdatter<br />

(137). De var blevet gift den 22. januar 1796 i Jetsmark Kirke, det var faderens andet ægteskab,<br />

da han tidligere havde været gift med Dorthe Sørensdatter, der døde og blev begravet<br />

den 29. marts 1795. Der var ingen fællesbørn i faderens første ægteskab og <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />

var den ældste i en søskendeflok på 3 børn i det andet ægteskab.<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev indskrevet i lægdsrullen ved fødslen, og det fremgår, at han er søn af<br />

Christen Nielsen og født i Kalsensgaard den 16. oktober 1796. Der er ikke yderligere oplysninger.<br />

Kirke 4<br />

Statens Arkiver – AO Lægsruller 1789-1864 – 3. Jyske distrikt – Udklip af Lægdsrullen for Hjørring – Tilgangsrulle for D 1796 – opslag 69 – løbenr. 243 4<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev døbt søndag den 23. oktober 1796 i Jetsmark Kirke. Af fadderne, der er nævnt, er Ellen Nielsdatter hans faster<br />

og Lars Nielsen og Peder Nielsen hans farbrødre. (Kirkebogen 1781-1814, fødte, side 13, første reg. på siden, opslag 14, Jetsmark Sogn, Hvetbo<br />

Herred, Hjørring Amt 3a ).<br />

”Bebyggelsen Kalsensgaard eller Kaldsensgaard, som det ofte er skrevet i ældre tid, består af nogle få gårde og huse og har fået navnet efter to gårde Store Kalsensgaard og Lille Kalsensgaard,<br />

som tidligere var én gård, der dog blev adskilt i 1700-tallet. Den hørte på den tid under Lundergaard Gods, som mange gårde gjorde i Hvetbo Herred. Jetsmark sogn er det største<br />

sogn i Hvetbo Herred, omgivet af annekset Hune, hvorfra det delvis skilles ved Hunebæk, Øster-Hanherred, Tranum Sogn, Aaby Sogn, Kær Herred, Børglum Herred, Thise og Saltum Sogne<br />

fra hvilket det delvis skilles ved Albæk.<br />

I sognet er der byerne:<br />

Panderup (Pandrup) med 107 gårde og huse med 592 indbyggere med følgende erhverv – Landbrug, håndværk, handel og transport. Pandrup er bitingsted for Hvetbo Herred og kontorafdeling<br />

for dommeren i retskreds 69, sessionssted for lægderne 524-531 i 5. Udskrivningskreds. Pandrup har skolen, Nordre Skole.<br />

Kvorup (Korup i 1638) med Mølle.<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side<br />

2


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Sønderby (Sønderbye i 1638).<br />

Kaas/Kås i 1921 (Kaaæssz i 1463 og Kaas i 1610), 75 gårde og huse med 437 indbyggere. Kås har skolen Søndre Skole oprette i 1800 og Forsamlingshus opført 1890.<br />

Samling af gårde og huse:<br />

Purkær (Purkier i 1610), Tvilstedgaardene (Tuillstedgaardt i 1456), Risagergaardene (Riiagger i 1416), Skødsholm (Skiodsholim i 1638), Klostergaardene (Klostergaarde i 1638) med 2 møller<br />

og 2 købmandshandlere. Kvorup Kær, Bleggrav (Belgraff i 1458), Skadebak (Skadback i 1638 med Frimissionshus opført i 1890. Røde Hede, Moseby (tidligere Mosehusene) med skole<br />

opført i 1888, Brugsforening, Købmandshandler og Kalkværker. Lundbak (Lundbach i 1662) med skole opført 1901 og Købmandshandel. Mergelsbæk med skole oprettet 1884 og 2 Købmandshandler.<br />

Meilholm (Meelholm i 1638), Hedegaardene (Hiedgord i 1638, Hønsholm (Hønsholim i 1638), Pilgaardene (Pillegaard i 1610), Brogaard (Brogaard i 1610) Brogaardsmark,<br />

Voldkær (Valdkier i 1638) og Bundgaards Mark og Kær.<br />

Gaarde:<br />

Gl. Toftegaard (Tofthegaard i 1462, Ny Toftegaard (tidligere kaldet Mosegaard).<br />

A/S Lundergaards Mose (Tørvefabrik, Lundergaard med skole opført i 1912 og Kalkstensfabrik.<br />

Bedholm (Biedholm i 1638), Udholm, Kalsensgaard/Kaldsensgaard (Kallsensgaarde i 1638), Skadeland (Skadeland i 1470), Gammelgaard (Gammeligaard i 1662), Klarborg (Klaerborgh i<br />

1638).<br />

Holmsgaarde (Holimsgord i 1638), Kongsbak (Kongeback i 1638), Bundgaardene (Bundgaardenn i 1610, tidligere også Mejlbygde), Kædegaard (Kiedgaard i 1638), Krogsgaard (Krogsgaard<br />

i 1610), Sigsgaard (Siesgaard), Bisgaard (Bispgaard i 1638), Fruensgaard (Fruendgaard).<br />

Jetsmark Sogn er egen sognekommune delt i 2 sognefogeddistrikter. I gejstlig henseende forenet med Hune. Jetsmark har tingsted i Panderup og hører under rets- og politikreds Nørre<br />

Sundby Købstad mm. Jetsmark ligger i Hjørring Amtsstuedistrikt, Hvetbo og Øster Hanherred Herreds lægekreds, Børglum m.fl. herreders skattekreds. Øster Hanherreds vurderingskreds.<br />

Amtets 5. folketingskreds og 5. Udskrivningskreds, lægd 529a (nordre-) og 529b (søndre sognefogeddistrikt) (fra 1789-1793 lægd nummer 25 og fra 1794-1861 lægd nummer 64). Kirken<br />

er selvejende”.<br />

Kilde: J.P. Trap, Kongeriget Danmark 5 – Den Jyske Halvø 5<br />

Ved Folketællingen den 1. februar 1801 ses familien fortsat boende i Kaldsensgaard, hvor de er registreret som den tredje familie ud<br />

af tre. Familien bestod af Husbonde Christen Nielsen (136), 36 år, beskæftiget som bonde og gårdbeboer, 2. ægteskab, hans Kone<br />

Maren <strong>Knud</strong>sdatter (137), 27 år, 1. ægteskab, deres børn <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, 5 år, og Dorthe Christensdatter, 3 år. Der var to tjenestefolk,<br />

Lars <strong>Christensen</strong>, 20 år, og Karen Eriksdatter, 23 år, begge ugifte. (Folketællingen fra 1. februar 1801 for Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred,<br />

Hjørring Amt 3b ).<br />

Der var familieforøgelse i 1802, da <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> fik en lillebroder, der blev døbt Niels den 21. februar 1802 i Jetsmark Kirke efter,<br />

at han først var hjemmedøbt. (Kirkebogen 1781-1814, fødte, side 16, 6. registrering for 1802, opslag 19 ny, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring<br />

Amt 3c ).<br />

Der er ikke fundet oplysninger om <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>s skolegang, som på den tid ikke var specifikt reguleret, da der først i 1814 blev<br />

indført skolepligt for alle børn i Danmark, men da forældrene havde en gård, havde de formentligt også en vis status, så nogen undervisning<br />

har <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> alt overvejende sandsynligt modtaget, hvilket formentligt er foregået på en skole i Pandrup.<br />

I 1804 ramte en stor tragedie familien, da <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s moder Maren <strong>Knud</strong>sdatter (137) døde og blev begravet i Jetsmark Kirke<br />

den 16. december 1804, kun 32 år gammel. Hun døde som følge af et selvmord, hvor hun hængte sig selv. Jeg har ikke fundet<br />

nærmere oplysninger om, hvad der havde ført hende til at vælge en så tragisk afslutning på livet. I Kirkebogen er der skrevet: ”Maren<br />

<strong>Knud</strong>sdatter i Kaldsensgaard. Hun kom ved ulykkelig Hændelse af Dage, da hun hængte sig selv i Afsindighed”.<br />

Under alle omstændigheder må det dog have været en frygtelig traumatiserende oplevelse for familien og ikke mindst for børnene,<br />

hvor <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> var den ældste, kun godt 7 år gammel. (Kirkebogen 1781-1814, døde, side 75, nr. 1 for kirkeåret 1805, opslag 35, Jetsmark<br />

Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt 3d ).<br />

8. dec. 1804 fol. 120, 130 skifte efter gårdfæster Christen Nielsens hustru Maren<br />

<strong>Knud</strong>sdatter i Kalsensgaard, Jetsmark sogn. Børn: <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, 8 år, Dorthea<br />

Christensdatter, 6 år, Niels <strong>Christensen</strong>, 3 år, hvis formynder er deres ældste morbroder<br />

Søren <strong>Knud</strong>sen af Kalsensgaard. Peder <strong>Knud</strong>sen af Store Pandrup på sin moders<br />

vegne fordrede penge af boet.<br />

Afskrift af Lundergaards skifteprotokol 1792-1840<br />

Kilde:rigmornoergaard.tripod.com/Lundergaard_1792-1840.htm 6<br />

Men det må også have været frygtligt for <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s far, da det på den tid var meget vanskeligt for en enlig fader med små<br />

børn at klare arbejdet på gården og samtidig tage sig af børnene og husholdningen. Faderen giftede sig da også igen ca. et år efter at<br />

moderen var død. Det var hans tredje ægteskab, og det blev indgået den 6. december 1805 med Maren Pedersdatter fra Skivehuse i<br />

Jetsmark. Hun har alt overvejende sandsynligt først været ansat som husholderske i hjemmet, og af praktiske hensyn kan det have<br />

ført til ægteskab. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> havde således fået en stedmoder, og familien var intakt igen.<br />

Faderen og stedmoderen fik en søn, Peder, der blev døbt den 16. marts 1806, men som dog døde den 26. marts 1806, og året efter,<br />

25. februar 1807, fik de tvillinger, Peder og Jens, som begge desværre også døde, de blev blot to dage gammel, så det var ikke en let<br />

tid for familien og <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>.<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> fik dog i 1810 en halvbroder, som overlevede, da faderen og stedmoderen fik en søn, der blev døbt Peder den 7.<br />

januar 1810 i Jetsmark Kirke. Familien bestod nu af faderen Christen Nielsen (136), stedmoderen Maren Pedersdatter og børnene<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, der nu var 14 år, Dorthe Christensdatter, 11 år, Niels <strong>Christensen</strong>, 8 år, og halvbroderen Peder <strong>Christensen</strong>, 0 år.<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> har i forbindelse med en afhøring i ”Den store Kommisionssag i Ålborg”<br />

selv forklaret, at han flyttede hjemmefra, da han var omkring 13 år gammel<br />

(1809/1810), hvor han fik plads som kreaturvogter på Bundgaard i Jetsmark, der ejedes<br />

af Justitsraad Arent Hassel Rasmussen, som i øvrigt ejede 16 gårde rundt omkring i<br />

Vendsyssel.<br />

Justitsraad Arent Hassel Rasmussen købte, ifølge ”Nygaards Sedler” 9 , dog først gården<br />

Bundgaard i 1812, og boede der selv i perioden 1812-16, men ifølge ”Register til Taksationsprotokol<br />

1801-1844” 10 ses han at have ejet og boet på Bundgaard i 1811.<br />

Bundgaard i Jetsmark, <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s første plads<br />

(kreaturvogter) - Foto af maleri fra Egnssamlingen.dk 7<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side<br />

3


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> kan således først have tjent hos Justitsraad Rasmussen tidligst i 1811, hvor han har været 14 - 15 år. Eller han har<br />

fået tjeneste på Bundgaard i 1809 før den tidligere ejer, Hasselbalch, solgte gården til Arent Hassel Rasmussen i 1811 - 1812.<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> forklarede videre ved afhøringen i ”Den store Kommisionssag fra Ålborg” 8 , at han efter 1½ aar hos Justitsraad<br />

Arent Hassel Rasmussen i en alder af 14 ½ år (sandsynligvis i april/maj 1811) flyttede til Nørre Sundbye. Her fik han tjeneste hos Cancellieraad<br />

og Herredsfoged Wilhelm Spies, hos hvem han var i 2 år, og det var således, medens han var her, at han både blev vaccineret<br />

og konfirmeret. (Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N634, N637, N647, N675 og N677 fremlagt i ”Den store Kommisionssag i Ålborg”<br />

8 , Nygaards Sedler 9 og Register til Taksationsprotokol fra Egnssamlingen 10 ).<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> på 16 år (først 16 år i oktober måned), hans søster Dorthe Christensdatter på 13 år, hans broder Niels <strong>Christensen</strong> på<br />

10 år og hans halvbroder Peder <strong>Christensen</strong> på 9 år (2 år) blev alle vaccineret i 1812 (koppevaccination) af Distriktslæge W. Nisted, som<br />

udstedte attest for vaccinationen den 20. maj 1812.<br />

Baggrunden for deres vaccination skal ses i, at der den 3. april 1810 blev udstedt en forordning af Kong Frederik den 6., der pålagde<br />

alle undersåtter i Danmark og Norge, der ikke havde haft naturlige kopper at blive vaccineret. Ingen kunne blive konfirmeret eller<br />

gift, hvis de ikke havde haft naturlige kopper eller var vaccineret. Undladelse af at blive vaccineret ville medføre straf. Så det valgte<br />

tidspunktet har formentligt også noget at gøre med, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>s konfirmation var nær forestående. (Om Koppebekæmpelse,<br />

se nærmere under Artikler-Historie i helec.dk). (Kirkebogen 1781-1814, vaccinerede, side 122, nr. 32-34 på siden, opslag 53, Jetsmark Sogn, Hvetbo<br />

Herred, Hjørring Amt 3e ).<br />

Nørre Sundby Kirke<br />

Aalborgstift.dk 12<br />

Under <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s ophold hos Cancellieraad Spies i Nørre Sundby må han også have gået til<br />

konfirmationsforberedelse, for den 25. april 1813 blev <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> konfirmeret i Nørre Sundby<br />

Kirke af Sognepræst Winding (Frederik Winding, sognepræst i Nørre Sundby fra 1810-1842). Oplysningen<br />

fremgår af en udskrift fra kirkens ældre Ministerialbog, og det er registreret, at han var 16 år<br />

gammel og søn af Christen Nielsen i Jetsmark. Hans kundskaber var vurderet til ”mådelig”. Konfirmationen<br />

ses ikke registreret eller ikke fundet i de tilgængelige kirkebøger i Rigsarkivets Arkivalier<br />

Online. (Udskrift af Nørre Sundbye Sognekirkes ældre Ministerialbog af 11.december 1838, attesteret af Kapellan<br />

D. Flindt. Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N640 fremlagt i ”Den store Kommisionssag i<br />

Ålborg” 11 ).<br />

Efter konfirmationen og efter at have tjent hos Cancellieraad Spies i 2 år dels på Woerberggaard (Vorbjerggård i Lindholm), dels i Nørre<br />

Sundby, tog han (formentligt i november 1813) tilbage til Jetsmark Sogn, hvor han kom i tjeneste hos Gaardmand Mads Christian Nielsen<br />

i Krogsgaard i 2 år (formentligt indtil november 1815).<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> var på session i 1816 (på den tid var der efter det 18. år sessionsundersøgelse hvert år), og i 1815-Lægds hovedrullens<br />

vedtegning, står der: ”Kan ej holde på Urinen efter prøve”, hvilket formentligt skyldtes, at han har haft blærebetændelse. Det er endvidere<br />

bemærket ”anses”, hvilket betyder, at Sessionen vil følge udviklingen. Der er da også gjort bemærkning om, at han i 1817 er<br />

frisk igen. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev målt ved sessionerne til 61½” i 1816, og til 62” i 1817 og endelig i 1818 til 63” (tommer), hvilket svarer<br />

til 164,7 cm.<br />

Oversættelse<br />

85 78 F. Kristen Nielsen 62 for 1817<br />

S. <strong>Knud</strong> Kalsensgaard 18 61½ Kan ej holde Urinen efter Prøve,<br />

63 Frisk anses Sess 1816<br />

1818 Sess 1817<br />

Lægdsrulle-Hjørring-Jetsmark-64-Hovedrulle-1815-opslag 242-lbr.nr.85 nyt 78.jpg 4<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> var hjemme hos hans forældrene på Kalsensgaard fra november<br />

1815 og i 1 år (1816), hvor han henholdsvis arbejdede hjemme og hos Mads Christian<br />

Nielsen, inden han tog tjeneste i Pilegården i Sønderbye, Jetmarks Sogn, hos<br />

Gaardmand Niels Larsen, hvor han ligeledes var i 1 år (1817).<br />

Formentlig omkring november 1817 kom han i tjeneste hos Gaardmand Jens Pedersen<br />

på gården Skadeland også i Jetsmark Sogn, hvor han var i 1 år, formentlig<br />

frem til den 1. november 1818. Derefter rejste han tilbage til Nørre Sundby.<br />

Han har forklaret, at han 5 år efter, at han havde sluttet tjeneste hos Cancellieraad<br />

Spies i Nørre Sundby, vendte tilbage til ham og tog tjeneste i endnu 1 år formentligt<br />

til 1. november 1819, hvorefter han tog tjente hos Peder Ertmann også i Nørre<br />

Sundby. (Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N634, N637 og N647 fremlagt<br />

i ”Den store Kommisionssag i Ålborg” 8 )<br />

Kort over nogle af de gårde <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> havde tjent på.<br />

Fra Geodatastyrelsen hkpn.gst.dk 13<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side<br />

4


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

I Nørre Sundby fandt <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> sig en kæreste, Mette Marie Jensdatter (69), hvilket resulterede i, at de fik et barn sammen,<br />

der blev født som uægte barn i 1820 i hendes forældres hjem i Lille Glindvad, Dronninglund Sogn. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> er i kirkebogen<br />

registreret som udlagt barnefader til sønnen Niels <strong>Knud</strong>sen, der blev født den 21. oktober 1820. Det fremgår, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />

tjente hos Peder Ertmann i Nørre Sundby, og moderen Mette Marie Jensdatter (69) var hjemme hos forældrene i Lille Glindvad. (Kirkebogen<br />

1813-1829, fødte mandkiøn, side 38, nr. 56 – 2. reg. på siden, opslag 79ny, Dronninglund Sogn og Herred, Hjørring Amt 3f ).<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, der var blevet 24 år den 16. oktober 1920, var til session efter denne dato og før maj 1921, og i Hovedlægdsrullen<br />

kan der læses følgende:<br />

Kommentarer til hovedrullen<br />

Under faderens navn, er <strong>Knud</strong> blevet overstreget, og der er tilføjet: ”56 J 257” (betyder, at han flytter til lægdet # 56, Hellevad, for året<br />

J=1823 [går fra maj 1822 til april 1823] under løbenr. 257).<br />

Det fremgår i de følgende tre felter: at han er 24 år [indskrivningen må så være efter oktober 1820] og 63 tommer samt bor med sin<br />

familie. Under Vedtegningen står bl.a. noteret: ”1819 Frielod” (betyder, at han i 1819 har fået meddelt, at han ikke umiddelbart indkaldes).<br />

Videre er der tilføjet: S 1823 – 3 JR 3 B. (under Session i 1823 er han blevet tilknyttet 3. Jyske Regiment 3. Battaljon, hvis han indkaldes).<br />

Under dette er skrevet over flere felter: Fremlagt Lejekontract paa Livstid paa umatrik. Jord paa Katholms mk (mark) 56 lægd. Tager<br />

FS. (følgeseddel) fremlægger Hmds. Attest (Husmandsattest, der betyder egen jord, som han dyrker, hvorfor han er fri for indkaldelse).<br />

Sess 1823.<br />

Lægdsrulle-Hjørring-Jetsmark-64-Hovedrulle-1821 [perioden maj 1820-april 1821] opslag 262-Lbr.nr. 69 nyt 57 4<br />

Den 21. september 1821 fik de endnu en søn, Christen <strong>Knud</strong>sen, der først blev døbt den 24. marts 1822 i Nørre Sundby, samme dag<br />

som de blev gift, hvorfor barnet ikke er registreret som uægte. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> er registreret som arbejdsmand og huusfar. De boede<br />

på dette tidspunkt i Nørre Sundby. (se nærmere om uægte børn i artiklen ”Uægte børn versus ægte børn” under Artikler-Historie i helec.dk).<br />

(Kirkebogen 1815-1843, fødte mandkøn, side 17, nr. 1 på siden, opslag 19ny for Nørre Sundby, Kær Sogn, Ålborg Amt 3g ).<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> og Mette Marie Jensdatter (69) blev registreret som forlovede i Nørre Sundby Kirkebog den 5. oktober 1821 uden<br />

anmærkninger. De underskrevne forlovere er Niels Jensen og Jens Klemensen. (Kirkebogen 1686-1815, Forloverattester, side 88, 2. sidste<br />

reg. på siden, opslag 93ny, Nørre Sundby Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3h ).<br />

Ægteskabet blev indgået den 24. marts 1822 mellem ungkarl <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, 24 år (rettelig 25 år), og Mette Marie Jensdatter (69),<br />

26 år, i Nørre Sundby Kirke, hvor Sognepræst Winding forestod vielsen. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> tjente på dette tidspunkt i Sundbye (hos<br />

Brygger Frederik Ludvig Henrik Bernhardt, jf. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s forklaring, afgivet i Kommissionssagen i Ålborg), og Mette Marie Jensdatter var<br />

tjenestepige i Nørre Sundbye. Forloverne til vielsen er Niels Jensen Ladefoged og Jens Klemensen, begge af Nørre Sundbye. <strong>Knud</strong><br />

<strong>Christensen</strong> har forklaret, at de efter vielsen blev indsidder i et jordløst hus i Nørre Sundbye. (Kirkebogen 1815-1843, Copulerede, side<br />

133, sidste reg. på siden, opslag 136ny, Nørre Sundby Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3i ).<br />

Kort efter vielsen i marts 1822, flyttede <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, 24 år (rettelig 25 år), og Mette Marie Jensdatter, 26 år, fra Nørre Sundby til<br />

Hjallerup Sogn sammen med deres to sønner, Niels, 1½ år, og Christen, ½ år. De flyttede, jf. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s forklaring, fordi de<br />

blev sat ud af deres hus, som de havde fæstet i Nørre Sundby, da de ikke havde opfyldt deres forpligtigelser. Han forklarede, at de<br />

flyttede til Dronninglund Sogn (rettelig Hjallerup Sogn, Dronninglund Herred), hvor de boede til leje hos en Huusmand Mads Nielsen i Hjallerup<br />

Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt, i de første 3 måneder.<br />

Derefter fæstede de af Gaardmand Jørgen Jacobsen et hus på Katholms ejendom, og bosatte sig der, jf. kirkebogen, anden pinsedag,<br />

den 27. maj 1822, som Fæsterhusbeboere i Lilleheden på Katholm Mark i Hellevad Sogn. (Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23,<br />

dok, N634, N637, N675 og N677 fremlagt i ”Den store Kommisionssag i Ålborg” 8 – og Kirkebogen 1815-1833, Tilgangslisten, side 147, nr. 4, opslag<br />

134ny, Hellevad Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt 3j ).<br />

Udklip af Hellevad Sogns Kirkebogs Tilgangsliste, nævnt ovenstående 3j<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side<br />

5


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> har endvidere forklaret, at de boede omtrent 6 år i Katholm Mark (han huskede nok lidt forkert med de 6 år, da de fraflyttede<br />

Katholm i september 1826, og de flyttede jo først til Katholm i 1822), hvorefter de måtte fraflytte stedet, da han ikke kunne klare at<br />

betale fæsteafgifterne.<br />

De flyttede herefter midlertidig hen til Gaardmand Christen Jensen Guldager i Lem, Voer Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt.<br />

Her boede de i et ½ år, indtil <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> forhandlede sig til en parcel med 3 Skæppe Hartkorn af Husmand Iver Madsen på<br />

Clausholms ejendom, Hellevad Sogn (tinglyst den 14. september 1826).<br />

I Lægdets Hovedrullen for 1824, Hellevad, ses noteret, at bopælen er Lillehedehuus (i Katholm). Der er skrevet en Sessionspåtegning i<br />

1827 om, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> var blevet Plovdrivende Husmand, og at han havde fremlagt købekontrakt for en ejendom på 3 Hartkorn,<br />

tinglyst den 14. september 1826, men ikke noget om ejendommens placering. I Lægdets Hovedrullen for 1827, Hellevad, er det<br />

dog noteret, at hans bopæl er på Klausholms ejendom. (Lægdsrulle-Hjørring-Hellevad-Lægd 56-Hovedrulle-1824-opslag 154-Lbr.nr. 257 nyt<br />

199 og Lægdsrulle-Hjørring-Hellevad-56-Hovedrulle 1827-opslag 154-lbr.nr. 199 nyt 160 4 ).<br />

I Hellevad fik <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> og hustru Mette Marie Jensdatter (69), Fæsterhusbeboere, tvillingerne Jens Andreas (34) og Søren<br />

Kristian, der blev født den 3. februar 1825 i Lilleheden, Katholm Mark, og datteren Ane Marie, der blev født den 14. januar 1827. Ved<br />

registreringen af datterens fødsel er <strong>Knud</strong> Kristensen og Mette Marie Jensdatter nævnt som selvejerbeboere og boende i Clausholm<br />

(Klavsholm) Mark (lige uden for Hjallerup). (Kirkebogen 1815-1833, fødte mandkøn, side 28, nr. 2, opslag 30ny, og fødte kvindekøn, side 76, nr. 3, opslag<br />

78ny, Hellevad Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt 3k ).<br />

Katholm Mark,<br />

Lilleheden Huse<br />

Klavsholm Mark<br />

Udsnit af kort over Hellevad Sogn 13<br />

Af <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s forklaring fremgår det endvidere, at han og hans familie dog ikke boede længe i Klavsholm, da de måtte fraflytte<br />

stedet efter ca. et ½ år (marts/april 1827), da han ikke kunne betale købssummen. Han havde svært ved at ernærer familien og få<br />

det hele til at løbe rundt økonomisk, hvorfor hans kone Mette Marie Jensdatter (69) måtte ud at tjene, og deres 5 børn blev udsat til<br />

andre familier i en periode, indtil familien igen fik bedre styr på økonomien. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> selv søgte og fik af juristdiktionen i<br />

Sæby tilladelse til at samle klude i Hjørring Amt. Det fremgår at sagsfremstillinger i Kommissionssagen, at han også havde tilladelse til<br />

kludesamling i Ålborg Amt, men ikke syd for Limfjorden. Han rejste herefter rundt i hele Nordjylland og ernærede sig ved at samle<br />

klude og sanke forskellige kræmmervarer. (Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N631, N636 N 647, N649og N985 fremlagt<br />

i ”Den store Kommisionssag i Ålborg 14 )<br />

Oversættelse:<br />

Den foran omspurgte <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> befinder under 18 April 1824, 31<br />

September samme Aar og 30 September 1828 her fra Contoiret at være meddeelt<br />

Pas , hver gang gjældende for 3 Maaneder, til Kludesamling i Hjøring<br />

Amt; men ikke oftere. –<br />

Han har ikke under Sæbye Kjøbstads eller Dronninglund Herreds<br />

Jurisdiction været dømt eller straffet for nogen Forbrydelse eller<br />

offentlig Politieforseelse, hvilket attesteres overensstemmende<br />

med det her ved Retten holdende Strafferegister.<br />

By’s – og Herredsfogedcontoiret i Sæbye den 4. September 1839<br />

Heiberg<br />

Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Lær 23, dok. N985 14<br />

Som det fremgår, så havde han søgt om kludesamlepas tre gange i Søby, hvoraf de to gange var i 1824, hvor han åbenbart også havde<br />

økonomiske problemer. Sidste gang han søgte var i 1828, ifølge By’s- og Herredsfogedkontoret i Søby. Alle tilladelserne havde kun<br />

3 måneders varighed. I sagsfremstillinger om <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> i Kommissionssagen, fremgår det dog, at han havde tilladelse til Kludesamling<br />

i mange år.<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side<br />

6


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

I hovedlægdsrullen for Hellevad 1827 fremgår det, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> bor i Klausholm, men af en senere Sessionspåtegning fra<br />

1828 står der: ”Er nu Indsidder i Lægdet”, hvilket betyder, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> ikke længere var selvejerbeboer, men nu sad til leje et<br />

eller andet sted i Hellevad Lægd, der er ingen dato eller sted nævnt. (Lægdsrulle-Hjørring-Hellevad-56-Hovedrulle 1827-opslag 154-lbr.nr. 199<br />

nyt 160 4 ).<br />

I hovedlægdsrullen for Biersted 1832 fremgår det, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> kom fra Hjørring, lægd nummer 56 (Hellevad), løbenummer<br />

132, ingen dato nævnt, (desværre er netop den side blevet glemt, da lægdsrullen blev kopieret til online brug). I vedtegningen i lægdsrullen er<br />

der noteret, at han ikke var mødt på session i 1831, for hvilket han blev mulcteret (idømt bøde) på 2 Rd. (Rigsdalere), og som blev betalt<br />

med 2 Rd. og 6 Skg. (Skilling) i 1833, hvilket groft regnet svarede til 4-5 dages dagleje, og må siges at være mange penge for en familie,<br />

der var meget fattig, og som havde svært ved at klare dagen og vejen. (Lægdsrulle-Ålborg-Biersted-7-Hovedrulle 1832-opslag 88-lbr.nr. 265<br />

nyt 223 4 ).<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> og familien flyttede altovervejende sandsynligt til Biersted mellem 1828 og 1831, efter at de flyttede ud af huset i<br />

Klavsholm. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> har forklaret, at han havde købt et hus med 1½ skæppe hartkorn af Justitsraad Rasmussen, som han<br />

tidligere havde tjent hos. Han kunne dog ikke betale afdragene på huset, men fik lov til at blive boende mod, at han betalte en husleje.<br />

(Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N631 og N636, fremlagt i ”Den store Kommissionssag i Ålborg 14 )<br />

Det helt nøjagtige tidspunkt for flytningen har dog ikke været muligt at finde i af- og tilgangslisterne eller i lægdsrullerne for henholdsvis<br />

Hellevad og Biersted, men <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> og Mette Marie Jensdatter (69) fik endnu en datter, Johanne Marie, der blev<br />

født anden juledag, den 26. december 1831. Af kirkebogens registrering er det nævnt, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> var husmand i Biersted.<br />

(Kirkebogen 1814-1861, fødte kvindekøn, side 69, nr. 13, opslag 79ny, Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3L ).<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s fader døde den 6. juni 1832, som almisselem 69 år gammel i Lille Pandrup, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Ålborg<br />

Amt. (Kirkebogen 1830-1843, døde mandkøn, side 274, nr. 8 for 1832, opslag 230, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt 3z ).<br />

Familien, der i forvejen ikke havde det let med at klare dagen og vejen, kom ud for en stor sorg den 14. juli 1833, da deres datter Ane<br />

Marie døde 5½ år gammel i Biersted. Der er ikke fundet oplysninger om, hvad der var årsagen til hendes død. I kirkebogen er det registreret,<br />

at hun blev begavet den 21. juli 1833 i Biersted Kirke. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> er registreret som husmand. (Kirkebogen 1814-1861,<br />

døde kvindekøn, side 212, nr. 7 for 1833, opslag 222, Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3m ).<br />

Ved Folketællingen den 18. februar 1834 boede <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, 36 år (rettelig 37 år), og Mette Marie Jensdatter (69), 38 år (rettelig<br />

39 år), fortsat i Biersted. De er registreret med et hus, hvor de boede sammen med deres børn, Niels <strong>Knud</strong>sen, 13 år, Christen <strong>Knud</strong>sen,<br />

11 år, Jens Andreas <strong>Knud</strong>sen (34) og Søren Kristian <strong>Knud</strong>sen, 8 år, og Johanne Marie <strong>Knud</strong>sdatter, 2 år. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> levede<br />

af sin jordlod. De boede endvidere sammen med en anden familie, indsidder og dagleier Jens Andersen og hans hustru Johanne Pedersdatter<br />

samt aftægtskone Kirsten Hansdatter. (Folketællingslisten fra 18. februar 1834 for Biersted, side 66, nr. 43, opslag 7ny, Biersted<br />

Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3n ).<br />

Familie boede fortsat i Biersted i 1835, hvor Husmand <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> og Hustru Mette Marie Jensdatter (69) fik en søn, Lars <strong>Knud</strong>sen,<br />

der blev født den 7. oktober 1835, og som blev døbt i Biersted Kirke den 24. april 1836 i Biersted Kirke. (Kirkebogen 1814-1861, fødte<br />

mandkøn, side 32, nr. 12, opslag 37, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3o ).<br />

Fotoet er fra bogen ”Tre himmerlandske sogne” af Peter Jørgensen, udgivet af<br />

Lokalhistorisk Forening for Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab Sogne 15<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, der havde fået tilladelse til at samle klude i Hjørring<br />

og Ålborg Amter, og efterfølgende mest var kendt under navnet<br />

<strong>Knud</strong> Pjaltekræmmer, fortsatte ifølge ham selv med dette arbejde i<br />

omkring 9 år, selvom han, jf. udskrift fra Sæby By- og Herredsfoged,<br />

kun havde tilladelse til at samle i tre perioder af få måneder. Tilladelsen<br />

til at samle klude blev ifølge ham selv frataget ham i 1836, da<br />

han kom under mistænke for et tyveri begået hos en Madame Krogh<br />

i Ålborg.<br />

En af <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s hovedaftager af de indsamlede klude havde<br />

været Papirmøllen Godthaab, Hornum Herred, Ålborg Amt, der ejedes<br />

af F. Pirtzel (Johan Frederik Gotfred Emanuel Pirtzel), og som i forbindelse<br />

med Kommissionssagen i Ålborg havde udtalt sig om <strong>Knud</strong><br />

<strong>Christensen</strong>’s arbejde og tjeneste hos ham, som: ”at jeg kan ikke andet<br />

end give ham et godt Skudsmaal for den Tid han som Kludesamler<br />

har været i min Tjeneste”. (Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg<br />

23, dok, N631 og N636, fremlagt i ”Den store Kommissionssag i Ålborg 14 )<br />

Den 29. juni 1836 mistede <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> og Mette Marie Jensdatter (69) endnu et barn, da deres 4 ½ årige datter Johanne<br />

Marie <strong>Knud</strong>sdatter døde. Der er ikke gjort bemærkning i kirkebogen om, hvad dødsårsagen var. Hun blev begravet den 3. juli 1836 på<br />

Biersted kirkegård. (Kirkebogen 1814-1861, døde kvindekøn, side 231, nr. 4, opslag 223ny, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3p )<br />

Deres ældste søn, Niels <strong>Knud</strong>sen, 16 år, blev konfirmeret i Biersted Kirke i 1837, ingen nærmere dato, hvor <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> i kirkebogen<br />

ses registreret som indsidder (lejer) i Biersted. (Kirkebogen 1814-1861, konfirmerede drenge, side 105, nr. 2 for 1837, Biersted Sogn, Kær<br />

Herred, Ålborg Amt 3q ).<br />

Tirsdag den 1. august 1837 var endnu en frygtelig og sorgens dag for familien og for <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, selvom den dog var selvforskyldt.<br />

Den dag blev <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> nemlig anholdt og sigtet for en række tyverier forøvet i og omkring Ålborg sammen med<br />

blandt andet Lorentz Jacob Meyer’s bande (Røverne fra Rold banden), der var en af hovedpersonerne i ”Den store Kommissionssag i Ål-<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side<br />

7


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

borg”, der varede fra 1837 til 1844. I alt 82 personer blev anklaget som skyldig i et stort antal alvorlige og mindre alvorlige kriminelle<br />

forhold forøvet i hele Nordjylland, og af de 82 personer blev i alt 78 senere dømt større eller mindre straffe. De sidste 4 personer døde<br />

inden, sagen blev afsluttet.<br />

Den 30. januar 1838 fik <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> og Mette Marie Jensdatter (69) endnu en datter, som de døbte med den afdødes datters<br />

navn, Ane Marie, den 15. april 1838 i Biersteds Kirke. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> var registreret som fæstehusmand og Mette Marie Jensdatter<br />

(69) som hans hustru. (Kirkebogen 1814-1861, fødte kvindekøn, side 80, nr. 5 for 1838, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3r ).<br />

Ifølge Sessionspåtegninger i Lægdsrullen for 1838 er der gjort påtegninger om, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> var under arrest i Ålborg i årene<br />

1838, 1839, 1840 og 1841. Der er ikke lavet yderligere påtegninger i Lægdsrullerne om hans arrest, da <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev slettet<br />

af Lægdsrullen på grund af alder i 1842, hvor han var 45 år.<br />

Statens Arkiver – AO Lægdsruller 1789-1864 - Udklip af lægdsrullen 1838 med oversættelse 4<br />

I forbindelse med Kommissionssagen fremgik det, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> aldrig havde været straffet eller på anden måde haft negativ<br />

forbindelse med politiet. Ligeledes var alle udtalelser om ham fra tidligere arbejdsgiver og arbejdsrelationer kun gode og positive.<br />

Dog var der en enkelt negativ udtalelse fra Marius M Galthen, der var købmand i Ålborg, og som stod for Kludesamlingen i Ålborg.<br />

Han havde skrevet følgende til Kommissionen den 13. december 1838:<br />

”..... I anledning af <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> steds Tjeneste hos mig som Kludesamler, har jeg den Ære at meddele, at jeg for 10<br />

Aar siden ledede Kludesamling her i Byen og saavidt jeg mindes og kan bringe i erfaring af mine Bøger henvendte han sig<br />

først et par Aar derefter, og blev antaget Samler; men i Tjenesten viste han sig doven og for magelig, saa jeg tabte Agtelse<br />

og Tillid til ham. Endvidere var han mig i Januar 1832 skyldig Rd10 5p og 3s og kom fra den tid ikke saa hos mig med Klude<br />

før i Mai 18 de , paa hvilken Tid han kom og forlangte Pas; men havde ikke Klude, og da jeg nægtede ham dette forinden<br />

han afgjorde sin gamle debet, indfandt han sig den 20 de Mai og leverede mig en kas(se) nye 4 Bismer (bismervægte) til<br />

Afdrag paa hans Gæld og fortalte mig, at han nu ville handle i Fælleskab med en anden Kludesamler, <strong>Knud</strong> Binderup af<br />

Sunbye, som jeg strax kan at handle med ham, og fremover saa jeg ikke <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, men erfarede nogen Tid efter<br />

at han var arresteret, og inde strax paa Politie Kammeret, at jeg nylig af ham havde modtaget oven anførte Bismer.....”<br />

I 1840 boede <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s familie fortsat i Biersted, men <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> selv ses ikke at bo sammen med familien, da han<br />

sad i varetægtsarrest i Ålborg arrest (Folketællingslisten 1. februar 1840 for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3s og for Commissions Arresten,<br />

Ålborg Købstad, Fleskum Herred, Ålborg Amt 3t ).<br />

FT-1840 for <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s familie boende i Biersted<br />

Fra Statens Arkiver DDD 3r<br />

FT-1840 for <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, Ålborg Købstad, Commissions<br />

Arrestant nr. 7 under Commissionen – Statens Arkiver AO 3s<br />

Tekst: Optegnelse over samtlige i Arresten værende Arrestanter a under Commissionen<br />

Nr. 7 <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> er nævnt som ugift og 39 år (rettelig er han fortsat gift og er 43 år gammel)<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side<br />

8


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Som om, de ikke havde bekymringer nok – så døde <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s og Mette Marie Jensdatter’s (69) søn, Christen, den 5. maj<br />

1841, kun 20 år gammel. Det er registreret, at faderen er forrige Husmand <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>. (Kirkebog 1814-1861, døde mandkøn, side<br />

200, nr. 4 for 1841, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3u ).<br />

Ifølge Sessionspåtegninger i Lægdsrullen for 1841 er der gjort påtegninger om, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> fortsat var under arrest i Ålborg,<br />

og havde været det i årene 1838, 1839, 1840 og 1841. Der er ikke lavet yderligere påtegninger i Lægdsrullerne om hans arrest, da<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev udslettet (slettet) af Lægdsrullen på grund af alder i 1842, hvor han var 45 år.<br />

Statens Arkiver – AO Lægdsruller 1789-1864 - Udklip af lægdsrullen 1841 med oversættelse 4<br />

Under <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s arrest sad han i varetægt i fangehullet under Ålborg Slot (Ålborg Hus).<br />

Foto på postkort, kunstner ukendt. – Her ses det gamle slot udefra.<br />

Frimærkeklubben, http://www.fb-net.dk/dk/Postkort 25<br />

Her er Ålborg Slot (Ålborg Hus) inde fra gården<br />

Foto på postkort, kunstner ukendt<br />

Frimærkeklubben, http://www.fb-net.dk/dk/Postkort 25<br />

Udfald af Sagen<br />

mod de under Commissionen til Undersøgelse og<br />

Paakjendelse af adskillige i og omkring Aalborg<br />

begaaede Forbrydelser inddragne 82 Individer<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side<br />

9


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, der blev anholdt 1. august 1837, fik sin sag afgjort ved Ålborg Commissions Domstol<br />

den 12. april 1843.<br />

Anklagerens påstand var, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> ”skulle dømmes til hensættelse til arbejde i fæstning i<br />

16 år og betale sagens omkostninger med 13/1000”.<br />

Forsvarerens påstand var, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> ”ikke bliver dømt højre straf end 18 måneders offentligt<br />

arbejde, samt for øvrigt frifindes for anklagerens tiltale”.<br />

Commissionens dom blev ”Fæstningsarbejde i 8 år”.<br />

Dommen blev appelleret og behandlet ved Højesteret i København den 29. juni 1844.<br />

Appelsagen – dommen nedsat ”Fæstningsarbejde i 6 år”.<br />

(Aalborg Amts Arkiv B3-1468 indlagt hæfte, Hefte indlagt i B3-1448 16 )<br />

Afskrift af Højesterets Anklageskrift/Dom.<br />

Vi Christianden Ottende,af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen,<br />

Stormarn, Dit marsken, Lauenborg og Oldenborg,<br />

Gjøre vitterligt: at for Os allerunderdanigst haver andraget HøiesteretsadvocatOs Elskelig Etatsraad Galuath<br />

hvorledes han, som Actor, skal finde sig beføiet for Os i Vor Højesteret til Stadfæstelse, Skiærpelse og yderligere<br />

Paakjendelse allerunderdanigst at indstevne en inden den ved vort allernaadigste Commissorium af 27 Mai 1837,<br />

nærmere bestemt og extenderet ved Commissorier af 31 August 1839 og 2 November 1841 i Aalborg nedsat<br />

Commission den 11 April f. Aar - afsagt Dom i en Sag, anlagt af Justitien mod adskillige i og omkring Aalborg tiltalte<br />

Individer for forskjellige sammesteds begaaede Forbrydelser, hvilken Sag nu indstævnes for vor Høiesteret for<br />

følgende Personers Vedkommende:<br />

No 1. Lorentz Jacob Meyer, No 2. Jens Christian Olsen, No 3. Peter Anton Hassing, No 5. Anders Hansen Nørager,<br />

No 4. Johannes Jensen Stenild, No 6. Jens Rasmussen Visborg, No 7. Jørgen Justesen Gug, 8. Niels <strong>Christensen</strong><br />

Lassen, 9. Ane Pernille Andersdatter Storm, 10. Maren Carlsdatter, 11. Jørgen Peter Nielsen, 12. Mette Christensdatter,<br />

13. Maren Christensdatter, 14. Lars <strong>Christensen</strong> Lassen, 15. German Willadsen, 16. Christen Pedersen<br />

Stenild, 17. Ane Marie Christensdatter Klottrup, 18. Thomas Nielsen Myrhøj, 19. Lars Pedersen Wandtrang,<br />

21. Maren Justesdatter Gug, 22. Poul <strong>Christensen</strong> Munkhave, 23 <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, 25. Andreas Christian<br />

Wittrup, 26. Thomas Terkildsen, 27. Johan Andreas Barklai, 28. Willads Nielsen, 29. Ane Margrethe Christensdatter,<br />

30. Jens Jensen Lilleballe, 31. Marie Elisabeth Jensdatter, 34. Ane Marie Christensdatter, 35. Jochum Henriksen<br />

Klath, 36. Kirstine Larsdatter Freitag, 37. Andreas Rasmussen Torst, 38. Bolette de Bela Moses, 39. Ane<br />

Kirstine Winther, 41. Ane Marie Klein, 45. Daniel Wiltz, 46. Else Marie Winther, 49. Hertz Salomon Wulff, 52. Peter<br />

Jensen, 59. Peder <strong>Christensen</strong> Podehuus, 63. Peder Christian Cortsen Kausig, 60. Katrine Elisabeth Schilder,<br />

74. Niels Frederik Yorck, 79. Mathias Frederiksen, 81. Johanne Marie Johansdatter og No 82. Claus Schmidt,<br />

hvilke Tiltalte foruden at være paalagt Andel i Udredelse af Erstatninger og af Sagens Omkostninger, Salarier til<br />

Commissarierne, Actor, Defensorer m.m. i henhold til ovennævnte Commissionsdom nærmere specielle Bestemmelser<br />

var dømte, resp: for Røverie, attenteret Røverie, natlig Indbruds-Tyverie, Attentat herpaa, Tyverie,<br />

foregaaende og efterfølgende Understøttelse i Tyverie, Medviderie, Hælerie afl.til følgende Straffe:<br />

A, Til Strafarbejde for Livstid i Forbindelse med Kagstrygning: No 1, 2, 4, 5, 7 og 8 i Rasphus No 6 i Fæstningen<br />

og No 9 og 10 i Tugthuset.<br />

B, Til Strafarbejde for Livstid: No 30 i Rasphuset, No 3, 11 og 28 i Fæstningen og No 21 i Tugthuset.<br />

C, Til temporairt Strafarbejde: i 14 Aar No 35 i Fæstningen, No 41 i Tugthuset - i 12 Aar: No 13 og 17 i Tugthuset<br />

og No 14, 15, 18, 19, 25 i Fæstningen - i 10 Aar No 16 og 22 i Fæstningen - i 8 Aar: No 23 og 27 i Fæstningen og<br />

No 31 og 34 i Tugthuset - i 6 Aar No 26 og 79 i Fæstningen og No 38 i Tugthuset - i 5 Aar No 36, 39 og 49 i Forbedringshuset<br />

- i 4 Aar No 29, 37 og 59 i Forbedringshuset - i 3 Aar No 46 i Forbedringshuset - i 1 Aar No 45, 63, 74,<br />

78 og 81 i Forbedringshuset - og i 8 Maaneder No 68 i Forbedringshuset.<br />

D, Til Hensættelse Paa Vand og Brød No 52 i 6 Gange 5 Dage hvorhos No 82 er frifundet for videre Tiltale.<br />

Saa vil Actor forvente og for Os i Vor Høiesteret allerunderdanigst paastaae, at bemeldte Dom af Os allernaadigst<br />

skal vorde deels stadfæstet og deels skiærpet og yderligere paakjendt i Overensstemmelse med hans nærmere<br />

for Os inden Retten nedlæggende Demonstration og Paastand.<br />

Thi byde og hermed allernaadigst befale Vi Eder Os Elskelige Vore Tilforordnede i fornævnte Commission i Aalborg<br />

nemlig Cancelliraad og Byfoged Frederik Christian Wølfferdt samt Kammerjunker, Oberauditeur, Auditeur<br />

ved forhenværende 3de jyske Infanteri Regiment Peter Carl Christian Holck, at I rette Eders Leilighed efter herom<br />

at møde eller møde lade for Os i Vor Højesteret, naar denne Sag der blandt de første til paakjendelse foretages,<br />

Eders afsagte Dom at til og forsvare.<br />

Til samme Ret, Tid og Sted indstævnes samtlige forannævnte Tiltalte i henhold til det dem i følge Forordningen af<br />

7 juni 1760 givne Varsel Actors Demonstration og paastand at anhøre, Documenter at see irettelagte samt Vor<br />

allernaadigste Dom at modtage.<br />

(Højesteret Domssager, 29 juni 1844 sag nr. 70 17 )<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 10


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Til afsoning af sin straf blev <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> overført til Stokhuset i København, hvortil han ankom den 9. juli 1844 og blev indskrevet<br />

i Stokhusets Stambog under nummer 1668. Det fremgår, at han var Kludesamler i Jylland, født i Jylland og var 51 år gammel (rettelig<br />

var han 48 år i 1844), tilhørende den Lutherske tro, var gift og havde fået 5 drenge og 3 piger. Endvidere er det registreret, at han<br />

er idømt 6 års straf for indbrud, tyverier mm. af Højesteret den 29. juni 1844. Ligeledes fremgår det af Stambogen, at han er død 26.<br />

februar 1846.<br />

Rigsarkivet, København’s Stokhus, Stambog, 1844-1857, lbr.nr. 40, Registreringsnr. 1668 <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>- Udklip 18<br />

I Stokhuset i København’s Signalementprotokol fremgår<br />

det, at <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> beskrives som følgende:<br />

”ærlig (var en ærlig fange)<br />

1668 (Stamnummer)<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />

Indkom den 9. juli 1844,<br />

Fød i Jetsmark Sogn, Hvetbo<br />

Herred Hjørring Amt. Hjemmehørende<br />

i Bjersted (Biersted) Sogn,<br />

Kjær Herred, Aalborg Amt,<br />

og sidste Opholdssted sammesteds.<br />

51 Aar gammel (rettelig 48 år).<br />

Middel af Væxt/ 63¼ Tommer (165,3 cm) /<br />

Stærk Legemsbygning.<br />

Blond, tynd Haar.<br />

Blaae Øine.<br />

Har en Vorte på Ryggen, og et<br />

lille Ar mellem Øinene.”<br />

Rigsarkivet, København’s Stokhus, Signalementsprotokol 1832 -1849, lbr.nr. 45,<br />

Registreringsnr. 1668 <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>- Udklip 19<br />

Stokhuset i København, der på den tid var et moderne fængselsanlæg opført i 1720.erne af Christian den 4. efter filosofien, at det<br />

skulle være en straf at blive dømt til fængsel, og jo hårdere fangerne blev behandlet, dets større var muligheden for at holde kriminaliteten<br />

nede på et niveau, der kunne accepteres at det offentlige Danmark.<br />

Foto af Stokhuset på postkort udgivet af Peter Alstrups Forlag ca. 1910 20<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 11


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Fangerne på den tid blev kaldt slaver, og i Stokhuset var de opdelt i to typer, nemlig ”de ærlige slaver” og ”de uærlige slaver” alt efter,<br />

hvor grov forbrydelsen, som de var blevet dømt for, var. De uærlige slaver skulle leve resten af deres liv i lænker og indespærret i<br />

Stokhuset i en mørk, uhumsk og drivende våd fængselscelle.<br />

De ærlige slaver var dømt til at udføre tvangsarbejde, som kunne være vedligeholdelse af fæstningsanlægget, udgravning til de store<br />

byggerier og palæer mv. i København. Det var en praktisk og billig arbejdskraft, og fra 1764 blev de ærlige slaver også ”lejet” ud til<br />

tvangsarbejde i hele landet, og i begyndelsen af 1800-tallet udviklede det sig til, at slaverne også kunne udlejes til forskellige tjenester,<br />

hvilket pressede det officielle lønniveau, da slaverne gik til en meget lav pris. Velhavende kvinder kunne også leje deres helt private<br />

slave, og der var rygter om, at nogle slaver med særligt talent kunne have en god fortjeneste, både økonomisk såvel som erotisk.<br />

Der var således stor forskel på slaverne, alt efter hvilke pengemidler de kunne tjene eller få af familie udenfor, og på den måde var<br />

der også en overklasse, der kunne bestikke sig til bedre forplejning og logi. Desværre for <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> hørte han ikke til denne<br />

overklasse blandt slaverne, og han havde formentligt et frygteligt ophold, hvor halvtreds fanger eller flere skulle dele et helt nøgent<br />

rum på omkring 50 kvadratmeter (altså mindre end 1 kvadratmeter pr. mand).<br />

Alle slaverne, der ikke var ude på tvangsarbejde, var lænkede på den ene eller anden måde alt efter deres dom, og tyveri var på den<br />

tid en grov forbrydelse, så <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> havde ikke haft det behageligt med begrænset bevægelsesfrihed, ingen form for vask eller<br />

tøjskifte og meget dårligt mad. Slaverne skulle sove på det bare gulv, og til hver celle hørte kun to lokummer. Stanken var - efter<br />

beskrivelser fra den tid - kvælende indtil det uudholdelige, og rotter var der overalt. Alskens sygdomme florerede naturligvis, og til<br />

at pleje de syge var der ansat en barber. De specielt smittefarlige slaver blev samlet i to små rum, og der var i sagens natur også et<br />

lighus i komplekset. Alt i alt var det en fortvivlelse og elendighed, som vi i dag slet ikke kan forestille os, og det var et under, at der<br />

var slaver, der overlevede.<br />

Stokhuset<br />

I 1720erne byggede Frederik IV her langs volden et moderne fængselsanlæg helt i tidens ånd: Dengang skulle det være en straf at<br />

blive straffet, og jo hårdere fangerne blev behandlet, desto større var mulighederne for at holde kriminaliteten nede på et acceptabelt<br />

niveau.<br />

Egentlig talte man ikke om fanger men om slaver. Og man opererede med to kategorier: de ærlige og de uærlige slaver. Det var<br />

forbrydelsens karakter, der bestemte, i hvilken bås man blev anbragt. Som uærlig slave kunne man berede sig på at leve resten af<br />

sit liv i lænker indespærret i Stokhuset i en mørk og drivende våd fængselscelle.<br />

Anderledes stillede det sig med de ærlige slaver, som havde ret (og pligt) til at afsone ved at udføre tvangsarbejde - det kunne<br />

være vedligeholdelse af fæstningsanlægget eller udgravninger til de monumentale palæer som eksempelvis Amalienborg. Det var<br />

praktisk, og det var billigt, og fra 1764 begyndte Stokhuset at levere slaver til hele landet.<br />

Systemet udviklede sig, og i begyndelsen af 1800-tallet kunne slaver udlejes til forskellige tjenester for en pris så lav, at det pressede<br />

det almindelige lønniveau.<br />

Velhavende borgerkoner kunne have deres helt private »lille slave«, og der verserer historier om, hvordan nogle med særligt talent<br />

havde god fortjeneste på både den amourøse og pekuniære konto.<br />

Det var dem, der i Stokhuset udgjorde den absolutte overklasse. Fanger, som havde penge under hovedpuden og som kunne slå<br />

sig ned i marketenderens skænkestue og bestille vin og god mad for derefter at trække sig tilbage til deres egen private celle. En<br />

af dem havde tidligere været kasserer ved Det kongelige Teater. En pæn mand, som desværre var kommet til at putte nogle af<br />

teatrets penge i egen lomme.<br />

De fleste fanger var anbragt i Stokhuset på grund af langt grovere kriminalitet. Vold, mord og mordforsøg udløste i heldigste fald<br />

kagstrygning (pisk) og brændemærkning med efterfølgende livsvarigt fængsel. Drabsmænd var der kun få af i fængslet - dem skilte<br />

man sig for det meste af med. Tyveri så retten på med den største alvor, og tyveknægte helt ned i letvægtsklassen kunne derfor<br />

regne med domme på mange års fængsel.<br />

Det nyttede ikke at nægte, hvis man først var under anklage. Inkvisitionskommissionen havde gjort sig til ekspert i disciplinen<br />

»pinligt forhør«, hvilket ganske enkelt betyder tortur. Alle de mest nederdrægtige opfindelser blev taget i anvendelse for at få<br />

den mistænkte til at indrømme sin udåd, og det er ikke underligt, at der i befolkningen herskede en sand rædsel for at blive anklaget<br />

for dette eller hint.<br />

Først i 1837, da enevælden sang på sidste vers, blev tortur afskaffet i dansk retsvæsen, men endnu fungerede Stokhuset i mere<br />

end en halv snes år som landets mest afskyvækkende fængsel. I fuldstændig nøgne celler på omkring 50 kvadratmeter var op til<br />

et halvt hundrede fanger sammenstuvet under ubeskrivelige forhold. I alt skønnede man at kunne huse 500 fanger ad gangen -<br />

men der var da altid plads til én til.<br />

Alle var lænket på den ene eller anden måde alt efter deres dom. Vask og tøjskift eksisterede ikke, og til hver celle hørte to lokummer.<br />

Stanken var efter samtidige beskrivelser at dømme kvælende indtil det uudholdelige, og rotter var der overalt. »Det er<br />

fortvivlelsens og elendighedens sande bolig.« Alskens sygdomme florerede naturligvis, og til at pleje de syge havde man ansat en<br />

barber. De specielt smittefarlige blev samlet i to små rum, og man havde i sagens natur også et lighus i komplekset.<br />

I 1851, da nationen havde fået en fri forfatning og et mere nutidigt menneskesyn var ved at vinde indpas, blev den gamle slaveanstalt<br />

lukket. I adskillige år stod mindet om de utallige rædselsgerninger, der havde fundet sted her, endnu klart i københavnernes<br />

erindring, og det var forklaringen på, at beboerne i Stokhusgade gerne ville have et nyt navn. Selve bygningerne fik lov at blive<br />

liggende som et slags museum til 1930erne, da Polyteknisk Læreanstalt skulle bruge grunden.<br />

Sammenskrivning af forskellige artikel om Stokhuset og Jeppe Aakjærs ”Historiske Randgloser til Blichers novelle - Bettefanden 21<br />

Ved Folketællingen den 1. februar 1845 ses <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> registreret i Stokhusbygningerne nr. 487 som nr. 743. Det er registreret,<br />

at han er gift og født i Jetsmark Sogn, Hjørring Amt, 52 år gammel (rettelig 48 år gammel), samt at han er Slave. Ikke yderligere oplysninger<br />

(Folketællingslisten 1. februar 1845 for Landeetaten, Østervold, Stokhusbygningerne no. 487, Slaveriet 3v ).<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> holdt ikke længe i Stokhuset under de meget usunde forhold, og han blev syg af formentligt lungebetændelse/tuberkulose<br />

”lungesyge”, som det er noteret i Kirkebogen, og han døde den 26. februar 1846 kun 53 år (rettelig 49 år) gammel.<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 12


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Han blev begravet to dage efter den 28. februar 1846 på Garnisons Kirkegården, eller rettere ved siden af på slavekirkegården, som<br />

det blev kaldt indtil 1857. Det var et lille smalt jordstykke, der lå mellem selve Garnisons Kirkegården og Østerbroe (nu Dag Hammarskjölds<br />

Alle) og i forlængelse af Fattigkirkegården/Almindeligt Hospitals Kirkegård. Det er omtrent der, hvor Den amerikanske Ambassade<br />

ligger i dag og jordstykket i forlængelsen deraf, og som i dag er en del af Garnisons Kirkegården.<br />

Den var kun i ringe grad passet som en kirkegård, og gravene lå hulter til bulter i et vildnis af busker og træer. <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> har<br />

alt overvejende sandsynligt ikke fået nogen særlig kirkelig ceremoni ved begravelsen, men blot puttet i jorden et eller andet sted.<br />

(Kirkebogen 1841-1850, døde mandkiøn, side 729, nr. 30 for 1846, opslag 95ny, for Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, København Amt 3w ).<br />

Kort med matrikelnumre over Østerbroe, København fra 1841 med Garnisons Kirkegaard og Slavekirkegaarden 22<br />

Udklip fra bogen ”Tyvebanden Paa Jyske Aas” af Urban Hansen fra 1920 26<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 13


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Kirkebog – fødsel og dåb<br />

Kirkebogen 1781-1814, fødte, side 13, første reg. på siden, opslag 14, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt 3a<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> døbt den 23. oktober 1796<br />

Samme Kirkebog – udklip<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 14


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Rapport vedr. afhøring af <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />

om hans opholdssteder fra sit 13. til det 23. år<br />

N 637<br />

En Person ved Navn <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, eller<br />

bekjendt under Navnet <strong>Knud</strong> Pjaltekræmmer<br />

har under et Forhører som af Commisionen til Undersøgelse<br />

af adskillige i og omkring Aalborg forøvede Tyverier,<br />

var optagne over ham, blandt andet forklaret<br />

at være Født i Kasensgaard (Kalsensgaard) i Jetmark Sogn af Forældrene<br />

Gaardmand Christen Nielsen og Maren <strong>Knud</strong>sdatter,<br />

hvilke begge ere døde. Han er døbt i Jetsmark<br />

Kirke. Han var hjemme hos Forældrene i Kalsensgaard<br />

indtil han var omtrent 13 aar gammel da han så<br />

fik Tjeneste som Kreaturvogter hos Justitsraad<br />

Rasmussen i Bundgaard i Jetsmark Sogn, hvor<br />

han var 1½ aar. Efterat have tjent 1½ aar udenfor<br />

Sognet i Nørre Sundbye Sogn kom han til at Tjene hos<br />

Gaardmand Mads Christian Nielsen i Krogsgaard<br />

i Jetsmark Sogn i 2 aar og derpaa afvexlende hos<br />

denne Mand og hos hans forældre i Kalsensgaard<br />

i 1 aar, samt inden hos Gaardmand Niels Larsen Pilegaard<br />

i Sønderbye i Jetsmark Sogn i 1 aar, hos Gaardmand Jens Pedersen<br />

i Skadeland i samme Sogn i 1 aar, hvorefter han kom til<br />

Fortsættes næste side<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 15


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Oversættelse<br />

Nørre Sundbye.<br />

Om denne Forklaring medfører Sandhed samt i<br />

saa Fald hvorledes <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> forhold førnævnt<br />

i den Tid han har været i Jetsmark Sogn derom skulle<br />

jeg tjenstligt anmode ad vor Velærværdighed behageligen<br />

her paategnet at meddele mig Underretning, ledsaget<br />

af døbeattest for <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>, -<br />

Kier og Hvetboe Herrederskontorer i Sundbye den<br />

8. December 1838.<br />

Sagens fremlæggelses stempel<br />

Lange<br />

Velærværdige<br />

Hrr Pastor Obel<br />

Jetsmark<br />

Fortsættes næste side<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 16


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Oversættelse<br />

Arrestanten <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>s Udsagn, angaaende hans<br />

Ophold i dette Pastorat, befinde sammenstemmende<br />

med Sandhed, saavidt kundskab derom kan erholde,<br />

at en del af de pågældende ere døde, og ligeledes<br />

vide intet usømmeligt om ham fra den<br />

Tid.<br />

Jetsmark Pastorat<br />

Den 17 de Decbr.<br />

1838<br />

A, Obel<br />

Sognepræst<br />

Fremlagt Undersøgelses Commissionen af<br />

27 Mai, D. 7 Januar 1839 –<br />

Wølfferdt<br />

Holck<br />

Kilde:<br />

Domsakter m.m. vedrørende de i Kommisionssagen i Ålborg af 27. maj 1837 tiltalte personer<br />

Aalborg Amts Arkiv Pakke B3 1454 læg 23 nr. N637 8<br />

Læg 23 – omhandler tiltalte <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 17


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Rapport vedr. afhøring af <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />

hans opholdssteder fra konfirmationen til ægteskabet<br />

Oversættelse<br />

N634<br />

En Person ved Navn <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />

eller bekjendt under Navnet <strong>Knud</strong> Pjaltekræmmer<br />

har under de over ham af Commissionen<br />

til Undersøgelse af adskillige i og omkring Aalborg<br />

forøvede Tyverier, optagne Forhører, blandt andet<br />

forklaret at han som er født og døbt i Jetsmark Sogn,<br />

og hvis Forældre ere Gaardmand Christen Nielsen og<br />

Mette <strong>Knud</strong>sdatter, er confirmeret omtrent 15 Aar<br />

gammel i Nørre Sundbye Kirke af Pastor Winding.<br />

Omtrent 14 ½ Aar gammel kom han i Tjeneste hos Cancelieraad,<br />

daværende Herredsfoged Spies, hvor han var<br />

i 2 Aar, dels paa Woerberggaard, dels i Nørre Sundbye.<br />

Efter 5 Aars Forløb kom han atter til at tjene hos Cancel-<br />

Ieraad Spies i N.Sundbye i 1 Aar og blev han<br />

derpaa viet til hans endnu værende kone Mette<br />

Marie Jensdatter i Nørre Sundbye Kirke af Pastor<br />

Winding og boede i et jordløst Huus i Nørre Sundbye,<br />

idet han tillige tjente Brygger Bernhardt samme-<br />

Fortsættes næste side<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 18


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Oversættelse<br />

steds i ½ Aar, da han saa blev sat ud af Huusets<br />

Besiddelse fordi han ikke kunde opfylde sine Forpligtelser<br />

og flyttede til Dronninglund Sogn.<br />

Om denne Forklaring medfører Sandhed og i saa<br />

Fald hvorledes Arrestantens Forhold i den Tid han<br />

har opholdt i Nørre Sundbye Sogn, førnævnt. Derom<br />

skulle tjenstlig udbedes mig Underretning fra<br />

Deres Velærværdighed saapaategnet behaglig<br />

meddelt, ledsaget af Confirmations- og Vielsesattest<br />

for Paagjældende. –<br />

Kiær og Hvetboe Herreders Contorer i Sundbye<br />

Den 8. December 1838. –<br />

S. T.<br />

Hrr. Capellan Flindt<br />

/ N. Sundbye<br />

Lange<br />

Fortsættes næste side<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 19


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Oversættelse<br />

Førbemeldte <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> er mig aldeles<br />

ubekjendt kun at han er viet i Sundbye Kirke d. 24. Marts 1822<br />

D: 11 Dec. 1838<br />

D Flindt<br />

Kapellan<br />

p.p.<br />

Jeg maa tjenstligen have Hrr. Pastor Flindt anmodt<br />

om, behageligen herpaategnet at meddele, om<br />

der ikke vides end af den herforan anført, findes<br />

i Ministerialbøgerne.<br />

Herredskontoiret i Nørre Sundbye den 18. December<br />

1838. -<br />

Lange<br />

I Præstens Ministerialbøger findes om før bemældte <strong>Knud</strong><br />

Kristensen intet videre, end hvad jeg ovenfor har anført og<br />

i Degnens Kommunionsbog er bemærket at han sidste<br />

Gang var til Guds Bord i Sundbye Kirke d: 31 Marts<br />

1822.<br />

D: u. s.<br />

ærbødigt<br />

D Flindt<br />

Kapellan p.p.<br />

Fremlagt Undersøgelses Commissionen<br />

af 27 Mai, D. 4 Januar 1839<br />

Wølfferdt<br />

Kilde:<br />

Domsakter m.m. vedrørende de i Kommisionssagen i Ålborg af 27. maj 1837 tiltalte personer<br />

Aalborg Amts Arkiv Pakke B3 1454 læg 23 nr. N634 8<br />

Holck<br />

Læg 23 – omhandler tiltalte <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 20


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Kirkebogsudskrift – konfirmation<br />

Udskrift af Nørre Sundbye Sognekirkes ældre Ministerialbog af 11.december 1838, attesteret af Kapellan D. Flindt 10<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> konfirmeret den 25. april 1813<br />

Oversættelse<br />

Konfirmations-Attest<br />

N640<br />

Anno 1813, skriver et Tusinde, otte Hundrede og<br />

tretten, d. 25 April blev <strong>Knud</strong>, en Søn af Christen<br />

Nielsen i Jetsmark, maadelig af Kundskaber, 16, skrive<br />

sexten, Aar gammel, konfirmeret i Nørre Sundbye<br />

Sognekirke. Hvilket overenestemmende med Kirkens<br />

ældre Ministerialbog bliver hermed attesteret af<br />

D Flindt<br />

Kapellan p.p.<br />

Sundbye Pstg. d. 11 Dec. 1838<br />

Fremlagt i Undersøgelses Commissionen af 27. Mai<br />

den 4. Januar 1839<br />

Wølfferdt<br />

Holck<br />

Kilde:<br />

Domsakter m.m. vedrørende de i Kommisionssagen i Ålborg af 27. maj 1837 tiltalte personer<br />

Aalborg Amts Arkiv Pakke B3 1454 læg 23 nr. N640 11<br />

Læg 23 – omhandler tiltalte <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 21


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Kirkebog - Forlovelsesattest<br />

Kirkebogen 1686-1815, Forloverattester, side 88, 2. sidste reg. på siden, opslag 93ny, Nørre Sundby Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3h<br />

Knus <strong>Christensen</strong> og Mette Marie Jensdatter forlovet den 5. oktober 1821<br />

Samme Kirkebog - udklip<br />

Oversættelse<br />

<strong>Knud</strong><br />

At velagte Ungkarl / Kristensen 24 Aar gl huusejer i Sundbye<br />

og den unge Pige Mette Marie Jensdatter af Sundbye 26 år<br />

kunne uden al ansvar i nogen Maade ægtevies af<br />

Sognepræsten i Sundbye derfor indestaar undertegnede<br />

som Forlovere og Cautionister i alle maader. –<br />

Sundbye 5 Octob 1821<br />

Niels Jensen<br />

Jens Klemsen<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 22


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Kirkebog – vielse<br />

Kirkebogen 1815-1843, Copulerede, side 133, sidste reg. på siden, opslag 136ny, Nørre Sundby Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3i<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> og Mette Marie Jensdatter blev gift Søndagen den 24. marts 1822<br />

Samme kirkebog – udklip venstre side<br />

Samme kirkebog – udklip højre side<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 23


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Rapport vedr. afhøring af <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />

om hans opholdssteder og arbejde som kludesamler mv. indtil han blev arresteret<br />

Oversættelse<br />

N 636<br />

En Person ved navn <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />

ellers bekjendt under navnet <strong>Knud</strong> Pjaltekræmmer<br />

har under de over ham af Commissionen<br />

til Undersøgelse af adskillige i og omkring<br />

Aalborg forøvede Tyverier, optagne Forhører<br />

blandt andet forklaret: at han i 9 aar har ernæret<br />

sig ved Kludesamling og Sanke med adskillige<br />

Kræmervarer, indtil Kludesamling blev<br />

ham forbudt i Anledning af den mod ham opstaaede<br />

Mistanke mod det hos Madame Kragh i Aalborg<br />

forøvede Tyveri, da han saa flyttede til et Huus<br />

i Biersted på 1 ½ skp. Hartkorn, som han havde kjøbt<br />

af Justitsraad Rasmussen, og hvor hans familie<br />

havde boet et aar medens han samlede Klude. –<br />

Her opholdt han sig henved 3 ½ aar indtil han blev<br />

arresteret, samt ernæret sig af den Huset tilliggende<br />

Avling og boede han i den samme tid tilleie, efterat<br />

Huset var blevet solgt, da han ikke kunne betale<br />

Fortsættes næste side<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 24


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Oversættelse - fortsat<br />

hvad han derpaa var skyldig. –<br />

Om denne forklaring medfører sandhed<br />

samt i saa Fald hvorledes Arrestantens Forhold<br />

i den tid han har boet i Biersted Sogn, førnævnt<br />

derom skulle jeg tjenstlig udbede mig Underretning<br />

af Deres Velærværdighed behageligen<br />

herpaategnet snarest muligt meddelt.<br />

Kier og Hvetboe Herrederskontorer i Sundbye<br />

Den 8. December 1838.<br />

Lange<br />

Kilde:<br />

Domsakter m.m. vedrørende de i Kommisionssagen i Ålborg af 27. maj 1837 tiltalte personer<br />

Aalborg Amts Arkiv Pakke B3 1454 læg 23 nr. N636 14<br />

Læg 23 – omhandler tiltalte <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 25


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Udklip af Folketællingslisterne fra 1801 til 1845<br />

1801 – Kalsensgaard, Jetmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt<br />

1834 – Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt<br />

1840 – Ålborg Købstad, Commissions Arrestant nr. 7 under Commissionen, Ålborg Amt<br />

1845 – Stokhuset, Nørrevold, Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, København Amt<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

Udsnit fra Folketællinger – Arkivalieronline 3<br />

side 26


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Kirkebog – Døde<br />

Kirkebogen 1841-1850, døde mandkiøn, side 729, nr. 30 for 1846, opslag 95ny, for Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, København Amt 3w<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s død den 26. februar og begravelse den 28. februar 1846<br />

Samme kirkebog – udklip venstre side<br />

Samme kirkebog – udklip højre side<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 27


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Historiske begivenheder i <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s liv<br />

1796 – <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev født den 16. oktober 1796 i Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />

1797 – Danmark indførte toldloven af 1897, som også blev kaldt den danske handelsgrundlov.<br />

1798 – Liechtenstein afskaffede dødsstraffen, som det første land i verden.<br />

1799 – Bonaparte Napoleon tager titlen som Førstekonsul ved et statskup i Frankrig den 9. november.<br />

1801 – Slaget på Reden den 2. april. Den britiske flåde under ledelse af admiral Nelson slog den dansk-norske flåde under ledelse<br />

af Olfert Fischer.<br />

1. februar 1801 – Folketælling i Kongeriget Danmark, Norge og Slesvig.<br />

1802 – Guldhornene blev stjålet den 4. maj af en person ved navn Niels Heidenreich.<br />

1803 – Slaveriet blev ophævet i Danmark, da negerimport til de Dansk-Vestindiske Øer blev forbudt.<br />

1804 – <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s mor begik selvmord og blev begravet den 16. december.<br />

Den 2. december 1804 udnævner Napoleon sig selv til Kejser i Frankrig.<br />

1805 – H. C. Andersen blev født den 2. april i Odense.<br />

1807 – Englændernes bombardement af København, der varer fire dage, fra 2. til 5. september, inden Københavns kommandant<br />

general Peymann overgav sig.<br />

1808 – Frederik den 6. blev kronet til konge i Danmark.<br />

1809 – Den dansk-svenske krig, der varede to år, blev afsluttet med fredsaftalen i Jönköping mellem Danmark-Norge og Sverige.<br />

1810 – Koppevaccine blev lovpligtig i Danmark.<br />

1811 – Det første juletræ i Danmark blev tændt i Købehavn.<br />

1812 – Russerne satte Moskva i brand den 15. september, så Napoleon’s hær ikke kunne bruge byens ressourcer. Den franske<br />

hær’s tilbagetog begyndte, og ud af en styrke på 610.000 mand overlevede kun ca. 10.000 mand.<br />

1813 – <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev konfirmeret i Nørre Sundby Kirke den 25. april, 16 år gammel.<br />

5. januar 1813 – Statsbankerot og pengeombytning som følge af finanskrisen efter Napoleonskrigene.<br />

1814 – Skolelov, der indførtes tvungen skolegang fra det 7. til det 14. år, og de første lærerseminarer blev oprettet.<br />

14. januar 1814 – Freden i Kiel, hvor Danmark blev, som allieret med Napoleon, tvunget til at afstå Norge til Sverige.<br />

1815 – Slaget ved Waterloo, hvor englænderne og tyskerne tilføjede Napoleon de endelige nederlag og gjorde en ende på hærgen<br />

i Europa.<br />

1816 – Året uden sommer. Som følge af et vulkanudbrud i Indonesien, vulkanen Tambora, året før, hvor der blev udspyet så meget,<br />

at det gav støv i atmosfæren over store dele af Nordamerika og Europa, hvilket medførte mindre sollys, der gav meget<br />

koldt vejr og ringe høstudbytte med stor hungersnød til følge – et frygtelig år, da vejret gik amok.<br />

1818 – Den 4. juli blev Danmarks Nationalbank stiftet, som følge af statsbankerotten. For at skabe tillid til banken blev den uafhængig<br />

af staten.<br />

1819 – Det første dampskib i rutefart mellem København-Kiel.<br />

1822 – <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> og Mette Marie Jensdatter blev gift 24. marts i Nørre Sundby Kirke.<br />

1825 – En stormflod gennembrød Agger Tange 3. februar, hvorved Vendsyssel-Thy blev adskilt fra den jyske halvø og blev til en ø.<br />

1827 – Peter von Scholten blev dansk generalguvernør på De dansk-vestindiske Øer.<br />

1828 – <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> søgte og fik af juristdiktionen i Sæby tilladelse til at samle klude i Hjørring Amt. Han fik efterfølgende kaldenavnet<br />

<strong>Knud</strong> Pjaltekræmmer.<br />

1832 – Skudsmålsbogen blev indført ved lov. Den var en mellemting mellem en karakterbog og pas, uden hvilken et tyende ikke<br />

kunne flytte uden for fødesognet.<br />

1834 – Folketælling i Kongeriget Danmark samt Grønland og Færøerne den 18. februar.<br />

1837 – <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev anholdt 1. august sigtet for flere tyveriforhold i Den store Commissionssag i Ålborg.<br />

6. december blev afhøring under brug af tortur forbudt ved lov i Danmark.<br />

1838 – Samuel Morse demonstrerer sin opfindelse, telegrafen, den 6. januar.<br />

Bertel Thorvaldsen flyttede hjem til København den 17. september, efter at have boet i Rom siden 1797.<br />

1839 – 1. august holdt Steen Steensen Blicher sit første folkemøde på Himmelbjerget.<br />

3. december blev Christian Frederik kronet til Kong Christian den 8.<br />

1840 – Folketælling i Kongeriget i Danmark, Hertugdømmerne, Grønland og Færøerne den 1. februar.<br />

1843 – <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev dømt 8 års fæstningsarbejde den 12. april af Commissions Retten i Ålborg.<br />

1844 – Højesteretten i København stadfæstede dommen, men nedsatte straffen til 6 år fæstningsarbejde den 29. juni.<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> begyndte 9. juli sin afsoning i Stokhuset, Østervold, Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, København Amt.<br />

1845 – Folketælling i Kongeriget Danmark, Hertugdømmerne, Grønland og Færøerne den 1. februar.<br />

1846 – <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev syg af ”brystsyge” og døde af sygdommen den 26. februar 1846. Han blev begravet på Slavekirkegården<br />

ved Garnisons Kirkegård.<br />

Kilde: Det meste fra Wikipedia<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 28


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Hjørring, Ålborg og København Amter, Herreder og Sogne<br />

Hjørring Amt ><br />

Ålborg Amt ∧<br />

Københavns Amt ><br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> blev født 16. oktober 1796 i Kalsensgaard, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred,<br />

Hjørring Amt, og han har opholdt sig følgende steder:<br />

1796-1811 – Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />

1811-1813 – Nørre Sundby og Lindholm Sogne, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />

1813-1818 – Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />

1818-1822 – Nørre Sundby Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />

1822-1822 – Hjallerup Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt – 3 mdr.<br />

1822-1826 – Katholm Mark, Hellevad Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt.<br />

1826-1826 – Lem, Agersted-Voer Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt – ½ år<br />

1826-1828 – Klavsholm Mark, Hellevad Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt.<br />

1828-1837 – Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />

1837-1844 – Ålborg Arrest, Ålborg Købstad, Ålborg Amt.<br />

1844-1846 – Stokhuset i København, Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, hvor han døde.<br />

Kilde: Sogn-Herred-Amt, DIS-Danmark 2012 24<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 29


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Kort fra 1816 over Jetsmark Sogn med <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s fødehjem, Kalsensgårde, markeret med rødt<br />

Kort fra Miljøministeriet – Geodatastyrelsen 13<br />

Kilder:<br />

1<br />

Peter Alstrups Forlag.<br />

2<br />

Egnssamlingen.dk.<br />

3<br />

Akivalieronline.dk, særligt med følgende Kirkebøger og Folketællinger samt oplysninger til eftertavlen:<br />

3a<br />

Kirkebogen 1781-1814, fødte, side 13, første reg. på siden, opslag 14, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />

3b<br />

Folketællingen fra 1. februar 1801 for Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />

3c<br />

Kirkebogen 1781-1814, fødte, side 16, 6. registrering for 1802, opslag 19 ny, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />

3d<br />

Kirkebogen 1781-1814, døde, side 75, nr. 1 for kirkeåret 1805, opslag 35, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />

3e<br />

Kirkebogen 1781-1814, vaccinerede, side 122, nr. 32-34 på siden, opslag 53, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />

3f<br />

Kirkebogen 1813-1829, fødte mandkiøn, side 38, nr. 56 – 2. reg. på siden, opslag 79 ny, Dronninglund Sogn og Herred, Hjørring<br />

Amt.<br />

3g<br />

Kirkebogen 1815-1843, fødte mandkøn, side 17, nr. 1 på siden, opslag 19ny for Nørre Sundby, Kær Sogn, Ålborg Amt.<br />

3h<br />

Kirkebogen 1686-1815, Forloverattester, side 88, 2. sidste reg. på siden, opslag 93ny, Nørre Sundby Sogn, Kær Herred, Ålborg<br />

Amt.<br />

3i<br />

Kirkebogen 1815-1843, ægteskab, side 133, sidste reg. på siden, opslag 136ny, Nørre Sundby Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />

3j<br />

Kirkebogen 1815-1833, Tilgangslisten, side 147, nr. 4, opslag 134ny, Hellevad Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt.<br />

3k<br />

Kirkebogen 1815-1833, fødte mandkøn, side 28, nr. 2, opslag 30ny, og fødte kvindekøn, side 76, nr. 3, opslag 78ny, Hellevad<br />

Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt.<br />

3L<br />

Kirkebogen 1814-1861, fødte kvindekøn, side 69, nr. 13, opslag 79ny, Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />

3m<br />

Kirkebogen 1814-1861, døde kvindekøn, side 212, nr. 7 for 1833, opslag 222, Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />

3n<br />

Folketællingslisten fra 18. februar 1834 for Biersted, side 66, nr. 43, opslag 7ny, Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />

3o<br />

Kirkebogen 1814-1861, fødte mandkøn, side 32, nr. 12, opslag 37, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />

3p<br />

Kirkebogen 1814-1861, døde kvindekøn, side 231, nr. 4, opslag 223ny, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt<br />

3q<br />

Kirkebogen 1814-1861, konfirmerede drenge, side 105, nr. 2 for 1837, Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />

3r<br />

Kirkebogen 1814-1861, fødte kvindekøn, side 80, nr. 5 for 1838, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />

3s<br />

Folketællingslisten 1. februar 1840 for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />

3t<br />

Folketællingslisten 1. februar 1840 for Commissions Arresten, Ålborg Købstad, Fleskum Herred, Ålborg Amt.<br />

3u<br />

Kirkebog 1814-1861, døde mandkøn, side 200, nr. 4 for 1841, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt.<br />

3v<br />

Folketællingslisten 1. februar 1845 for Landeetaten, Østervold, Stokhusbygningerne no. 487, Slaveriet.<br />

3w<br />

Kirkebogen 1841-1850, døde mandkiøn, side 729, nr. 30 for 1846, opslag 95ny, for Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, København<br />

Amt.<br />

3z<br />

Kirkebogen 1830-1843, døde mandkøn, side 274, nr. 8 for 1832, opslag 230, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt.<br />

4<br />

Statens Arkiver – AO Lægdsruller 1789-1864 – 3. Jyske distrikt.<br />

5<br />

J.P. Trap, Kongeriget Danmark 5 – Den Jyske Halvø.<br />

6<br />

rigmornoergaard.tripod.com/Lundergaard_1792-1840.htm (afskrift af Lundergaards skifteprotokol 1792-1840).<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 30


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

7<br />

Foto af maleri af Bundgaard fra Egnssamlingen.dk (lokalhistorisk forening, hvis hovedområde er det tidligere Hvetbo Herred).<br />

8<br />

Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N 634, N637, N675 og N677 fremlagt i ”Den store Kommisionssag i Ålborg”.<br />

9<br />

Nygaards Sedler.<br />

10<br />

Register til Taksationsprotokollen fra Egnssamlingen.dk (lokalhistorisk forening, hvis hovedområde er det tidligere Hvetbo<br />

Herred).<br />

11<br />

Udskrift af Nørre Sundbye Sognekirkes ældre Ministerialbog af 11.december 1838, attesteret af Kapellan D. Flindt (til brug i<br />

retssagen ”Den Store Commissionssag” af 27. maj 1837 – Aalborg Amtsarkiv Pakke B3 nr. 1454 læg 23 dok. nr. N640).<br />

12<br />

Aalborgstift.dk.<br />

13<br />

Miljøministeriet – Geodatastyrelsen (hkpn.gst.dk).<br />

14<br />

Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N631 og N636, fremlagt i ”Den store Kommisionssag i Ålborg.<br />

15<br />

Bogen ”Tre himmerlandske sogne” af Peter Jørgensen, udgivet af Lokalhistorisk Forening for Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab<br />

Sogne.<br />

16<br />

Aalborg Amts Arkiv B3-1468 indlagt hæfte, Hæfte indlagt i B3-1448.<br />

17<br />

Højesteret Domssager, 29 juni 1844 sag nr. 70.<br />

18<br />

Rigsarkivet, København’s Stokhus, Stambog, 1844-1857, lbr.nr. 40, registrering 1668, <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>.<br />

19<br />

Rigsarkivet, København’s Stokhus, Signalementsprotokol 1832 -1849, lbr.nr. 45, registrering 1668 <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>-Udklip.<br />

20<br />

Foto af Stokhuset på postkort udgivet af Peter Alstrups Forlag ca. 1910.<br />

21<br />

Artikel om Stokhuset – sammenskrivning fra flere følgende kilder:<br />

Dengang.dk – artikler om København – Østerbro.<br />

Bibliotek.kk.dk.<br />

Bymuseet, København.<br />

Slægtshistorisk forening for Viborg og Omegn.<br />

Indenforvoldene.dk – se Stokhusgade.<br />

Slægtsforskerens ABC, 3. udgave, s. 161 af Jørgen Green og Michael Green Schmidt.<br />

Jeppe Aakjærs ”Historiske Randgloser til Blichers novelle - Bettefanden<br />

Ustsen.com<br />

22<br />

Matrikelkort over Østerbroe, København 1841, med Garnisons Kirkegaard og Slavekirkegaarden, Københavns Stadsarkiv.<br />

23<br />

MyHeritage.<br />

24<br />

Sogn-Herred-Amt, DIS-Danmark 2012.<br />

25<br />

Frimærkeklubben, http://www.fb-net.dk/dk/Postkort<br />

26<br />

Udklip fra bogen ”Tyvebanden paa jyske Aas” af Urban Hansen fra 1920 (bogen stammer fra Holstebro Centralbibliotek og<br />

fundet på nettet)<br />

De fleste af dokumenterne fra ”Den store Kommissionssag i Ålborg” har jeg fået overdraget fra Hans Martin Laustsen, der har lavet en fantastisk<br />

hjemmeside med hele historien og de omhandlede 82 personer og i nogen udstrækning også deres familier. (se evt. Laustsens Web Site – MyHeritage<br />

og/eller ustsen.com).<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s aner<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s aner - fra MyHeritage 23<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong>’s (min tip2-oldefar) efterkommere – fra Myheritage 23<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 31


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Eftertavle for forældrene<br />

Christen Nielsen (136) og fra hans 1. ægteskab med Dorthe Sørensdatter, 2. ægteskab med Maren <strong>Knud</strong>sdatter (137),<br />

3. ægteskab med Maren Pedersdatter og 4. ægteskab med Else Jensdatter<br />

Børn<br />

Christen Nielsen’s og Dorthe Sørensdatter’s børn<br />

Ingen fællesbørn – hun havde børn fra sit 1. ægteskab - (Søren Jespersen f. 1777)<br />

Christen Nielsen’s og Maren <strong>Knud</strong>sdatter’s børn<br />

1) <strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong><br />

2) Dorthe <strong>Christensen</strong><br />

3) Niels <strong>Christensen</strong><br />

Christen Nielsen’s og Maren Pedersdatter’s børn<br />

4) Peder <strong>Christensen</strong> (død som spæd)<br />

5) Peder <strong>Christensen</strong> - tvilling til 6 (død som spæd)<br />

6) Jens <strong>Christensen</strong> - tvilling til 5 (død som spæd)<br />

7) Peder <strong>Christensen</strong><br />

8) Dødfødt barn<br />

Christen Nielsen’s og Else Jensdatter’s børn<br />

Ingen børn<br />

1)tjenestekarl, arbejdsmand, husmand, kludesamler og slave<br />

tyende, tjenestepige og husmoder<br />

<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> gift med Mette Marie Jensdatter<br />

* 16-10-1796 24-03-1822 * 10-05-1795 (dåbsdag)<br />

Jetsmark, Hvetbo, Hjørring Nr. Sundby Kirke Ll. Glindvad, Dronninglund, Hjørring<br />

† 26-02-1846 † 15-02-1874<br />

Stokhuset, Garnisons, Sokkelund, København<br />

Biersted, Kær, Ålborg<br />

Deres børn:<br />

1) Niels <strong>Knud</strong>sen<br />

2) Christen <strong>Knud</strong>sen<br />

3) Jens Andreas <strong>Knud</strong>sen (34) – tvilling til 4<br />

4) Søren Christian <strong>Knud</strong>sen – tvilling til 3<br />

5) Ane Marie <strong>Knud</strong>sdatter (død som lille)<br />

6) Johanne Marie <strong>Knud</strong>sdatter<br />

7) Lars <strong>Knud</strong>sen<br />

8) Ane Marie <strong>Knud</strong>sdatter<br />

Denne Personbeskrivelses person – se yderligere fra denne streng under nr. 34 Jens Andreas <strong>Knud</strong>sen.<br />

2) stykkudsk ved artilleriet, arbejdsmand og gårdmand<br />

Dorthe Christensdatter (Dorothea og Dorthea) gift med Christen Nielsen (Taarup)<br />

* 21-03-1799 (dåbsdag) 1821/23 * 21-12-1794 (dåbsdag)<br />

Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />

Saltum, Hvetbo, Hjørring<br />

† †<br />

Ukendt<br />

Ukendt<br />

Boede i København fra ca. 1821 til ca. 1840<br />

bl.a. på adressen Store Standstræde 95 i København i 1836<br />

Børn:<br />

1) Marie Christine Nielsen<br />

2) Niels Christian Nielsen<br />

3) Poul Nielsen – tvilling til 4<br />

4) John Nielsen – tvilling til 3<br />

5) Augustine Nielsen<br />

6) Johan Peter Nielsen<br />

3) Almisselem<br />

Niels <strong>Christensen</strong><br />

* 21-02-1802 (dåbsdag)<br />

Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />

† 11-02-1835<br />

Sønderby, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />

død 33 år gammel - ugift<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 32


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

4)<br />

Peder <strong>Christensen</strong><br />

* 16-03-1806 (dåbsdag)<br />

Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />

† 26-03-1806<br />

Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />

død 10 dage gammel<br />

5) tvilling til 6<br />

Peder <strong>Christensen</strong><br />

* 25-02-1807<br />

Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />

† 27-02-1897<br />

Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />

død 2 dage gammel<br />

6) tvilling til 5<br />

Jens <strong>Christensen</strong><br />

* 25-02-1807<br />

Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />

† 27-02-1897<br />

Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />

7)<br />

Peder <strong>Christensen</strong><br />

* 07-01-1810 (dåbsdag)<br />

Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />

†<br />

Ukendt<br />

8)<br />

Dødfødt barn<br />

* 26-12-1813<br />

Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />

† 26-12-1813<br />

Kalsensgaard, Jetsmark, Hvetbo, Hjørring<br />

død 2 dage gammel<br />

yderligere data ukendt<br />

dødfødt<br />

Fortsættes næste side<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 33


<strong>Knud</strong> <strong>Christensen</strong> (68)<br />

Slægtshistorie<br />

Børnebørn<br />

Christen Nielsen’s og Maren <strong>Knud</strong>sdatter’s børnebørn<br />

2)<br />

Dorthe Christensdatter’s og Christen Nielsen’s børn<br />

2-1)<br />

Marie Christine Nielsen<br />

* 1823<br />

Garnisons, Sokkelund, København<br />

†<br />

Ukendt<br />

2-2)<br />

Niels Christian Nielsen<br />

* 30-05-1825<br />

Garnisons, Sokkelund, København<br />

†<br />

Ukendt<br />

yderligere data ukendt<br />

yderligere data ukendt<br />

2-3) tvilling til 2-4<br />

Poul Nielsen (Paul Taarup)<br />

* 25-09-1827<br />

Garnisons, Sokkelund, København<br />

†<br />

Ukendt<br />

yderligere data ukendt<br />

2-4) tvilling til 2-3<br />

John Nielsen (Johan Taarup)<br />

* 25-09-1827<br />

Garnisons, Sokkelund, København<br />

†<br />

Ukendt<br />

2-5)<br />

Augustine Nielsen<br />

* 05-05-1831<br />

Garnisons, Sokkelund, København<br />

†<br />

Ukendt<br />

2-6)<br />

Johan Peter Nielsen<br />

* 16-06-1836<br />

Garnisons, Sokkelund, København<br />

†<br />

Ukendt<br />

yderligere data ukendt<br />

yderligere data ukendt<br />

yderligere data ukendt<br />

Leif <strong>Christensen</strong><br />

Redigeret og udgivet 26-11-2010 – opdateret 24-07-2020<br />

side 34

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!